Gymnasieskolen #5 2025

IKKE OM LØN

Tema om åbenhed om løn

Praksisfaglighed Htx-elever går i vikingernes fodspor

Diagnoser

Vild vækst i antallet af unge med behov for støtte i gymnasiet

Sund hele livet med Ansvarlig

Sundhedsordning

Mange gymnasielærere, der indbetaler til pension i AkademikerPension, har fået en sundhedsordning. Den er udviklet i samarbejde med Tryg og GL og har fokus på at forebygge både fysiske og psykiske gener. Ordningen giver gratis adgang til en bred vifte af behandlingstilbud hos blandt andet psykologer, fysioterapeuter og kiropraktorer.

Læs meget mere på akademikerpension.dk/sundhed

INDHOLD

LÆRERLIV

“Mediefag er noget særligt, fordi det er så kaotisk og kreativt”

UDSYN Psykiateren er både glad og bekymret over de mange gymnasieelever med diagnoser

S. 4 Leder Oprustning på flere niveauer

S. 6 + 25 + 41 Gymnasieskolen.dk Uddrag af de seneste nyheder samt debatog blogindlæg

S. 8 Tema Åbenhed om løn

S. 26 Reportage

“Det sætter sig bare på en anden måde end matematikundervisning”

S. 33 Lærerliv

“Mediefag er noget særligt, fordi det er så kaotisk og kreativt”

S. 34 Udsyn Psykiateren er både glad og bekymret over de mange gymnasieelever med diagnoser

S. 42 Anmeldelser

S. 48 Kronik

S. 54 GL’s sider

REPORTAGE

“Det sætter sig bare på en anden måde end matematikundervisning”

TEMA Åbenhed om løn giver bedre arbejdsmiljø

S. 4

Forside: Creative ZOO | Tryk: Stibo Complete |

Oplag: 14.500 | Tilmeldt

Fagpressens Medie

Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Næste deadline: 19. november 2025.

Rejse-, stillingsog forretningsannoncer: Hawer Hassel, kommerciel chef, fagbladet

Folkeskolen, telefon: 60 43 60 86, hha@folkeskolen.dk | Design og koncept: Creative ZOO, www.creativezoo.dk |

• Johan Rasmussen, johan@gl.org • Martin Harvøe Kristensen, mhk@gl.org |

Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk |

Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes

Lærerforening |

Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org • Tina Rasmussen, tina@gl.org

• Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org

Oprustning på flere niveauer

Oprustningstankerne er over vort land! Droner – eller i hvert fald en eller anden form for Unidentified Flying Objects – flyver rundt over vores lufthavne og militære installationer, alt imens politikerne laver abeflytning i diskussionen om, hvem der ikke har handlet rettidigt og dermed udsat Danmark for fare og landets forsvar for blamage.

Samtidig hører vi statsministerens formaninger om at tage truslen ganske alvorligt, “det bliver værre endnu”, og i det hele taget opfordres der fra politisk hold til at finde krigerattituderne frem fra gemmerne – om end historielærerne måske vil påpege, at vi skal ganske langt tilbage i tiden for som danskere at opdrive sådanne.

En anden slags oprustning er imidlertid også i vælten. Nemlig den åndelige. Man kan sige, at de to ting hænger sammen. Befolkningen skal opdrages i den rette tro; det lyder måske hånligt, men åndelig oprustning legitimeres af, at vores vestlige demokrati og samfundskontrakt er under pres i disse år med konflikter og krige rundtomkring i verden, hybridkrige og indefra i form af polarisering, kaos og leflen for autoritære tendenser.

Åndelig oprustning er ikke et nyt fænomen i skolen, som fra begyndelsen af 2000’erne blev skueplads for kulturkamp, da Anders Foghregeringen satte sig for et endeligt opgør med ‘rundkredspædagogikken’. Men nu er der skruet op for styrken, og vi oplever en ny kanon-bølge og ministerielle ønsker om at styrke historieundervisningen og andre dannelseselementer.

Politikerne bør dog ikke glemme at have tillid til, at veluddannede undervisere er i stand til at løse opgaven med at skabe reflekterede unge. Det kan gå hen at blive problematisk, når politikerne vil detailstyre for meget og blande sig i pædagogik og didaktik, de dybest set ikke har stort begreb om.

Til gengæld kunne samme politikere med fordel gå mere op i gymnasielærernes løn- og arbejdsforhold. Det er naturligvis noget, der først og fremmest sikres gennem (i øvrigt nært forestående) overenskomstforhandlinger; mere om det senere. Men en politisk dagsorden beroende på anerkendelse skader ikke.

Apropos kan du i denne udgave af Gymnasieskolen læse et større tema om lønåbenhed, der på den ene side er et kontroversielt emne i Danmark, hvor man helst ikke taler om sin løn, og hvor nogle af tillidsrepræsentanterne frygter, at det kan føre til splittelse, mens andre på den anden side ser det som en mulig løftestang for en større samlet løn til branchen.

Morten Jest

Chefredaktør

Fagpakker

Skab variation i din undervisning med alle grundbøger og temabøger til dit fag.

Vi har over 20 fagpakker fagpakker.systime.dk

S. 6

GYMNASIESKOLEN.DK

Lærere glade for ny kanon – men én forfatter bliver en særlig udfordring for eleverne

Den nye litteraturkanon har sat gang i diskussionen om litteratur og læsning på Borupgaard Gymnasium. Lærerne Mads Jensen, Andrea Juliane Mandrup og Woo Jin Ko er glade for den nye kanon, men undrer sig også over flere ting.

”Jeg synes generelt, det er et godt stykke arbejde. Det har jo skreget til himlen, at der kun er én kvinde i den nuværende litteraturkanon. Og det er eleverne også kritiske over for,” siger Mads Jensen.

Hans kolleger nikker og begynder at tale om den nye kanoniserede digter Inger Christensen.

”Hun er lidt svær, men hun skal være på listen. Til gengæld er Søren Kierkegaard måske lidt et fejlcast. Han har stor betydning som filosof og er internationalt anerkendt, men spørgsmålet er, om han er blandt de syv væsentligste forfattere, når man som gymnasieelev skal forstå den danske litteraturhistorie,” siger

Andrea Juliane Mandrup.

Der er også enkelte forfattere på listen, som de ikke kender, men de glæder sig til at dykke dybere ned i litteraturhistorien.

”Jeg ved for eksempel ikke, hvem Charlotta Dorothea Biehl er,” erkender Woo Jin Ko. 1

‘Fusionsamok’ – få overblikket over de mange fusioner

Institutioner med ungdomsuddannelser har sjældent været så ivrige efter at finde sammen i fusioner. Siden oktober sidste år er mindst 26 institutioner fusioneret eller har planer om at blive det. Flere andre institutioner er på ‘datingmarkedet’ uden at have fundet en partner endnu.

Den nye uddannelse epx og en ny, samlet institutionslovgivning har sat fart i fusionerne. Men formanden for

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Anders Frikke, er kritisk over for processen, som han kalder for ‘fusionsamok’.

”Jeg er bekymret for, at institutionerne afkobler den politiske proces med at skabe det bedst mulige institutionslandskab. Det virker, som om de enkelte institutioner har større blik for at ekspandere og sikre sig epx end at sætte sig ned og tale om, hvordan man samlet set laver de bedst mulige uddannelsestilbud til de unge i en by eller et område,” siger han. 1

”Den nye bruttoliste giver dansklærerne en meget større frihed.”

Ditte Eberth Timmermann, bestyrelsesmedlem, Dansklærerforeningens sektion for hhx, htx og eux

Fra artiklen Her er den nye litteraturkanon – dansklærere fra udvalget er meget tilfredse

Ny rektor ser skole med slidt arbejdsmiljø som drømmegymnasium

Marselisborg Gymnasium har i flere år trukket negative overskrifter på grund af et meget dårligt arbejdsmiljø. Men det skræmmer ikke skolens nye rektor, Jeppe Kragelund, der i mange år har været fascineret af Marselisborg Gymnasium.

”Jeg må indrømme, at det er en gammel drøm at blive rektor på Marselis­

borg. Den har ligget i maven i mange år,” siger Jeppe Kragelund.

De seneste år har han fulgt med i Gymnasieskolen, hvordan drømmegymnasiet havde alt andet end et drømmearbejdsmiljø. Blandt andet har Arbejdstilsynet givet skolen påbud om at forbedre arbejdsmiljøet, da lærerne var blevet udsat for en sikkerheds­ og sundhedsmæssig risiko med krænkelser.

“Jeg synes naturligvis, at det har været trist at følge med i. Men når det er sagt, så ser jeg også jobbet som en spændende udfordring. Jeg håber, at jeg er rustet til at gå ind i det arbejde qua min baggrund i Gymnasieskolernes Lærerforenings hovedbestyrelse, hvor jeg blandt andet var med i arbejdet om at udvikle professionel kapital til gymnasier med professor i psykisk arbejdsmiljø Tage Søndergaard, og mine tidligere erfaringer som rektor,” siger han. 1

Uddrag af de seneste nyheder

NYHED

CITAT

NYHED

NYHED

PÅ LÆRERVÆRELSET TALER MAN IKKE

LÆRERVÆRELSET IKKE

To ud af tre gymnasielærere går ind for åbenhed om løn. Alligevel er det kun indført på mindre end hver femte skole, viser ny undersøgelse.

TEKST TINA RASMUSSEN

GRAFIK CREATIVE ZOO

Ved du, hvad dine kolleger tjener? Og hvis de tjener mere end dig, ved du så hvorfor?

Det gør du formentlig ikke. For på hovedparten af landets gymnasier er løn et tabu og ikke noget, der bliver talt åbent om.

En ny undersøgelse, som Gymnasieskolen har foretaget, viser, at der kun er åbenhed om løn på 18 procent af landets gymnasier, hf­kurser og VUCinstitutioner. På de øvrige 82 procent taler man ikke højt om løn.

Men samtidig viser undersøgelsen, at et flertal blandt både lærere og tillidsrepræsentanter faktisk går ind for, at alle kender alles løn. Næsten to ud af tre lærere (64 procent) er for åbenhed om løn, og kun 9 procent er imod. 27 procent svarer, at de hverken er for eller imod. Blandt tillidsrepræsentanterne er 54 procent for åbenhed om løn, mens 14 procent er imod. 32 procent er hverken for eller imod.

1.215 lærere og 196 tillidsrepræsentanter har svaret på Gymnasieskolens undersøgelse.

Mere i lokalløn

Karina Holm Bolving er lærer og tillidsrepræsentant (TR) på Roskilde Handelsskole, hvor man har haft åbenhed om løn siden 2005. Hun har selv

været ansat på skolen i 17 år og ser det som en selvfølge, at alle kender alles løn.

”Jeg synes, at det både er min og ledelsens pligt at stå på mål for det, vi har forhandlet os frem til. Også de uligheder, der er,” siger Karina Holm Bolving.

Hun fortæller, at åbenheden om løn på skolen har resulteret i flere tillæg, at lærere i bunden er blevet løftet, og at man har fået udlignet det løngab, der på et tidspunkt var mellem mænd og kvinder.

”Hvis ledelsen vil give et tillæg til en lærer, der i forvejen ligger højt, betyder det noget, at jeg kan sige: ”Hvordan skal jeg argumentere for det her over for kollegerne?” Mit mål som TR er at få en lønfremgang for alle. Det er lettere at nå i mål med, når ledelsen skal stå til ansvar over for lærerne.”

Hun synes også, det har gjort det lettere at løfte hele grupper af lærere.

”Hvis man står med seks kolleger, der har nogenlunde samme anciennitet og løser nogenlunde de samme opgaver, er det ikke så let for ledelsen at forsvare, at man kun vil løfte fire af dem, og så kommer de sidste to måske med,” siger Karina Holm Bolving.

Store lønforskelle

I gymnasiet er lærernes grundløn i store træk den samme, fordi den er fastsat af overenskomsten. Dog er det kun lærere i visse fag på stx, der får de såkaldte fagtillæg, der er centralt aftalt og en del af en tidligere overenskomst. Der er også

Man kan komme væk fra rygter om, hvem der fedter for ledelsen.

Brian O’Brien Grønvold, tillidsrepræsentant, Ørestad Gymnasium

andre gamle centrale tillæg, som kun visse lærere får.

Dertil kommer de lokale løntillæg, som tillidsrepræsentant og rektor på den enkelte skole forhandler på plads. Selvom intentionen var, at alle skoler skulle afsætte midler til lokalløn, varierer brugen af lokalløn betydeligt mellem de forskellige gymnasier. Der kan derfor være store lønforskelle mellem lærere med samme anciennitet, alt efter om deres skole har god tradition for lokale lønforhandlinger eller ej. Generelt bliver der givet mindre i lokalløn på erhvervsgymnasierne end på de almene gymnasier, viser tal fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

Siden efteråret har det været GL’s officielle politik, at der skal være åbenhed om løn på landets gymnasier, og foreningen har netop søsat en kampagne, der skal få gang i diskussionen om lønåbenhed ude på skolerne.

I dag bruger mange tillidsrepræsentanter et såkaldt ’prikskema’, hvis lærerkollegiet skal have et overblik over, hvordan lønfordelingen på skolen ser ud. Her er hver lærer en prik, men skemaet siger ikke, hvem der tjener hvad, og nu ønsker GL altså, at skolerne går skridtet videre og får lavet en oversigt, der viser lærerne med navn og løn.

Samtidig er et nyt EU-direktiv om lønåbenhed på vej. Det skal implementeres i Danmark senest i juni 2026 og har til formål at mindske lønforskelle, for eksempel mellem mænd og kvinder, ved at skabe større åbenhed om lønninger. Hvad det konkret kommer til at betyde for danske arbejdspladser, er endnu uklart. Det afhænger af, hvordan regeringen vælger at udarbejde det lovforslag, der skal gøre direktivet til dansk lov.

Stiller ledelsen til ansvar På Ørestad Gymnasium i København har lærerkollegiet netop besluttet, at der fremover skal være åbenhed om løn.

”Det har jeg og min TR-makker ønsket, siden vi startede for halvandet år siden,” siger Brian O’Brien Grønvold, der er lærer og TR på skolen.

På det seneste GL-klubmøde i midten af september drøftede man emnet. Bagefter svarede lærerne på en spørgeskemaundersøgelse. Her svarede 80 procent, at åbenhed om løn er en god idé. Så nu skal man have lavet en lønoversigt med navne på og finde ud af, hvordan man vil bruge den.

Styrken ved åbenhed er, at TR og den enkelte lærer kan stille ledelsen til ansvar og kræve forklaringer på forskelle i løntillæg, mener Brian O’Brien Grønvold.

”Med gennemsigtighed kan man komme væk fra rygter om, hvem der fedter for ledelsen eller beder om de gode opgaver. Ligger man lavt, kan man gå til ledelsen, få en forklaring og høre, hvad der skal til, for at man kan få et tillæg næste gang.”

Han er ikke bange for, at der bliver misundelse og konflikter i lærergruppen, når det bliver tydeligt, hvem der tjener mere end andre.

”Det er noget, vi har talt om. Men vi har et rigtig godt fællesskab, og det, tror jeg, er årsagen til, at så stort et flertal hos os går ind for åben løn,” siger Brian O’Brien Grønvold.

Han glæder sig over, at et flertal af lærere landet over ifølge Gymnasieskolens undersøgelse bakker op om åbenhed om løn. Når kun få skoler har indført det på nuværende tidspunkt, tror han, det kan skyldes, at TR fornemmer, at visse lærere vil føle sig udstillet. Han hæfter sig også ved, at hver tredje TR har svaret, at de hverken er for eller imod.

”Som TR kan man synes, at åbenhed i princippet er det rigtige, men være nervøs for, hvad det vil gøre ved fællesskabet,” siger Brian O’Brien Grønvold.

Hverken på Roskilde Handelsskole eller Ørestad Gymnasium har ledelsen været involveret i beslutningen om lønåbenhed.

Vil ikke skabe mere værdi I undersøgelsen svarer 14 procent af tillidsrepræsentanterne, at de er imod åbenhed om løn. Christoffer Plum, der er lærer og TR på Viborg Katedralskole, er en af dem. Emnet er flere gange blevet diskuteret på det midtjyske lærerværelse, men der har ikke været enighed, fortæller han.

”Mange kolleger ønsker ikke deres navn og løn offentliggjort,” siger Christoffer Plum.

Hans indtryk er, at lærerne er tilfredse med den grad af gennemsigtighed, der er på skolen i dag. Efter hver lokallønsforhandling får alle lærere et dokument, hvor det fremgår, hvem der har fået tillæg og hvorfor.

”Derudover bliver det samlede lønresultat og en statistik over skolens lokalløn fremlagt. Uden navne – men

med tillæg, lokale budgetandele og andelen i ny løn,” forklarer Christoffer Plum.

Han mener ikke, at fuld åbenhed vil skabe mere værdi på hans skole. Tværtimod. Nogle lærere kan føle sig udstillet, fordi de ligger lavere i løn, uden at de har mulighed for at ændre på det. Det kan føles uretfærdigt for den enkelte og skabe frustration i

Forskellen på slutlønnen skyldes især de gamle centrale tillæg og fagtillæg fra tidligere overenskomster. De kan gøre sammenligninger misvisende og skabe mere frustration end klarhed,” siger Christoffer Plum.

Hvis lærere kommer til ham for at få at vide, hvor de præcist ligger, sammenligner han altid kun med de kolleger, der har samme fagkombination og anciennitet.

”Har man ingen fagtillæg og funktionstillæg, får man ikke

18 % 82 %

HVERKEN FOR ELLER IMOD 27 %

Fakta om undersøgelsen Gymnasieskolen har sendt et spørgeskema om åbenhed om løn ud til samtlige 274 tillidsrepræsentanter på de gymnasiale uddannelser og til 3.200 gymnasielærere, der er medlem af GL. Der er taget højde for køn, alder og skoleform, så lærerne udgør et repræsentativt udsnit af GL’s medlemmer.

196 tillidsrepræsentanter og 1.215 gymnasielærere har svaret. Det giver svarprocenter på henholdsvis 72 og 38. Undersøgelsen er gennemført i perioden 15.-26. september 2025. TILLIDSREPRÆSENTANTER

HVERKEN FOR ELLER IMOD 32 %

noget ud at sammenligne sig med en kollega, der har begge dele.”

Christoffer Plum understreger, at han ikke er modstander af åbenhed om løn som princip.

“Det afhænger af situationen på den enkelte skole. På mange skoler kan fuld åbenhed være en fordel. Især de steder, hvor lokallønnen er begrænset,” siger han.

Kan splitte lærerkollegiet

Også Andreas Monrad Pedersen, der er lærer og TR på Horsens Gymnasium og HF, er umiddelbart modstander. Heller ikke han tror, at det vil give mere i lokalløn eller øge følelsen af retfærdighed. Tværtimod.

”Jeg er nervøs for, at det kan give anledning til frustrationer og diskussioner, der kan skabe grupperinger på lærerværelset og sætte fællesskabet under pres,” siger han.

Ifølge Andreas Monrad Pedersen bliver der i dag udbetalt en “pæn sum” som lokalløn på skolen, og i hans øjne er fordelingen ”overordnet set retfærdig”. Han frygter, at åbenhed om løn især vil medføre debat om fagtillæg og andre ”gamle centrale tillæg”, når folk bliver mindet om de forskelle, det skaber.

”Jeg tror, at nogle vil mene, at dem med fagtillæg så ikke skal have lokalløn. Det risikerer at splitte lærerværelset,” vurderer Andreas Monrad Pedersen.

Lige nu afventer han resultatet af en spørgeskemaundersøgelse, som han

Mange kolleger ønsker ikke deres navn og løn offentliggjort.

Christoffer Plum, tillidsrepræsentant, Viborg Katedralskole

GL’s lønkampagne

På GL’s repræsentantskabsmøde i efteråret 2024 blev åbenhed om løn vedtaget som indsatsområde. I sidste måned skød GL gang i en lønkampagne. Nu bliver alle tillidsrepræsentanter derfor opfordret til at arrangere et møde på lærerværelset, så lærerne i fællesskab kan komme i gang med en diskussion om, hvordan man kan skabe gennemsigtighed i lønnen.

og ledelsen har sendt ud til alle lærere. De skal svare på, hvilke ønsker de har til en ny lokalaftale, der skal laves på skolen. Samtidig bliver de spurgt om deres holdning til åbenhed om løn.

Selv synes Andreas Monrad Pedersen, at det nuværende prikskema fungerer glimrende, og kan ikke se nogen grund til at skrue op for åbenheden.

”Lærerne kan altid komme til mig og få at vide, hvordan de ligger. Hvis de beder om det, viser jeg dem, hvilken prik de er på skemaet,” siger han og fortsætter:

”Jeg ved godt, hvad GL centralt ønsker, men jeg kommer ikke til at indføre mere åbenhed, end mine kolleger ønsker – og lige nu tror jeg ikke, at de ønsker fuld åbenhed med navne.”

Andreas Monrad Pedersen understreger, at han naturligvis vil rette sig efter lærerkollegiets ønske.

Har aldrig givet konflikter På Roskilde Handelsskole har Karina Holm Bolving en oversigt, hvor der ud for hver enkelt lærers navn står, hvad de får i lokale tillæg. Når hun samler lærerne til møde, inden hun skal forhandle løn med ledelsen, viser hun dem oversigten og fortæller, hvem hun mener, der står for tur til at få et løft.

”Som regel får jeg opbakning. Nogle gange skal vi lige igennem en diskussion af, om det nu også er det

mest retfærdige – og så er det rart, at diskussionen foregår på et oplyst grundlag.”

Hun har i alle årene oplevet opbakning til lønåbenheden fra sine kolleger. Nogle gange har hun selv været bekymret for, hvordan de, der ligger lavt, har det med, at kollegerne ser, hvad de tjener. Men de pågældende lærere har ikke selv haft problemer med det, og misundelse eller konflikter på grund af forskelle har hun aldrig oplevet.

”Der er også uretfærdigheder hos os, men vi får dem frem i lyset og kan diskutere dem. Føler en lærer sig uretfærdigt behandlet, er oplysning tit nok til at dæmpe det. Og er der tale om en retfærdig harme, kan det bruges som en løftestang i næste forhandling,” siger Karina Holm Bolving.

Hun er overrasket over, at flere lærere end tillidsrepræsentanter ifølge undersøgelsen går ind for åbenhed om løn, og at så få skoler har indført det.

”Jeg tror, at nogle tillidsrepræsentanter er bange for, at lærerne vil være imod. Men måske kommer modstanden kun fra ganske få. Man skal passe på, at man ikke kun lytter til dem, der råber højest,” siger Karina Holm Bolving. 1

DET SIGER LÆRERE

OG TILLIDSREPRÆSENTANTER

KOMMENTARER FRA UNDERSØGELSEN

“Total åbenhed vil udstille de lærere, som igennem en årrække ikke har fået tillæg på grund af deres evner som underviser.”

Tillidsrepræsentant

“Jeg har ikke lyst til, at andre skal se min løn.”

Lærer

“Ved lukkethed opstår myter både mod TR’s indsats og fordelingen generelt.”

Tillidsrepræsentant

“Åbenhed giver større pres på ledelsen og dermed en højere løn.”

Tillidsrepræsentant

“Jeg kan ikke se, hvordan det ville kunne skabe arbejdsglæde, hvis den voldsomme lønforskel er alment kendt.”

Tillidsrepræsentant

“Lærerkollegiet på min skole kan ikke holde til at kende lønforskellene.”

Lærer

“Ledelsen skal kunne stå inde for den løn, de ansatte får, på godt og ondt.”

Tillidsrepræsentant

“Åbenhed skaber en følelse af ligeværd.”

Lærer

“Åbenhed vinder vi alle på.”

Lærer

”Det skaber mere splid og misundelse ikke at have åbenhed.”

Lærer

ÅBENHED OM LØN

TEKST MALENE ROMME-MØLBY FOTO JESPER VOLDGAARD

På Risskov Gymnasium har de indimellem svære diskussioner om retfærdig løn. Men det sker på baggrund af fakta, for alle lærere kan se, hvad kollegerne tjener.

GIVER BEDRE ARBEJDSMILJØ

Han har sammen med skolens rektor, tillidsrepræsentant og tillidsrepræsentantsuppleant sagt ja til at fortælle om, hvordan lønåbenheden fungerer.

Rektor og

Det kan være svært at sætte ord på en praksis, man har haft i mange år, og som føles som den mest logiske og retfærdige. Sådan er det på Risskov Gymnasium.

I mange år – ingen kan rigtigt huske hvor længe – har de haft fuld åbenhed om løn på skolen. Det betyder, at lærerne altid kan finde lønstatistikken i GL-klubbens digitale mappe. Her kan de se, hvad alle kolleger tjener. En gang om året bliver den opdateret i forbindelse med lønforhandlingerne.

“Jeg er utrolig glad for, at det fungerer på den måde. Jeg tror, at åbenheden fjerner en masse friktion og bøvl. Og det er helt klart mit indtryk, at der er meget stor støtte til det på lærerværelset,” siger Benjamin Kristensen, der underviser i samfundsfag og historie.

“Åbenheden er utrolig vigtig for arbejdsmiljøet og for kollegers følelse af retfærdighed. Jeg tror også, at den kan være med til at forebygge mytedannelse om for eksempel fedterøvstillæg. Og frem for alt så får man en mere retfærdig fordeling af lønmidlerne,” siger tillidsrepræsentant Dorthe Stamer Ørsted.

Rektor Gitte Horsbøl nikker og supplerer: “Vi ved jo, at oplevelsen af, at tingene foregår retfærdigt, er vigtig for arbejdsmiljøet. Jeg tror, at åbenheden giver stor legitimitet til den måde, vi laver lønforhandlinger på.”

“Jeg kan simpelthen ikke erindre, at vi har haft en stor drøftelse af vores praksis. Der har bare været stor konsensus om, at vi gør det sådan. Jeg havde næppe presset på for, at det skulle foregå sådan, hvis der var modstand. Det er jo en væsentlig

lærere på Risskov Gymnasium har svært ved at forstå, at lærere kan være imod åbenhed om løn.

styrke, at der er stor opbakning til det i lærergruppen,” fortsætter Gitte Horsbøl.

“Vi vil løfte fra bunden” Hvert år er det den samme praksis, de anvender, når lønforhandlingerne går i gang på Risskov Gymnasium.

Tillidsrepræsentanten og tillidsrepræsentantsuppleanten starter med at opdatere lønstatistikken, inden de sender den til alle lærere og rektor. Herefter indkalder de kollegerne til møde, hvor de fremlægger statistikken og en plan for lønforhandlingerne, og her bliver der ikke hevet en ny kanin op af hatten.

“Det er samme fokus hver gang: Vi vil gerne løfte fra bunden. Helt principielt mener vi ikke, at der er noget arbejde på skolen, der er mere værd end andet. Det var også, hvad vi gik til valg på som tillidsrepræsentanter.

Men vi sikrer os naturligvis hvert år, at vi stadig har mandat til det fra lærerkollegiet, eller om der pludselig blæser nye vinde,” fortæller Thomas Bjerg, der er tillidsrepræsentantsuppleant.

Når de to tillidsrepræsentanter har fået mandat fra lærerne, går selve forhandlingen i gang. Til det lægger de ofte to til tre møder i kalenderen.

“Vi starter med et sættemøde, hvor jeg melder ud, hvad rammerne er, og vi udveksler synspunkter. Herefter går vi hver til sit for at tænke os om og eventuelt lige tjekke op på noget. Det er ikke, fordi der er drama omkring møderne, det føles bare som en ordentlig måde, at det ikke stresses hurtigt igennem,” forklarer Gitte Horsbøl.

Når lønforhandlingerne er færdige, sender rektor og TR en fællesmail

ud, hvor der står, hvem der har fået lokalløn denne gang.

“Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi sender mailen ud sammen. På den måde tager vi ansvar for, hvem der har fået tillæg. Jeg kan høre i mit netværk, at der mange steder ikke er den åbenhed, men det hører simpelthen ingen steder hjemme, at der er sådan en lukkethed omkring den proces,” påpeger Dorthe Stamer Ørsted.

Selvom det kan lyde som en let proces, så oplever de også uenighed om løndannelsen, understreger Thomas Bjerg.

“Til GL-klubmøderne kan vi sagtens have svære diskussioner om retfærdig løn og løndannelse, for eksempel om fagtillægget, eller om der er noget arbejde, der er mere værd eller sværere end andet. Men her kan vi så diskutere ud fra fakta og ikke myter og forestillinger. Det kan give en fælles base at stå på,” siger Thomas Bjerg.

Lige meget værd

De seneste 10 år har lønforhandlingerne resulteret i, at der er meget få særlige funktionstillæg tilbage.

“Det stemmer meget overens med vores tilgang til løn. En gymnasielærer er lige meget værd, ligegyldigt hvilket fag man underviser i, eller om man er matematik- eller læsevejleder. De mange særlige funktionstillæg flyttede fokus fra kerneydelsen,” siger Dorthe Stamer Ørsted.

“Alle er jo vigtige. Og jeg vil da hellere have, at folk søger særlige funktioner, fordi de er interesserede i dem, og ikke fordi der er et funktionstillæg,” siger Gitte Horsbøl.

Dorthe Stamer Ørsted, tillidsrepræsentant, Risskov Gymnasium

Hun kommer i tanke om, at man havde et tillæg for at være klasselærer, da hun startede som rektor på skolen.

Benjamin Kristensen husker tilbage:

“Den tidligere tillægsstruktur var altså også lidt skør. Hvis man havde haft en funktion én gang, så fik man automatisk varige tillæg. Og nogle gange var det tilfældigt, at man fik mulighed for at få en ekstra funktion.”

De har dog stadig et anciennitetsprincip, fortæller Thomas Bjerg.

“Det vil sige, at man ikke tjener det samme, om man har nul års eller 20 års anciennitet,” siger han.

De fire rundt om bordet har svært ved at forstå, at nogle tillidsrepræsentanter og lærere er imod åbenhed om løn.

“Hvis der er en meget skæv lønstruktur på en skole, og man ligger i den høje ende med tillæg, så er man måske ikke interesseret i, at kollegerne ser ens løn,” bemærker Benjamin Kristensen.

“Men det må skabe meget uro på en skole, hvis ikke der er åbenhed om løn. Man kan jo let blive i tvivl om, hvorvidt fordelingen af tillæg er retfærdighed. Der ligger også meget anerkendelse i lønnen, og det har igen betydning for retfærdighedsfølelsen,” siger han.

Lukkethed giver konflikt Flere tillidsrepræsentanter begrunder i Gymnasieskolens undersøgelse deres modstand mod åbenhed i lønnen med, at det vil gøre jobbet som tillidsrepræsentant endnu mere besværligt.

“Det er da rigtigt, at der indimellem kommer nogle spørgsmål til lønstatistikken, men jeg vil ikke beskrive det som besværligt. Jeg ser det som vores opgave at være med til at oplyse lærerne om lønnen. Måske er nogle tillidsrepræsentanter lidt for konfliktsky i forhold til åbenhed om lønnen,” siger Dorthe Stamer Ørsted.

Vi kan sagtens have svære diskussioner om retfærdig løn.

Thomas Bjerg, tillidsrepræsentantsuppleant Risskov Gymnasium

Thomas Bjerg supplerer: “Det kan godt være, at det giver lidt mere bøvl, hvis man går fra lukkethed til åbenhed, for der skal jo en kulturændring til. Men det er helt klart kampen værd. Man må også bare se i øjnene, at TR-arbejdet nogle gange indebærer en konflikt, men så må man lægge en plan for, hvordan man håndterer den. For løsningen er da ikke lukkethed. Det kan der kun komme endnu mere konflikt ud af.” 1

Hverken Gitte Horsbøl, Benjamin Kristensen, Thomas Bjerg eller Dorthe Stamer Ørsted kan komme i tanke om en eneste ulempe ved at have åbenhed om løn.

ÅBENHED ER VEJEN TIL HØJERE LØN

Gevinsterne ved at tale åbent om løn er store. Men bagsiden er, at det kan splitte lærerværelset, lyder det fra eksperter.

