Gymnasieskolen #6 2025

Nr. 06 2025

Psykologiprofessor Svend Brinkmann:

ALMEN DANNELSE BLIVER EKSTRA VIGTIG

Tema om det nye gymnasium

Karakterskala

Lærere: Regeringens bud vil ikke mindske præstationskulturen

Deltid

Arbejdspres får flere gymnasielærere til at arbejde på nedsat tid

Gymnasieskolernes

Lærerforening

Indbetal ekstra til din pension inden nytår og få skattefradrag

Har du ekstra penge på kontoen, kan det være en god idé at indbetale til en ratepension inden nytår. Dermed polstrer du din pensionsopsparing, og samtidig kan det give dig et skattefradrag.

I år kan du få skattefradrag på op til 65.500 kroner, hvis du indbetaler dem til en ratepension.

Læs meget mere på akademikerpension.dk/indbetal

Sidste frist for indbetaling er mandag den 29. december 2025

INDHOLD

KRONIK

Hvordan man (ikke) ‘hjælper’ en ordblind

S. 4 Leder

Meget er, som det plejer – undtagen navnet

S. 6 Nyhed

Flere gymnasielærere går på deltid på grund af arbejdspresset

S. 8 + 39 + 49

Gymnasieskolen.dk

Uddrag af de seneste nyheder samt debat- og blogindlæg

S. 10 Tema

Det nye gymnasium

S. 29 Nudansk

Six-seven

S. 32 Udfordret

Ny karakterskala gør ikke op med nulfejlskultur

S. 40 Udsyn

AI kan hjælpe eleverne – men kan den også gøre dem dummere?

S. 50 Anmeldelser

S. 52 Kronik

S. 56 GL’s sider

NYHED

Flere gymnasielærere går på deltid på grund af arbejdspresset

UDFORDRET

Ny karakterskala gør ikke op med nulfejlskultur

6

TEMA

Eleverne er nødt til at kunne fordybe sig

52 32 10

NUDANSK “Jeg kan ikke huske, at vi før har haft et slangudtryk, der ikke betød noget”

AI kan hjælpe eleverne – men kan den også gøre dem dummere? 00 01 02 4 6 8 10 12* 12

UDSYN

S. 4

Forside: Jesper Voldgaard | Tryk: Stibo Complete | Oplag: 14.500 | Tilmeldt Fagpressens Medie

Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Næste deadline: 16. januar 2026.

Rejse-, stillingsog forretningsannoncer: Hawer Hassel, kommerciel chef, fagbladet Folkeskolen, telefon: 60 43 60 86, hha@folkeskolen.dk | Design og koncept: Creative ZOO, www.creativezoo.dk |

• Johan Rasmussen, johan@gl.org • Martin Harvøe Kristensen, mhk@gl.org

|

Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk |

Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes

Lærerforening | Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org • Tina Rasmussen, tina@gl.org

• Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org

Meget er, som det plejer – undtagen navnet

Endnu et år lakker mod enden. Og hvilket et, fristes man til endnu en gang at udbryde.

Denne gang er der dog lidt om det, når vi ser verden med udgangspunkt i gymnasiet og ungdomsuddannelsessektoren.

Jeg tænker naturligvis på epxreformen, der har fyldt – og stadig fylder – i lærernes bevidsthed. De fleste har jo nok nogle ideer og forestillinger om konsekvenserne. Men hvordan verden helt præcis kommer til at tage sig ud, når reformen træder i kraft om mere end fire år, kan ingen med sikkerhed forudsige.

Sikkert er det dog, at mange bekymrer sig. Ganske vist er epx projekteret som en gymnasial profil, og trods faldende ungdomsårgange en årrække endnu vil antallet af gymnasieelever formentlig ikke blive mindre end i dag. Men hvor meget af arbejdet bliver akademisk betinget og skal dermed udføres af de nuværende gymnasielærere? Hvad bliver fagrækken og fordelingen mellem fag?

Man kan ikke fortænke gymnasielærerne i de førnævnte bekymringer for fremtiden – hvad sker der med mit fag? Hvad sker der med mit job?

Nogle af spørgsmålene kommer der snart nogle svar på. Blandt andet omkring fagrækken og reviderede studieretninger, som du kan læse lidt om i temaet i dette blad.

Vi står samtidig foran nogle overenskomstforhandlinger, der vanen tro tegner til at blive de mest besværlige i mands minde – med den sædvanlige forskel, at der denne gang med garanti er noget om det. Der er

flere forskellige emner involveret, men igen er det epx-reformen, fagrækken med de forskellige lærertyper og disses respektive overenskomster, der spøger. Ender det med én fælles overenskomst? I så fald kan man, belært af erfaringer med Finansministeriet, frygte for en lav fællesnævner.

Læs mere om OK 26 på gymnasieskolen.dk de kommende måneder.

Som du samme sted måske har læst (ellers kan du også læse GL mener i dette blad), har foreningen her været tidligt ude og givet sig selv en julegave – endda med dobbeltkonfekt, som en brandingekspert har påpeget – nemlig et nyt navn, så Gymnasieskolernes Lærerforening nu hedder GL –Gymnasielærerne.

Nærværende udgivelse hedder dog stadig Gymnasieskolen – og hele redaktionen vil sige tak for det forløbne år og ønske alle medlemmer og læsere og deres familier en glædelig jul og et godt nytår!

Morten Jest Chefredaktør

Kanonforfattere og samtidslitteratur

Antologier

Antologier, der sætter både kanonforfatterne og ny litteratur i spil i en didaktisk ramme, der stimulerer læselysten.

Både nye og gamle kanonforfattere indgår i antologierne.

Faglig konsulent: Anne-Marie Mai

Klar til skolestart 2026

Flere gymnasielærere går på deltid på grund af arbejdspresset

Ujævn arbejdsbelastning og for mange hold får mange gymnasielærere til at arbejde på nedsat tid. Det er dybt bekymrende, lyder det fra GL – Gymnasielærerne.

Knap en tredjedel af gymnasielærerne arbejder på nedsat tid. Det er især arbejdspresset, der får dem til at fravælge fuldtidsansættelse.

Det viser en ny undersøgelse, som GL – Gymnasielærerne har lavet.

Et flertal af de deltidsansatte gymnasielærere – 71 procent – svarer, at de har valgt at arbejde på nedsat tid på grund af arbejdspresset. Dermed er der sket en stigning. Da GL lavede undersøgelsen sidste gang i 2021, begrundede 66 procent af lærerne deres deltidsansættelse med arbejdspres.

Udviklingen er dybt bekymrende, lyder det fra forpersonen for GL’s Arbejdspladsudvalg, Morten Søding Sørensen.

”Det er en svimlende høj andel, der føler, at de er nødt til at arbejde på nedsat tid på grund af arbejdspresset. Det viser, at det er blevet hårdere at være gymnasielærer,” siger han.

I undersøgelsen angiver lærerne flere grunde til arbejdspresset: Blandt andet skyldes det, at de i en

fuldtidsansættelse får for mange hold og elever, at de ikke har mulighed for at forberede sig ordentligt, eller/og at de ikke kan få familielivet til at hænge sammen med en fuldtidsansættelse. Den ujævne arbejdsbelastning er også med til at presse arbejds- og familielivet for gymnasielærerne.

”Det er tegn på, at der er blevet effektiviseret så voldsomt på skolerne, at der mange steder er et arbejdsmiljø, som er ude af balance. Der har været så voldsomme nedskæringer, som vi stadig oplever efterdønninger af,” mener Morten Søding Sørensen.

Relationelt arbejde belaster

Derudover er den pædagogiske opgave blevet mere krævende, påpeger forpersonen. Det ses også i GL’s undersøgelse, hvor 41 procent af de deltidsansatte gymnasielærere svarer, at den pædagogiske opgave er for omfattende, når man arbejder på fuld tid. Samme svar gav 26 procent af lærerne i 2021.

”Det tyder på, at gymnasielærerne presses af høje følelsesmæssige krav, der kommer af det relationelle arbejde med et stigende antal af udfordrede og udfordrende elever,” siger han.

Gymnasielærernes svar bekræfter gymnasielærernes dedikation til jobbet, mener Morten Søding Sørensen.

“Gymnasielærerne elsker deres job. De er ikke så fokuserede på at tjene mange penge eller at stige i graderne, men er i højere grad glade for at opleve vigtigheden af den pædagogiske opgave og den almendannende opgave,” siger han.

“Men fordi de er så pligtopfyldende og dedikerede, så føler de desværre, at de er nødt til at gå ned i tid for at kunne udføre jobbet ordentligt. Det er meget ærgerligt og meget bekymrende, at så mange føler, at gymnasielærerjobbet er blevet så presset, at de ikke kan holde til det på fuld tid.”

TEKST Malene Romme-Mølby

Godt en tredjedel af de deltidsansatte gymnasielærere arbejder reelt flere timer, end de registrerer.

En gymnasielærer svarer i undersøgelsen:

“Det KAN ikke være rigtigt, at dygtige og erfarne gymnasielærere i hobetal føler sig nødsaget til at gå ned i tid for at holde til jobbet. Mange af os er ved at knække helt sammen, hvilket i høj grad går ud over arbejdsglæden. Selv på nedsat tid er risikoen for udbrændthed enormt høj.”

GL har desuden spurgt de deltidsansatte gymnasielærere, om de ønsker at arbejde på fuld tid næste skoleår. Det svarer 82 procent af lærerne nej til.

Voldsomme konsekvenser

Der er en tydelig kønsskævhed i deltidsansættelserne. To ud af tre deltidsansatte gymnasielærere er kvinder.

“Vi ved, at mange børnefamilier har svært ved af få dagligdagen til at hænge sammen, og at det især er kvinderne, der vælger deltid for at løse de udfordringer,” siger Morten Søding Sørensen og tilføjer:

“Det er jo også derfor, at vi ved de kommende overenskomstforhandlinger forsøger at få en form for familiepakke med, som forhåbentlig kan hjælpe de her børnefamilier og skabe bedre rum i hverdagen og en bedre work­life­balance."

Konsekvenserne af det hårde arbejdspres bekymrer GL.

“Der er jo en fare for, at nogle af de deltidsansatte, der har mærket det hårde arbejdspres, får psykiske følgesygdomme som for eksempel stress. I yderste konsekvens kan de blive så syge, at de skal på førtidspension, men

hvis de er på deltid, er de kun deltidsdækket. Det tror jeg ikke, at der er så mange, der er klar over,” siger Morten Søding Sørensen.

Ifølge Akademiker Pension bliver flere langtidssygemeldt og får udbetalt tab af erhvervsevne­forsikring. 70 procent af dem er psykisk betinget. 76 procent af de deltidsansatte gymnasielærere svarer i undersøgelsen, at de ikke har søgt rådgivning i pensionskassen. Det er bekymrende, mener Morten Søding Sørensen. Derfor forsøger GL at gennemføre et oplysningsarbejde med Akademiker Pension.

“Det er altså meget centralt, at man søger rådgivning, før man tager denne beslutning. Ellers kan det potentielt have voldsomme konsekvenser,” siger Morten Søding Sørensen.

Ud over oplysning forsøger GL at få forhandlet arbejdsmiljøet med i overenskomsten, fortæller han.

”Vi ser fortsat, at gymnasielærerne er så pressede ude på skolerne. Derfor er det vigtigt for GL at få arbejdsmiljøet med i overenskomsten, så vi kan få forbedret arbejdsforholdene,” understreger Morten Søding Sørensen. 1

DELTIDSUNDERSØGELSE 2025

GL – Gymnasielærerne har i perioden 29. oktober 2025 til 14. november 2025 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt GL’s fastansatte deltidsregistrerede medlemmer. 1.262 har svaret på undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 58.

GL har tidligere lavet lignende undersøgelse i 2021, 2017 og 2014.

DET SVARER DE DELTIDSANSATTE LÆRERE

• Eget valg

93% har selv valgt at gå på deltid.

• Årsag til deltid

71% af dem, der selv har valgt at gå på deltid, siger, at det skyldes, at arbejdspresset er for stort.

22% ønsker mere fritid.

• Arbejder flere timer

1/3 af respondenterne angiver, at de arbejder flere timer, end de registrerer.

ARBEJDSPRESSET

De lærere, der har angivet, at arbejdspresset er for stort, har valgt følgende begrundelser:

• Hvis jeg er på fuld tid, har jeg for mange elever/hold (66%).

• Hvis jeg er på fuld tid, kan jeg ikke få mit familieliv til at hænge sammen (59%).

• Hvis jeg er på fuld tid, har jeg ikke mulighed for at forberede mig ordentligt (55%).

• Hvis jeg er på fuld tid, vil den ujævne arbejdsbelastning påvirke mit familieliv (55%).

• Hvis jeg er på fuld tid, er den pædagogiske opgave for omfattende (41%).

• Sygdom (21%).

• Mængden af administrative opgaver betyder, at jeg på fuld tid ikke ville have tid/overskud til at levere god nok undervisning (19%).

• Som følge af nedskæringer på min skole (13%).

Det

• Samarbejdet med andre lærere tager mere og mere tid (6%).

• Andet (11%).

Lærerne har haft mulighed for at angive flere begrundelser.

Morten Søding Sørensen, forperson, GL’s Arbejdspladsudvalg

S. 8

GYMNASIESKOLEN.DK

GL kritiserer nye eksamensregler:

“Rektor skal ikke overvåge voteringen”

Hvad ville du sige, hvis rektor pludselig vil sidde med ved eksamensvoteringen?

Det kan meget vel blive en realitet, hvis STUK’s udkast til en ny bekendtgørelse om gymnasiale prøver og prøver på de almene voksenuddannelser bliver gennemført. Tiltaget vækker bekymring og undren hos GL – Gymnasielærerne.

”Vi synes, det er en rigtig dårlig ide, at skolens leder skal sidde med ved voteringen, for det kan skabe

pres og usikkerhed både hos censor og eksaminator. Det kan også give en følelse af at blive overvåget. Eksamen og votering er jo i forvejen en højintens opgave, hvor der er meget på spil. Vi frygter, at tilstedeværelsen kan påvirke lærerne, så de ikke kan bedømme frit og uafhængigt, som de skal,” siger Bodil-Marie Gade, der er forkvinde for GL’s Uddannelsesudvalg.

I bekendtgørelsen angives det ikke, hvilke forhold der skal være til stede for at begrunde, at en anden person deltager i voteringen, eller hvilken rolle lederen eller den anden person skal have under voteringen.

”Derfor frygter vi, at sådan en paragraf kan udnyttes, så det bliver en form for overvågning. Konsekvensen kan være, at voteringen ikke bliver så uafhængig, som den skal være,” siger Bodil-Marie Gade. 1

”Dannelse kan hverken måles i eksamenskarakterer eller jobparathed.”

Anders Frikke , formand, GL – Gymnasielærerne

Fra artiklen Formanden: Styrkelse af almendannelse er afgørende for succes for epx

HISTORIKER ADVARER MOD AI: Vi risikerer at amputere lærerarbejdet

Kunstig intelligens (AI) kan underminere lærerprofessionen, hvis ikke lærerne og deres fagforeninger tager styringen først, mener den amerikanske historiker Jason Resnikoff. Han advarer om, at AI i skolen kan blive endnu et kapitel i en lang historie om, hvordan ny teknologi forandrer arbejdet på måder, der ikke nødvendigvis gavner arbejderne – i dette tilfælde lærerne.

”De løfter, der lige nu bliver afgivet i forhold til AI, hvor det handler om at ville befri lærerne fra kedeligt og tidskrævende administrativt arbejde, går helt tilbage til 1950’erne. Det er løfter, der sjældent indfris,” siger han.

Han advarer mod at lade sig rive med af fortællingen om, at AI er en uundgåelig revolution. Mange af de løfter, der gives om teknologiens potentiale, er ifølge ham ikke nye – og de har historisk set ofte ført til mere arbejde, ikke mindre. 1

TILLIDSREPRÆSENTANTER: Her kan vi være bekymrede for fremtidens gymnasium

Indskrænkelse af elevernes valgfrihed, fremtiden for htx og færre elever. Det er nogle af de emner, som bekymrer tillidsrepræsentanter i forhold til fremtidens gymnasium. Det fortalte de til Gymnasieskolen, da alle GL’s tillidsrepræsentanter var samlet til det årlige repræsentantskabsmøde.

Regeringen har indført et højere karakterkrav for at komme i gymnasiet. I dag får HHX-gymnasiet i Viby mange ansøgninger, men det er ikke nødvendigvis sikkert, det fortsætter i fremtiden, mener Rasmus Alminde, der er tillidsrepræsentant på HHXgymnasiet Viby.

”Det, der bekymrer mig og mine lærerkolleger mest, er den generelle dagsorden om, at der skal være færre gymnasieelever i fremtiden, og hvad det kan få af betydning,” siger Rasmus Alminde.

Han nævner også emner, som ifølge ham er vigtige for fremtidens gymnasium.

“Ligeløn blandt alle gymnasielærere på tværs af skoleformer er noget, vi gerne ser blive indført. Og så skal der være større fokus på arbejdsforhold for lærerne helt generelt.” 1

Uddrag af de seneste nyheder

NYE KANONVÆRKER PÅ VEJ

Det til dansk - Kanonværker er en ny serie med værker af kanonforfatterne, der udkommer som trykte bøger. Værkerne er opdateret til moderne retskrivning og rigt glosseret.

Formålet med serien er at styrke elevernes læseglæde og lyst til fordybelse i skønlitteraturen. Serien præsenterer omhyggeligt udvalgte værker af de forfattere og genrer, der fremgår af den nye litteraturkanon. Hver bog indledes med en grundig appetitvækkende værkintroduktion, der inviterer eleverne ind i forfatterskabet og værket:

• Først præsenteres forfatterens liv, tematikker og stil.

• Dernæst sættes værket ind i en historisk og kulturel sammenhæng.

• Herefter belyses selve værket og dets betydning i samtid eller nutid.

• Endelig afrundes introduktionen med en opfordring, der motiverer til at give sig i kast med læsningen.

For de kanoniserede genrer, de islandske sagaer og rigsfællesskabets mundtlige traditioner, fokuserer introduktionen på genretræk og den mundtlige overlevering.

Værker i serien udgives løbende fra januar 2026.

“Jeg

“Nej, du skal ikke afbryde mig. Du skal bare høre på, hvad jeg siger.Dette er et opgør, Thorvald.”

Læs mere og forudbestil

prx.dk/DTDKanonvaerker

“It omnimod que pre mid unto eturiore solorpore pra de nobis

Henrik Ibsen

“Her er jeg alene, i fængsel, med et usseligt lys og en fjerpen, men jeg er dog ikke alene, thi jeg har en fjerpen og et blækhorn, som jeg vil bruge som min trøst og mit sværd.”

“Jeg har kun været en Dag fra Kiøbenhavn, og længes allerede.”

Leonora Christina Ulfeldt

Forfattere til værkintroduktionerne i Det til dansk - Kanonværker:

Rebecca Natasha Albinus, Maja BødtcherHansen, Mischa Sloth Carlsen, Søren Vrist Christensen, Birgitte Darger, Søren Nygaard Drejer, Bilbo Egelund, Nicolai Rekve Eriksen, Katrine Haaning, Lisbeth Maria Hansen, Sara Krogh, Helle Juhl Lassen, Søren Korshøj Laursen, Kamilla Löfström, Susan Mose, Mimi Olsen, Claus Petersen, Jan Aasbjerg Haugaard Petersen, Henrik Poulsen, Lotte Prætorius, Sanne Zillo Rokamp, Maren Aarup Schjørring, Ditte Eberth Timmermann, Cecilie Ruby Tolstrup og Karen Wagner

Kanonværker

Politikerne vil lave stx, hhx og htx om. Hvad skal de tre år indeholde, og hvad skal eleverne lære?

Astrofysiker Anja C. Andersen, psykologiprofessor Svend Brinkmann og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø giver deres bud.

PÅ VEJ

MOD ET NYT GYMNASIUM

ELEVERNE ER NØDT TIL AT KUNNE FORDYBE SIG

TEKST TINA RASMUSSEN

FOTO JACOB NIELSEN

Fordybelse og vedholdenhed er afgørende studiekompetencer – også fremover, siger Anja C. Andersen, professor i astrofysik på Niels Bohr Institutet. Hun er bekymret over de studerendes evne til at læse.

Nysgerrighed, fordybelse og evnen til at tænke selvstændigt og kritisk. Det er nogle af de færdigheder, unge får allermest brug for fremover, når de skal læse videre og begå sig i et komplekst og foranderligt samfund. Det mener Anja C. Andersen, der er professor i astrofysik på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

Og derfor er det den slags studiekompetencer, hun håber, at fremtidens gymnasium vil give eleverne med i rygsækken.

”Nysgerrighed er den mest undervurderede kompetence. Men den bliver afgørende i fremtiden – uanset hvad man skal læse,” siger Anja C. Andersen.

“Det er nysgerrighed, der driver mennesket til at stille spørgsmål, undersøge nye ting og lave forandringer.”

Hun har indrettet sit kontor med en bogreol, der fylder en hel væg og er tætpakket med avanceret matematik og fysik. Rundtomkring står nipsgenstande, der alle har med videnskab, rumfart eller

Gymnasiet skal lære eleverne, at fejl og gentagelser er vejen til læring, mener astrofysiker Anja C. Andersen.

himmelrummet at gøre. En lille lyseblå plysraket dingler ned fra loftet, og på reolen sidder en bamse formet som rumsonden Rosetta. Hun tager en cremefarvet trækugle ned fra en hylde.

”Det her er månen,” siger hun.

”Prikkerne er dér, hvor månelandingerne har været.”

Siden hun var barn, har hun været fascineret af stjernerne, og i sit arbejdsliv forsker hun blandt andet i de uhyre små partikler, som stjernestøv består af. Sammen med internationale fagfæller undersøger hun, hvordan støvet dannes i universet, og hvilken betydning det har. Og under det hele

ligger spørgsmålene: Hvorfor findes vi? Hvad er meningen med livet?

Nysgerrighed er det, der har drevet hende.

”For mig handler naturvidenskab om at forstå den verden, vi er en del af. Forskning går jo ud på hele tiden at løse nye gåder.”

Man lærer af fejl

Men hvordan kan gymnasiet arbejde med at fremme nysgerrigheden, når der er bestemte ting, der skal læres i alle fag, og når mange elever i dag har fokus på ikke at sige noget forkert og på deres karaktergennemsnit?

ikke er en let opgave i en præstations kultur, men ikke desto mindre er lærerne nødt til at tage den på sig. Noget af det vigtigste er at få eleverne til at forstå, at ingen spørgsmål er dumme, og at det faktisk er vigtigt at lave fejl.

OM ANJA C. ANDERSEN Født 1965.

Professor i astrofysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

Er desuden professor for offentlighedens forståelse af naturvidenskab og teknologi.

Holder foredrag, har skrevet bøger og modtaget en lang række priser, senest Hørups Debatpris og Rungstedlundprisen.

»Nysgerrighed er den mest undervurderede kompetence.«

”Det er, når man regner noget forkert, siger noget forkert, gør noget forkert, at man lærer og vokser,” siger Anja C. Andersen, der kalder det dybt bekymrende, hvis vi får en generation, der bare lærer udenad, reproducerer viden og siger det, de tror, læreren gerne vil høre.

For at få skabt et klasserum, hvor det kan føles naturligt og trygt at eksperimentere og fejle, er lærerne nødt til at opbygge en nær relation til eleverne og et stærkt fællesskab. Anja C. Andersen ærgrer sig over, at der ofte sidder 28-30 elever i en gymnasieklasse, for det gør opgaven ekstra svær.

”Hvis politikerne var modige og virkelig ville højne det faglige niveau, så skulle de gøre klasserne mindre. Og ja, det ville kræve flere lærere og koste nogle penge, men det er sådan, man skaber et bedre læringsrum. Det ville fremme den gode dialog og få flere til at turde række hånden op og sige noget. Tillid kræver nærhed.”

Dårlige til at læse

Stjerneforskeren er ikke kun begejstret for astronomi, men for naturvidenskab generelt, og hun brænder for at dele sin passion med andre og skabe interesse for universets gåder og naturvidenskabelig forskning i det hele taget. Derfor har hun i flere år skrevet bøger, lavet podcast og holdt foredrag, blandt andet på landets gymnasier. Der er også jævnligt elever, som skriver og ringer til hende for at høre, hvad det kræver at læse fysik og matematik.

I flere år har hun undervist på fysikstudiets 2. og 3. semester. Mange af de studerende er i dag gode til at formulere sig og lave præsentationer. Men hun har bidt mærke i, at de generelt er blevet dårligere til at læse og fordybe sig. Det bekymrer hende, og hun håber ikke, at politikerne slækker på kravene til tekstmængder og sværhedsgraden af det, der skal læses i de tre gymnasieår. Gymnasiet kan ikke løse læsekrisen blandt de unge alene, men man må gøre, hvad man kan, mener hun.

”Gymnasiet skal holde den faglige fane højt og insistere på, at eleverne skal lære at læse lange og svære tekster. Det kan sgu godt være, at de synes, at Oehlenschläger er bøvlet, og at de ikke kan se pointen i at læse digte. Men det skal de, fordi de lærer noget af det. Det er både en vigtig studiekompetence og en del af at blive et dannet menneske.”

Kun én vej frem

Gymnasiet er ifølge Anja C. Andersen også nødt til at lære eleverne, at læring kræver vedholdenhed. At alt, man skal lære, er kedeligt i starten, og at der kun er én vej frem: at sidde på sin flade og terpe, indtil man begynder at forstå tingene. Først når man fået en vis viden, og de fundamentale færdigheder er på plads, begynder tingene at blive spændende. Det gælder alle fagområder.

”Man bliver dygtigere, hvis man øver sig. Det budskab skal vi have solgt til de unge. Det kan ikke være sjovt hele tiden, alt kan ikke leges ind.

Anja C. Andersen, professor Niels Bohr Institutet

De mange små hop på stedet i starten kommer man ikke uden om,” siger Anja C. Andersen.

Hun oplever, at de studerende, der for eksempel er dygtige til at spille på et musikinstrument, bruger mange timer på at spille Counter-Strike eller nørder med skak, hurtigere indser, hvad der skal til.

”Det er jo faglig fordybelse. Det er fejl, gentagelser og gradvis mestring. De ved, hvilken arbejdsindsats det kræver for at kunne noget ordentligt. Og kan man gå i dybden med én ting, kan man gøre det med andre ting.”

De dygtigste på fysikstudiet er lige så dygtige som for 10 år siden, men den fagligt svageste andel er blevet ringere, påpeger hun.

”Først var jeg modstander af det højere karakterkrav til stx, hhx og htx, men efter at have talt med flere gymnasielærere har jeg skiftet mening. Der er jo nogle i gymnasiet i dag, der ikke klarer sig særlig godt fagligt, og som ville trives bedre et andet sted. Jeg håber, at man får skåret epx på en måde, så det bliver et attraktivt tilbud og ikke noget sekundært.”

Kildekritik bliver afgørende

Anja C. Andersen betoner også behovet for kritisk tænkning. Det handler om at kunne tænke selv, vurdere sandhedsværdien af informationer, argumenter og udsagn og træffe velbegrundede beslutninger. Se en sag fra flere perspektiver og undre sig.

”Gymnasiet skal lære eleverne, at de godt kan stole på eksperter, men at de

samtidig ikke skal være så autoritetstro, at de tager alt for gode varer. Jeg siger altid til mine studerende, at jeg forventer, at de er kritiske over for det, jeg siger, og tør stille spørgsmål til det,” siger Anja C. Andersen.

At digitale teknologier som kunstig intelligens lige nu forandrer verden med voldsom fart, gør blot behovet for kritisk tænkning endnu større, understreger hun.

”Eleverne skal både lære at bruge de nye teknologier og forholde sig kritisk og etisk til brugen af dem. Og kildekritik bliver vigtigere end nogensinde. Er det fakta, eller er det reklame? At man kan afkode budskaber og gennemskue, hvem afsenderen er, bliver afgørende,” siger Anja C. Andersen. 1

Anja C. Andersen, professor Niels Bohr Institutet

FREMTIDENS GYMNASIUM PÅ VEJ I STØBESKEEN

Bliver det en justering eller en decideret reform af gymnasiet? Eller noget midtimellem? En ting er sikker: De treårige gymnasieuddannelser skal forandres.

Et politisk flertal har i forbindelse med indførelsen af epx besluttet, at stx, hhx og htx skal ændres på flere områder.

6-tal som adgangskrav Karakterkravet til de treårige gymnasiale uddannelser hæves til et 6-tal i gennemsnit for både standpunktskarakterer og for de lovbundne prøver. Det er en ændring, som ligger helt fast og ikke skal drøftes yderligere politisk.

Hvad der derudover skal ske af ændringer, skal en ekspertgruppe i første omgang komme med anbefalinger til. Ekspertgruppen ventes at blive nedsat snart, men det var endnu ikke sket, da dette blad gik i trykken.

Et af de store emner, som ekspertgruppen skal komme med anbefalinger til, er et gymnasium uden de mange studieretninger. Politikerne foreslår, at man erstatter studieretningsgymnasiet med få indgange, der på stx kunne være rettet mod henholdsvis ’sprog og kultur’, ‘natur og samfund’ eller ‘teknik’.

Grundforløbet forsvinder

Dermed er der også lagt op til, at man kan begynde at skrive en nekrolog for grundforløbet og i stedet sige goddag til

stamklasser, som eleverne går i fra første skoledag til sidste eksamen i 3.g.

I den politiske aftale nævnes det, at man ønsker at ”styrke tilvalget af sprog, kulturfag og naturvidenskab”. Samfundsfag er ikke nævnt i aftalen. Men børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har benyttet enhver lejlighed til at sige, at han synes, at for mange elever vælger studieretningen med samfundsfag A og engelsk A. Med forslaget om at lave indgangen ‘natur og samfund’ kan samfundsfag måske blive bundet til naturvidenskab og komme til at virke mindre spiselig for eleverne, som i dag er glade for samfundsfag. Det er dog i første omgang op til ekspertgruppen og det kommissorium, gruppen skal arbejde efter.

At det faglige niveau skal styrkes i gymnasiet, er politikerne enige om. Og her er det igen op til ekspertgruppen at komme med anbefalinger til ændringer af indhold og struktur for at nå det mål. I regeringens udspil til den politiske aftale nævnes muligheden for flere A-fag.

Htx’ skæbne bliver også lagt i hænderne på ekspertgruppen. Politikerne foreslår, at htx visse steder i landet integreres i stx-uddannelsen, mens ‘velfungerende’ htx-udbud kan opretholdes.

Styrkelse af historie

Historiefaget bliver nævnt særskilt i den politiske aftale om fremtidens gymnasier. Politikerne ønsker, at ekspertgruppen

Det faglige niveau skal hæves, og flere unge skal vælge fremmedsprog og naturvidenskab. Og så afgår studieretningsgymnasiet nok ved døden. Politikerne vil skabe nye gymnasieuddannelser.

skal se på, hvordan historiefaget kan styrkes ”med henblik på at fremme blandt andet mulighederne for udvikling af historisk viden, fordybelse og skriftlighed i faget”.

Den nye gymnasieuddannelse, epx, er målrettet unge, som senere vil have en erhvervsuddannelse, professionsbacheloruddannelse eller erhvervsakademiuddannelse. I den politiske aftale bliver det dog nævnt, at stx, hhx og htx skal understøtte de unges valg af videregående uddannelse, herunder også i overgangen til professionsbacheloruddannelser på velfærdsområdet. 1

TEKST JOHAN RASMUSSEN

ALMENDANNELSE BLIVER EKSTRA VIGTIG

Politikerne må ikke slække på almendannelsen i fremtidens gymnasium. Den ruster eleverne til en mere og mere kompleks verden, siger psykologiprofessor Svend Brinkmann.

Verden er i forandring. Vi befinder os i en tid med krig, klimakrise og kunstig intelligens. Men det ændrer ikke på den almendannelse, som gymnasiet skal give de unge, mener Svend Brinkmann, professor i psykologi på Aalborg Universitet.

”Gymnasiets dannelsesopgave er den samme. Almendannelse er, hvad almendannelse altid har været,” siger han.

Der er lidt huller i forbindelsen, da vi fanger den travle psykologiprofessor over mobiltelefonen en torsdag morgen, hvor han er på vej fra hjemmet i Randers til et foredrag i Kolding. Men hans budskab går klart igennem: Når politikerne ændrer de treårige gymnasiale uddannelser, bør almendannelse have præcis den samme tyngde i formålsbeskrivelsen som i dag, hvor den er ligestillet med studieforberedelse.

Almendannelse kan være en modvægt til perfekthedskulturen, mener Svend Brinkmann, professor i psykologi på Aalborg Universitet.

Men selvom det ifølge Svend Brinkmann altså ikke skal påvirke selve indholdet af almendannelsen i gymnasiet, at vi befinder os i en foranderlig og kompleks verden, så har det alligevel en betydning.

”Med de krige, kriser og konflikter, vi står midt i, bliver almendannelse ekstra vigtig. Vi skal danne de unge til demokratisk deltagelse og til selvstændig og kritisk tænkning. Behovet for det bliver vi mindet om på dramatisk vis,” siger Svend Brinkmann og fortsætter:

“Det er måske utopisk, men hvis vi skal reparere relationer, der er gået i stykker, så er der ikke nogen vej uden om at genfinde en eller anden form for humanitet, og det er netop essensen af almendannelse.”

Vil vi ruste eleverne til at møde verden og dens overvældende problemstillinger, er almendannelse en del af svaret, fastslår han.

