Gymnasieskolen #4 2025

Gymnasieskolernes Lærerforening

LÆRERNE

MED A I ?

Tema om AI og efteruddannelse

Litteraturkanon

Ny kanon er på vej – den skal få elevernes læseglæde til at vokse

Ny uddannelse

Undgå at epx bliver et kludetæppe ligesom eux, advarer lærere

Vær med til at udvikle

Danmarks mest ansvarlige pensionskasse

Nu kan du stille op til bestyrelsen i AkademikerPension. To pladser er på valg i år.

Du kan som medlem stille op senest den 31. oktober klokken 12.

Læs mere på akademikerpension.dk/valg2025

Stil op til bestyrelsen

INDHOLD

KRONIK

Teori og praksis kan ikke adskilles

S. 4 Leder

Gamle dage kommer aldrig igen

S. 6 Nyhed

Stor vækst i fusioner

– “Det rører ved lærernes identitet”

S. 9 + 23 + 37 +43 Gymnasieskolen.dk

Uddrag af de seneste nyheder samt debatog blogindlæg

S. 10 Tema

AI og efteruddannelse

S. 24 Udsyn

“En kanon er ikke et danmarksmesterskab i litteratur”

S. 31 Lærerliv

“Jeg prøver at bringe min faglige begejstring videre”

S. 32 Udfordret

“Undgå at epx bliver endnu et kludetæppe som eux”

S. 38 Anmeldelser

S. 44 Kronik

S. 51 Mindeord

S. 52 GL’s sider

NYHED

Stor vækst i fusioner

– “Det rører ved lærernes identitet”

TEMA

I Silkeborg har lærerne fået et fælles sprog om AI

UDSYN

“En kanon er ikke et danmarksmesterskab i litteratur”

UDFORDRET

“Undgå at epx bliver endnu et kludetæppe som eux”

S. 4

Forside: Charlotte Kousgaard og

Midjourney |

Tryk: Stibo Complete | Oplag: 14.500 | Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Næste deadline: 1. oktober 2025.

stillingsog forretningsannoncer: Hawer Hassel, kommerciel chef, Fagbladet

Folkeskolen, telefon: 60 43 60 86, hha@folkeskolen.dk| Design og koncept: Creative ZOO, www.creativezoo.dk |

• Johan Rasmussen, johan@gl.org • Martin Harvøe Kristensen, mhk@gl.org|

Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasie skolen.dk | Rejse-,

Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes

Lærerforening |

Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org

• Tina Rasmussen, tina@gl.org

• Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org

Gamle dage kommer aldrig tilbage

Først en varedeklaration: Denne leder er skrevet uden brug af kunstig intelligens – næsvise og spøgefulde eksistenser vil måske tilmed sige, at den er skrevet uden brug af intelligens overhovedet!

Kunstig intelligens, AI, er netop, hvad du kan læse et tema om i denne udgave af Gymnasieskolen. Emnet har været en stor hovedpine for adskillige lærere, siden ChatGPT holdt sit indtog som støtte og hjælp for eleverne – for nogle af dem utvivlsomt for at springe over, hvor gærdet er lavest (det har elever vel i øvrigt altid gjort med de forhåndenværende midler i de fag, der var svære for dem eller ikke interesserede dem).

Der er af den grund nu både snak om og forsøg med eksamen med pen og papir for at forhindre brugen af AI. Men vi bliver nok nødt til at erkende, at det – ligesom det var tilfældet med lommeregneren, computeren og internettet – ikke forsvinder.

I stedet bliver vi nødt til at lære eleverne at være kritiske og tænke selv samtidig med brugen af AI. De ting udelukker nemlig ikke hinanden, men hvis eleverne skal lære det, kræver det, at lærerne ved nok om det og selv kan bruge det i didaktisk øjemed. Det, viser det sig, kan alt for mange ikke, og de skal derfor have den nødvendige efteruddannelse. Og det koster som bekendt penge. Formentlig mange.

Som en af eksperterne i temaet påpeger, fremgår det af bekendtgørelsen, at gymnasierne skal forberede studenterne til videregående

uddannelse, hvor det eksempelvis på dele af universiteterne er tilladt at bruge AI til eksamen.

Apropos eksamen, gymnasiesektoren har den seneste tid været i vælten på grund af et for stort spænd mellem års- og eksamenskarakterer på en række skoler, der er sat under tilsyn. Det er især skoler på den københavnske vestegn og skoler med mange elever med anden etnisk baggrund end dansk og elever fra uddannelsesfremmede miljøer, der står for skud.

Man bør dog huske på, at årskarakterer også belønner og straffer elevens aktivitetsniveau og engagement, mens eksamensangst og – for nogles vedkommende – lotteriet omkring, hvilket spørgsmål man trækker, kan influere på eksamensresultatet.

Man kunne også, i stedet for at beskylde skolerne og lærerne for ikke at gøre deres arbejde godt nok, fokusere på, at de er med til at løfte de pågældende områder.

Morten Jest Chefredaktør

WEBINAR

Din genvej til faglig inspiration

Kemi C – fokus på kernestoffet // KEMI

Det nødvendige kernestof til kemi C – kort, klart og fokuseret

Portfoliodidaktik i dansk // DANSK

Lær eleverne at blive skrivere

Geschlecht im Umbruch // TYSK

Udviklingen af mande- og kvinderoller i Tyskland fra 1920’erne til 2020’erne

10 ting du skal vide om filosofi og kunstig intelligens // FILOSOFI

Bliv klogere på fremtidens allervigtigste filosofiske spørgsmål

¡Listo! // SPANSK

En visuel guide til spansk grammatik

Den grønne Danmarkshistorie // HISTORIE

Miljø og klima i historiefaget? Ja tak – og nej, det bliver ikke kedeligt!

Når religion er på ”valgplakaten” // RELIGION

Religion og det senmoderne samfund

Se eller gense alle webinarer

Stor vækst i fusioner – “Det rører ved lærernes identitet”

Når ungdomsuddannelser fusionerer, følger der ofte både bekymringer og muligheder med. Det viser erfaringer fra lærere og tillidsrepræsentanter, der har stået midt i processen – og fra en erhvervspsykolog, der har fulgt fusioner tæt.

TEKST Martin Harvøe

Der er lige nu gang i fusionerne i uddannelsessektoren. Og tallet vil ganske givet vokse i de kommende måneder og år.

Der er flere årsager til fusionerne. Mange institutioner drømmer om at kunne udbyde den nye gymnasieuddannelse, epx, i 2030. Hf bliver nedlagt, og hf- og VUC-institutioner er nødt til at finde sammen med andre institutioner. Samtidig bliver elevgrundlaget tyndere flere steder i landet.

De mange fusioner betyder en ny hverdag for lærerne på de berørte skoler, og det kan ofte føre til bekymringer. Det fortæller Camilla Raymond, erhvervspsykolog i Organisation, som kender uddannelsessektoren indgående.

“Der kan for eksempel være bekymringer forbundet med udsigten

til en ny ledelse eller til den store mængde relationsarbejde, der kommer med de nye kolleger, som følger med en fusion. Det kan for nogle virke uoverskueligt,” siger hun.

Hun peger dog også på, at fusioner kan have positive sider.

“Fordelen ved en fusion er blandt andet de nye muligheder, som opstår, når for eksempel flere forskellige uddannelser lægges sammen, og der bliver flere elever,” siger Camilla Raymond.

Institutionslandskab tager form Siden et midlertidigt fusionsstop blev ophævet i oktober sidste år, er mindst 10 fusioner af ungdoms- og voksenuddannelser blevet godkendt eller under overvejelse. Det viser en optælling baseret på tal fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) og udmeldinger i pressen, som Uddannelsesmonitor har foretaget.

Kristensen

Konturerne af et nyt institutionslandskab begynder at tegne sig, og mange flere fusioner vil sandsynligvis komme på kortet i den kommende tid.

Vrede, sorg og usikkerhed

Ifølge Camilla Raymond er en fusion som regel et valg, som en skole træffer af økonomiske årsager. En fusion kan være en oplagt mulighed for at skabe ny udvikling, men den kan også have negative konsekvenser for nogle medarbejdere.

Hun peger på, at fusioner kan føles som et overgreb på den fortælling, som medarbejderne har om sig selv og deres arbejdsplads. Det kan skabe vrede, sorg og usikkerhed – men også nyorientering og udvikling.

“Det, vi rører ved, når vi laver fusioner og sammenlægninger, er folks identitet og værdier. En fusion kan tvinge folk til at ændre sig, så de tilpasser sig den anden skole. Det ændrer på folks narrativ omkring dem selv og deres arbejde,” siger Camilla Raymond.

Nye kolleger og gamle strukturer I 2021 gennemgik Erhvervsgymnasiet Grindsted og Grindsted Gymnasium & HF en fusion og blev til Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole. Fusionen var kulminationen på flere års tæt samarbejde og har netop både skabt nye muligheder og udfordringer, fortæller tillidsrepræsentant Rikke Hansen Husted.

“Vi har fået et nyt lærerkollegie og mere tværfagligt samarbejde, men vi er stadig delvist opdelt på lærerværelset i de lærergrupper, vi havde før fusionen. Generelt er vi dog gode til at snakke på tværs, og når vi stadig sommetider er opdelte, så hænger det primært sammen med, at vi ofte snakker fag og elever,” siger hun.

Fusionen har givet bedre mulighed for at dække hinanden ind fagligt, og den har styrket det sociale liv med flere elever under samme tag, men der er også praktiske udfordringer –blandt andet i form af flere forskellige læreplaner.

Bekymring blandt lærerne

Tillidsrepræsentant Line Lee Skjødt Horster står midt i en fusion. Den

1. august fusionerede hendes arbejdsplads, Skive-Viborg HF & VUC, nemlig med den lokale social- og sundhedsskole og blev til VEVO – Skolen for Velfærds- og Voksenuddannelser.

Hun oplever, at der har været en del bekymring blandt hf- og VUC-lærerne undervejs i processen og fortsat er det.

“Kommer vi for eksempel til at skulle arbejde i både Skive, Viborg og Thisted, og hvilke niveauer kommer vi til at undervise på? Der er stadig en del uafklarede ting,” siger Line Lee Skjødt Horster.

Hun understreger desuden, at lærerne ikke har ønsket en fusion, men at de er klar over, at der er nogle usikkerheder, der truer ude i horisonten, blandt andet i forbindelse med den kommende gymnasiereform.

”Ledelsen har fortalt os, at det positive ved fusionen er, at vi nu kan byde ind på den kommende epx med velfærd,” siger hun.

Tryghed og tilvænning

Når fusionen trods alt er foregået relativt problemfrit indtil videre, er en af årsagerne, at ledelsen har været meget åben om processen, fortæller Line Lee Skjødt Horster.

Men udsigten til pendling og jobusikkerhed fylder stadig hos mange

lærere. Det samme gør en generel tilvænning til den nye, fusionerede skole, påpeger hun.

Tilvænning til det nye er også noget, der har fyldt meget i Grindsted hos Rikke Hansen Husted.

”Vi mennesker er jo tryghedssøgende, og vi vil gerne bevare det, vi har. Vi valgte ikke fusionen selv, men det giver god mening at fusionere to mindre skoler, der lå geografisk tæt. Det kunne selvfølgelig være gået bedre på nogle områder, men alt i alt har det været fint, og stemningen er generelt god på lærerværelset, fordi folk gerne vil hinanden,” siger hun.

Følelserne skal have plads

Camilla Raymond understreger, at det er normalt at reagere følelsesmæssigt på en fusion – og at både vrede og glæde har deres plads.

“Den måde, man reagerer på, er helt normal, uanset om reaktionen udmøntes i vrede, glæde, sorg eller noget helt andet. Det er vigtigt at få sagt til sig selv – og til hinanden,” siger erhvervspsykologen.

Hun opfordrer lærerne til at tale om, hvad fusionen gør ved dem – og til at finde måder at bevare det, de holder af, på, samtidig med at de er åbne over for det nye. 1

Det ændrer på folks narrativ omkring dem selv og deres arbejde.

Camilla Raymond, erhvervspsykolog, Organisation

ELEVHENVENDTE WEBINARER

Tilmeld din klasse til ét eller flere af næste års webinarer med fire skønlitterære forfattere.

Vi afholder igen i år webinarer, der er målrettet din undervisning. Du kan nu sætte kryds i kalenderen, og tilmelde dig og dine elever helt gratis.

Alle webinarer kan genbesøges på www.praxis.dk.

Forfatterne er:

Rakel Haslund-Gjerrild

Thomas Korsgaard

Ditte Holm Bro

Maren Utaug

Se datoerne, og tilmeld dig her: prx.dk/webinarer25

GYMNASIESKOLEN.DK

Uddrag af de seneste nyheder

Lærere advarer mod at gentage store fejl på ny uddannelse

Lær af lærernes og skolernes erfaringer. Det er gymnasielæreres budskab i forhold til planlægning af den kommende nye erhvervsog professionsrettede gymnasieuddannelse, epx.

I øjeblikket arbejder både et ekspertpanel og et lærerpanel på anbefalinger til den nye gymnasieuddannelse, hvis første årgang skal starte i 2030.

Men der findes allerede erfaringer i sektoren med at kombinere det praktiske og det teoretiske, som man med fordel kan lære af, lyder det blandt andet fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL). For eksempel på den erhvervsfaglige studentereksamen (eux) har de oplevet udfordringer med at kombinere to uddannelser.

“Formålet med epx er netop at skabe en gymnasial uddannelse med både faglig og social sammenhæng. Vi ved fra vores undersøgelser, at det på eux har været en stor udfordring, at fag læses af to forskellige lærere på to forskellige bekendtgørelser. Og især på den merkantile eux har det været alt for svært for eleverne at honorere kravene på A- og B-niveauerne,” fortæller Anne Sophie Huus Pedersen, der er næstforkvinde i GL. 1

Uddannelse skærer i undervisningen

Nye gymnasielærere er i år startet på teoretisk pædagogikum, der har fået en ny studieordning. Kort fortalt vil de største ændringer være færre undervisningstimer, et ekstra fællesprojekt og mulighed for at gå til gruppeeksamen til den afsluttende prøve.

De færre undervisningstimer i den nye studieordning kommer mere af nød end af ønske, fortæller uddannelseschef på teoretisk pædagogikum Anne Vibeke Vennerstrøm fra Syddansk Universitet (SDU).

”Det er klart økonomien, der spiller ind, da uddannelsen er taxameterfinansieret. Antallet af pædagogikumkandidater er faldet så meget de seneste år, at vi har været nødt til at sige, at vi ikke kan drive den uddannelse, vi bød ind med i 2019. Vi må organisere uddannelsen anderledes,” fortæller hun. 1

“Det er næsten ligesom juleaften” – forperson begejstret for nye engelskprøver

Gymnasieelever får nu mulighed for at bruge kunstig intelligens som hjælpemiddel under forberedelsen til den mundtlige eksamen i engelsk A på stx. Det sker som et led i en ny forsøgsordning, som Børne- og Undervisningsministeriet har lanceret, og som skal afprøves i dette skoleår. Forsøget indebærer, at skoler kan vælge at afholde engelskeksamen med en ny struktur, hvor eleverne i den mundtlige prøve får adgang til AI-værktøjer under forberedelsen. Samtidig introduceres en ny skriftlig prøve, der består af to dele. Første delprøve foregår analogt med pen og papir og uden hjælpemidler, mens anden delprøve foregår i et digitalt tekstfelt med begrænset adgang til hjælpemidler. Ifølge forperson for Engelsklærerforeningen for gymnasiet og hf Bodil Aase Frandsen Schmidt er der tale om en tiltrængt modernisering af eksamensformen. Hun fremhæver blandt andet, at den skriftlige prøve nu indeholder elementer, som lærere med mange års erfaring er fortrolige med, samtidig med at der åbnes op for nye formater.

“Det her er næsten ligesom juleaften – jeg er meget begejstret,” siger hun. 1

NYHED

AI ændrer gymnasiet:

Stor forskel på lærernes viden om AI

Behovet for efteruddannelse og større viden om generativ AI på gymnasierne er massivt. Det mener en ekspert i læring og AI og en lærer, som begge sad med i regeringens ekspertgruppe om AI.

Johan Rasmussen

ILLUSTRATION Charlotte Kousgaard og Midjourney

Undervisning og læring bliver uundgåeligt påvirket af tilstedeværelsen af generativ AI.

Derfor er du som lærer nødt til at lære at bruge og forstå generativ AI. Og du er nødt til at ændre eller tilpasse din undervisning til de nye teknologiske tider. Man kan ikke bare sige, at man gør, som man plejer.

”Når forudsætningerne for undervisningen ændrer sig, så bliver du også nødt til at ændre din måde at arbejde på som lærer.”

Budskabet kommer fra Tine

Wirenfeldt Jensen, som er ph.d. i læring og uddannelse og ekstern lektor på Aarhus Universitet. Hun underviser i AI, vejledning og skriveprocesser.

