for en erfaringsbaseret forståelse af ens egne følelser, der omfatter mere end intellektuel forståelse” (Fonagy et al., 2007, p. 16). Der henvises til erfaringer med kontingent spejling (kontakt) og med opfyldelse af de relationelle behov (omsorg). Erfaringer, der viser barnet og den unge fra svære kår en stigende sandsynlighed for, at behovene kan tilfredsstilles i relationer, og at man kan lære at reflektere og tale om dem – at mentalisere dem. Dette regulerer følelser, styrker selvet og interpersonelle færdigheder og indbygger håb og mod på fremtiden, der også kan lægges planer for. Personen er ”set”, inkluderet og forventes fremover at bidrage til det fælles. Bogen er god, fordi disse forskellige aspekter ved affektregulering, mentalisering og pædagogisk læring er med. En korrekt markeret spejling er nødvenlig, for at barnet kan reguleres og ”blive set”. Den voksne skal kunne se og fornemme den korrekte emotionelle tilstand, der er til stede i barnet. Denne affektsynkroni skaber kontakt (Schore, 2012). Affektsynkroni skaber mødeøjeblikke, som Stern formulerer det. At kunne ”se” betyder her, at den voksne selv bringer sig i samme emotionelle tilstand – synkroniserer sig. Herudover skal den voksnes synkrone emotionelle tilstand være reguleret eller ”markeret”. Og endelig skal der være en tidsmæssig nærhed mellem barnets tilstand og den voksnes. Barnet kan føre an, og den voksne kan føre an og sætte i gang. Spejling indebærer ”hvilken følelse”, ”hvordan følelsen udtrykkes” og ”timingen”. Heraf fremgår, at der er bestemte måder, hvorpå affektspejlingen kan være mangelfuld eller forkert. Korrekt spejling betyder kontakt. Ved at inddrage ICPD fremhæver bogen på bedste måde et andet aspekt ved affektregulering og mentalisering: at tilføre tilfredsstillelse til det relationelle behov, som den emotionelle tilstand signalerer. Det er f.eks. et behov for at blive taget sig af og modtage omsorg (ved tristhed, forvirring, frygt). Det er andre behov, der signaleres ved vrede, afsky, nysgerrighed, glæde med videre. Tilfredsstillelsen af relationelle behov sker ikke blot ved den korrekte markerede affektspejling. Her skal vi kunne ”se”, at personen også har behov for, at vi gør noget, som kan tilfredsstille behovet. F.eks. at vi trøster, og at vi opmuntrer. Når barnet er ”set” på disse to måder, korrekt spejlet (kontakt) og set med det tilhørende relationelle behov, der forsøges tilfredsstillet (omsorg), falder de dysregulerede emotioners intensitet, fordi hjernen registrerer en stigende sandsynlighed for, at behovet kan tilfredsstilles. Når den emotionelle intensitet er faldende, og det er muligt via sproget at benævne og mentalisere tilstanden, reguleres den stressede hjerne, som derved bliver til den lærende hjerne. På den måde introduceres det tredje element i at blive set og i læring: en pædagogisk og lærende indstilling. Her aktiveres barnets interesse og nysgerrighed for
11
7443_mentalisering-Indmad.indd 11
01/06/15 13.44