Gymnasieskolen #3 2025

SEJLADS GØR SIDSE TIL

EN GLADERE GYMNASIELÆRER

Tema om arbejdsglæde

Tryghed til dig og din familie

I årene, hvor du sparer op til din pension, er du dækket af gode forsikringer hos AkademikerPension, hvis du bliver alvorligt syg eller får nedsat din erhvervsevne.

Vi sætter fokus på forebyggelse af blandt andet stress, og med Ansvarlig Sundhedsordning har du gratis adgang til kiropraktor, fysioterapeut, psykolog og andre behandlere.

AkademikerPension er skabt af akademikere til akademikere, hvor fællesskabet tager hånd om den enkelte.

Få overblik på akademikerpension.dk/min-pension

INDHOLD

KRONIK

S. 4 Leder Arbejdsglæde i en usikker tid

S. 6 Nyhed

Svært for nyuddannede at få foden indenfor

S. 8 + 26 + 37 Gymnasieskolen.dk

S. 10 Tema Arbejdsglæde

S. 29 Lærerliv

“Det kræver blod, sved og tårer at få enderne til at nå sammen”

S. 30 Udsyn

Hvis vi skal redde verden, skal vi holde af den

S. 38 Udfordret

“Vi har virkelig prøvet. Men det er ikke lykkedes”

S. 44 Anmeldelser

S. 48 Kronik

S. 52 GL’s sider

S. 56 Mindeord

NYHED

Svært for nyuddannede at få foden indenfor

Erfaringer fra et projekt til gruppearbejdets forskønnelse 6

UDSYN

Hvis vi skal redde verden, skal vi holde af den

TEMA

kræver blod, sved og tårer at få enderne til at nå sammen”

UDFORDRET

“Vi har virkelig prøvet. Men det er ikke lykkedes”

S. 4

Forside: Rie

Neuchs |

Tryk: Stibo Complete |

Oplag: 14.500 |

Tilmeldt Fagpressens Medie

Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Næste deadline: 20. august 2025.

Rejse-, stillingsog forretningsannoncer: Kasper Kristensen, Stibo Complete Mediaservice, telefon: 76 10 11 44, kakr@stibo.com | Design og koncept: Creative ZOO, www.creativezoo.dk

|

• Johan Rasmussen, johan@gl.org

• Ida Abildtrup, iab@gl.org |

Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk

|

Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes

Lærerforening |

Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org

• Tina Rasmussen, tina@gl.org

• Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org

Arbejdsglæde i en usikker tid

Når disse linjer læses, er endnu et skoleår ved at være slut. Og endnu et begivenhedsrigt af slagsen, fristes man til at sige.

Det kunne have handlet om det amerikanske præsidentvalg, de fortsatte og tragiske krige rundtomkring eller pave Frans’ død. Men det er naturligvis først og fremmest epx-aftalen og de dønninger, den har bragt med sig i det danske ungdomsuddannelsesfarvand, jeg her hentyder til.

Der er stadig mange uklarheder og jo stadig fem år, til reformen træder i kraft. Tid går dog som bekendt hurtigt og nogle gange ubønhørligt, og der er ikke noget at sige til, at de dele af sektoren, der står foran enten bogstaveligt eller de facto-ophør, er en smule bekymrede og foruroligede ved fremtiden. Tilmed på et jobmarked, der for gymnasielærernes vedkommende ikke just boomer i disse år efter perioder med nedskæringer og nu faldende ungdomsårgange. Om den nye epx-uddannelse så går hen og bliver en spilændrer (jeg tillader mig her at bruge en uvant dansk ordkonstruktion i min sproglige konservatismes afvisning af anglicismer og min betænkelighed ved det danske sprogs domænetab), som undervisningsministeren gerne antyder – dog med det forbehold, at der kommer andre faggrupper ind på lærerværelserne også – må tiden vise.

Alligevel oparbejder de danske gymnasielærere i denne usikkerhed

en generel imponerende arbejdsglæde, som har baggrund i deres fag, i samværet med kolleger og elever og sidstnævntes progression, men også i de muligheder, som jobbet nogle gange byder på i form af fleksibilitet og udviklingsmuligheder.

Det kan du læse mere om i vores tema om arbejdsglæde i denne ‘sommerudgave’ af Gymnasieskolen.

Jeg vil gerne benytte tidspunktet til på vegne af hele redaktionen at sige tak for endnu et semester til både læsere, kilder og alle de medlemmer, der hver dag går på arbejde og leverer et kæmpe stykke arbejde for de unges og vores samfunds fremtid.

I og jeres familier ønskes en rigtig god og velfortjent sommerferie.

Morten Jest Chefredaktør

Book en workshop

Få besøg af vores erfarne projektledere og hør bl.a. om:

• gode fif til samspillet mellem digitale og analoge læremidler

• nye udgivelser specifikt til din faggruppe

• didaktiske og multimodale muligheder, fx vores AI-interaktiviteter.

Vi kommer gratis ud på jeres skole og tilpasser oplægget efter jeres ønsker og behov.

Læs mere på systime.dk/workshops

Svært for nyuddannede at få foden indenfor

Det er blevet sværere at få et job som gymnasielærer i en række fag, lyder vurderingen fra sektoren. Samtidig mangler der lærere i profilfag på hhx og htx.

Note: GL-medlemmer, 2025 500 ANSØGERE TIL ET JOBOPSLAG:

Et håndtryk og en underskrevet ansættelseskontrakt som gymnasielærer bliver for mange ansøgere ved drømmen.

For kandidater med fag som historie, dansk, religion og samfundsfag er der mange konkurrenter til at få et job i gymnasiesektoren. Og er man nyuddannet uden undervisererfaring, er det endnu sværere at lande et job.

Det bekræfter både Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og lederforeningerne.

”Selv velkvalificerede lærere med pædagogikum, flere års undervisningserfaring og erfaring med at løse for eksempel udviklingsopgaver bliver ikke kaldt til samtale,” siger Sine Rønberg Hansen, som er konsulent og karriererådgiver i GL.

Hun beskriver helt overordnet jobmarkedet for sektoren som status quo eller en kronisk tilstand, hvor kandidater inden for især de humanistiske og kunstneriske fag har svært ved at få et job. Dog er der store lokale forskelle.

”For nogle er det svært at skifte job. Jeg taler med lærere, som har lyst til at prøve noget nyt efter 10 år det samme sted, men som har svært ved at få et nyt job. På den måde stivner jobmarkedet lidt, og det presser lærerne,” siger Sine Rønberg Hansen.

Færre ansatte

Der er flere årsager til, at jobsøgningen er op ad bakke for mange. En af de væsentligste er, at

der er blevet færre ansatte på især de almene gymnasier.

I dag er der omkring 1.300 færre GL-medlemmer målt i årsværk ansat på stx/hf-skoler end for seks år siden, mens tallet for erhvervsgymnasier er gået minimalt i vejret. Ikke overraskende er tilgangen af elever i samme periode også faldet, og ungdomsårgangene bliver mindre frem mod 2030.

Mættet jobmarked

Fra 2016 til 2019 blev der skåret kraftigt ned i sektoren på grund af omprioriteringsbidraget, og flere lærere mistede jobbet i den periode. Det har alt sammen været med til at mætte

LÆRERE

2025: 10.930

2019: 12.200

Note: Målt i årsværk blandt GL-medlemmer

Ledige: 396

Vikarer: 925

TEKST Johan Rasmussen

AF ELEVER PR. ÅR

Kilde: UVM - Uddannelsesstatistik

jobmarkedet for gymnasielærere især med humanistiske fag.

”Selv et lille fald i antallet af elever akkumulerer over få år og betyder også en væsentlig nedgang af lærere. Det betyder til gengæld, at vi kan rekruttere lærere med både pædagogikum og erfaring. Ulempen er, at det er sværere for nyuddannede at få et job,” siger Niels Yde, som er formand for Gymnasieudvalget i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne og direktør for Learnmark Horsens.

Institutionen har modtaget 256 ansøgere til seks lærerjob på gymnasiet til næste skoleår.

”Det er flere ansøgere, end vi har fået tidligere, og kvaliteten af ansøgerne er også højere,” fortæller Niels Yde. Mens direktøren sidder med et luksusproblem, når der skal ansættes en ny lærer i eksempelvis dansk, så er det straks meget sværere i profilfagene på de erhvervsgymnasiale uddannelser.

I profilfagene skal læreren have to års relevant erhvervserfaring og leve op til fagets faglige mindstekrav. Ifølge Niels Yde kan det sidste være kompliceret at få til at gå op.

”Det er eksempelvis ikke nødvendigvis nok at have en cand.jur. for at undervise i erhvervsjura på hhx. Derfor skal mange nyansatte i profilfag starte med at have kurser på universitetet, og det gør det ekstra udfordrende at få nok lærere i sektoren,” siger Niels Yde.

Erfarne rykker frem i køen Lærere i matematik, tysk, fysik og få andre fag er også en mangelvare i gymnasiet, men ellers er tendensen,

at der er mange ansøgere til gymnasielærerjob i de større byer.

Det bekræfter formand for Danske Gymnasier og rektor på Frederiksberg Gymnasium Maja Bødtcher-Hansen.

”I flere fag er der mange ansøgere, når der bliver slået stillinger op. Vi har fået knap 500 ansøgere til et opslag med stillinger til næste skoleår,” siger hun.

Blandt de nyansatte på Frederiksberg Gymnasium havde flere undervisningserfaring og pædagogikum. Det bekræfter, at det kan være svært som nyuddannet at få et job som gymnasielærer.

”Alt andet lige er det bedre at have undervisningserfaring, når du søger job. Det skinner igennem, at du har

stået i klasserummet, og at du trives med unge mennesker, når du sidder til en samtale,” siger Maja BødtcherHansen.

Hun opfordrer nyuddannede til at søge bredt inden for alle skoleformer og også søge ude i landet.

Hvad betyder epx?

Jess Lindholm Hammelsvang er medlem af GL’s hovedbestyrelse som repræsentant for de ikke-fastansatte lærere.

Han er selv jobsøgende og har været i flere vikariater på skoler, som har skåret ned i de senere år. Han har undervisningskompetence i engelsk og religion.

”Jeg synes, der er langt mellem de job, jeg kan søge. Inden for en række fag er det svært at få et nyt job. Der kan godt være over 400 ansøgere til et jobopslag med tre-fire stillinger på en skole,” siger Jess Lindholm Hammelsvang.

Han frygter, at den nye reform med epx i en periode kan gøre det endnu sværere at få et nyt job.

”Epx skaber lige nu stor usikkerhed på især skoler med hf. Jeg kan godt forestille mig, at man holder lidt tilbage med at ansætte, til institutionslandskabet er faldet på plads,” siger han. 1

Alt andet lige er det bedre at have undervisningserfaring, når du søger job.

Maja Bødtcher-Hansen, formand, Danske Gymnasier

TILGANG

S. 8

GYMNASIESKOLEN.DK

Uddrag af de seneste nyheder

LÆRERE UDPEGET TIL AT RÅDGIVE OM EPX:

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har nu sat navn på de 13 undervisere i det lærerpanel, der skal bidrage til udviklingen af den kommende epx-uddannelse. Fem af lærerne er gymnasielærere, der underviser på hf, stx, eud eller eux.

En af dem er Manisha de Montgomery Nørgård, der er lærer og tillidsrepræsentant på Frederiksberg HF. Hun kalder opgaven for ”megaspændende”.

”Det er så vigtigt, at vi får skabt en uddannelse, der kommer til at fungere og gør noget godt for både de unge og for samfundet. Det er en stor opgave, og derfor er jeg også meget ydmyg over for den,” siger hun.

Nicolai Mourier Fernández, der er lærer og tillidsrepræsentant på HF og VUC Nord i Aalborg, bliver også en del af panelet. Han er stolt over at være udpeget og spændt på arbejdet.

”Det er svært at få reformer til at fungere – især helt nye skolereformer. Vi kan lære af historien, at det er implementeringen og den praktiske udførelse, der tit er problemet, og derfor skal lærerne selvfølgelig inddrages,” siger han og nævner nogle af de udfordringer, han ser i epx-uddannelsen:

”Der skal være en tæt kobling mellem teori og praksis, man skal have et blandet lærerkollegie til at fungere, og man kommer til at stå med en ekstremt bred elevgruppe. Det er en kompliceret opgave.”

Lærerpanelet skal hjælpe epx-ekspertgruppen med at udvikle indholdet på den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse. 1

”Hvis du ikke går ind i relationsarbejdet, så vil du typisk opleve rigtig meget modstand fra eleverne i form af forstyrrelser eller manglende venlighed over for dig.”

Louise Klinge, skoleforsker, Eduk

GL opfordrer til bedre planlægning af eksamen – det rammer både lærere og elever

Eksamensafviklingen er langtfra optimal i forhold til lærernes forberedelse. Det siger formand for Gymnasieskolernes Lærerforening Anders Frikke.

“For eksempel har nogle lærere ikke nok tid mellem eksamenerne. Det er et stort problem for lærerne, men også for eleverne og deres retssikkerhed og mulighed for at få en god eksamensafvikling,” siger Anders Frikke.

I 2023 viste GL’s medlemsundersøgelse, at 53 procent af lærerne oplevede en generel større arbejdsmængde ved sommerens eksamen sammenlignet med tidligere år. På grund af aflysning af mange eksamener

under corona-epidemien var det første gang, at 2017-reformens eksamensplan blev foldet helt ud.

GL-formanden minder om, at ministeriets udmeldte mundtlige censurplan godt må ændres, for der sidder ikke en person i ministeriet og tager hensyn til den enkelte underviser, når man laver et eksamensudtræk.

“Det er en computer, der laver eksamensudtrækket, og her er hovedprioriteten, at det skal gå op – og ikke om udtrækket kan få uheldige konsekvenser i forhold til nogle læreres arbejdsbelastning. Det er derfor, vi gerne vil presse ekstra meget på for, at lærere, tillidsrepræsentant og eksamensplanlægger arbejder sammen og er opsøgende, i forhold til at nogle læreres eksamensplan ser kritisk ud. Det er jo frem for alt ledelsen, der skal være opmærksom på, at eksamensplanlægningen kræver ekstra samarbejde og ressourcer,” siger Anders Frikke. 1

Fra artiklen Forsker: Relationsarbejdet fylder meget mere – lærere skal passe på sig selv

NYHED

CITAT

NYHED

California

MANGE FLERE TRYKTE BØGER PÅ VEJ

Stakken af trykte bøger vokser støt, og i løbet af 2025 udkommer hele 40 af slagsen

Har du allerede haft fingrene i en af de nye analoge titler? Der er noget til de fleste fag – og der er mange flere på vej. Vi sender løbende bogpakker med frieksemplarer ud til alle gymnasier, så hold øje med posten.

Som noget helt nyt tilbyder vi, at du kan supplere med en valgfri papirbog for bare 20 kr. ekstra pr. elev pr. år, når du tegner et abonnement på en fagpakke. Vi kalder det Fagpakke+, og det giver dig mulighed for at kombinere digital og analog undervisning på bedste vis.

Kontakt salgschef Mie Brøner Thomsen på mbt@praxis.dk eller tlf.: 22 11 66 66 for at høre mere.

BØGER TIL DIT GYMNASIUM PÅ

Arbejdsglæde

Livet som lærer er fyldt med udfordringer og krav. Men for mange er der først og fremmest en enorm glæde forbundet med jobbet. Sådan er det for Sidse, Kevin og Jennifer.

En livskrise sendte Sidse Birk Johannsen ud på flere voldsomme sejladser. De ekstreme oplevelser har givet hende perspektiv og en forståelse for, at det er vigtigt at have både et godt arbejds- og privatliv.

»Mine sejladser har gjort mig til en bedre og gladere gymnasielærer«

TEKST Malene Romme-Mølby

FOTO Rie Neuchs

Et spændende privatliv kan gøre dig til en bedre lærer.

Det er en af Sidse Birk Johannsens kæpheste. Hun underviser i dansk og religion på gymnasiet på Campus Odsherred.

”For mig er det sejladsen, men for andre er det måske vandring eller noget helt tredje,” siger Sidse Birk Johannsen.