”Evnen til at tænke selvstændigt, kritisk og dybt skal gymnasiet virkelig stå vagt om. Det er en helt central del af almendannelsen. Den selvstændige tænkning er udfordret af ChatGPT og andre sprogmodeller, der tænker for os, og den kritiske tænkning er udfordret af algoritmer og segmenterede budskaber, der manipulerer med vores overbevisning,” siger Svend Brinkmann.

Bedre udgave af et menneske

Almendannelsen er forankret i fagene og i samspillet mellem fagene, men det handler om mere end faglige kundskaber, understreger Svend Brinkmann.

Når han skal beskrive, hvad almendannelse er, læner han sig op ad den tyske filosof Hans-Georg Gadamer, der definerer almendannelse som ”højnelse til humanitet gennem kultur”.

”Det handler om, at man udvikler sig og løftes op til at realisere en række fællesmenneskelige egenskaber og dyder. Det handler ikke om specifik kompetenceudvikling eller selvrealisering, tværtimod. Almendannelse er en særskilt livsopgave,” siger han.

I en gymnasiekontekst kan det oversættes til, at eleverne skal åbne sig over for fagene og omverdenen. Det handler om at komme væk fra sig selv for at vende tilbage til sig selv som et mere vidende, reflekteret og ansvarligt individ. Og forstå, at man kun er noget, fordi man er en del af noget.

”Den tyske pædagog og didaktiker Wolfgang Klafki har et beslægtet perspektiv på det. Med hans ord handler det om at lade verden åbne sig for eleven og lade eleven åbne sig for verden,” fortæller Svend Brinkmann, der kredser om menneskets evne

OM SVEND BRINKMANN

Født 1975.

Professor i psykologi på Aalborg Universitet.

Er særlig kendt for sin forskning i krydsfeltet mellem psykologi, filosofi og kultur.

Er forfatter til flere bøger, blandt andre Stå fast, Ståsteder og Gå glip, der udfordrer tidens idealer om evig selvudvikling og optimering.

Har blandt andet modtaget DR’s formidlingspris Rosenkjærprisen.

til at bruge fornuften, når han skal give sit bud på, hvad ’humanitet’ er.

”Vi kan både bruge vores fornuft til at undersøge verden og til at skabe gode demokratiske samfund sammen. Det er en dannelsesopgave at blive klædt på til det. Så almendannelse er for eksempel at kunne indgå i fællesskaber og agere som en aktiv, kritisk og beslutningsdygtig samfundsborger.”

Værdi i sig selv

Hvis politikerne slækker på almendannelsen, når det gælder selve formålet med gymnasiet, risikerer man at bevæge sig ned ad en vej, hvor fagene i stigende grad legitimeres ud fra deres nytteværdi, advarer psykologiprofessoren og minder om, at den oprindelige græske betydning af ordet skole er ’den frie tid’.

”Dannelse er den proces, der bringer os mennesker til at forstå, at noget kan have en værdi i sig selv. Det gælder både matematik, fransk, historie og så videre. Alle fag er dannende, men stopper med at være det, i det øjeblik de bliver instrumentelle, og det hele handler om, hvor godt man klarede testen, eller hvad man skal kunne til eksamen,” siger Svend Brinkmann.

”Vi skal passe på, at gymnasiet ikke kun bliver en forberedelsesinstitution til videre uddannelse

og arbejdsmarkedet. Til alt det, der er brug for i samfundet. Det er også gymnasiets rolle, men ikke kun. Der må gerne foregå rigtig meget i gymnasiet, der ikke peger frem mod et fremtidigt arbejde.”

Hvordan man konkret fremmer almendannelsen i gymnasiets enkelte fag, vil Svend Brinkmann nødigt give bud på. Han ved ikke nok om didaktikken i de forskellige fag, til at han vil gøre sig klog på det, siger han.

”De studerende på 1. semester på psykologistudiet spørger mig altid, hvad det vigtigste er, de skal kunne til eksamen. Mit svar er altid, at det vigtigste er, at de fordyber sig i faget og får en masse aha­oplevelser. Det vigtigste er det, vi ikke kan måle til eksamen.”

Værn mod mistrivsel

Ifølge flere undersøgelser er der gennem de seneste 10­15 år sket en stigning i antallet af unge, der mistrives, og mange har i dag diagnoser som ADHD og autisme. Både gymnasieelever og ­lærere beretter om, at der er en usund præstationskultur i gymnasiet.

Så længe karaktererne er afgørende for, hvilke videregående uddannelser man kan komme ind på, vil nogle elever altid jagte 12­taller, understreger Svend Brinkmann. Men kan eleverne finde nogle fag i gymnasiet, de brænder for, så kan det blive et værn mod mistrivsel, mener han.

”Fra psykologien ved vi, at hvis man virkelig er optaget af en aktivitet, så har man det godt imens. Det kan være drama, matematik, billedkunst… hvad som helst. Når ens opmærksomhed er vendt ud mod verden, glemmer man sig selv, og det er en ekstremt glædelig tilstand at være i for mennesker,” siger Svend Brinkmann og tilføjer:

”Meget af det, der handler om mistrivsel og psykiske lidelser, hænger jo sammen med en overdreven opmærksomhed på en selv.”

Han mener, at almendannelse kan være en modvægt til perfekthedskulturen.

”Hvis almendannelse er en højnelse til det fællesmenneskelige, kan det måske korrigere præstationskulturen lidt. I dag er selv’et blevet et præstationsobjekt,” siger Brinkmann og fortsætter:

”De unge vil ikke bare klare sig godt til eksamen, de vil også træne, se godt ud, gå til de rigtige fester, vise sig frem på de sociale medier. Det er megasvært at ændre, for alt i vores samfund er gearet til, at du skal blive den bedste udgave af dig selv. Men det dannelsesrum, som gymnasiet tilbyder, kan være det sted, hvor de unge kan gå hen uden at tænke på at optimere sig selv.”

Han råder lærerne til at sige til eleverne, at de allerede er noget særligt. For alle mennesker er helt unikke individer. Men eleverne skal samtidig have at vide, at alle mennesker også er som nogle andre, og at alle mennesker også er som alle andre.

”Eleverne skal forstå, at de i gymnasiet skal tilegne sig noget fællesmenneskeligt – og at der er noget befriende ved det. Lige præcis her skal de ikke tænke på, at de er noget særligt. Lige præcis her skal de tænke på, at de er mennesker ligesom alle andre.” 1

»Vi skal danne de unge til demokratisk deltagelse og til selvstændig og

kritisk tænkning.«

Svend Brinkmann, psykologiprofessor Aalborg Universitet

EKSPERTER:

GYMNASIET SKAL VÆKKE ELEVERNES FAGLIGE INTERESSE

Brede indgange, som giver eleverne faglig trivsel. En oprydning i de nuværende læreplaner. Og en styrkelse af almendannelsen. To gymnasieforskere giver deres anbefalinger til fremtidens gymnasium.

TEKST JOHAN RASMUSSEN

Det faglige niveau i gymnasiet skal styrkes, og flere elever skal vælge sprog og naturvidenskab. Et flertal i Folketinget har vedtaget, at der skal laves ændringer af stx, hhx og htx. På nogle områder lyder nogle af intentionerne som en gentagelse af målene med den seneste gymnasiereform fra 2017. Men ifølge to eksperter bør vejen til at nå målene være anderledes.

”Når det treårige gymnasium skal laves om, kan man starte med at afskaffe det, som ikke virker fra den seneste reform,” siger Kristine Hecksher, der er chefkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og har lavet følgeforskning på den seneste gymnasiereform.

Gymnasieskolen har bedt Kristine Hecksher samt professor og leder

af Center for Gymnasie­ og Erhvervsuddannelsesforskning på Syddansk Universitet Ane Qvortrup om at komme med anbefalinger til ændringer af de treårige uddannelser.

”I 2017 ville man også styrke fagligheden. Resultatet var, at man i nogle fag puttede for mange faglige mål eller for meget stof ind i læreplanerne uden at tage noget ud. Jeg vil anbefale, at man kigger på alle læreplaner og rydder op i dem,” siger Kristine Hecksher.

Hvis man putter for meget ind i læreplanerne, risikerer politikerne det modsatte af at gøre eleverne dygtigere, påpeger hun.

”Man skal være skarp på, hvad eleverne skal lære i de enkelte fag, og så bør man også have et skarpt fokus på sammenhænge fra grundskole til gymnasium og til de videregående uddannelser,” siger Kristine Hecksher.

Væk med grundforløbet

Med den politiske aftale indgået mellem regeringen, SF og Dansk Folkeparti bliver der lagt op til, at grundforløbet, som vi kender det i dag, forsvinder. Det skal erstattes af nogle brede indgange med eksempelvis fokus på ’sprog og kultur’, ‘natur og samfund’ eller ‘teknik’. Begge forskere mener, at det er godt at fjerne grundforløbet, som det er i dag.

Ane Qvortrup ser det som en afgørende ændring af gymnasiet. Det er for hende et vigtigt mål at få skabt et gymnasium, hvor elevernes faglige trivsel vækkes og styrkes fra begyndelsen.

”Det er helt afgørende, at udgangspunktet er at arbejde med elevernes interesse for fagene, og at der skabes faglig trivsel. Vi skal væk fra, at eleverne vælger fag eller studieretninger ud fra sociale fællesskaber og strategiske valg. Det er afgørende, at eleverne vælger ud

Man kan godt lave faglige bindinger og dermed få flere til at vælge naturvidenskab eller fremmedsprog.

Ane Qvortrup, professor og leder Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning

fra interesser og dermed fra start bliver en del af stærke faglige fællesskaber,” siger Ane Qvortrup.

En bred indgang med eksempelvis fokus på naturvidenskab er efter hendes mening en ”supergod ide”. Og hun understreger, at det er vigtigt, at den faglige differentiering og opdelingen i faglige niveauer bliver udskudt.

”Vi skal først have etableret faglige fællesskaber, som handler om interesse for fagene. Nogle elever modnes og vokser fagligt, og derfor skal de ikke tage stilling til, om de skal have matematik på A-niveau, for tidligt,” siger hun.

Bedre trivsel

Ane Qvortrup henviser til forskning fra Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning, som viser, at elever, der vælger matematik A, fordi de skal bruge det til at komme ind på et studie, trives dårligere end elever, som vælger det ud fra interesse.

”Vi skal skabe et gymnasium, hvor elevernes faglige interesse får lov til at vokse fra begyndelsen,” siger hun.

Kristine Hecksher har fulgt tilblivelsen og debatten om epx, som skal være en uddannelse med masser af praksisfaglighed og anvendelsesorientering.

Samtidig vil politikerne øge det faglige niveau på stx, hhx og htx, og derfor hæver man adgangskravet til 6.

”Det vil være meget ærgerligt, hvis styrkelsen af fagligheden på stx betyder, at praksisfagligheden tages ud af stx som en modsætning til epx. Vi kan se, at praksisfagligheden har betydning for elevernes læring og motivation og faglige dannelse,” siger Kristine Hecksher.

Hun henviser til sin forskning, som viser, at eleverne i gymnasiet er under en faglig og personlig dannelsesproces, og at de langsomt bliver klogere på egne interesser.

”Eleverne får meget ud af at se og mærke, hvad fagene kan bruges til også uden for klasserummet. Det skaber også en anden dybdelæring, end den mere eksamensrettede undervisning gør. Læringsmålene i gymnasiet må ikke blive for teoretiske som en modsætning til epx,” siger Kristine Hecksher.

Husk htx

Htx har oplevet faldende elevtal, og det har fået regeringen til at foreslå, at htx nogle steder kan blive en del af stx, mens htx andre steder kan fortsætte som en selvstændig uddannelse.

De to forskere tager ikke stilling til selve strukturen, men de understreger begge, at indholdet af htx er utrolig værdifuldt, og derfor skal der værnes om det.

”Det er afgørende, at vi fastholder naturvidenskabelige og teknologiske programmer i gymnasiet. Det er vigtigt

både for samfundet i forhold til den teknologiske udvikling, vi er inde i, og for de unge, som har interessen for teknik og teknologi,” siger Ane Qvortrup.

Kristine Hecksher er enig.

”Der er en særlig kvalitet ved htx, som skal bevares. Der er en stærk kobling mellem teori og praksis, der er værkstedsundervisning og undervisere, som også har lavet andet end at være gymnasielærere. Og uddannelsen taler til en anden type elever end dem, som vælger stx,” siger hun.

Mere sprog og naturvidenskab

I den politiske aftale står der, at elevernes tilvalg af sprog, kulturfag og naturvidenskab skal styrkes.

Ane Qvortrup mener, det er rimeligt, at politikerne ønsker, at flere unge vælger fremmedsprog og naturvidenskab.

”Uddannelse skal også tage hensyn til samfundsmæssige behov og ikke kun løbe efter de unges interesser. Udviklingen med AI, robotter og teknologi kræver også, at vi uddanner inden for naturvidenskab. Samtidig lever vi i en kompleks, global verden, og derfor er der også behov for mennesker, som taler fremmedsprog og forstår nuancer i andre kulturer,” siger Ane Qvortrup.

Hun peger på, at man både skal ‘nudge’ og stille krav til de unge for at få dem til at ændre deres valg af fag og faglige retninger.

”Man kan godt lave faglige bindinger og dermed få flere til at vælge naturvidenskab eller fremmedsprog,” siger hun.

Men det bedste er selvfølgelig, at de unge vælger fremmedsprog af interesse og lyst.

”Det er ikke naturgivet, at unge ikke vil vælge fremmedsprog. Vi har nok ikke været gode nok til at formidle værdien af sprog, og hvad man kan med sprog,” siger Ane Qvortrup.

Kristine Hecksher peger på, at der kan være ulemper, hvis elever bliver presset over i studieretninger eller fag, de ikke rigtig har lyst til.

»Jeg vil anbefale, at man kigger på alle læreplaner og rydder op i dem.«

”Man kan jo godt lave bindinger, som tvinger elever til at vælge bestemte fag, men det betyder ikke, de bliver dygtigere til de fag,” siger Kristine Hecksher.

Hun henviser til, at næsten alle elever i dag har matematik på mindst B-niveau.

”Flere elever har fået matematik på et højere niveau, men eleverne får også dårligere karakterer. Eleverne bliver ikke nødvendigvis dygtigere, fordi man hæver niveauet på papiret,” siger hun.

Men omvendt er det også en politisk opgave at få unge til at vælge fag, der er brug for.

”Vi skal have lavet den diskurs om, som får eleverne til at tro, at de ikke kan bruge de humanistiske fag som fremmedsprog til noget. Nogle skoler har gjort en særlig indsats for at ‘booste’ sproglige studieretninger og er lykkedes med at få flere elever til at vælge dem,” siger Kristine Hecksher.

Almendannelse, ja tak

I gymnasiets formålsparagraf lyder det blandt andet, at eleverne skal forberedes til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse.

De to forskere mener overordnet, at den formålsparagraf stadig bør være gældende.

”Vi skal ikke skrue ned for almendannelsen. For mange elever er gymnasiet en både faglig og personlig

dannelsesproces på et tidspunkt i livet, hvor de har brug for at modnes og ikke bare skal klædes på til det næste skridt på uddannelsesstigen. Den dannelsesproces har en værdi i sig selv,” siger Kristine Hecksher.

Ane Qvortrup peger også på almendannelsen som et vigtigt formål med gymnasiet.

”Jeg håber dog også, at man ser en differentiering i dannelsestænkningen, så almendannelsen ikke mest er noget, der ligger i kulturfagene. Almendannelsen skal, ligesom vi har gjort det med htx og hhx, også tydeligt markeres inden for fag som teknologi og økonomi,” siger Ane Qvortrup.

Hun vender tilbage til den faglig trivsel som et vigtigt mål med gymnasiet.

”Målet skal være, at eleverne har en mestringsopfattelse og et fagligt selvværd. De skal tro på, at de har kompetencerne til at klare et fag, at de kan bruge faget til noget og blive klogere med faget,” siger Ane Qvortrup. 1

Kristine Hecksher, chefkonsulent Danmarks Evalueringsinstitut

FORMÅLET MED GYMNASIET...

er at “forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene”.

Kilde: Lov om gymnasiale uddannelser

Mange nye job opstår, og andre forsvinder. Gymnasiet skal derfor skabe hele mennesker, som forstår verden og kan stille de rigtige spørgsmål, mener fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.

I FREMTIDEN BLIVER

EKSAMEN OVERFLØDIG

Ifremtiden vil eksamen, som vi kender den i dag, forsvinde eller blive lavet væsentligt om. Den vil nemlig ikke give mening.

”Eksamen som en stationær ting, der afslutter et forløb, vil blive afløst af en mere dynamisk proces, som du i virkeligheden er i gang med igennem hele gymnasiet. Kunstig intelligens betyder, at det er processen, som bliver afgørende for læring og uddannelse,” siger

Liselotte Lyngsø, som er fremtidsforsker og direktør og partner i virksomheden Future Navigator.

