Skolekultur og aktionslæring Vi finder det afgørende, at deltagere i og omkring aktionslæringsforløb er bevidste om, hvilken kultur man er en del af, og hvilke blikke man har på praksis. Eller sagt på en anden måde: Det er afgørende at udvikle en bevidsthed om, hvad man tillægger betydning i forståelser af praksis, og hvilke handlemuligheder man hermed får øje på. For en undersøgende tilgang lægger op til udvikling og potentielt forandring, hvorimod en definerende tilgang lægger op til rutinepræget praksis. Når man arbejder med aktionslæring, forpligter man sig på en undersøgende skolekultur. Det kræver noget af alle deltagende, både ledelse, tovholder, team, lærere og pædagoger. Det kræver både mere tid og mod at understøtte en undersøgende kultur. Her prioriteres tid og rum til i fællesskab at afsøge forskellige perspektiver på praksis med det formål at finde nye handlemuligheder, der kan skabe udvikling. Derfor er det afgørende, at der skabes en bevidsthed om de forskellige måder at iagttage praksis og forstå både læring og undervisning på. Det er vigtigt for os at understrege, at vi alle sammen også – og måske ofte – ser praksis i et definerede perspektiv. Opgaven er derfor i fællesskab at udfordre vores blikke og forståelser af årsager og dermed muligheder, når vi står i situationer, som vi oplever kræver ny handling. Både vores egen og andres forskning viser, at aktionslæringsforløb her kan understøtte en undersøgende skolekultur og bidrage til, at man i fællesskab med sine kolleger forholder sig til og håndterer de udfordringer, der er i arbejdet (Ainscow, Booth, & Dyson, 2006; DuFour & Marzano, 2015; Hargreaves & Fullan, 2016; Molbæk, 2016; OECD, 1999; Persson & Persson, 2013; Sheehy et al., 2009).
Præsentation af to skoler og deres kultur – to cases Halvig Skole er en landsbyskole med 98 elever, 8 lærere og 2 pædagoger. Skolen går til og med 6. klasse, hvorefter eleverne rykker ind til en større byskole. Ledelsen, der består af skoleleder og viceskoleleder, oplever, at de har tæt kontakt til skolens ansatte, og de vurderer løbende, hvad der er behov for at sætte på dagsordenen på de ugentlige onsdagsmøder, hvor alt fra mælkeordningen til arbejdet med læringsmål har været diskuteret. I forhold til udvikling af praksis har de tidligere, som del af et kommunalt projekt, været på nogle kursusgange om aktionslæring. De ansatte har ofte diskuteret både fordele og ulemper ved at være få ansatte på skolen. Til fordelene hører, at der ofte er kort fra beslutning til handling. De ansatte oplever, at de er enige om, hvad der er det rigtige at gøre i mange af de situationer, der skal tages stilling til. Omvendt viser det sig også som en udfordring at
16