Massivt behov

Hun sad med i regeringens ekspertgruppe om ChatGPT og andre digitale hjælpemidler, som sidste år kom med anbefalinger om blandt andet nye prøveformer. Ekspertgruppens anbefalinger skulle ifølge regeringen være udgiftsneutrale, men gruppen

TEKST

understregede efterfølgende, at der også vil være behov for en massiv uddannelses- og efteruddannelsesindsats af lærerne, som jo koster penge.

Den anbefaling gælder stadig et år efter, understreger Tine Wirenfeldt Jensen.

”Der er stadig massivt behov for efteruddannelse i generativ AI. Skolerne skal sætte rammer for brugen af generativ AI, og det kræver også, at lærerne forstår og kan bruge generativ AI,” siger Tine Wirenfeldt Jensen.

Hun har været ude på omkring 70 gymnasier og holdt oplæg om lærings- og skriveprocesser i forbindelse med generativ AI.

Man kan ikke læse sig til det

Mange skoler er godt i gang med at klæde lærerne på til at kunne bruge AI, mens andre lige er begyndt at forholde sig til det som skole, fortæller Tine Wirenfeldt Jensen.

På de skoler, hun har besøgt, har hun bedt lærerne, som har deltaget på hendes kurser, om at besvare et spørgeskema om generativ AI.

Svarene fra de seneste 14 skoler fra september 2024 og frem viser, at lærerne mener, de har et godt kendskab til eller noget indsigt i generativ AI som teknologi. Men samtidig svarer

»Man

kan ikke være kritisk over for noget, man ikke kender.«

mellem 25 og 70 procent af lærerne på de forskellige skoler, at de kun har prøvet det ganske få gange, eller at de ikke bruger det.

»Nogle elever kan næsten ikke tænke en selvstændig tanke uden at spørge sprogmodellen først.«

Per Størup Lauridsen, lærer Odense Tekniske Gymnasium

”Du kan ikke nøjes med at læse dig til, hvad generativ AI er. Du bliver nødt til at arbejde med det for at forstå, hvad det er. De lærere, der ingen eller kun begrænset erfaring har med AI, kan ikke have indsigt i, hvordan mange af deres elever, der bruger det, og de kan heller ikke rigtigt forstå, hvad de selv kan få ud af at arbejde med AI. Alle forudsætninger for undervisningen har ændret sig i de senere år, og det må man erkende som lærer,” siger

Tine Wirenfeldt Jensen og tilføjer:

”Jeg har meget svært ved at se, hvordan man som gymnasielærer kan ruste sine elever til fremtiden og fremtidig uddannelse, hvis man ikke sætter sig ind i generativ AI. Af

bekendtgørelsen fremgår det, at man skal forberede eleverne til videregående uddannelse, og på for eksempel universiteterne må de studerende gerne bruge AI til en lang række eksamener.”

Sejle deres egen sø

Tine Wirenfeldt understreger, at det er vigtigt, at lærerne er kritiske over for AI.

”Men man kan ikke være kritisk over for noget, man ikke kender. Målet er ikke, at man skal bruge generativ AI i al sin undervisning, men man skal tage aktive og oplyste valg om, hvorfor eller hvorfor man ikke vil bruge det. Og når skriftligheden er udfordret af generativ AI, så kalder det på overvejelser om, hvordan vi så vil tilrettelægge og tilpasse vores måde at arbejde med skrivekompetencer på,” siger hun og tilføjer:

”Vi er de voksne, og vi kan ikke lade eleverne sejle deres egen sø.”

Ikke bare teknologi

Efteruddannelse i brug af generativ AI må og skal ikke italesættes som en udelukkende teknologisk kompetence, mener Tine Wirenfeldt. Hvis det sker, bliver fronterne trukket op mellem de teknologibegejstrede og de teknologiskeptiske – eller for og imod generativ AI.

Tine Wirenfeldt , ph.d. i læring og uddannelse og ekstern lektor Aarhus Universitet

”Ofte bliver diskussionen om generativ AI meget teknisk og for nogle unødvendigt fremmedgørende. Men det er tit dem, der er gode til sprog, der er bedst til at interagere med chatbots. At prompte betyder jo bare ‘at sætte en kontekst med sprog’.”

Derfor er det vigtigt, at efteruddannelsestilbud tager afsæt i, at brugen af generativ AI i undervisningen primært er en didaktisk og fagnær problematik, mener hun.

”Det går ikke at udelukke nogen på forhånd, fordi de ikke ser sig selv som it-hajer,” siger Tine Wirenfeldt Jensen.

EU-forordningen – hvad er det?

Lærer på Odense Tekniske Gymnasium Per Størup Lauridsen udgiver sammen med sin kollega Claus Scheuer-Larsen bloggen viden.ai om brugen af generativ AI i gymnasiet, og han sad også med i regeringens ekspertgruppe om kunstig intelligens og digitale hjælpemidler.

Han er enig i, at der er behov for en stor efteruddannelsesindsats på de danske gymnasier og nævner i den forbindelse EU-forordningen om kunstig intelligens. EU-forordningen betyder blandt andet, at hvis en skole beslutter, at eleverne skal bruge en AI-model som for eksempel ChatGPT, så skal skolen sikre, at lærerne har kendskab til, hvordan ChatGPT virker, og hvilke risici der er forbundet med at bruge den.

”Jeg hører ikke mange ledere tale om den problematik. Men det er klart, at hvis skolen ønsker, at lærerne skal bruge generativ AI, så skal man også sikre, at lærerne har en forståelse for blandt andet teknologien, bias, skævheder og etiske overvejelser,” siger Per Størup Lauridsen, som med sin kollega har holdt oplæg om generativ AI på flere skoler.

Gode pædagogiske valg

Han mener dog ikke, at EUforordningen om kunstig intelligens i sig selv skal være motivationen for at give lærere efteruddannelse i generativ AI.

”Det handler om at kunne træffe gode pædagogiske og didaktiske valg og om, hvordan man laver god undervisning med og uden AI. Der er behov for en større erfaring og viden om den gode brug af AI, og hvordan man lærer eleverne at tænke selv. Flere lærere kommer på fagdidaktiske kurser, og der er skolebaseret undervisning, men det er en lidt sløv proces,” siger Per Størup Lauridsen.

Han møder lærere, som siger, at de lukker øjnene for, at eleverne bruger generativ AI, og retter opgaverne, som de altid har gjort.

”Men så går de glip af en åben og ærlig dialog med eleverne om AI og udfordringer som beskyttelse af deres data og så videre,” siger Per Størup Lauridsen.

Afhængige af AI

Han peger på, at generativ AI er blevet en støtte for mange elever, eller at de ligefrem er blevet afhængige af at bruge AI til at løse opgaver og læse lektier.

”Nogle elever kan næsten ikke tænke en selvstændig tanke uden at spørge sprogmodellen først, og de mangler den kritiske sans over for generativ AI. Det er lærernes opgave at sætte grænser og lære eleverne at bruge AI kritisk og med fokus på læring. Men det kan du ikke, hvis du ikke selv ved noget om generativ AI,” siger Per Størup Lauridsen og tilføjer:

“Vi har et ansvar for at sikre, at eleverne ikke bliver mindre selvstændige i deres tænkning, og det kræver, at der er en voksen til stede, der er uddannet i teknologien.” 1

Anders Frikke, formand Gymnasieskolernes Lærerforening

»Det er uholdbart, hvis man som lærer ikke forholder sig til AI«

Hvad er behovet for efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere i forhold til AI?

“Der er et kæmpe behov for at få en større generel viden om AI blandt lærerne. Mange lærere er langt fremme og ved meget, og så er der nogle, som knap nok har prøvet at lege med det. Og så er der en gruppe midtimellem. Eleverne bruger AI hele tiden, og derfor er det uholdbart, hvis man som lærer ikke forholder sig til AI. Der er behov for, at lærerne går i spidsen for, at AI bliver brugt læringsfremmende i stedet for at være et snydeværktøj.”

Hvem har ansvaret for at løfte lærernes kompetencer inden for AI?

“Ansvaret ligger hos ledelsen på de enkelte skoler. Men det er en svær opgave at løfte for dem, fordi skolerne også mangler nogle retningslinjer fra centralt hold. Der er nogle overordnede spørgsmål om GDPR, data, og hvor grænserne går for, hvad vi kan sætte eleverne til at bruge AI til.”

Er der brug for ekstra finansiering til kompetenceudvikling i AI?

“Ja, generativ AI er en ekstraordinært stor trussel og en stor mulighed for uddannelsessektoren. Der er brug for et systematisk udviklingsarbejde på skolerne, eksempelvis i faggrupperne, og det kræver tid og dermed også penge. Der er en kæmpe risiko for, at det vil gå ud over efteruddannelse på andre områder, hvis skolerne skal løfte indsatsen uden ekstra finansiering.”

Maja Bøtcher-Hansen, formand Danske Gymnasier

»Der er behov for, at lærerne får tid til at fordybe sig i AI«

Hvad er behovet for efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere i forhold til AI?

“Der er grundlæggende behov for blandt andet skolebaserede kurser, hvor alle lærere klædes på til at forstå muligheder og begrænsninger i generativ AI. Alle skal forstå regler og rammer og have tilstrækkelig viden til, at de trygt kan samarbejde og hjælpe eleverne med at bruge AI læringsfremmende, og vide, hvor grænserne går. Vi ønsker også, at viden om AI bliver en del af pædagogikum.”

Hvem har ansvaret for at løfte lærernes kompetencer inden for AI?

“Opgaven ligger på vores skuldre. Men det er så stor en udviklingsopgave, at der kan være behov for at samle kræfterne på tværs af sektoren i forhold til at finde gode måder at efteruddanne og vidensdele om AI på. Det er en opgave, som også skal løftes fra centralt hold.”

Er der brug for ekstra finansiering til kompetenceudvikling i AI?

“Ja, AI rykker på, hvordan vi kan lave undervisning, der giver eleverne det fornødne udbytte. Teknologien er så omfattende, at der er behov for, at lærerne også hives ud af undervisning og får tid til at fordybe sig i det, og det koster penge. Hvis skoler med stram økonomi også skal være med i den udvikling, er der brug for ekstra finansiering.” 1

Tre lærere:

Sådan underviser vi andre lærere

AI har skabt en stor efterspørgsel på viden og efteruddannelse. Tre lærere fortæller om, hvorfor de er begyndt at udbyde kurser til andre lærere.

Bedre skriftlighed uden brug af AI

Katrine Haaning, lærer, Egaa Gymnasium.

Underviser på kurset Portfoliodidaktik – styrkelse af skriftlige kompetencer i en tid med AI – udbudt af SDU.

Katrine Haaning har fire års erfaring med portfoliodidaktik og skriftlighed. Da hun begyndte, var generativ AI endnu ikke udbredt i gymnasiet.

I dag kan hun se, at portfolio er en undervisningsform, som kan være svaret på flere af de udfordringer, som generativ AI skaber i forhold til skriftlighed.

”Mine elever har en skriveøvelse i alle mine lektioner i dansk. Det kan være fem minutter, hvor de skal generere fem ord eller en halv times analyse af et afsnit. Vi fletter fagdidaktik

og skriftlighed sammen. Det vil sige, at de lærer at skrive gennem det faglige stof og omvendt,” forklarer Katrine Haaning.

De små tekster har eleverne liggende i deres portfolio, og Katrine Haaning læser ikke alt, hvad eleverne skriver. Nogle tekster skal eleverne bruge som elementer til at lave en skriftlig aflevering, som hun så giver feedback på.

”Når eleverne skriver i timen, er der stille, og de fordyber sig i arbejdet. Eleverne sidder i en omvendt hestesko, og så går jeg rundt i midten og læser med og er deres sparringspartner. Det giver mig også muligheden for at se, hvordan de skriver og på hvilket niveau,” siger hun.

Udfordringer med at skrive

Katrine Haanings kursus handler om at styrke skriftlighed i en tid med AI. Men hun underviser ikke i brugen af generativ AI og er heller ikke selv begyndt at inddrage det i sin undervisning.

”De lærere, som kommer på kurset, oplever udfordringer med at få en del af eleverne til at skrive selv, og for nogle virker det meningsløst at rette elevernes opgaver. Min erfaring med portfoliodidaktik er, at eleverne opøver kompetencer med skriftlighed på egen hånd. De øver sig og lykkes med noget, og det styrker deres selvværd. Det er en god måde at styrke skriftligheden på i en tid med generativ AI,” siger Katrine Haaning.

Den første klasse, som hun har undervist efter portfoliodidaktik i alle tre år i gymnasiet, klarede sig godt til den afsluttende prøve i skriftlig dansk i år.

”Jeg har undervist siden 2006, og jeg har ikke tidligere set, at bunden og mellemniveauet har løfter sig så markant i en klasse som i år,” siger hun.

Portfoliodidaktik er ifølge Katrine Haaning velegnet i alle fag med skriftlighed, og hun har også arbejdet tværfagligt med dansk, matematik, samfundsfag og andre fag.

TEKST Johan Rasmussen

Didaktik frem for teknik

Søren Nygaard Drejer, uddannelsesleder og lærer, Odense Katedralskole.

Underviser med Morten Winther Bülow, Aarhus Universitet, på kurset Hvordan kan vi bruge AI til at gøre eleverne dygtigere i fagene? – udbudt af SDU.

Lærere og ledelser på gymnasierne har stort fokus på snyd med generativ AI. Og med god grund. Men det fokus skygger samtidig for de didaktiske muligheder, som ligger i generativ AI. Søren Nygaard Drejer ser både

»Det skal bruges, så eleverne bliver klogere, og det kræver, at lærerne tager styringen.«

som uddannelsesleder og lærer udfordringer og muligheder i AI.

”Eleverne bruger under alle omstændigheder generativ AI. Hvis vi som undervisere ikke overtager diskursen og didaktiseringen, så er det udelukkende kommercielle interesser, som styrer elevernes brug af AI,” siger Søren Nygaard Drejer om sin motivation for at bruge generativ AI i undervisningen og undervise andre lærere i det.

”Vi har en meget hands on­tilgang på vores kursus. Vi præsenterer redskaber og lader så deltagerne hurtigt komme i gang med at arbejde med AI og prompte. Det må ikke blive for teknologisk, da det skal handle om didaktik og de enkelte læreres egne fag,” siger Søren Nygaard Drejer.

Få ideer, og bliv klogere

Han nævner som eksempel, at lærerne ved hjælp af prompts kan udvikle modeller, som kan hjælpe eleverne til idegenerering til SRP eller til at skabe et værktøj til dialog, som aktiverer eleverne, frem for bare at give eleverne færdige tekster og svar.

”Det handler om at skabe prompts, som kan aktivere eleverne i faget. Det skal bruges, så eleverne bliver klogere, og det kræver, at lærerne tager styringen,” siger Søren Nygaard Drejer. Kurset er ikke et reklamefremstød for generativ AI, understreger han.

”Formålet er at gøre lærerne bevidste om, hvad de kan bruge det til, og hvad de ikke kan bruge det til. Hvornår det giver mening at bruge, og hvornår det ikke giver mening. Vi skal lære eleverne at være kritiske over for generativ AI, og det kræver, at vi selv forstår det,” siger han og tilføjer, at arbejdet med AI ifølge ham også hænger sammen med gymnasiets dobbelte formål: at være dannende og studieforberedende.

Et boost til elevernes tysk

Tonie Svinth Dideriksen, lærer, Herning Gymnasium.

Underviser med sin kollega, Romana

Bundgaard, på kurset Brug AI til at booste elevernes mundtlighed i tysk – udbudt af GLE.

Tonie Svinth Dideriksen og hendes kollega Romana Bundgaard har, som mange andre sproglærere, måttet erkende, at generativ AI har udfordret skriftligheden.

Til gengæld ser de et potentiale i at bruge generativ AI til at styrke elevernes talte sprog.

”Generativ AI kan være et godt redskab for eleverne til at komme i gang med at snakke derhjemme. Nogle tør ikke sige noget i timerne, og nogle har brug for at øve sig noget mere,” fortæller Tonie Svinth Dideriksen.

De to kolleger har blandt andet holdt oplæg på kurserne Faglighed i praksis (FIP) i Aarhus og København, som Børne- og Undervisningsministeriet afholder.

”Vi viser eksempler på, hvordan eleverne kan tale om et digt eller en film. Vi giver lærerne værktøjer til at sætte eleverne i gang med at føre en diskussion på tysk, hvor der ikke er noget rigtigt eller forkert eller et facit. Vi kan se fra vores egne elever, at de kan overvinde nogle barrierer og komme til at tale tysk,” siger Tonie Svinth Dideriksen, som opfordrer lærere til at prøve sig frem og se, hvad der virker for deres elever.