Vi mødes på en cafe i et større kontorfællesskab i København. Hendes stemme er høj og klar og går tydeligt hen over musikken fra højttalerne og arbejdssnak ved de andre borde.

En afskaffelse af den traditionelle eksamen vil også hænge godt sammen med fremtidens arbejdsmarked – nemlig evnen til at lære hele livet, pointerer hun.

”To ud af tre job vil forandre sig væsentligt eller forsvinde i fremtiden. Så der bliver behov for livslang læring. Mange mennesker vil gerne lære mere og tage mere uddannelse, men de har slået sig på eksamen og den traditionelle læring og har ikke lyst til mere skole,” siger Liselotte Lyngsø.

Hun beskriver en fremtid, hvor kunstig intelligens får stor indflydelse på hele samfundet og uddannelsessystemet.

‘Hjernefuck’

”Da jeg gik i skole, skulle vi tænke kronologisk. Vi havde kun kuglepen, skrivemaskine og retteblæk. Så kom computeren, og så kunne man starte hvor som helst i opgaven, og det vænnede vores hjerne sig hurtigt til. Nu har vi så kunstig intelligens, som laver endnu et ‘hjernefuck’ med os,” siger hun.

Som hun også selv erkender, så kan selv fremtidsforskere tage fejl af fremtiden. Hendes arbejde handler også mest om at kende fortiden og studere de nye tendenser fra nutiden for eksempel i Kina og Finland, hvor hun har været for nylig og studeret den teknologiske udvikling. Men også i Danmark har AI allerede nu være en gamechanger for skole, uddannelse og arbejdsmarked.

”Vi går fra et samfund, hvor det handlede om at kunne de rigtige svar, til et samfund, hvor det handler om at kunne stille de rigtige spørgsmål og gå i dybden med tingene. Det er ikke længere relevant at regne ud, om det rigtige svar er fire eller seks. En vigtig kompetence er at lære at lære,” siger Liselotte Lyngsø.

Detektiver på skolen

Hun bruger billedet af, at eleverne i højere grad kommer til at arbejde som detektiver i en proces, hvor de undersøger og undrer sig.

Behøver eleverne så at have en faglig viden, når vi i fremtiden konstant har adgang til kunstig intelligens i ørerne, i brillerne eller på en endnu ikke opfundet device?

Svaret er ja, med tilføjelsen ‘naturligvis’, mener Liselotte Lyngsø.

”Hvis du ingenting ved, så kan du ikke stille de gode spørgsmål. Jo mere man ved, des mere bevidst bliver man også om, hvad man ikke ved, og hvad man skal undersøge. Det vil også i fremtiden være utrolig vigtigt, at vi gennem skole og uddannelse får et fælles sprog for, hvem vi er i verden, og at vi interesserer os for mennesker, som står i andre situationer end os selv,” siger hun.

Netop den menneskelige relation bliver afgørende at kunne mestre på fremtidens arbejdsmarked og derfor også i gymnasiet, mener hun.

”En god måde at forudsige fremtiden på er at se på, hvad der bliver en mangelvare – og det er jo netop øjenkontakten, nærværet, og hvordan man tager den svære samtale. Det er blevet let at leve et friktionsløst liv, og derfor bør gymnasiets rolle også være at give eleverne udfordringer og kaste dem ud i nye situationer, de skal løse.”

Bowlingbørn

Hun bruger begrebet at gå fra curlingbørn til bowlingbørn. Fra at feje udfordringer og forhindringer væk fra børnene til at kaste dem ud i nye udfordringer. Det handler også om at blive sat sammen med mennesker, man ikke er venner med eller enige med. Den menneskelige relation bliver ikke mindre vigtig i fremtiden – tværtimod.

Gymnasiet skal forandres, har et politisk flertal i Folketinget bestemt. Politikerne efterlyser flere unge, som tager en uddannelse inden for STEM-fagene, og at flere unge bliver bedre til fremmedsprog. Desuden peger politikerne på, at det øgede karakterkrav betyder, at stx, hhx og htx kan gøres mere boglige. Samtidig bliver den nye epx den praksis- og anvendelsesorienterede gymnasieuddannelse.

»En vigtig kompetence er at lære at lære.«

Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker Future Navigator

OM LISELOTTE LYNGSØ

Født 1970.

Master of Philosophy i økonomi og politik fra St. Anthony College, Oxford University, England.

Fremtidsforsker, stiftende partner og direktør i Future Navigator.

Holder foredrag og er forfatter til flere bøger.

Liselotte Lyngsø mener dog, at fremtidens arbejdsmarked har brug for, at uddannelsessystemet bliver mindre fastlåst.

”Jeg tror på, at vi kommer til at ryste på hovedet ad, at vi sagde, at noget var bogligt og noget praktisk. Der er et vidensgab mellem det teoretiske og det praktiske. Det nytter ikke kun have en viden om noget, hvis du ikke kan teste det i virkeligheden,” siger hun.

Og AI vil være med til at flette teori og praksis sammen, forklarer hun, mens hun løfter sine hænder og fletter sine fingre ind i hinanden.

AI giver mennesker helt andre muligheder for at teste deres teori og ideer af i praksis, og afstanden mellem tanke og handling er pludselig minimal.

Det er blevet let at leve et friktionsløst liv, og derfor bør gymnasiets rolle også være at give eleverne udfordringer.

Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker, Future Navigator

Samtidig peger hun på den tendens, at også unge mennesker har lyst til at bruge deres hænder og for eksempel lærer at strikke og hækle og lave andre ting. Værdien af det fysiske bliver ikke mindre i fremtiden, mener Liselotte Lyngsø.

Når hun ser på det nuværende arbejdsmarked og også ser nogle år frem, så bliver der brug for mennesker, der kan bygge bro mellem flere fag og kompetencer. Mennesker, der forstår verden og dermed kan være med til at gøre en forskel i den.

Hun mener, at politikernes fokus på naturvidenskab og fremmedsprog er for snævert.

”Ja, vi skal tale fremmedsprog, men ikke blot for at kunne snakke og skrive korrekt. Vi skal også forstå andre landes kulturer, så vi kan agere i den udfordrede geopolitiske verden, vi er i. Vi skal have mennesker, som forstår verden og for eksempel forstår indisk kultur, det er ikke nok bare at kunne tale fremmedsprog,” siger hun.

På samme måde skal uddannelse inden for STEM-fag ikke være snævert naturvidenskabelig.

”Når vi uddanner ingeniører eller andre, som skal udvikle ny robotteknologi, så skal det også være mennesker, som forstår, hvordan robotter skal indgå i vores verden for eksempel i ældreplejen,” siger hun og tilføjer:

”Hvordan får vi løftet verden et bedre sted hen? Det er nok en bedre og sjovere måde at motivere eleverne på end at sige, at vi mangler mennesker inden for naturvidenskab.”

Og sidder der unge derude og frygter for, at robotterne har taget deres fremtidige arbejde, så tager de fejl, mener fremtidsforskeren.

”Prøv at se ud ad vinduet. Der er klimakrise, flygtningekrise og så videre. Der er masser af udfordringer, som ikke bliver løst foreløbig. Så der er masser af arbejde at få i fremtiden.” 1

SKAL JERES UNGE OGSÅ HAVE BESØG AF EN

FORFATTER?

Du kan søge tilskud til et forfatterbesøg via Statens Kunstfond og få et levende litteraturarrangement ud til din skole.

Skal dine elever være forfattere for en dag eller opleve en illustrator i aktion? Find inspiration i et katalog med 70 litteraturarrangementer for børn og unge eller tilrettelæg dit eget.

Søg inden 15. januar 2026.

NUDANSK

Sproget er i konstant forandring. Nye ord dukker op, gamle forsvinder og generationer taler mere og mere forbi hinanden.

Følg med, når seniorforsker ved Dansk Sprognævn Marianne Rathje zoomer ind på et nyt ord eller en ny vending – og forstå, hvad det er, dine elever siger.

SIX-SEVEN

Hvis du også har tænkt, at udtrykket ikke giver nogen mening, så har du helt ret. Og det er der faktisk en mening med, forklarer sprogforsker Marianne Rathje.

Jeg kan ikke huske, at vi før har haft et slangudtryk, der ikke betød noget.

Nej. Det er ikke elevernes ønske til den nye karakterskala. Og nej, det er heller ikke en henvisning til det flere hundrede år gamle udtryk ”at sixes and sevens” (at være i en tilstand af forvirring, uorden og kaos).

Faktisk betyder six-seven ikke noget som helst. Ikke, at noget er godt eller dårligt eller vildt eller … Bare ingenting. Men det betyder ikke, at udtrykket ikke har nogen mening.

”Det er blevet en form for fællesskabsmarkør. Det er ren fællesskabsfølelse, der hersker. Det bruges til at vise, at man er en del af gruppen, og her etableres der så også et fællesskab om at kunne grine af lærerne og andre voksne, der ikke forstår, at ‘vi siger det bare, fordi det er sjovt,’ forklarer Marianne Rathje, seniorforsker og ph.d. ved Dansk Sprognævn, og fortsætter:

”Som forsker er det interessant, for jeg kan ikke huske, at vi før har haft et slangudtryk, der ikke betød noget. Skibidi havde lidt af det samme, men der var der alligevel lidt mere betydning og indhold – selvom det blandt andet kunne betyde både noget godt og noget dårligt.”

Selve udtrykket six-seven – og de matchende håndtegn – stammer fra den amerikanske rapper Skrillas sang Doot Doot. Siden blev udtrykket til først ét meme og siden utallige memes på TikTok med den amerikanske basketballstjerne LaMelo Ball, der er seks feet og syv inches høj, og dermed

deler det oprindelse med en række slangudtryk i disse år.

”Tænk bare på eksempelvis rizz, der i 2023 blev kåret til årets unge ord i Danmark og til årets ord i flere andre lande. I gamle dage opstod slang lokalt sammen med kammeraterne på gymnasiet. Med især TikTok breder slangudtryk sig over hele verden, så der ikke er den store forskel på, hvad der siges på et gymnasium i Danmark og blandt unge alle andre steder.”

Ligesom six-seven deler oprindelseshistorie med andre slangudtryk, kommer det formentlig også til at dele ‘døds’-historie med sådanne udtryk.

”Netop fordi det er så massivt, tror jeg, at det dør ud inden for i hvert fald et års tid. Det så vi jo også med for eksempel skibidi.”

Så hvis du er en af dem, der er ved at være godt og grundigt træt af at høre elever råbe six-seven, skal du altså bare væbne dig med lidt tålmodighed. Eller måske først lidt nysgerrighed.

”For det er jo også spændende at få eleverne til at reflektere over det at bruge et ord, der ikke betyder noget. At drøfte, hvad det så er, det betyder i stedet for. Men nu er jeg selvfølgelig også fagskadet i den forbindelse,” lyder det med et smil fra Marianne Rathje. 1

TEKST Martin Rask Pedersen

NYERE LITTERATUR OG KANONFORLØB TIL DIN UNDERVISNING

Praxis har sammen med Lindhardt og Ringhof udvalgt en række bøger, der egner sig til værklæsning i gymnasiet med forslag til emner og samlæsning af kanontekster.

Når du køber klassesæt af skønlitterære værker fra Lindhardt og Ringhof, får du 20 % rabat og adgang til Det til dansk – Bibliotek i tre år. Det giver dig mulighed for at kombinere værklæsning, nyere litteratur og kanonforfattere.

Med Det til dansk – Biblioteket får du og dine elever adgang til litterære forløb, værkuddrag, forfatterportrætter og opgaver til alle kanonforfattere.

Biblioteket er udviklet til at styrke arbejdet med samlæsning af nyere litteratur og klassiske kanontekster.

Gå på opdagelse i litteraturen – læs mere på www.lindhardtogringhof.dk/praxis

Historien set med nye øjne

Kombinér historiske temaer og klassiske kanontekster:

Arbejd fx med Amalie Langballe og Søren Kierkegaard om magt og klasse – eller Ditte Holm Bro og Tove Ditlevsen om kvindehistorie, venskab og normalitet.

Køn og seksualitet

Undersøg køn, identitet og familie i litteraturen:

Fx Maren Uthaug sammen med Edith Södergran – Vierge Moderne eller Malte Tellerup – Mestrene.

Klimakrise

Samlæs Rakel Haslund-Gjerrild med William Heinesen – eller brug forløbet om Siri Ranva Hjelm Jacobsen for at diskutere dystopier, natur og menneskets ansvar.

Samtidsromaner

Forbind elevernes virkelighed med klassiske temaer: Lad Anna Juul møde Amalie Skram – og arbejd med sorg, forelskelse og identitet.

Lyrik og sprog

Arbejd med sprog, stemme og form: Fx Yahya Hassan og den unge Oliver Lovrenski eller Karin Michaëlis’ – Den grønne ø og Jeppe Krogsgaard.

Thomas Korsgaard

Sæt fokus på klasse og ulighed med Tyvetøs af Martin Andersen Nexø og Amalie Skram som samlæsning.

Ungdomslitteratur

Tag fat i emner som kærlighed, tabu og social arv – og brug nyere ungdomsromaner til at bygge bro til elevernes hverdag.

NY KARAKTERSKALA GØR IKKE OP MED NULFEJLSKULTUR

TEKST Dorthe Kirkgaard Nielsen

FOTO Carsten Bundgaard

De mindre spring mellem karaktererne i regeringens bud på en ny karakterskala får stor ros på Fredericia Gymnasium. Men nulfejlskulturen vil ikke forsvinde, og indførelse af 12* er nyttesløs, lyder vurderingen.

Lærere og uddannelsessektoren har peget på det i årevis. Ekspertgruppen for ændring af karakterskalaen kom med anbefalinger allerede i 2020, og i Trivselskommissionens rapport fra februar i år lød en af anbefalingerne også på en ændring af karakterskalaen.

Nu er regeringen så endelig kommet med sit forslag til en ny karakterskala. Et forslag, der skal rette op på de udfordringer, som den nuværende 7­trinsskala har – med de store spring i skalaens midterste karakterer, skalaens fokus på fejl og den manglende mulighed for at honorere det ekstraordinære, lyder det fra regeringen.

På Fredericia Gymnasium er lærerne Catharine Linke, Jeppe Bøgild og Henrik Færch Svendsen enige i, at den nuværende karakterskala har nogle udfordringer – især når det gælder springet mellem karaktererne 4 og 7 og ikke mindst 7 og 10.

Fordi mange elever kun ser 10 og 12 som gode karakterer, og fordi et enkelt 7­tal eller 4­tal kan få stor betydning for det samlede gennemsnit.

”De store spring – særligt mellem 7 og 10 – er den største udfordring med den nuværende karakterskala, for der er meget stor forskel på et lille 7­tal og et stort 7­tal, og nogle lærere kan have en tendens til at give 10, hvis en elev ligger på grænsen, fordi de synes, det er synd for eleven,” siger Henrik Færch Svendsen.

Han underviser i matematik og fysik på både stx og hf. Derudover er han tillidsrepræsentant.

Catharine Linke underviser i engelsk og religion på begge uddannelser.

”Det er ikke svært at give karakterer efter den nuværende skala, men det er træls gang på gang at skulle sige, at en elev ligger på et stabilt 7­tal, selvom eleven har rykket sig, og det kan mindske motivationen hos nogle elever. Jeg kører mit eget system med karakterer med pil op eller ned, f

Både Jeppe Bøgild og Catharine Linke er bekymret for, at det bliver nemmere at bestå gymnasiet med regeringens bud på en ny karakterskala.

men giver det ikke til eleverne, for de hader det – de kan ikke bruge pilene til noget,” siger hun.

Flere positive takter

Regeringens udspil til en ny karakterskala får derfor rosende ord fra lærerne. Skalaen vil nemlig få otte trin i stedet for syv, og dermed vil springene blive mindre. Regeringen foreslår en skala med karaktererne 00, 01, 02, 4, 6, 8, 10 og 12.

”Det er positivt, at der skal være jævne og mindre spring mellem karaktererne. For det vil opleves mere retfærdigt, og samtidig bliver det nemmere at vise faglig progression, som kan virke motiverende for eleverne,” mener Henrik Færch Svendsen.

Med den nye skala fjernes den negative karakter -3, og det er både Henrik Færch Svendsen og Catharine Linke godt tilfredse med, fordi -3 kan virke enormt demotiverende og som et hårdt psykisk slag.

”Det er en af udfordringerne med den nuværende skala, at vi har et -3, og at der er så stor forskel fra -3 til 0, og det er virkelig her, vi voterer længe til eksamen, fordi der er så meget på spil, hvis en elev får -3. Helt grundlæggende bryder jeg mig heller ikke om, at elever skal have at vide, at de kan mindre end ingenting,” siger Catharine Linke.

Nemmere at bestå

Jeppe Bøgild, der underviser i matematik på hf og stx, er uenig.