TEKST TINA RASMUSSEN

FOTO PRIVATE

Umiddelbart overrasker det ikke arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl, at der kun er åbenhed om løn på et fåtal af landets gymnasier. For tager man et kig ud over alle landets arbejdspladser, er billedet det samme, lyder hans vurdering.

”Det er ikke noget, vi har tal på, men mit klare indtryk er, at åbenhed om løn bestemt ikke er udbredt på danske arbejdspladser. Danske lønmodtagere oplever generelt løn som noget meget privat og ikke noget, man diskuterer i et offentligt rum – på linje med ens seksuelle orientering og hvad man stemmer politisk. For mange er løn stadig et tabu,” siger Laust Høgedahl, lektor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.

Kun på 18 procent af landets gymnasier, hf-kurser og VUC-institutioner er der i dag åbenhed om løn, viser en ny undersøgelse, som Gymnasieskolen har lavet.

Men undersøgelsen viser samtidig, at et flertal af lærere og tillidsrepræsentanter – henholdsvis 64 og 54

procent – faktisk går ind for åbenhed om løn. Kun 9 procent af lærerne er direkte imod, mens 14 procent af tillidsrepræsentanterne er imod.

”Når der er flertal for det, er det et paradoks, at det kun er realiseret på så få skoler. Det vidner om, at der er en udfordring,” siger Laust Høgedahl.

Han tror, at mange tillidsrepræsentanter undlader at tage emnet op, fordi de har en formodning om, at det vil møde modstand i dele af lærerkollegiet, og fordi de godt er klar over, at det kan skabe splittelse, når det bliver tydeligt, hvem der tjener mest og mindst.

”Det er jo tillidsrepræsentanterne, som skal håndtere den misundelse og de konflikter, der kan opstå,” siger Laust Høgedahl.

Det er også årsagen til, at hver tredje tillidsrepræsentant i undersøgelsen svarer, at de hverken er for eller imod, vurderer han.

Øget lighed og højere løn Men der er først og fremmest klare gevinster ved at have åbenhed om løn

på en arbejdsplads, fastslår arbejdsmarkedsforskeren.

Der er ingen solid, nyere dansk forskning om lønåbenhed og effekterne af det, men internationale studier viser, at det kan skabe mere lighed og retfærdighed, og at det generelt giver et højere lønniveau.

”Taler man ikke åbent om løn, er det sværere at hæve lønnen. Lønåbenhed har især en effekt, hvis der er et ligelønsproblem. Det kan være med til at nedbryde et gab mellem mænd og kvinders løn,” forklarer Laust Høgedahl.

Størstedelen af en gymnasielærers løn er fastsat af en kollektiv overenskomst, der er centralt forhandlet, men derudover er der en række lokale løntillæg, som tillidsrepræsentanten og ledelsen på den enkelte skole forhandler om, og her har lønåbenhed en betydning.

”Det vil få lærere og TR til at stå stærkere over for ledelsen. Åbenheden giver en viden, der er ammunition til at opnå et godt forhandlingsresultat,” siger Laust Høgedahl.

Det handler ikke om at udstille den enkeltes løn, men om at komme til at stå stærkest muligt som kollektiv, understreger han.

”Det tvinger ledelsen til at kunne argumentere for, hvorfor folk får noget forskelligt, og til at indgå i en diskussion om det. Og den diskussion er rigtig sund og vigtig at have.”

Kan føle sig udstillet

Henrik Ankerstjerne Eriksen er arbejds- og organisationspsykolog hos Team Arbejdsliv og har i flere år arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø på gymnasier rundtom i landet. Han er enig med Laust Høgedahl i, at lønåbenhed kan have en række positive effekter.

”I forhold til oplevelsen af retfærdighed kan det have stor betydning for lærerne at kende hinandens løn. Det kan være med til at aflive myter. Men potentialet bliver kun realiseret, hvis ledelsen er tydelig om, hvorfor fordelingen af tillæg ser ud, som den gør, og hvis den enkelte lærer kan acceptere, at den måde, man opfatter retfærdighed på, ikke altid bliver indfriet,” forklarer Henrik Ankerstjerne Eriksen.

Også han påpeger, at der er en bagside:

Det er et paradoks, at det er realiseret på så få skoler.

Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker

Aalborg Universitet

”Er der ting i løndannelsen, som ledelsen har svært ved at begrunde, kan det virke som en våd klud i ansigtet på den enkelte lærer og give anledning til en masse diskussioner. Det kan gå ud over arbejdsmiljøet og trivslen.”

Åbenhed om løn vil automatisk sætte gang i sammenligninger og aktivere følelser, der har med status, værdi og retfærdighed at gøre, forklarer Henrik Ankerstjerne Eriksen. Både lærere, der ligger højt og lavt, kan føle sig udstillet. Får man en højere løn end andre, kan der være kolleger, der ikke synes, at man fortjener den. Får man en lavere løn end ens kolleger, kan man føle sig mindre værd.

Han deler Laust Høgedahls udlægning af tallene i undersøgelsen.

”En ting er, at man som TR er positiv over for lønåbenhed, noget andet er, om man synes, det er så vigtigt, at man er parat til at handle på det,” siger Henrik Ankerstjerne Eriksen.

Lettere på nogle skoler Gymnasierne kommer ikke uden om at forholde sig til åbenhed om løn. Et nyt EU-direktiv, der skal indføres senest i juni 2026, betyder, at mere lønåbenhed bliver et krav på danske arbejdspladser. Hvordan og i hvilket omfang er endnu uklart. Det afhænger af, hvordan man på Christiansborg vælger at implementere direktivet.

Samtidig arbejder Gymnasieskolerne Lærerforening (GL) nu aktivt for, at flere skoler skal indføre fuld åbenhed om løn. Det vedtog man på foreningens repræsentantskabsmøde i efteråret 2024.

Laust Høgedahl kalder GL’s beslutning fornuftig, fordi åbenhed om løn i bund og grund handler om at ”stå stærkere som fællesskab”. Men han peger samtidig på vigtigheden af, at GL er parat til at give tillidsrepræsentanterne konkrete værktøjer til at få gang i diskussionen ude på skolerne på en god måde og til, hvad man gør, når det er svært.

”Diskussionerne kan blive konfliktfyldte. Som faglig organisation skal man passe på, at man ikke får smidt en håndgranat ind på lærerværelset uden at være parat til at hjælpe,” siger Laust Høgedahl.

Han understreger, at lønåbenhed er lettest at tale om og implementere på skoler, hvor der i forvejen er psykologisk tryghed og et stærkt kollegialt fællesskab.

Laust Høgedahl Lektor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet

Henrik Ankerstjerne Eriksen Arbejds- og organisationspsykolog hos Team Arbejdsliv

”Er der et miljø, hvor lærerne tør sige deres mening, er det også lettere at tale åbent om løn. Er der småproblemer og grupperinger på lærerværelset, gør det samtalen endnu sværere,” siger Laust Høgedahl.

Henrik Ankerstjerne Eriksen er enig:

”Når der er psykologisk tryghed på et lærerværelse, tør man også tage fat på de ting, der kan være svære, og så kan der være en ansporing til også at tage hul på snakken om åbenhed om løn.” 1

GL ADVARER: LUKKETHED KAN GIVE FORSKELSBEHANDLING

Prikskemaet giver ikke fuld gennemsigtighed, siger GL’s næstforkvinde. Derfor skal skoler sikre, at alle lærere kan se, hvad kollegerne tjener.

TEKST MALENE ROMME-MØLBY FOTO PRIVAT

Anne Sophie Huus Pedersen Næstforkvinde, Gymnasieskolernes Lærerforening

“Ledere har lettere ved at forskelsbehandle lærerne, hvis der ikke er åbenhed om løn.”

Så klar er meldingen fra næstforkvinde for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Anne Sophie Huus Pedersen.

“Hvis der ikke er en bevidsthed om, hvad kollegerne får i løn, så kan det være svært for den enkelte lærer at forstå, hvorfor man får den løn, man får. Og hvis ikke man har åbne debatter på skolen om, hvordan man ser på løn og den lokale del af løndannelsen, så stiller det den enkelte lærer dårligt og kan bidrage til forskelsbehandling og mytedannelse. Desuden ved vi, at det betaler sig at stå sammen om at lægge en god strategi for løndannelse på skolen.,” siger Anne Sophie Huus Pedersen, der som forkvinde for GL’s overenskomstudvalg også sidder i forhandlingsrådet for Akademikerne.

Hun understreger dog på, at lokalløn ikke er et fænomen, som er “groet i GL’s baghave”, da man helst så, at gymnasielærernes løn blev dannet igennem centrale procentuelle lønstigninger.

Anne Sophie Huus Pedersen peger på, at det er et vigtigt ansvar for fagforeningen at arbejde for åbenhed

om løn på alle skoler. Men det er lettere sagt end gjort. For på trods af at flertallet af både gymnasielærere og tillidsrepræsentanter (TR) går ind for åbenhed om løn, så har under en femtedel af skolerne faktisk åbenhed om løn. Det viser en ny undersøgelse, som Gymnasieskolen har lavet.

“Jeg tror, at det kan skyldes, at det kan være en svær samtale, især for dem, der lønmæssigt ligger højt, og for dem, der ligger lavt. Men det er for mig desto mere grund til at få snakket åbent om det, fordi det også hjælper med at forstå, hvad TR’s, ledernes og lærernes roller egentlig er, og få placeret tingene på rette hylde. Det er vigtigt at få frem i det åbne, hvad vi kan påvirke lokalt, og hvad der bestemmes centralt,” siger

Anne Sophie Huus Pedersen.

Hun understreger, at det kræver, at tillidsrepræsentanten er ordentligt klædt på til at tage den svære samtale.

“Som fagforening har vi et ansvar for at understøtte tillidsrepræsentanten, så man både føler sig rustet til at tage den lidt svære samtale og til at arbejde med og fremlægge lønstatistikken. Vi ved, at den del af vores løn, som forhandles lokalt, kan være et følsomt emne,” siger hun.

Lokalløn skal fungere

I Gymnasieskolens undersøgelse begrunder lærere og tillidsrepræsentanter deres holdning til åbenhed om løn med, at “løn er privat,” og at de “frygter, at åbenhed kan medføre øget splid og misundelse på lærerværelset”.

Det er tankevækkende, mener Anne Sophie Huus Pedersen.

“Det kommer nok lidt bag på os, at det er lykkedes arbejdsgiverne at gøre løn til et tabu. At det af nogle bliver opfattet som et udtryk for, hvor dygtig jeg er som lærer - hvad jeg er værd,” siger hun og uddyber:

“Det undrer mig især, fordi vi er i en branche med en ret stærk organisering, og vi har mange aktive og engagerede medlemmer. Desuden er det faktisk en relativt lille del af lønnen, der kan variere, fordi størstedelen af lønnen er fastsat centralt.”

GL har nu sat gang i en kampagne for åbenhed om løn, og det er der flere grunde til.

“Igennem en lang årrække har vi især på det erhvervsgymnasiale område set, at arbejdsgiverne konsekvent udmønter mindre lokalløn end på de almene gymnasier. Desuden har vi i forbindelse med overenskomstforhandlinger konstateret, at arbejdsgiverne har vist en interesse for mere fleksibel løndannelse som lokalløn. Men det kræver jo, at det fungerer bedre, end det gør nu. At der er ordentlige og åbne forhold på skolen omkring løn, og at alle forstår, hvorfor de får, hvad de får, og er bevidste om skolens lønpolitik,” siger Anne Sophie Huus Pedersen. Flere tillidsrepræsentanter fremhæver i undersøgelsen prikskemaet. Hvad er der galt med prikskemaet?

“Der er som sådan intet galt med prikskemaet. Det er et rigtig godt overbliksværktøj, som mange benytter sig af, og det repræsenterer også en vis grad af åbenhed. Hvis man sammenligner på tværs af arbejdsmarkedet, så tror jeg da også, at vi har en højere grad af åbenhed om løn bare med prikskemaet. Men problemet er, at prikskemaet ikke giver fuld gennemsigtighed. Når man skal være helt konkret på individniveau, så kan det ikke give den fulde åbenhed, der gør, at den enkelte lærer kan gennemskue lønstrukturen og sammenligne sin løn med kollegernes. Det kan også være svært at gennemskue effekterne af den lønstrategi, der er lagt, hvis du ikke kan

se, om den virker efter hensigten. Så på den måde har vi et stort arbejde at gøre endnu,” vurderer Anne Sophie Huus Pedersen.

Fuld åbenhed om lønnen kan være med til at aflive myter og mindske uforklarlige lønforskelle, påpeger GL’s næstforkvinde, Hun har også erfaringer med åbenhed i løn fra sin hverdag på gymnasiet, hvor hun også tidligere har været tillidsrepræsentant.

“Jeg har været på tre skoler på tværs af stx, hhx og htx, hvor vi har haft fuld åbenhed. Når man har oplevet det, så har man nok også svært ved at genkende den frygt, som nogle lærere giver udtryk for i undersøgelsen. Det der med, at det skulle være ubehageligt, at man kan se, hvad kollegerne tjener, kan jeg ikke genkende. Jeg har kun oplevet det modsatte, nemlig at når lærere bliver bevidste om de kolleger, der ligger lavest lønmæssigt, så bliver de solidariske og siger: ‘Kan vi ikke bare løfte dem?’. Og så kan vi tage en snak om det,” siger hun.

Vigtig for arbejdsmiljøet

Anne Sophie Huus Pedersen efterlyser flere gymnasieledelser, der arbejder for åbenhed om løn.

“Vi ved fra forskningen, at følelsen af retfærdighed er enormt vigtig for et godt arbejdsmiljø. Og lønnen spiller jo også ind på det. Derfor kan man undre sig over, hvorfor

Anne Sophie Huus Pedersen, næstforkvinde, Gymnasieskolernes Lærerforening

lederne ikke gør mere for åbenhed om løn,” siger hun.

Generelt set oplever GL, at der er meget forskellig praksis for åbenhed om løn på skolerne. Der har været skoler, hvor tillidsrepræsentanten har oplevet så meget modstand fra ledelsen, at GL har måttet hjælpe.

“For eksempel bliver der brugt GDPR som undskyldning, men det kan man ikke, for TR har ret til at få indsigt i alle medlemmers løn og dele den med medlemmerne. Det er virkelig besynderligt, og jeg kan da ikke lade være med at spekulere i, hvilket motiv ledelsen har for at holde lønfordelingen hemmelig. Er der noget, der ikke kan tåle at komme frem i fuld åbenhed?” spørger Anne Sophie Huus Pedersen. Hvilken betydning, vurderer GL, at EU-direktivet om løngennemsigtighed kan få for skolerne?

“Det nye løndirektiv understøtter retten til offentliggørelse af lønoplysninger, og den politiske intention er at mindske uforklarlige lønforskelle. Her har man for eksempel tænkt på lønforskelle imellem kønnene. Det er en klar understregning af, at åbenheden fremmer retfærdighed i aflønning, og det vil især løfte i bunden i vores sektor. Med løndirektivet har TR en oplagt mulighed for at styrke mandattagningen og den lokale organisering omkring en bedre udmøntning. Det kommer vi til at understøtte med vores lønkampagne.” 1

TEKST MALENE ROMME-MØLBY FOTO PRIVAT

“DER ER NÆPPE EN REKTOR, DER BARE VIL HÆNGE ALLE LØNSEDLER OP PÅ LÆRERVÆRELSET”

Der er allerede ret stor åbenhed om løn, mener Maja Bødtcher Hansen, formand for Danske Gymnasier.

Hvad er Danske Gymnasiers holdning til åbenhed om løn?

“Helt grundlæggende er vores holdning, at det kan være rigtig fornuftigt at have en åbenhed om løn, fordi det kan føre til nogle gode samtaler om, hvordan vores løn hænger sammen. Det er vigtigt at være åben om, hvad man belønner på skolen og dermed sikre gennemsigtighed. På den måde kan man også undgå myter om, hvem der får tillæg og hvorfor. På min skole har vi for eksempel haft en samtale, om det udløser samme tillæg, når man udelukkende underviser, som hvis man også er involveret i udviklingsprojekter. Det, synes jeg, er en superrelevant samtale at have på skolen.”

