Indledning Når du som underviser arbejder målorienteret i din undervisning, fremmer du både elevens motivation og læringspotentiale (Hattie 2013). Dette særligt ved at minimere usikkerheden for den enkelte elev i forhold til, hvor eleven skal hen, og hvordan det ser ud, når han eller hun når dertil. Desuden gøres det tydeligt for eleven, hvilken værdi det kan have at lære det pågældende. Samtidig vil det være tydeligt for henholdsvis eleven og underviseren, hvad der skal læres, og hvornår det er lært, når dette formuleres tydeligt i form af et mål og tegn på målopfyldelse, hvilket vil optimere både vurdering og feedback. Grundlæggende handler det om at have noget på hjerte, en pointe, et mål – noget, du ønsker på vegne af eleven. Et ønskværdigt fremtidsbillede. Derefter handler det om at gøre det tydeligt for eleven, hvordan det ønskværdige fremtidsbillede ser ud, og hvordan eleven kommer dertil, og derigennem mindske usikkerheden for den enkelte elev. I målorienteret undervisning vil det være vigtigt at være opmærksom på, om du som underviser ønsker, at eleverne skal arbejde læringsorienteret eller præstationsorienteret. Forskere skelner mellem disse to begreber i forhold til, om elever yder en større eller mindre indsats i skolen (Skaalvik og Skaalvik 2015). Læringsorienteret målstyring er karakteriseret ved at fokusere på udviklingen hos den enkelte elev og på at fremme et læringsmiljø, hvor det er naturligt at lave fejl. Fejl opfattes i denne sammenhæng som en naturlig del af læreprocessen og skal accepteres som sådan. Omvendt er præstationsorienteret målstyring karakteriseret ved at have fokus på, hvorledes de forskellige elever præsterer i forhold til hinanden. I den forbindelse anses fejl ikke som en naturlig del af læreprocessen, og elever kan i stedet opleve, at det er den konkrete præstation, som er i fokus, frem for læreprocessen. Elever udviser forskellige kendetegn i forhold til ovenstående (Skaalvik og Skaalvik 2015), og det er vigtigt, at du som
9