”Der må godt være et minusstempel – om det så hedder -3 eller -2, gør ikke så meget. Måske er det et sårbart stempel, men de elever, der får -3, er meget tit de elever, der ikke har lavet noget hele året og har virkelig meget fravær, og det skal have en konsekvens,” siger han.

Derfor er han heller ikke tilfreds med, at minuskarakteren fjernes – og slet ikke, at det bliver langt nemmere at bestå gymnasiet. Både den nuværende og den nye skala har to dumpekarakterer. I den nuværende er det -3 og 00 – med den nye bliver det 00 og 01. På begge skalaer er karakteren 02 lig med bestået.

”Det bliver nemmere at bestå gymnasiet, fordi der bliver kortere mellem

Jeg kan virkelig ikke se, at indførelse af 12* er et opgør med nulfejlskulturen.

Henrik Færch Svendsen, lærer og tillidsrepræsentant på Fredericia Gymnasium, glæder sig over udsigten til mindre spring mellem karaktererne. Det vil gøre det nemmere at vise eleverne, at de har rykket sig fagligt.

Henrik Færch Svendsen, lærer, Fredericia Gymnasium

KORT OM 7-TRINSSKALAEN

7-trinsskalaen blev indført i august 2006 på de gymnasiale uddannelser. De øvrige uddannelsesområder fulgte efter i 2007.

Den blev opbygget ud fra et ønske om at gøre det lettere at sammenligne danske og udenlandske karakterer. Sammenhæng mellem den enkelte karakter og de faglige mål var også centralt.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.

DEN NUVÆRENDE KARAKTERSKALA

den laveste karakter og bestået, og eleverne vil vitterligt kunne sidde og lave ingenting, og så har det stort set ingen betydning for deres samlede snit. For mig er det ligegyldigt, hvor karakterskalaen starter, men de, der kæmper og gør en indsats, skal belønnes, så her er der brug for en større afstand mellem karaktererne,” pointerer Jeppe Bøgild.

Både Henrik Færch Svendsen og Catharine Linke er sådan set enige i, at forslaget vil gøre det nemmere at bestå.

”Det vil blive sværere at dumpe, og incitamentet til at give den en skalle vil mindskes,” siger Henrik Færch Svendsen.

”Man hæver bundkaraktererne, men ikke det faglige niveau, og det er et problem,” supplerer Catharine Linke.

Meningsløst med 12* Hvor nogle lærere har efterspurgt 13-tallet til at honorere den ekstraordinære indsats, er det ikke noget, de tre lærere savner.

”Her mangler jeg mere en diskussion om, hvad det egentlig er, vi vil med karakterer. Vil vi motivere eleverne

REGERINGENS

eller sikre, at eleverne kan nogle bestemte ting for at komme ind på en uddannelse?” spørger Catharine Linke. I regeringens udspil til en ny karakterskala står, at regeringen er optaget af, at uddannelsessystemet fremmer og anerkender det ekstraordinære, men da 13-tallet potentielt kan spænde ben for danske studerendes optagelse på udenlandske universiteter, vil regeringen i stedet indføre 12* for den ekstraordinære præstation.

Stjernemarkeringen vil kunne ses på eksamensbeviset, men har ikke betydning for udregningen af karaktergennemsnit.

”Karakteren 12* kan ikke bruges til noget, så stjernen virker nyttesløs – som en ligegyldig tilføjelse,” mener Jeppe Bøgild.

Catharine Linke supplerer:

”På en eller anden måde devaluerer man 12-tallet, og hvis man tænker faglig trivsel og at fjerne pres fra eleverne, så forstår jeg slet ikke det greb.”

Ændrer ikke perfekthedskultur Med den nye karakterskala ønsker regeringen netop at mindske pres

Jeppe Bøgild, Henrik Færch Svendsen og Catharine Linke tror ikke, at regeringens forslag fjerner nulfejlskulturen. Hvis det er målet, burde man helt afskaffe karakterer.

FORSLAG TIL NY KARAKTERSKALA

Regeringens bud på en ny karakterskala blev fremlagt på et pressemøde den 6. november. Forslaget skal nu forhandles med de andre partier i Folketinget.

Målet er, at den nye karakterskala er i brug på alle ungdomsuddannelser og voksen- og efteruddannelser fra august 2030.

Grundskolen og de videregående uddannelser skal tage den i brug fra skoleåret 2031/32.

og fremme en positiv tilgang til læring. Man vil væk fra et fokus på fejl og mangler og vil derfor indføre positive trinbeskrivelser, hvor udgangspunktet er, hvad eleverne gør godt, og hvad den enkelte har lært.

Det er som udgangspunkt positivt, mener de tre lærere.

”Det lyder umiddelbart godt, men vi bruger ikke trinbeskrivelserne ret meget,” siger Henrik Færch Svendsen.

”Vi lærere arbejder med progressionsbeskrivelser, og de er positivt baseret, så jeg tror ikke, de positive trinbeskrivelser vil gøre den store forskel,” siger Catharine Linke.

Med både de positive trinbeskrivelser og de øvrige elementer i den nye karakterskala ønsker regeringen at mindske perfektheds- og nulfejlskulturen blandt elever og studerende.

”Jeg kan virkelig ikke se, at indførelse af 12* er et opgør med nulfejlskulturen. Hvis man ønsker at belønne modige valg, skulle der jo også være en stjerne ved andre karakterer. For man kan lige så godt tænke ud af boksen ved et 7-tal, men så fejle på andre parametre,” pointerer Henrik Færch Svendsen.

Heller ikke Jeppe Bøgild eller Catharine Linke tror på, at den nye karakterskala vil ændre på perfekthedskulturen. Hvis det er målet, ville det være bedre helt at fjerne karaktererne og bruge optagelsesprøver og faglige evalueringer i stedet, mener de.

” Jeg tror ikke, de positive trinbeskrivelser vil gøre den store forskel.

Catharine Linke, lærer, Fredericia Gymnasium

”Det virker også lidt dobbeltmoralsk, når man gerne vil nulfejlskulturen til livs, at man så samtidig fjerner den eneste ungdomsuddannelse uden standpunktskarakterer og årskarakterer – nemlig hf,” siger Catharine Linke. 1

STYRK

LÆSELYSTEN MED DE STØRSTE FORFATTERE

STEEN STEENSEN BLICHER PRÆSTEN I VEJLBY

GYLDENDAL

Alle værker i moderne retskrivning

OG ANDRE NOVELLER

Kanonlitteratur og ny dansk skønlitteratur

Alle bøger kan købes med 25% rabat via

MERE END KOSHER OG KALOT

Få gratis undervisning til din klasse om dansk-jødisk kultur, historie, religion og identitet

Vores jødiske undervisere tager udgangspunkt i deres egne liv og erfaringer for derved at give et helt unikt perspektiv på levet jødisk liv.

Vi tilbyder:

· Undervisning til gymnasieklasser i hele landet*

· Online undervisningsmaterialer

· Gratis undervisning i synagogen i København

Vi tilpasser undervisningen til din klasses læreplan, niveau og ønsker. Vil I vide mere, kontakt os gerne.

* Kontakt os ved rejser over 2 timer fra Aarhus/København

joediskinfo.dk

København jic@mosaiske.dk

Tel: 53 77 00 52

Læs mere og book os her

Aarhus jic-aarhus@mosaiske.dk

Tel: 31 16 68 40

GYMNASIESKOLEN.DK

Uddrag af de seneste nyheder

Forsker: Unge ved meget om demokrati – men handler for lidt

Danske unge har solid demokratisk viden, men mange mangler demokratisk engagement.

“Vi bryster os af, at danske unge klarer sig godt, når det kommer til demokratisk viden – og det gør de. Men når man ser på deres handleintentioner og kritiske sans i forhold til det politiske system, ved vi fra undersøgelser, at de ligger blandt de dårligste i Europa. Dette viser sig også i undersøgelser, som vi netop selv har lavet blandt gymnasieelever,” siger Ane Qvortrup, som er professor og centerleder på Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning på SDU. Hun har i flere år forsket i demokratisk dannelse blandt unge og på ungdomsuddannelserne, og hun henviser blandt andet til den europæiske undersøgelse ICCS, som undersøger unge europæeres forståelse af blandt andet demokrati.

Ifølge Ane Qvortrup er noget af det mest markante i udviklingen, at unge godt kan formulere demokratiske idealer i generelle eller abstrakte termer – men at de tøver, når det gælder aktiv deltagelse i form af dialog og diskussion, for eksempel hvis de er uenige med deres klassekammerater.

“Det er et problem, hvis unge kan diskutere politik på et generelt plan, men bliver tilbageholdende, når det handler om noget, som er tættere på deres eget liv. En demokratisk kultur kræver jo også, at man kan se på sine egne institutioner kritisk,” siger hun. 1

Epx-elever vil få mere vejledning end gymnasieelever

Eleverne på epx vil få mere og bedre vejledning end eleverne på stx, hhx og htx. Sådan tolker Rie Thomsen, professor MSO i karrierevejledning på DPU ved Aarhus Universitet, aftalen om den kommende gymnasieuddannelse epx.

I aftalen, som regeringen, DF og SF har indgået, står der i afsnittet

om indhold og struktur, at ”både kollektiv og individuel vejledning vil være en del af hverdagen og undervisningen på epx, så eleverne bliver i stand til at træffe et reflekteret og kvalificeret uddannelsesvalg”.

”I dag er vejledning ikke en del af hverdagen i gymnasiet. Så det er noget andet, man lægger op til på epx,” siger Rie Thomsen. 1

”Vores projekt viser, at social ulighed i uddannelsesvalg kan mindskes.”

Astrid Schrøder Olsen, post.doc. i uddannelsessociologi, DPU, Aarhus Universitet Fra artiklen Særlig vejledning kan mindske social ulighed i uddannelsesvalg

Hhx-elever tænker som erhvervsfolk og lærer en masse af det

I et klasselokale i Nykøbing Falster sad fire elever bøjet over en case fra tømmerhandlen Davidsen. Opgaven var klar: Find en udfordring i virksomheden, og kom med et forslag til, hvordan den kan løses. Men hvordan griber man det an, når man ‘kun’ går på gymnasiet?

For gruppen, der bestod af Silje Gudesen Plovdahl, Jensigne Jo

Rasmussen, Philip Vilhof Schønbeck og Mikkel Mathis Elkjær fra Handelsgymnasiet Lolland-Falster (CELF), blev svaret en AI-chatbot. Den kan, med udgangspunkt i Davidsens database af varenumre, finde de materialer, som man som håndværker eller privatkunde skal bruge til et konkret byggeprojekt, og sammenfatte en detaljeret indkøbsliste dertil.

”Det handlede om at bruge alt det, vi har lært i timerne –analyser, økonomi, afsætning –til at løse et virkeligt problem,” siger Jensigne Jo Rasmussen.

Gennem en kombination af alt dette og hårdt arbejde kom de i mål med projektet, og de kvalificerede sig endda til finalen i DM i erhvervscase. 1

CITAT

NYHED

NYHED

AI kan hjælpe eleverne – men kan den også gøre dem dummere?

Kunstig intelligens er flyttet ind i klasselokalet. Men ifølge tech-analytiker Thomas Telving risikerer værktøjerne at svække både sprog og læring, hvis de bruges forkert.

TEKST Martin Harvøe Kristensen FOTO Jasper Carlberg

Kunstig intelligens bliver hele tiden bedre til at løse de opgaver, den får stillet. AI-programmer som ChatGPT, Copilot og Suno kan assistere os med alt fra musik- og billedgenerering til essayskrivning og oversættelse af alverdens sprog. For hver ny version bliver værktøjerne mere brugervenlige, mere integrerede i vores hverdag og sværere at komme uden om – også i klasselokalerne på landets gymnasier.

Men tænkende maskiner skaber tankeløse mennesker, lyder advarslen fra tech-analytiker Thomas Telving.

“Sproget er tænkningens vigtigste redskab. Når vi overlader det til chatbots at formulere svarene på vores problemer, svækkes vores sprog og dermed også vores evne til at tænke,” siger han.

Det sætter landets gymnasielærere på en helt ny opgave og ændrer lærerrollen markant.

“Mange lærere oplever, at en stor del af deres arbejde i dag består i at være ’snydedetektorer’. Lærerne skal bedømme eleverne retfærdigt, og samtidig skal de forsøge at gennemskue, om en opgave er elevens egen, eller om den er skrevet af en AI-chatbot,” siger Thomas Telving.

En ændring, tilføjer han, som putter eleverne under konstant mistanke, hvilket hverken er rart for lærerne eller eleverne.

Nogle fag under særligt pres AI’s indtog i undervisningen presser alle fag, men måske i særlig høj grad samfundsfag, humaniora og sprogfagene, påpeger Thomas Telving. Engelsk, tysk, fransk og de øvrige fremmedsprog handler ikke kun f

S. 41

“Vi skal overveje nøje, hvad vi faktisk vil automatisere, og hvad vi gerne vil blive ved med at kunne selv,” siger Thomas Telving.

om, at eleverne skal kunne bøje verber, læse litteratur på originalsproget og huske nok gloser til at klare næste test eller eksamen. Det handler også om at kunne aflæse og forstå andre menneskers værdier, kultur og historie gennem deres måde at udtrykke sig på.

”Når vi reducerer sprog til noget, en maskine kan klare for os, så risikerer vi også at reducere vores egen forståelse af mennesker, der lever under andre forudsætninger, i andre kulturer og andre steder i verden,” siger Thomas Telving.

Samtidig peger han på, at oversættelser aldrig sker en til en. Ord og udtryk er bundet til deres kulturelle og historiske ophav, og det får konsekvenser, når elever i stigende grad overlader oversættelse til AI.

“AI giver os pæne og korrekte tekster – men uden sjæl, uden menneskelig stemme. Den giver os ordene, men den hjælper os ikke med at forstå dem,” siger han.

Vænner vi os som samfund til, at sproget bare er noget, vi får leveret af en chatbot, så flytter vi langsomt både tænkningen og læringen væk fra den enkelte. Konklusionen bør ikke være, at sprogfagene skal afvikles i gymnasiet, understreger han. Men fagene er nødt til at blive skarpere på, hvad de kan, som teknologien ikke kan.

“Sprogfagene må spørge sig selv, hvad deres berettigelse er,” siger han og fortsætter:

“Som samfund er vi nødt til at tage en diskussion om, hvorvidt det fortsat er vigtigt, at mennesker selv kan tale, forstå og tolke andre sprog – og om der mon ikke går noget vigtigt tabt, hvis sprogfagene i fremtiden for eksempel primært skal fokusere på kulturforståelse.”

AI som assistent

Selv er Thomas Telving langtfra teknologi-skeptiker. Han er storforbruger af AI-værktøjer, og han bruger dem både direkte i sit eget arbejde samt rejser rundt og holder foredrag og kurser om kunstig intelligens. Han er ofte ude på landets gymnasier for at tale med både elever og lærere om kunstig intelligens.

“Det vigtigste er at sige, at det ikke er et for eller imod AI – det er et ‘hvordan’,” siger han.

Han mener, der ligger et stort potentiale i at bruge AI som et læringsværktøj frem for et produktionsværktøj, men det kræver en ændret praksis i klasselokalet.

Lærerne skal få eleverne til at indse, at AI skal være en assistent eller mentor, anbefaler han.

“ChatGPT skal ikke lave elevernes opgaver for dem. Eleverne skal vende det om, så de bruger ChatGPT til at evaluere og forbedre det, de har lavet, i stedet for at lade ChatGPT lave arbejdet og så selv evaluere og redigere outputtet,” siger han.

Pointen er i praksis enkel: Skriv opgaven selv – og brug først AI bagefter til at få forslag til forbedringer, alternative formuleringer eller ideer til, hvad der kan uddybes og forbedres. På den måde kan teknologien faktisk være med til at løfte elevernes skriftlige niveau, uden at selve læringsprocessen bliver udliciteret.

Problemet er dog, at det ofte er fristelsen og tidsnøden, der får eleverne til i sidste øjeblik at søge til ’chatten’.

“Det hjælper selvfølgelig ikke, når du sidder tirsdag aften og skal aflevere dagen efter, og du ikke har fået lavet noget. Så er du presset, og så tager du teknologien til hjælp. Men det skal være krise-mode, at man gør det – ikke ens

Thomas Telving, tech-analytiker

OM THOMAS TELVING

Tech-analytiker med speciale i kunstig intelligens, både inden for etik og anvendelse.

Cand.mag. i filosofi og statskundskab fra Syddansk Universitet og Københavns Universitet.

Har mere end 20 års erfaring som kommunikationschef, pressechef, redaktør og rådgiver.

Har skrevet flere bøger og adskillige artikler om etik, filosofi og kunstig intelligens. Hans seneste bog 10 ting du skal vide om filosofi og kunstig intelligens er skrevet specifikt til gymnasieelever.

Vi skal ikke lære at bruge AI – vi skal lære at tænke og så bruge AI, mener Thomas Telving.

automatreaktion – for man lærer jo ikke noget af det,” siger Thomas Telving. Han henviser blandt andet til et studie fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) i USA. Her blev studerende inddelt i grupper, hvor nogle skulle skrive uden hjælpemidler, mens andre havde lov til at bruge generativ AI.

“De, der brugte ChatGPT, følte ikke det samme ejerskab over teksten. De havde svært ved at huske, hvad der stod, og svært ved at forklare, hvad det betød. Der er jo intet mærkeligt i, at man ikke kan forklare noget, man ikke selv har skrevet. Man mister simpelthen nogle vigtige kognitive kapaciteter ved at bruge AI på den måde,” fortæller han.

Ingen færdselsregler

Selvom Thomas Telving er optimist, når det kommer til teknologi, er han også kritisk over for det tempo, hvormed AI blev ‘sluppet løs’ i uddannelsessystemet. I Danmark har vi ifølge ham en tendens til at kaste os begejstret over nye digitale muligheder hurtigere end mange andre lande.

“I Danmark er vi ret gode til hurtigt at omfavne teknologi. Vi har set det med mobiltelefoner og sociale medier, og nu ser vi det også med generativ AI. Det er på mange måder positivt, at vi er åbne over for ny teknologi og udvikling, men i en undervisningskontekst medfører det også mange udfordringer,” siger han.

Problemerne opstår især, når teknologien bliver lanceret, før rammerne omkring den er blevet tænkt ordentligt igennem og fastsat.

“Forestil dig en verden uden biler – og så kommer der pludselig et megaselskab og sætter 100 millioner biler ned på jorden på én dag, uden at der er moderne veje, lyskryds og færdselsregler. Det var nogenlunde sådan, AI blev lanceret i uddannelsessektoren,” siger Thomas Telving.

Det har efterladt både lærere og elever i et teknologisk kaos, og skolerne har på rekordtid skullet omstille sig til en virkelighed, ingen var

Holder foredrag, kurser og workshops om AI blandt andet for lærere på ungdomsuddannelser. f

Thomas Telving tror, at AI i fremtiden vil være en integreret hjælpelærer, der kan løfte læring, hvis den bruges rigtigt.

forberedte på, og hvor konsekvenserne stadig er ved at udfolde sig.

Skal lære at tænke

Ifølge Thomas Telving skal vi mennesker ikke lære at bruge AI – vi skal lære at tænke og så bruge AI. Han ser lærerne som helt centrale aktører i at udvikle en bæredygtig brug af AI i undervisningen.

“Som lærer bør man tale med sine elever om, hvad læring egentlig er. Når den samtale er på plads, kan man begynde at tale om generativ AI, og hvordan man bruger den i skolearbejdet på en måde, der samtidig bidrager til læringen,” siger han.

Det kan især være givende på ungdomsuddannelserne, hvor eleverne er gamle nok til at forstå og indgå i en dialog, påpeger Thomas Telving. Det kan samtidig give anledning til gode etiske og faglige samtaler om, hvad man vil med faget og teknologien.

Lærernes tid og opmærksomhed kan aldrig automatiseres.

Thomas Telving, tech-analytiker

Det er en stor opgave at lægge på lærernes skuldre, erkender han, og derfor opfordrer han til, at lærere og ledelse på den enkelte skole i fællesskab diskuterer, hvordan man vil bruge kunstig intelligens, så ingen lærere føler sig ladt alene med opgaven.

Lærerne er ikke truet

Trods AI’s voksende rolle skal lærerne ikke føle sig truet. De vil altid have en helt afgørende rolle i elevernes læring, fastslår Thomas Telving. Det skyldes især to ting: tid og opmærksomhed.

“Elever har fortsat brug for at blive set, forstået og anerkendt af en lærer. Lærernes tid og opmærksomhed kan aldrig automatiseres,” siger han.

AI-chatbots kan godt simulere reel interesse i det menneske, de taler eller skriver med, men det er kun en simulation. De kan respondere med ’ægte svar’ ud fra sprogmodellens statistiske beregninger, men de har ingen bevidsthed, og de har ingen tid.

“Vi mennesker har bevidsthed, og vi har tid. Vores tid er begrænset, fordi vi ikke lever evigt, og derfor er hver time, som en lærer bruger på sine elever, tid, der ikke kommer igen,” siger Thomas Telving.

”Det er med til at gøre lærer-elevrelationen og undervisningen til noget fundamentalt andet, som ikke kan erstattes af dialog med en AI-chatbot, uanset hvor gode dens svar end måtte være.” 1

Samfundsfagslærer:

”Bygger bro mellem elevernes hverdag og det teoretiske stof”

NSkat på skoleskemaet gør det nemt at bringe skattesystemet ind i undervisningen – med temaer tæt på de unges liv.

Tekst og foto: Lisa Reschefski.

år eleverne forstår, hvordan deres første lønseddel, indtægter som influencer eller et aktiekøb hænger sammen med velfærdssamfundet, bliver skattesystemet pludselig noget, der giver mening.

Det er netop tanken bag undervisningssitet Skat på skoleskemaet, der er udviklet af Skattestyrelsen i samarbejde med lærere og elever.

Kobler hverdagen med faglig forståelse

For samfundsfagslærer Dennis Borgvadt fra Gefion Gymnasium dækker materialet et behov, når der skal bygges bro mellem undervisningen og elevernes virkelighed:

”Det, der skiller sig ud ved Skat på skoleskemaet er, at det er rigtig godt til at koble elevernes hverdagserfaringer med det lidt mere overordnede, teoretiske og faglige stof,” fortæller han. Sitet giver eleverne en grundlæggende forståelse for det danske skattesystem – fra forskudsopgørelse og lønindkomst til

iværksætteri, kryptohandel og influencere. Undervisningsmaterialet er gratis og kan bruges i både samfundsfag og tværfaglige forløb.

Klar til brug – uden særlig forberedelse

Skat på skoleskemaet består af korte temaer med tekst, video, grafik og quizzer. Hvert tema kan gennemføres i løbet af en lektion, og læreren kan selv sammensætte forløb, der passer til klassens niveau og øvrige undervisning.

”Jeg planlægger at bruge Skat på skoleskemaet som små elementer i den undervisning, jeg i øvrigt har planlagt. Sitet er jo lavet sådan, at man har en halv time eller tre kvarter om et emne, og de emner vil jeg placere i løbet af de tre år, eleverne

Skat på skoleskemaet

• Et gratis undervisningssite udviklet af Skattestyrelsen i samarbejde med lærere og elever.

• Til udskoling, erhvervsskoler og gymnasier.

• Indeholder temaforløb om skat, løn, fradrag, krypto, iværksætteri m.m.

• Find materialet på skat.dk/skole

• Hvis du har spørgsmål til materialet, kan du kontakte os på skole@skat.dk

har samfundsfag,” siger Dennis Borgvadt.

Materialet er bygget op, så det understøtter forskellige læringsstile og med små quizzer efter hvert tema kan eleverne teste sig selv i det, de lige har lært.

Dennis Borgvadt.

BLIV ANMELDER for Gymnasieskolen

Kender du følelsen, når en ny fagbog får dig til at tænke: Spot

on eller helt skævt?

Hvis du nikker, så er du typen, vi leder efter. Hos Gymnasieskolen søger vi nemlig nye anmeldere. Det vil sige dig, der har lyst til at få indblik i det nyeste undervisningsmateriale inden for dit fag og dele dine tanker om det med kolleger landet over. Som anmelder modtager du løbende nyt undervisningsmateriale, og du afgør selv, hvad der er egnet til anmeldelse.

Vi ved, at hverdagen som gymnasielærer kan være travl, og derfor er rollen som anmelder fleksibel. Vi forventer blot, at du løbende vil dele dine perspektiver i vores magasin, der udkommer seks gange årligt. Du må beholde det undervisningsmateriale, du modtager, og til jul sender vi en vingave eller lignende som tak for dit bidrag.

Vi mangler i øjeblikket anmeldere i fagene:

Dramatik ­ Engelsk

Desuden vil vi altid gerne styrke holdet i de store fag, dansk og samfundsfag.

Kort sagt: Du deler din viden, begejstring ­ eller skepsis ­ angående nyt undervisningsmateriale, så dine kolleger også kan blive lidt klogere.

Lyder det som noget for dig?

Send en mail til chefredaktør Morten Jest på jest@gl.org, hvor du fortæller om dig selv, og hvilke fag der interesserer dig.

Giv dine elever digital dannelse

Brug Fake News Lab – gratis materiale til undervisningen

Internettet og sociale medier giver dine elever en enestående adgang til at udtrykke sig og finde information. Men det kommer med en pris: De unge møder et konstant flow af misvisende, manipuleret og falsk information. Som gymnasielærer spiller du en nøglerolle i at ruste dem til at navigere sikkert og kritisk i det digitale informationshav.

Med Fake News Lab stiller Lex - Danmarks Nationalleksikon nu en omfattende gratis digital øvelsesbank til rådighed for dig som underviser. Materialet gør det nemt og fleksibelt at inddrage kritisk tænkning og digital dannelse i undervisningen.

Gennem samtaler og øvelser lærer eleverne at forholde sig reflekteret til deres egen og andres adfærd i den digitale verden. De får en kritisk bevidsthed om de digitale redskaber og platforme, som de møder i og uden for skolen. Samtidig får du som underviser mulighed for at støtte eleverne i at navigere ansvarligt, etisk og analytisk i digitale fællesskaber.

Fake News Lab indeholder 45 øvelser om algoritmer, desinformation, digitalt medborgerskab, sociale medier m.m.

• Øvelser, der varer fra få minutter til flere lektioner

• Fokus på aktiv læring: Eleverne arbejder med konkrete cases

• Materialet er målrettet unge mellem 13 og 18 år

Uanset om du underviser i samfundsfag, dansk, mediefag, historie eller informatik, kan du bruge Fake News Lab til at styrke dine elevers kritiske sans og digitale bevidsthed.

Sæt samtalen i gang nu

Besøg mere.lex.dk/fake-news-lab/ og få gratis adgang til alle øvelser og materialer.

Fake News Lab er udviklet i et partnerskab mellem Lex – Danmarks Nationalleksikon og Danmarks Biblioteksforening, med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen og GL (Gymnasieskolernes Lærerforening).

Materialet er lige til at gå til og kan bruges både i korte temaforløb og som del af længere undervisningsforløb. Indsatsen er

GYMNASIESKOLEN.DK

Uddrag af de seneste debat- og blogindlæg

Jeg har fået en sekretær – og det er fantastisk

Jeg har opdaget en ny opgave, som Lilian, min AI-assistent, kan hjælpe mig med. Vi har lige haft prøver i det naturvidenskabelige grundforløb (NV). Jeg skulle eksaminere et hold 1.g-elever sammen med en kollega, som er matematiklærer og ikke tidligere havde været med til NV-prøven. Jeg ville derfor sende ham en mail med de vigtigste informationer – men hvor skulle jeg starte? Jeg bad Lilian om hjælp. Hun fik en kort instruktion om situationen og adgang til NVkompendiet, som eleverne bruger. Et øjeblik senere lå der et færdigt udkast: en kort og præcis mail med formål, faglige mål, prøvens forløb og bedømmelseskriterier – alt sammen i overskuelige punktformer. Min kollega blev så glad, at han printede mailen og tog den med til prøven. Men nu melder spørgsmålet sig: Hvad sker der, når rektor – og måske politikerne – opdager, at jeg har fået en assistent, der kan løse mange af de opgaver, jeg før brugte mange timer på? Jeg håber, de ser potentialet: at AI kan frigøre tid til de kerneopgaver, som længe har været under pres. 1

Færre anmeldte ulykker er et tilbageskridt for arbejdsmiljøet

Regeringen lægger nu op til at ændre arbejdsskadelovgivningen. Med forslaget vil arbejdsgivere ikke længere være forpligtet til at anmelde en arbejdsulykke, medmindre den tilskadekomne har mindst tre dages fravær ud over tilskadekomstdagen. I dag skal en ulykke anmeldes allerede efter én dags fravær. På papiret kan det lyde som en mindre, praktisk lettelse for arbejdsgiverne. Men i virkeligheden er det en ændring, der vil få store konsekvenser. For os i GL er ændringsforslaget særligt bekymrende, fordi mange af de ulykker, vores medlemmer oplever, ikke nødvendigvis giver flere dages fravær med det samme. Det er i stedet psykiske arbejdsskader som stress, vold eller trusler – hændelser, der sætter dybe spor, selvom den tilskadekomne gymnasielærer måske møder ind på arbejdet dagen efter. Hvis de ulykker ikke bliver registreret fra starten, står vi uden et klart billede af, hvad der foregår på vores arbejdspladser.1

Morten Søding Sørensen, forperson, GL’s Arbejdspladsudvalg

Skoleledelsers berøringsangst truer elevdemokratiet

Ytringsfriheden er under pres, når samtalen handler om Palæstina. Det har stor påvirkning på årets elevvalgte projekt i Operation Dagsværk, der støtter unges stemme i Palæstina. Mange skoleledelser vælger nemlig at lukke mulighederne for det elevdemokratiske engagement – ofte med den begrundelse, at det er for politisk. Projektet handler ikke om politik og krig, men om unges stemme og demokratiske rettigheder, som vores projekter altid gør. Skolernes handlingslammelse marginaliserer vores ønske om at styrke de unge palæstinenseres rettigheder. Der er ikke nogen tvivl om, at Palæstina er svært at tale om i skoleregi. Det blev blandt andet klart for os ved Folketingets Præsidiums beslutning om at forbyde snakken om Palæstina ved skolevalget. Nu ser vi, hvordan sådan en beslutning også har indflydelse på ungdomsuddannelserne. Snakken om Palæstina rummer mange betænkeligheder og bekymringer, særligt hos lærere og ledelser, men også hos elever. Derfor ønsker vi med projektet at skabe et rum for en åben samtale. 1

Elisabeth B. Nielsen, bestyrelsesmedlem, Operation Dagsværk

Anja Lea Olsen, lærer, H.C. Ørsted Gymnasiet

ANMELDELSER

Vores faste anmelderpanel bedømmer fagbøger og undervisningsmaterialer.

vMere skåltale end sober faghistorisk analyse

Fag Historie

Titel Ruslands historie

Forfatter Nicolai Bjernø

Forlag Columbus

Vurdering j j j q q q

Anmelder Jakob Sørensen

Underviser i historie på Københavns VUC

Det er svært at komme i tanke om et land, som er mere oplagt at vide mere om, end Rusland. Om noget er det relevant for enhver at blive klogere på det enorme lands særlige historie og den helt særlige selvforståelse, som er vokset frem gennem tiden. Derfor er Nicolai Bjernøs bog et bud på en nødvendig undervisningsbog i disse for vor verden så urolige tider. Bogen består af otte kapitler, der kronologisk behandler Rusland fra det sagnomspundne Kyiv­Rus og frem til Putins forsøg på genskabelse af fortidens bedrifter gennem angrebskrige og historieforvanskning. Der er godt med illustrationer, kort, fremhævede citater, tidslinjer, opgaver, helt utroligt mange organisationsdiagrammer og derudover interessante kilder til de enkelte kapitler, så der er nok at tage fat på. På bogens hjemmeside er der endnu flere opgaver, som man kan

plukke fra. Der ligger et kæmpe arbejde bag bogens udstyr, og det fortjener virkelig anerkendelse.

Flere steder er bogens spørgsmål suppleret med en ultrakort forklaring af, hvad der spørges ind til, for eksempel begreber som historiografi eller diskurs. Det stiller virkelig krav til forklaringen, hvis ikke eleverne kender begreberne i forvejen, og her er der bump på vejen. Bogens forklaring på fænomenet diskursanalyse og få centrale begreber i den forbindelse vil med sikkerhed give berettigede panderynker hos den gennemsnitlige dansklærer. Og bliver eleverne klædt godt nok på af en knap fire linjers forklaring af begrebet ‘forklarende hypoteser’?

To af bogens kapitler handler om tiden før revolutionerne, så det er langt hovedparten, seks kapitler, der handler om tiden omkring Den Russiske Revolution i 1917 og de følgende cirka 100 år.

Om Anden Verdenskrig, der jo betegnes som Den Store Fædrelandskrig, der er helt central i sovjetisk og moderne russisk historiebrug, savner jeg nuancer, for eksempel en mere udfoldet beskrivelse af den afgørende hjælp, som især USA bidrog med. Den nedtones i russisk historieskrivning. Russerne modtog over 17 millioner ton forsyninger fra vestallierede – heriblandt 4.000 amerikanske Sherman­kampvogne, svarende til knap hvert 10., der blev produceret.

Her kunne den mere verdensfjerne officielle russiske fremstilling udfordres skarpere i teksten. Men får nærmest en fornemmelse af, at forfatteren ikke går helhjertet i rette med russernes selvbillede. Slaget om Stalingrad benævnes det ”længste og grusomste” slag i krigen, men begge dele kan vel diskuteres, for eksempel varede Slaget om Atlanten og Slaget ved Rzjev betydeligt længere, selvom sidstnævnte jo også foregik på Østfronten.