Træn til eksamen

Hun påpeger, at generativ AI også kan bruges af eleverne til at træne til eksamen. Og det er bedre, at lærerne vejleder eleverne, frem for at de selv går i gang i blinde.

”Det handler om, at brugen af generativ AI skal være læringsfremmende og ikke det modsatte,” siger hun.

Hun peger også på, at der er dataetiske problemstillinger, som lærerne skal forholde sig til, hvis de går i gang med generativ AI og sprogtræning.

”Eleverne skal for eksempel ikke sidde og sige alt for personlige ting til ChatGPT,” siger hun.

»Brugen af generativ AI skal være læringsfremmende og ikke det modsatte.«

Hun oplever, at udviklingen går meget stærkt lige nu, og at der bliver udbudt flere forskellige sprogmodeller, som gør det muligt at træne fremmedsprog. Hun anbefaler, at lærerne taler om retningslinjer og værktøjer med deres ledelse på skolen. Og så efterlyser hun, at der kommer flere ministerielle retningslinjer for brugen af sprogmodeller til fremmedsprog. 1

I Silkeborg har lærerne fået et fælles sprog om AI

Alle lærere på Silkeborg Gymnasium har fået kompetenceudvikling i generativ AI. Tre lærere fortæller, hvordan de nu bruger AI i undervisningen, og hvilke farer de ser ved udviklingen.

Fysiklærer Philip Kruse Jakobsen løfter et papkrus og lader det falde mod bordet.

”Hvis man med ligninger og så videre skal beskrive, hvad der sker, når kaffekoppen falder mod bordet, vil det være et ekstremt kompliceret projekt. Men i dag kan vi med AI relativt nemt lave en model, som eleverne kan arbejde med,” forklarer Philip Kruse Jakobsen, som også underviser i geovidenskab og naturgeografi.

Han sidder i et mødelokale på Silkeborg Gymnasium med sine to kolleger Eva Juelsgaard Gjaldbæk og Thomas Hüche Dragsbæk og taler om, hvordan generativ AI ændrer undervisning og læring. Og hvilke muligheder og farer der følger med den teknologiske udvikling.

Fælles viden

Sidste år indledte Silkeborg Gymnasium skoleåret med flere kompetenceudviklingsdage om

AI, hvor eksperter og oplægsholdere kom og fortalte og underviste lærerne på det store gymnasium. Dagene blev fulgt op med arbejde med AI i faggrupperne og et opfølgende lærerseminar i oktober.

”Det var rart at få en fælles viden, og så var det godt at begynde at tale om AI uden kun at fokusere på den udfordring, som alle lærere også står med i forhold til snyd og AI. Vi har fået et fælles sprog om AI, så vi alle ved, hvad vi taler om,” siger Eva Juelsgaard Gjaldbæk, der underviser i fransk og matematik.

Philip Kruse Jakobsen nikker.

”Det var godt, at de første oplæg handlede om, hvad generativ AI er. Altså, hvad er det for nogle sprogmodeller, hvordan virker de, og hvilke begrænsninger har de? Jeg tror, det var godt, at alle lige kunne se, hvad der er under motorhjelmen, og få den fælles forståelse,” siger han.

Lærerne Thomas Hüche Dragsbæk, Philip Kruse Jakobsen og Eva Juelsgaard Gjaldbæk er enige om, at AI ændrer deres undervisning.

Elever på ChatGPT

Silkeborg Gymnasium er et af de største almene gymnasier i Danmark. Denne dag er første skoledag for mere end 500 1.g­elever, og uden for vinduet samles flere elever i grupper i en pause.

Mange af de nye elever har nok allerede brugt ChatGPT eller en anden sprogmodel. Men om de har brugt dem på en konstruktiv måde, som gavner deres læring, er måske mere tvivlsomt.

Pointen med, at alle lærere på Silkeborg Gymnasium har fået kompetenceudvikling, er netop, at generativ AI skal være læringsfremmende og ikke det modsatte.

”Jeg håber, at generativ AI kan være med til at opkvalificere undervisningen og læringen. Det kan den i hvert fald bruges til,” siger Thomas Hüche Dragsbæk.

Han er engelsklærer og en af to AI­vejledere på Silkeborg Gymnasium. Den funktion fik han

Lærerne på Silkeborg Gymnasium har især haft glæde af at arbejde sammen i faggrupperne om udvikling af deres undervisning i forhold til AI.

i maj sidste år som et led i skolens strategi for at løfte alle lærernes viden og kompetencer om generativ AI. Han og den anden AI-vejleder har holdt eftermiddagskurser for kollegerne, og vejlederne svarer på spørgsmål og hjælper deres kolleger, hvis der er behov for det.

»Vi

kan måske bruge AI til at udligne noget af forskellen mellem

A- og B-holdet i gymnasiet.«

Thomas Hüche Dragsbæk , lærer Silkeborg Gymnasium

Hjælp til at forberede sig

”Jeg bruger også AI til at forberede min undervisning. Jeg havde for eksempel lyst til at lave et forløb om Nigeria, og der gik jeg med ChatGPT i ørerne og havde en totimers samtale

om landets kultur og historie og blev dermed bedre klædt på til et undervisningsforløb,” siger Thomas Hüche Dragsbæk og nævner, at han for eksempel også bruger AI til at udforme arbejdsspørgsmål til eleverne.

Thomas Hüche Dragsbæk peger på, at lærere kan anvise og hjælpe elever til at bruge generativ AI som en assistance i klassen eller derhjemme.

”Vi har snakket om, at vi måske kan bruge AI til at udligne noget af forskellen mellem A- og B-holdet i gymnasiet. B-holdet, som er dem fra hjem uden klaver og bøger i reolen, kan måske få hjælp af AI til at få styr på nogle begreber og så videre,” siger Thomas Hüche Dragsbæk.

Gode snakke i faggrupperne

Noget af det mest givende ved forløbet om generativ AI har været det fælles arbejde i faggrupperne, mener lærerne.

”I faggruppen for fransk har vi talt om, at vi og eleverne er lidt trætte af den arbejdsform, hvor de skal læse en tekst og svare på nogle

arbejdsspørgsmål. Vi har i stedet arbejdet med, at eleverne har en dialog med en chatbot om teksten, de har læst. Det har motiveret eleverne, at de bliver stillet spørgsmål af AI, som de så skal besvare,” forklarer Eva Juelsgaard Gjaldbæk, som også har brugt generativ AI til at træne sine elever i eksempelvis andengradsligninger.

Lader eleverne bruge AI

Der har også været et konstruktivt arbejde om generativ AI i fysikfaggruppen, fortæller Philip Kruse Jakobsen.

”Jeg inddrager AI i undervisningen, for eksempel hvis eleverne er i tvivl om begreber eller andet, så beder jeg dem om at bruge AI til at få forklaret et fagligt begreb – hvad er forskellen på porøsitet og permeabilitet – og så snakker vi om, hvad de kommer frem til,” siger han.

Han peger også på, at generativ AI kan bruges til løfte fysikken et sted hen, som tidligere var meget sværere. Det kan være at få eleverne til at

udvikle et spil ud fra fysikkens regler eller at lave en interaktiv model, som andre skal kunne bruge til at forstå atomers opbygning eller noget andet.

De tre lærere er enige om, at generativ AI giver mange muligheder i undervisningen, men de ser bestemt også mange problematikker i udviklingen.

”Hvis man tror, AI skal integreres i samtlige undervisningsfunktioner, så tager man fejl. Det er noget, vi skal være tydelige om, at vi bruger i en øvelse og derefter ikke bruger. Når vi som lærere ved mere om AI, så kan vi bruge det, hvor det giver mening, og guide eleverne,” siger Thomas Hüche Dragsbæk.

Mister eleverne evnen til at tænke?

Thomas Hüche Dragsbæk nævner, at generativ AI vil påvirke læring og ideen om, hvad læring skal kunne.

”I hele menneskehedens historie har det været sådan, at der er en arbejdsproces for at nå sit mål. Man sår et frø, vander det og så høster man. Med AI kan man få en ide og gå direkte til skabelsen uden arbejdsprocessen midtimellem,” siger han.

Philip Kruse Jakobsen er enig. Han nævner, at opfattelsen af, hvad læring er, ændrer sig. Han peger som eksempel på, at gps’en har gjort det nemmere at finde rundt, men den har også betydet, at vi er blevet dårligere til at finde vej uden en gps.

”Hvad sker der så, når man har opfundet et instrument, der tilsyneladende kan tænke for eleverne? Ja, de bliver dårligere til at tænke. Det er derfor, at vi som lærere skal lære eleverne, at det kræver øvelse at mestre noget nyt. Undervisningen skal få eleverne til at fokusere meget mere på proces end slutprodukt,” siger Philip Kruse Jakobsen.

Flere test på skolen

»Snyd med AI er en udfordring, vi skal løse som samlet sektor.«

Eva Juelsgaard Gjaldbæk , lærer Silkeborg Gymnasium

I samtalen er vi næsten kommet uden om elevernes brug af AI og snyd. Det er dog ikke, fordi den dagsorden ikke også er relevant, mener lærerne.

”Snyd er en udfordring. I faget fransk har der dog også været snyd med Google Translate lang tid før AI. Jeg skal selvfølgelig forholde mig til det som lærer, men jeg mener, at snyd med AI er en udfordring, vi skal løse som samlet sektor,” siger Eva Juelsgaard Gjaldbæk.

Thomas Hüche Dragsbæk erkender også, at generativ AI har gjort det nærmest meningsløst at vurdere elevernes niveau baseret på en skriftlig opgave i engelsk, som de har lavet derhjemme.

”Jeg var lidt forbeholden over for at lave test på skolen, og jeg var bange for, at det gik ud over tilliden mellem mig og mine elever. Men mine naturvidenskabelige kolleger grinede nærmest ad mine overvejelser og fortalte, at de altså havde lavet test i mange år. Og nu kan jeg se, at mine elever fint kan håndtere at lave flere test,” siger han. 1

Studica

Samlet studiesystem til sikker og enkel uddannelsesstyring

At drive en ungdomsuddannelse kræver stærke administrative og pædagogiske redskaber, som kan hjælpe med at minimere komplekse arbejdsgange. Med Studica bliver alt samlet ét sted i et drift- og datasikkert studiesystem.

Vil I vide mere om Studica?

Kontakt Jakob Svendsen - HDL@kmd.dk

Læs mere på studica.dk

GYMNASIESKOLEN.DK

Uddrag af de seneste nyheder

“Der skal helst være et hierarki på en skole, som alle er enige om. Fordi så bliver alle trygge og kan koncentrere sig om at lære noget.”

Fremtiden for VUC er uvis – men der er sikkert arbejde til alle

VUC, som vi kender det i dag, vil se helt anderledes ud i 2030. Hele sektoren er lige nu i gang med at finde fodfæste i det institutionslandskab, som vil vokse frem i de næste par år.

Det betyder, at ledelserne på VUC mange steder er i gang med at planlægge en fusion eller indgå nye samarbejder og alliancer. Nogle steder satser man på at blive et nyt center for gymnasiale enkeltfag, andre steder er målet at være med til at udbyde den nye epx-uddannelse.

”Mange medarbejdere kan sikkert tænke: Hvad skal der blive af mig? Det er selvfølgelig vigtigt, at ledelser og bestyrelser så vidt muligt arbejder transparent med planerne for fremtiden,” siger Tue Sanderhage, som er formand for Danske HF & VUC.

Han bekræfter, at de fleste VUC’er på den ene eller anden måde er i gang med at lægge planer for fremtiden.

Han er optimistisk på sektorens vegne.

”Der bliver mere gymnasial aktivitet i 2030 med epx’en, og jeg tror, der er arbejde til alle,” siger han.

Målet er dog ikke i sig selv at bevare institutioner og arbejdspladser, men fortsat at levere god uddannelse til unge og voksne, understreger Tue Sanderhage. 1

Emilie er 25 år og ny lærer: “Nu sker det, jeg har arbejdet hen imod så længe”

Hvordan rammer man både top og bund i hver klasse? Hvordan får man skabt en god relation til eleverne? Som ny lærer står udfordringerne i kø. Det mærker Emilie Rademacher lige nu.

Hun blev færdig som cand.mag. i dansk og film- og medievidenskab på Københavns Universitet i juni. Næsten samtidig blev hun ansat på Herlev Gymnasium og HF.

Emilie Rademacher har vidst det, lige siden hun gik i 1.g for 10 år siden. At hun ville være gymnasielærer. For dansktimerne var noget helt særligt.

”Jeg blev virkelig fascineret af min dansklærer. Hun var meget nærværende som underviser, og hun åbnede en helt ny verden for mig. Hun fik mig til at se, hvor meget man kan lære ved at læse og analysere litteratur –både om samfundet og om en selv,” fortæller 25-årige Emilie Rademacher.

”Så jeg tænkte: Det vil jeg også være en dag.” 1

Susan Hart, neuroaffektiv psykolog Fra artiklen Den udvandede lærerautoritet

UDSYN Forskere, debattører, kunstnere og andre giver nye perspektiver på undervisning, uddannelse og samfund.

“En kanon er ikke et danmarksmesterskab i litteratur”

Efter årtiers kritik af en ensidig litteraturkanon står Anne-Marie Mai nu i spidsen for det udvalg, der skal forme en ny. Den skal få elevernes læseglæde til at vokse og skabe masser af diskussion ude på gymnasierne, håber litteraturprofessoren.

TEKST Tina Rasmussen

FOTO Carsten Bundgaard

Lige siden den nuværende litteraturkanon så dagens lys i 2004, har hun været en af de skarpeste kritikere. Hun har kaldt den for en ”gammeldags facitliste” og mangelfuld, især fordi kun én kvindelig forfatter – Karen Blixen – er på listen. Nu, mere end 20 år senere, sidder litteraturprofessor Anne-Marie Mai selv for bordenden i det udvalg, der arbejder på at formulere en ny kanon til brug i danskundervisningen på landets gymnasier.

”Den nuværende kanon er domineret af mandlige forfattere og overser vigtige stemmer og værker. Den afspejler ikke den mangfoldighed og bredde, der findes i dansk litteratur, ikke mindst i den ældre,” siger hun.

Anne-Marie Mai byder inden for på sit kontor i det centrale Odense, hvor Syddansk Universitet holder til i Det adelige jomfrukloster. Her har H.C. Andersen haft sin gang. I hendes bogreol blander nationaldigterens værker sig med ny litteratur og hendes egne udgivelser. f

Anne-Marie Mai har sagt ja til et interview om, hvad en ny kanon skal kunne, og om hvilken rolle litteraturen spiller i forhold til elevernes dannelse.

Ifølge Mai handler en ny kanon ikke kun om køn og om at rette historiske uretfærdigheder – men også om at give de unge et sprog til at forstå sig selv og verden.

”Litteraturen giver os indsigt, udvider vores horisont og hjælper os med at være mennesker. Når vi læser skønlitteratur, møder vi verden med andres øjne. Med den nye kanon skal vi have bragt mange flere forskellige stemmer i dansk litteratur ind i undervisningen,” siger Anne-Marie Mai, der føler sig meget taknemmelig over at have fået opgaven med at stå i spidsen for kanonudvalget.

”Jeg er gået til opgaven med stor ydmyghed. Det har været fantastisk spændende, men også en svær opgave,” siger hun.

Køn betyder noget

Lige om lidt – senest den 30. september – skal kanonudvalget aflevere sit bud på en ny kanon til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

Det er en bunden opgave, han har givet udvalget: Den nye litteraturkanon skal bestå af to lister. En obligatorisk liste med 6-8 forfattere, som alle elever skal møde i danskfaget, og en bruttoliste med 25-30 forfattere, som den enkelte dansklærer er forpligtet til at vælge minimum 12 forfattere fra og undervise i.

Og så er det et krav, at der kommer en mere ligelig kønsrepræsentation, end tilfældet er i dag, hvor det står 13-1 i mændenes favør. Desuden skal en grønlandsk, en færøsk, en norsk og en svensk forfatter have en plads i kanonen.

Anne-Marie Mai holder kortene tæt til kroppen. Hun vil kun løfte sløret for, at H.C. Andersen kommer til at stå på den obligatoriske liste. Hvem der ellers har fået en plads, hvem hun selv har talt varmt for og om vi nu får en fifty-fifty fordeling af mandlige og kvindelige forfattere, vil hun ikke afsløre.

Når vi læser skønlitteratur, møder vi verden med andres øjne.

Anne-Marie Mai, litteraturprofessor Syddansk Universitet

Tidligere har hun peget på Leonora Christina, Tove Ditlevsen og Inger Christensen som nogle af de kvindelige forfattere, der som minimum burde stå i en dansk litteraturkanon.

Hvorfor er køn en faktor i forhold til en kanon?