For få år siden solgte hun sin bolig, og nu bor hun på sit sejlskib, Victory, i Holbæk Havn. Men når hun har fri, slipper hun sin indre eventyrer løs. Helt alene har hun krydset Nordsøen i stiv kuling på vej til Norge, Shetlandsøerne og Færøerne. Hun har trodset sne og is i Østersøen og sejlet til Stockholm, Finland og Baltikum.

”Jeg oplever, at mine sejladser gør, at jeg bliver bedre til mit arbejde. Jeg er blevet en bedre gymnasielærer. Helt konkret er jeg jo kaptajn på skibet,

ligesom jeg er leder i klasselokalet. Jeg synes, at sejladsen har lært mig meget om klasseledelse. De ekstreme oplevelser på havet gør nok også, at jeg er blevet bedre til at håndtere en presset hverdag på skolen,” bemærker Sidse Birk Johannsen.

Både i klasselokalet og på skibet er kommunikationen vigtig, fremhæver hun.

“Når jeg sejler med besætning, og der sker en fejl, er det som regel, fordi jeg ikke har været præcis nok i min kommando. Den oplevelse kan jeg også genkende fra undervisningen,” siger Sidse Birk Johannsen.

At rykke eleverne

Til sommer tager hun orlov og sætter kursen mod nord – denne gang til Grønland.

Med alt det eventyr i blodet kunne man tro, at hun inderst inde hellere ville være fri for et fast arbejde, men hun

På sit skib, Victory, har Sidse Birk Johannsen skrevet bogen For meget og for vildt – alene på havet. Her beskriver hun, hvordan en rejse på havet også blev en rejse ind i hende selv.

At se et ungt menneske vokse og komme til at tro på sig selv er et stort privilegium.

Sidse Birk Johannsen, lærer, Campus Odsherred

beskriver sig selv som en oplagt repræsentant for arbejdsglæde.

”Jeg er nok allermest glad for arbejdet med de unge mennesker – relationsarbejdet – selvom det også både er krævende og besværligt. Jeg bliver glad, når jeg kan mærke, at jeg kan rykke eleverne. At se et ungt menneske vokse og komme til at tro på sig selv er et stort privilegium. Når de starter, kan de indimellem føles som en flok baryler, som man ikke kan komme nogen steder med. Men når de så udklækkes to eller tre år senere, så har jeg ofte ikke lyst til at give slip på dem,” fortæller Sidse Birk Johannsen.

Når hun kan mærke, at tilliden vokser mellem hende og eleverne, vokser hendes arbejdsglæde også.

”De der helt særlige glimt, hvor de fortæller personlige ting eller rækker ud for at få mit råd eller min hjælp, gør, at jeg føler, at mit arbejde er værdifuldt,” siger Sidse Birk Johannsen.

S. 13

Men det kræver også, at hun er autentisk og ærlig over for eleverne, mener hun.

”Min kæphest om, at det er vigtigt at have både et godt arbejds- og privatliv, påvirker også min relation til eleverne. Som underviser skal vi naturligvis sige til eleverne, at de skal tage skolen seriøst, men jeg synes, at det er forkert, hvis vi kun siger til dem, at skolen er det allervigtigste i verden. Der er også behov for, at vi agerer modvægt til alt det, som tynger mange unge mennesker, som karakterræs og præstationsangst. At vi viser, at det er o.k., hvis eleverne har svært ved at se pointen i vores fag,” påpeger hun.

Ud af komfortzonen

På trods af at Sidse Birk Johannsen kun har været gymnasielærer i fem år, så har hun allerede lært på den hårde måde, at arbejdet ikke bør fylde alt. Hun startede sin gymnasielærerkarriere i Grønland.

”I Grønland var lærerlivet hele min identitet. Jeg var mit arbejde. Som ny lærer knoklede jeg for at blive en god lærer. Men det paradoksale er, at jeg på en måde ville det for meget – arbejdede alt for meget – men jeg var ikke særlig glad og blev ikke en bedre lærer,” fortæller hun.

Sidse Birk Johannsen endte i en livskrise, da hun blev ramt af en tung

cocktail af overarbejde, kærestesorg og manglende fritid.

”Hvis ikke jeg havde sagt op, var jeg nok blevet sygemeldt med stress,” siger Sidse Birk Johannsen, der nåede at arbejde to og et halvt år i Grønland.

Men hun understreger samtidig, at det ikke havde noget med skolen eller Grønland at gøre, at hun kom så langt ud.

“Mit liv var for centreret om for få mennesker og ting, og på den måde kom overkommelige problemer til at fylde mere end de burde.”

Hun landede i Danmark, da landet var ramt af corona, og hun havde svært ved at finde et job.

”Der var simpelthen for meget lort, så jeg flygtede fra Danmark til Fransk Polynesien, hvor jeg blev gast på et skib. Det ændrede mit liv. Jeg har aldrig sejlet før, men her kunne jeg fordybe mig og lære nyt,” husker Sidse Birk Johannsen.

Det nye sejlerliv har påvirket Sidse Birk Johannsen på mange plan, og hun

NAVN Sidse Birk Johannsen ALDER 35 år

FAG Dansk og religion

SKOLE Campus Odsherred

Hvis ikke jeg havde sagt op, var jeg nok blevet sygemeldt med stress.

Sidse Birk Johannsen, lærer, Campus Odsherred

føler, at hun er blevet en bedre gymnasielærer. Hun forsøger selv at reparere sit skib, og det har ført hende ind i en ny læringsfase.

”På havet og i havnen er jeg nybegynder og skal lære alt. Her er min faglighed ikke så relevant. Jeg tvinges konstant ud af min komfortzone og er i løbende udvikling. Det har nok givet mig en større ydmyghed i forhold til at lære noget nyt og en forståelse for, at ligesom jeg indimellem kæmper med at holde båden flydende, så kæmper eleverne også nogle gange i undervisningen. Der er meget på spil, når man skal lære,” pointerer hun.

Sidse Birk Johannsen er meget glad for at være gymnasielærer og kan ikke forestille sig at lave andet, men hun sætter også pris på fleksibiliteten i jobbet. Både i det daglige, når hun selv kan bestemme, hvornår og hvor hun retter elevernes opgaver, og når hun får mulighed for sejle ud i længere tid.

Arbejdsglæde for hende er også at få mulighed for at finde inspiration andre steder end på skolen.

Hun kommer i tanke om en kommentar, hun fik fra en leder, da hun søgte om orlov. Lederen sagde:

”Jeg kender ingen, der ikke er blevet en bedre gymnasielærer af at holde orlov,” citerer Sidse Birk Johannsen lederen og tilføjer:

”Jeg kunne ikke være mere enig.”

»Det smitter af på klassen«

”Jeg kan sagtens mærke, om en lærer kan lide at undervise eller ej. Kommer en lærer glad og engageret ind til undervisningen, smitter det af på klassen. Undervisningen bliver bedre. Der bliver et trygt klasserum og et bedre fællesskab. Vi laver noget, flere byder ind, og vi hygger os. Når en lærer selv synes, at noget er spændende, får man som elev mere lyst til at forstå det, de taler om. Jeg synes, at de fleste af mine lærere virker til at være glade for deres arbejde. Men der er også nogle, der kommer ind til undervisningen og virker lidt ligeglade, og som om modulet bare skal overstås. Så gider man som elev ikke lave noget. Så bliver der larm, og ingen hører rigtig efter.”

Laura Nielsen, 1.g Gribskov Gymnasium

Kevin vil være tæt på sine elever

Han er ’bagstopper’ til festerne og tager eleverne med på ture til små øer. At være sammen med eleverne uden for klasselokalet er noget af det, Kevin Gjedde elsker ved jobbet.

»D

et bliver meganice med en rød løber.”

Johan fra 3.c kan ikke skjule sin begejstring over, at der bliver stil over årets sidste fest. Der er frokostpause på Det frie Gymnasium på Nørrebro i København. Over madpakker og dagens økologiske risret fra kantinen får eleverne i festudvalget styr på de sidste detaljer: Hvem skal stå ved indgangen, når festen starter? Er der købt øl? Og bliver der tid til at spise pizza sammen inden?

Kevin Gjedde sidder og lytter. Han er lærer og med i festudvalget. Han elsker at være med til at skabe et trygt, socialt rum, hvor eleverne kan mødes uden for klasselokalet. Det er en af de ting, der giver ham arbejdsglæde.

Som regel er han ’bagstopper’ til festerne. Så står han ved indgangen og går rundt og snakker med eleverne. Holder øje med, om nogen bliver dårlige, eller om nogen ser ud til at føle sig alene.

”Det er rart at møde eleverne uden for undervisningen og skabe nogle bånd,” fortæller Kevin Gjedde, der underviser i samfundsfag og historie.

TEKST Tina Rasmussen FOTO Jacob Nielsen

Han vil gerne være tæt på sine elever. De skal mærke, at han holder af dem og interesserer sig for dem. Når han er sammen med dem uden for undervisningen, ser han nogle andre sider af dem.

”Det betyder noget, at de ikke kun ser mig som lærer. Jeg fornemmer, at mine elever er trygge ved mig og fortæller mig om det, hvis de har det svært.”

På tur med Ø-udvalget

Kevin Gjedde er også en del af skolens Ø-udvalg, som han fik ideen til sammen med nogle elever og en kollega. Indtil videre har han haft elever med til Hven, Ærø og Samsø. Det er eleverne, der arrangerer det hele – bestiller togbilletter, booker vandrehjem og finder spændende mennesker at mødes med.

Gjedde er med i skolens festudvalg. På mødet i frokostpausen bliver skoleårets sidste fest planlagt.

”Jeg vil rigtig gerne tænde elevernes nysgerrighed. Vi tager de antropologiske briller på, åbner øjnene og undrer os: Hvordan fik man færgen mellem Marstal og Rudkøbing, der ellers var lukket, tilbage? Hvorfor er det lykkedes Samsø at blive en bæredygtig, grøn ø?”

På turene synes han, at han lykkes med at få skabt en faglig begejstring, som ”stråler ud af elevernes øjne”.

”Fagene kan være ret lukkede, fordi der er så mange og stramme krav. På ø-turene er tilgangen en helt anden, dannelsesmålene er større, og jeg oplever et utroligt engagement hos eleverne. Den slags projekter giver mig energi,” fortæller Kevin Gjedde, der også tit er med på skolens introture til Ungdomsøen og på studieture.

Det betyder noget, at de ikke kun ser mig som lærer.

Kevin Gjedde, lærer, Det frie Gymnasium

Kevin

»

Eleverne er kloge, nysgerrige og engagerede, og jeg lærer tit noget af dem. Det gør mig glad.

Kevin Gjedde, lærer, Det frie Gymnasium

”Jeg er både mennesket, der kaster mig ud i det sociale rum med eleverne, og læreren, der forsøger at binde deres interesser sammen med fagenes mange muligheder. For mig er det den kombination, der er nøglen til at trives som lærer.”

Smitter af på det faglige

Han har undervist på det københavnske gymnasium i tre år og kan ikke forestille sig noget bedre sted at være lærer.

Han holder meget af den demokratiske kultur, der gennemsyrer gymnasiet. Det er skolens elever og ansatte, som på det ugentlige ’skolemøde’ er fælles om at sætte retningen for skolen. Det er her, at stort og småt bliver diskuteret, og alle beslutninger, der vedrører skolens drift, struktur og udvikling, bliver taget.

Dertil kommer skolens mange udvalg, som elever og lærere er engagerede i. Festudvalget og Ø­udvalget er blot to ud af mere end 80 udvalg, fortæller Kevin Gjedde.

Det demokratiske aspekt kommer også til udtryk i selve undervisningen, hvor eleverne er med til at vælge, hvilke forløb man skal arbejde med og hvordan.

NAVN Kevin Gjedde ALDER 37 år FAG Samfundsfag og historie SKOLE Det frie Gymnasium

”Vi stræber hele tiden efter at møde eleverne i øjenhøjde og være interesserede i, hvad de mener. Det er en ret fed dialog at være en del af. Jeg synes, at eleverne er kloge, nysgerrige og engagerede, og jeg lærer tit noget af dem. Det gør mig glad,” siger Kevin Gjedde.

Han oplever, at den fællesskabsorienterede tilgang fra udvalgene smitter positivt af på det faglige i timerne.

”Når vi alle bidrager til fester og ø­ture, bliver det også lettere at få alle til at bidrage til det faglige i klassen.”

Vil vække skriveglæden

Den faglige begejstring fra ø­turene forsøger Kevin Gjedde også at skabe i klasselokalet. Men læreplanerne i samfundsfag og historie gør det indimellem svært, og det går nogle gange ud over hans arbejdsglæde. Især de skriftlige genrer i samfundsfag, synes han er problematiske.

”Genrerne er så stramme, at det er svært at få eleverne med. Man slukker deres engagement, når man skal tæske de samme regressionsanalyser igennem igen og igen.”

”Jeg er i tvivl om, hvorvidt den måde, vi lærer eleverne at skrive på i samfundsfag i dag, faktisk lærer dem at tænke og blive nysgerrige på deres omverden.”

Han forsøger at skubbe lidt til rammerne ved at sætte eleverne til at arbejde med forskellige former for skriftlighed. Han kan godt lide genrer, hvor eleverne skal finde frem til deres egne holdninger til forskellige spørgsmål og argumentere for dem. Det lægger faget alt for lidt op til, synes han.

”Mit mål er at vække deres skriveglæde. Tit lader jeg dem først diskutere gruppevis i klassen. Sidst var spørgsmålet, om man har pligt til at arbejde, eller om man godt må trække sig fra arbejdsmarkedet. De var meget uenige, og på den måde lærer de jo både at diskutere og forstå andres holdninger,” siger Kevin Gjedde.

Han håber, at politikerne i forbindelse med den nye gymnasiereform vil løsne opfattelsen af, hvad der er ‘rigtig faglighed og dannelse’, og at læreplaner og vejledninger fremover vil give lidt mere frihed til den enkelte lærer.

”I dag er vi låst af en meget snæver forståelse af, hvad der er god faglighed, og det er den, eleverne skal praktisere til eksamen for at få en god karakter. Dér er det ikke antropologiske iagttagelser og feltnoter fra en tur til Samsø, der tæller,” siger han.

»Engagement får os til at gøre os umage«

”Man kan mærke, at en lærer er glad for at være lærer, når læreren er engageret og bevæger sig rundt i klassen mellem eleverne. Vi har for eksempel en lærer, der er så ivrig og nærmest hopper rundt i klassen, fordi han synes, at stoffet er spændende, og han så gerne vil formidle det til os. Det virker, som om det betyder meget for ham, at vi forstår det. Det gør, at vi får mere lyst til at følge med og gøre os umage, end hvis læreren står helt stille bag computerskærmen og taler derfra.”

Karla Hovgård Nielsen, 1.hf Københavns VUC

Her er det, der især skaber arbejdsglæde blandt landets gymnasielærere

1. Elever Top 3

»Det er fedt at være i klasselokalet sammen med de unge mennesker.«

»Når undervisningen lykkes, og elever også er begejstrede for en tekst eller et emne, jeg har præsenteret dem for.«

»Samværet med eleverne giver mig stor glæde, fordi jeg oplever, at jeg giver dem noget.«

»At hjælpe en elev, der har det svært, til at komme igennem til en studentereksamen.«

»Når jeg kan hjælpe elever med at rykke sig.«

Kilde: Københavns Professionshøjskoles undersøgelse: Gymnasielærernes arbejdsliv under lup

»Når lærerne forbereder sig fælles, og vi løfter til nye højder.«

2. Kolleger

»Team-samarbejde med engagerede kolleger.«

»Kollegerne glæder mig også dagligt. Small talk om sprog, samfund og fodbold.«

3. Undervisning

»Det er fantastisk at være med til at udvikle undervisningsforløb og udvekslingsprogrammer med tværfagligt samarbejde.«

»Når jeg fordyber mig i nye faglige emner og udvikler nye forløb.«

»Når jeg får frie hænder til at lave nye ting.«

Det er kollegernes skyld, at Jennifer Burke-Hansen går glad på arbejde – og har gjort det i 30 år.

»De er jo mine arbejdsvenner«

TEKST Tina Rasmussen

FOTO Carsten Bundgaard

Der bliver skramlet med bestik og tallerkner, og snak og latter fylder rummet.

Frokostpausen på Odense Tekniske Gymnasium er lige begyndt. Der er ribbensteg med kartofler på menuen i kantinen, og ved et af langbordene på lærerværelset sidder Jennifer Burke-Hansen omgivet af kolleger. Præcis sådan, som hun kan lide det.

Det er kollegerne, der er den allervigtigste årsag til, at hun trives i jobbet som gymnasielærer og har været på skolen i 30 år.

”Eleverne kommer og går, det gør kollegerne ikke på samme måde. Det er i høj grad på grund af dem, at jeg nyder at gå på arbejde hver dag,” fortæller Jennifer Burke-Hansen, der underviser i engelsk og samfundsfag og er studievejleder.

Det betyder meget for hende at vide, at hun er en del af et arbejdsfællesskab, hvor man hjælper hinanden

og er fælles om at håndtere udfordringer. Hun er ikke i tvivl om, at det tætte samarbejde har gjort hende til en bedre lærer og gjort hendes undervisning mere varieret.

”I mine faggrupper deler vi tekster, øvelser og undervisningsforløb. Vi har tillid til hinanden, taler åbent om det, hvis vi har problemer med en elev eller en klasse, og støtter hinanden. Og så pjatter og griner vi. Mine kolleger er mere end bare kolleger – de er jo mine arbejdsvenner. Jeg føler mig aldrig alene.”

Hun kom til Danmark som udvekslingsstudent fra Texas i USA i 1980 og blev så begejstret for det danske samfund og mentaliteten, at hun fem år senere vendte tilbage for at læse på Odense Universitet. Og så blev hun hængende.

Mærker det hver dag

Det er ikke kun fagfæller, hun ser som sine gode kolleger. Det er nærmest hele lærerkollegiet.

På lærerværelset samles lærerne på tværs af alder og fag, og der er ingen faste pladser.

Det er vigtigt for Jennifer Burke-Hansen, at hun og kollegerne både kan hjælpe hinanden og grine sammen.

”Jeg kan sagtens blive inspireret af en matematikeller fysiklærer og få lyst til at prøve noget af, som de har gode erfaringer med,” siger Jennifer Burke-Hansen.

Lærerne følger også med i hinandens liv og snakker om, hvad der er sket i weekenden.

”Det er nogle fantastiske mennesker. Der er ingen, jeg ikke kan snakke med. Jeg kan spise frokost med hvem som helst og hygge mig.”

”Det er kun, når vi snakker om fodbold, at stemningen kan blive lidt intens. Jeg holder med Nottingham Forest, mens flere af mine kolleger holder med Liverpool og

NAVN Jennifer Burke-Hansen ALDER 60 år FAG Engelsk og samfundsfag SKOLE Odense Tekniske Gymnasium

Tottenham. Det er næsten umuligt ikke at blive lidt irriteret, når ens hold taber,” siger hun og griner.

At hun har gode kolleger, mærker hun hver eneste dag.

”Det er dejligt at blive mødt af et smil og et godmorgen, og at nogen står klar med et kram, hvis jeg en dag er lidt stresset. Det har en enorm betydning at have et sted, hvor man kan læsse af.”

Nogle af de allerbedste kolleger ses hun også med uden for skolen. Så mødes de til en kop kaffe i byen og snakker om løst og fast.

Helt særligt sammenhold

Jennifer Burke-Hansen synes, at der altid har været en god kultur på skolen for at hjælpe hinanden, og hun ved, at hun ikke er alene om følelsen af, at sammenholdet på skolen er noget helt særligt.

”Der er mange, der har været her i 20-25 år, og når vi får nye lærere, bemærker de den gode stemning og graden af hjælpsomhed,” fortæller hun.

»

Det har en enorm betydning at have et sted, hvor man kan læsse af.

Jennifer Burke-Hansen, lærer Odense Tekniske Gymnasium

Ligesom andre skoler har Odense Tekniske

Gymnasium i de senere år været ramt af besparelser, faldende elevtal og fyringer. I den slags situationer, hvor man let kan føle sig lidt utryg, bliver værdien af gode kolleger ekstra tydelig, siger hun.

Jennifer Burke-Hansen henter også motivation og arbejdsglæde hos fagfæller uden for sin egen skole. I de seneste fem år har hun siddet i bestyrelsen for Erhvervsgymnasiernes Engelsklærerforening, og siden februar har hun været formand.

”Det gør, at jeg møder en masse engelsklærere fra hele landet. Jeg bliver inspireret og kan være med til inspirere andre. Det giver mig en glæde, som jeg tager med tilbage til skolen.”

’Grammarpills’ fra Lidl

Også eleverne spiller en vigtig rolle for hendes begejstring for jobbet som lærer.

”Hvis man ikke kan lide at være sammen med eleverne, skal man ikke være gymnasielærer,” siger hun.

Jennifer Burke-Hansen elsker de øjeblikke, hvor frustrationer hos eleverne bliver til en aha-oplevelse. Hun forsøger at være kreativ, så undervisningen bliver variereret. Hun kan finde på at tage forskellige tøjbamser med i samfundsfag, når eleverne skal lære om parlamentarisme, og lave et rollespil i engelsk, hvor eleverne skal være forskellige videnskabsmænd og forfattere.

Når eleverne skal lave grammatik, har hun pebermyntepastiller med til dem fra Lidl.

”Det er deres ’grammarpills’ – jeg har læst, at pebermynte skulle have en god effekt på hukommelsen,” siger hun og smiler.

Hun synes, at relationen til eleverne er afgørende. De skal føle sig trygge, så de tør sige noget.

”Jeg fortæller gerne om mig selv og mit liv. Om USA, om, hvorfor jeg kom til Danmark, og om mine børn. Min oplevelse er, at vi får en tættere relation, som gør, at de åbner sig noget mere.”

Det allervigtigste for hende er, at eleverne forlader gymnasiet med en følelse af, at det var rart at være i hendes timer.

”Jeg har en forhåbning om, at de bliver dygtigere, men jeg forventer ikke, at alle kommer til at elske engelsk og samfundsfag og får topkarakter. Men de skal huske fagene som noget positivt. Jeg har en del elever, der kommer med ret negative oplevelser af fagene fra grundskolen. Den opfattelse vil jeg have bremset. Når de engang fortæller deres børn om deres gymnasieår, skal de mindes mine timer som noget rart,” siger Jennifer BurkeHansen.

»Man får lyst til at deltage«

”Det betyder utrolig meget, at en lærer møder en på gangen med et smil og træder glad ind i klassen. Kan man mærke lærerens engagement, får man lyst til at deltage i undervisningen. Når noget stof er svært, betyder det meget, at ens lærer prøver at forklare det på forskellige måder og med ord, som vi forstår. Så tænker jeg, at det er en lærer, der er glad for sit arbejde.

Jeg synes, det er lidt blandet, hvordan lærerne er. Der er mange, der faktisk prøver at lave undervisningen på lidt alternative måder, så det bliver sjovt, og vi bliver grebet af det. De timer glæder jeg mig til. Men der er også nogle, der stort set kører undervisningen efter samme skabelon hver gang og giver en masse lektier for, og så tænker jeg: Okay, nu skal vi bare have det her modul overstået.”

Daniel Lima , 1.g Mariagerfjord Gymnasium

Jennifer Burke-Hansen, lærer Odense Tekniske Gymnasium

GYMNASIESKOLEN.DK

Uddrag af de seneste nyheder

“Den

største succes er, at vi har fået taget noget af

presset fra lærerne”

Et vigtigt ’wakeupcall’ – sådan beskriver Janne Schmidt Damgaards et frokostmøde mellem lærere og ledelse på Københavns VUC (KVUC).

S. 26

Hun er chef for det gymnasiale område på det store hf- og voksenuddannelsescenter. Mødet fandt sted forrige skoleår, og dagsordenen var, at skolen skulle have en ny strategi. Men pludselig kom noget andet til at fylde på mødet.

En lærer fortalte om en oplevelse med en elev.

”Det lød som en alvorlig sag. Jeg kiggede rundt på mine andre kolleger fra ledelsen, men det var tydeligt, at de heller ikke havde hørt om den før. Det havde flere af lærerkollegerne til gengæld. Mange af dem var frustrerede og kunne bekræfte, at det var blevet ret hårdt at være i undervisningslokalet indimellem,” siger Janne Damgaards.

Arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR) havde også bemærket en stigning af frustrationer blandt kollegerne, fortæller Iben Helqvist, der er en af skolens to AMR’er.

”Mange lærere syntes, at det var blevet sværere at håndtere klasserummet. Elevtypen havde ændret sig. Og der var sager med elever, der opførte sig ret grænseoverskridende. Derfor gik snakken også på, hvilke sanktionsmuligheder vi havde,” siger Iben Helqvist.

Lærernes opråb blev startskuddet på et udviklingsprojekt, hvor lærere og ledelse har arbejdet hårdt for at ændre kulturen i klasselokalet. Her har de med forskellige tiltag forsøgt at håndtere den stigning af høje følelsesmæssige krav i arbejdet, som mange gymnasielærere oplever. 1

NYHED

SEKTOR ADVARER: Epx kan ikke rumme disse elever

Den kommende epx lyder ikke som det bedste sted for elevgruppen fra den treårige hf, siger både rektorer og undervisere. De bekymrer sig for fremtiden for de elever, der i dag løftes via hf3, hvis ikke der findes alternativer for målgruppen.

”Med hf3 har vi et koncept, der virker, og jeg er nervøs for, om politikerne tænker på den gruppe af elever, når de skal tilrettelægge epx,” siger Kate Jørgensen, teamlærer og mentor på hf3 på Næstved Gymnasium & HF.

Hun har i hvert fald svært ved at se, at de 14 unge i 3.k ville kunne trives, når hun læser i beskrivelserne om den kommende erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse (epx).

”Jeg kan godt være bange for, om vores elever i hf3 kan overskue epx’en, fordi hverdagen bliver for svær og for uoverskuelig. I forvejen har eleverne svært ved at overskue projekt- og praktikforløb på hf3,” fortæller hun.

Lærere for kunstneriske fag er glade – bliver en del af epx

Eleverne på epx skal også have mulighed for at øve samspil, male værker og udfolde sig på andre måder i kunstneriske fag. Den nedsatte ekspertgruppe for epx skal blandt andet også forholde sig til, hvordan eleverne kan få tilbudt

På Kolding HF & VUC kan rektor Anja Pedersen fortælle om både gode faglige resultater og høje gennemførelsesprocenter på hf3. Også hun frygter for elevgruppen, når brikkerne til det nye uddannelseslandskab skal lægges.

Helt grundlæggende mener hun, at hf3 er vellykket inklusion, der sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle.

”Idealet om, at alle unge skal gå ind ad den samme dør, dur ikke. Elevgruppen på hf3 har brug for hjernevenlige rammer, så eleverne kan bruge deres energi på at lære, og hvor de ikke udtrættes,” pointerer Anja Pedersen. 1

kunstneriske fag, herunder for eksempel musik.

De faglige foreninger for de kunstneriske fag har været bekymrede for, om deres fag skulle forsvinde fra fagrækken for den nye uddannelse, og derfor er glæden også stor blandt lærerne.

”I musik hænger teori og praksis sammen. Musik er et almendannende fag, som træner, at man indgår i samarbejdsrelationer og øver sin kreativitet,” siger forperson for Gymnasieskolernes Musiklærerforening Jeppe Nilaus Larsen. 1

NYHED

Det lærer dine elever i rollen som civil, soldat eller nødhjælpsarbejder i ny, dramatisk, interaktiv oplevelse.

EFTERUDDANNELSE I BÆREDYGTIGHED OG GRØN OMSTILLING FOR ALLE FAG

6 dage i marts, april og september 2026

Top-evalueret

200 gymnasielærere og uddannelsesledere har allerede været på vores populære og top-evaluerede e�teruddannelse i bæredygtighed og grøn omstilling.

Tværfagligt

Forskere fra en lang række discipliner underviser på kurset, så du bedst muligt kan understøtte dine elevers viden, interesse og engagement i den grønne dagsorden.

København og Vejle

Kurset varer 6 dage fordelt over tre moduler i København og Vejle (internat på Hotel Vejlefjord).

Book inden 15. september for at være sikret en plads.

Det kræver blod, sved og tårer at få enderne til at nå sammen

ALDER 47 år

SKOLE HTX Roskilde

UNDERVISER Design, teknik og teknologi

Hvad fylder mest i dit arbejdsliv lige nu?

”Lige nu er det eksamen. Jeg er spændt på, hvordan det kommer til at gå med mine elever. Efter sommer er det elevoptaget, og hvordan det påvirker lærerkollegiet. Jeg er ikke så nervøs for mit eget job, men det er hårdt at se på kolleger i de fag, der kan blive udfordret. Og på længere sigt er det gymnasiereformen, og hvad den kommer til at betyde for htx. Hvad skal der ske med epx? Får vores gymnasium lov til at fortsætte? Hvad med den problembaserede tilgang til læring, som vi er gode til? Får den lov til at fortsætte?

Hvad eller hvem har formet dig mest som lærer?

”Det er eleverne. Det er deres spørgsmål, handlinger og energi, der har præget mig mest. Man kan have mange forestillinger om, hvordan undervisningen skal forløbe, men så kommer man ind i klasselokalet … Og så er det eksamenssituationen og altså igen eleverne. Både når det er dine egne elever, og du får indsigt i, hvad de har taget med sig, og når du er ude som censor. Det er helt vildt givende at opleve andre elever og et andet regi.

Hvornår går du stolt hjem fra arbejde?

”

De dage, hvor jeg har en masse at fortælle til min kone, når jeg kommer hjem. Hvor jeg har formået at give min passion videre, og vi for eksempel kan nørde over en træsamling, og eleverne tager det til sig. Eller når eleverne kommer og spørger til noget, der går ud over undervisningen, så det løftes ud af skolens rammer og bliver virkelighedsnært. Altså når man oplever, at det ikke bare er skole, men noget, de tager med sig. Og så har jeg på et af mine hold i år oplevet en helt utrolig respekt og gensidig hjælpsomhed. Det er fedt at være facilitator for det og være med til at sætte en stemning og bygge en kultur op. Jeg er ikke nervøs for vores fremtid, når jeg ser hvilke mennesker, vi sender videre ud i verden.

Hvad er dit bedste råd til en ny, ung kollega?

”Du skal være forberedt på, at jobbet som underviser er hårdt og krævende til tider. Jeg arbejdede 11 år som designer på forskellige bureauer, inden jeg for otte år siden blev lærer, og jeg vil sige, at det er det mest meningsfyldte, jeg nogensinde har lavet ­ men også det hårdeste. Også efter otte år. Jeg er yderst taknemmelig for at være med på elevernes rejse,

men det kræver blod, sved og tårer at få enderne til at nå sammen i forhold til forberedelse, undervisning, feedback og det øvrige administrative arbejde, som også fylder en del.

Hvad er din dårligste vane?

”Eleverne siger tit: ”Skal du snakke meget i dag, inden vi kan gå i gang?” De er ivrige og vil gerne fortsætte deres projektarbejde med gruppen. På et lidt højere plan så kan jeg simpelthen ikke blive ved med at undervise i det samme. Det fungerer ikke for mig. Så derfor er jeg hele tiden i gang med at udvikle undervisningen gennem både eksterne samarbejdspartnere – fra et mikrobryggeri til Vikingeskibsmuseet her i Roskilde – og ved bare at prøve ting af. Det kan være, jeg lige har læst noget dagen før, som jeg så prøver af i undervisningen, og nogle gange fungerer det, andre gange gør det ikke. Det er det, der gør det spændende – men jeg har også brugt mange aftener og weekender på det. Og så er opgaveretning altså den værste opgave for en underviser. Jeg afspejler nok eleverne i dette. Det bliver gjort inden for fristen men også kun lige. 1

OM RASMUS HØJSTRUP NIELSEN

TEKST Martin Rask Pedersen FOTO Privat

Forskere, debattører, kunstnere og andre giver nye perspektiver på undervisning, uddannelse og samfund.

Gymnasierne skal være med til at give eleverne en større naturdannelse, mener Michael Paulsen, forsker på SDU.

Hvis vi skal redde verden, skal vi holde af den

Mange elever er fremmedgjorte over for naturen, og klimakrisen bliver derfor et abstrakt problem. Gymnasier og uddannelse er bygget op i kasser og giver sjældent plads og tid til, at elever får en ægte forståelse af naturen og den verden, de lever i, mener forsker Michael Paulsen.

TEKST Johan Rasmussen

Michael Paulsen følger en smal sti op ad en bakke. En hvid sommerfugl flyver forbi, og lyden af vinden blander sig med fuglefløjt. Her er ingen andre mennesker.

”Naturen er for mange mennesker noget, man tager ud i om søndagen. Noget, der er derude, noget flot, som man kan kigge på. De fleste mennesker opfatter ikke sig selv som en del af naturen,” siger han, mens han bevæger sig op ad bakken.

Vi er på Stige Ø lidt uden for Odense. Fra bakken på toppen af øen er der udsigt over byen, Odense Kanal, det gamle Lindø Værft og varmeværket med de høje skorstene.

Michael Paulsen er lektor i pædagogik på Institut for Medier, Design, Læring og Erkendelse på SDU og leder af forskningscentret CUHRE. Centret forsker i og undersøger, hvordan bæredygtighed og natur i højere grad kan blive en del af uddannelsessystemet og ikke kun i biologi og kemi, men i alle fag.

”Her kunne man have undervisning i mange forskellige fag,” siger han, da han står på toppen af bakken, vi netop er gået opad.

”Billedkunst eller dansk – tag for eksempel H.C. Andersen, og hvordan han inddrog naturen i sine historier. I samfundsfag kan man tale om, hvordan mennesker har præget naturen med forurening gennem tiderne, og så

FOTO Carsten Bundgaard f

S. 32

Hvis man ikke selv føler, at man er en del af naturen, så bliver det svært at engagere sig i klima og miljø.

Michael Paulsen, lektor i pædagogik, SDU

er det selvfølgelig også oplagt at undervise i naturvidenskab på øen,” remser Michael Paulsen op, mens han peger rundt i landskabet og klemmer øjnene sammen i den skarpe formiddagssol.

Fremmedgjort

Han har foreslået, at vi mødes på Stige Ø for at lave interviewet. Alternativet var en samtale over Teams eller på et kontor på Syddansk Universitet (SDU). Det havde sparet tid, men havde også været en understregning af den udfordring, som Michael Paulsen gerne vil snakke om i dag – vores fremmedgørelse over for naturen.

”Vi kan se i vores forskning, og anden forskning bekræfter det også, at engagement i bæredygtighed og klima ofte hænger sammen med oplevelser af naturens værdi. Hvis man ikke selv føler, at man er en del af naturen, så bliver det svært at engagere sig i klima og miljø. Klimakrisen bliver et abstrakt fænomen. Selvom man ved, at det er vigtigt, så er det svært at se, hvad det har med ens eget liv at gøre. Eleverne lærer om CO2, teknologiske løsninger og samfundsforandringer i gymnasiet,

men mange af dem er samtidig naturfremmedgjorte,” fortæller han. Hans forskningscenter samarbejder blandt andet med gymnasier om at flytte undervisningen ud af klasseværelset og arbejde tværfagligt mellem for eksempel biologi, dansk og oldtidskundskab om at få en større forståelse for naturen. Undervisningen skal ikke blot være om naturen, men også med og for naturen i dens mangfoldighed, som Michael Paulsen udtrykker det.

Et bjerg af affald

Han har på vej ud til Stige Ø ridset områdets historie op. Fra 1967 til 1994 dumpede kommunen usorteret affald lige fra kaffegrums til køleskabe i fjorden. Over flere år hobede der sig et bjerg af miljøfarligt affald op, og kommunen besluttede efter mange år at lægge en membran af jord oven på ’bjerget’. Blandt andet fynboernes gamle havejord med blomsterfrø blev brugt, og dermed blev der skabt en fauna med haveblomster, som normalt ikke ses i den danske natur.

Med andre ord er Stige Ø vild natur med stor diversitet anlagt oven

på et bjerg af affald og forurening. Et sted, som rummer mange historier og perspektiver til undervisning.

Michael Paulsen understreger, at mange skoler og gymnasier har gang i gode projekter om bæredygtighed, naturforståelse og klimaforandringer. Men han mener, at der er en tendens til, at man ude på skolerne lidt karikeret sagt, ”om mandagen sætter fokus på klimakrise og miljøproblemer, som eleverne i forvejen godt ved findes. Tirsdag, onsdag og torsdag skal eleverne analysere og arbejde med problemerne, og om fredagen præsenterer de deres forslag til at løse kriserne. Og ugen efter vender man tilbage til hverdagen og den almindelige undervisning igen”.

Skolen er firkantet

Michael Paulsen mener, at måden at indrette skole på og tænke uddannelse på skal laves om. Han minder om, at formålsparagraffen for gymnasierne for få år siden blev ændret, så miljø og klima nu også er en del af dannelsesperspektiverne for formålet med gymnasiet.

”Ledelserne har et stort ansvar for at gå forrest i denne udvikling,” siger Michael Paulsen.

Mange vil nok mene, at det i forvejen er svært at finde tid til det hele i gymnasiet. Hvad vil du sige til dem?

”Som barn og ung er vi i skole tusindvis af timer, og der burde være tid nok. Men når vi så ser ind i skolen, så er den opdelt i klasser, fag og timer, og alle har travlt med at nå læreplanerne.

Læring er en proces og har altid noget med tid at gøre, så når man deler skolen op i små tidsblokke, så er der en masse ting, man ikke kan lære,” siger han.

Men naturen og klimaet er ikke delt ind i tidsblokke, minder han om.

Dyrk noget levende

Han nævner, at flere skoler og gymnasier i større eller mindre grad dyrker haver eller bede eller inddrager den lokale natur, og han opfordrer til, at mange flere kommer i gang.

”For en generation eller to siden var det mere almindeligt at dyrke køkkenhaver. Det har en stor værdi at dyrke noget i jorden og se det vokse.

Oplysningstidens klassifikation af viden og læring gælder på mange måder stadig i dag i uddannelsessystemet. Det belønner ikke den læring, du får ved at passe på et træ eller dyrke en have, mener Michael Paulsen.

OM MICHAEL PAULSEN

Lektor i pædagogik på Institut for Medier, Design, Læring og Erkendelse på SDU.

Leder af Elite Centre for Understanding Human Relationships with the Environment (CUHRE). Centret hører under SDU Climate Cluster, som ledes af klimaforsker Sebastian Mernild.

Michael Paulsen og ph.d.-studerende

Eleverne kan lære meget af det, og der følger også en omsorg for at passe på sin have og følge med i det liv, som den har. Man kan godt sidde ned i et klasselokale og lære om dyrkningsmetoder og fotosyntese, men det forbliver en abstrakt oplevelse,” siger Michael Paulsen.

Og i klasselokalet lærer eleverne ikke at ”udvikle robuste værdier i forhold til at passe på liv og på verden,” som han udtrykker det.

”Den læring, som det giver at dyrke noget eller lære af skoven og naturen lige uden for gymnasiet i undervisningen, giver også eleverne handlekompetencer og håb, og det er der behov for,” understreger han.

”Hvis vi ikke havde relationelle forbindelser til andre mennesker, men kun lærte om dem som art eller biologi, så havde vi heller ikke lært at drage omsorg for hinanden. Den omsorg for verden og for naturen skal vi lære eleverne.”

Klamme tomatplanter

Han fortæller selv om et konkret eksempel, hvor han og en anden underviser fra SDU havde en gruppe studerende med ude på et lille regenerativt landbrug på Tåsinge.

”Mens vi var der, ville vi også gerne hjælpe lidt til på landbruget. Vi skulle pille nogle tomatplanter ned og fik udleveret arbejdshandsker. Alligevel var der flere af de studerende, som simpelthen ikke ville røre ved planterne. Der kravlede insekter på dem, og de var visne, og det var for meget for de studerende,” fortæller han.

”Vi spurgte de studerende, om de ikke spiser tomater. Og det gjorde de jo alle sammen, men de har mistet fornemmelsen for, at tomater også er natur og vokser på en plante.”

Dit eget æbletræ

Mathilda Brückner, SDU, gennemfører forskningsprojektet Naturens Stemmer i samarbejde med Herlev Gymnasium og HF. Her afprøves tværfaglige og innovative undervisningstilgange, der kombinerer naturvidenskab og humaniora med fokus på bæredygtighed og relationen mellem mennesker og natur. f

Michael Paulsen mener ikke kun, at strukturen i gymnasiet og i uddannelsessystemet skal brydes op.

”

Han mener også, at den traditionelle akademiske tænkning med dybe rødder i oplysningstidens klassifikation af viden og læring bærer en del af skylden for udviklingen.

Når man deler skolen op i små tidsblokke, så er der en masse ting, man ikke kan lære.

Michael Paulsen, lektor i pædagogik, SDU

”Vi har jo lavet et skolesystem og et samfund, hvor det, som man kunne kalde, den generelle viden, har den højeste værdi. Den betyder, at vi for eksempel lærer om æbletræer som type og art, og hvorfor æbletræer blomstrer og så videre. Den viden, du har om dit æbletræ i haven, fordi du er vokset op med det, har passet på det og har omsorg for det, har ikke nogen værdi i uddannelsessystemet,” siger Michael Paulsen og holder en kort pause.

”Men det er jo den relationelle og personlige viden, vi bruger til at færdes i verden og blandt andre mennesker,” siger han.

Er der ikke behov for, at eleverne lærer engelsk og matematik, og at nogle af dem ender som eliteforskere, som finder den næste teknologi, der løser klimakrisen?

”Selvfølgelig skal eleverne også lære matematik og engelsk, men der er ikke nogen modsætning i at lære matematik og bryde undervisningen op og gå ud at lave en mere undersøgende undervisning,” siger Michael Paulsen, som med det samme anholder ordene ’eliteforsker’ og ’teknologi’ i spørgsmålet.

”Jeg mener, at vi skal holde op med at tro, at vi bare kan løse klimakrisen med teknologi og eliteforskning. Hvis vi fortsætter uændret med det samfund og det uddannelsessystem, som har været med til at skabe alle problemerne, så lægger vi blot mere brænde på bålet,” siger Michael Paulsen og uddyber:

”Hvis vi betragter verden og naturen ud fra en Legotænkning, altså at verden består af atomer eller klodser, så får vi også en opfattelse af, at vi kan rykke rundt på tingene, og at hver enkelt ting ikke har værdi i sig selv. Så giver det os som mennesker ret til at manipulere med naturen og med verden.”

Og derfor skal gymnasierne ifølge ham give de unge en større naturdannelse og en respekt for livet i jorden, havet og luften.

”Det nytter jo ikke så meget at have digitalt dannede elever og demokratisk dannede borgere, hvis livsgrundlaget på planeten forsvinder. Børn og unge vokser op i en verden, hvor klimakrisen ikke forsvinder. De skal have kompetencerne og forståelsen for, hvordan de agerer og lever i den verden på en bedre måde, end vi har gjort hidtil,” siger han. 1

Det kan give eleverne handlekompetence at lære at dyrke og passe på noget levende, mener Michael Paulsen.

BOOK EN PH.D.STUDERENDE

Vil du inspirere dine elever med forskning og fremtidsmuligheder? Og vil du vise dem, hvordan det, de lærer, kan løse udfordringer fra virkeligheden?

Book et gratis besøg af en ph.d.-studerende fra DTU, og få aktuel forskning leveret direkte til klasselokalet.

Den ph.d.-studerende fortæller om sin vej fra teenagetid til forskningsliv, deler karrierelæring og inspirerer eleverne med levende forskning fra sit felt. Vores passionerede ph.d.-studerendetilbyder en lang række oplæg, der passer til fagene biologi, bioteknologi, fysik, geovidenskab, kemi, matematik, naturgeografi, samfundsfag og teknologi.

Læs mere og book på:

Vil du grine hele vejen til banken?

Som kunde i Lån & Spar er du en del af noget særligt. Lån & Spar er nemlig ejet af en række fagforeninger, som ønsker at give deres medlemmer særlige fordele, når de går i banken. Det er medlemmer som dig, og det er fordele, der er til at forstå. For eksempel får MedlemsKunder Danmarks højeste rente på deres lønkonto. Det betyder, at medlemmer af Gymnasieskolernes Lærerforening i januar fik udbetalt over 3 mio. kr. i renter.

Sammen med din fagforening mener Lån & Spar nemlig, at det er kunderne, der skal grine hele vejen til banken – eller i det mindste trække på smilebåndet.

Udnyt de fordele, der følger med dit medlemskab af Gymnasieskolernes Lærerforening – bliv MedlemsKunde i dag.

Gå ind på lsb.dk/gl eller ring 3378 1979.

GYMNASIESKOLEN.DK

Uddrag af de seneste debat- og blogindlæg

Den forbandede sommerferie

Vikarerne skal have sommerferien med i deres ansættelse. Uden sommerferien taber vi en måneds pension samt en måneds anciennitet og dermed værdi i vores livsindkomst. Det er både det rigtige og det solidariske at give os sommerferien med.

Søgetallene er kommet ind hos skolerne, og årets store kabale skal lægges. Når time-fagfordelingen endelig er lagt, bliver det så tid til at søge nye kolleger, både til de faste stillinger og så sandelig også til års- og barselsvikariaterne.

Derfor skal der også snart skrives ansættelseskontrakter – og i den forbindelse sker der på mange skoler en ting, som desværre har utilsigtede negative konsekvenser for de vikaransatte lærere. Kontrakten løber nemlig typisk kun fra primo august til ultimo juni. Ergo er sommerferien ikke inkluderet i ansættelsesforholdet. Her kan man så spørge, om den korte kontrakt er så skidt, da der jo udbetales feriedage til Feriekonto, så vikarerne jo godt kan holde ferie. Det kan de ganske rigtigt, ja. Men …

Der er en problematisk slagside, der opstår, når en vikar er ledig i stedet for i ansættelse. 1

AI I STUDIEVEJLEDNING:

En kritisk analyse af Alex Ahrendtsens forslag

I Storbritannien implementerede man i 2020 en algoritme til at forudsige elevers eksamenskarakterer under COVID-19-pandemien. Resultatet blev en national skandale, da systemet systematisk undervurderede elever fra udsatte områder. Tusindvis af unge mistede deres studieplads, indtil offentlig vrede tvang regeringen til at trække algoritmen tilbage. Dette er blot ét eksempel på, hvordan automatiserede beslutningssystemer i uddannelsessektoren kan få alvorlige konsekvenser.

Med denne erfaring in mente bør vi være særligt opmærksomme, når Dansk Folkepartis undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen, foreslår at implementere AI i studievejledningen på den nye epx-uddannelse. Han udtaler, at “kunstig intelligens kan være et godt supplement til studievejledningen”. Hans udtalelser efterlader flere ubesvarede spørgsmål: Taler vi om simple søgeværktøjer med AI-forbedringer – eller om avancerede systemer med personaliserede anbefalinger til uddannelsesvalg? De manglende detaljer gør det vanskeligt at vurdere forslagets reelle implikationer. 1

TIL TESFAYE: Skriftlige prøveformer skal omskrives

Kære Mattias Tesfaye. Vi står hver dag med elever, som bedyrer deres uskyld med tårer i øjnene, og vi står med elever, som griner os lige op i ansigtet, at de har snydt os, og at vi ikke har været vågne ved havelågen og opdaget det. Skolen, jeg arbejder på, bruger Exam-Cookie til termins- og generalprøver, og der bliver det også altid tydeligt, hvor mange der slet ikke kunne præstere det, som de forsøger at bilde os ind til hverdag. Jeg fangede et par stykker i at bruge AI-værktøjer til at skrive deres opgave, men fangede jeg alle? Nej, for der var også udfald på forbindelserne. Men vi kan da teste os ud af noget, men det er tidskrævende, og nu står vi over for sommerens eksaminer, og der kender vi ikke eleverne og har en ringe chance for at finde alle dem, der hopper over, hvor gærdet er lavest.

Jeg har igen i år meldt mig som skriftlig censor, og jeg ser frem til arbejdet, som, jeg mener, er meget givende. Men jeg ville ønske, at prøveformerne matcher virkeligheden, så vi ikke står med bevisbyrden, som i nogle tilfælde er tungere at løfte end en vægtstang med tusind kilo. Så mit ønske er, saml en ekspertgruppe og find en løsning på problemet. 1

Jess Lindholm Hammelsvang, lærer

Repræsentant for Det stående udvalg for ikkefastansatte magistre i GL’s hovedbestyrelse

Claus Scheuer-Larsen og Per Størup Lauridsen, lærere

Odense Tekniske Gymnasium Medstiftere af bloggen Viden.AI

Lysbjerg Hansen, lærer EUC Nordvest

ÅBENT BREV

Camilla

”Vi har virkelig prøvet. Men det er ikke lykkedes”

Det er vanskeligt at skabe ægte professionsrettet undervisning via fagpakker, når det professionsrettede ikke afspejles i faglige mål, læreplaner eller eksamen. Sådan lyder erfaringerne fra Gentofte HF.

TEKST Dorthe Kirkgaard Nielsen

FOTO Jacob Nielsen

Siden gymnasiereformen i 2017 har den toårige hf-uddannelse skullet have en tydelig professionsrettet profil. Men det mål har skoler og undervisere mere end svært ved at leve op til.

Sådan lød konklusionen for nylig i rapporten Professionsretning og læringsmiljø på toårig hf fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

På Gentofte HF har ledelse og lærere siden 2017 arbejdet intenst med professionsrettet undervisning via fagpakker, og de bakker fuldt ud op om konklusionen.

For trods skolens indgående fokus på fagpakketoning og professionsrettet undervisning – og et udbud af 12 forskellige fagpakker – så mener hverken ledelse eller undervisere, at de er i mål med intentionerne om professionsrettede fagpakker.

”Vi har virkelig prøvet, men vi er ikke lykkedes med at gøre fagpakkerne professionsrettede. Så den vigtigste erfaring at tage med over til epx er, at det er virkelig svært,” siger Lars Jensen, vicerektor på Gentofte HF.

Skal den kommende epx lykkes med opgaven om at blive en professionsrettet uddannelse, er både han og lærerne Jens Gerup Nielsen, Erik Øckenholt og Peter Aagaard enige i rapportens konklusion om, at professionsretningen skal afspejles i lovgivning, læreplaner og prøveformer.

”Fra starten var vores mål en fagpakketoning i alle fag, men det

Gentofte HF har gode erfaringer med praksisnær undervisning. Til gengæld er skolen ikke i mål med at gøre fagpakkerne professionsrettede, mener lærerne Peter Aagaard (t.v.), Erik Øckenholt og Jens Gerup Nielsen.

TOP 5 OVER FAGPAKKER

Gentofte HF udbyder i alt 12 fagpakker. De seneste skoleår har de fem mest populære været:

• Undervisning – med samfundsfag B og psykologi C.

• Politi og forsvar – med idræt B og psykologi C.

• Business – med matematik B og erhvervsøkonomi C.

• Samfundsvidenskab –overbygning med engelsk A, samfundsfag B, psykologi B og matematik B.

• Design – med design B og billedkunst C.

er i høj grad endt med fagpakketoning på nogle særlige blokdage. Når professionsretningen ikke er en del af faglige mål, læreplaner og eksamen, bliver det hurtigt en form for tilføjelse, noget parallelt, som ikke er indlejret i selve undervisningen,” siger Lars Jensen

Ture ud af huset

Så selvom ambitionen i begyndelsen var, at der skulle være en rød tråd gennem alle fag på de enkelte fagpakker som Miljø, Undervisning og Science, så er virkeligheden blevet, at fagpakketoningen især sker på de fire projekt- og praktikforløb (PP). Derudover forsøger lærerne i de specifikke fagpakke-fag at gøre deres undervisning så praksisnær og professionsrettet som muligt.

Jens Gerup Nielsen underviser i biologi på fagpakken Sundhed, og han gør alt for at gøre undervisningen caseorienteret, praksisnær - og også gerne professionsrettet.

”Biologi er et godt fag, når det handler om at lægge op til noget i den virkelige verden, og jeg tager meget ud af huset og besøger steder som Københavns Universitet, skoletjenesten i Øresund Akvariet og Københavns Professionshøjskole,” fortæller Jens Gerup Nielsen.

Den vigtigste erfaring at tage med over til epx er, at det er virkelig svært.

Lars Jensen, vicerektor, Gentofte

HF

Særligt det sidste lægger sig godt op ad intentionerne bag fagpakken Sundhed, der blandt andet skal ruste eleverne til uddannelser som sygeplejerske, bioanalytiker og fysioterapeut.

Erik Øckenholt underviser i design, arkitektur og billedkunst på fagpakken Design.

”Her arbejder jeg praksisnært med forskellige processer, ideudvikling og gør de unge mennesker i stand til at tænke i løsninger, så det er meget hands-on-arbejde, hvor eleverne arbejder kreativt, visuelt og løsningsorienteret,” forklarer Erik Øckenholt, der også forsøger at komme en del væk fra skolen – især på forskellige museer.

Det praksisnære og turene ud af huset er også et vigtigt fokus for Peter Aagaard. Han underviser i erhvervsøkonomi på fagpakken Business, og i faget ligger en tydelig professionsretning med emner som innovation, strategi, regnskabsforhold og markedsføring.

”Jeg arbejder med forskellige praksisnære opgaver – heriblandt mini-markedsundersøgelser, hvor vi for eksempel mødes i Kødbyen, undersøger særlige produkter, afsøger priser og interviewer mennesker,” fortæller Peter Aagaard.

De fire forløb

På de fire projekt- og praktikforløb (PP) har professionsretning et særligt fokus på PP2 og PP4.

PP2 er godt en uge i januar på 1.hf. Her får eleverne oplæg om forskellige jobmuligheder og professioner. Derefter vælger eleverne to test-fagpakker, hvor de hører mere om netop de to professionsretninger, inden de vælger endelig fagpakke.

PP3 er studieturen på andet år. Tidligere var det en fagpakketur, men fra dette skoleår har studieturen fokus på dansk, engelsk eller kultur/samfundsfag.

PP4 ligger i efteråret på 2.hf og er i alt tre dage med en dags forberedelse, en dag ud af huset og en dags efterbehandling.

I PP4-forløbene har de enkelte fagpakker forskellige samarbejder med uddannelsesinstitutioner. På Design med Det Kongelige Akademis Designskole og på Sundhed med Københavns Professionshøjskole, hvor studerende fra uddannelserne til sygeplejerske og fysioterapeut underviser hf-eleverne.

Svækket fagpakke-toning

Når studieturen på PP3 ikke længere er en fagpakke-tur, skyldes det, at Gentofte HF fra dette skoleår har ændret måden, de laver klasser på. Tidligere gik eleverne på den toårige hf det første år i en stamklasse, og så skiftede de til en fagpakkeklasse på 2.hf.

Skal epx lykkes med at blive en professionsrettet uddannelse, kræver det indlejring i læreplaner og eksamener, efteruddannelse og tid til tilrettelæggelse af forløb, siger Lars Jensen, vicerektor på Gentofte HF.

Skolen har otte klasser med toårig hf, og der opstod hurtigt papegøjeklasser med to forskellige fagpakker i én klasse. Derudover oplevede skolen, at flere elever reelt ikke var interesserede i den valgte fagpakke, men mere i hovedfagene i fagpakken. Så Sundhed blev for eksempel valgt på grund af interesse for biologi og Politi- og forsvar på grund af idræt.

”Samtidig ser vi i stigende grad en elevgruppe, der har brug for meget tydelige rammer, som har det svært med skift og som har brug for mere klasserumsledelse. Desuden oplevede vores lærere i dansk, engelsk og kultur/samfundsfag, at de havde svært ved at skabe en progression i fagene, når der skete et klasseskift,” fortæller Lars Jensen.

Så både studieturen og selve klassen er ikke længere med fokus på fagpakke-toning.

”Med åbne øjne har vi svækket fagpakke-toningen, fordi det var nødvendigt,” konstaterer Lars Jensen.

PROJEKT- OG PRAKTIKFORLØB

Med gymnasiereformen i 2017 kom krav om særlige projekt- og praktikforløb på den toårige hf-uddannelse. De skal understøtte uddannelsens professionsretning og bidrage til en større afklaring. Der er afsat 70 undervisningstimer til forløbene, og der skal være mindst tre forløb i løbet at uddannelsen.

Kravet er, at eleverne skal løse konkrete og virkelighedsnære problemstillinger i en kombination af praktisk feltarbejde og den faglige undervisning. Et forløb skal altid rumme en form for faglig opgaveløsning og skal afrapporteres. I 3. og/eller 4. semester er forløbene knyttet til den valgte fagpakke.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet

Jens Gerup Nielsen, Erik Øckenholt og Peter Aagaard kender alt til udfordringerne, men begræder alligevel ændringen, fordi det udvander fagpakke-toningen.

Har svært ved at vælge

Ud over hensynet til elevgruppen er hele præmissen for fagpakkerne også en udfordring. For det med at skulle vælge en professionsretning i så tidlig en alder skaber grundlæggende modstand hos eleverne.

”Alle typer valg skaber angst og frygt hos de unge, fordi det også indebærer en masse fravalg. Så det er en svær problematik at arbejde med afklaring og professionsretning, fordi eleverne grundlæggende helst ikke vil tage direkte valg, men i stedet gerne holde alle muligheder åbne,” fortæller Peter Aagaard.

” Alle typer valg skaber angst og frygt hos de unge, fordi det også indebærer en masse fravalg.

Peter Aagaard, lærer, Gentofte HF

”Samtidig har mange af vores elever dårlige erfaringer med fra deres tidligere skoleforløb, så for dem er det rigeligt at komme helt igennem en uddannelse,” siger Jens Gerup Nielsen. Derudover er det bare et kæmpe arbejde at lave professionsrettede forløb med mening for eleverne på tværs af alle fag og med forskellige eksterne partnere, påpeger lærerne.

I mål med det praksisnære Hvor Gentofte HF ikke er i mål med at skabe professionsrettede fagpakker, er de til gengæld lykkes med at gøre undervisningen praksisnær. Med fysiske rammer, hvor værksteder og undervisningslokaler understøtter virkelighedsnær undervisning – og med ture ud af huset.

FAKTA OM FAGPAKKER

Siden gymnasiereformen i 2017 har udbydere af den toårige hf-uddannelse skullet tilbyde et antal professionsrettede fagpakker med to fag på B-niveau eller et fag på B-niveau og et fag på C-niveau, der retter sig mod uddannelser på erhvervsakademier eller professionshøjskoler.

Derudover har institutionerne haft mulighed for at tilbyde udvidede fagpakker, der som minimum skal bestå af et eller to fag på A-niveau og et eller flere fag på B- eller C-niveau. De udvidede fagpakker retter sig mod videregående uddannelser.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet

”Vi har nogle gode erfaringer med praksisnær undervisning, der skaber motivation og giver eleverne nogle succesoplevelser,” siger Erik Øckenholt.

Derudover er fagpakkerne med til at præsentere nogle muligheder for job og uddannelse og dermed også med til at øge afklaringen for eleverne på længere sigt.

”Når mine elever under besøget på Københavns Universitet arbejder med de nyeste dna-analysemetoder og hjælper Miljøstyrelsen med at kortlægge udbredelsen af invasive arter i danske havområder, er det en øjenåbner for dem. Så vi er lykkedes med at give dem nogle aha-oplevelser, hvor de får øje for nogle muligheder og interesser,” siger Jens Gerup Nielsen.

På ekskursionerne hører eleverne også om de ansattes brogede karriereveje, hvilket kan berolige dem i egne valg og fremtidsmuligheder.

Peter Aagaard mener, at skolen er lykkedes med at gøre eleverne klogere på dem selv, deres kompetencer og gøre dem i stand til at tage nogle mere reflekterede valg.

”Mit fag bidrager med en form for realisme, for hvor meget skal man egentlig arbejde, hvad vil det sige at lave et regnskab, hvad kræver det af likviditet for at betale løn og alt muligt andet,” siger Peter Aagaard.

Alt sammen gode erfaringer, der kan tages med over til epx.

”Det praksisorienterede og det med at give perspektiver på uddannelse og job er vi lykkedes med. Skal den kommende epx lykkes med det professionsrettede, kræver det – ud over indlejring i læreplaner og eksamener – både efteruddannelse, tid til tværfagligt samarbejde blandt lærerne og tid til, at relevante forløb kan tilrettelægges med eksterne partnere,” pointerer Lars Jensen. 1

Seksualundervisning er sjovt, udfordrende og pissevigtigt

God seksualundervisning styrker unges evne til at træffe valg for sig selv og hinanden, når det gælder køn, krop, seksualitet og sundhed. Det styrker deres evne til at skabe gode og respektfulde relationer til hinanden. Både online og offline. Og uanset om det er som venner, kærester eller sexpartnere.

Sex & Samfunds undervisningsmaterialer er gratis. Og det er udviklet således, at de kan tilpasses forskellige fag på forskellige ungdomsuddannelser. sexogsamfund.dk/undervisning

Du kan også booke oplæg, kurser og konsulentbistand fra Sex & Samfund.

Se mere på: sexogsamfund.dk/tilbud-undervisning

ANMELDELSER

Vores faste anmelderpanel bedømmer fagbøger og undervisningsmaterialer.

vHåndværksmæssig perle med dybdegående formidling

Fag Design og arkitektur

Titel Thorvaldsens Museum Bindesbølls mesterværk

Forfatter Margrethe Floryan

Forlag Aarhus Universitetsforlag

Vurdering j j j j j j

Anmelder Maria Stensgård Poulsen

Underviser i design og arkitektur, dansk og billedkunst på Frederikshavn Gymnasium

Thorvaldsens Museum har mange forcer. Museet er det første offentlige museum i Danmark skabt i 1848 umiddelbart efter den verdenskendte danske billedhugger Bertel Thorvaldsens (1770-1848) død og rummer en lang række af dennes skulpturer, skitser og private samlinger. Museet toner

frem i sin okkergule skønhed på Slotsholmen tæt på Christiansborg. Museet er skabt af arkitekten Michael Gottlieb Bindesbøll (1800-1856).

Ph.d. og overinspektør samme sted Margrethe Floryans, født 1957, bog er en beskrivelse af museets tilblivelse og skønhed i ord og billeder. Bindesbøll er blevet kaldt Danmarks første moderne arkitekt og var iblandt guldalderens toneangivende i overgangstiden mellem klassicismen og historicismen. Bogen er inddelt i ni kapitler og rummer desuden en tidstavle, litteraturhenvisninger, grundplan over museet samt et navneregister. Den indledes med kapitlet Ankomsten, hvor Floryan engageret formidler alle museets forcer. Det er en hyldest til Danmarks ubetinget mest berømte og internationalt kendte billedhugger og rummer i alt 25.000 objekter og besøges hvert år af 75.000 mennesker fra hele verden. Et museum med enestående arkitektur, som blandt andet byggede på mange samtaler

mellem Thorvaldsen og Bindesbøll, mens de begge boede i Rom, inden museet blev en realitet.

Museets skønhed og samspillet mellem arkitektur og billedhuggerkunst blev i 1990’erne en af min ungdoms smukkeste kunstoplevelser. I stilhed at gå rundt i en sen skumringstime lige før lukketid og opleve skulpturer og arkitektur spille sammen gav følelsen af et sjældent menneskeligt nærvær. Som om Kristus og de 12 disciple var lyslevende til stede.

En af bogens skatte er også afsnittet om de kræfter, der var med til at skabe det, ud over hovedpersonen og arkitekten, nemlig kunsthistorikeren Niels Laurits Høyen (1798-1870). Målet med museet er dannelse og oplysning, det vil sige, at det skal tjene samfundsmæssige interesser, og Floryan citerer ham: ”Den Trang til Erhvervelsen af alle Fordele ved en aandelig udvikling, der synes at være dybt indpodet i vor Folkecharakteer, […] kan og bør ikke undvære dannende Konst” (side 38, Floryan, 2025).

Ud over dannelse gennemgår bogen meget detaljeret Bindesbølls konkrete farve- og materialevalg, for eksempel farven sort er et ledemotiv. En bred sortmalet sokkel går igennem alle rum, ligesom inspiration fra antikkens templer med stjernebestrøede forhaller til illusion af himlen finder vej til museet. Ligesom loftsudsmykninger med Figurer, Dyr og Ornamenter, som et afsnit hedder, formidler betydningen af disse gentagne elementer.

Bogen er desuden skabt med en grafisk og illustrativ skønhed, som ganske enkelt gør bogen til en håndværksmæssig perle ledsaget af Floryans dybdegående og detaljerede formidling. Den vil være en gave for enhver gymnasieelev, der søger viden om klassisk arkitektur og billedhuggerkunst i verdensklasse. 1

vWoke – en ny politisk brudflade

Fag Samfundsfag

Titel Woke – opvågnen til en ny verden

Forfatter Jørn Borup

Forlag Multivers

Vurdering j j j j q q

Anmelder Benny Jacobsen

Underviser i samfundsfag og tysk

Blandt snesevis af iagttagelser refererer forfatteren til Woke til et tværfagligt seminar, hvor en ung kvindelig forsker nonchalant affejer en kollegas henvisning til Max Weber med påpegning af, at denne jo bare var en gammel hvid mand. Et eksempel på at være ‘woke’. Woke(ness) er et svært definerbart begreb – altid politiseret i en polariseret verden. Brugen af ordet deler vandene. For nogle signalerer det at være woke nødvendig vækkelse til erkendelse og forandring. Woke betyder at være vågen og bevidst, et positivt ord, der lægger op til forandringer af uretfærdigheder, der historisk har formet politiske og sociale strukturer. Kritikerne ser woke som et negativt begreb, der signalerer krænkelseskultur og snæversynet frelsthed hos den politisk korrekte venstrefløj. Den store

woke­kamp foregår i USA, og forfatteren til bogen, Jørn Borup, illustrerer det med sine mange eksempler på woke­studerende, som kan ødelægge enhver undervisning. Men han viser os også, hvordan for eksempel Fox News er i stand til at gøre alt fra klimaforandringer til EU og racisme til ‘woke’.

Kulturkrigen er primært amerikansk. En dansk undersøgelse viser, at identitetspolitik ikke fylder særlig meget. Danskerne er ikke specielt woke, 6 ud af 10 adspurgte mener, at politisk korrekthed har taget overhånd.

Bogen fokuserer på fire temaer: Identitetskultur, Afkolonisering, Diversitet og tribalisme samt Woke videnskab? Kapitlet Identitetskultur analyserer baggrunde for samtidens identitetspolitik og sociale bevægelsers opråb til forandring i en både amerikansk kulturkrig og i en global verden. Kapitlet Afkolonisering undersøger stemmerne udefra eller ‘fra neden’. Det går bag om Vestens ‘universalisme’ med udblik til kolonisering, racisme og kulturrelativisme. Diversitet og tribalisme omhandler højpotente emner som diversitetsparadokser, kulturel appropriation, cancel culture og aktivisme. Kapitlet Woke videnskab? viser, hvordan forskere og undervisere er klemt mellem woke ideologi og anti­woke universitetsbashing.

Bogen er ikke en lærebog, men Jørn Borup betegner sin bog som en debatbog, der forsøger at beskrive og forstå et fænomen. Woke­bølgen forklares med forståelse for begge sider –men ikke uden kritiske betragtninger.

Woke­bevægelsen er nu så omfattende, at den bør didaktiseres og indgå blandt de mange fænomener, der skaber de politiske brudflader herhjemme. 1

vHandy med gode råd til eksamen

Fag Bioteknologi

Titel Klædt på til skriftlig bioteknologi

Forfatter Sarah Ward og Hanne Wolff

Forlag Nucleus

Vurdering j j j j j q

Anmelder Hans Marker

Underviser i biologi og bioteknologi

Til bioteknologi er der kommet en bog til brug ved den skriftlige eksamen. Den er handy i formatet og organiseret i overensstemmelse med lærebogsserien Bioteknologi A 1­3.

Den er nem at slå op i for elever under tidspres. Så vidt jeg kan bedømme, kommer bogen hele vejen rundt om det skriftlige pensum. Hensigten med bogen gør i sagens natur sproget tæt og lapidarisk, men det fungerer fint, og den ros skal forfatterne have.

Bogen er udstyret med glimrende illustrationer, der understøtter teksten forbilledligt. Desuden er den dejligt fokuseret på eksperimentelt design, et område, der ofte volder eleverne besvær.

Et særligt opslag er afsat til gode råd til skriftlig eksamen. Det vil med fordel kunne anvendes i arbejdet med skriftlige opgaver. Gør man det, vil man kunne hjælpe eleverne over nogle af de mest almindelige spørgsmål i forbindelse med opgavebesvarelse.

Bogen kan varmt anbefales til eksamen og eksamenstræning. 1

vGlimrende til faglige samspil

Fag Biologi og andre fag

Titel Mit køn

Forfattere Frank R. Jacobsen og

Mads-Holger Bang Jacobsen

Forlag Praxis

Vurdering j j j j j q

Anmelder Hans Marker

Underviser i biologi og bioteknologi

Mit køn er skrevet til brug i faglige samspil og andre tværfaglige projekter (SRP, SRO, SSO). Det er en bog til tiden, kan man roligt sige. Køn og

navnlig kønsidentitet er emner, som vendes næsten dagligt i medierne. Gymnasieelever er midt i den livsfase, hvor deres identitet og selvopfattelse er under dannelse. Emnet køn er næsten født til at vække faglig interesse.

Bogen er bygget op over en biologisk gennemgang af køn og kønsudvikling i almindelighed og menneskets i særdeleshed. Sidstnævnte har sit eget kapitel.

Forfatterne skelner tydeligt mellem køn og kønsidentitet. Sidstnævnte behandles i et kapitel for sig og efterfølges af et kapitel, der omhandler juridiske, sociale og medicinske problemstillinger i forbindelse med kønsskifte.

Endelig er der et kapitel, som beskriver de senere års udvikling inden for molekylær biologi og cellebiologi. CRISPR, iPS-stamceller og epigenetik forklares og sættes i relation til medicinske muligheder for kønsskifte.

Hvert kapitel afsluttes med opgaver, og undervejs finder man ’tænkepauser’: små problemstillinger til refleksion. På forlagets hjemmeside kan man også finde opgaver, ligesom mange af bogens opgaver og tænkepauser er suppleret med animationer og quizzer, der tilgås gennem QRkoder. Det fungerer glimrende, og eleverne får mulighed for at anvende deres mobiltelefon konstruktivt.

Som konsekvens af bogens sigte mod faglige samspil er der sidst i bogen givet konkrete forslag til samspil mellem biologi/bioteknologi og nogle af fagene fra gymnasiets fagrække: dansk, historie, psykologi, religion og samfundsfag. Der er knyttet nogle kortfattede metodiske overvejelser hertil rettet mod henholdsvis stx og htx.

En glimrende bog, som anbefales til brug i forbindelse med faglige samspil, hvor biologi/bioteknologi indgår. 1

vVelegnet opslagsværk med hurtigt overblik

Fag Biologi

Titel Klædt på til skriftlig biologi

Forfattere Dorte Gedde, Anne-Mette Vire, Sarah Ward og Hanne Wolf Forlag Nucleus

Vurdering j j j j j j

Anmelder Hans Marker

Underviser i biologi og bioteknologi

Så er der endelig kommet en hjælpende hånd til eleverne på biologi A-niveau. Et opslagsværk, som kortfattet og ofte i stikordform giver et hurtigt overblik over alle de centrale elementer af biologi A’s kernestof.

Bogen er inddelt i emner: Biokemi, Biokemiske processer, Cellulære processer og strukturer, Eksperimentelle metoder i molekylærbiologi, Evolution og populationsbiologi, Fysiologi, Genetik og molekylærbiologi, Økologi

FOLKEMØDE

og Øvrigt. Sidstnævnte dækker design af eksperimenter samt nogle ikke-molekylærbiologiske metoder (spektrofotometri, kromatografi).

Forfatterne har lang erfaring som skriftlige censorer og medlemmer af opgavekommissionen i biologi. Det bærer opslagsbogen præg af. Områder, som eleverne ofte har vanskeligheder med ved den skriftlige eksamen, bliver her gennemgået fint: eksperimentelt design, vurdering af metodiske tilgange, analyse af resultater. Der er ikke noget om databehandling som sådan, men lige netop det område er fint dækket af andre udgivelser fra forlaget.

Bogen er præcis og velegnet. Ved den skriftlige eksamen kan den stressede bio-A elev med Klædt på til skriftlig biologi hurtigt orientere sig, i forhold til de opgaver der er stillet. Det anbefales stærkt at anvende bogen i forbindelse med træning af elevernes opgavebesvarelse af gamle eksamenssæt. Brug den, brug den. 1

Velkommen på GL’s lærerværelse på Ungdommens Folkemøde

UNGDOMMENS

FOLKEMØDE

3-4. SEPTEMBER 2025

Vi glæder os til igen at åbne GL’s lærerværelse for dig til dette års demokratifestival i Valbyparken.

Trænger du til ny energi og inspiration? På lærerværelset sætter vi fokus på, hvordan vi som undervisere og fællesskab kan gøre en forskel i en tid, hvor både elevernes hverdag og skolens rolle er i forandring. Her får du nye perspektiver, politisk indsigt og faglig inspiration og mulighed for at dele erfaringer med kolleger fra hele landet – og ja, kaffen er god.

Læs hele programmet for lærerværelset på www.gl.org

KRONIK

Vi overlader ordet til mennesker med noget fagligt på hjerte.

Erfaringer fra et projekt til gruppearbejdets forskønnelse

Hvordan kan gruppearbejdets didaktik se ud i disse tider, hvor det er vigtigere end nogensinde at knytte sociale og faglige kompetencer tæt sammen og udnytte klassens fællesskab til at skabe gode og produktive arbejdsformer? Det spørger kronikørerne om og vover nogle svar med udgangspunkt i et konkret udviklingsprojekt.

OM FORFATTERNE

• Morten Tykgaard Hansen. Cand.scient. i idræt og psykologi fra Københavns Universitet. Lærer på Tornbjerg Gymnasium. Pædagogisk tovholder på skolens projekt om gruppearbejde.

• Steen Beck. Lektor, ph.d. og gymnasieforsker, Syddansk Universitet og Grønlands Universitet. Beck er aktuel med bogen Gymnasiale veje og vildveje (Frydenlund 2024), han er forfatter til Dialog og Dannelse (Frydenlund 2021) og medforfatter til Gruppearbejdets didaktik (Frydenlund 2024).

• Inger Marie Schmidt. Cand.scient. i idræt og biologi fra Københavns Universitet. Lærer på Tornbjerg Gymnasium. Leder af skolens projekt om gruppearbejde.

Gruppearbejde kan give særlige muligheder for læring og i bedste fald knytte sociale og faglige processer sammen på måder, der bidrager til elevernes dannelsesprocesser. Gruppearbejde kan også være en udfordring og i nogle tilfælde en arbejdsform, som både lærere og elever forholder sig skeptisk til. For lærer eleverne virkelig nok af at snakke med hinanden uden en lærer til at løfte niveauet? Er faren for socialdarwinistiske processer, hvor de stærkeste elever løber med dagsordenen, og Fanden tager de sidste, ikke overhængende? Meningerne og erfaringerne er mange, og arbejdsformen må give anledning til vigtige samtaler om didaktik. Med andre ord: Hvordan kan gruppearbejdets didaktik se ud i disse tider, hvor det er vigtigere end nogensinde at knytte sociale og faglige kompetencer tæt sammen og udnytte klassens fællesskab til at skabe gode og produktive arbejdsformer?

Gruppearbejde og faglighed

På Tornbjerg Gymnasium stifter eleverne – som på alle andre gymnasier – bekendtskab med gruppearbejde, men heller ikke her får arbejdsformen altid gode anmeldelser,

TEKST Morten Tykgaard Hansen, Steen Beck og Inger Marie Schmidt

hverken af lærere eller elever. Skolens lærere og ledelse har igennem en længere periode arbejdet med at kvalificere elevernes læring og dannelse via arbejde med trivsel, motivation og udvikling. Det er sket med afsæt i tre grundlæggende psykologiske behov, som Deci og Ryan i deres motivationsteori formulerer som oplevelsen af autonomi, samhørighed og kompetence. Disse tre områder harmonerer særdeles godt med trivsel anskuet som tre overlappende separate trivselsdimensioner, nemlig mental, social og faglig trivsel som beskrevet af Qvortrup og Lykkegaard i undersøgelsen TrivselsLUP fra 2024. Tornbjergs trivselsindsatser har haft fokus på at styrke elevernes handlekompetence i forhold til at kunne involvere sig i meningsfulde faglige og sociale praksisfællesskaber for derigennem at øge læringen. Der har været gode erfaringer med at løfte elevernes mentale og sociale trivsel, men lærerne har ikke på samme måde oplevet, at den faglige trivsel, herunder elevernes oplevelse af at lære noget vigtigt, er blevet forbedret som følge af indsatserne.

Tornbjerg Gymnasium besluttede derfor at arbejde mere koncentreret og målrettet for at gøre den faglige trivsel bedre ved at fokusere på den måde, hvorpå eleverne bruger hinanden i gruppearbejdet og i dialogiske processer. Hypotesen var, at gruppearbejde indimellem kunne være lidt kedeligt for eleverne, en slags pligtforestilling, som ikke skabte tilstrækkeligt engagement og også rummede utryghedsskabende eksklusionsmekanismer, der ikke var til gavn for læring og dannelse. Men det var vigtigt at holde fast i ideen om gruppearbejde som en vigtig arbejdsform, idet der knytter sig så mange gevinster til den, hvis den lykkes: Eleverne får mere taletid, en større oplevelse af psykologisk tryghed, en oplevelse af at være fagligt produktive, de lærer både af at høre på hinanden, deltage i diskussionerne og i det hele taget udvikle faglig identitet gennem deltagelse.

I foråret 2023 gennemførtes en spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever. Et fund i undersøgelsen var, at gruppearbejde på Tornbjerg

Gymnasium udgør cirka 40 procent af elevernes undervisningstid. Undersøgelsen viste også, at elevernes fokus i høj grad var på de sociale aspekter, når de indgik i gruppearbejde, og mange havde svært ved at se, hvordan deres faglige læring blev forbedret. Samtaler i lærergruppen viste, at mange lærere oplevede, at den relativt omfattende mængde tid, der blev brugt på gruppeaktiviteter, ikke gav de ønskede faglige resultater. Det var simpelthen et udbredt synspunkt, at en del elever spildte deres tid i gruppearbejdet. Der var med andre ord nok at tage fat på, hvis man ønskede at give gruppearbejdet højere status gennem udviklingen af former for gruppearbejde, som forholdt sig til udfordringerne og fandt nye veje for en tidssvarende måde at bruge arbejdsformen på.

Projekt for alle lærere

På baggrund af erfaringer og en lyst til at gøre noget ved sagen besluttede Tornbjerg Gymnasium sig for at sætte fokus på gruppearbejdets didaktik med det formål at højne arbejdsformens prestige og bidrag til faglighed og trivsel. Der blev igangsat et helskoleprojekt for alle undervisere, og det blev styret af en projektgruppe med projektleder, ledelsestilknytning og fire lærere med forskellige kompetencer, der kunne blive brug for i processen. Samfundsfagslæreren skulle hjælpe med spørgeskemaundersøgelsen, dansklæreren skulle stå for kommunikation og korrektur af endelige produkter, billedkunstlæreren skulle sørge for en kreativ streg i de artefakter, der skulle forankre og synliggøre indsatsen på skolen, og psykologilæreren skulle fokusere på problemstillinger i forhold til gruppedynamik i gruppearbejdet. Skolen fik tildelt en million kroner til frikøb af lærere og så videre fra regionen. Midlerne blev søgt i samarbejde med Tønder Gymnasium, som har deltaget som sparringspartner og været aktør med sin egen version af projektet.

Projektgruppen planlagde og gennemførte fælles efteruddannelse af lærerkollegiet, hvor gode ideer kunne

blomstre, og dilemmaer og udfordringer i et projekt som dette kunne adresseres. Efteruddannelsen blev konkret gennemført i samarbejde med lektor og gymnasieforsker Steen Beck fra Syddansk Universitet. Han havde i flere år forsket i og arbejdet sammen med lærere om dialogisk undervisning og gruppearbejde, og han havde just publiceret bogen Gruppearbejdets Didaktik (Frydenlund 2024) sammen med gymnasielærerne Maren Aarup Schørring og Tony S. Andersen. Projektgruppen tilrettelagde et forløb, hvor Beck på tre pædagogiske eftermiddage præsenterede ideer til, hvordan man kan forstå udfordringerne i gruppearbejde, og han fremlagde en række konkrete og praktisk anvendelige ideer til, hvordan man i nutidens gymnasium kan forskønne gruppearbejdet.

Et af Becks udgangspunkter var det, han kaldte LYRkompetencerne, det vil sige undervisning, der kan fremme elevernes evne til at lytte, ytre sig og reflektere i en indre dialog med sig selv. Udgangspunktet for oplæg og diskussioner var, at der er brug for bløde ritualer i undervisningen, som hjælper eleverne til at arbejde sammen via en vis styring af procedurer for gruppearbejde. Mantraet er her ”høj procedurestyring – lav indholdsstyring”. På møderne blev det diskuteret, hvordan man skaber rammer om gruppearbejdet, der giver alle elever muligheder for at deltage og undgår skjult magt og eksklusionsmekanismer. Der blev arbejdet med en gruppedefinition, som både opfatter elevsamarbejde i hele klassen, i halvklasseundervisning og i smågrupper. Kurserne var tilrettelagt, så de gav store muligheder for ideudvikling. Det skete i en dobbeltdidaktisk ramme, hvor lærerne selv afprøvede nogle af de ideer, der blev

præsenteret med henblik på elevernes gruppearbejde. Ud over Beck var der også oplæg ved naturvidenskabsdidaktiker Lasse Seidelin til at supplere i forhold til nogle af de arbejdsformer, som hyppigt bruges i de naturvidenskabelige fag.

”

Er faren for socialdarwinistiske processer, hvor de stærkeste elever løber med dagsordenen, og Fanden tager de sidste, ikke overhængende?

To plakater hænger nu i alle klasselokaler på Tornbjerg Gymnasium. Den her skal minde eleverne om, at det gavner et gruppearbejde, hvis de blandt andet er nysgerrige og åbne for dialog.

Plakater og gruppedesigns I forlængelse af kurser og diskussioner udviklede lærere og projektgruppe nogle vigtige opmærksomhedspunkter i forhold til gruppearbejde og fem konkrete gruppedesigns, der tilgodeser elevers samarbejde med hinanden i såvel hele klassen, i halvklasseundervisning som i mindre grupper. For at fastholde ideerne og gøre dem til fælles opmærksomhedspunkter er den nye viden blevet forankret i to plakater til ophængning i alle klasselokaler. De skal give status til arbejdet og til stadighed minde skolens aktører om gruppearbejdets høje status på skolen. Begge plakater er skitsetegnet af projektgruppen med efterfølgende sparring fra alle kolleger i postersessions.

Elevernes adfærd er grundlæggende for gruppearbejdets succes, og plakaten Faglighed i fællesskab er målrettet elevernes adfærd i gruppearbejdet:

Plakatens blå del fokuserer på faglighed, der knytter sig til at være nysgerrig, reflekterende og åben for dialog. Den grønne del relaterer sig til at være opmærksom og at være en god kammerat. Den røde del symboliserer de former for adfærd, som ikke fører til læring, for eksempel snak, der er sagen uvedkommende, uhensigtsmæssig brug af devices samt manglende mental tilstedeværelse i det faglige fællesskab.

Den anden plakat er en visualisering af fem udvalgte designs

Den anden plakat illustrerer forskellige måder, gruppearbejdet kan organiseres på.

for organisering af gruppearbejde. Disse er inspireret af Steen Beck og Lasse Seidelin. På plakaten indgår også en præsentation af de vigtigste grundlæggende kompetencer, der kræves og trænes i gruppearbejdet (Tale, Opmærksomhed, Refleksion og Nysgerrighed), der er en oversættelse af Becks LYR-kompetencer til et sprog, som ender med at pege på TORN(bjerg) og altså de elevkompetencer, som skolen påskønner og gerne vil hjælpe eleverne med at udvikle.

. Tag plads er inspireret af Fishbowl, som blandt andet introduceres i Gruppearbejdets didaktik. Den skaber rammer, som gør det muligt for elever at tage ordet i en større forsamling, samtidig med at de lytter til andre og indgår i dialog og diskussion.

. Kløveren stammer fra Lasse Seidelin og egner sig blandt andet til begrebstræning med tre forskellige vinkler på et bestemt begreb (definition, eksempel, billede) i mindre grupper.

. Letbanen bygger på ideerne om ‘stationslæring’ og træner i mindre grupper faglig fordybelse i samarbejde omkring for eksempel samme emne og forskellige arbejdsformer, forskellige vinkler af et emne eller samme emne, der behandles på hver sin måde.

. Grib ordet er en øvelse til større grupper, der træner faglig parathed i dialog, og den er inspireret af den

‘sokratiske samtale (jævnfør Gruppearbejdets didaktik). En bold kastes rundt imellem deltagerne og bestemmer, hvem der har ordet.

. Hjem-ud-hjem sætter fokus på nysgerrighed, dialog og refleksion over faglige emner i mindre grupper (jævnfør dialogblomsten hos Beck med flere). Eleverne arbejder først med fordybelse i eget rum, derefter sammen i gruppe, hvor man lytter og supplerer hinanden i dialog, derefter med refleksion og tilføjelser, i forhold til hvad de har fået med fra gruppearbejdet.

Hvor står vi så nu?

På Tornbjerg Gymnasium er der almindelig enighed om, at der knytter sig store kvaliteter til et udviklingsprojekt som dette. Det adresserer vigtige problemstillinger. Det har fokus på gymnasiets faglige ambitioner med eleverne uden at være blind for de sociale og identitetsmæssige udfordringer, mange elever bakser med. Og først og fremmest bygger det på ideen om, at lærere nok ikke gør tingene helt på samme måde, men at de kan inspirere hinanden, specielt hvis den opgave, de arbejder med, er konkret og tilkendes væsentlighed.

Skolen er endnu ikke i mål med projektet og arbejder fortsat i forskellige pædagogiske spor, hvor der er plads til forbedringer, blandt andet i forhold til elevernes selvevaluering og progressionen i gruppearbejdet fra 1. til 3.g. Der arbejdes også fortsat med indvundne erfaringer og med konkret forankring i undervisningen, for eksempel via de flerfaglige forløb, naturvidenskabeligt grundforløb og almen sprogforståelse. Et projekt som dette har dybest set ikke nogen udløbsdato, heller ikke selvom økonomien bag udviklingsarbejdet rinder ud, men må til stadighed holdes i live og udvikles ved at få status og ved, at lærere og elever udvikler nye erfaringer inden for gruppearbejdets didaktik og de fem designs med afsæt i ankerpunkterne. Men vi tør godt konkludere, at vi med projektet har fået fat i den lange ende. 1

Gymnasiets fremtid kræver kloge valg

Jeg har taget hul på opgaven som formand for Gymnasieskolernes Lærerforening – og det har jeg med stolthed, ydmyghed og stor lyst til samarbejde. Jeg glæder mig til dialogen med jer medlemmer og til det arbejde, vi sammen skal løfte i en tid med store udfordringer og forhåbentlig også store muligheder.

Vi har lavet en ny bred og stærk hovedbestyrelseskonstituering og et handlekraftigt formandskab med to næstforkvinder, som hver især bringer vigtig viden og stærke perspektiver ind i ledelsen. Anne Sophie Huus Pedersen kommer med stor viden om erhvervsgymnasier og om overenskomstforhold. Mai Møller Fogtmann er stærk på uddannelsespolitik og ved, hvordan vi bedst påvirker rammerne for vores undervisning og vores elever. Sammen med hovedbestyrelsen og et dedikeret sekretariat er vi klar – og det er nødvendigt.

For ungdomsuddannelserne er under forandring. Lige nu handler det om kulturen på vores institutioner. Ministeren er ved at optegne et nyt landkort – og gymnasiet risikerer at blive presset ind i en snæver rolle som leverandør af arbejdskraft, hvor eleverne formes efter arbejdsmarkedets akutte behov. Det er en farlig og ufarbar vej. Gymnasiet er meget mere. Det er en samfundsbærende institution, hvor vi ruster de unge til at navigere i en kompleks verden og bidrage ansvarligt til fællesskabet. Vores ledestjerne er at skabe hele mennesker til et levende demokrati med medborgerskab, tolerance, vedholdenhed og etisk dømmekraft. Vi kalder det almendannelse, og den skal vi styrke.

Derfor har vi kritiseret sammensætningen af den ekspertgruppe, der skal udvikle det faglige indhold i epx. Når en ny ungdomsuddannelse skal afløse hf, eux og 10. klasse, dur det ikke, at lærernes perspektiv mangler. Heldigvis har ministeren lyttet – og der er nu nedsat et lærerpanel, som GL har udpeget fem stærke lærere til. De har alle solid erfaring fra hverdagens klasseværelse. Epx er ministerens kæmpe satsning, og hvis epx skal lykkes, skal vi blandt andet holde fast i det, der virker i gymnasiet.

I GL mener vi, at epx kan lykkes, hvis vi tager almendannelsen alvorligt, fastholder, at der skal være en høj faglig standard, og sikrer, at gymnasial undervisning varetages af lærere med gymnasial kompetence; såvel fagligt som pædagogisk. Det skal anerkendes, at studieforberedelse kræver sans for sammenhæng og fagligt niveau. Der skal være tid og rum til at udvikle en tydelig praksisfaglighed med teoretisk tyngde. Det kræver ledere med forstand på undervisning, trygge arbejdsvilkår, plads til relationsarbejde og tid til at eksperimentere med nye prøveog undervisningsformer. Og vigtigst: Lærernes stemme skal inddrages fra starten, hvis ambitionerne skal have en chance for at blive til virkelighed.

I hovedbestyrelsen har vi formuleret 15 forudsætninger for, at vi sammen kan lykkes med at etablere en uddannelse, der får succes fra begyndelsen – se dem på GL’s hjemmeside. 1

Scan QR-koden, og se GL’s 15 forudsætninger for epx

GL’s formand Anders Frikke

BREVKASSEN

Gymnasieskolen bringer de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne. Har du et godt spørgsmål? Send det til gymnasieskolen@gl.org

Hanne Krag & Morten Bayer

FERIE

Ferie for egen regning eller med løn?

Jeg har været ansat i et vikariat i dette skoleår, og skolen har nu tilbudt mig en fastansættelse fra 1. august. Sagen er dog, at mit vikariat udløber per 30 juni, og jeg vil gerne vide, hvordan det fungerer med ferie, når man ikke har været ansat hele året. Har jeg ret til at holde sommerferie med løn, selvom jeg ikke har optjent fuld ferie, eller kan jeg blive tvunget til at holde ferie for egen regning? Jeg vil egentlig helst

h UNDERVISNING

Hvor langt er epx-processen?

Forleden snakkede jeg med et par kolleger om epx-reformen. Vi var lidt i tvivl om, hvor langt man er nået i forhold til aftalen fra begyndelsen af året. Kan GL give et kort overblik?

ansættes fra 1. juli, så det bliver en sammenhængende ansættelse, men jeg er i tvivl, om jeg kan kræve det.

sHanne Krag, konsulent i GL, svarer

Helt grundlæggende følger det af ferieloven, at du optjener 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse i perioden 1. september til 31. august –det såkaldte ferieår. Hvis du fratræder 30. juni, skal skolen afregne den optjente ferie til Feriekonto, hvor du kan få feriepengene udbetalt, når du holder ferie. Du kan ikke kræve at blive ansat fra en bestemt dato, men det vil være naturligt, at skolen ansætter dig fra 1. juli, så du ikke fratræder en måned for at blive genansat den efterfølgende måned. Det vil derfor være en god ide, at du – eventuelt sammen med din tillidsrepræsentant – tager en dialog med ledelsen om det naturlige i, at du fastansættes fra den 1. juli. 1

sMorten Bayer, konsulent i GL, svarer

Rammeaftalen om en reform af ungdomsuddannelserne fra februar slog fast, at der skal etableres en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (epx), som skal åbne dørene for de første elever i august 2030. Aftalen indeholdt nogle overordnede rammer for epx, men en hel del om struktur og fag er stadig uafklaret. Ministeren har nedsat en ekspertgruppe, et lærerpanel og en referencegruppe – hvor GL deltager –der skal komme med anbefalinger til politikerne senest 1. december 2025. Herefter følger en proces med politiske forhandlinger, inden de endelige beslutninger, der skal ligge til grund for læreplaner og bekendtgørelser, bliver truffet. Politikerne drøfter allerede nu en sammenlægning af

institutionslovgivningen på ungdomsuddannelsesområdet. Delelementer af de drøftelser er blandt andet udbudsregler, regler for bestyrelsessammensætningen og kravene til lederkompetencer. De beslutninger, man træffer her, kan også få betydning for de kommende kriterier for udbud af epx – og dermed hvor epx-uddannelsen skal ligge ude i landet. Vi forventer dog ikke, at de konkrete placeringer af epx er helt på plads før om nogle år. I rammeaftalen fremgår det også, at man vil kigge på en række ændringer af de treårige gymnasieuddannelser (stx, hhx og htx). Allerede nu er et lovforslag om muligheden for at spørge eleverne inden skolestart om deres studieretningsvalg sendt i høring.

Endelig er det besluttet, at man skal drøfte en justering af karakterskalaen allerede i efteråret 2025. 1

GL EFTERUDDANNELSE

Tilmelding www.gl.org/GLE. Kontakt GL-E på gl-e@gl.org eller telefon 33 29 09 00. Se flere kurser for lærere og ledere på www.gl.org/GLE.

Pause Power: Hjernepauser for ledere og lærere

3

TID OG STED

Den 2. oktober 2025 i Aarhus

3

UDBYDER GL-E

Styrk din klasseledelse, og få mere faglig trivsel

S. 54

3 TID OG STED

Den 21. oktober 2025 i Odense C og den 22. januar 2026 i København K

7 UDBYDER

GL-E i samarbejde med Danske Gymnasier

Voksne har også brug for mentale frikvarterer for at holde hjernen sund og skarp. Ikke mindst i en krævende hverdag, hvor tempoet er højt – og de små åndehuller let forsvinder. Forskning viser, at gode hjernepauser genoplader alle menneskets kognitive funktioner. Bedre koncentrationsevne, mere kreativitet, bedre hukommelse, bedre humør, mindre stress og mindre træthed er nogle af de målbare effekter. På dette kursus får du en række indblik, tips, værktøjer og en masse viden om den nyeste pauseforskning. Gennem en veksling mellem teoretiske oplæg, arbejde med udvikling af egne pauser

og drøftelser i plenum lærer du på dette kursus, hvordan du holder effektive hjernepauser, der giver mere ro i hovedet og skaber et større mentalt overskud. Du får også inspiration til, hvordan du skaber en stærk pausekultur sammen med dine kolleger.

