Styrk samarbejdet med skolebestyrelsen

Den enkelte skoles samlede ledelse udgøres af skolebestyrelsen og skolelederen. I denne artikel kan du som skoleleder hente råd til, hvordan samarbejdet med skolebestyrelsen kan styrkes. Først og fremmest må begge parter kende og respektere skillelinjerne og de formelle kompetencer, lovgivningen giver hhv. skoleleder og skolebestyrelse. Dernæst må man vise hinanden tillid ved at agere åbent og inkluderende. Og så må skolelederen være bevidst om og tage hensyn til, at flertallet i skolebestyrelsen – de forældrevalgte – er lægfolk.

Den danske folkeskole har haft skolebestyrelser som en del af de enkelte skolers samlede ledelse siden 1990. I loven, som indførte skolebestyrelserne, står der meget enkelt i bemærkningerne, at ”skolenævnene erstattes af skolebestyrelser, som sammen med skolens leder varetager ledelsen af den enkelte skole.” Ud over det helt banale, at man opnår de bedste resultater, når man samarbejder, er tanken i lovgivningen altså, at skolebestyrelse og skoleleder skal samarbejde om ledelsen af skolen.

Skolebestyrelsen er en demokratisk valgt forsamling (ligesom Folketinget og kommunalbestyrelsen), og skolelederen fungerer som skolebestyrelsens sekretær – på mange måder ligesom kommunaldirektørens forhold til kommunalbestyrelsen.

Kend rollefordelingen

Lovgivningen giver både skolebestyrelse og skoleleder en række formelle kompetencer, og den første forudsætning for, at samarbejdet mellem skolebestyrelse og skoleleder fungerer, er, at parterne kender sine roller og kompetencer.

I Skole og Forældre rådgiver vi i skolebestyrelsesarbejde, og her oplever vi ofte, at netop manglende viden om eller uenighed om roller og formelle kompetencer kan skabe problemer.

Det kan fx handle om skolebestyrelsesmedlemmer, som vil diktere beslutninger i forbindelse med skolens daglige drift, eller det kan være en skoleleder, som ikke vil give skolebestyrelsen de oplysninger, skolebestyrelsen har brug for i tilsynet med skolen.

I begge tilfælde giver det konflikter, der kan undgås, hvis man har en fælles forståelse af hhv. skolelederens rolle og kompetencer og skolebestyrelsens rolle og kompetencer. Og i forhold til netop disse tilfælde gælder det – meget kort sagt – at skolebestyrelsen fastsætter principperne for skolens drift, mens skolelederen træffer de konkrete beslutninger om, hvordan disse principper – og de kommunalt og nationalt udstukne retningslinjer – føres ud i livet.

Personale- og elevsager

Skolebestyrelsen skal også føre tilsyn. I folkeskolelovens § 44 er den præcise ordlyd, at skolebestyrelsen fører ”tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager. Skolebestyrelsen kan fra skolens leder indhente enhver oplysning om skolens virksomhed, som er nødvendig for at varetage tilsynet.” Netop det indskudte ”dog undtagen personale- og elevsager” giver anledning til en del kontroverser, men allerede da formuleringen kom ind i folkeskoleloven i 2009, præciserede daværende undervisningsminister Bertel Haarder i et skriftligt svar til Folketingets uddannelsesudvalg, at det alene handlede om, at det er hhv. skolelederen og kommunalbestyrelsen, der har beslutningskompetencen i elev- og personalesager, og at ”konkrete spørgsmål i relation til bestemte elever eller medarbejdere kan således meget vel være et godt afsæt for generelle spørgsmål om skolens virksomhed, som skolebestyrelsen kan og bør diskutere.” Det fremgår også, at skolebestyrelsen også i sådanne sager har ret til de oplysninger – også personhenførbare – som er nødvendige for at varetage tilsynet.

Det går ud over rammen for denne artikel at redegøre for alle detaljer i kompetencefordelingen. Det kan man læse om i fx Skolebestyrelsens håndbog (Skole og Forældre, 2022). Men helt generelt gælder det, at hvis der er uenighed om, hvilke ansvarsområder der er skolelederens, og hvilke der er skolebestyrelsens, og hvilke regler der gælder, så må man søge hjælp ved at inddrage en kvalificeret tredjepart med den bedst mulige viden på området.

