Skolebestyrelser er skolens strategiske ledelsesrum

Skole-hjem-samarbejdet er asfalteret med beretninger om kritiske forældre, der føler sig overbebyrdet af de opgaver, som børnenes skolegang fører med sig. Eller med nyansatte lærere, hvis største bekymring i det kommende lærerarbejde er dialogerne med de super krævende forældre, der stort set altid ved bedre. Disse fortællinger bekræftes, udfordres eller nuanceres, men der er en ofte mindre belyst side af skolens samarbejde med hjemmene, og det vil dette nummer af Ledelse i morgen kaste mere lys over.

Skolebestyrelsen kan ikke reduceres til forældresamarbejde. Den har eksisteret i over 50 år og kan ifølge folkeskoleloven sætte retninger for store dele af skolens arbejde. Ja, faktisk skal den forholde sig til alt fra principper for skolens organisering af undervisning over skole-hjem-samarbejdet til skolens budget. Skolebestyrelsen er et udtryk for at give repræsentanter for skolens brugere overordentlig stor indflydelse på skolens gøren og laden, og det vil måske som udgangspunkt kunne skræmme selv den mest ihærdige og robuste skoleleder. Tænk, hvis samarbejdet med skolebestyrelsen præges af konflikter, spændinger og divergerende opfattelser? Det ville give et overordentlig vanskeligt afsæt for at lede skolen fagligt og organisatorisk.

Nu dukker der jo nok lejlighedsvis eksempler op, der indikerer et lettere anstrengt samarbejde i forskellige skolebestyrelser, men ellers er hovedindtrykket, at det går stille for sig de fleste steder. Måske også for stille. Skoleledelserne har forskellige typer af interne og eksterne samarbejdsfora for skolerne. Ideelt set er skolebestyrelsen et sted, hvor der samarbejdes om centrale dele af skolens udvikling med repræsentanter inde og ude fra skolen. De frivillige forældre i skolebestyrelsen repræsenterer ikke kun de andre forældre. De indtræder selvstændigt med de erfaringer og kompetencer, som de kan bringe i spil, og udgør dermed en anderledes og potentiel betydningsfuld samarbejdspartner for skolens ledere og medarbejdere.

Det stiller store krav til skolebestyrelsens deltagere. Skoleledelsen skal ville og kunne inddrage andre perspektiver på skolens udvikling end dem, der stammer

Tema: Samarbejdet med skolebestyrelsen fra skolens interne ressourcepersoner. Ligeledes stiller det krav til de repræsentanter, der kommer uden for skolens mure. De skal ikke vide det samme som fx skolelederen, men de skal kende den kontekst, som de bringer deres erfaringer ind i. Kravene er vanskelige i forhold til de frivillige deltagere. Det kender vi fra andre dele af frivilligheden. Stilles der for mange krav, er det vanskeligt at rekruttere. Stilles der for få, og skabes der for få understøttende strukturer, der kan bistå det frivillige arbejde, oplever de frivillige, at de ikke kan løse de opgaver, der forventes af dem, og så forlader de også her det frivillige arbejde.

Så hvordan balancerer man kravene og mulighederne, således at skolebestyrelsen kan bidrage til at sætte de rigtige retninger i samarbejde med skolens ledelse og medarbejdere? Dette og andre relevante sider af skolebestyrelsens arbejde belyses i dette nummer. Kirsten Birk Lassen har skrevet en bog om skolebestyrelser og kaster med udgangspunkt i denne et blik på skolebestyrelsen som skolens fælles strategiske ledelsesrum. Torben Møller Nielsen tager os med ind i skolebestyrelsen set ud fra skolelederens perspektiv, og Poul Exner og Regitze Spenner Ishøy fra Skole og Forældre giver konkrete råd til, hvordan skolebestyrelsen kan fungere.

God læselyst!

Kirsten Birk Lassen konsulent, foredragsholder og stifter af Følgeskabet