Forord
Af Jens Hardy Sørensen
Dette er en vigtig, god og spændende bog. Den er vigtig, fordi den fokuserer på udvikling af ressourcer hos børn og unge. Der er tale om afgørende sociale og individuelle ressourcer, som de helst skulle forme sig i tilknyttede familierelationer, i forhold til pædagoger og lærere i dagtilbud og skoler. Det helt centrale, som bogen hele vejen igennem behandler, er det ressourceområde, der kun kan skabes og udvikles i menneskelige relationer: evnen til affektregulering og mentalisering. Denne evne er fundamentet i relationelle og sociale færdigheder, der igen er forudsætninger for ikke at blive ensom og socialt isoleret. Disse ressourcer er en forudsætning for inklusion og for at kunne klare sig i livet, både blandt kammerater, i familielivet, skolelivet og arbejdslivet. Affektregulering betyder opbygningen af et sammenhængende selv og evnen til læring. Det er evnen til at kunne regulere sine emotionelle tilstande (såsom interesse, overraskelse, vrede, frygt, glæde, tristhed, accept og afsky), når man er sig selv (autoregulering), og når man er sammen med andre (interaktiv affektregulering) (Panksepp, 1998; Panksepp og Biven, 2012; Schore, 2012). Den grundlæggende evne til affektregulering er umiddelbar og automatisk og er indlært i tilknytningsforhold gennem de første leveår. Den kan også indlæres senere med de rette metoder. Ud over denne automatiske selvregulering skal børn og unge senere i udviklingen også i relationer lære at kunne opleve og samtidig sætte ord på disse grundlæggende mentale tilstande (emotionsbevidsthed). De skal lære at kunne reflektere over egne og andres emotionelle tilstande, som kan ligge bag handlinger. Dette er netop at kunne mentalisere affektivitet. Først sættes der ord på én emotionel tilstand ad gangen, som den fornemmes i krop og handling, for senere at kunne rumme, benævne og tale om to eller flere samtidige tilstande. En forudsætning for sikker tilknytning er, at man samtidigt i arbejdshukommelsen kan fornemme og rumme to emotionelle tilstande, og hvor man kan
7
7443_mentalisering-Indmad.indd 7
01/06/15 13.44