Spil hinanden stærke

Det optimale er et samarbejde, hvor skoleleder og skolebestyrelse spiller hinanden stærke. Hvis I kan italesætte, at I har fælles mål, men forskellige roller, og at det gælder om at nå målene sammen, er I godt på vej. Hvis man ved, hvad man samarbejder om og henimod, går samarbejdet lettere.

Lykkes det, vil du som skoleleder opleve, at skolebestyrelsen kan være med til at sikre opbakning til dit arbejde i baglandet hos forældrene, eleverne og medarbejderne.

”

Tilliden mellem skoleleder og skolebestyrelse opbygges over tid gennem konkrete handlinger, hvor man viser åbenhed og ærlighed. Målet er etableringen af skolebestyrelsesmødet som et fortroligt rum, hvor man sammen kan tale om det, der er svært.

— Poul Exner og Regitze Spenner Ishøy

Helt overordnet kan man italesætte, at man må samarbejde om at skabe den bedst mulige skole for eleverne, og gennem skolebestyrelsens tilsyn må man så identificere områder, der kalder på en indsats. Her må du som skoleleder hjælpe skolebestyrelsen med at få den bedst mulige viden, så den kan træffe de bedst mulige beslutninger.

Tilliden mellem skoleleder og skolebestyrelse opbygges over tid gennem konkrete handlinger, hvor man viser åbenhed og ærlighed. Målet er etableringen af skolebestyrelsesmødet som et fortroligt rum, hvor man sammen kan tale om det, der er svært.

Tal med skolebestyrelsen om, hvorvidt I kan lave retningslinjer for, hvordan skolebestyrelse og skoleleder agerer over for hinanden, hvordan der kommunikeres, hvordan der deles informationer, og hvordan du som skoleleder kan håndtere uforudsete hændelser på skolen i forhold til skolebestyrelsen.

På den ene side må du altså som skoleleder være åben og transparent over for skolebestyrelsen, dele information og holde skolebestyrelsen opdateret om skolens fremskridt og udfordringer. På den anden side må du også lytte og tage højde for skolebestyrelsens meninger og holdninger. Det er vigtigt, at du agerer i overensstemmelse med principperne, viser, at du respekterer skolebestyrelsens meninger, og er villig til at tage dem i betragtning, når der skal træffes beslutninger.

Formanden har en særlig rolle som dit bindeled til den øvrige skolebestyrelse. En jævnlig kontakt mellem skoleleder og formand øger forståelsen og forebygger konflikter. Det går igen i vores undersøgelser og de tilkendegivelser, vi i øvrigt hører fra formænd for skolebestyrelser, at når formand og skoleleder mødes og taler sammen jævnligt, er der tilfredshed med samarbejdet, og man har en oplevelse af, at man kan arbejde effektivt og til skolens bedste. Her får man sat den rigtige dagsorden, og man får forberedt møderne, så der er de nødvendige bilag, og forventningerne er afstemt.

Frustrerede skoleledere

I Skole og Forældres skolebestyrelsesrådgivning får vi også henvendelser fra skoleledere. Et flertal af henvendelserne handler om forståelse af reglerne – fx i forhold til skolebestyrelsesvalg eller habilitet. Men der er også henvendelser fra skoleledere, som er frustrerede over skolebestyrelserne. Det kan være en skolebestyrelse, som vil træffe konkrete beslutninger i den pædagogiske og administrative ledelse af skolen og altså ikke respekterer arbejdsdelingen. Her må man som tidligere nævnt først og fremmest få klarlagt reglerne for arbejdsdelingen ved at gå til autoritative kilder. Men det misforståede ønske om at gøre skolelederens arbejde handler generelt om engagement, som har svært ved at komme konstruktivt til udtryk. Og her må man være nysgerrig efter, hvad det er, der står i vejen for det.

Hvis et skolebestyrelsesmedlem oplever, at noget ikke fungerer, og hvis man ovenikøbet tænker, at der er en nærliggende ledelsesmæssig beslutning, som kunne løse problemet, er det fristende at forsøge at få flertal i bestyrelsen til at gennemtrumfe sådan en beslutning. Men her må skolebestyrelsen altså nære sig og ikke handle ud over sine beføjelser og i stedet holde diskussionen på det overordnede niveau, hvor man fastlægger principper for ledelsens beslutninger.