Undervisning for bæredygtig udvikling

3 TID OG STED

Den 29. oktober 2025 i København K

7 UDBYDER GL-E

På kurset lærer du praksisnære, pædagogiske, didaktiske og frem for alt konkrete værktøjer til at styrke din klasseledelse, så du i højere grad kan håndtere udfordringerne i klasserummet og dermed skabe bedre faglig trivsel og fællesskab. Den aktuelle forskning angiver mange grunde til, at klasser og elever trives dårligt, hvorfor kurset fokuserer på metoder til at rammesætte samtalen i klassen og til at støtte op om individuel fordybelse og faglig hukommelse. Med udgangspunkt i anerkendte metoder inden for udviklingspsykologien opstiller kurset konkrete pejlemærker for god undervisning, som

Vores samfundsmodel og ikke mindst uddannelsessystemer er i denne tid udfordret af økologisk krise og klimaforandringer. Dog kan bæredygtighedstænkning og den store politiske interesse for verdensmål give spændende åbninger for udvikling af nye pædagogiske og didaktiske tilgange og samarbejdsformer. Kurset her lægger ud med en introduktion til centrale pointer og begreber fra den pædagogiske forskning om uddannelse og bæredygtighed. På baggrund af en fælles erfaringsopsamling omkring udfordringer med at sætte bæredygtighed på dagsordenen i forskellige fagområder vil vi herefter diskutere og afprøve pædagogiske og didaktiske tilgange til bæredygtighed. Vi

forskningen har vist skaber mere faglig trivsel. Afsættet er en dynamisk matrix med ni undersøgelsesfelter, der kortlægger en undervisningssituation og samtidig hjælper med at reducere den komplekse opgave med at skabe kontakt, styre en samtale og ikke mindst føre en emotionelt skrøbelig samtale i en faglig situation. Du vil få aktuel viden om unges trivsel i dag, metoder til at analysere egen klasse, kommunikative redskaber til at arbejde direkte med klassens trivsel og læren og konkrete bud på klasseledelsestiltag. Kurset tilbydes også skolebaseret. Kontakt GL-E via gl-e@gl.org for tilbud.

sætter blandt andet fokus på kompleksitet, dilemmaer og ’wicked problems’, på antropocæn pædagogik og på hel-institutionstænkning. Kurset er bygget op om fælles oplæg og øvelser samt diskussioner i mindre grupper og foregår delvist i uderummet. Kurset lægger op til at kombinere abstrakt og kritisk refleksion med konkrete, praktiske erfaringer og handlinger.

Søvnkursus i biologi

3

TID OG STED

Den 27. oktober 2025 i Aarhus C

7

UDBYDER

GL-E

Boost elevernes læsekultur

3 TID OG STED

Den 28. oktober 2025 i Roskilde

7 UDBYDER

Syddansk Universitet i samarbejde med GL-E

Kan fremtidens løsninger findes gennem STEAM?

3 TID OG STED

Den 10. september 2025 i Viborg

7 UDBYDER

Projekt STEAM på museer, støttet af Region Midt og Foreningen Intrface

Det gode læringsspil

3 TID OG STED

Den 16. september 2025 i Odense C

7 UDBYDER

Morten Blaabjerg, spildesigner

Hvad sker der egentlig, når vi sover? Hvordan sover man godt? Hvad sker der i kroppen, når vi ikke sover nok? Og sover alle dyr egentlig? Over halvdelen af unge mænd og kvinder i alderen 16 til 24 år har en eller anden form for søvnunderskud, hvilket blandt andet medfører koncentrationsbesvær, forringelse af hukommelsen og en øget risiko for en lang række sygdomme. Den gode nyhed er, at opmærksomhed på søvn fylder mere og mere i samfundet. På dette kursus stiller vi skarpt på søvnens biologi. Kurset er målrettet lærere, der gerne

Mange elever og lærere oplever, at elever er udfordrede i læsning. En del af udfordringerne knytter sig til fordybelse i tekstlæsning og til forståelse af det læste. En anden udfordring knytter sig til at få læsning til at være en del af de unges liv i og uden for uddannelsesinstitutionerne. På dette kursus beskæftiger vi os med, hvordan vi kan booste elevernes læseglæde, læsefordybelse og læsekultur ved at støtte deres læse- og læreprocesser i og uden for skolen. Vi kommer også ind på, hvordan lærerne kan fungere som læsende rollemodeller, og at det at læse er en kompetence på lige fod med for eksempel skrivning og

Kom til afsluttende seminar på projekt STEAM på museer, som efter to år nu skal evalueres og præsenteres. Projektets formål har været at undersøge, hvordan vi gennem STEAM-undervisning og museet og dets genstande som omdrejningspunkt kan give elever i gymnasiet en bedre forståelse af, hvorfor og hvordan STEAM-tænkning og STEAM-kompetencer er nødvendige for at kunne udvikle metoder til at forestille sig bæredygtige løsninger til nutidens og fremtidens udfordringer – wicked problems

Gør din undervisning levende med læringsspil. Vil du skabe større engagement, bedre faglig forståelse og mere aktiv læring i din undervisning? På dette kursus lærer du at udvikle og tilpasse spil, der gør komplekse emner til en leg – og samtidig frisætter dig til at vejlede dine elever mere målrettet. Du får en praktisk indføring i systemisk spildesign og hands on-erfaring med at omsætte dine ideer til spilbare prototyper. Vi arbejder med

vil klædes fagligt på til at arbejde med emnet i deres biologiundervisning og klædes på til at vejlede SRP’er i emnet. Kurset starter med et oplæg, der har til formål at give deltagerne en baggrundsviden inden for emnet, før det fortsætter med blandt andet refleksionsøvelser i grupper og en række tips og værktøjer, der kan benyttes til egen videre undervisning. Deltagerne får en solid viden om, hvad der sker, når vi sover, hvorfor vi bliver trætte, og hvordan det påvirker vores sundhed, når vi ikke sover nok.

derfor en integreret del af elevernes læring, som undervisningen må medtænke. Vi ser nærmere på, hvad læsning er, og hvordan man som lærer kan maksimere udbyttet af elevernes læsning ved at arbejde med elevernes læsning individuelt og som en del af klasse- og skolekulturen. Kurset giver et forskningsbaseret og praksisrettet indblik i aktuelle udfordringer, der knytter sig til elevers læsning af forskellige teksttyper, og redskaber til, hvordan man som lærer og skole kan arbejde med at opbygge og styrke en læsekultur, der stilladserer og udvikler elevernes læsning af både faglitterære og skønlitterære tekster.

– gennem kreativ, innovativ praksis og tænkning på tværs af videnskabelige tilgange. Seminaret har på en og samme tid fokus på at afrunde og evaluere erfaringerne fra projektet og på at åbne og inspirere til nye partnerskabsprojekter. Mød blandt andre billedkunstner Amalie Smith, som arbejder i feltet mellem naturvidenskab og kunst, mød nyeste forskning fra universitetet og erfaringer fra partnerskabsprojekterne. Ligeledes vil følgeforskningen blive præsenteret.

både små opgavespil til grupper og større rollespil, hvor hele klassen er involveret. Undervejs tester og justerer vi spillene, så du kan tage et færdigt koncept med hjem og bruge det direkte i undervisningen. Kurset giver dig også en unik mulighed for at sparre med kolleger, der deler din interesse for spilbaseret læring. Medbring en-to ideer til faglige emner. Måske bliver din ide til et spil, dine elever vil huske længe!

MINDEORD

Mindeord må højst være på 2.200 enheder inkl. mellemrum og skal sendes til gymnasieskolen@gl.org

Jens Sund

d 19502025

Jens Sund sov stille ind på Rude Skov Plejecenter den 20. marts 2025. Han blev efter sin pension i 2018 ramt af en alvorlig demenssygdom, som endte med at koste ham livet.

Hans trofaste hustru, Marianne, hjemmepassede ham, indtil han i december 2024 måtte på plejehjem. Som ung var Jens en lovende fodboldspiller. Han drømte om at blive professionel og opnåede at spillede flere kampe i 1. division. Men fodboldkarrieren stoppede, da han blev ansat på Solrød Gymnasium i 1980 med fagene historie og idræt, og i 1983

Bjarne Steen Jensen d 19562025

Det var særdeles sorgfuldt og chokerende for os alle at modtage beskeden om Bjarne Steen Jensens alt for tidlige og pludselige død. Som den yngste af seks blev Bjarne den 3. maj 1956 født i Sønderborg, hvor han voksede op. Efter studier i historie og tysk på Aarhus Universitet og et kortvarigt job på LEC fik han 1. august 1990 ansættelse på Grindsted Gymnasium & HF som adjunkt og siden som lektor og uddannelsesleder.

Bjarne var fra første færd et velkomment, friskt pust på skolen, hvor han med sin varme personlighed og sit farverige væsen straks blev

blev han også studievejleder på grund af sin gode kontakt med eleverne. Jens var med til at dimittere det første hold studenter på det nystartede gymnasium. Hans store kærlighed til sporten fik stor afsmitning på Solrød Gymnasium, hvor han både var coach for SG’s fodboldhold i den eksterne gymnasieturnering og arrangerede den årlige interne fodboldturnering. Jens var en glimrende organisator og en dygtig pædagog. Han var med sin deltagelse i mange af skolens udvalg i høj grad med til at forme kulturen på Solrød Gymnasium.

Gennem gymnasiets første to årtier var han medlem af idrætsdagsudvalget, der med sikker hånd organiserede den årlige idrætsdag, og som gennem årene udviklede sig til en stor kulturel og festlig begivenhed i Solrød, som eleverne den dag i dag glæder sig til. Det

var hvert år Jens, der fra taget af Solrød Idrætscenter smilende og glad bød eleverne velkommen og sammen med et par kolleger stod for den fantasifulde fælles opvarmning.

Som historielærer lagde Jens Sund vægt på at åbne elevernes øjne for andre kulturer og samfund og for historiens finurligheder. Han var i den første bølge af nye historieundervisere, der for alvor forstod, hvor vigtigt billede og lyd og elevernes egen oplevelse er for historieforståelsen.

Vores tanker går til Marianne, de to døtre og to børnebørn.

Æret være Jens Sunds minde.

Flemming Hansen, Niels Schou, Ingrid Grønlund og Troels Wolf

meget værdsat. Som kollega var hans samarbejdsevner fremragende, og mangen en arbejdsopgave er igennem tiden blevet fornemt løst qua Bjarnes afvæbnende ”vi-finder-ud-af-det”tilgang.

Ud over at være en prægtig, empatisk og hjælpsom kollega var Bjarne en engageret underviser, som elskede samværet med eleverne, hvilket var gengældt. Han var i høj grad afholdt blandt de unge. I det hele taget havde han en formidabel evne til at skabe gode relationer mellem mennesker. Hans historiske viden rakte langt ud over klasselokalet. Bjarne nærede en stor passion for de europæiske kongehuses historie særligt med henblik på deres smykker. Denne interesse kulminerede i udgivelsen af bogen Juvelerne i Det Danske Kongehus i 2001, der efterfølgende gjorde ham til tv-kommentator ved kongeparrets bryllup i

2004, og som blev startskuddet på en bibeskæftigelse som foredragsholder om alt fra kongelige smykker til historiske rids om blandt andet Japan og nu sidst Egypten.

Vi, der også kendte Bjarne privat, kan tænke tilbage på mange hyggelige stunder, hvor der blev spist og nydt gode drikke, og hvor Bjarne var et naturligt midtpunkt som livlig og kompetent familiehistoriefortæller.

Bjarne var først og fremmest sønderjyde fra Sønderborg, men Grindsted blev hans andet helle, og på skolen blev han frem til sin pension en institution, som vil blive husket for sin viden, sin lune og sin store menneskelighed.

Æret være Bjarnes minde.

Bente Filskov Langelund På vegne af Bjarnes kolleger fra Grindsted Gymnasium & HF

UNDERVISNINGSFORLØB OM TILLID & AI TIL BLACKSAMFUNDSFAGBOX

HVORDAN PÅVIRKES TILLIDEN

TIL OFFENTLIGE INSTITUTIONER, NÅR DE ANVENDER AI?

I Black Box skal eleverne undersøge, om tilliden falder eller stiger, når AI flytter ind i offentlige institutioner.

Indholdet tager afsæt i sociologisk kernestof om samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

» Gratis forløb med fysiske materialer til din undervisning i samfundsfag

» Udviklet i samarbejde med professor Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet og organisationen Dansk IT

» Tre moduler à 90 min.

» Book nu og brug forløbet, når det passer i din undervisning

UNGDOMMENS FOLKEMØDE TAG DINE ELEVER MED PÅ

3. - 4. SEPTEMBER 2025

VALBYPARKEN KL. 09-15

Vi sørger for undervisningsmateriale, workshops, debatter, talks, taler, pop-up events, håndværk, kunst og meget meget mere.

Find mere information og tilmeld jer på Ungdommensfolkemoede.dk - det er gratis!

Er du gymnasielærer i idræt eller fysik?

Tilmeld dig STEM Academy og bliv klogere på aktuel forskning

Tag de unge med på studietur, uden besvær og til gode priser

Se ture og priser:

Ring til os på 65 65 65 63

Skriv til group@benns.dk

eller læs mere på www.benns.dk

Hos BENNS gør vi det nemt at tage gymnasieklassen med på studietur. Med en personlig rejsekonsulent tager vi os af alt det praktiske – fra planlægning og transport til aktiviteter og budget

Derfor bør du booke hos os:

Få din egen personlige rejsekonsulent

Skræddersyet pakkeløsning til jeres behov

Stort udvalg af faglige studiebesøg

Fuld tryghed - vi har 24/7 nødtelefon

Vi står for det praktiske og tidskrævende

Synes du også, at studieturen kan være en rigtig tidsrøver?

STUDIETURE TIL HELE VERDEN

Det kræver tid og ressourcer at planlægge en studietur for gymnasieklassen. KILROY gør det nemt! Vi tager hånd om alt fra destinationen, overnatning og transport til aktiviteter og praktiske detaljer - uden at overskride dit budget!

BERLIN

Fra 1.175 DKK

Bus & Hostel - 3 dage/2 nætter

LISSABON

Fra 3.495 DKK

Fly & hostel - 5 dage/4 nætter

Ring til os på: +45 70 22 05 35 grupperejser@kilroy.dk

www.kilroy.dk/studieture på Trustpilot

Ovenstående priser er fra-priser i kr. pr. person og inkluderer transport, overnatning, 24 timers vagttelefon og afgift til Rejsegarantifonden. Vi tager forbehold for prisændringer.

Se flere priser og destinationer:

NEW YORK

Fra 5.175 DKK

Fly & hostel - 7 dage

Last minute 2025

Skal du arrangere en studierejse i efteråret, så er der stadig ledige pladser at få.

Se oversigten over restpladser her:

Erfarne rejserådgivere

Hos AlfA Travel møder du nogle af branchens allermest erfarne rejserådgivere.

De sidder klar med sparring og gode råd til jeres næste studierejse. Vi skræddersyer alle tilbud præcis efter jeres ønsker. Ring helt uforpligtende idag.

Oplev Edinburgh

Uge 41 inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad

kr. 3.198

Oplev Berlin

Fx uuge 37, 39 inkl. 4 overnatninger, busrejse t/r og morgenmad

Oplev Stockholm

Sep. & okt. inkl. 4 overnatninger, togrejse t/r og morgenmad Fra kr. 2.598

Oplev Barcelona

Uge 38 inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad Fra kr. 3.148

Morten, Christian, Brian og Sanne

Ring til os direkte:

STUDIETURE

Gennem mere end 20 år har vi specialiseret os i at arrangere studierejser for ungdomsskoler, 10. kl. centre, gymnasier, handelsskoler, efterskoler, folkeskoler, mv.

Kort sagt alle former for ungdomsrejser. Vi er specialister på området og skræddersyr efter jeres ønsker og behov.

Priseksempler på studieture

DUBLIN fra kr. 3.095,-

BRUXELLES fra kr. 1.695,-

BARCELONA fra kr. 2.995,-

KRAKOW fra kr. 2.260,-

ATHEN fra kr. 3.185,-

GDANSK fra kr. 1.960,-

Vi arrangerer studieture overalt i Europa