Ser I nogen udfordringer i forhold til at få mere åbenhed om løn?

“Jeg synes, vi allerede i dag har ret stor åbenhed om lønnen. Alle medarbejdere på gymnasierne er jo ansat på overenskomst, hvor der er centralt fastsat løn og tillæg, og det er offentligt tilgængeligt, hvordan lønnen er skruet sammen. Ligesom de fleste skoler har kriterier for, hvordan man får lokallønstillæg. Derudover har tillidsrepræsentanter jo også adgang til at se alle kollegernes løn i forbindelse med de årlige lønforhandlinger, og det er naturligvis helt rimeligt, så de har mulighed for at slås for dem, der ligger lavt. Men hvis man med åbenhed mener, at alle kan se hinandens løn, så tror jeg, at der er noget kulturelt omkring penge og løn, hvor nogle føler, at det er for privat til at dele. Derfor er der næppe en rektor, der bare vil hænge alle lønsedler op på lærerværelset, men hvis der er enighed i lærergruppen, så kan de jo bare dele dem.”

Et flertal af lærere og tillidsrepræsentanter går ind for åbenhed om løn, men kun på én ud af fem skoler kender lærerne hinandens løn. Hvad kan det skyldes?

“Det undrer mig egentlig ikke, og det har jo nok noget at gøre med, at man oplever, at ens løn og økonomi er privat. Jeg har heller aldrig oplevet, at lærere på min skole har bedt mig om det.”

GL undrer sig over, at ledere ikke gør mere for at få åbenhed om løn på skolerne. Hvad siger du til det?

“Jeg har lidt svært ved at forstå det, for hvis GL mener, at gymnasielærerne skal dele deres løn, så kan lærerne jo bare gøre det. Det er der jo intet til hinder for. Jeg tror også, at lærere ville opleve det som utroligt grænseoverskridende, hvis jeg som rektor gik imod nogle ansattes ønske

Bødtcher-Hansen Formand, Danske Gymnasier

og offentliggjorde, hvordan lønnen er udmøntet på enkeltniveau. Jeg mener til gengæld, at det er ekstremt vigtigt, at vi orienterer om forhandling af lokale tillæg og har klare lønpolitikker, så der er gennemsigtighed om, hvordan lønnen bliver skruet sammen. Det, synes jeg, er mit ansvar at være meget tydelig om.”

Er der mange gymnasier, der får travlt med at skabe mere åbenhed om løn, når det nye EU-direktiv om løngennemsigtighed træder i kraft næste år?

“Sådan som jeg ser det, handler det om gennemsigtighed i lønfastsættelse og lønstruktur, og det tror jeg faktisk, vi er ret åbne om i forhold til mange andre arbejdspladser. Løn er jo ikke en lukket boks, og som rektor har jeg ret lidt indflydelse på lønnen, fordi vi følger overenskomsten. Så det er ikke mit umiddelbare indtryk, at det vil kræve kæmpestore omlægninger. Men vi må se, hvordan man vælger at implementere det i Danmark, og så gør vi naturligvis det.” 1

Erhvervsgymnasier vil ikke tale om løn

Der er ingen i foreningen Danske Erhvervsskoler og ­Gymnasier, som ønsker at svare på spørgsmål om åbenhed om løn, oplyser kommunikationschefen til Gymnasieskolen. Det er heller ikke muligt at få en kommentar om foreningens generelle holdning til åbenhed om løn.

Maja

Må jeg egentlig bruge musik i undervisningen?

Få styr på reglerne for digital kopiering og deling af musik i din undervisning.

Kopiér og del musik med ro i maven

Bruger du og dine elever kopier af musik i projekter eller til fremlæggelser i klassen?

Så skal jeres undervisningsinstitution have en aftale med rettighedshaverne gennem Copydan AVU-medier.

En aftale om musik til læring giver jer mulighed for at kopiere, dele og bruge ophavsretligt beskyttet musik i undervisningen – med rettighederne på plads.

Scan QR-koden og få mere information om Musikaftalen.

GYMNASIESKOLEN.DK

Uddrag af de seneste nyheder

VREDE

OG BEKYMRING OVER NYT TILTAG:

“Det er en spareøvelse”

Fremover kan gymnasielærere og skoler ikke længere ringe eller maile direkte til ministeriets fagkonsulenter, når de har spørgsmål. Kritikken hagler nu ned over det nye tiltag fra mange faglige foreninger.

”Det er en markant forringelse af adgangen til fagkonsulenternes faglige indsigt. Det kommer til at gå ud over kvaliteten af undervisningen,” siger

Bodil Aase Schmidt Frandsen, der er forperson for Engelsklærerforeningen for stx og hf og til daglig underviser på Esbjerg Gymnasium og HF.

Når den direkte kontakt mellem lærer og fagkonsulent forsvinder,

NYHED NYHED

Lærere

bruger old som døråbner til svære snakke om sex og kvindehad

Den romerske digter Ovids erotiske digte var for meget for kejser Augustus, og han endte med at sende digteren i eksil. Censur, seksualmoral og grænser var også genstand for debat i antikken. Mere end 2.000 år senere bliver Ovids digte og værker læst af gymnasieelever på Vestskoven Gymnasium i Albertslund. Og de gamle digte kan stadig fremkalde reaktioner hos de unge mennesker.

”Til at starte med er der flere, som fniser, når de får oversat billedsproget og fanger, at der er tale om en erotisk fantasi skrevet for over 2.000 år siden,” siger

mister begge parter noget afgørende, mener Bodil Aase Schmidt Frandsen.

”Lærerne mister hurtig og kvalificeret sparring i spørgsmål om læreplaner, vejledninger og faglige fortolkninger, og fagkonsulenterne mister vigtig viden om, hvad der rører sig i fagene, hvilke spørgsmål, udfordringer og behov der opstår i praksis, og hvor læreplaner og vejledninger måske kræver en præcisering,” siger hun. 1

Nikolaj Tarp Gregersen, som underviser i oldtidskundskab og historie på gymnasiet.

Men når de første fnis er overstået, går eleverne ind i undervisningen med alvor og interesse. Over de senere år har han sammen med sine to fagkolleger Niels Bendiksen Green og Sigrid Lykke Nordahn Seegen opdaget, at oldtidskundskab egner sig godt til at tage samtaler og diskussioner om aktuelle og universelle emner, som ellers kan være svære at tage hul på i klassen – for eksempel sex, kønsroller og kønsidentitet.

”Antikken er som en neutral grund, hvor vi kan tale om mange emner med paralleller til nutiden. Eleverne accepterer ret hurtigt, at man havde nogle andre samfundsnormer for mere end 2.000 år siden,” siger Sigrid Lykke Nordahn Seegen. 1

Lærere savner indflydelse i epx-panel

De troede, at de skulle påvirke epxuddannelsen og ’trykteste’ ekspertgruppens ideer. Nu frygter medlemmer af lærerpanelet, at de bliver reduceret til et gummistempel.

”Indtil videre synes jeg ikke, at vi har været tilfredsstillende inddraget,” siger Nicolai Mourier Fernández, der er medlem af lærerpanelet og lærer og tillidsrepræsentant på HF og VUC Nord i Aalborg.

Lærerpanelet skal komme med input til den ekspertgruppe, der senest den 1. december skal aflevere en rapport med anbefalinger til, hvordan epx skal se ud. Men ifølge Nicolai Mourier Fernández har panelet haft svære arbejdsforhold.

”Det er svært at bidrage konstruktivt, når vi får så lidt at arbejde med. Materialet, vi har fået fra ekspertgruppen op til vores møder, har været af meget generel karakter. Det har gjort det svært for os at blive konkrete på noget. Jeg synes ikke, at vores erfaringer fra undervisningen og skolehverdagen er blevet bragt tilstrækkeligt i spil,” siger Nicolai Mourier Fernández.

Tony Andersen, der er lærer på Odense Katedralskole, sidder også i lærerpanelet. Han har den samme oplevelse.

”Vores inddragelse har indtil videre været ret begrænset. Vi har savnet konkrete tanker og udspil fra ekspertgruppen. Jo mere konkret noget er, jo bedre kan vi spille ind med vores viden om, hvordan det kan se ud i praksis,” siger Tony Andersen. 1

NYHED

Eleverne fra HTX Roskilde bliver instrueret i, hvordan de skal tilhugge træstykker til sneller i et af Vikingeskibsmuseets værksteder. Snellerne bruges til at understøtte bænkene i et vikingeskib, men eleverne skal bruge dem som ben på de skamler, de skal designe hjemme i skolens eget træværksted.

“Det sætter sig bare på en anden måde end matematikundervisning”

På HTX Roskilde samarbejder elever og lærere med Vikingeskibsmuseet om undervisning i træ, design og kulturhistorie. Det giver eleverne mulighed for at arbejde praksisfagligt – og for at mærke, at deres viden kan bruges til noget uden for skolen.

Bølgerne deler sig under skibets køl, imens en gruppe af htx-elever i takt hiver i årerne. De befinder sig i en rekonstrueret nordisk båd, der er i familie med et vikingeskib, midt på Roskilde Fjord, hvor de ved egen kraft bevæger sig sikkert frem.

Imens befinder den anden halvdel af klassen sig på land i et af Vikingeskibsmuseets værksteder, hvor de med økser hugger sneller ud af træstykker – små stolper, der i vikingetiden blandt andet blev brugt til at understøtte bænkene i skibene. Nu skal de bruges som ben på de skamler, eleverne skal bygge hjemme på skolen.

For Jonas Perch Nielsen, der går i 3.g, er det en kærkommen afveksling fra hverdagen på skolen.

“Jeg synes, man burde komme mere ud og opleve ting. Det gør undervisningen meget mere

f

TEKST Martin Harvøe Kristensen

FOTO Rie Neuchs

Jonas Perch Nielsen og Mia Illum Thomsen, der går i 3.g på HTX Roskilde, er glade for projektet med Vikingeskibsmuseet. De kan godt lide at komme ud af klasselokalet, bruge hænderne og få indsigt i “hvad vores forfædre har lavet”.

” Vi kan tage noget af det, vi har lært i klasselokalet, med ud og bruge det her.

Mia Illum Thomsen, 3.g-elev, HTX Roskilde

spændende og underholdende end bare at sidde i et klasselokale. Det sætter sig bare på en anden måde end matematikundervisning,” siger han.

Han oplever, at han husker det, de lærer bedre, når han får lov til at bruge kroppen og hænderne. Det er ikke bare en pause fra teorien – det er en anden måde at lære på.

Fra værksted til virkelighed Samarbejdet mellem HTX Roskilde og Vikingeskibsmuseet begyndte som et almindeligt værkstedsbesøg, men udviklede sig hurtigt til et samarbejde, der nu kører på andet år. Her skal 3.g­elever i teknikfaget lave moderne produkter inspireret af jernalderens og vikingetidens stil og metoder.

Silas Tavs Ravn, der er underviser og træformidler på museet, fortæller, at refleksionsniveauet hos htxeleverne var højere end normalt – og at det gav mulighed for at bygge videre og tilpasse undervisningen.

I forløbet arbejder eleverne med træ som materiale, med designprocesser og med kulturhistorie. De bygger bænke og skamler af kløvet egetræ og

diskuterer, hvordan man kan bruge viden om vikingetidens håndværk i moderne produktudvikling.

“Det er inspirerende at kunne bygge oven på den materialetekniske undervisning, de får på skolen. Det bliver mere end bare et besøg – det bliver et samarbejde,” forklarer Silas Tavs Ravn.

Teori og praksis i samspil

På HTX Roskilde er praksisfaglighed ikke et afbræk fra undervisningen – det er en integreret del af den, fortæller rektor Emil van Es. Han ser samarbejdet med Vikingeskibsmuseet som en naturlig forlængelse af skolens projektbaserede tilgang.

“Det er en vigtig del af det at være et erhvervsgymnasium – at man åbner skolen op og knytter undervisningen

Det giver dem en kulturel kontekst og en anden form for læring.

Eleverne prøvede også selv at sejle i et af museets rekonstruerede skibe.

Aleksander Lund, lærer, HTX Roskilde

Det giver eleverne en oplevelse af, at det, de laver, har værdi – også uden for skolen.

Emil van Es, rektor, HTX Roskilde

til virkelige problemstillinger. Det giver eleverne en oplevelse af, at det, de laver, har værdi – også uden for skolen,” siger Emil van Es.

I den seneste tid har der været meget fokus på praksisfaglighed. Især efter at et flertal i Folketinget i februar vedtog at oprette den erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, epx, der efter planen skal åbne i 2030.

Aleksander Lund, der er lærer på HTX Roskilde, oplever, at eleverne tager ejerskab over deres projekter, når de får lov til at arbejde med virkelige materialer og problemstillinger.

“Eleverne glæder sig til at komme ud at lave noget andet end at stå i klasselokalet. Det giver dem en kulturel kontekst og en anden form for læring,” siger han.

I teknikfag skal eleverne både udvikle et produkt og skrive en rapport, og det kulminerer i en mundtlig eksamen, hvor de skal op at forsvare begge dele. Det stiller store krav til elevernes evner.

“Man får måske ikke altid dækket de hårde kernemål i et forløb som dette, men eleverne får inspiration, kulturdannelse og mulighed for at forme egne idéer. Det er også værdifuldt,” siger Aleksander Lund.

Motiverende element

For Mia Illum Thomsen, der også går i 3.g, er det praksisfaglige en vigtig del af det, der motiverer hende på uddannelsen.

Hun fortæller, at det er rart at være lidt praktisk og lave noget med hænderne – især i et fag som teknik, hvor

Projektet med Vikingeskibsmuseet er en god måde at lave praksisfaglig undervisning på, der samtidig har en kulturhistorisk vinkel, mener Aleksander Lund, som underviser i teknikfag på HTX Roskilde.

der også er meget rapportskrivning. Hun oplever, at undervisningen bliver mere virkelighedsnær, når hun får lov til at bruge sin teoretiske viden i praksis.

“Vi kan tage noget af det, vi har lært i klasselokalet, med ud og bruge det her. For eksempel hvordan man arbejder med egetræ – det har vi også haft om i teorien,” siger hun.

For Silas Tavs Ravn fra Vikingeskibsmuseet handler undervisningen ikke kun om faglighed –men også om dannelse. Han ser museet som en platform for refleksion og perspektiv.

“Vi har en ambition om at være med til at skabe unge, reflekterede mennesker. Det er jo derfor, vi har museer – for at bidrage til dannelsen,” siger han.1

FOKUS: PRAKSISFAGLIGHED

Med en kommende gymnasiereform og epx kommer praksisfaglighed med stor sandsynlighed til at fylde mere i gymnasiet i fremtiden. Flere lærere og skoler er dog allerede godt i gang med at anvende praksisfaglighed i deres undervisning på forskellig vis. Gymnasieskolen sætter fokus på praksisfaglighed i den kommende tid.

Tak for førstepladsen

Er du i tvivl om du har den rigtige bank? Det er vores kunder ikke. Hele 89 % af dem vil anbefale os til andre. Det viser den årlige bankundersøgelse fra MyBanker, der netop har kåret Lån & Spar til Danmarks bedste bank 2025 målt på anbefaling.

Er du medlem af GL – men ikke kunde i Lån & Spar?

I så fald går du glip af en række fordele, blandt andet Danmarks højeste rente på din lønkonto. Udnyt de fordele, der følger med dit medlemskab af GL – bliv MedlemsKunde i dag.

Gå ind på lsb.dk/gl for at se alle fordelene, eller ring 3378 1979.

Mediefag er noget særligt, fordi det er så kaotisk og kreativt

Martin Rask Pedersen FOTO Privat

Hvilken opgave har du været gladest for i dit arbejdsliv?