”Kvinder har skrevet fremragende litteratur, som selvfølgelig skal være repræsenteret. Det betyder noget, at der er litteratur af både mænd og kvinder fra forskellige sociale baggrunde og fra forskellige historiske tider. Hvis kvindelige forfattere er fraværende i undervisningen, er kvindelige læsere jo også underligt fraværende,” siger Anne-Marie Mai.

Det er en illusion, at et værk kan stå for sig selv uden skelen til kontekst og forfatteren, mener hun.

”De unge er generelt meget interesserede i at vide noget om forfatteren og den tid, værket blev skrevet i, og den

interesse skal vi prøve at kvalificere. Den tid, hvor en rendyrket tekstanalyse dominerede, er for længst forbi.”

”I dag arbejder man med litteratur på så mange forskellige måder. Meget kreativt og skabende. Når jeg ser, hvad mange gymnasielærere laver, tænker jeg: Hold da op, hvor er det spændende!”

Hun kalder det ”tiltrængt”, at forfattere fra Sverige, Norge, Færøerne og Grønland nu får en plads. Når hun holder foredrag på gymnasier rundtom i landet, oplever hun en stor interesse for, hvad færøske og grønlandske forfattere skriver om. Ikke mindst efter at Niviaq Korneliussen modtog Nordisk Råds Litteraturpris for Blomsterdalen i 2021.

”Jeg synes, det er vigtigt, at vi demonstrerer, at vi er et nordisk kulturfællesskab, og at vi har en fortid og en fremtid sammen.”

OM ANNE-MARIE MAI

• Født 1953.

• Mag.art. i litteraturhistorie og lic.phil. i nordisk litteratur fra Aarhus Universitet.

• Professor i nordisk litteratur ved Institut for Sprog og Kulturvidenskab samt Chair of DIAS på Syddansk Universitet.

• Er en af Danmarks mest anerkendte litteraturforskere og har især beskæftiget sig med moderne dansk digtning, nordisk kvindelitteratur og litteraturhistorie.

• Har udgivet en lang række bøger og artikler om dansk og nordisk litteratur.

• Blev i foråret udpeget som leder af det udvalg, der skal opdatere gymnasiets litteraturkanon.

Litteraturen rummer et stort dannelsespotentiale, mener Anne-Marie Mai, professor i nordisk litteratur, Syddansk Universitet.

“Vi skal ikke være enige”

Den nuværende skæve kønsfordeling er ifølge Mai et udtryk for, at kvindelige forfattere er blevet fravalgt og forbigået på baggrund af deres køn og ikke deres litterære kvalitet.

Et udsagn, som udvalget, der sammensatte kanonen for 21 år siden, nok vil være uenige i. Og det må de også gerne, fastslår Anne-Marie Mai.

”Litteratur er ikke noget, vi skal være enige om. Det er noget, vi skal blive ved med at diskutere. Også ude på gymnasierne. Jeg håber, at den nye kanon vil skabe masser af diskussioner blandt elever og lærere,” siger hun.

Derfor er hun også glad for modellen med en bruttoliste, der giver den enkelte lærer en større valgfrihed og forhindrer, at kanonen bliver set som en facitliste.

”Det er vigtigt, at både lærere og elever oplever en større valgfrihed, og at de kan diskutere, hvilke forfattere de skal læse. Skal eleverne opleve litteraturundervisningen som relevant, skal de være med til at vælge forfattere og tekster og tilrettelægge undervisningen. Det er med til at motivere og engagere.”

Anne-Marie Mai kan selv huske, hvordan hendes tysklærer i gymnasiet ”for tusind år siden” gav hendes klasse lov til at vælge, om de ville arbejde med Goethes Den unge Werthers lidelser eller første del af Faust.

”Jeg var ikke i tvivl, jeg ville selvfølgelig helst læse om en ung forelsket mand. Og sådan endte det – efter diskussioner i klassen og en afstemning. At vi var blevet spurgt, fik os til at gå til arbejdet på en helt anden måde.”

Nøgle til dannelse

For Anne-Marie Mai er litteraturundervisning ikke blot et spørgsmål om at tilegne sig viden om værker og forfattere. Hun ser skønlitteratur

som en nøgle til at udvikle elevernes personlige og demokratiske dannelse. Når eleverne læser og fortolker tekster, træder de ind i andres erfaringer og perspektiver, og det åbner ifølge Mai for en større forståelse for forskellige kulturer og livssyn.

”Litteraturen giver eleverne et sprog for deres egne erfaringer, men også for det, de ellers ikke ville have adgang til. Litteraturen kan udvikle deres forståelse for andres livsvilkår både aktuelt og historisk set,” siger Anne-Marie Mai.

Hun peger på, at tekster kan spejle følelser, konflikter og livssituationer, som eleverne selv står midt i, men som samtidig rækker langt ud over deres egen horisont. Dermed bliver danskundervisningen et sted, hvor eleverne kan arbejde med identitet og livsforståelse, men også med at udvikle empati og kritisk sans.

”Litteraturen udfordrer elevernes evne til at tænke selvstændigt og kritisk over de tekster, de læser, og over de samfundsforhold, der afspejles i dem. Det kan være med til at give eleverne en dybere forståelse af de vilkår, de selv lever under.”

Samtidig peger hun på styrken ved det fælles rum og det fællesskab, der bliver skabt, når en klasse mødes om en tekst. Her kan eleverne diskutere værdier, historie og kultur på tværs af forskelligheder og øve sig i at lytte, argumentere og respektere andres holdninger.

”Og så skal litteraturen i øvrigt ikke altid kunne ’bruges til noget’ nu og her – nogle gange skal den bare have lov til at være stor kunst,” understreger litteraturprofessoren.

Arbejdsredskab til gymnasiet

En kanon handler om udvælgelse og i høj grad om formål, pointerer AnneMarie Mai, og kanoniseringer vil altid sende gode forfattere og tekster ud af det gode selskab.

”En kanon er ikke et danmarksmesterskab i litteratur. Det er et arbejdsredskab til brug i gymnasiet. Det er ikke vinderne, vi nu har udpeget. Det skal man huske. Naturligvis er kvalitet det vigtigste udvælgelsesprincip, men det skal også være noget,

GYMNASIETS LITTERATURKANON

I dag står disse forfattere på listen:

• Ludvig Holberg

• Steen St. Blicher

• Adam Oehlenschläger

• N.F.S. Grundtvig

• H.C. Andersen

• Herman Bang

• Henrik Pontoppidan

• Johannes V. Jensen

• Martin Andersen Nexø

• Tom Kristensen

• Karen Blixen

• Martin A. Hansen

• Peter Seeberg

• Klaus Rifbjerg

Litteratur er ikke noget, vi skal være enige om.

Det er noget, vi skal blive ved med at diskutere.

Anne-Marie Mai, litteraturprofessor Syddansk Universitet

som, vi tror, kan fænge. Den nye kanon skal skabe læseglæde hos de unge.”

I forbindelse med kanonarbejdet har udvalget talt med flere gymnasieelever og universitetsstuderende, fortæller Anne-Marie Mai. Mange af de unge lagde vægt på, at man kan møde de helt store følelser i litteraturen, og at den kan være et pejlemærke i ens eget liv. Flere pegede desuden på, at de godt kan lide, når nyere og gamle tekster bindes sammen ved hjælp af temaer som for eksempel kærlighed, tab og sorg.

”At tænke i temaer ser jeg netop som en måde at gøre litteraturen relevant for eleverne på. Så kan man for eksempel læse Helle Helle og Herman Bang og tale om ensomhed eller læse Ludvig Holberg og Carsten Jensen og tale om samfundskritik. Der er masser af muligheder for at lave koblinger,” siger Anne-Marie Mai.

Hvordan ser du på litteraturens betydning for unge i dag, hvor digitale medier fylder så meget?

”I en hektisk hverdag med hurtige nyheder og flygtige indtryk på nettet og de sociale medier trænger vi alle til den fordybelse, der ligger i at have en fysisk bog i hånden.”

Vigtig kulturarv

Udvalget, der siden foråret har arbejdet på at modernisere litteraturkanonen, består blandt andet af

litteraturkritikere, lektorer og professorer i litteratur og gymnasielærere. Flere af medlemmerne har offentligt kritiseret den eksisterende litteraturkanon.

”Jeg har været meget glad for udvalgets sammensætning. Vi har haft et fantastisk samarbejde og nogle rigtig gode diskussioner,” siger Anne-Marie Mai.

”Selvfølgelig har vi måttet bøje os mod hinanden. Men det resultat, vi er nået frem til, er vi alle glade for.”

Den nye litteraturkanon kommer på et tidspunkt, hvor Europas grænser er under pres, og gamle værdier bliver udfordret fra flere sider. Mattias Tesfaye har i medierne talt om den nye kanon, samtidig med at han har betonet, at danske uddannelsesinstitutioner har et ansvar for ”åndelig oprustning” af de kommende generationer.

”Selvfølgelig er der et bagtæppe. Ministeren må bruge de ord, han vil. Jeg ser sådan på det, at vi bringer en vigtig kulturarv videre til nye generationer i vanskelige tider,” siger Anne-Marie Mai.

Den nye litteraturkanon bliver offentliggjort først på efteråret. Planen er, at den skal indgå i undervisningen fra skoleåret 2026-2027. 1

Anne-Marie Mai vil ikke afsløre, om der bliver en fifty-fifty fordeling af mandlige og kvindelige forfattere i den nye kanon.

Jeg prøver at bringe min faglige begejstring videre

TEKST Ida Abildtrup FOTO Privat

Hvad sætter du mest pris på i dit arbejdsliv lige nu?

”

Det er meget let at svare på, for det er de mennesker, jeg omgiver mig med. Jeg har nogle meget dygtige kolleger, som jeg sparrer med og udvikler mig fagligt sammen med. Det er også kolleger, som jeg kan vende private ting med, og som jeg kan have det sjovt sammen med. De gode kolleger betyder meget for min trivsel. Vi har også nogle dejlige elever på Stenhus. Elevgruppen afspejler befolkningssammensætningen i området, så vi har både elever fra bogligt stærke hjem og elever fra gymnasiefremmede hjem, og det giver en sund sammensætning i klasserne.

Hvad udfordrer dig lige nu?

” Arbejdsintensiveringen. Den er jo steget over en årrække med flere hold og flere arbejdsopgaver. Jeg er lige gået på nedsat tid. Det er jeg, fordi jeg lige har fået et barnebarn, men også for at få en bedre ’work-life-balance’.

Min strategi har i mange år været at arbejde mere, så jeg har forberedt mig om aftenen og i weekenderne.

Og det er ikke længere holdbart for mig. Hvis arbejdsintensiveringen fortsætter, kan jeg godt være bekymret for, om det kommer til at presse engagementet og kreativiteten ud af arbejdet som lærer.

Hvad har du senest sparret om med en kollega?

“

Jeg har senest sparret med en af mine tætte kolleger om strategi, studiekompetencer og skriftlig progression på IB. Skoleformen er meget anderledes end de andre skoleformer, som jeg ellers har kendskab til. Mange af eksamenerne er skriftlige uden hjælpemidler, og det kræver, at eleverne bliver undervist i en helt anden skriftlighed. Derfor har vi blandt andet sparret om, hvordan vi kan styrke elevernes hukommelse.

Hvad er du god til?

“ Det er svært at svare på, men jeg har fået positiv feedback på det relationelle. Jeg er kursusleder på skolen og har derfor et tæt samarbejde med vores pædagogikumkandidater, som er meget dygtige og meget gerne vil gøre det godt. Pædagogikum er spændende og lærerigt, men det kan

ALDER 55 ÅR

SKOLE Stenhus Gymnasium

FAG Biologi og psykologi

også være udfordrende, for kandidaterne skal hele tiden reflektere over deres egen praksis. Det er selvfølgeligt meget forskelligt, hvad en kandidat har brug for. Men jeg vil gerne give dem et trygt rum, hvor de kan lufte deres tanker og bekymringer.

Hvad har haft størst betydning for din måde at undervise på?

“ Det er kærligheden til mine fag. Jeg har en stor faglig begejstring, som jeg prøver at bringe videre til mine elever. Det er dejligt at give dem en ny erkendelse eller en aha-oplevelse, som udvider deres horisont. I biologi kan det være glæden ved naturen eller fascinationen ved kompleksiteten i livet. Og i psykologi kan det være læring om ens egen og andres måder at være på. Det er fantastisk, når eleverne synes, at de har lært noget nyt, som ikke kun hjælper dem til eksamen, men også ændrer den måde, de ser sig selv og verden på. 1

OM BIRTHE HØGH NICOLAISEN

Kom tæt på nogle af de problemstillinger, skolerne arbejder med.

“Undgå at epx bliver endnu et kludetæppe som eux”

Eux nedlægges i 2030, men lærerne har gjort sig nogle erfaringer, som kan bruges, når den kommende gymnasiale uddannelse, epx, skal planlægges.

TEKST Malene Romme-Mølby FOTO Jesper Voldgaard

“Tak for i dag”

Den kommentar

får lærerne Marianne Daugaard og Jette Majland ofte efter undervisningen. De underviser begge på den erhvervsfaglige studentereksamen (eux) på Midtbyens Gymnasium Mercantec i Viborg.

”En af de store fordele ved eux er, at vores elever bliver meget voksne undervejs, blandt andet fordi de er ude hos mester, hvor en spade bliver kaldt en spade, og de unge lærer at tage ansvar. Mange af eux-eleverne er også ret målrettede, de ved, hvad de vil med uddannelsen,” siger Jette Majland, der underviser i matematik.

På trods af at politikerne nok har været inspireret af blandt andet eux, da tankerne om

den kommende erhvervs- og professionsrettede gymnasiale uddannelse, epx, begyndte, så formoder de to euxlærere, at det vil være en helt anden elevgruppe, der vil gå på uddannelsen, som starter i 2030.

”Jeg tror ikke, at den type elever, som i dag vælger eux, vil kunne se sig selv i epx, så de vil blive tabt i svinget med reformen. Mange vil nok tage en htx eller stx i stedet,” siger Jette Majland.

I øjeblikket arbejder både et ekspertpanel og et lærerpanel på anbefalinger til den nye gymnasieuddannelse. Derfor har vi sat de to eux-lærere stævne for at høre, hvilke

råd de har, når man skal kombinere en gymnasial og en erhvervsrettet uddannelse. Hvilke udfordringer oplever de på eux?

Først og fremmest er det vigtigt at starte helt forfra, når man udtænker uddannelsen, anbefaler de.

”Undgå at epx bliver endnu et kludetæppe som eux. Her har det været svært for både elever og lærere at agere på grund af de forskellige bekendtgørelser og læreplaner,” siger Jette Majland.

”Eux’ model, hvor man bruger gymnasiale læreplaner og bekendtgørelser, men samtidig har færre timer end på gymnasiet, har været en

kæmpe udfordring. Begrundelsen for afkortningen af timeantallet var, at der i uddannelsen lå en vekselvirkning, som eleverne fik gavn af. Men vi har svært ved at se den vekselvirkning i forhold til undervisningen. Selvom vi oplever en anden modenhed hos eux-eleverne, så kan de jo ikke lære hurtigere. Når de har været ude i virksomheden, er vi også nødt til at samle det faglige op igen,” siger Marianne Daugaard.

Mindre frihed

I grundforløbet på eux undervises efter eud-læreplaner på C-niveau, men når eux-eleverne skal fortsætte fagene på det gymnasiale niveau, er det med

Marianne Daugaard har sat eleverne på eux grundforløb 1 til at spille ‘conversation board game’ for at få flere engageret i at tale engelsk.

de gymnasiale læreplaner på A- og B-niveau. Det kan være udfordrende, hvis ikke man får planlagt det på skolen, fortæller lærerne.

En ny undersøgelse fra Gymnasieskolernes Lærerforening viser en lignende tendens. 61 procent af eux-lærerne oplever, at det er vanskeligt at forene C-fagets eud-læreplan med B-fagets forudsætning.

På Mercantec har de derfor længe sørget for, at planlægningen af fagene på de forskellige niveauer ligger i ret faste rammer.

“Vi tænker alle fag på tværs af niveauer som ét forløb. Hvis ikke vi gjorde det, ville vi ikke kunne nå et gymnasialt niveau. For eksempel i engelsk på C-niveau oplever jeg, at vi har god tid, hvorimod eleverne har virkelig travlt på B- og A-niveau. Vi taler nogle gange om, at det kunne være godt, hvis man kunne låne lidt tid fra C-niveauet. Det har vi så løst ved allerede at starte på noget af det, vi skal nå på B- og A-niveau, når eleverne starter på faget,” fortæller Marianne Daugaard.

“Man skal være bevidst om, at epx skal rumme mange forskellige elevtyper, når flere uddannelser bliver nedlagt i 2030,” siger Marianne Daugaard.

De faste rammer hjælper på hverdagen i en i forvejen komprimeret uddannelse, men det har også konsekvenser.

“Vi har nærmest en færdig plan for faget, når eleverne møder ind, og vi er nødt til at følge den mere stringent end på de treårige gymnasiale uddannelser. Eleverne skal selvfølgelig også have mulighed for få indflydelse på undervisningen, men det kan mest blive i forhold til for eksempel afleveringsformer, for stoffet er nødt til at være givet på forhånd,” siger Marianne Daugaard. Planen betyder også, at der ikke er så stor personlig frihed for lærerne i forhold til planlægningen.

Husk en rød tråd Afkortningen af tiden har også konsekvenser for undervisningen.

UNDERSØGELSE AF EUX

• 398 medlemmer af GL har besvaret en spørgeskemaundersøgelse om deres erfaringer med undervisning og elevernes studiekompetence på eux.

• 61% har oplevet, at det har været vanskeligt at forene C-fagets eud-læreplan med B-fagets forudsætninger.

• 46% vurderer, at det har en negativ effekt på eux’ studieforberedende formål, hvis der i faget sker et skifte fra eux-læreplan på C-niveau til den gymnasiale læreplan på B- eller A-niveau.

• 81% vurderer, at det alt i alt vil være nemmere at nå i mål med epx’ formål, hvis C-fag, der afsluttes på B- og A-niveau, læses af gymnasielærere efter gymnasiale bekendtgørelser.

Se hele undersøgelsen på GL’s hjemmeside eller den digitale udgave af artiklen på gymnasieskolen.dk.

Kilde: Gymnasieskolernes Lærerforening

“Eleverne er lige kommet tilbage efter et halvt år ved mester, derfor bruger vi modulet til at komme tilbage på sporet i forhold til det, de har lært før jul. Det er nødvendigt, inden jeg kan gå videre,” fortæller Jette Majland.

Jeg tror ikke, at den type elever, som i dag vælger eux, vil kunne se sig selv i epx.

Jette Majland, lærer, Midtbyens Gymnasium Mercantec

“Jeg går ret målrettet efter, hvad de skal kunne. Indimellem springer jeg emner over, som ikke er absolut nødvendige at lære, selvom de måske godt kunne underbygge noget af det, de skal lære. Det bliver indimellem ‘teaching to test’. Vi vil jo gerne have, at vores eux-elever er stillet nogenlunde ligesom andre gymnasieelever,” siger Jette Majland.

Lærernes bedste råd til politikerne og ministeriet i forhold til den kommende nye uddannelse tager udgangspunkt i udfordringerne på eux:

“Sørg for, at der er en rød tråd gennem uddannelsen og niveauerne. Der vil jo være nogle epx-elever, der skal læse videre, og andre, der ikke skal. Så der er virkelig behov for, at man har det lange lys på, når man planlægger uddannelsen,” påpeger Marianne Daugaard.

I GL’s undersøgelse svarer 82 procent af eux-lærerne, at de vurderer, at det vil være nemmere at nå i mål med epx’ formål, hvis C-fag, der afsluttes på B- og A-niveau, læses

f

af gymnasielærere efter gymnasiale bekendtgørelser.

En stor udfordring på eux vil være den meget forskellige og unge aldersgruppe, som den skal rumme, mener de to lærere.

De håber desuden, at man i planlægningen af epx tager højde for, at det vil være forskellige skoler, der skal have uddannelsen.

” Der må ikke være så mange fag og toninger, at uddannelsen er svær at realisere.

Marianne

Daugaard, lærer, Midtbyens Gymnasium Mercantec

“Uddannelsen skal have de relevante fag, men der må ikke være så mange fag og toninger, at uddannelsen er svær at realisere – for eksempel på jyske skoler uden så stort et opland. Det kan ikke hænge sammen, hvis der er tre elever på et hold og to på et andet hold,” pointerer Marianne Daugaard.

Uigennemtænkt

Børne- og undervisningsministeren har talt en del om, at epx vil få et

blandet lærerværelse, hvor klassiske gymnasielærere skal arbejde sammen med ansatte med andre fagligheder. Det har de været vant til på eux.

“Det er vores erfaring, at samarbejde på tværs tager tid, hvis det skal blive godt. Vi har brugt meget tid på samarbejde mellem eux-lærere og faglærere, også fordi vi gerne ville have mere ud af det, end vi er forpligtede til af bekendtgørelsen. Men det kommer ikke på en uge. Derfor er vores råd, at man skal have respekt for og give tid til, at de forskellige undervisere kan opbygge en relation og et meningsfuldt samarbejde,” siger Marianne Daugaard.

“Det har været en stor fordel for os, at mange eux-lærere sidder i samme afdeling på samme lærerværelse. Vi får drøftet meget og aftalt mange ting i pauserne,” tilføjer Jette Majland.

Det blandede lærerværelse vækker ikke bekymring.

“Det er spændende og inspirerende at arbejde med folk med forskellig baggrund og forskellige erfaringer,” siger Marianne Daugaard.

Hun nævner, at de blandt andet har haft en kollega i eux-teamet, der var uddannet folkeskolelærer.

“Det fungerede godt. Hun kunne noget andet end os pædagogisk og kom for eksempel med en større erfaring med elever, der har mere fysisk energi. Derfor har hun været med til at løfte opgaven med at gøre elever klar til det gymnasiale niveau,” siger Marianne Daugaard.

De to lærere har ja-hatten på i forhold til den nye uddannelse. Sådan oplever de også stemningen blandt deres kolleger.

“Jeg har indtryk af, at de fleste tager det oppefra og ned. Endnu er der jo ikke så meget konkret. Personligt tænker jeg, at det måske kan være meget fedt at prøve noget nyt i den sidste del af mit arbejdsliv,” siger Marianne Daugaard.

Jette Majland nikker, men tilføjer:

“Jeg synes, at forløbet om epx har været lidt for ‘fluffy’. For mig havde det været rart, hvis de havde lavet mere af forarbejdet og tænkt flere tanker, inden de kom ud med nyheden. Det virkede ikke så gennemtænkt, da de kun kom med navnet på uddannelsen og farven på huen.” 1

”Jeg er ikke så bekymret over, at epx-elever skal undervises af lærere med andre kompetencer. Det vigtigste er, at der er enighed om målet,” siger Jette Majland.

GYMNASIESKOLEN.DK

Uddrag af de seneste nyheder

“10 minutters lektielæsning er bedre end ingenting”

På Falkonergården Gymnasium skriver lærerne en lektievejledning til alle lektier, de giver for. Det er både en hjælp og en udfordring for undervisningen.

“Hvad var det, lektien gik ud på?”

Sådan starter Thomas Parente Hartling en mandag morgen sin undervisning med sit 1.g-spanskhold.

“I skulle skimme teksten, så I skulle ikke nødvendigvis have forstået hele lektien.”

En håndfuld elever rækker hånden op for at give deres bud. Eleverne har nemlig foruden en læselektie også fået en instruks i, hvordan de skal læse lektien. Håbet er, at det bliver mere overskueligt at læse lektierne.

På skolen har de i en årrække arbejdet med elevernes læseevne. Det har skolen ifølge formanden for pædagogisk udvalg, Charlotte Housted Steffensen, blandt andet gjort for at støtte op om elevernes lektielæsning.

Hun fortæller, at de på skolen oplevede, at der kunne være meget stor forskel på, hvor forberedte eleverne var, når de mødte op til undervisningen. Derfor valgte skolen sidste år at starte et lektieprojekt, hvor alle lærere på skolen skal indskrive et lektieformål eller en lektieinstruks, hver gang de giver en lektie for.

Thomas Parente Hartling oplever, at flere elever kan deltage i undervisningen.

“10 minutters lektielæsning er bedre end ingenting. Der er en kæmpe forskel på at have læst noget og slet ikke have læst. Den forskel er tit større end at have læst 30 minutter i stedet for 10 minutter.” 1

Det har overrasket mig, hvor meget et ’solo-job’ det faktisk er.

Mette Marie Juhl, lærer Randers Statsskole

Ny karakterskala på vej: Her er lærernes, rektorernes og elevernes forslag

Efter år med kritik af den nuværende 7-trinsskala skal indførelsen af en ny karakterskala diskuteres på Christiansborg. Det glæder Anders Frikke, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), der har arbejdet for en ændring i flere år.

“Vi har fået mange tilbagemeldinger fra lærerne, der står med skalaen i hånden og oplever udfordringer, som de gerne vil have løst. Derfor er vi glade for, at politikerne nu tager fat på det,” siger Anders Frikke.

Regeringen, SF og Dansk Folkeparti indgik i februar en politisk aftale om blandt andet epx, og her blev det også aftalt, at den nuværende karakterskala skal justeres. Forhandlingerne går i gang i det kommende folketingsår.

GL peger især på den manglende nuancering i midten af skalaen – mellem karaktererne 4, 7 og 10 – samt på den omdiskuterede karakter -3, som ifølge Anders Frikke og GL er en unødvendig og hård karakter.

“Karakteren -3 virker pædagogisk hård og bliver i praksis sjældent brugt, selvom den kunne nuancere en ikke-bestået præstation. Den straffer uforholdsmæssigt og sender et meget negativt signal til eleven,” forklarer han.

Også Maja BødtcherHansen, formand for Danske Gymnasier, er glad for, at der nu bliver arbejdet hen imod at få en ny karakterskala. Hun understreger, at en ny skala skal fastholde det faglige niveau og kunne anvendes bredt – både nationalt og internationalt, og hun er enig i Anders Frikkes kritik af karakteren -3.

“Afstanden mellem karaktererne skal være ensartet, og -3 bør afskaffes. Det er en symbolsk, hård karakter, som også påvirker gennemsnittet negativt,” siger hun. 1

Fra artiklen De har lige været ’de nye’ – her er deres bedste råd

CITAT

ANMELDELSER

Vores faste anmelderpanel bedømmer fagbøger og undervisningsmaterialer.

vDen temabog, alle spansklærere har manglet

Fag Spansk

Titel La guerra civil española – La dictadura franquista y la memoria histórica

Forfatter Helene Caprani

Forlag Columbus

Vurdering j j j j j j

Anmelder Kristina Knappe

Underviser i spansk og dansk på Svendborg Gymnasium

La guerra civil española er den temabog om Spanien, du mangler til din spanskundervisning. Bogen leder på sikker vis eleverne igennem perioden op til Den Spanske Borgerkrig, borgerkrigens to fronter mellem los sublevados og los republicanos, Francos diktatur i årtier og den aktuelle situation i Spanien, hvor der stadig er modsatrettede interesser, men også et behov for opgør med mange årtiers undertrykkelse.

Bogen er inddelt i fire kronologiske kapitler, der både indeholder prosa i en passende sværhedsgrad og originalt materiale. Man kan vælge at arbejde med en bestemt periode, fremtrædende personligheder, mere tematisk med for eksempel fokus på kvindernes rolle. Man kan anvende bogens materiale tværfagligt med fag som historie, samfundsfag, dansk, engelsk og tysk. Derudover er bogen rig på SRP-materiale i mange afskygninger. La guerra civil española er på mange måder det prisme, som du kan

give eleverne til at forstå den kompleksitet, som Spanien er.

Den historiske fortælling er rigt understøttet af historiske tekster som taler, breve, plakater, citater og meget autentisk materiale, som for eksempel den lille perle af en tekst på bogens side 78, La Esposa Perfecta, en manual til kvinden fra 1958. Undervejs arbejder eleverne med tekstforståelse, grammatik, ordforråd, billedbeskrivelse, refleksionsopgaver og kreative opgaver. Der er mundtlige øvelser og skriftlige øvelser, der modsvarer opgavetyperne i spanskfagets eksamensform.

Det hele suppleres på bogens hjemmeside med masser af gode og spændende forslag til uddybende arbejde med videomaterialer, litterære citater af Antonio Machado og Federico García Lorca, politiske portrætter, udvalgte temaer, som for eksempel ‘Da bikinien kom til Spanien’, dokumentarfotos, dokumentarfilm og derudover arbejdsforslag til et hav af kendte og mindre kendte film, der kan give enhver spansklærer, erfaren som uerfaren, lyst til at støve filmhylderne af i spanskfagsdepotet og bringe fornyet liv i de gamle filmtravere. Med La guerra civil española har Helene Caprani bygget en bro mellem nyt og gammelt og effektivt udfyldt et gedigent hul i spansklærerens ellers righoldige materialesamling. Tak for det! 1

vVelegnet til både ideudvikling og dybdegående viden

Fag Design og arkitektur, C- og B-niveau

Titel Mesterværker – enfamiliehuset i dansk arkitekturs guldalder

Forfatter Michael Sheridan

Forlag Strandberg Publishing A/S

Vurdering j j j j j q

Anmelder Maria

Stensgård Poulsen

Underviser i design og arkitektur, dansk og billedkunst på Frederikshavn Gymnasium

Den amerikanske arkitekt Michael Sheridan, født 1967, er som følge af sin store kærlighed til dansk bygningskunst forfatteren bag en enestående præsentation af modernismens 14 arkitektoniske mesterværker fra perioden 1950-1962 tegnet af 11 danske arkitekter. Udvalgt, efter at Sheridan havde besøgt mere end 50 danske arkitekttegnede huse.

I forordet indleder Sheridan bogen med at nævne, at danske arkitekter stod bag modernismens mest værdifulde, kulturelle bidrag i perioden 1925-1975. Dette skyldtes evnen til at kombinere danske byggematerialer og håndværkstraditioner ”med nye udenlandske tanker om form og rummelighed”. Herefter indledes kapitlet Det moderne hus i Danmark, hvor især baggrunden for dansk funktionalisme beskrives, ligesom en uddybning af denne gyldne periode i dansk arkitekturhistorie.

Så følger 14 kapitler om arkitekterne bag hver deres helt særegne

boliger, hvor enkelte af arkitekterne selv bor i husene. Ifølge Sheridan var Jørn Utzons hus, færdiggjort til dennes egen familie i 1952, ganske enkelt begyndelsen på den såkaldte guldalder for modernismen i Danmark. Et hus på små 112 kvadratmeter. ”Huset var Utzons første modne værk og blandede indtryk fra et udsøgt miks af kulturer og traditioner i en enkelt bygning, med en styrke og klarhed, som var den et manifest”.

Efter en række kapitler om periodens mest hotte arkitekter: Eva og Henning Koppel, Karen og Ebbe Clemensen, Erik Christian Sørensen, Vilhelm Wohlert, Knud Friis, Arne Jacobsen, Knud Peter Harboe, Halldor Gunnløgsson, Jørgen Bo, Inger og Johannes Exner, slutter bogen med et kapitel om Hanne Kjærholms eget hus. Et hus, hvis harmoni ledsages af ægtefællen, Poul Kjærholms, mange møbeldesign.

Hvert kapitel formidler grundigt plantegninger sammen med de mange smukke fotos og analyser af de karakteristika, som de enkelte arkitekter repræsenterer.

En bog, der er velegnet, når der skal brainstormes og skabes videre ideudvikling i arkitekturopgaver om modernisme på både C- og B-niveau på stx og hf, men også giver en dybdegående og meget nuanceret viden i analysen af de originale såvel detaljer som helheder, der ses i de arkitektoniske værker. Viden, som især kan anvendes af elever på B-niveau og ved udarbejdelse af SSO-opgaver for hf-elever.

Ud over Sheridans slet skjulte passion for dansk arkitektur og fantastiske vidensreservoir er bogen desuden et æstetisk pragtstykke af skøn grafisk opsætning og med mange vidunderlige fotos. 1

vSvær at lægge fra sig – men ikke didaktiseret

Fag Geografi og biologi

Titel Landbruget set fra bilruden

Forfatter Bodil Pedersen

Forlag Frytle

Vurdering j j j j q q

Anmelder Nanna Kamp Frellsen

Underviser i naturgeografi og matematik på

Gladsaxe Gymnasium

Der findes et engelsk udtryk, der siger: Don’t judge the book by its cover. Det kom jeg til, da jeg fik denne bog i hænderne. Da jeg så forsiden, var min tanke, at den så kedelig og uinteressant ud. Det var en bog, jeg måske kunne overveje, hvis jeg havde små børn og skulle på sommerferie i Danmark, for så havde vi noget at tale om på vejen. Da jeg åbnede bogen, var oplevelsen dog en helt anden. Jeg blev grebet af den og måtte bare læse mere. Bogen har en simpel opbygning, hvor de 12 kapitler gennemgår de 12 måneder, og hvad man kan se og opleve på landet i den respektive måned. Hvert kapitel starter med et afsnit som “Kend afgrøderne i januar”. Derudover er bogen fyldt med små faktabokse med ”hvor”, hvilket gør, at det er nemt at finde rundt i både hvor og hvornår. Bogen står meget stærkt på billedsiden. Den er spækket med gode og illustrative

fotos. Vi ved alle, hvordan en kornmark ser ud, men hvis du nogensinde har prøvet at skulle tage et vellignende billede af en kornmark, har du sikkert oplevet, hvor svært det faktisk er. Alle kornmarker har alligevel deres unikke udtryk. Bodil Pedersen har virkelig formået at indfange det generelle udtryk. Hun har også haft blik for, hvordan planter skal fotograferes, så de er nemme at genkende i naturen. Det er en kvalitet, der er svær at beskrive, men nem at genkende, når man ser den.

Ud over de faste elementer er der en lang række informative underkapitler for hver måned, for eksempel: ”Frugtavleren har travlt om vinteren”, ”Når ploven farver jorden hvid”, ”GPS­teologi er en vigtig medhjælper”, ”Brakmarker kan være svære at kende”, ”Byg til øl, gin og whisky”, ”Efterafgrøder skal samle kvælstof op fra jorden”, ”Lavbundsjord og klimagasser”. På den måde er det en bog, der spænder meget vidt og kommer omkring alt fra juletræsproduktion til test af jordbundstyper. Jeg har gennem min egen uddannelse stiftet bekendtskab med en del bøger om dansk landbrug, men jeg er aldrig stødt på en bog, der spændte så bredt, samtidig med at det ikke går ud over dybden. Det eneste, der ikke er med i bogen, er et overblik over den historiske udvikling af dansk landbrug. Det er en samtidsbog, der beskriver forholdene, som de er i dag, og den formår at forholde sig nøgternt

til forskelle mellem økologisk og konventionelt landbrug uden at inddrage nogen former for ideologiske eller politiske holdninger. Det er tydeligt, at der er lagt vægt på, at bogen skal være informativ og beskrivende, og bagest i bogen forefindes en ordliste med fagudtryk.

Det er primært fagene geografi og biologi, bogen er relevant for. Jeg har dog svært ved at se, hvordan den skulle bruges som en egentlig undervisningsbog. Det er i højere grad en opslagsbog. På mit gymnasium kommer alle 1.g­klasser på Danmarkstur i november måned, og her vil det være oplagt at tale med eleverne om, hvad det er, vi ser ud ad togvinduet, mens vi kører gennem det danske landskab.

Undervisning i dansk landbrug har for mit eget vedkommende været baseret på udviklingen i for eksempel afgrødetyper, anvendelse af NKPgødning, hvor tabeller og grafer fylder en del. Denne bog giver viden på et helt andet plan. Bogen giver for eksempel et indblik i forskellige typer af ukrudt. Både flyvehavre og engbrandbæger er ukrudt (og hvis du ikke kender forskellen på disse to planter, er der gode fotos i bogen), men er vidt forskellige. Det er påbudt ved lov, at landmanden skal fjerne flyvehavren, mens mange landmænd frivilligt forsøger at minimere udbredelsen af engbrandbæger, da den er giftig for heste og køer. Den slags ‘detaljer’ er bogen spækket med, og selvom det ikke er decideret undervisningsrelevant, er det stadig med til at kvalificere forståelsen af dansk landbrug, og for mig har det givet et bedre fundament til at tage elever med ud i det danske landskab og kan nu supplere fortællingen om istidslandskabet med arealanvendelse.

Grunden til, at bogen kun får fire ud af seks stjerner, er, at jeg vurderer den som et undervisningsmiddel, og den er ikke didaktiseret, så den er direkte anvendelig. Bogen har ligget fremme på vores sofabord, og alle, som har bladret i den, har ikke kunnet lægge den fra sig igen. Indhold og opsætning drager en til at læse videre, også dem, som ikke er interesseret i landbrug. Se, det er en kvalitet ved en fagbog. 1

vAmbitiøst og simpelt spilkoncept, der kan gøre eleverne klogere

Fag Historie

Titel Historie i spil – rollespil i undervisningen

Forfatter Henrik Tuxen

Forlag Columbus

Vurdering j j j j j q

Anmelder Jakob Sørensen

Underviser i historie på Københavns VUC

Rollespil er en oplagt og givtig måde at engagere eleverne i historiefaget på. Punktum. Henrik Tuxens bog om den måde at undervise på er et rigtig godt afsæt for arbejdsformen. Bogen består af en teoretisk del, hvor principperne bag forklares, dernæst den mere praktiske vejledning, og endelig seks forskellige eksempler på rollespil. Man er med andre ord klar til at gå i gang med det samme.

Teorien er kort fortalt, at eleverne først får baggrundsviden gennem den traditionelle undervisning, dernæst udfører selve rollespillet og endelig reflekterer over det efterfølgende. I praksis anbefales det at afvikle et rollespil sidst i et forløb, så eleverne har så meget viden som muligt, hvilket hæver kvaliteten af rollespillet og dermed udbyttet. Et rollespil kan afvikles på et par moduler, hvor de to faser ‘simulering’ og ‘refleksion’ udspiller sig efter den forudgående opbygning af viden. Konkret sættes eleverne i grupper af cirka fire, der har hver sin rolle i forhold til et historisk dilemma eller problem. Her skal de så spille deres rolle og inddrage viden om personen (der kan være en virkelig person eller en fiktiv) og dermed få forståelse for perioden og så videre. Tuxen åbner også op for at arbejde med fiktive, illustrative begivenheder, men hvorfor skulle man dog det, når historien er fuld af spændende – og faktiske – hændelser?

I bogen er de seks udvalgte eksempler svingende fra ældre tider med valg i den romerske republik og hekseforfølgelse og Augustoprøret og Jordskredsvalget som det nyeste.

Hvert rollespil indeholder en række kilder, en beskrivelse af de fire personer og andet, som klæder eleverne på. Hvordan skal Versaillesfreden landes? Jo, det kan eleverne så diskutere, for eksempel som den tyske forhandler Ulrich von Brockdorff-Rantzau (hvis motto af en eller anden grund er gengivet på engelsk?) eller hans amerikanske, britiske eller franske modparter. Spændende! Det har naturligvis stor betydning, hvilke kilder der stilles til rådighed, og hvordan de præsenteres. Hver person har en kilde med sig, for eksempel har Scavenius sin berømte 8. juli-erklæring fra 1940 under armen, erklæringen er underligt nok kortet ned – den er ellers ordknap nok i forvejen. Den skal så indgå i et dilemma om Augustoprøret 1943, men hvorfor så ikke en senere kilde fra den gode Scavenius? Og statsminister Buhl, der også er en spilbar person, har ikke sin egen ‘stikker-tale’ med, men John Christmas Møllers svar fra det frie London. Hvorfor det, når Christmas Møller ikke er en karakter, der kan spilles?

Det skal imidlertid ikke stå i vejen for et ambitiøst og simpelt spilkoncept, som helt sikkert kan aktivere de unge mennesker og gøre dem klogere, hvis de ellers er med på legen, naturligvis. Jeg har ikke haft lejlighed til at afprøve bogen i undervisningen, men jeg har tidligere observeret tilsvarende aktiviteter, og de kan virkelig noget. Bogen suppleres af elevhæfter til de enkelte rollespil, der indeholder det samme som bogen, bare mere lækkert præsenteret, og der er også ting af hente på bogens hjemmeside. 1

UNDERVISNINGSFORLØB OM TILLID & AI TIL BLACKSAMFUNDSFAGBOX

HVORDAN PÅVIRKES TILLIDEN

TIL OFFENTLIGE INSTITUTIONER, NÅR DE ANVENDER AI?

I Black Box skal eleverne undersøge, om tilliden falder eller stiger, når AI flytter ind i offentlige institutioner.

Indholdet tager afsæt i sociologisk kernestof om samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

» Gratis forløb med fysiske materialer til din undervisning i samfundsfag

» Udviklet i samarbejde med professor Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet og organisationen Dansk IT

» Tre moduler à 90 min.

» Book nu og brug forløbet, når det passer i din undervisning

GYMNASIESKOLEN.DK

Uddrag af de seneste debat- og blogindlæg

Når journalistikken jager skandalen frem for viden og nuancer

Journalist Christian Foldager har i sine seneste artikler i Weekendavisen sat sig for at afdække en række forhold vedrørende gymnasiernes karaktergivning, senest den såkaldte løfteevne – forskellen mellem elevernes baggrundsbestemte forventede karakterer og de karakterer, de faktisk opnår. Det lyder umiddelbart som et relevant emne: Lykkes gymnasierne med at løfte de elever, der har de sværeste odds? Men Foldagers artikler synes i mindre grad at handle om at forstå, hvordan karaktergivning virker i praksis, og langt mere om at finde konflikter og syndebukke. Resultatet er en unuanceret og ret tendentiøs journalistik, der hverken hjælper elever, lærere eller samfundet videre. I sin afdækning af løfteevnebegrebet interesserer han sig udelukkende for eksamenskarakterer med ekstern censur – som om de alene udtrykker sandheden om elevernes faglige niveau. Men hvad med de årskarakterer, der gives på baggrund af det lange, seje træk i undervisningen? 1

AI = rådden hjerne. Kasserollebøjning = frisk hjerne

Hvad skal skolen? Uddanne til livet, sagde Grundtvig. Men hvad betyder det? Én fortolkning er nytteorienteret: Det, som eleverne lærer, skal de umiddelbart kunne anvende ‘ude i samfundet’. En anden fortolkning er mere filosofisk: Livet er mere end arbejde og dagligdag. Jeg kan uden undtagelse sige, at alle de praksisorienterede fag, jeg har haft, var forældede inden sidste time på uddannelsen. Hvis meningen var, at vi skulle kunne noget konkret, var det skønne spildte timer. Når fag som spansk, dansk, historie, latin, matematik, fysik, kemi, musik og idræt er fremragende til at uddanne unge mennesker med, skyldes det, at vi strengt taget lærer dem om en kultur med 2.500 års rødder. Dette er noget, vi faktisk ved noget ret sikkert om. Det er svært at forstå vores samtid og umuligt at forudsige fremtiden, men fortiden kan vi tale klogt og forpligtende om. Samtidig viser al historie, at fremtiden fortsætter tendenser fra fortiden. 1

Replik til STUK

Efter veludført eksamensgerning blev gymnasielærerne i nærværende medie sendt på ferie med en kommentar fra STUK. De ministerielle styrelser fraskriver sig enhver form for ansvar for at medvirke til, at arbejdsbyrden i forbindelse med eksamen bliver jævnet mere rimeligt ud på de enkelte lærere. Styrelsen har en pointe, når den peger på, at de respektive lokale ledelser har en forpligtelse til at gøre en god indsats for at lande de ministerielle eksamensudtræk, så eksamensplanen afstedkommer de bedst mulige arbejdsfordelinger, men det frasiger selvfølgelig ikke ministeriet fra at levere et ordentligt udgangspunkt. Hvert år er der 5­10 procent af lærerne, der rammes hårdt, fordi de i kraft af deres fagprofil har mange eksamener og årsprøver på samme tid, ligesom der kan være tale om, at censorater i netop disse læreres fag ikke kan placeres hos fagkolleger. Henvisningen til, at skolerne blot kan tilpasse lærernes flow af holdafslutninger, så det passer, er i mange tilfælde en urealistisk skrivebordsbetragtning, og der er selvfølgelig mange konkurrerende hensyn af logistiske såvel som relationel karakter, ligesom en praksis. 1

DEBAT

DEBAT

BLOG

Bodil-Marie Gade, forkvinde GL’s uddannelsesudvalg

Anders Sigsgaard Skov, lærer Herning Gymnasium

Poul Dalgaard Jensen, tillidsrepræsentant Vestfyns Gymnasium

Vi overlader ordet til mennesker med noget fagligt på hjerte.

Teori og praksis kan ikke adskilles

Hvis gymnasiets opgave indsnævres til det ‘akademiske’, fastlåses stx i et lærings- og dannelsessyn, som reducerer almendannelsen, mener kronikørerne.

TEKST Rune Valentin Hansen og Birgitte Darger

OM RUNE VALENTIN HANSEN OG BIRGITTE DARGER

Rune Valentin Hansen er lektor på Viby Gymnasium i samfundsfag, dansk og innovation, tidligere læringskonsulent i Børne- og Undervisningsministeriet, uddannelseskonsulent i VIA, projektleder på forlaget Systime og forfatter til en række fag- og didaktikbøger, senest Handlekompetent om fremmelse af bæredygtighedsdidaktik i gymnasiet.

Birgitte Darger er lektor i dansk på Christianshavns Gymnasium og underviser i teoretisk pædagogikum på SDU. Hun har udgivet lærebøger til dansk i gymnasiet, blandt andet baseret på undersøgende litteraturdidaktik, og er redaktør på tidsskriftet Dansknoter, udgivet af Dansklærerforeningen.

Med regeringens meget omdiskuterede udspil til en reform af ungdomsuddannelserne, som blandt andet involverer nedlæggelse af hf samt oprettelsen af en ny praksis- og professionsrettet epx-uddannelse, virker det, som om man, måske i iver efter at profilere og markere forskelle, beskærer de enkelte uddannelsers formål. Fra nogle politikere og debattører har vi hørt argumenter, som bygger på et kunstigt skel mellem det teoretiske, som noget der bor på stx, og det praktiske, der bor på epx. Dermed overses, at læring er en proces, der sker, når vi anvender viden og selv driver vores egne læreprocesser.

I stedet burde man se på og lære af de områder i uddannelserne, hvor det teoretiske allerede kobles med det praktiske. Teori og praksis fungerer måske retorisk som modsætningspar, men i virkelighedens uddannelse/i praksis kan de ikke adskilles. Denne kronik vil pege på styrker i det nuværende gymnasiums formål og undervisning, som ikke må falde af i svinget, når der sættes fart på reformen.

Læring sker gennem erfaring Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye udtalte i forbindelse med lanceringen af reformen af ungdomsuddannelserne i efteråret 2024 om forskellen på stx og epx: “Det ene sted

vil de have en masse højniveau-undervisning og kunne forberede sig til at starte på universitetet. Det andet sted vil man have mere erhvervs-og professionsrettet undervisning” (Dr.dk 8-102024). Og ministeren udtalte et andet sted om epx (og dermed også indirekte om stx): “De fortjener en ungdomsuddannelse, der tager højde for, at ikke alle er gode til at sidde stille, lytte på en lærer og have oldtidskundskab på A-niveau” (Zetland 15-10-2024).

Udtalelserne bunder på sin vis i en fornuftig grundholdning om en arbejdsdeling mellem forskellige typer ungdomsuddannelser, som jo altid har været der, for eksempel mellem eud, stx, hhx og htx. Men ordene om fagene i gymnasiet og didaktikken samme sted trækker tilsyneladende hverken på praktisk erfaring med nutidens skoledag eller på et teoretisk grundlag. Italesættelsen bekymrer, når den vil munde ud i politiske beslutninger. Det kan have nogle ret store konsekvenser for blandt andet det fundament, stx står på, hvis reformen skal bygge på en skarp opdeling mellem det praksis- og professionsrettede og det akademiske.

Et teoretisk grundlag kunne i stedet trække på, at teori og praksis hænger sammen. Læring sker netop gennem erfaring, pegede den klassiske læringsteoretiker John Dewey på, og denne erfaring kan være baseret på oplevelse og tænkning. Læring er en refleksion, der sker, når man erfarer noget. Erfaringen behøver ikke at være direkte kropslig, den kan ske ved læsning af en tekst på fransk eller et matematisk bevis.

Målet er læring, at opnå refleksioner over virkeligheden på et nyt og mere indsigtsfuldt niveau. Fordi dette også er nyttigt for både den enkelte, lige meget hvilket erhverv vedkommende måtte søge – og for samfundet. Deweys tanker er blandt andet videreudviklet hos David Kolb, en teoretiker, som giver inspiration til den undersøgelsesbaserede undervisning.

Vi, undervisere med erfaring fra undervisning på både stx og hf, ser, at kobling mellem teori og praksis sker, når eleverne undersøger sager. Vi ser det i de længerevarende projekter, som udgør de flerfaglige samarbejder, i problembaserede forløb med afsæt i empiri, der undersøges med flere faglige tilgange, i innovative projekter og kreative produktioner, i leg og skabelse med sprog og i eksperimenter i naturvidenskabelige fag.

” Praksisfagligheden er helt grundlæggende for elevernes læring – også på stx. f

Det kan have ret store konsekvenser, hvis reformen skal bygge på en skarp opdeling mellem det praksisog professionsrettede og det akademiske.

Det er vores pointe, at netop i disse situationer i gymnasiets virkelighed lige nu, hvor sager undersøges, og resultater formidles, findes mulighederne for at overskride de politisk opstillede modsætninger og åbne for en tidssvarende dannelse. Både enkeltfagligt og flerfagligt. Ved at lade eleverne samarbejde om at afprøve, omarbejde, rumstere rundt i processer med flere frustrerende faser kan de møde fagligheden gennem udfordringer og komme i dybden med det, der ikke rummer nemme svar.