Bogen er trukket helt op til i dag, og om det er hensigtsmæssigt, kan man jo diskutere, nu hvor for eksempel Ukraine­krigen langtfra er afgjort. Det giver jo bogen en noget åben slutning. Men det afholder ikke forfatteren fra at afslutte sin bog med ord, som mere minder om en skåltale i Kreml end en sober faghistorisk analyse: ”Her tre år efter invasionen står Vladimir Putin omsider til at triumfere. Sovjetunionen er tilbage, imperiet er tilbage. KyivRus er tilbage – Det Evige Rusland”. Seriøst? 1

vSpinkelt afsæt uden afgørende nyt

Fag Billedkunst

Titel Billedbogen – Formanalyse og billedets virkemidler

Forfatter Kat Weber-Hansen

Forlag Praxis

Vurdering j j j q q q

Anmelder Jørgen Holdt Eriksen

Underviser i billedkunst, engelsk og design/arkitektur på Risskov Gymnasium

Når man udgiver en lærebog, ligger der næsten altid en dobbeltbundet motivation til grund herfor. De fleste forfattere ønsker således ofte at formidle et fagligt stof, gerne med del i det kernefaglige, og samtidig gøre det med en ny og original vinkling,

der i bedste fald kan være med til at nuancere og måske endda udvide det faglige felt. Det er sådanne tanker, der melder sig under læsningen af Kat Weber-Hansens Billedbogen, for hvor bogen udmærker sig ved at rendyrke et centralt område i billedkunstundervisningen, formanalysen og de visuelle virkemidler, forekommer den ikke at bibringe læseren noget afgørende nyt i forhold til det udbud af eksisterende udgivelser, der allerede har behandlet og belyst dette uomgængelige emne i faget til hudløshed. Så hvorfor denne bog, spørger man sig selv.

Trods bogens undertitel bruger den indledningsvis en del krudt på at præsentere andre analytiske tilgange i faget end formanalysen, det vil sige betydningsanalysen, kontekstanalysen, semiotikken med mere, for derefter at udfolde de vigtigste formanalytiske parametre i en række

selvstændige kapitler omhandlende farver, komposition, rum og dybde, lys og skygge, teknik og materialer, og det med dertil knyttede praktiske øvelser. Formidlingen heraf er præcis, solid og lødig, og sympatisk er det i udgangspunktet, at forfatteren har udarbejdet bogen med en ambition om at være i øjenhøjde med elevernes egne kunstneriske produkter, som det lyder i forordet, hvilket dog skal forstås ret bogstaveligt, idet samtlige illustrationer i bogen udgøres af elevværker. Højst usædvanligt.

Når et begreb som centralperspektiv toner frem i teksten, skal man altså kigge langt efter et renæssancemaleri af Rafael, ligesom impressionistiske værker af Monet glimrer ved deres fravær i afsnittet om farvevirkninger. Forfatteren har givetvis villet tilbyde elever en mulighed for at identificere sig direkte med de noget elementære, stiliserede udtryk i de valgte illustrationer, men den eksklusive brug af elevprodukter er imidlertid også udgivelsens akilleshæl, da disse – ud over at give udgivelsen et udpræget grundskolepræg – afskærer læseren, lærere såvel som elever, fra at bevæge sig ud i kunsthistorien og samtidskunsten og få indblik i og udbytte af den vigtige og helt centrale dialog mellem praksis, teori, analyse og historie, som udgør det unikke spændingsfelt og læringspotentiale i faget billedkunst. Med andre ord: Billedbogen er en ganske fin og anvendelig opslagsbog, men den kan ikke stå alene som grundbog i faget. Dertil er afsættet for spinkelt. Bogen tager ganske vist fat i et af de måske mest centrale emner i billedkunstundervisningen, det vil sige formen, men får den reduceret til en slags instrumentaliseret værktøj i stedet for at se den i sammenhæng med fagets øvrige discipliner som et middel til en større og bredere erkendelse af og indsigt i kunstens verden som sådan. 1

KRONIK

Vi overlader ordet til mennesker med noget fagligt på hjerte.

Hvordan man (ikke) ‘hjælper’ en ordblind

Det handler om at være mindre bedrevidende og lære at lytte. Og at visuel informationsbearbejdning gør en stor forskel for de ordblinde, skriver kronikøren, der opfordrer til øget vidensdeling på området.

TEKST Sara Lindberg

FOTO Privat

OM SARA LINDBERG

Sara Lindberg er lektor i tysk, mediefag og religion på Brøndby Gymnasium. Hun er desuden læsevejleder og har en master i trivsels- og ressourcepsykologi. Hun er også oplægsholder samt grafisk facilitator in progress.

Efter 17 år som underviser og 10 år som læsevejleder troede jeg, at jeg vidste det vigtigste om ordblindhed – men det var forkert! Jeg vidste ikke, hvordan min ‘hjælp’ opfattes, eller hvordan det føles at være ordblind blandt klassekammerater og lærere. Hvordan ordet funktionsnedsættelse opfattes. Hvordan det er, når alle beslutninger tages hen over hovedet på en, og ingen interesserer sig for det, man kan og ved. Og jeg vidste ikke, at ordblinde har stærke visuelle ressourcer. Det ved jeg nu.

Test og ‘hjælp’ i gymnasiet

Jeg benytter som alle andre læsevejledere Ordblindetesten og tilbyder de ordblinde de

muligheder for ‘hjælp’, der findes. Det er vel at mærke en hjælp, der bygger på samme videnskabelige tradition som Ordblindetesten, der desværre kan kritiseres for mangt og meget. Man kan for eksempel diskutere indholdet, måden at vurdere resultater (hastighed og fejl) på, at testen ikke viser det samme, hvis man tager den to gange (og derfor må man selvfølgelig aldrig gøre det!), manglende hensyn til testsituation, teenagehjerne, for lidt søvn, mental tilstand, diagnoser, det ubehagelige i at blive udpeget og så videre. Med disse åbenbart ubetydelige anmærkninger in mente hjælper jeg dem, så de kan få ‘samme vilkår’ som andre elever. Ud over støttetimer, ekstra forberedelsestid og adgang til onlinebiblioteket Nota (bøger) installeres et ordblindeprogram (oplæsning med mere), som ifølge en af udbyderne blandt andet gør inklusion mulig, forbedrer forståelse, produktivitet og sprogfærdigheder, øger elevens selvtillid og engagement samt opfordrer til aktiv deltagelse i klasselokalet. Det lyder vildt godt, ikk’?! Vi ved, hvad vi gør!

At blive lidt klogere

Men en almindelig torsdag fandt jeg ud af, at jeg nok bare er en bedrevidende spade. Jeg sad på DPU, hvor jeg var i gang med en masteruddannelse i trivsels- og ressourcepsykologi, og lyttede interesseret til psykologiprofessor Line Lerche Mørk. Dér kan man tale om et menneske, der har gjort det til sit livsværk at skabe bedre betingelser for marginaliserede grupper. Vi talte om, at når mennesker i sociale nødsituationer bliver peget ud som problemet, kan ‘hjælp’ få en anden betydning end den tilsigtede.

Jeg vidste ikke, at ordblinde har stærke visuelle ressourcer. Det

Hjælp kan opleves patroniserende og stigmatiserende. Men hov, tænkte jeg – ordblindhed defineres jo som en funktionsnedsættelse, et deficit, som skal udbedres – er det måske ikke lidt det samme som at sige, at de er eller har et problem, de skal hjælpes med?

Ugen inden havde jeg i min undervisning oplevet ordblinde elever, som bestemt ikke syntes, at jeg var til nogen som helst hjælp. De afviste blankt den hjælp, jeg tilbød. De nægtede at bruge både mig og oplæsningsprogrammet, og det, syntes jeg egentlig, var både mærkeligt og ret irriterende – de burde virkelig tage imod min hjælp!

Jeg talte med en medstuderende, som havde oplevet, at en ordblind dreng, der aldrig havde villet hverken det ene eller det andet, pludselig (selv) havde fået interesse for at læse. Han havde selv fundet bøger, der var interessante, og selv fundet ud af, at han faktisk lærer bedst via billeder/visuel indlæring. Vi talte os frem til en ide: Vi ved, at mange ordblinde ser ord som billeder – mon ikke de så kunne have en meget veludviklet ressource her? Vi besluttede at undersøge det nærmere, og ja – det viste sig hurtigt, at mange ordblinde og læseudfordrede kan klare sig mindst lige så godt som andre, hvis de får lov/opfordres til at bruge visuel bearbejdning af information. Det lyder måske ikke som et voldsomt spændende resultat – men det er det faktisk!

Ordblinde betragtes nemlig sjældent som havende ressourcer, men mere som nogle, der skal hjælpes til at blive som ‘almindelige mennesker’. Der findes ganske lidt forskning i ordblindes ressourcer – de bliver stort set aldrig spurgt! Overvej lige det faktum et øjeblik …

At blive en del klogere

Undersøgelsen udviklede sig til et masterprojekt om ordblindes visuelle ressourcers betydning for deltagelsesmuligheder og betingelser. I projektet fik de ordblinde den vigtigste rolle som medforskere og eksperter, der kunne hjælpe mig til at forstå deres betingelser og muligheder i et samskabende projekt.

Jeg mødtes med interesserede ordblinde elever, og vi talte om forskellige måder at indlære og huske på. Jeg fortalte om eleven, der lærte visuelt, og forklarede, at ifølge de få tal, der findes på området, foretrækker 80 procent af de ordblinde visuel læring, 33 procent kan kun bearbejde information visuelt, og ifølge neuro­ og kognitionsforskning er de fleste mennesker i øvrigt visuelt tænkende. Desuden ved man fra anden forskning, at vi generelt opnår større læring og fastholdelse, hvis vi præsenteres for ord og billeder i kombination, fordi de aktiverer forskellige

områder af hjernen, hvilket skaber nye forbindelser og øger fastholdelsen i hukommelsen.

Og så spurgte jeg, om de ville være med til at undersøge, om og i hvor høj grad visuel bearbejdning af information gør en forskel, når man er ordblind. Og sikke en rejse, vi kom på sammen.

Visuel bearbejdning gør stor forskel

Projektet viste blandt andet (den korte version), at de ordblinde ikke genkendte sig selv i en deficit­funktionsnedsættelse­diskurs. De beskrev sig selv som ”bare ordblinde” og ville absolut ikke peges ud som anderledes og havende brug for hjælp. Som en af pigerne sagde: ”Jeg kan godt huske der, hvor du ville hjælpe os med at læse den tekst – det var så pinligt.” Her får man jo efterfølgende som underviser lyst til at grave sig ned med en teske …

De fandt ud af, at visuel bearbejdning gjorde en kæmpe forskel for dem. De blev bevidste om egne ressourcer og fik nye handlemuligheder i undervisningen, blandt andet i forhold til egne roller i klassen. En elev fandt for eksempel ud af, at grunden til, at hun tilsyneladende er stjernedygtig til matematik og informatik, er, at hun i modsætning til andre kan huske hele formler og lange koder som et billede! En anden fandt ud af, at skulle hun huske begreber, skulle hun tegne dem, for eksempel sekularisering: kirke <­> flag/ mennesker. Som hun så smukt udtrykte det: ”Jeg kunne faktisk huske det, vi snakkede om sidste gang. Det plejer jeg ikke at kunne …” ”Det er sjovere, når man føler, at man kan finde ud af noget af det – det er så pinligt at sidde der ellers.”

Der findes ganske lidt forskning i ordblindes ressourcer – de bliver stort set aldrig spurgt.

En tredje fandt, at mindmaps gav virkelig god mening til strukturering af informationer, og klarede dernæst en eksamen strålende. En fjerde, at hun nemt kunne bearbejde information i et visuelt program på computeren, og så videre.

De blev bevidste om, hvordan de bedst kunne arbejde og deltage aktivt i timerne. De udarbejdede sammen med mig De ordblindes ønskeliste, en meget lidt køn plakat, men med meget vigtige budskaber.

Det betød meget for eleverne at blive spurgt og anerkendt som ressourcebærende subjekter, der kan bidrage med viden – i modsætning til at blive behandlet som objekter, der skal hjælpes. Som en af deltagerne trist sagde: ”Det betyder meget for en (at blive spurgt). I hvert fald for mig, fordi der endelig var en, der ligesom spurgte ind til det. Sådan tog hånd om det,” ” ... det er mere, fordi det kommer som et chok, at man aldrig rigtig er blevet spurgt, om der er en anden måde, man lærer bedre på. Man har bare altid fået at vide, at man bare er dum.” En hjerteskærende bemærkning, der vidner om, at inddragelse og ligeværdighed faktisk betyder alverden for elever, der også kæmper med identitetsskabelse, roller og trivsel i læringsrummet.

Og sidst, men ikke mindst, Ordblindeprogrammet ... For dem, der ikke kender det, så følg først dette lille tankeeksperiment. Husk tilbage på en god bog, du har læst, gerne en, der er spændende eller malerisk eller måske begge dele. Forestil dig nu, at det er Siris (du ved robotten) onde tvilling, der læser den op. Der er ingen brug af intonation, alle ord kortes ned, og hvis du er rigtig heldig, fortæller hun dig også, hvornår der er kolon eller bindestreg. Kan du koncentrere dig om det maleriske landskab? Er det stadig spændende? Svaret er nok NEEEJ!!! Hvorfor skulle det være anderledes for en ordblind? Af de ordblinde medforskere var der svimlende nul, der benyttede programmet, og kun én mente stadig at have det installeret et sted. Som en af dem så smukt formulerede det: ”... den pisser mig af. Den snakker som en robot. Og det er jo heller ikke fedt. Jeg skal jo bruge et menneske til at forklare mig, hvad det er, jeg skal høre.” Oplæsningsprogrammet opfattes simpelthen ikke som hjælp!

Fælles udforskning

Jeg var så heldig at holde dimissionstalen på DPU for dimittender 2025. Jeg fortalte om projektet, og efterfølgende opsøgte en fremmed, cirka 25­årig mand mig. Han takkede mig, til jeg blev flov. Han sagde tak, fordi der endelig var en, der forsøgte at se det fra hans synspunkt og forsøgte at forstå, hvordan det er at være ordblind. Det var åbenbart helt vildt, at jeg havde spurgt nogle

‘rigtige’ ordblinde og tog det alvorligt! Han havde aldrig følt sig hjulpet af den tilbudte ‘hjælp’.

Det er jo en voldsomt provokerende udtalelse for alle os, undervisere og vejledere, der knokler for at undervise, teste og ‘hjælpe’. Vi gør det bedste, vi har lært, i en faglig trivsels­ og læsekrise (der vokser). Vi forsøger at gøre en forskel og kæmper samtidig med snævre rammer for, hvad vi kan og må. Men vi kan måske alligevel lære noget, når indignationen og skuffelsen har lagt sig.

” Vi kan måske alligevel lære noget, når indignationen og skuffelsen har lagt sig.

Måske er der lavthængende frugter i form af visuel informationsbearbejdning, som vi sammen med eleverne kan udforske. Måske kan vi derigennem hjælpe os selv og eleverne ved at skabe bedre betingelser og deltagelsesmuligheder på tværs af læseevne og undervisningsfag.

På Brøndby Gymnasium starter vi i dette skoleår lige dér, med en fælles udforskning af visuelle strategiers muligheder og begrænsninger for alle elever. Jeg hører gerne fra jer, der vil med på den rejse, så vi kan blive klogere sammen. Det er vigtigt! 1

DE ORDBLINDES ØNSKELISTE

Valgmuligheder ift informationsbearbejdning

Mere visuelt fx billeder, illustrationer, tidslinjer, mindmaps, filmklip, tegninger

Korte oplæg med få vigtige begreber – giv os PowerPointen så vi kan lytte

OCR-behandl teksterne og ros os for det, vi kan

Respekter vores deltagelsesbetingelser - tag ordblindheden

Kilde: Masterprojekt: Samskabelse af prototypen ”Ordblinde lærer bedre visuelt”, DPU 2025.

Alt i tekst - skrive noter af fra tavlen imens der tales

Se film og svare på spørgsmål samtidig

Lange oplæg med lange sætninger i PowerPoint som vi skal skrive af og lytte til Rettede afleveringer hvor alt er markeret som fejl - vi mister motivationen

Vi samler gymnasielærerne – nu også i vores navn

Vi har i GL valgt at skifte navn – ikke fordi vi har glemt historien, men for at stå endnu tydeligere i fremtidens gymnasieverden. Vores nye navn viser præcis, hvem vi er: fællesskabet for alle gymnasielærere. Et fællesskab, der både bærer traditionen og peger fremad i en tid, hvor rammerne for gymnasieuddannelserne er under forandring og pres.