”Jeg har arbejdet i 35 år med tilrettelæggelse af tv-programmer på DR, med filmproduktion og på Det Danske Filminstitut, hvor jeg blandt andet har arbejdet med at udvikle media literacy til børn og unge. Nu har jeg været gymnasielærer de seneste 10 år, og når jeg ser hen over mit arbejdsliv, så har jeg holdt af det hele. Der er ikke noget, der er det bedste. Det hele har jo haft med medier og fortællinger at gøre. Jeg har også været så heldig at sidde otte år i fagligt forum for mediefag og på den måde været med til at skubbe til faget.

Hvad har optaget dig mest de seneste fem år?

” Jeg har været meget optaget af mine fag. Der er sket vildt meget inden for både medier, litteratur og kunst, og jeg synes for eksempel, at udviklingen omkring autofiktion i litteraturen er vildt spændende. Også i forhold til den betydning, det kan have for dem, der bliver skrevet ind i fortællingerne. Lidt i samme tråd så er jeg optaget af udviklingen af ungdomsprogrammerne på public

service-stationer, hvor de er gode til at lave nærværende og intimt tv, men hvor jeg nogle gange synes, at de udleverer de unge. At de bruger sårbare unge i programmerne, som jeg ikke er sikker på altid forstår konsekvenserne af at medvirke.

Hvad er du god til?

”

Jeg elsker virkelig mine elever og de relationer, vi har. Jeg elsker at undervise i dansk, men mediefag er noget særligt, fordi det er så kaotisk og kreativt. Det er virkelig sjovt. Og det er spændende at se eleverne i den kaotiske og kreative proces, hvor man ser en side af dem, de ikke kan vise i andre fag – og hvor man ser nogle elever blomstre, som kan have det svært i andre mere boglige fag.

Hvad bekymrer dig?

”

Jeg synes, at jeg ser grupper af elever som næsten år for år får sværere ved at fordybe sig fagligt. Nogle har svært ved at læse, og nogle har svært ved at blive i opgaven. Derfor kan det godt være vanskeligt for dem at udvikle sig; at lære at lære. Det har sikkert altid været sådan, men der er noget i tiden, som udfordrer elevernes evne til fordybelse. Det kan have med de sociale medier at gøre, men jeg

OM LINE ARLIEN SØBORG

ALDER 59 år

SKOLE SCU – Skanderborg-Odder Center for Uddannelse FAG Dansk og mediefag (HF)

tror ikke kun, det skyldes dem. Og jeg tror ikke på, at vi skal forbyde sociale medier og mobiltelefon. I stedet skal vi danne de unge og styrke deres digitale kompetencer.

Hvad er det bedste råd, du har fået af en kollega?

”Da jeg var ung og fik små børn, syntes jeg, at det var svært at være væk hjemmefra. Der var der en kollega på en optagelse, der sagde: ”Husk, at du også skal lære dine børn, at der er andet end dem, der interesserer dig.” Det fine råd gav mig en ro, for det tror jeg faktisk på, men jeg havde ikke selv tænkt det på den måde. Når jeg i dag ser, hvor meget gymnasielærere arbejder, mens de har små børn, tror jeg, at jeg ville have været nødt til at gå ned i tid, hvis det var mig. For der er en virkelig intens arbejdsbyrde. Og måske det ikke er helt rimeligt, at man ikke kan passe et fuldtidsjob, selv om man har små børn. 1

TEKST

Psykiateren er både glad og bekymret over de mange gymnasieelever med diagnoser

Der er sket en voldsom stigning af unge med psykiatriske diagnoser, og mange af dem går i gymnasiet. Det er både en god og en dårlig nyhed, forklarer professor i børne- og ungdoms psykiatri Per Hove Thomsen.

TEKST Johan Rasmussen FOTO Birthe Vembye

For flere tusinde år siden var der også mennesker, som i dag ville ligge på spektret for ADHD og autisme. Nogle havde en hjerne, som var mere på vagt over for farer, andre var gode til at huske, hvor de gode bærbuske stod i skoven.

I et stammesamfund, hvor det næste måltid og overlevelse var tilværelsens omdrejningspunkt, var det smart med flere forskellige typer hjerner i gruppen.

Psykiater og ledende overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital Per Hove Thomsen trækker tråde til den fjerne fortid for bedre at kunne forklare nutiden. En tid, hvor der er en stor stigning i antallet af mennesker, der får en psykiatrisk diagnose.

”Vores hjerne har ikke ændret sig særlig meget over årene, men det har vores samfund i høj grad. For ikke så mange år siden fik vores hjerne lidt flere pauser, og vi kedede os. I dag bliver vores hjerne udsat for evindelige stimuli hele dagen. Det er noget, som

påvirker os alle, men på forskellig vis,” siger Per Hove Thomsen.

Hver vores hjerne

Han bruger begrebet neurodivergens om de forskellige hjerneprofiler, mennesker er født med.

”Fra fødslen og fra naturens side er vi udstyret med forskellige hjerneprofiler. Nogle er gode til at fordybe sig, men har svært ved det sociale, andre er meget opmærksomme på det, som sker omkring dem, andre igen har en tredje hjerneprofil,” forklarer Per Hove Thomsen.

I 1997 blev han den første professor i børne- og ungdomspsykiatri ved Aarhus Universitet. Psykiatrien for de yngste patienter var uopdyrket i Danmark, og der var få patienter og ingen ventelister. Det har i den grad ændret sig.

Fordobling af SPS på fem år

Per Hove Thomsen har netop udgivet bogen Kort og godt om psykiatriske diagnoser hos børn og unge

S.

Den digitale udvikling, hvor vi på mange måder hele tiden er på, er usund for vores hjerne, slår Per Hove Thomsen fast. Udviklingen er også medvirkende årsag til flere diagnoser blandt unge.

og har tidligere skrevet en række andre fagbøger om børn og unge og psykiatrien.

OM PER HOVE THOMSEN

• Født 1959

• Cand.med. i 1985 og dr. med. i 1996 fra Aarhus Universitet.

• Professor i børne­ og ungdomspsykiatri ved Aarhus Universitet og ledende overlæge på Børne­ og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital siden 1997.

• Leder af forskningsenheden ved Børneog Ungdomspsykiatrisk Afdeling og har lavet forskning i blandt andet OCD, ADHD, autisme og spiseforstyrrelser.

• Forfatter til en lang række bøger om børne­ og ungdomspsykiatri og til en række forskningsartikler.

I en forholdsvis fyldt kalender har han fundet en time til et interview på Teams om stigningen i antallet af psykiatriske diagnoser blandt børn og unge. En stigning, som også afspejler sig i gymnasiet. I 2024 modtog 9.551 elever specialpædagogisk støtte (SPS) på grund af en psykisk funktionsnedsættelse eller udviklingsforstyrrelse. I 2019 var tallet 4.013. Der er med andre ord sket mere end en fordobling på fem år.

At flere unge mennesker får en psykiatrisk diagnose, lyder umiddelbart som en dårlig nyhed, men det er det kun til dels, mener Per Hove Thomsen.

”Der er sket en afstigmatisering af psykiatrien. Det er ikke forbundet med den samme skam og skyld, hvis et barn eller en ung får en ADHDeller autisme­diagnose, som det var for 15 år siden. Der er flere forældre, som opsøger hjælp til deres børn, og

dermed er der også flere, som får en diagnose. Og så har psykiatrien også fået bedre diagnostik og udredningsog behandlingsmetoder,” forklarer Per Hove Thomsen.

Mentor til hverdagen

Det betyder også, at flere børn og unge får hjælp til at klare hverdagen med for eksempel ADHD i gymnasiet, hvor SPS gør det nemmere for unge at strukturere det faglige arbejde.

”Det kan for eksempel være, at eleverne får en mentor, som hjælper dem med at lægge en plan for at lave deres opgaver. At gymnasier, andre uddannelsesinstitutioner og samfundet hjælper flere unge med diagnoser til at få en uddannelse, er positivt,” siger Per Hove Thomsen og uddyber, hvorfor han mener, at det er en vigtig opgave for samfundet at løfte:

”Undersøgelser viser, at børn og unge med en ADHD­diagnose har større risiko for ikke at få en uddannelse, ikke komme i arbejde, udvikle andre psykiske vanskeligheder, udvikle stofmisbrug, havne i kriminalitet og så videre og så videre.”

Stigningen i antallet af børn, unge og voksne med diagnoser dækker som skrevet til dels over, at der er kommet en større opmærksomhed på psykiske lidelser og psykiatriske diagnoser i samfundet, og dermed får flere også hjælp.

Men Per Hove Thomsen understreger, at den øgede opmærksomhed på psykiatriske diagnoser kun dækker over en del af stigningen.

Når hjernen presses

Han har fulgt børn og unges psykiske tilstand i mange år, og han peger på, at udviklingen i vores samfund, skoler, uddannelser og digitale kultur går i den helt forkerte retning.

DE HYPPIGSTE DIAGNOSER

BLANDT BØRN OG UNGE MELLEM 0 OG 17 ÅR

• ADHD (cirka 24 ud af 1.000)

• Autisme (cirka 21 ud af 1.000)

• Belastnings- og tilpasningsreaktioner (stressrelaterede tilstande) (cirka 12 ud af 1.000)

• Specifikke udviklingsforstyrrelser, for eksempel sproglige eller indlæringsmæssige forstyrrelser (cirka 10 ud af 1.000)

• Angsttilstande/OCD (ca. 8 ud af 1.000)

• Derudover er der for eksempel også spiseforstyrrelser og depression.

• Cirka 2,5 procent af alle børn får stillet flere diagnoser.

Kilde: Kort og godt om psykiatriske diagnoser hos børn og unge af Per Hove Thomsen, Dansk Psykologisk Forlag.

”Vi har indrettet et samfund, som udfordrer børn og unge med eksempelvis autisme og ADHD,” siger Per Hove Thomsen.

Autisme og ADHD er udviklingsforstyrrelser i hjernen, og mellem 70 og 80 procent kan forklares med genetik. Mennesker med disse diagnoser er mere sårbare eller modtagelige for alle de påvirkninger, vi alle møder på vores vej gennem livet.

”Der kan være en mismatch mellem den hjerne, du har, og de krav, som samfundet stiller. Og det er også en af årsagerne til, at vi ser den stigning i antallet af diagnoser i disse år,” siger psykiateren.

Han holder to flade hænder i vejret for at illustrere spektret for autisme eller ADHD.

Hans højre hånd illustrerer den sværeste ende af spektret, mens den milde ende af spektret stopper ved hans venstre hånd. Mange mennesker ligger formentlig i den milde ende af autisme- eller ADHD-spektret, uden at det er et stort problem for dem, og de bliver måske aldrig diagnosticeret. Men

omvendt kan det også være, at de får det værre, hvis deres hjerne udsættes for belastninger.

Styrk rammerne

Per Hove Thomsens fokus er og har i hele hans professionelle karriere været børn og unge, for som han tænkte som ung medicinstuderende. ”Vi gør nok en større forskel, hvis vi intervenerer så tidligt som muligt for et menneske med en psykisk lidelse.”

Samme tankegang har han i dag, når han ser på samfundsudviklingen.

”Jeg mener, at vi som samfund bør opruste både på daginstitutionsområdet og i folkeskoler, så der er plads og ressourcer til at tilgodese både fællesskabet og de børn, som har specifikke behov,” siger han.

Han peger også på præstationskulturen og den enorme digitale acceleration som to faktorer, der skaber lange ventelister hos børneog ungdomspsykiaterne.

”Der ligger nok nogle større forventninger til børn og unge i dag både fra samfundets side og fra de unge selv. For 30-40 år siden var der også børn og unge med udviklingsforstyrrelser, men dengang kunne man gå ud af skolen i 7. klasse. I dag skal vi gå mange år i skole, og de unge og deres forældre vil gerne have, at de skal i gymnasiet og få en studenterhue,” siger Per Hove Thomsen.

Og det kommer de unge, viser de seneste tal for SPS i gymnasiet.

Præstationskultur

I gymnasiet skal de unge præstere og performe på en lang række parametre, også socialt over for vennerne.

En hjerne med ADHD – også i den milde grad – bliver udfordret af at skulle præstere, forklarer Per Hove Thomsen.

Per Hove Thomsen, psykiater, Børne- og Ungdomspsykiatrisk

Afdeling, Aarhus Universitetshospital.

”Der er ingen af os, der kan holde ud at have en hjerneaktivitet på 100 procent hele tiden. Vores hjerne er indrettet til, at vi sparer energi ved at gøre nogle processer nemmere og ikke fokusere på alt på en gang. Men det har en hjerne med ADHD svært ved. Hjernen har svært ved at fastholde koncentrationen, og en person med ADHD har svært ved at styre sit energiniveau,” forklarer Per Hove Thomsen.

S. 38

Per Hove Thomsen blev i 1997 den første professor i børne­ og ungdomspsykiatri ved Aarhus Universitet.

Siden dengang er fokus på området vokset eksplosivt.

Der er med psykiaterens ord ujævn strøm på hjernebatteriet.

”Så kan man som lærer undre sig over, at en elev den ene dag er deltagende, aktiv og kreativ, og de næste dage fungerer det overhovedet ikke for eleven.”

Udfordret af gruppearbejde

Per Hove Thomsen synes, det er positivt, at flere unge med for eksempel en ADHD­diagnose får en uddannelse. Men uddannelsessystemet er samtidig også en udfordring for unge med en diagnose.

”I skoler og gymnasier er det i højere grad ansvar for egen læring, end det var tidligere. Der er mere gruppearbejde og flere processer, hvor du som elev selv skal navigere rundt. Man kan sige, at jo mindre struktur og lærerstyring, des mere udfordret bliver unge med ADHD,” siger Per Hove Thomsen.

Han har ikke noget imod gruppearbejde eller princippet om ansvar for egen læring generelt set, og som han siger, er han ikke ekspert i didaktik og pædagogik.

”Men hvis vi ikke skulle forholde os til ressourcer og antallet af lærere per elev, så ville det være ideelt, at vi

tog større individuelle hensyn til, at børn og unge har forskellige tilgange til at lære. Nogle elever har for eksempel social angst og har svært ved at eksponere sig selv, og elever med ADHD kan have svært ved gruppearbejde,” siger Per Hove Thomsen, som også nævner, at der i den ideelle verden ikke sad 30 elever i en gymnasieklasse.

” At gymnasier hjælper flere unge med diagnoser til at få en uddannelse, er positivt.

Per Hove Thomsen, psykiater, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.

I hverdagen har den enkelte lærer måske ikke tid til at planlægge og forberede særlig undervisning til elever med diagnoser, men mindre kan måske også gøre det.

”Når læreren giver en fælles besked, så skal hun måske gå ned til Anders med ADHD og sikre sig, at han også forstod beskeden, eller at han også forstår, når vi går fra en type aktivitet i undervisningen til den

næste. Det behøver ikke at tage lang tid,” siger han.

Usund digital udvikling

Vores hjerne har ikke udviklet sig voldsomt meget, fra da vi levede i primitive stammesamfund og til i dag. Det har den digitale udvikling til gengæld. Per Hove Thomsen fortæller, at det for alle hjerner er usundt konstant at blive udsat for sociale medier, notifikationer og forstyrrelser fra skærmen.

”For mennesker, som ligger på spektret, er belastningen fra det digitale og det hele tiden at være på bare endnu større. Sociale medier, hvor det gælder om at være på, fylder også meget. Det kan være sjovt, men betyder også, at hjernen hele tiden er på arbejde,” siger Per Hove Thomsen og fortsætter:

”For alle mennesker er det sundt at lade hjernen holde pause. Vi lever jo et liv, der stiller store krav til vores kognitive funktioner, samtidig med at der foregår en hel masse ting omkring os fra morgen til aften. Jeg vil ikke romantisere gamle dage, men vores hjerne fik flere pauser dengang.” 1

Giv dine elever digital dannelse

Brug Fake News Lab – gratis materiale til undervisningen

Internettet og sociale medier giver dine elever en enestående adgang til at udtrykke sig og finde information. Men det kommer med en pris: De unge møder et konstant flow af misvisende, manipuleret og falsk information. Som gymnasielærer spiller du en nøglerolle i at ruste dem til at navigere sikkert og kritisk i det digitale informationshav.

Med Fake News Lab stiller Lex - Danmarks Nationalleksikon nu en omfattende gratis digital øvelsesbank til rådighed for dig som underviser. Materialet gør det nemt og fleksibelt at inddrage kritisk tænkning og digital dannelse i undervisningen.