Bred viden giver kritisk tænkning Også fagpluralismen i gymnasiet har potentialer, som ikke må gå tabt. Den amerikanske journalist og forfatter David Epstein laver i bogen Range – how Generalist Survive in a Specialized World et forsvar for generalisten, der besidder multiple kompetencer og viden, hvorfor det faktisk er det, uddannelsessystemet bør fremme. For eksempel nævner han den schweiziske tennisspiller Roger Federer, som i en relativt sen alder specialiserede sig som tennisspiller og inden det var aktiv i en række andre sportsgrene.

Hvis vi overfører det til gymnasiet, kan vi sige, at de mange forskellige fag, problemstillinger,

tilgange og måder at arbejde på er det, der gør den gymnasiale uddannelse unik. På deres vej gennem gymnasiet møder eleverne en bred faglig viden, opnår kritisk tænkning, bliver inspireret til demokratisk deltagelse og får en etisk og samfundsmæssig forståelse. Dette sker ikke gennem en isoleret akademisk faglighed, men ved, at de møder både historiske, teknologiske, taktile og globale perspektiver, som gør dem til demokratiske medborgere.

Forenklet syn på viden og faglighed

Det bekymrer, hvis reformen ender med at ødelægge de sidste års livgivende og fagligt udfordrende fagsamarbejder og undersøgende didaktikker og i stedet dyrker et uddannelseskonservativt læringssyn funderet i en opfattelse af, at det akademiske står i modsætning til det praktiske. Hos flere debattører på blandt andet LinkedIn kan man læse, at det nu er velkomment, at ‘den praktiske dimension’ forsvinder fra stx og placeres på epx. Det undrer os, hvilke elever man har i sigte med så reduceret en version af uddannelse. Og det klinger også lidt af uddannelsessnobberi. For os at se bunder det i et forenklet syn på viden og faglighed, hvor man glemmer den

grundlæggende læringsteoretiske pointe helt tilbage fra progressive uddannelsesforskere som førnævnte John Dewey og den i dansk didaktisk tradition meget indflydelsesrige Wolfgang Klafki, nemlig at læring er en aktiv og engagerende proces. Læring sker for eksempel gennem faglige aktiviteter, der er relevante og meningsfulde for eleverne, og blandt andet gennem undervisning, hvor eleverne har medbestemmelse og lærer at samarbejde og tage ansvar.

For folk som Dewey og Klafki er uddannelse ikke blot simpel overførsel af viden, men handler i lige så høj grad om at udvikle kritisk tænkning og problemløsningsevner, der kan anvendes i det virkelige liv. Med andre ord er praksisfagligheden helt grundlæggende for elevernes læring – også på stx.

Praksis bør ikke kun bo i epx

For år tilbage var den ene forfatter bag denne kronik på besøg på et norsk gymnasium, hvor de i huset besad både mere teoretiske uddannelser og det, som blev betitlet som ‘yrkesfag’. De havde altså med andre ord fag i huset, som både var klassiske gymnasiefag som matematik, litteratur og historie, og så for eksempel også elinstallatører

og dekoratører. Vi spurgte derfor interesseret, om for eksempel matematik- og fysiklærerne så lavede samarbejder med elinstallatørerne, eller om dansklærerne arbejdede sammen med dekoratørerne, når de nu havde de unikke samarbejdsmuligheder. Men nej. De kunne ikke se mulighederne, og de sad ved hvert deres bord på lærerværelset.

Det kunne ligne situationen nogle steder på gymnasier før 2005-reformen, hvor man samlede sig ved hvert sit bord efter fag og måske ikke fik mulighed for at dele sine hverdagsoplevelser med andre end fagfæller. Når dette sjældent ses i gymnasiet i dag, skyldes det blandt andet de etablerede obligatoriske fagsamarbejder (og klasseteam), som har skabt sammenhænge på tværs. Det er ikke de institutionelle murstensrammer alene, som muliggør fagoverskridende synergi. Meningsfulde samarbejder skal begrundes i læreplanerne og være indkapslet i en dannelse, som samler og ikke skaber modsætninger.

Vi vil hævde, at den fagoverskridende, praksis-teori-koblende, demokratiske dannelse bør være tidens tilbud til alle unge. Praksis skal ikke kun bo i epx, men i alle typer af uddannelse, også dem, der i højere grad er fødekæder mod universitetet. For eksempel har professor Rane Willerslev, som jo i parentes bemærket både er direktør for Nationalmuseet og international topforsker, tidligere i Gymnasieskolen (marts 2017) kritiseret gymnasiet for at være for fokuseret på særfaglighed og glemme, at det, som hans senere forskerkarriere byggede på, var tværfaglighed og evnen til at koble viden fra forskellige områder til hinanden samt arbejde kreativt og innovativt. Og det kunne han også godt tænke sig fyldte mere i gymnasiet.

” Man glemmer den grundlæggende læringsteoretiske pointe helt tilbage fra progressive uddannelsesforskere.

Hinandens forudsætninger

Dette er samtidig et argument, når faglig trivsel er i fokus. Endnu en læringsteoretisk pointe, som bygger videre på John Dewey, og som ses i Deci og Ryans selvbestemmelsesteori og Ane Qvortrups begreb om faglig trivsel, er, at engagerende og motiverende undervisning tager udgangspunkt i elevernes egen undren og nysgerrighed. Læreren bliver en facilitator, der understøtter en faglig viden forankret i elevernes selvinitierede og selvdrevne processer med både teori- og

praksisspørgsmål. Det er selvfølgelig et ideal at nå derhen, men hvis vi ønsker at udvikle elevernes myndighed, karakterdannelse og at gøre dem til demokratiske, handlekompetente medborgere, så kræver det, at vi tør slippe styringen i undervisningen og tilrettelægge den efter, at eleverne ikke er brønde, der skal fyldes, men bål, der skal tændes og ikke må dø ud.

Det er altså dejligt, at praksisfaglighed er noget, som rigtig mange ønsker at fremme på epx, men samtidig paradoksalt, at det så samtidig af og til bombastisk signaleres, at stx nu skal renses for selvsamme. For hvad står der så tilbage? Et docerende læringssyn, hvor faglighed forstås som tankpasserpædagogik og fagsilotænkning? Det kan man frygte. Et reduceret syn på faglighed og læring som noget teoretisk og ‘akademisk’?

Med den hollandske uddannelsesforsker Gert

Biesta kan man sige, at en sådan skoletænkning dyrker kvalifikationer og lader eleverne socialiseres ind i fag og en ensporet skole, uden at der gives plads og værdi til subjektifikation. Det håber vi virkelig ikke, og det er bestemt heller ikke vores

” Eleverne er ikke brønde, der skal fyldes, men bål, der skal tændes og ikke må dø ud.

erfaring, at flertallet af gymnasielærerne på stx oplever, at eleverne motiveres ved undervisning på den måde – heller ikke dem med over 6 i snit. Vi håber, at man i den store reformiver og positioneringskamp fastholder, at alle gymnasiale uddannelser sikrer, at teori og praksis ikke er adskilte, men hinandens forudsætninger. Et sted, hvor eleverne gennem undersøgende processer opnår faglig fordybelse, handlekompetence og driver deres egne læreprocesser. 1

Mød os på

Nyhedsbrevet

Modtager du ikke Gymnasieskolens nyhedsbrev?

På gymnasieskolen.dk kan du tilmelde dig det ugentlige nyhedsbrev og følge med i nyheder, debat og blogindlæg om den gymnasiale verden.

Invitation: Generalforsamling i den demokratiske a-kasse

MA er Danmarks eneste akademiske a-kasse med en direkte medlemsvalgt bestyrelse.

Mød op den 25. november kl. 17.00 til generalforsamling hos Magistrenes A-kasse, Åboulevarden 23, 2. sal på Aarhus-kontoret. Eller vær med digitalt.

Kom gerne allerede kl. 16, og få en uformel snak med bestyrelsen

Har du forslag til dagsorden, skal du sende det til input@ma-kasse.dk senest fire uger før. Du kan rekvirere generalforsamlingsmaterialet tidligst 14 dage før på samme mail. MA yder tilskud til transport til og fra generalforsamlingen og byder ud over den formelle del på et spændende oplæg og en lille forfriskning, hvor du også kan tale mere uformelt med bestyrelsen. Alle medlemmer er velkomne.

Tilmelding på ma-kasse.dk/gf-tilmelding-2025

Oplæg: AI er for vigtigt til at overlades til teknologerne

Oplev Mikkel Flyverbom, professor i kommunikation og digital transformation på CBS, når han tager fat på et af tidens mest omdiskuterede emner – AI.

Med afsæt i sin forskning og policy-erfaring sætter han fokus på behovet for kritisk refleksion, ansvarlig teknologiudvikling og samfundsmæssig forståelse. Han viser, hvorfor fremtiden ikke må formes af teknologerne alene, men kræver, at mange stemmer og fagligheder – også humanister – er med ved bordet.

Glæd dig til et engagerende oplæg, der minder os om, at teknologi kan meget, men ikke uden mennesker af kød og blod.

Mikkel er medlem af Dataetisk Råd og ekspertgruppen for Digital Taskforce for Kunstig Intelligens samt tidligere formand for regeringens Ekspertgruppe om Techgiganter.

Statens Legatbolig i Paris

Der indkaldes hermed til ansøgninger for ophold i Statens legatbolig i Paris for 2026.

Statens legatbolig i Paris administreres af en stiftelse med navn efter boligens givere, Ludvig Preetzmann-Aggerholm og Hustru. Stiftelsens formål er at give danske kunstnere og forskere mulighed for et ophold i Paris.

Ansøgere, hvis projekt har en konkret tilknytning til Paris og/eller Frankrig, vil blive prioriteret.

Lejligheden ligger på 2. sal i et restaureret og lyst ”hotel particulier” i 3, rue de la Perle – midt i Marais-kvarteret.

Den er i to etager (dvs. ikke handicapvenlig) og indeholder opholdsstue, sovealkove, badeværelse og køkken. Lejligheden er fuldt møbleret og udstyret til 2 personer. Huslejen er 2600 Euro pr. måned inkl.

varme, lys, telefon- og internetabonnement (retten til prisjustering forbeholdes).

For at tilgodese flest mulige ansøgere tildeles ophold som regel kun for én måned.

Ansøg

Ansøgninger om ophold i legatboligen i 2026 bedes indsendt senest onsdag den 1. oktober 2025.

Læs mere og find ansøgningsskema her: frankrig.um.dk/da/om-os/statens-legatbolig-ifrankrig/

Tildeling af legatboligen forventes afgjort primo november 2025. Besked om tildeling/afslag vil blive sendt pr. e-mail til samtlige ansøgere.

MINDEORD

Mindeord må højst være på 2.200 enheder inkl. mellemrum og skal sendes til gymnasieskolen@gl.org

Kurt Zimmermann d 19442025

Kurt var et usædvanligt godt menneske, uden svig og altid imødekommende, som han huskes af både elever og kolleger.

Hans opvækst hos en enlig mor var præget af kærlighed og nøjsomhed, fortalte han selv. På Christianshavns

Gymnasium traf han sin kommende kone, Annette, og sammen læste de tysk og engelsk på Københavns Universitet, med ophold i Wien og England undervejs.

Kurt fik ansættelse på Roskilde Katedralskole i 1971, blev hurtigt boginspektor, senere administrativ inspektor. Fra 1984 til 1999 var han rektor på RKS, 15 gode år for skolen, et arbejde, som han varetog med stor omhu, men som også gjorde indhug på hans helbred. Efter sin fratrædelse og til sin pensionering var han en meget afholdt lærer på Roskilde Gymnasium.

Hans pensionisttilværelse i et nyt hus sammen med Annette blev for kort, da hun døde efter lang tids sygdom. Han var en uovertruffen god ven.

Karen Laugesen og Esben Andreasen Tidligere kolleger på Roskilde Katedralskole

KONFERENCE

Hvordan kan vi på ungdomsuddannelserne styrke elevernes karakterdannelse og give plads til elevers deltagelse fagligt og socialt?

En dag med nye perspektiver · inspiration · workshops · sparring

Torsdag 13. november 2025

Kl. 9.30 – 16.00

Brorsonsvej 2, 7400 Herning

OPLÆGSHOLDERE

Jonas Norgaard Mortensen

Center for Karakterdannelse

Anke Piekut

Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab

Konference Karakterdannelse og deltagelsesmuligheder

Mere i løn kræver, at vi taler sammen om løn

Vi vil alle gerne have en god løn. Den skal tikke ind sidst på måneden, og vi skal opleve, at den er retfærdig, i forhold til det kollegerne tjener. Men virkeligheden er forskellig: På nogle skoler er løn noget, man aldrig nævner på lærerværelset, mens man på andre skoler ved, hvad alle tjener.

I GL har repræsentantskabet – alle GL’s tillidsrepræsentanter – besluttet, at vi skal arbejde for mere åbenhed om løn. Derfor begynder vi her i efteråret en lønkampagne, som opfordrer alle tillidsrepræsentanter til at arrangere et møde på lærerværelset, hvor kollegerne sammen drøfter, hvordan man på skolen kan skabe gennemsigtighed og arbejde for at få mere i løn. Kampagnen begynder på de erhvervsgymnasiale gymnasier og fortsætter derefter på de almene gymnasier, hf og VUC.

Hvorfor tale åbent om løn? Jeg ved godt, at løn kan opleves som privat, og for nogle kan det føles grænseoverskridende, at kollegerne ved, hvad man tjener. Men forskningen viser, at det kun er arbejdsgiver, der har fordel af, at vi ikke kender hinandens løn. Når ingen ved, hvad andre får, kan ledelsen lettere spille os ud mod hinanden – og dermed holde lønnen nede.

Det er netop derfor, at nogle private arbejdsgivere direkte forbyder medarbejdere at tale om løn. Men et nyt EU-direktiv, som træder i kraft næste år, ændrer spillereglerne: Forventeligt får vi fremover indsigt i, hvordan lønnen fastsættes, og hvordan vores løn ligger i forhold til kollegernes. Det betyder, at ledelsen skal kunne forklare forskelle – og vi får et stærkere fælles afsæt for at kræve forbedringer.

Samtalen giver styrke

Når vi taler åbent om løn på lærerværelset, får vi et fælles grundlag for at give tillidsrepræsentanten et mandat til lønforhandlingerne. Det får TR til at stå stærkere. Når TR går ind i en lønforhandling med ledelsen, gør det en kæmpe forskel at have opbakning fra hele kollegiet.

Et fælles pres er noget af det mest virkningsfulde, vi har. Det handler ikke om at udstille den enkeltes løn, men om at bruge gennemsigtighed til at sikre, at vi som gruppe får mere ud af lønmidlerne.

Til dig, der er tillidsrepræsentant Jeg ved, at mange TR’er kan føle usikkerhed ved at tage initiativ til en samtale om løn: ”Hvordan reagerer kollegerne? “Gør jeg nogen utilpasse?” ”Er prikskemaet ikke nok?” Det er ikke din opgave at have alle svarene. Din opgave er at åbne døren for, at kollegerne kan tale sammen. Ønsker I, at en fra hovedbestyrelsen eller sekretariatet deltager i jeres samtale, kigger vi gerne forbi.

Lad os tage samtalen

At gøre løn mindre tabubelagt handler i sidste ende om retfærdighed og styrke. Jo mere vi taler åbent om løn, jo bedre står vi i forhandlingerne. Og jo stærkere vi står sammen, jo bedre rygstød giver vi vores TR, når der skal forhandles løn. Så lad os tage samtalen på lærerværelset. Sammenhold giver styrke.

GL’s formand Anders Frikke

BREVKASSEN

Gymnasieskolen bringer de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne. Har du et godt spørgsmål? Send det til gymnasieskolen@gl.org h UNDERVISNING

sSine Rønberg Hansen, konsulent i GL, svarer

Sine Rønberg Hansen & Tina Barming

Bekymringer for fremtiden

På vores skole har elevoptaget været faldende i flere år, og det har lagt et økonomisk pres på skolen. Vi ved også, at epx åbner dørene i 2030, og at det sandsynligvis vil betyde endnu færre elever her hos os – og måske at nogle fag får det rigtig svært. Det bekymrer mig og mine kolleger, og det er ofte et emne på lærerværelset: Hvad sker der med vores fag, og hvordan ser vores jobmuligheder ud i fremtiden?

Kan GL være med til at skabe lidt klarhed over, hvordan fremtiden ser ud for vores arbejde og fag?

Der er stadig mange spørgsmål i forhold til epx, fagrække og så videre, som vi endnu ikke kender svaret på. I løbet af efteråret skal den nedsatte epx-ekspertgruppe formulere en række anbefalinger til uddannelsens struktur og indhold. Politikerne skal efterfølgende tage stilling til anbefalingerne, og GL forventer, at vi ved langt mere med sikkerhed i begyndelsen af 2026. Men det er rettidig omhu, at I allerede nu taler sammen og forholder jer til fremtiden.

