Skolebestyrelse og skoleledelse – et lykkeligt parløb?

Nederst i det politiske hierarki omkring folkeskolen finder vi skolebestyrelsen. Ca. hvert fjerde år vil der landet over være engagerede forældre, der frivilligt stiller op til et ofte undervurderet politisk arbejde i en skolebestyrelse. I en tid, hvor frivillighed er blevet en mangelvare i det danske samfund – både i forenings- og bestyrelsesregi – er det afgørende, at skolebestyrelsens rolle tages alvorligt og ses som en gevinst for udviklingen af folkets skole. I denne artikel dykker en skoleleder med 17 års erfaring ned i potentialet for både guldgruber og faldgruber.

”Der er brug for reformer. Særligt i måden, vi har indrettet vores velfærd. Jeg tror grundlæggende på, at børn, lærere, forældre og en god skoleleder er de bedste til at skabe deres egen skole.” - Statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale, 1. januar 2023

Ovenstående citat vender jeg tilbage til – men først en lille omvej frem til den betydning, dette fremragende citat kan få for skolebestyrelsens arbejde og samarbejde med skolens ledelse.

Gennem 17 år som skoleleder har jeg arbejdet sammen med et utal af forskellige skolebestyrelser på fem forskellige skoler. Der har været valg i tide og endnu flere i utide (når der er blevet ændret på skolestrukturen). Fælles for alle de valg, jeg sammen med skolens øvrige ledere har gennemført, er, at vi hver eneste gang møder forventningsfulde frivillige forældre, der gerne vil gøre en forskel for deres børns lokale folkeskole. Jeg har arbejdet sammen med skolebestyrelser med et varierende antal medlemmer – lige fra de obligatoriske to elever, to medarbejdere og fem forældrevalgte til den nuværende skolebestyrelse, der har seks elever, seks medarbejdere og 13 forældrevalgte. Begge dele kan være yderst velfungerende. Den store bestyrelse kræver naturligvis mere struktur og skarpere mødeledelse, men kan så absolut være præcis lige så velfungerende som den lille bestyrelse – såfremt scenen er rigtigt sat fra start.

Strukturreformen i 2007, hvor antallet af selvstændige kommuner reduceredes fra 275 til de nuværende 98, beskyldes for at have skabt en større kløft mellem lokalpolitikere og borgerne. I mange kommuner kom der i kølvandet på denne sammenlægning også en eller flere skolestrukturændringer. Årsagerne til disse strukturændringer har været mangfoldige – lige fra vigende elevtal til stort kommunalt fokus på stordriftsfordele ved fx områdeledelse af skoler.

Hvor man groft sagt kan sige, at det nærværende og vedkommende skolebestyrelsesarbejde faldt naturligt, da kommunerne var mindre, og skolerne var defineret ved at favne det nærmeste lokalsamfund, så har skolebestyrelsesarbejdet i de seneste år haft en anden og måske mere kompliceret retfærdiggørelse. Man kan endda få den opfattelse, at skolebestyrelsesarbejdet gennem en årrække har været og p.t. er en anelse pseudopolitisk.

Mange af de formelle opgaver, der er defineret i folkeskoleloven om skolebestyrelsens arbejde, kan virke uaktuelle og ude af takt med de mange ændringer, som folkeskolen har gennemgået de seneste 15-20 år.

I korte træk skal bestyrelsen fx:

• Godkende undervisningsmateriale

• Godkende budget

• Godkende timefordelingsplan

• Formulere principper for skolens drift

• Formulere ordensregler, mål og værdier for skolen

• Osv.

Hvis vi kigger særligt på de første tre opgaver, vil min påstand være, at skolebestyrelsen reelt nærmest er uden for indflydelse på alle tre. Undervisningsmaterialer bliver indkøbt centralt i kommunerne – særligt de digitale. Budgetterne er tæt på de faktiske udgifter til at drifte skoler inden for de rammer, der efter folkeskolereformen er defineret i den centrale lovgivning for mål og timetal. Efter 2014 er det marginalt, hvad der kan ændres i timefordelingen. Sådan kunne jeg blive ved med eksempler på, at den nuværende beskrivelse af skolebestyrelsens opgaver er forældet.

Hvordan bliver bestyrelsesarbejdet relevant og nærværende?

Hvis skolebestyrelsen ikke bare skal anskues som et demokratisk appendiks, som har overskredet sidste salgsdato, skal dens arbejde være meningsfuldt og nærværende. De sidste mange år – og særligt i de nye storkommuner – har skolebestyrelsens primære opgave været at agere høringspart i forhold til skolestrukturændringer, skolelukninger, ressourcetildelingsmodeller og/eller lokale styrelsesvedtægter for skolerne i de pågældende kommuner. Jeg garanterer, at den energi, de valgte bestyrelsesmedlemmer har lagt i sådanne ændringer, ikke lineært er omsat til progressiv udvikling i elevernes udbytte af skolegangen.