Gennem samtaler og øvelser lærer eleverne at forholde sig reflekteret til deres egen og andres adfærd i den digitale verden. De får en kritisk bevidsthed om de digitale redskaber og platforme, som de møder i og uden for skolen. Samtidig får du som underviser mulighed for at støtte eleverne i at navigere ansvarligt, etisk og analytisk i digitale fællesskaber.

Fake News Lab indeholder 45 øvelser om algoritmer, desinformation, digitalt medborgerskab, sociale medier m.m.

• Øvelser, der varer fra få minutter til flere lektioner

• Fokus på aktiv læring: Eleverne arbejder med konkrete cases

• Materialet er målrettet unge mellem 13 og 18 år

Uanset om du underviser i samfundsfag, dansk, mediefag, historie eller informatik, kan du bruge Fake News Lab til at styrke dine elevers kritiske sans og digitale bevidsthed.

Materialet er lige til at gå til og kan bruges både i korte temaforløb og som del af længere undervisningsforløb.

Sæt samtalen i gang nu

Besøg mere.lex.dk/fake-news-lab/ og få gratis adgang til alle øvelser og materialer.

Fake News Lab er udviklet i et partnerskab mellem Lex – Danmarks Nationalleksikon og Danmarks Biblioteksforening, med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen og GL (Gymnasieskolernes Lærerforening).

Indsatsen er blandt andet støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

Mød os på Facebook

På Facebook siden Gymnasieskolen, dækker vi de vigtigste historier for gymnasielærerne. Støt op om siden ved at følge, like og deltage i debatten.

Deltag i TeaterAnmelderiet

– og lad dine elever anmelde Christian Lollikes

Skolekomedien på Aarhus Teater

Et kreativt danskfagligt projekt for elever i ungdomsuddannelserne. Introkursus for gymnasielærere 8. januar 2026 på Aarhus Teater. Læs mere og tilmeld dig og din klasse på: aarhusteater.dk/teateranmelderiet

Scan QR koden og se video om TeaterAnmelderiet

Oplev også TeaterAnmelderiet på Odense Teater og Aalborg Teater

GYMNASIESKOLEN.DK

Uddrag af de seneste debat- og blogindlæg

Når fagligheden sættes under administration – og fag foreningen ser til

Gymnasielærere har i årtier haft adgang til fagkonsulenter, der kunne give kvalificerede svar på spørgsmål om fagligt indhold. Nu skal vi i stedet henvende os til en informationsenhed, hvor en studentermedhjælper blot henviser til en hjemmeside. Det er ikke en forenkling. Det er en ydmygelse. Den nye ordning er ikke en tilfældighed. Den er endnu et led i en politisk udvikling, hvor lærernes faglighed nedprioriteres til fordel for ledelse, administration og regneark. Når STUK direkte skriver, at vejledning fremover skal målrettes ledelser og bestyrelser –ikke lærerne – så siger de det, som det er: Lærerne er sat uden for døren. Men vi skal ikke glemme, hvornår dette skred tog fart. Overenskomsten i 2013 var det endelige knæk. Da GL’s hovedbestyrelse skrev under på den aftale, blev lærernes kollektive rettigheder i praksis afskaffet. Alt blev lagt over til rektorerne, og vi mistede indflydelsen på vores egen arbejdstid og hverdag. GL solgte ud af lærernes vilkår – og vi har betalt prisen lige siden. 1

Velkommen til teoretisk pædagogikum for de heldige/ (heldigt) udvalgte

Så lykkedes det at få en plads blandt de særligt udvalgte fremtidige gymnasielærere, som har mast sig igennem nåleøjet og har opnået den lyksalighed at blive fastansat i den forjættede gymnasieverden. Vi sidder en stor gruppe gymnasielærere og skal varetage undervisningen i fremtidens gymnasieskole. Og tak for det! Vi glæder os enormt. Men hvorfor har vejen hertil været så lang, kringlet og svær? Og er der ikke noget strukturelt galt i gymnasieskolen, når flere af os har mange års undervisningserfaring, inden vi er nået til denne undervisning i, hvordan vi bliver gode undervisere? Svækker det ikke kvaliteten i gymnasieskolen? Ud af dem, jeg talte med til almendidaktisk kursus, mødte jeg én, som ikke havde undervisningserfaring og var ny i gårde.1

Skal man være en venstreorienteret Bourdieu-hippie for at være gymnasielærer?

En inklusionsmåling på Københavns Universitet har vist, at 39 procent af de studerende, der definerer sig som tilhørende en politisk minoritet, oplever, at de ikke kan være sig selv på studiet. Dertil kommer, at 46 procent af de studerende, som ikke deler flertallets politiske holdninger, ikke tør sige deres mening. Undersøgelsen på KU har startet en yderst berettiget debat om, hvilke politiske holdninger der er plads til på en uddannelsesinstitution. Men i virkeligheden afspejler undersøgelsen også en større videnskabsteoretisk afhandling om, hvilken diskurs man skal tilgå videnskabelige problemstillinger med. Det er ikke kun på universiteterne, at vi bliver nødt til at forholde os til problematikken. I gymnasiesektoren og i den øvrige undervisningssektor findes der ligeledes en dominerende diskurs, der definerer, hvilket uddannelsessyn der er det rigtige. Og det er ikke at være liberal. Men hvorfor egentlig ikke? 1

Dorthe Schmittroth Madsen Cand.mag i tysk, historie og filosofi

DEBAT

DEBAT

BLOG

Andreas Rytter, lærer

Aalborg City Gymnasium

Lasse Harder Schousboe, lærer

Varde Gymnasium

ANMELDELSER

Vores faste anmelderpanel bedømmer fagbøger og undervisningsmaterialer.

vFaglig tyngde kombineret med praktisk anvendelighed

Fag Dramatik

Titel Scenekunst – her og nu

Forfattere Johanne Winding Nordestgaard, Marlene Follmann Ballebye, Mette Kobow og Lene Voss Bredsten

Forlag Praxis

Vurdering j j j j j j

Anmelder Annemette Westh

Underviser i drama, dansk og samfundsfag på

Aurehøj Gymnasium

Med Scenekunst – her og nu har vi endelig fået den udgivelse, dramatikfaget har savnet! Forfatterne giver os et historisk rids over teatertraditioner samt skarpe analyseredskaber til aktuelle teatertendenser, som er virkelig brugbare. Bogen er suppleret med flotte fotos fra mange forskellige teaterforestillinger, som illustrerer tendenserne meget overbevisende. Kapitlet om de aktuelle teatertendenser er fremragende og beriger os med begreber til (også) at analysere den vilde, fascinerende og komplekse teaterscene anno 2025. Forfatterne skriver: ”Hvad karakteriserer den

aktuelle scenekunst? Den er nytænkende, eksperimenterende, i konstant forandring og lader sig derfor ikke så nemt indfange.” Det har de helt ret i! Vi får blandt andet en præsentation af det postdramatiske formsprog og begrebet det reflekterende samtidsteater, hvor der er en klar politisk og samfundskritisk tendens. Når teatret udfordrer med politiske og ubehagelige emner, skabes der rum for refleksion, debat og nye perspektiver. Afsnittet om det postdramatiske formsprog er meget anvendeligt og forholder sig blandt andet til, at rollebegrebet er under forandring, ligestillet dramaturgi, fragmenterede tekster, kollektive processer og det ekstraordinære scenerum, hvor lys og lyd også har en udvidet betydning som kunstnerisk virkemiddel. Grundbogen kombinerer faglig tyngde med praktisk anvendelighed.

Scenekunst – her og nu indeholder ni velskrevne kapitler i flot layout, som er suppleret med fine øvelser og refleksionsopgaver til elevernes portfolio: “Intro til dramatik”, “Æstetiske læreprocesser”, “Teaterforestillingen”, “Teatertraditioner”, “Aktuelle teatertendenser”, “Skuespilteknikker”, “Forestillingsproduktion”, “Analysemetoder”, “Det tværæstetiske”.

Desuden er der et overflødighedshorn af materiale, som ligger online på: https://master.praxis.dk/course/ view.php?id=75449. Her er der afsnit med praktiske øvelser, forløb, skuespilleren, instruktøren, scenografen, SRP, tekstuddrag og teaterlandskabet. I afsnittene om skuespilleren og instruktøren er der super fine interview med instruktørerne Christian Lollike, Elisa Kragerup og Sigrid Johannesen. Bidragene fra skuespillerne Jens Jørn Spottag og Camilla Bendix m.fl. giver et unikt indblik i skuespillerfaget og dets kreative muligheder. Den digitale ressource er et sandt overflødighedshorn

af materiale, som er gennemarbejdet, overskueligt og umiddelbart anvendeligt i undervisningen. Det er en gave. What’s not to like?

Som forfatterne skriver, er dramatik et vigtigt fag, der giver eleverne redskaber til at udtrykke følelser, skabe fællesskab og se verden fra andres perspektiv. Scenekunst – her og nu giver nøglerne til denne indsigt gennem begreber, øvelser og refleksioner, der udvikler både kreativitet og empati –og som hjælper os/eleverne til at forstå, hvad det vil sige at være menneske, på scenen såvel som udenfor. Vigtigt, sandt og sådan!

Forfatterne har skabt grundbogen ud fra en lyst til at vække skaberglæde, styrke forståelsen af scenekunst og give redskaber til at arbejde kreativt med både tekst, krop og stemme i faget dramatik. Ambitionen er indfriet og mere til – og grundbogen bør også inspirere til at arbejde med dramatik i andre fag. Tak! 1

vUngdomslivets udfordringer

Fag Samfundsfag

Titel Ungdomsliv i en præstations- og selvrealiseringskultur

Forfattere Søren Juul, Jørgen Elm Larsen og Pia Ringø

Forlag Hans Reitzels Forlag

Vurdering j j j j j q

Anmelder Benny Jacobsen

Underviser i samfundsfag og tysk

Et næsten obligatorisk emne i undervisningen får med denne bog både empirisk og teoretisk ballast. Den centrale pointe er, at væksten i mistrivsel er et kulturelt og et samfundsproblem. Mistrivslen forstås som et resultat af sociale patologier, dvs. samfundsmæssige strukturer og forandringsprocesser, der gør voksende grupper af unge sårbare. Bogen har således undertitlen ”(Ungdomsliv) i en præstations- og selvrealiseringskultur”. Forfatterne mener selv, at de er nyskabende med denne fremgangsmåde, og er for eksempel kritiske over for Trivselskommissionens forståelse af trivselsudfordringerne. Set med Ungdomslivs briller skyldes mistrivslen ikke først og fremmest sprog, sociale medier, overdiagnosticering eller overbeskyttende forældre, men en

samfundsbelastning, der presser stadigt flere unge ud over kanten. I bogens analyse af præstations- og selvrealiseringskulturen trækker de på Honneths ændrede anerkendelsesbetingelser, Rosas accelerationssamfund, der har forringet betingelserne for resonans og ført til følelser af tomhed, retningsløshed og meningsløshed hos flere unge, og endelig Reckwitz’ Singulariteternes samfund. Efter overtegnede anmelders vidende er denne tilgangsvinkel dog ikke ny – det er vel netop de sociologer, vi i undervisningen benytter som forståelse af menneskelig adfærd i det senmoderne samfund!

Ikke desto mindre er det en glimrende bog, de tre forfattere har udgivet. Helt klassisk, i den forstand at den starter med en problemstilling, som leder over i en problemformulering: ”Hvordan erfarer unge i udskolingen, i gymnasiet og i uddannelsestilbud for unge med autisme og/eller AD(H)D præstations- og selvrealiseringskulturen? Og hvilke forandrede betingelser for ungdomslivet kan forklare, at flere unge mistrives og diagnosticeres med autisme og AD(H)D?”

Herefter følger teorien – videnskabsteoretisk tilgang, datagrundlag, teoretisk forforståelse, og endelig en fornem analyse af de grupper, som problemformuleringen nævner. Bogen trækker på de kvantitative data, der findes i dag, og forfatterne har selv foretaget interview med cirka 75 unge fra de nævnte grupper. Det samlede datagrundlag for analysen er dermed omfattende.

Bogen er et omhyggeligt stykke forskningsarbejde og dermed nok ikke egnet som lærebog, men der kan plukkes mange interessante pointer, blandt andet fra referaterne af de mange interview. 1

BLIV ANMELDER for Gymnasieskolen

Kender du følelsen, når en ny fagbog får dig til at tænke: Spot on eller helt skævt?

Hvis du nikker, så er du typen, vi leder efter. Hos Gymnasieskolen søger vi nemlig nye anmeldere. Det vil sige dig, der har lyst til at få indblik i det nyeste undervisningsmateriale inden for dit fag og dele dine tanker om det med kolleger landet over. Som anmelder modtager du løbende nyt undervisningsmateriale, og du afgør selv, hvad der er egnet til anmeldelse.

Vi ved, at hverdagen som gymnasielærer kan være travl, og derfor er rollen som anmelder fleksibel. Vi forventer blot, at du løbende vil dele dine perspektiver i vores magasin, der udkommer seks gange årligt. Du må beholde det undervisningsmateriale, du modtager, og til jul sender vi en vingave eller lignende som tak for dit bidrag.

Vi søger anmeldere i fagene:

Biologi og bioteknologi

Dramatik

Engelsk ­ Kemi

Desuden vil vi altid gerne styrke holdet i de store fag, dansk og samfundsfag.

Kort sagt: Du deler din viden, begejstring ­ eller skepsis ­ angående nyt undervisningsmateriale, så dine kolleger også kan blive lidt klogere.

Lyder det som noget for dig?

Send en mail til chefredaktør Morten Jest på jest@gl.org, hvor du fortæller om dig selv, og hvilke fag der interesserer dig.

Film modulet

Ny biografordning til ungdomsuddannelserne

Seks film i 27 biografer – målrettet dansk, mediefag, historie, samfundsfag og sprogfag

Billetpris 20 kr. mitcfu.dk/filmmodulet

Program og gratis undervisningsmaterialer filmcentralen.dk/filmmodulet

Mød os på

Nyhedsbrevet

Modtager du ikke Gymnasieskolens nyhedsbrev?

På gymnasieskolen.dk kan du tilmelde dig det ugentlige nyhedsbrev og følge med i nyheder, debat og blogindlæg om den gymnasiale verden.

MERE END KOSHER OG KALOT

Få gratis undervisning til din klasse om dansk-jødisk kultur, historie, religion og identitet

Vores jødiske undervisere tager udgangspunkt i deres egne liv og erfaringer for derved at give et helt unikt perspektiv på levet jødisk liv.

Vi tilbyder:

· Undervisning til gymnasieklasser i hele landet*

· Online undervisningsmaterialer

· Gratis undervisning i synagogen i København

Vi tilpasser undervisningen til din klasses læreplan, niveau og ønsker. Vil I vide mere, kontakt os gerne.

* Kontakt os ved rejser over 2 timer fra Aarhus/København

joediskinfo.dk

København jic@mosaiske.dk

Tel: 53 77 00 52

Læs mere og book os her

Aarhus jic-aarhus@mosaiske.dk

Tel: 31 16 68 40

KRONIK

Vi overlader ordet til mennesker med noget fagligt på hjerte.

Spu

Hvis man alligevel aldrig bliver lige så god til at skrive som ChatGPT, hvorfor så prøve? spørger kronikøren. Hans budskab er, at “den gode gamle kommunikationsmodel” stadig er anvendelig i undervisningen, men at vægtningen skal justeres.

TEKST Brian Stevn Hansen

rgt

Lektor i dansk, filosofi og innovation på Vestegnen HF & VUC. Cand.mag. fra Aalborg Universitet. Ud over klasserumsundervisning arbejder han med e-learning og har lavet faget klimafilosofi, der udbydes online.

Pludselig var der generativ AI over det hele. Særligt ChatGPT, som for en del elever er ved at møffe Google til side. Det giver selvfølgelig anledning til overvejelser. For mit eget vedkommende foresvæver en forskydning i den gode gamle kommunikationsmodel. Fra at have lagt vægt på budskab og modtager må vi øge interessen for afsenderinstansen.