Det kan du som skoleleder hjælpe til ved at pege på de principper, der ligger bag de beslutninger, du træffer. På den måde viser du, at du tager skolebestyrelsen alvorligt og handler inden for de principper, som skolebestyrelsen fastsætter.

De forældrevalgte er lægfolk

En særlig udfordring er, at flertallet i skolebestyrelsen – de forældrevalgte – ikke har deres daglige gang på skolen, og at de er lægfolk, som dermed heller ikke har det samme indgående kendskab til skolens hverdag, rutiner og didaktiske tilgange, som skolelederen og medarbejderrepræsentanterne kan være tilbøjelige til at tage for selvfølgeligheder.

Det kan derfor være en god idé at foreslå skolebestyrelsen, at man inviterer skolens personale med til dele af skolebestyrelsesmøderne for at fortælle om arbejdet. Det er en oplagt del af vidensindsamlingen i skolebestyrelsens tilsyn. Det kan handle om alt lige fra bevægelse i undervisningen til undervisningsdifferentiering, brugen af digitale undervisningsmidler, teamsamarbejde og metoderne til læseindlæring i indskolingen. Dels kan det være en behagelig variation i forhold til skolelederens redegørelser, og dels kan det give nye perspektiver til arbejdet i skolebestyrelsen.

Skolebestyrelsens tilsyn kan yderligere kvalificeres – og flere frustrationer kan undgås – ved, at relevante bilag sendes ud i god tid sammen med dagsordenen. Der er ingen grund til at vente til selve mødet med at præsentere data, hvis det er muligt at dele det forud for mødet sammen med den nødvendige vejledning til at læse materialet. Så har skolebestyrelsesmedlemmerne mulighed for at forberede sig, og der bliver mere tid på selve mødet til de drøftelser, der er nødvendige for at kunne træffe kvalificerede beslutninger.

Derudover kan man også give samarbejdet en vitaminindsprøjtning og løfte kvaliteten af arbejdet ved at investere i kurser for skolebestyrelsen. Det er bestyrelsen selv, der må beslutte dette – men det kan ikke skade at stille forslaget.

Fremtiden stiller krav til samarbejdet Med flertalsregeringens ambition om “at sætte folkeskolen fri” er der udsigt til, at man i højere grad lokalt kommer til at definere skolen. Det betyder, at meget af det, der i dag bestemmes centralt i lovgivning og bekendtgørelser, bliver noget, man må beslutte lokalt. Og her er skolebestyrelsen som det helt lokale demokratisk sammensatte organ med repræsentanter for alle skolens parter uomgængelig i forhold til at sikre, at skolen udvikler sig i overensstemmelse med ønskerne i lokalsamfundet.

Erfaringerne fra de foreløbige forsøg i Esbjerg og Holbæk Kommune viser, at skolebestyrelser, som er tillagt yderligere beslutningskompetence, godt kan sætte en ny retning for den enkelte skole, som er til glæde for både elever, forældre og personale.

— Poul

Exner og Regitze Spenner Ishøy

Erfaringerne fra de foreløbige forsøg i Esbjerg og Holbæk Kommune viser, at skolebestyrelser, som er tillagt yderligere beslutningskompetence, godt kan sætte en ny retning for den enkelte skole, som er til glæde for både elever, forældre og personale. Men også her er det tydeligt, at man når længst, der hvor man tager hinanden alvorligt, spiller hinanden gode og prioriterer samarbejdet. Skole og Forældre er landsorganisation for skolebestyrelser og forældre til børn i folke-

Litteratur

Skole og Forældre (2022). Skolebestyrelsens håndbog (3. udg.). Skole og Forældre.

skolen. 81 procent af alle landets folkeskoler er medlemmer af Skole og Forældre. Skole og Forældre tilbyder rådgivning, kurser og materialer til skolebestyrelsesarbejdet og arbejder politisk for at styrke folkeskolen og varetage forældrenes og deres børns interesser i forhold til folkeskolen. Skole og Forældre driver også Forældrerådgivningen, der tilbyder gratis rådgivning til forældre til børn i grundskolen.

Torben Møller Nielsen