Det gamle navn har tjent os godt siden 1916. Derfor er det også vigtigt, at vi ikke forlader vores navn GL. Men navnet Gymnasielærerne kan formidles – folk kan forstå det ude i verden. Vi får et navn, der fungerer i medierne, på sociale platforme, og som afspejler medlemmer, ikke institutioner. Det vil styrke vores identitet i en tid, hvor der er meget på spil.

Da vi i november havde repræsentantskabsmøde, pegede jeg i min formandsberetning på, at kvalitet i undervisningen ikke opstår af sig selv. Den kræver tid, faglighed og ordentlige vilkår. Når kravene stiger, elevgruppen bliver mere kompleks, og opgaverne vokser, må rammerne følge med. Det er ikke et spørgsmål om luksus – det er et spørgsmål om ansvarlighed. Gymnasiet er ikke et sted for discountløsninger. Det er i mødet mellem lærer og elev, at magien opstår – det er her, vi flytter det umulige. Og det skal der være ressourcer til.

Derfor står vi også vagt om professionskravene: Det er gymnasielærere, der skal undervise i gymnasiale fag. Det er ikke et dogme, men en forudsætning for kvalitet. Den brede faglighed, pædagogisk erfaring og dømmekraft, der kendetegner gymnasielærere, kan ikke erstattes. Kvalitet i undervisningen kræver, at den udføres af dem, der er uddannet til det. Derfor skal vi også reformere

klogt – med blik for både dannelse og traditioner – og selvfølgelig med blik for fremtiden.

I skrivende stund afventer vi ekspertgruppens anbefalinger for epx. Vi kender derfor ikke anbefalingerne endnu, men for os er det afgørende, at når epx skal være en gymnasial uddannelse, skal almendannelsen, som på de andre gymnasiale uddannelser, være ledestjernen. Samtidig er det afgørende, at vi skal fastholde en fælles målestok for de faglige niveauer – også med en mere praksisrettet tilgang i undervisningen. Det er ikke undervisningsformen, der skal være ens på stx, hhx, htx og epx – det er det faglige niveau, som eleverne opnår. Et A­niveau skal være et A­niveau, et B­niveau et B­niveau og et C­niveau skal være et C­niveau.

Vi håber, at anbefalingerne vil understøtte netop dette.

Uanset hvad ekspertgruppen og den efterfølgende politiske beslutningsproces når frem til, må én ting ikke være til forhandling: At kvaliteten i de gymnasiale uddannelser skal sikres gennem tydelige krav, stærk faglighed og lærere med de rette kompetencer.

Fælles for alt dette er, at det kalder på en tydelig gymnasielærer­stemme – og derfor er det det rette tidspunkt at gøre vores fællesskab synligt.

Navneskiftet er derfor mere end et signal. Det er en markering af, at vi fortsat vil samle gymnasielærerne og tale med én klar stemme, når vi kæmper for kvaliteten i undervisningen og for de vilkår, der gør kvalitet mulig.

Tak til jer, der hver dag løfter gymnasiet. Vi løfter jeres stemme videre – nu også med et navn, der gør det tydeligt for alle. Det er os, der er gymnasielærerne! 1

Film modulet

Ny biografordning til ungdomsuddannelserne

Seks film i 27 biografer – målrettet dansk, mediefag, historie, samfundsfag og sprogfag

Billetpris 20 kr. mitcfu.dk/filmmodulet

Program og gratis undervisningsmaterialer filmcentralen.dk/filmmodulet

BREVKASSEN

Gymnasieskolen bringer de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne. Har du et godt spørgsmål? Send det til gymnasieskolen@gl.org

l A RBEJDSMILJØ

På arbejde i en kold tid

Nu begynder det så småt at blive vinter, og jeg frygter, at jeg kommer til at gå og fryse på min arbejdsplads. Hvad siger reglerne egentlig om temperaturer på arbejdspladsen?

sDitte

Rask, konsulent i GL, svarer

Ditte Rask & Morten Bayer

Arbejdsmiljølovgivningen fastsætter, at der i arbejdstiden skal være en passende temperatur for de beskæftigede i arbejdsrummet. Hvad der er passende temperatur, afhænger af, hvilke arbejdsmetoder der anvendes, og hvilke fysiske anstrengelser der er i forbindelse med arbejdet.

Generelt bør temperaturen under normale klima- og arbejdsforhold holdes på 20-22 grader ved stillesiddende og stillestående arbejde med let legemlig anstrengelse. Temperaturen må ikke overstige 25 grader og bør ikke komme under 18 grader.

Kan denne temperatur ikke holdes, selv ved normale udetemperaturer, bør det undersøges, hvad årsagen hertil

kan være. Det kan da være nødvendigt at træffe foranstaltninger, der sikrer de ansatte bedst muligt mod ubehag og sundhedsfare.

Forhåndstilkendegivelse om studieretning

Jeg har hørt rygter om, at man vil genindføre elevernes forhåndstilkendegivelse om ønsket studieretning, så man kan undgå så mange klasseskift i løbet af 1.g. Er det rigtigt?

sMorten Bayer, konsulent i GL, svarer

Det er helt rigtigt, at man i forbindelse med forårets aftale om etableringen af en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (epx) også besluttede at lave ændringer af de treårige gymnasieuddannelser. Man blev blandt andet enige om, at det fremover skal være muligt for skolerne at lade eleverne tilkendegive ønske om studieretning, inden de påbegynder grundforløbet. Den konkrete lovgivning er ved at være på plads, hvilket betyder, at skolerne kan indhente forhåndstilkendegivelser og danne klasser på den baggrund i forbindelse med næste optag med skolestart i august 2026. GL forventer også, at

forhåndstilkendegivelsen bliver digitalt understøttet i forbindelse med selve ansøgningsprocessen inden for de næste år.

GL bakker op om tiltaget, der uden tvivl vil kunne modvirke nogle af de negative konsekvenser af den eksisterende grundforløbsstruktur.

GL EFTERUDDANNELSE

Tilmelding www.gl.org/GLE. Kontakt GL-E på gl-e@gl.org eller telefon 33 29 09 00. Se flere kurser for lærere og ledere på www.gl.org/GLE.

Styrk din klasseledelse, og få mere faglig trivsel

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 22. januar 2026 i København K.

7

UDBYDER

GL-E

S. 60

Hvordan løfter vi alle elever?

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 27. januar 2026 i Aarhus C.

7 UDBYDER

GL-E

Tegn det selv – og skab bedre og sjovere læring

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 23. januar 2026 i Odense C.

7 UDBYDER

GL-E

På dette kursus får du konkrete pædagogiske og didaktiske værktøjer, der kan hjælpe dig med at håndtere klasser med dårlig trivsel eller elever, der har det svært. Forskningen peger på flere årsager til dårlig trivsel, såsom manglende studiekompetencer, koncentration og mundtlig deltagelse. Hvordan kan vi så strukturere samtalen i klassen og støtte elevernes fordybelse? Kurset giver dig metoder fra udviklingspsykologien, der opstiller klare pejlemærker for god undervisning og hjælper dig med at analysere og håndtere undervisningssituationer, selv når de bliver følelsesmæssigt udfordrende. Du lærer at skabe kontakt og styre samtaler på en måde, der fremmer

trivsel og fællesskab. Derudover får du viden om unges trivsel i dag, redskaber til at analysere din klasse og konkrete forslag til bedre klasseledelse og et bedre læringsmiljø.

Hvordan kan undervisning virkelig løfte både stærke og udfordrede elever? På dette kursus deler modtageren af Politikens Undervisningspris, Novo Nordisks Gymnasielærerpris og H.C. Ørsted Medaljen sine erfaringer med, hvordan man kan gøre netop det vha. redskaber, der kan anvendes i alle fag. Kurset fokuserer på elevernes faglige udfordringer og hjernens funktion. Du lærer nye, effektive måder at træne mundtlighed, skriftlighed og begrebsforståelse på. Der er konkrete redskaber til at visualisere fagbegreber, bruge billeder, tegneserier og øge koncentrationen. Kurset inkluderer et hæfte med alle redskaberne, så du straks kan anvende dem i din undervisning. Redskaberne kan anvendes i alle fag og kræver kun et minimum af forberedelse.

Dette kursus er en praktisk og inspirerende mulighed for at bringe tegning ind i din undervisning. Gennem små oplæg, hands on-workshops og enkle tegneteknikker lærer du, hvordan visuelle elementer kan gøre læring sjovere og mere motiverende. Tegninger skaber struktur og overblik, øger elevernes engagement og giver dig som underviser en anledning til at arbejde analogt i en digital hverdag. Kurset kræver ingen særlige tegnefærdigheder – det handler ikke om at tegne kunst, men om at bruge enkle teknikker til at understøtte din formidling. Du lærer at lave brugbare

tegninger, får adgang til skabeloner og får inspiration til også at lade eleverne tegne. Så læg selvkritikken på hylden, luk computeren, og oplev glæden ved at tegne selv og integrere det i din undervisning!

Gruppearbejde: Socialt og fagligt samarbejde

3

TID OG STED

Kurset afholdes den 4. februar 2026 i Odense C.

7 UDBYDER

Syddansk Universitet i samarbejde med GL-E

Gruppearbejde, der virker – indsigt, inspiration og didaktik

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 11. marts 2026 i København K.

7 UDBYDER GL-E

Fællesskab og analoge læringsspil

3

TID OG STED

Kurset afholdes fra den 19. marts 2026 i Aarhus C.

7

UDBYDER

GL-E

Kurset giver inspiration til at organisere gruppearbejde på mere frugtbare måder og styrke elevernes samarbejdsevner. Det henvender sig til undervisere, der oplever, at elever ofte fordeler opgaver i stedet for at samarbejde reelt. Vi undersøger, hvorfor gruppearbejde fylder så meget, hvad elever faktisk får ud af det, og hvordan både lærere og elever kan håndtere de udfordringer, der opstår. Kurset ser også på sammenhængen mellem samarbejdsevner og klasserumskultur samt på gruppearbejdets betydning for læring og studieforberedelse.

Gruppearbejde er en udbredt, men udfordrende arbejdsform. Kurset giver viden og redskaber til at forstå dynamikkerne i grupper og skabe rammer, der styrker samarbejdet som motor for læring. Det bygger på forskning, som udfordrer myter om gruppearbejde og viser, at elever har brug for støtte til sociale, kommunikative og organisatoriske kompetencer. Deltagerne får praktiske greb til at balancere stilladsering i både simple og komplekse opgaver, og kurset viser også, hvordan brætspil kan udvikle samarbejdskompetencer og skabe

Kurset giver inspiration til, hvordan lærere kan integrere ni analoge spil i undervisningen. Spil skaber nærvær, fællesskab og variation og kan engagere både stærke og udfordrede elever. De er lette at sætte i gang, kræver få materialer og giver eleverne en aktiv rolle, hvor de bearbejder faglig viden på nye måder. Erfaringer med at træffe valg, begå fejl og bruge faglig viden i spil kan overføres til resten af undervisningen,

Deltagerne får konkrete ideer til at strukturere og stilladsere gruppearbejde og arbejde med øvelser og diskussioner, der kan overføres direkte til egen undervisning. Bogen Gruppearbejdets didaktik følger med som videre inspiration. Kurset er for undervisere og pædagogiske ledere på de gymnasiale uddannelser og gennemføres af lektorerne Maren Aarup Schjørring og Tony Søndergaard Andersen.

nye relationer i klassen, når de bruges med en tydelig didaktisk intention. Forløbet veksler mellem oplæg, drøftelser og erfaringsudveksling, og deltagerne prøver selv spil af og arbejder med deres egen undervisningspraksis. Kurset er målrettet undervisere og pædagogiske ledere på gymnasiale uddannelser og gennemføres af Jonatan Kolding Karnøe. Kurset tilbydes også skolebaseret. Kontakt GL-E for tilbud på gl-e@gl.org.

og konkurrencemomenter kan øge motivationen hos mange elever.

Deltagerne afprøver spillene, deler erfaringer og tilpasser dem til egen praksis, mens kursuslederen supplerer med varianter og praktiske tips. Kurset er for lærere, der ønsker nye bud på, hvordan læringsspil kan styrke den faglige undervisning. Kurset tilbydes også skolebaseret. Kontakt GL-E for tilbud på gl-e@gl.org.

Forsker

Frisør

Økonom Arkitekt

Lærer

Det kræver digital dannelse at blive en god...

Jurist

Klæd dine elever på til fremtiden med gratis forløb fra On. Forløbene passer lige ind i undervisningen på gymnasie og HF –så du nemt kan komme i gang.

Sygeplejerske

Find forløbene her! on-ungdom.dk/gym

Mød os på Facebook

På Facebook siden Gymnasieskolen, dækker vi de vigtigste historier for gymnasielærerne. Støt op om siden ved at følge, like og deltage i debatten.

Historisk, faglig og prisvenlig

Studietur til Prag

Priser fra kr. 1.435,- pr. person

En studietur til Prag kan fx indeholde:

• Theresienstadt og historiske byrum

• Den gamle bydel og Karlsbroen

• Muligheder for virksomhedsbesøg

• Historie, samfundsfag, kunst og arkitektur

Studierejser 2026

Start planlægningen af studierejsen 2026 med et uforpligtende og skræddersyet tilbud.

Vores team af erfarne rejserådgivere sidder klar til at hjælpe med jeres næste studierejse - næsten uanset hvor den går hen!

Erfarne

rejserådgivere

Hos AlfA Travel møder du nogle af branchens allermest erfarne rejserådgivere.

De sidder klar med sparring og gode råd til jeres næste studierejse. Vi skræddersyer alle tilbud præcis efter jeres ønsker. Ring helt uforpligtende idag.

Oplev Edinburgh

Inkl.

Oplev Bruxelles

Oplev Amsterdam

Inkl. 4 overnatninger, togrejse t/r og morgenmad Fra kr. 2.848

Oplev Tolo

Morten, Kirsten, Brian og Sanne

Ring til os direkte:

Med bus, tog eller fly på studietur?

Kom godt afsted med egen rejsekonsulent og 24 timers support.

Gratis tilbud efter jeres budget

Personlig rejsekonsulent

Skræddersyede pakkeløsninger

Fagligt indhold på studieturen

Populære studieture

Berlin

3 dage/ 2 nætter

Krakow

5 dage/4 nætter

Paris

6 dage/3 nætter

5 dage/4 nætter

Athen Find flere destinationer

BOOK EN STUDIETUR HURTIGT OG NEMT Tager planlægningen af studieturen al din

Det kræver tid og ressourcer at planlægge en studietur for gymnasieklassen.

KILROY gør det nemt for dig! Vi tager hånd om alt fra destinationen, overnatning og transport til aktiviteter og praktiske detaljer - uden at overskride dit budget!

BERLIN

Fra 1.175 DKK

Bus & Hostel - 3 dage/2 nætter

LISSABON

Fra 3.495 DKK

Fly & hostel - 5 dage/4 nætter

Ring til os på: +45 70 22 05 35 grupperejser@kilroy.dk www.kilroy.dk/studieture på Trustpilot

Ovenstående priser er fra-priser i kr. pr. person og inkluderer transport, overnatning, 24 timers vagttelefon og afgift til Rejsegarantifonden. Vi tager forbehold for prisændringer.

Se flere priser og destinationer:

NEW YORK

Fra 6.235 DKK

Fly & hostel - 7 dage

STUDIETURE

Gennem mere end 20 år har vi specialiseret os i at arrangere studierejser for ungdomsskoler, 10. kl. centre, gymnasier, handelsskoler, efterskoler, folkeskoler, mv.

Kort sagt alle former for ungdomsrejser. Vi er specialister på området og skræddersyr efter jeres ønsker og behov.

Priseksempler på studieture

DUBLIN fra kr. 3.095,-

BRUXELLES fra kr. 1.695,-

BARCELONA fra kr. 2.995,-

KRAKOW fra kr. 2.260,-

ATHEN fra kr. 3.185,-

GDANSK fra kr. 1.960,-

Vi arrangerer studieture overalt i Europa

GULD TIL DANSK – EUROPAS BEDSTE LÆREMIDDEL

Det til dansk – Grundbog indgår i serien Det til dansk, som bl.a. består af:

Praxis har netop vundet BELMA-guld 2025 for Det til dansk – Grundbog.

Som del af den nye serie Det til dansk sætter grundbogen nye standarder for danskundervisningen på gymnasiet – med en moderne pædagogisk tilgang, der matcher elevernes virkelighed og fremtidens krav.

”At vores helt nye serie til dansk er blevet så godt modtaget og nu hædret som Europas bedste, er en fantastisk kulmination på flere års intenst samarbejde,” siger seniorredaktør Gitte Skov Andersen.

Hun fremhæver det stærke forfatterhold bag serien, som med stort engagement har gentænkt, udviklet og skrevet fremtidens danskmaterialer.

Oplev selv, hvorfor Det til dansk - Grundbog redefinerer danskfaget.

Læs mere på prx.dk/DTD-grundbog