GL kan komme ud til jer og holde et skolemøde, hvor den samtale kan blive kvalificeret. Vi kan for eksempel tale om gymnasielæreres kompetencer – alt det, I kan – og også lidt om jobmuligheder på det akademiske arbejdsmarked generelt. GL arbejder

sTina Barming, konsulent i GL, svarer

Må lønoplysninger offentliggøres?

Jeg skriver til jer, fordi min tillidsrepræsentant har annonceret, at hun i forbindelse med vores næste lokallønsforhandling har tænkt sig at offentliggøre alle medlemmernes lønoplysninger. Det, synes jeg faktisk, er en virkelig dårlig ide, og mit spørgsmål er, om hun overhovedet må det.

Det korte svar er: Ja, det må hun gerne, når bare hun alene offentliggør oplysningerne til de lærere, der er ansat inden for overenskomsten.

Jeg kan supplerende oplyse, at det også er GL’s officielle politik, at der skal være åbenhed om løn, og at det i efteråret 2024 blev besluttet, at der skal arbejdes strategisk for, at der skal være åbenhed på skolerne. Herudover kommer der også snart EU-lovgivning, der fastlægger større grad af åbenhed for offentligt ansatte.

for, at I som lærere oplever at have handlemuligheder i jeres arbejdsliv. Et skolemøde kan derfor både handle om jeres individuelle muligheder hver især og om jeres fælles, kollektive handlemuligheder på lærerværelset.

Endelig tilbyder GL også individuel karrieresparring. Det kan du læse mere om på gl.org under overskriften "Brug GL til karrieresparring". 1

Når GL som fagforening arbejder for åbenhed, er det blandt andet på baggrund af forskning, der dokumenterer, at åbenhed generelt medfører et højere lønniveau, men det er også for at synliggøre, om der er forskelle i løn for eksempel på alder og køn, samt for at undgå mytedannelser. 1

GL EFTERUDDANNELSE

Tilmelding www.gl.org/GLE. Kontakt GL-E på gl-e@gl.org eller telefon 33 29 09 00. Se flere kurser for lærere og ledere på www.gl.org/GLE.

Styrk din klasseledelse, og få mere faglig trivsel

3 TID OG STED Kurset afholdes den 21. oktober 2025 i Odense og den 22. januar 2026 i København K

7 UDBYDER

GL-E i samarbejde med Danske Gymnasier

Skrivedidaktisk brug af chatbots

3 TID OG STED

Kurset afholdes

den 23. oktober 2025

i Aarhus C

7 UDBYDER

GL-E

SU-grundkursus for alle SU-medlemmer på gymnasierne

3 TID OG STED Kurset afholdes den 30. oktober 2025 i København V

7 UDBYDER

GL-E, Danske Gymnasier og Samarbejdssekretariatet

På kurset lærer du praksisnære, pædagogiske, didaktiske og frem for alt konkrete værktøjer til at styrke din klasseledelse, så du i højere grad kan håndtere udfordringerne i klasserummet og dermed skabe bedre faglig trivsel og fællesskab. Den aktuelle forskning angiver mange grunde til, at klasser og elever trives dårligt, hvorfor kurset fokuserer på metoder til at rammesætte samtalen i klassen og til at støtte op om individuel fordybelse og faglig hukommelse. Med udgangspunkt i anerkendte metoder inden for udviklingspsykologien opstiller kurset konkrete pejlemærker for god undervisning, som forskningen har vist skaber mere faglig

trivsel. Afsættet er en dynamisk matrix med ni undersøgelsesfelter, der kortlægger en undervisningssituation og samtidig hjælper med at reducere den komplekse opgave med at skabe kontakt, styre en samtale og ikke mindst føre en emotionelt skrøbelig samtale i en faglig situation. Du vil få aktuel viden om unges trivsel i dag, metoder til at analysere egen klasse, kommunikative redskaber til at arbejde direkte med klassens trivsel og læren og konkrete bud på klasseledelsestiltag.

Kurset tilbydes også skolebaseret. Kontakt GL-E via gl-e@gl.org for tilbud.

Dette kursus fokuserer på at udforske relationen mellem skrivning og læring i sprogmodellernes tid. Ved at undersøge, hvordan kunstig intelligens, i form af generativ AI, kan inddrages med et pædagogisk formål i fag, hvor skriftlighed spiller en stor rolle, er kursets formål at udvikle, afprøve og evaluere konkrete undervisningsaktiviteter i kombination med chatbots og med afsæt i skrivepædagogisk teori. I løbet af kursets fire timer vil du få en opdateret indsigt

i udvalgte chatbots funktionaliteter og anvendelsesområder, blive introduceret til konkrete eksempler på, hvordan chatbots er anvendt i fagene dansk, engelsk, samfundsfag og historie, få et indblik i produktive måder at interagere med chatbots (’prompt engineering’) på og få lejlighed til at planlægge, hvordan du kan afprøve og evaluere en mindre undervisningsaktivitet, der inddrager chatbots i en skrivepædagogisk kontekst.

Formålet med dette kursus er at tilbyde nyvalgte SU-medlemmer en branchenær SU-uddannelse. Medlemmer af samarbejdsudvalg skal efter § 11 i Samarbejdsaftalen have tilbudt et kursus inden for de første seks måneder efter udpegningen. GL og Danske Gymnasier er enige om, at det er vigtigt, at der udbydes et kursus rettet mod gymnasieverdenen med deltagelse af såvel ledelses- som medarbejdersiden for at skabe en fælles forståelse og platform for arbejdet i SU.

Gennem SU-grundkurset bliver du bevidst om din rolle som SU-medlem, og du får en grundlæggende forståelse for samarbejdsudvalgets arbejde og opgaver på en gymnasiearbejdsplads. Du får også indblik i samarbejdets muligheder og begrænsninger samt bliver bevidst om de holdninger, der kan føre til et bedre samarbejde. Kurset tager afsæt i SU’s hverdag i gymnasieverdenen og bygger på en høj grad af deltageraktivitet. Der vil blandt andet være gruppeøvelser, hvor du får mulighed for at afprøve og drøfte synspunkter og erfaringer fra gymnasierne som arbejdsplads.

Undervisning for bæredygtig udvikling

3 TID OG STED

Kurset afholdes

den 29. oktober 2025

i København K

7 UDBYDER

GL-E

Bliv klar til seksualundervisning

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 4. november 2025 i København K

7 UDBYDER

GL-E

Kreative og samskabende arbejdsformer

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 6. november 2025 i København V

7 UDBYDER

GL-E

3 TID OG STED Kurset afholdes den 14. november 2025

i København K

7 UDBYDER

Vores samfundsmodel og ikke mindst uddannelsessystemer er i denne tid udfordret af økologisk krise og klimaforandringer. Men bæredygtighedstænkning og den store politiske interesse for verdensmål kan give spændende åbninger for udvikling af nye pædagogiske og didaktiske tilgange og samarbejdsformer. Dette kursus lægger ud med en introduktion til centrale pointer og begreber fra den pædagogiske forskning om uddannelse og bæredygtighed. På baggrund af en fælles erfaringsopsamling omkring udfordringer med at sætte bæredygtighed på

På landets gymnasiale uddannelser arbejdes der på at omsætte lovkravet om obligatorisk seksualundervisning til undervisningsindsatser for gymnasieelever. Men hvordan skal det organiseres på skolen? Hvem skal stå for undervisningen? Hvordan skaber man tryghed for både sig selv og eleverne i undervisningen? Og hvordan underviser man i grænser og samtykke eller kønsidentitet? Gennem en veksling mellem oplæg, afprøvning af forskellige øvelser og individuelle og fælles refleksioner vil du på dette kursus få inspiration til at organisere seksualundervisningen i og uden for fagene

dagsordenen i forskellige fagområder vil vi herefter diskutere og afprøve pædagogiske og didaktiske tilgange til bæredygtighed. Vi sætter blandt andet fokus på kompleksitet, dilemmaer og ’wicked problems’, på antropocæn pædagogik og på hel-institutionstænkning. Kurset er bygget op om fælles oplæg og øvelser samt diskussioner i mindre grupper og foregår delvist i uderummet og lægger op til at kombinere abstrakt og kritisk refleksion med konkrete, praktiske erfaringer og handlinger.

Elever i en klasse kan være meget forskellige, og der kan være stor forskel på, hvor meget hver elev bidrager med og lærer fagligt. Særligt de demotiverede elever kan kræve mange ressourcer, men disse elever har også et stort uforløst potentiale. Det kan være hensigtsmæssigt en gang imellem at integrere kreative og samskabende arbejdsformer, så alle elever bliver udfordret uanset fagligt niveau og foretrukne måder at lære på. Når en elev oplever at kunne bidrage positivt og have betydning, fremmer

På dette kursus lærer du at bygge dine egne machine learning-modeller og afprøver nyudviklet undervisningsmateriale. Kurset introducerer dig til AI som en ny analysemetode i naturvidenskab og viser, hvordan teknologien kan integreres i undervisningen. Du arbejder med en konkret case fra bioinformatik, hvor DNA-data bruges til at forudsige alder og udseende hos

på skolen. Der vil være fokus på både de elementer af området, som kan integreres i den faglige og tværfaglige undervisning, og den del, der knytter an til uddannelsens generelle sigte på at fremme trivsel, fællesskaber og dannelse. Du vil derudover få konkrete værktøjer og materialer til planlægning med dine kolleger, metoder til at skabe et tryggere rum for både elever og lærere, viden om forskellige faglige/didaktiske tilgange til seksualundervisning, viden om centrale undervisningstemaer inden for seksuel sundhed og inspiration og forslag til konkrete undervisningsforløb og øvelser.

det både den enkelte elevs trivsel og faglige læring og fællesskabet.

Kurset giver dig inspiration til 10 forskellige og kreative arbejdsformer, som alle er funderet i formidling af faglig viden, indeholder gode muligheder for differentiering og styrkelse af læringsfællesskabet, tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger for indlæring og giver eleverne mulighed for at være kreative, have øjenkontakt, argumentere og ideudvikle.

personer bag DNA-spor. Du bliver desuden introduceret til gratis undervisningsmateriale fra dataekspeditioner.dk, udviklet på Københavns Universitet. Materialet er specifikt designet til gymnasieniveau og giver dig mulighed for at lave engagerende forløb i både naturvidenskabelige fag og matematik.

Lær at anvende AI og machine learning

Efteruddannelsespulje på 50 millioner kroner

Sidste år uddelte Novo Nordisk Fonden 966 bevillinger til efteruddannelse af lærere. I år er puljen fordoblet.

Novo Nordisk Fonden har igen åbnet en efteruddannelsespulje for lærere, der underviser i naturvidenskab og matematik i grundskolen og gymnasiet.

Lærere kan søge om støtte til at deltage i selvvalgte, korte efteruddannelseskurser i relation til deres fagområde. Kurserne har til formål at skabe faglig eller fagdidaktisk inspiration, og kursisterne introduceres for konkrete værktøjer og undervisningsressourcer.

Ambitionen med efteruddannelsespuljen er at understøtte lærere i deres løbende faglige udvikling, til inspiration for deres elever, og på den måde at være med til at styrke undervisningen i naturvidenskab og matematik.

De 83 kurser handler om undervisning i alt fra kunstig intelligens, kvanteteknologier og teknologiforståelse til klima, biodiversitet, indlandsis og feltarbejde.

Ansøgningsfristen er den 23. oktober 2025. Kurserne, der kan søges om støtte til, afholdes i skoleåret 2026/2027.

Støtten dækker kursusafgift samt vikardækning/løntimer for op til fem kursusdage. Derudover ydes der vikardækning/løntimer for tre dage, så man efter endt kursus har mulighed for at udvikle egen undervisning eller vidensdele og samarbejde med kolleger på ens uddannelsesinstitution.

Læs mere om efteruddannelsespuljen og ansøgningsprocessen på novonordiskfonden.dk

OM NOVO NORDISK FONDEN Novo Nordisk Fonden blev etableret i 1924 som en dansk erhvervsdrivende fond, der støtter videnskabelige, humanitære og sociale formål. Fondens vision er at fremme menneskers sundhed samt samfundets og planetens bæredygtighed. Fonden arbejder for at styrke forskning og innovation inden for forebyggelse og behandling af kardiometaboliske sygdomme samt infektionssygdomme. Derudover søger den at bidrage til udvikling af viden og løsninger, der understøtter den grønne omstilling af samfundet. novonordiskfonden.dk/da

STUDIEREJSE?

Lad os hjælpe - vi har mere end 35 års erfaring i at skræddersy studierejser til hele verden!

Nysgerrig på mere?

DEN FEDESTE STUDIETUR

I HJERTET AF KØBENHAVN

Giv din gymnasieklasse en studietur, der sparker r...!

Vi har over 20 års erfaring med håndtering af skolegrupper og gør det derfor nemt for dig at arrangere studieturen til København. Hos os bor I lige i hjertet af byen, i gå afstand fra Hovedbanegården. Vi skræddersyer jeres ophold, så det passer helt efter jeres ønsker - og skulle I have behov, hjælper vi også gerne med koordinering af buskørsel, råd om sightseeing, plan lægning af måltider og madpakker med mere.

TIP! Book en studietur uden for sæson og få en ekstra god pris. Send os en mail.

VI ANBEFALER! En rundtur med vores samarbejdspartner Gadens Stemmer. gb@cphhostel.dk

Tag de unge med på studietur, uden besvær og til gode priser

Se ture og priser:

Ring til os på 65 65 65 63

Skriv til group@benns.dk

eller læs mere på www.benns.dk

Hos BENNS gør vi det nemt at tage gymnasieklassen med på studietur. Med en personlig rejsekonsulent tager vi os af alt det praktiske – fra planlægning og transport til aktiviteter og budget

Derfor bør du booke hos os:

Få din egen personlige rejsekonsulent

Skræddersyet pakkeløsning til jeres behov

Stort udvalg af faglige studiebesøg

Fuld tryghed - vi har 24/7 nødtelefon

Vi står for det praktiske og tidskrævende

Synes du også, at studieturen kan være en rigtig tidsrøver?

STUDIETURE TIL HELE VERDEN

Det kræver tid og ressourcer at planlægge en studietur for gymnasieklassen. KILROY gør det nemt! Vi tager hånd om alt fra destinationen, overnatning og transport til aktiviteter og praktiske detaljer - uden at overskride dit budget!

BERLIN

Fra 1.175 DKK

Bus & Hostel - 3 dage/2 nætter

LISSABON

Fra 3.495 DKK

Fly & hostel - 5 dage/4 nætter

Ring til os på: +45 70 22 05 35 grupperejser@kilroy.dk

www.kilroy.dk/studieture på Trustpilot

Ovenstående priser er fra-priser i kr. pr. person og inkluderer transport, overnatning, 24 timers vagttelefon og afgift til Rejsegarantifonden. Vi tager forbehold for prisændringer.

Se flere priser og destinationer:

NEW YORK

Fra 5.175 DKK

Fly & hostel - 7 dage

Studierejser 2026

Start planlægningen af studierejsen 2026 med et uforpligtende og skræddersyet tilbud.

Vores team af erfarne rejserådgivere sidder klar til at hjælpe med jeres næste studierejse - næsten uanset hvor den går hen!

Erfarne rejserådgivere

Hos AlfA Travel møder du nogle af branchens allermest erfarne rejserådgivere.

De sidder klar med sparring og gode råd til jeres næste studierejse. Vi skræddersyer alle tilbud præcis efter jeres ønsker. Ring helt uforpligtende idag.

Oplev Barcelona

Inkl.

Oplev Stockholm

Inkl. 4 overnatninger, togrejse t/r og morgenmad

Oplev Prag Inkl.

Oplev Færøerne

Inkl.

Morten, Christian, Brian og Sanne

Ring til os direkte:

STUDIETURE

Gennem mere end 20 år har vi specialiseret os i at arrangere studierejser for ungdomsskoler, 10. kl. centre, gymnasier, handelsskoler, efterskoler, folkeskoler, mv.

Kort sagt alle former for ungdomsrejser. Vi er specialister på området og skræddersyr efter jeres ønsker og behov.

Priseksempler på studieture

DUBLIN fra kr. 3.095,-

BRUXELLES fra kr. 1.695,-

BARCELONA fra kr. 2.995,-

KRAKOW fra kr. 2.260,-

ATHEN fra kr. 3.185,-

GDANSK fra kr. 1.960,-

Vi arrangerer studieture overalt i Europa

Mads Rangvid

-

OG NU

California

MANGE FLERE TRYKTE BØGER PÅ VEJ

Stakken af trykte bøger vokser støt, og i løbet af 2025 udkommer hele 40 af slagsen.

Har du allerede haft fingrene i en af de nye analoge titler? Der er noget til de fleste fag – og der er mange flere på vej. Vi sender løbende bogpakker med frieksemplarer ud til alle gymnasier, så hold øje med posten.