Men tillad mig at starte et andet sted: Jeg spiller som så mange andre guitar i min fritid. Jeg er ikke særlig god til det, så er der egentlig nogen grund til det? Har det nogen værdi? Kigger jeg mig omkring til koncerter eller på Youtube, er det tydeligt, at andre tager sig bedre af guitarspillet. Svaret er selvfølgelig ja, det har en værdi, ikke mindst for mig selv og mine venner, som hygger sig med guitarspillet.

Analogien til generativ AI er, at nogen – eller rettere noget – nu skriver bedre end mig. Er der så egentlig nogen grund til, at jeg skal gøre det? Er der nogen grund til, at jeg som elev skal prøve at lære det? I et øjeblik af hårrejsende selvransagelse må læreren konstatere: Næh. Det, eleven skriver, ligger som regel et sted mellem dårligt

OM BRIAN STEVN HANSEN

og middelmådigt. Hvor mange tekster bliver der ikke mere eller mindre møjsommeligt skrevet, som blot får et strejf af opmærksomhed fra den lærer, der er betalt for at give det? Skulle teksterne stå på egne ben ude i mediemarkedet, ville det se sort ud. Som hvis jeg skulle leve af at spille guitar.

Men altså, kommunikationsmodellen, gode folk som Laswell og Jakobson, beskriver de grundlæggende elementer i menneskelig kommunikation. Fra afsenderen går budskabet via mediet til modtageren, og forhåbentlig går det rent ind. Det kræver, at budskabet er velformet, så retstavning må være i orden, og virkemidler beherskes. I timerne bruger vi også tid og kræfter på at lære fagbegreber til at analysere og på at få overblik over litteraturhistorien og dens centrale skikkelser. Er det bare mig, eller har vi efter bedste nykritiske metode primært fokus på teksterne og så deres virkning på modtageren?

” Skulle teksterne stå på egne ben ude i mediemarkedet, ville det se sort ud. Som hvis jeg skulle leve af at spille guitar.

Generativ AI er på mange måder en såkaldt gamechanger, mange ting er oppe i luften. Kommunikationsmodellen behøver ikke at være en af dem. Den er stadig anvendelig i vores tilgang til undervisningen, men vægtningen skal måske justeres. Vi er vant til at have opmærksomheden rettet mod noget, teksten, budskabet, modtageren. Det bliver iklædt billedsprog fra optikken, som når man fokuserer på noget, ser det i forskellige perspektiver og betragter det på kort og langt sigt. Men opmærksomheden udgår også fra noget, fra afsenderen.

Som nissen hos spækhøkeren I det, der med rette bliver beskrevet som opmærksomhedsøkonomien, er der rift om den knappe ressource, som vores opmærksomhed udgør. Engang var information kostelig og svært tilgængelig, men siden telegrafen

ophævede sammenhængen mellem transport og kommunikation, er det kun gået én vej. Nu oversvømmes vi af den, og med generativ AI vil højvandet forme sig som en grumset tsunami, som man risikerer at drukne i. Er man i tvivl, kan man kaste et blik på eleven, der adspredt sidder med sin telefon og swiper på Tiktok. Overskuelige og appellerende informationsbidder – i en uendelighed.

I H.C. Andersens eventyr Nissen hos spækhøkeren låner den lille nisse på forunderlig vis madammens mundlæder. På sin vis virker det gamle eventyr påfaldende moderne med det løsrevne snakketøj, som nissen kan låne ud til både det ene og det andet, der så ellers kan buldre løs. Som bekendt er det ofte de tomme tønder, der buldrer mest. Der er ikke noget relevanskriterium, hverken for mundlæderet eller dem, der må lægge øren til. Er ChatGPT ikke som madammens mundlæder?

De unge er begyndt at sige ‘spurgt’. Det er ungdomsjargon og betyder noget i retning af: ‘Hvem har spurgt dig?’ Det er en måde at sige, at man faktisk er ret ligeglad med det, der bliver fortalt. Det kan man se som en rimelig forsvarsmekanisme mod madammens mundlæder, eller hvad vi nu skal kalde den forvikling af elementer, der oversvømmer dem med fragmenteret og irrelevant information. Når nogen siger ‘flood the zone’, så må man prøve at få sit på det tørre. Men hvad efterspørger de unge så? Er det relevans eller underholdning?

Mediet former budskabet

Neil Postmans bog, nyligt oversat til dansk, har den sigende titel: Vi morer os ihjel. Selvom bogen er skrevet i 1980’erne, har den aktuelle pointer. Postman forholdt sig til fjernsynets massive påvirkning af den offentlige samtale. Fjernsynet afstedkommer den tredje store krise inden for vestlig uddannelse; den første var, da Athen gik fra mundtlig til skriftlig kultur, den anden, da vi i 1500­tallets Europa gennemgik en radikal transformation som følge af trykpressen. For at forstå fjernsynets påvirkning skriver Postman, at vi må læse Marshall McLuhan. McLuhan er kendt for aforismen: Mediet er budskabet.

Pointen er epistemologisk: Mediet former budskabet; mediet er en erkendelsesform, vejen til budskabet går via mediet, og dermed er mediet med dets form definerende.

Når vi, eller rettere Postman, taler om fjernsynet, så går hans kritik i første omgang på, at vi typisk ikke forholder os til mediets indflydelse. Han er mildt sagt skeptisk over for den måde, som fjernsynet fremstiller information på, nemlig primært som underholdning. Jeg antager, at han ville

Står man som elev ikke fremmedgjort med det svar, der ikke er kommet

ud af en selv, men ud af en uoverskuelig, kollektiv datamængde?

blive forfærdet over det aktuelle medielandskab, selvom det bekræfter hans antagelser. Reception og organisering af information er blevet et glitrende konfettirørsskud. Lad os antage, at generativ AI blandt andet fungerer som et medie, som et formende og formidlende led mellem afsender og modtager, hvad karakteriserer så dette medie?

Et bud er, at det almene karakteriserer generativ AI som medie. Man prompter, og på baggrund af den kollektive mangfoldighed af data, som AI mere eller mindre retmæssigt har trænet på, bliver svaret udformet. Svaret er specifikt, javel. I forvejen har vi vænnet os til at få vores information kurateret af algoritmer i informationsbobler og ekkokamre, men paradoksalt nok er det specifikke svar fra ChatGPT så alment som et ordbogsopslag. Afsenderinstansen som teknik er effektiv, men upersonlig. Teknikken kan svare på lærerens spørgsmål, men kan den sætte ord på mine følelser? Står man som elev ikke fremmedgjort med det svar, der ikke er kommet ud af en selv, men ud af en uoverskuelig, kollektiv datamængde?

Hjælp til at rense filteret Uddannelse skal ikke først og fremmest underholde for at legitimere sig. Der er underholdning nok derude, rigeligt, men inden for skolens rammer bør vi tilstræbe en meningsfuld relevans for eleven, der nok er forvænt med morskab og underholdning, men som stadig gerne vil have en meningsfuld tilværelse og ikke leve i fremmedgjort distance.

Det, vi som skole bør tilbyde dem, er at få renset det filter, ‘spurgt?­filteret’, de nok så oplagt har fået installeret. Der er gode grunde til, at de ikke tager hvad som helst til sig og kan virke blaserte. Vi må hjælpe med at forstå og rense filteret, så det kan lukke for det adspredende og irrelevante og åbne for det modsatte, det specifikt personlige og genuint meningsfulde, der vel at mærke ikke står i modsætning til at være forbundet med andre. I samspillet med de andre og verden lærer man sig selv at kende.

Det kræver måske nok, at vi går på kompromis med den nykritiske metode, hvis vi interesserer os for teksternes afsender. Det kræver en sær besindelse at vende interessen fra den alment korrekte form til det specifikt udtrykte indhold fra en afsender af kød og blod, holdninger og følelser. Sært fremmedartede discipliner som intuition, hukommelse, krop, fænomenologi og eksistentialisme må måske tages i betragtning, når vi vender os mod tekstens afsender og det delvist førsproglige. En poetik a la Per Højholts, der blot betragter sproget som materiale, vil være svær at opretholde. Til gengæld kan vi

svare eleven på, hvorfor hun selv skal skrive og ikke bare lade ChatGPT om det. Generativ AI kan måske nok være en formuleringsmakker, men hun vil gerne selv stå som egentlig afsender. Måske vil hun også få appetit på at læse de gamle mestre og se, hvordan de greb det an. Hun vil ikke bare låne madammens mundlæder, hun vil smøre sit eget.

Medskabende borgere

Det er svært at se for sig, at intuitionsevne bliver et kriterium til eksamen, men for eksempel i skriftlig dansk har vi et krav om at argumentere for sin egen holdning i den debatterende stilgenre. Når man på den måde søger at overbevise andre, indgår man i den demokratiske proces. Man dannes til at indgå i den samfundsmodel, som vi skatter så højt.

” Det ville være særligt stygt, hvis vi som embedsmænd belærende skulle bestemme, hvad eleverne skal tænke, men vi kan godt forlange, at de som en del af deres uddannelse lærer at tænke.

At forholde sig til verden og til tekster med bevidsthed om afsender ligger dog også ud over det politiske. Det ville være særligt stygt, hvis vi som embedsmænd belærende skulle bestemme, hvad eleverne skal tænke, men vi kan godt forlange, at de som en del af deres uddannelse lærer at tænke. Måske har man som elev ikke en stålsat holdning. Alligevel kan man lære at mærke efter, tænke over og formulere det specifikke ved sin væren i verden. Man kan få en fornemmelse af sit personlige standpunkt og evnen til myndigt at sætte sit eget frem blandt andres. Vi skal ikke skabe passive forbrugere af hverken tekster eller nye medier, opmærksomhedsleverandører til tech, men medskabende medborgere. 1

Deltid skal være et valg – ikke en overlevelsesstrategi

Nedsat tid kan være et gode. Det kan give luft i hverdagen, skabe fleksibilitet og gøre det muligt at få familie, fritid og et krævende job til at hænge sammen. Det er vi mange, der kender værdien af – og vi har heldigvis mange ledelser, som bakker op om individuelle løsninger. Og det sætter vi virkelig pris på. Men nedsat tid er også et faresignal. For når op mod 40 procent af lærerne på nogle skoler i dag arbejder på deltid, siger det noget alvorligt om vores arbejdsvilkår. For mange er nedsat tid ikke et aktivt valg, men en nødvendig reaktion på et arbejdspres, der ikke længere er til at bære. Vi ved fra vores medlemsundersøgelser, at arbejdspresset for langt de fleste er hovedårsagen til at gå ned i tid. Mange oplever, at de ikke kan levere en undervisning, de vil stå på mål for, på fuld tid.

Jeg kender for eksempel en del lærere, som går på nedsat tid for at kunne forberede sig ordentligt. For at kunne undervise på en måde, de kan være bekendt, og for at have overskud til de elever, som har brug for ekstra opmærksomhed. Det er lærere, som brænder for deres fag og deres elever, men som ikke kan få regnestykket til at gå op, hvis de skal være fuldtidsansat under de nuværende rammer.

Når lærere må gå på nedsat tid for at kunne levere god undervisning, så taber eleverne også. Et arbejdsliv, der ikke hænger sammen, bliver hurtigt til en skolehverdag, der heller ikke gør det. Lærerne og eleverne er hinandens arbejdsmiljø. Derfor har eleverne brug for lærere, der trives og har overskud. Ellers er det ikke holdbart i længden. Det danske samfund bygger på en generationskontrakt: at vi hver især bidrager med det, vi kan, mens vi kan. Når flere og flere føler sig nødsaget til at gå på nedsat tid for at kunne levere et ordentligt stykke arbejde, så har vi et strukturelt problem – ikke et indivi-

duelt. Det er ikke lærerne, der ikke er robuste. Det er arbejdsklimaet, der ikke er robust. Men det er den enkelte, der betaler prisen.

Nedsat tid har nemlig en høj pris. Det gælder især for kvinder, som udgør langt størstedelen af de deltidsansatte. Vi har ikke et ligelønsproblem på gymnasierne, og det er godt. Men vi har en kønsbalance, der halter. Når kvinder i stort tal går ned i tid, betyder det mindre pension – og mindre tryghed, hvis man rammes af sygdom eller arbejdsløshed. Det er ikke et privat valg, men et strukturelt problem.

Derfor skal vi holde fast i retten til ikke at arbejde på fuld tid, men vi skal bekæmpe nødvendigheden af nedsat tid.

Vi skal have arbejdsvilkår, der gør det muligt at være lærer på fuld tid – og stadig have kræfter til at være menneske. Vi skal sikre planlægning, der hænger sammen. Flere og flere lærere på nedsat tid oplever et såkaldt ’bikini-skema’, altså et skema, hvor der både er lektioner om morgenen og om eftermiddagen. Dermed får læreren på nedsat tid en fuld rådighedsforpligtelse. Nok vil nogle kunne udnytte tiden til forberedelse eller opgaveretning, men vi må ikke ende et sted, hvor man selv betaler med nedsat tid for at nå sit job, så man reelt står til rådighed på fuld tid for en deltidsløn. Vi skal kort sagt gøre op med en kultur, hvor man selv betaler med nedsat tid for at kunne passe sit arbejde. Deltid skal være et valg – ikke en overlevelsesstrategi. Det bliver en af de dagsordener, som vi i Akademikerne og GL tager med til de kommende overenskomstforhandlinger. Vi vil arbejde for, at det igen bliver muligt at være lærer på fuld tid – med kvalitet, overskud og glæde. Og for at lærere, der har valgt at være på nedsat tid, reelt kan arbejde mindre. Det skylder vi både hinanden, eleverne og samfundet.

GL’s formand

Anders Frikke

Gid jeg havde lært det i skolen

Hvad er en forskudsopgørelse? Hvad skal man være opmærksom på som influencer?

Og skal man betale skat af krypto?

Skat påvirker os alle, men er ikke altid lige let at forstå. Introducer dine elever til skattesystemet gennem temaer, der er tæt på deres hverdagsliv og interesser.

Skat på skoleskemaet er et gratis undervisningssite udviklet i tæt samarbejde med lærere og elever.

→ Klar til brug med færdige forløb – uden særlig forberedelse

→ Fleksibelt og nemt at tilpasse til klassens niveau

→ Velegnet til samfundsfag og tværfaglige forløb

→ Materialer med korte tekster, videoer, grafik, quizzer og opgaver

Kom nemt i gang på skat.dk/skole

Har dine elever set Jonas Risvigs YouTube-serie PEAK?

På Skat på skoleskemaet kan eleverne lære om den første lønseddel – og du kan bruge serien i din undervisning.

Gymnasieskolens Jobmarked

Opnå en effektiv og målrettet eksponering af dit stillingsopslag over for både aktive og passive jobsøgende ved at kombinere print- og online jobannoncering på Gymnasieskolens jobmarked.

Vil du vide mere?

Kontakt Kasper Kristensen tlf.: 76 10 11 44 eller e-mail: kk@rosendahls.dk

BREVKASSEN

Gymnasieskolen bringer de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne. Har du et godt spørgsmål? Send det til gymnasieskolen@gl.org

siThomas Christensen, konsulent i GL, svarer

Hvad sker der med overtid, når jeg skifter job?

Jeg blev ansat i et årsvikariat på et erhvervsgymnasium 1. august 2025, som skulle løbe frem til udgangen af juni 2026. Nu har jeg imidlertid fået tilbudt en fastansættelse på et andet gymnasium per 1. november. Jeg har oplevet en ret stor opgavebelastning her i efterårssemestret og har derfor en del overtid. Hvordan skal jeg forholde mig til det?

ARBEJDSTID h UNDERVISNING

Praksisfaglighed – hvad er det?

Jeg synes efterhånden, at alle med en aktie i dansk uddannelse taler om praksisfaglighed, og hvor vigtigt det er at få den styrket – for eksempel i den nye epx­uddannelse. Men hvad mener man egentlig med det? Handler det kun om at ‘kunne spejle et æg’? Mine kolleger og jeg synes egentlig, at vores undervisning ofte er koblet op på noget konkret og anvendelsesorienteret.

Merarbejde opgøres sædvanligvis ved udgangen af normperioden. I de tilfælde, hvor en medarbejder fratræder sin stilling midt i normperioden, skal eventuelt opgjort merarbejde udbetales, såfremt man ikke kan nå at afspadsere inden fratrædelse. Helt konkret skal du skriftligt redegøre for grundlaget for merarbejdet – herunder med angivelse af, hvor mange timer det drejer sig om. Din leder skal herefter foretage en vurdering af din redegørelse. Godkendt merarbejde bliver udbetalt med din timeløn plus eget pensionsbidrag tillagt 50 procent. Kontakt din tillidsrepræsentant eller

sMorten Bayer, konsulent i GL, svarer

Det er helt korrekt, at den nye professions­ og erhvervsrettede gymnasieuddannelse epx ifølge reformaftalen skal have en stærk praksisfaglig dimension, men det er også rigtigt, at begrebet 'praksisfaglighed' er lidt vanskeligt at afgrænse. Her i GL tager vi udgangspunkt i en forklaring af begrebets forskellige dimensioner, som kommer fra Lise Tingleff, der er områdechef i Danmarks Evalueringsinstitut og formand for rådgivningsgruppen for folkeskolens nye fagplaner. Praksisfaglig undervisning defineres her som undervisning, der indeholder; en kropslig og aktiv tilgang, problembaserede eller anvendelsesorienterede aktiviteter, fremstilling af et produkt eller afvikling af en aktivitet eller samarbejde med erhverv og samfund uden for skolen. GL har denne sommer gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne

GL's sekretariat, hvis du oplever problemer med at få godkendt dit merarbejde.

på tværs af de gymnasiale uddannelser for at få et bedre indblik i, hvordan praksisfaglighed folder sig ud i den daglige gymnasieundervisning. Undersøgelsesresultaterne viser en meget bred vifte af konkrete eksempler på gymnasielærernes praksisfaglige undervisning, og at lærerne oplever, at de praksisfaglige elementer virker motiverende og er gode veje til øget teoretisk forståelse.

Praksisfaglighed bliver nok ofte omtalt som en modsætning til det boglige og teoretiske, men noget tyder altså på – som du og dine kolleger også ofte oplever det – at praksisfaglighed allerede i høj grad eksisterer i de gymnasiale uddannelser og er tæt koblet til det teoretiske, når eleverne skal bruge og anvende deres faglige indsigt i virkelige og komplekse situationer.

Thomas Christensen & Morten Bayer

GL EFTERUDDANNELSE

Tilmelding www.gl.org/GLE. Kontakt GL-E på gl-e@gl.org eller telefon 33 29 09 00. Se flere kurser for lærere og ledere på www.gl.org/GLE.

Styrk din klasseledelse, og få mere faglig trivsel

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 21. oktober 2025 i Odense og den 22. januar 2026 i København K

3 UDBYDER

GL-E i samarbejde med Danske Gymnasier

På kurset lærer du praksisnære, pædagogiske, didaktiske og konkrete værktøjer til at styrke din klasseledelse, så du i højere grad kan håndtere udfordringerne i klasserummet og dermed skabe bedre faglig trivsel og fællesskab. Den aktuelle forskning angiver mange grunde til, at klasser og elever trives dårligt, hvorfor kurset fokuserer på metoder til at rammesætte samtalen i klassen og til at støtte op om individuel fordybelse og faglig hukommelse. Med udgangspunkt i anerkendte metoder inden for udviklingspsykologien opstiller kurset konkrete pejlemærker for god undervisning, som skaber mere faglig trivsel. Afsættet er en dynamisk matrix med ni undersøgelsesfelter, der kortlægger

en undervisningssituation og samtidig hjælper med at reducere den komplekse opgave med at skabe kontakt, styre en samtale og føre en emotionelt skrøbelig samtale i en faglig situation. Du vil få aktuel viden om unges trivsel i dag, metoder til at analysere egen klasse, kommunikative redskaber til at arbejde direkte med klassens trivsel og læren og konkrete bud på klasseledelsestiltag. Kurset tilbydes også skolebaseret. Kontakt GL-E via gl-e@gl.org for tilbud.

S. 58

Portfoliodidaktik –styrkelse af skriftlige kompetencer i en tid med AI

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 15. januar 2026 i Aarhus C

7 UDBYDER

Syddansk Universitet, Center for Gymnasieforskning i samarbejde med GL-E

Virkelighedsnær og undersøgende undervisning

3 TID OG STED

Kurset afholdes

den 5. december 2025 i København V

3 UDBYDER

Syddansk Universitet i samarbejde med GL-E

Efter de sidste gymnasiereformer er den formative evalueringsform kommet til at fylde meget i den daglige gymnasiedidaktik. Der er dog ikke kommet tilsvarende fokus på portfoliodidaktik, på trods af at den netop handler om udskydning af den summative bedømmelse og styrkelse af læringsprocessen og udviklingen af skrivefærdigheder. Portfoliodidaktikken giver eleverne en række muligheder for at træne, få erfaringer med og udvikle sig som deltagende individer på skrift og lære at anlægge forskellige perspektiver, stemmer og positioner, samtidig med at de træner elementer, der peger frem mod eksamensgenrerne.

Undersøgelsesbaseret undervisning er en tilgang til undervisning, hvor eleverne selv aktivt undersøger sig frem til svarene med afsæt i de erfaringer, de allerede har med sig. Den undersøgelsesbaserede didaktik er således kendt for at skabe motivation og engagement hos eleverne, idet de oplever, at den knytter sig til den virkelighed, de lever i. På kurset får du viden om, hvordan man gennem undersøgelsesbaseret undervisning kan bidrage til at øge elevernes motivation, faglige nysgerrighed og evne til at fordybe sig. Gennem blandt andet eksemplificeringer fra praksis og øvelser knyttet til deltagernes

Gennem oplæg, hands on-øvelser og diskussion vil du på dette kursus stifte bekendtskab med konkrete værktøjer, som kan anvendes til portfolioforløb, og blive i stand til at designe et forløb i din undervisning, hvor portfolio indgår.

egen undervisning omsættes teorien til, at deltagerne kan udvikle deres egen undervisning. Formålet med kurset er, på et teoriinformeret grundlag, at inspirere deltagerne til at arbejde undersøgelsesbaseret i deres fag med henblik på at skabe nye læringsog deltagelsesmuligheder for eleverne.

Hvordan løfter vi alle elever?

3 TID OG STED

Kurset afholdes

den 27. januar 2026 i Aarhus C

7 UDBYDER GL-E

Bliv klar til seksualundervisning

3 TID OG STED Kurset afholdes den 4. november 2025 i København K

3 UDBYDER GL-E

Hvordan løfter vi alle elever i naturvidenskab?

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 13. januar 2026 i København V

3

UDBYDER

GL-E

Lær at anvende AI og machine learning i de naturvidenskabelige fag og matematik

3 TID OG STED Kurset afholdes den 14. november 2025 i København K

7 UDBYDER GL-E

På dette kursus har modtageren af Politikens Undervisningspris, Novo Nordisks Gymnasielærerpris og H.C. Ørsted Medaljen Lasse Seidelin Bendtsen samlet sine erfaringer om, hvordan man kan lave undervisning, der løfter både stærke og udfordrede elever i alle fag uden at anvende undervisningsdifferentiering. Kurset tager udgangspunkt i de generelle faglige udfordringer, som elever har i gymnasiet, og hvordan hjernen virker. På kurset får man redskaber til, hvordan man træner

På landets gymnasiale uddannelser arbejdes der på at omsætte lovkravet om obligatorisk seksualundervisning til undervisningsindsatser for gymnasieelever. Men hvordan skal det organiseres på skolen? Hvem skal stå for undervisningen? Hvordan skaber man tryghed for både sig selv og eleverne i undervisningen? Og hvordan underviser man i grænser og samtykke eller kønsidentitet? Gennem en veksling mellem oplæg, afprøvning af forskellige øvelser og individuelle og fælles refleksioner vil du på dette kursus få

I en travl hverdag kan det være svært at få tid til at lave den fagligt inspirerende undervisning, som man godt kunne ønske sig. På dette kursus gives redskaber til, hvordan du nemt kan styrke elevernes faglige nysgerrighed og løfte det faglige niveau. Du får nye redskaber til at hjælpe eleverne til at arbejde målrettet med det, der er svært, og du vil få ideer til, hvordan du kan løfte kvaliteten af elevernes skriftlige arbejde i naturvidenskab. Redskaberne er lette at implementere i den almindelige undervisning og kan bruges

Vil du udforske, hvordan AI og machine learning kan gøre undervisningen i naturvidenskabelige fag og matematik mere spændende og relevant? På dette kursus lærer du at bygge dine egne machine learning-modeller og afprøver nyudviklet undervisningsmateriale. Kurset introducerer dig til AI som en ny analysemetode i naturvidenskab og viser, hvordan teknologien kan integreres i undervisningen. Du arbejder med en konkret case fra bioinformatik, hvor DNA-data bruges til at forudsige alder og udseende hos personer bag DNA-spor. Med det brugervenlige værktøj Orange bygger du

mundtlighed, skriftlighed og forståelse på nye og effektive måder. Kurset er meget praktisk orienteret og veksler mellem oplæg, øvelser og workshops. I forbindelse med kurset vil du få et hæfte, hvor alle redskaberne er beskrevet, og på kurset afprøves de mange nye redskaber, så man efterfølgende nemt vil kunne bruge dem i sin undervisning umiddelbart efter kurset.

inspiration til at organisere seksualundervisningen i og uden for fagene på skolen. Du vil få konkrete værktøjer og materialer til planlægning med dine kolleger, metoder til at skabe et tryggere rum for både elever og lærere, viden om forskellige faglige/didaktiske tilgange til seksualundervisning, viden om centrale undervisningstemaer inden for seksuel sundhed og inspiration og forslag til konkrete undervisningsforløb og øvelser.

som små krydderier i undervisningen af kun få minutters varighed. Eksempler på redskaberne inkluderer at hjælpe eleverne med, hvordan de laver udregninger i fysik, afstemmer redoxreaktioner i kemi eller går til eksamen i biologi. Derudover arbejdes der med, hvordan forsøgsvejledning, rapportopbygning og feedback kan nytænkes og gøres endnu bedre til at løfte eleverne fagligt i naturvidenskab. Kurset tilbydes også skolebaseret. Kontakt GL-E via gl-e@gl.org for tilbud.

modeller, der gør komplekse dataanalyser tilgængelige og spændende for eleverne. Du bliver desuden introduceret til gratis undervisningsmateriale fra dataekspeditioner.dk, udviklet på Københavns Universitet. Materialet er specifikt designet til gymnasieniveau og giver dig mulighed for at lave engagerende forløb i både naturvidenskabelige fag og matematik. Materialet kan bruges i almindelig undervisning eller som en del af flerfaglige projekter og SRP-opgaver.

Book undervisning af universitetsstuderende

AAU on Demand tilbyder 100+ faglige oplæg på tværs af gymnasiefag, tilpasset jeres niveau og behov.

Pædagogisk dag?

Lad AAU-studerende overtage undervisningen med spændende faglige oplæg. Eleverne får ny viden, faglig inspiration og møder rollemodeller fra universitetet.

Karrierelæring i praksis

Besøget giver eleverne indblik i studieliv og karriere. De studerende deler erfaringer og viser, hvordan fagene bruges i praksis – en effektiv måde at styrke karrierekompetencer og motivation.

Det kan I booke

Enkeltstående oplæg som supplement til undervisningen

Heldagsbesøg med undervisning af årgange eller hele gymnasiet

Se de aktuelle oplæg i Jylland og Sjælland – og book på on-demand.aau.dk

tilbud til gymnasier. Få det fulde overblik på AAU’s Gymnasieportal

Mød os på

På Facebook siden Gymnasieskolen, dækker vi de vigtigste historier for gymnasielærerne. Støt op om siden ved at følge, like og deltage i debatten.

Studietur med ro

Studierejser 2026

Start planlægningen af studierejsen 2026 med et uforpligtende og skræddersyet tilbud.

Vores team af erfarne rejserådgivere sidder klar til at hjælpe med jeres næste studierejse - næsten uanset hvor den går hen!

Erfarne

rejserådgivere

Hos AlfA Travel møder du nogle af branchens allermest erfarne rejserådgivere.

De sidder klar med sparring og gode råd til jeres næste studierejse. Vi skræddersyer alle tilbud præcis efter jeres ønsker. Ring helt uforpligtende idag.

Oplev Edinburgh

Inkl.

Oplev Bruxelles

Oplev Amsterdam

Inkl. 4 overnatninger, togrejse t/r og morgenmad Fra kr. 2.848

Oplev Tolo

Morten, Kirsten, Brian og Sanne

Ring til os direkte:

DEN FEDESTE STUDIETUR

I HJERTET AF KØBENHAVN

Giv din gymnasieklasse en studietur, der sparker r...!

Vi har over 20 års erfaring med håndtering af skolegrupper og gør det derfor nemt for dig at arrangere studieturen til København. Hos os bor I lige i hjertet af byen, i gå afstand fra Hovedbanegården. Vi skræddersyer jeres ophold, så det passer helt efter jeres ønsker - og skulle I have behov, hjælper vi også gerne med koordinering af buskørsel, råd om sightseeing, plan lægning af måltider og madpakker med mere.

TIP! Book en studietur uden for sæson og få en ekstra god pris. Send os en mail.

VI ANBEFALER! En rundtur med vores samarbejdspartner Gadens Stemmer. gb@cphhostel.dk

DEN FEDE MÅDE STUDIETURE PÅ

Skal turen gå til Berlin, Krakow eller måske Barcelona?

BOOK EN STUDIETUR HURTIGT OG NEMT

Det kræver tid og ressourcer at planlægge en studietur for gymnasieklassen.

KILROY gør det nemt for dig! Vi tager hånd om alt fra destinationen, overnatning og transport til aktiviteter og praktiske detaljer - uden at overskride dit budget!

BERLIN

Fra 1.175 DKK

Bus & Hostel - 3 dage/2 nætter

LISSABON

Fra 3.495 DKK

Fly & hostel - 5 dage/4 nætter

Ring til os på: +45 70 22 05 35 grupperejser@kilroy.dk www.kilroy.dk/studieture på Trustpilot

Ovenstående priser er fra-priser i kr. pr. person og inkluderer transport, overnatning, 24 timers vagttelefon og afgift til Rejsegarantifonden. Vi tager forbehold for prisændringer.

Se flere priser og destinationer:

NEW YORK

Fra 6.235 DKK

Fly & hostel - 7 dage

Med bus, tog eller fly på studietur?

Kom godt afsted med egen rejsekonsulent og 24 timers support.

Gratis tilbud efter jeres budget

Personlig rejsekonsulent

Skræddersyede pakkeløsninger

Fagligt indhold på studieturen

Populære studieture

Berlin

3 dage/ 2 nætter

Krakow

5 dage/4 nætter

Paris

6 dage/3 nætter

5 dage/4 nætter

Athen Find flere destinationer

STUDIETURE

Gennem mere end 20 år har vi specialiseret os i at arrangere studierejser for ungdomsskoler, 10. kl. centre, gymnasier, handelsskoler, efterskoler, folkeskoler, mv.

Kort sagt alle former for ungdomsrejser. Vi er specialister på området og skræddersyr efter jeres ønsker og behov.

Priseksempler på studieture

DUBLIN fra kr. 3.095,-

BRUXELLES fra kr. 1.695,-

BARCELONA fra kr. 2.995,-

KRAKOW fra kr. 2.260,-

ATHEN fra kr. 3.185,-

GDANSK fra kr. 1.960,-

Vi arrangerer studieture overalt i Europa

FAGPAKKE+

– det bedste fra begge verdener

Med fagpakke+ kan du supplere en digital fagpakke med et tilkøb af en selvvalgt papirbog fra fagpakken for bare 20 kr. ekstra per elev per år over en fireårig periode. Det giver dig en helt unik mulighed for at kombinere det digitale og analoge i undervisningen.

*Abonnementet er uopsigeligt de første 4 år.

Læs mere på www.fagpakker.dk