Derfor mener jeg, at det er andre emner end de store overordnede rammer, der skal på dagsordenen, for at det bliver interessant og udviklende for folkeskolen at have en lokalt valgt politisk bestyrelse. Demokrati er som begreb i tæt relation med borgerinddragelse. Det er gennem denne nære demokratiske bestyrelsesinddragelse, at politikerne skal give borgerne indflydelse til både at påvirke planlægningsprocessen og de endelige beslutninger, der vedrører den/de lokale folkeskole(r). Når politikerne giver bestyrelserne reel indflydelse, afgiver de samtidig også magt.

I forbindelse med folkeskolereformen i 2014 blev den ministerielle styring både strammere og mere detaljeret. Det betød, at rammer, der tidligere blev besluttet i kommunalbestyrelsen, nu pludselig var givet fra centralt hold. Det medførte til en vis grad, at de lokale politikere bevægede sig ind på områder, hvor skolebestyrelsen tidligere havde haft deres domæne.

Når andre væsentlige vilkår som tidligere nævnt samtidig fremstår som præmisser snarere end ændringsbare rammer, bliver det vedkommende og nærværende skolebestyrelsesarbejde nødt til at handle om noget, der kommer helt ned i skoletasken hos lille Marie – altså dannelse, trivsel, skole- hjem-samarbejde osv.

Skolebestyrelsen og skolens ledelse bør sætte fokus på områder, hvor de frivillige repræsentanter i samarbejde med skolens elever og ansatte kan gøre brug af hinandens kompetencer. De frivillige/de forældrevalgte kommer med holdninger, viden og erfaring fra omverdenen og sidst, men ikke mindst kommer de med viljen og lysten til at gøre en forskel, når det kommer til at udvikle skolen.

Som skoleleder skal man turde invitere lægfolk ind i det pædagogiske rum. Helt derind hvor vi taler trivsel, læring og dannelse. På vores skole har vi i mange år haft stor glæde af at have et forældrevalgt skolebestyrelsesmedlem med på forældremøde i alle klasser en gang om året. Her går skolebestyrelsen ud med fælles budskaber og fælles spørgeramme. De forældrevalgte definerer i fællesskab, hvad der skal og kan drøftes inden for det tidsrum, de deltager i. Den afgørende præmis er naturligvis, at de forældrevalgte er klædt på til denne opgave.

Vi indleder alle nye valgperioder med et bestyrelseskursus, hvor vi taler om de muligheder og ikke mindst faldgruber, der er for bestyrelsesarbejde. Den åbenlyse faldgrube er at undgå, at de forældrevalgte bliver betragtet som en klagecentral, eller at de selv kommer som talsperson for deres eget barns skolegang. Præmissen er, at det er en bestyrelse for hele skolen.

Vi har de senere år gjort en stor dyd ud af at bruge mindst muligt tid på de lovbestemte opgaver – dog har vi nu brugt en del tid på struktursager. Snarere har vi haft bestyrelsen helt tæt på vores pædagogiske udviklingsprogram. Det har handlet rigtig meget om dannelse og trivsel i et A.P. Møller-støttet forløb. Det

Skolebestyrelsen og skolens ledelse bør sætte fokus på områder, hvor de frivillige repræsentanter i samarbejde med skolens elever og ansatte kan gøre brug af hinandens kompetencer.

— Torben Møller Nielsen har bl.a. resulteret i et forældrehæfte med en ”oversættelse” til forældrene af Lille Næstved Skoles SELV-projekt.1 Ligeledes har der været en åben invitation til de forældrevalgte, når vi har haft større pædagogiske udviklingsdage osv. Min oplevelse er, at møderne i og med skolebestyrelsen bliver både mere levende, nærværende og dynamiske, når vi drøfter vigtige emner som trivsel, dannelse, læring osv. Struktur, ressourcetildeling og ydre rammer har nærmere ført til frustrationer og depressioner for de valgte skolebestyrelsesmedlemmer.

Hvorfor er det vigtigt at gøre skolebestyrelsens arbejde vedkommende for skolens udvikling?

Frivillighed og borgerinddragelse har med kommunernes rekrutteringsudfordringer fået en helt ny dimension. Der har nu i en årrække været en landsdækkende bølge af nye strategier, politikker og andet med henblik på at skabe større involvering og udnyttelse af borgernes kompetencer.

I folkeskolen har vi allerede en politisk valgt borgerinddragelse, men vi har måske ikke udnyttet denne optimalt alle de steder, vi kunne. Som jeg tidligere plæderede for, er det afgørende, at det er relevante emner, der kommer på dagsordenen. På samme måde er det også vigtigt, at skolens ledelse tør åbne døren for skolebestyrelsen og dennes kompetence. Vi skal væk fra, at skolebestyrelsen fører tilsyn med skolens drift og henimod noget, hvor den i stedet kvalificeres. Det er for mig et ret væsentligt paradigmeskifte. Alene i begrebet ”at føre tilsyn med” kan man føle en form for mistillid.

Det kan også være en god og væsentlig pointe, at skolebestyrelsens arbejde bliver synligt for skolens øvrige forældre. Gennem de seneste 12 år har vi på skolen lavet bestyrelsens årsberetning som en videoberetning – det årlige møde, hvor bestyrelsens beretning offentliggøres, var for længst outdated, da ingen mødte frem. Når vi præsenterer skolebestyrelsens arbejde i en videoberetning, nogle gange ledsaget af små videoreferater fra hvert enkelt møde, synliggør vi vigtigheden af bestyrelsens arbejde for både skolens øvrige forældre og ansatte. Dette kan og vil skærpe deres arbejde.

Hvordan klæder vi skolebestyrelsesmedlemmerne på til opgaven? Det er helt afgørende, at de valgte medlemmer i skolebestyrelserne forstår præmisserne for bestyrelsens arbejde. Det betyder, at den lokale skoleleder eller den lokale forvaltning bør forpligtes på at uddanne bestyrelsesmedlemmerne i det gode og professionelle bestyrelsesarbejde.

Vi skal selvfølgelig undgå, at bestyrelsesarbejdet bliver en ekskluderende forening for de veluddannede. Skolebestyrelsen skal være et forum, der baserer sine kvalificerende beslutninger/anbefalinger på det at være forælder, medarbejder eller elev på skolen. Et sted, hvor det netop er en kvalitet i sig selv at se på beslutninger med det blik, det giver at sidde i bestyrelsen med netop den baggrund og viden, man er valgt ind med.

¹ Læs mere her: https://lns.aula.dk/sites/lns.aula.dk/files/arkiv/Download_filer/SELV%20H%C3%A6fte%20For%C3%A6ldre%20endelig.pdf

Skolelederens samarbejde med bestyrelsesformanden er afgørende, når vi laver sagsfremstillinger og gennemgange, der er gennemsigtige og gennemskuelige. Som skoleleder vil man stå stærkere, når man kvalificerer og stilladserer sine beslutninger i bestyrelsen – på nøjagtig samme måde, man som skoleleder vil stå stærkere ved et lignende samarbejde med de tillidsvalgte på skolen.

God skole laver vi sammen?

Tilbage til statsministerens nytårstale og hendes udtalelse: ”Jeg tror grundlæggende på, at børn, lærere, forældre og en god skoleleder er de bedste til at skabe deres egen skole.”

I netop denne sætning ligger mulighederne for fremtidens samarbejde om udviklingen af den lokale folkeskole. I den forgangne regeringsperiode har ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling igangsat det såkaldte udviklings- og samtaleprogram ”Sammen om Skolen”. Det særlige ved dette program er en unik inddragelse af alle interessenter omkring folkeskolen, før der bliver træffes beslutninger.

Meningen med programmet er, at der skal etableres lignende lokale fora i alle kommuner. Jeg skal ikke gå nærmere ind i den lokale udgave af dette samarbejdsforum, men hellere rette fokus mod nogle af de lovændringer, der er kommet ud af samarbejdet. Det er nemlig ændringer, der kommer til at sætte relevante og nærværende emner på dagsordenen i de lokale skolebestyrelser.

Man har bl.a. fjernet elevplanerne og indført en meddelelsesbog. Det er relevant i netop denne sammenhæng, da det samtidig er besluttet, at man i de lokale skolebestyrelser skal beslutte form og indhold for dette nye dialogværktøj mellem skole og hjem.

Koblingen mellem ”Sammen om skolen”, frihedsforsøgene i kommunerne Holbæk og Esbjerg og statsministerens nytårstale kan vise sig afgørende for relevansen og betydningen af en velfungerende skolebestyrelse, der får lov til at blive involveret helt inde i maskinrummet. Vi vil dermed kunne skabe en lokalt forankret folkeskole med borgerinddragelse – både version 2.0, 3.0 osv., forstået som en altid aktuel borgerinddragelse i den kontekst, samtiden forstår og har ambitioner for. Vi kan i den forstand håbe på, at vi er på vej væk fra folkeskolelovens forældede syn på skolebestyrelsens arbejde.

Jeg er ikke i tvivl om, at man som skoleleder kan gøre meget for at påvirke skolebestyrelsesarbejdet i den rigtige retning, men det kræver, at vi finder og opsøger de relevante emner for bestyrelsens medlemmer. Der ligger meget god energi i at drøfte fx skole-hjem-samarbejde i en ny kontekst og trivsel, dannelse og ikke mindst inklusion i den lokale sammenhæng. Jeg er helt sikker på, at det vil få flere kandidater frem i de kommende år mere end arbejdet med udtalelser til de pligtige høringssager om dette og hint – fx skolestruktur, styrelsesvedtægter osv.

Nu bliver det spændende at se, hvornår nytårstalen får ben at gå på ude i virkeligheden. Lad os skabe god skole sammen, kære børn, medarbejdere og forældre.

Jeg er ikke i tvivl om, at man som skoleleder kan gøre meget for at påvirke skolebestyrelsesarbejdet i den rigtige retning, men det kræver, at vi finder og opsøger de relevante emner for bestyrelsens medlemmer.

— Torben Møller Nielsen

Kirsten Birk Lassen

konsulent, foredragsholder og stifter af Følgeskabet