1 minute read

Den danske byggebranche skal være et forbillede inden for bæredygtigt byggeri

På baggrund af en fælles vision om, at den danske byggebranche i 2027 skal være forbillede for resten af Europa målt på CO2-udledning per m2, har Topleder Handletanken opstillet en model, som illustrerer, hvordan den cirkulære værdikæde er en forudsætning for, at det byggede miljø får det mindst mulige klimaaftryk.

Hvis vi skal lykkes med at accelerere den bæredygtige udvikling på tværs af byggeriets værdikæde, er det afgørende, at vi har et cirkulært mindset, hvor vi tænker på bygninger og m2 som en knap ressource, vi skal kunne tilpasse, justere, bruge på nye måder og udvikle over tid. Dette mindset skal være styrende allerede fra de første tanker og idéer om vores bygninger – fra nybyg og renovering til anvendelse og drift.

Det betyder bl.a., at byggeriets aktører allerede fra idéfasen skal have øje på løbende driftsoptimering, redesign og implementering af ny teknologi.

Det er den fleksibilitet og fremsynethed, der gør, at bygninger år for år kan tilpasses de behov, der opstår hos brugerne.

Begrebet “bæredygtige m2 omfatter bæredygtig renovering og/eller opførelse og anvendelse.

CO2-udledning måles CO2 eq/ m2/år, således at Topleder Handletanken anvender den mest udbredt målemetode anvendt i fx Bygningsreglemenetet, Klimipartnerskabet, Reduction Roadmap samt den kommende EU Taksonomi.

This article is from: