MINIMERING AF RESSOURCEFORBRUG PÅ BYGGEPLADSEN
Vejledning og eksempelsamling
optimeret energiforbrug
Pionerprojektet: Minimering af ressourceforbrug på byggepladsen
Introduktion
I takt med at bygningsreglementets skærpede krav til ressourceforbrug i A4 og A5-faserne træder i kraft, bliver det afgørende for entreprenører at kunne opsamle og dokumentere energiforbrug på byggepladsen præcist. Uden rettidig dataindsamling risikerer man, at dokumentationen bliver en bagudrettet opgave, som begrænser mulighederne for at optimere forbruget og skabe værdi i projektet.
I dag er dataindsamling på byggepladsen ofte en tung, tidskrævende og manuel proces. Der er derfor et stort behov for enkle og effektive metoder til dataopsamling, som giver overblik og muliggør handling på baggrund af de indsamlede data.
Denne vejledning giver en grundig og teknisk indsigt i mulighederne for digital måling og overvågning af energiforbruget på byggepladsen. Her præsenteres konkrete værktøjer og teknologier, der kan gøre det lettere for entreprenørvirksomheder at få et præcist og opdateret billede af deres energiforbrug. Med denne viden bliver det muligt at reducere forbrug, sænke omkostninger og minimere klimaaftrykket i byggeprocessen.
Denne udgivelse er den første af en serie, der giver en detaljeret beskrivelse af, hvordan entreprenørvirksomheder kan tilgå arbejdet med ressourceovervågning på byggepladsen.
Rapporten fokuserer udelukkende på energiforbrug. For vejledning i ressourceovervågning af affald, vand, brændstof m.m. gå til www.contechlab.dk .
Denne udgivelse er lavet af Force Technology som en del af ConTech Lab pionerprojektet Minimering af ressourceforbrug på byggepladser, hvor entreprenører, vidensinstitutioner og teknologileverandører arbejder på at skabe en fælles platform til ressourceoptimering.
Pionerprojektet løber frem til december 2025 og er støttet af Det Energiteknologiske Udviklingsog Demonstrationsprogram (EUDP). Desuden er ConTech Lab et samarbejde mellem Realdania, Industriens Fond og Molio - byggeriets videnscenter.
Læsevejledning
For mange entreprenører er systematisk dataindsamling om ressourceforbrug på byggepladsen en relativt ny praksis, og vi anerkender, at nogle ressourcer kan være mere udfordrende at måle og indhente data på end andre.
Denne udgivelse er den første af en serie, der giver en detaljeret beskrivelse af, hvordan entreprenørvirksomheder kan tilgå arbejdet med overvågning af energiforbrug på byggepladsen.
Energi (inkl. varme)
Affald Fjernvarme Vand Brændstof Transport
I det følgende får du først en introduktion til det, der har fyldt meget i hhv. brancheworkshops og ekspertinterviews, herunder også barrierer og forudsætninger for vellykket ressourceoptimering på byggepladsen (se side 4)
Senere beskrives eksempler på god praksis for måling af energiforbrug og overvågning af ressourceanvendelsen på byggepladsen, herunder også overvågning af effektiviteten af kraner, skurbyer og udtørringsudstyr (se side 12).
Vejledningen kommer desuden ind på, hvordan IoT-enheder, sensorer og måleinstrumenter giver indsigt i byggepladsens energiforbrug og kan være med til at identificere områder med forbedringspotentiale (se side 22).
Slutteligt kan du læse om, hvordan man etablerer en baseline for energiforbrug og fastsætter målemetoder, frekvensen af målinger samt den økonomiske fordel ved at optimere ressourceanvendelsen (se side 26).
Barrierer for vellykket ressourceoptimering
Incitamentstrukturen
I dag betaler bygherren for strømforbruget, mens entreprenøren bruger det. Samtidig er det ofte uklart, hvem der skal afholde udgifterne til bæredygtighedsindsatser, og hvem der er ansvarlig for at tilvejebringe og fastholde indsigt i disse områder.
De fleste byggeprojekter udføres som totalentrepriser, hvilket betyder, at totalentreprenøren ofte påtager sig ansvaret for at skabe et økonomisk og styringsmæssigt incitament til at fokusere på ressourceforbruget. Dette ansvar kræver dataindsamling og deling. Der findes endnu ikke en fælles europæisk branchestandard for indsamling af energidata, og historisk set har motivationen været begrænset, fordi besparelsesgevinsterne typisk er tilfaldet andre.
Dette gør det ofte svært at opnå indsigt og læring om energioptimering, der kan give økonomisk besparelse og sænke klimaaftryk. Incitamentet kan kun skabes, hvis alle parter deler gevinsterne.
Forudsætning for vellykket ressourceoptimering
Indsigt
Etablering af bimålere på større energiforbrugende enheder og byggepladstavler er afgørende for at opnå indsigt i energiforbruget.
Det kan forventes, at bimålere i fremtiden vil blive indbygget af producenterne, men indtil da vil egen installation af bimålere på kraner, skurbyer, materialecontainere og til opvarmning/udtørring samt manuel aflæsning udgøre en betydelig forbedring. Selv om standardiseringen endnu ikke er på plads - vil en tidlig opsætning generere indsigt og optimering, der giver en tidlig gevinst.
Etablering af bimålere på energiforbrugende større enheder og på byggepladstavler er en forudsætning for, at der kan etableres indsigt i ressourceforbrug. Det kan forventes, at de bliver indbygget fra producentens side i fremtiden, men indtil da vil egen etablering af bimålere på kraner, skurbyer, materialecontainere, opvarmning / udtørring og manuel aflæsning være en stor forbedring.
En bimåler bruges til at overvåge, hvor strømmen forbruges på en byggeplads. Ved at måle strømforbruget på specifikke enheder eller områder kan man identificere de strømkrævende processer og optimere energiforbruget.
Det øger både effektiviteten og reducerer spild.
Miljøsensorer
For at opnå automatiseret optimering af byggepladsens energiforbrug og effektiv ESG-rapportering er adgang til online data afgørende. Indhentning af miljødata som indetemperatur og luftfugtighed kræver opsætning af miljøsensorer. Sammen med bimålere kan dette muliggøre effektiv procesoptimering og benchmarking af byggepladser.
Der findes flere IoT-løsninger på markedet i dag. De er typisk batteridrevne, små, trådløse og uden ledninger, hvilket gør dem omkostningseffektive at anskaffe. Byggepladser er dynamiske miljøer, hvilket kræver mobile løsninger. Placering, registrering, drift og nedtagning af sensorer kan dog være udfordrende, især i takt med at byggeriet skrider frem, hvor sensorerne let kan blive indbygget eller flyttet. Det hårde miljø på byggepladser betyder også, at sensorerne skal være robuste og designet til at modstå disse forhold. De to mest udbredte metoder til at indsamle sensordata er mobilnetværk og LoRaWAN. Begge har deres fordele og ulemper, som vi vil uddybe herunder.
LoRaWAN er meget udbredt, billigt og effektivt, især når mange sensorer skal i brug. Da der ikke er behov for mobilabonnementer, er driftsomkostningerne de laveste af alle løsninger, hvis det drejer sig om mange sensorer.
Ulempen er, at transmissionssystemet, i form af en LoRaWAN-router, skal være inden for sensorens rækkevidde for at fungere. Alle byggefirmaers sensorer skal desuden oprettes på byggepladsens LoRaWANinfrastruktur, hvilket kan være meget besværligt.
LoRaWAN er vanskelig at dele infrastruktur med, og den egner sig dårligt, når udstyret ofte skal kunne levere data fra nye lokationer. Men hvis hovedentreprenøren står for alle målere og sensorer, er det nemt at flytte rundt med LoRaWAN. På byggepladser vil mobilnetværksbaserede sensorer med NB-IoT være det bedste valg, da opstart og drift er langt enklere.
Der er et meget stort udvalg af LoRaWANsensorer, som ofte er billige, og der er mange dygtige rådgivningsfirmaer, f.eks. IoT-fabrikken.com Men NB-IoT er mere administrativt driftseffektiv i byggebranchen.
Mobilnetværket kræver, at hver sensor har et SIMkort og et tilhørende abonnement. Fordelen er, at der ikke er behov for installation eller integration på hver ny byggeplads, hvilket gør det til den enkleste måde at implementere IoT-sensorer i nye projekter.
Med NB-IoT (en mobil standard for sensorer) er der meget stærk dækning, og med tilbud som 1NCE.com i Tyskland, der tilbyder 10 års transmission for 10 euro, er mobilabonnementsprisen ikke længere en hindring for udbredelse.
Ulempen ved NB-IoT er, at udvalget af sensorsystemer stadig er begrænset, men dette er ved at ændre sig i disse år. Dækningen er god, og priserne falder.
Mange NB-IoT SIM-kort fungerer i over 100 lande, så selv ved opgaver i udlandet kan ens dataopsamling stadig virke.
Trådløse miljømålerløsninger til betonovervågning
• maturix.com
• enless-wireless.com
“
Centralt indsamlede realtidsdata giver mulighed for hurtige justeringer baseret på en langt bedre indsigt i, hvad der forgår.
- Asger Nordlund, Force Technology
Målebehov ved trådløs aflæsning
For at opnå en god indsigt i energiforbruget på en byggeplads ved hjælp af en bimåler anbefales det at aflæse måleren med jævne mellemrum. Frekvensen af aflæsninger afhænger af, hvor detaljerede data man ønsker. Her er nogle generelle retningslinjer:
• Timevis aflæsning: For at få et detaljeret billede af forbruget i løbet af døgnet kan det være fordelagtigt at aflæse måleren hver time. Dette giver præcis indsigt i forbruget på forskellige tidspunkter og kan hjælpe med at identificere perioder med højt eller lavt forbrug.
• Daglig aflæsning: Hvis man er mere interesseret i en overordnet oversigt over det daglige forbrug, kan daglig aflæsning være tilstrækkelig. Dette giver stadig indsigt i forbrugsmønstre og kan hjælpe med at planlægge energiforbruget mere effektivt.
• Ugentlig eller månedlig aflæsning: For langsigtede tendenser og overordnede budgetteringsformål kan ugentlige eller månedlige aflæsninger være passende. Selvom dette ikke giver samme detaljeniveau som timevis eller daglige data, kan det stadig være nyttigt for overordnet styring og planlægning.
Det er vigtigt at afbalancere behovet for detaljerede data med de ressourcer, der er til rådighed til at administrere og analysere disse data.
Aflæsning af målere
Valget af IoT-aflæsningsfrekvens påvirker beslutningsgrundlaget på flere måder:
• Detaljeringsniveau: Hyppige aflæsninger, som timevis, giver detaljeret indsigt i energiforbruget, hvilket muliggør præcise justeringer og optimering af driften.
• Realtidsreaktion: Høj aflæsningsfrekvens tillader hurtig identifikation og reaktion på unormale forbrugsmønstre, hvilket kan reducere energispild og omkostninger.
• Langsigtede tendenser: Lavere aflæsningsfrekvenser, som ugentlige eller månedlige, giver overblik over langsigtede forbrugsmønstre og støtter strategisk planlægning.
• Ressourceallokering: Hyppige aflæsninger kræver flere ressourcer til datahåndtering og analyse, hvilket skal overvejes i forhold til den potentielle værdi af de ekstra data.
• Prognoser og optimering: Højfrekvente data muliggør mere præcise energiforbrugsprognoser, hvilket kan føre til bedre driftsoptimering og omkostningsbesparelser.
Kort sagt: Hyppigere aflæsninger giver mere detaljeret indsigt, men kræver også flere ressourcer, mens lavere frekvens giver et bredere, men mindre detaljeret overblik.
Serviceleverandører, der kan hjælpe dig med måleraflæsning:
• Energinet tilbyder med eloverblik.dk en datahub, hvor jeres forbrugsdata kan deles.
• bygg-el.dk i Ishøj arbejder på fjernaflæst bimålerløsning i deres byggepladstavler. Det kunne være relevant at tage en dialog med dem.
• Kamstrup har fjernaflæste bimålere, hvor forbrugsdata fjernaflæses til deres cloudløsning og kan deles derfra.
• Sitehub tilbyder en platform, der bl.a. måler energiforbruget på pladsen.
BYGGESTRØM
Byggestrømskapaciteten
Forskellige aktører på byggepladsen har forskellige roller og dermed varierende indflydelse på energiforbruget. Dette er vigtigt i forhold til digitaliseringsevnen i byggeriet.
Bygherren
Den person eller organisation, der finansierer byggeprojektet. Bygherren definerer projektets omfang og mål, men har næsten altid begrænset operationel kapacitet og interesse i at påvirke strømforbruget.
Forsyningsselskabet
Ser byggepladsen som én kunde med én byggepladsmåler. Bimålere er ikke deres ansvar og derfor ikke af interesse for dem.
Projektlederen
Ansvarlig for den overordnede ledelse af byggeprojektet, herunder planlægning, koordinering og styring af alle aktiviteter. Projektlederen kan påvirke energiforbruget på mikroniveau, f.eks. ved at sikre, at udstyr kun er tændt, når det er i brug. Dog kan projektlederen sjældent påvirke strukturelle valg som udtørringsmetode, kranmodeller, isolering af skurby eller valg af andet materiel.
Ingeniører
Inkluderer civil-, struktur-, mekanik- og elektroingeniører, der arbejder på de tekniske aspekter af byggeprojektet. De har mulighed for at planlægge processer med fokus på energioptimering, men ofte prioriteres andre KPI’er højere.
Overvejelser
Overvej, om strømforbruget på byggepladsen kan registreres mere præcist og opkræves direkte fra de ansvarlige parter. Dette ville blive indregnet i tilbudsgivningen og skabe et incitament til at energioptimere - et incitament, der ofte er helt fraværende i dag.
Byggestrøm
Byggestrøm er den midlertidige strømforsyning, der driver byggepladsen. Dette kan variere fra en lille håndværksmesters behov for tre faser fra nærmeste forsyningsskab til store byggestrømsstationer leveret af elforsyningsselskabet, der trækker op til 1.000 ampere fra en højspændingsstation.
Kabelføringen fra forsyningsselskabet betales af byggeprojektet, og det kan ofte være svært at estimere, hvor meget strøm der reelt behøves. Der er en naturlig bekymring for ikke at have nok strøm til de værst tænkelige spidsbelastningsscenarier. Derfor reserveres ofte langt mere kapacitet, end der faktisk er behov for. Dette gør det udfordrende for forsyningsselskaberne at allokere ubenyttet kapacitet i elnettet. I nogle tilfælde fører dette til, at dieseldrevne generatorer må opstilles, hvilket resulterer i væsentligt øgede CO2 -udledninger.
I det følgende gennemgås processen fra etablering og tilslutning til demontering, herunder sikkerhedshensyn.
Etablering
Etablering
Forsyningsselskaberne fungerer primært som leverandør af strøm, og man kan normalt ikke forvente rådgivning fra dem. En hovedbyggestrømsmåler installeres ved skillepunktet, hvor strømmen leveres af forsyningsselskabet.
Det betyder, at bimålere bør indtænkes allerede i projekteringsfasen. Det er i dag stadig meget almindeligt kun at have to bimålere monteret: Én til at måle strømforbruget på selve byggeriet og én til at måle strømforbruget i skurbyen.
Overvejelser
• Overvej, om større indsigt i strømforbrug kan skabe besparelser
• Overvej opsætning af flere bimålere med fjernaflæst dataopsamling
• Få større fokus på, om jeres udstyr har en effektiv energieffektivitet.
Tilslutning
Tilslutning af alt større udstyr, som opstart af udtørring og forbindelse af kraner, skal foregå i dialog med den autoriserede elektriker tilknyttet byggepladsen. Udstyr og egen kabling skal være uden elektriske fejl og kan forlanges udbedret af byggepladsledelsen for at minimere ulykker.
Overvejelser: Skriv ind i entreprisekontrakterne, at udstyr skal overholde stærkstrømsregulativer.
Demontering
Når byggeprojektet er afsluttet, skal hele byggestrømsinstallationen demonteres og fjernes på en sikker måde, idet man sikrer, at alle komponenter genbruges eller bortskaffes korrekt.
Sikkerhed
Byggestrøm er ofte endog meget kraftig, de største tårnkraner kræver adgang til 250 ampere og 400 volt.
Derfor er der helt særlige krav, der skal overholdes, så der ikke sker alvorlige ulykker. Elafdelingen på byggepladsen skal altid sikre, at alle kabelføringer og samlinger er intakte og efterset.
Overvejelser
• Jordforbindelse og sikkerhedssystemer: Sikre korrekt jordforbindelse af hele systemet og installation af nødvendige sikkerhedsafbrydere og fejlstrømsafbrydere.
• Energistyring: Implementer systemer til overvågning og styring af energiforbruget for at optimere effektiviteten og reducere omkostningerne.
• Inspektion og godkendelse: Få installationen inspiceret og godkendt af en kvalificeret elektriker eller en relevant myndighed for at sikre, at alt overholder de gældende standarder og forskrifter.
• Oplæring og instruktioner: Sørg for, at alle medarbejdere på byggepladsen er ordentligt informeret og uddannet i sikker brug af byggestrømmen.
• Løbende vedligeholdelse: Planlæg regelmæssig vedligeholdelse af strømforsyningssystemet for at sikre pålidelig og sikker drift.
Hvem betaler for byggestrømmen?
Overvej at lade de enkelte interessenter på byggepladsen afregne for deres strømforbrug. Pionerprojektets målsætning om at skabe en fælles dataplatform kan skabe et centralt afregningspunkt og dermed et incitament til at minimere ressourceforbruget, når forbruget bliver synligt og gennemsigtigt.
• Energieffektivisering: Overvej, hvordan energieffektiviseringer kan integreres og italesættes tidligt i byggeprocessen.
• Undgå overdimensionering: Bestil ikke tre gange den nødvendige kapacitet – det er unødvendigt dyrt for projektet.
• Tidlig planlægning: Planlæg fordelingen af strøm så tidligt som muligt i projektet.
• Elektrificering af udstyr: Vær opmærksom på, at elektrificering af udstyr er i gang, hvilket kan øge strømbehovet.
• El-rådgiver: Sørg for at få en udpeget el-rådgiver til at lave en nøjagtig kalkulation af strømbehovet.
• Bimålere: Integrer bimålere i projekteringen allerede fra start for bedre overvågning og kontrol.
Strømmålere
Ved at installere strømmålere kan man måle den faktiske mængde elektricitet, der forbruges. Disse målere kan registrere strømstyrken (ampere) og spændingen (volt) og beregne det tilsvarende elforbrug i kilowatttimer (kWh).
• Analoge strømmålere er den mest almindelige type strømmåler. De er billige og nemme at installere, men de er ikke så nøjagtige som digitale strømmålere.
• Digitale strømmålere er mere nøjagtige end analoge strømmålere, og de kan også indsamle mere data om energiforbruget. De er dog også dyrere og sværere at installere.
• Gemte strømmålere er en type digital strømmåler, der har en intern hukommelse til at gemme data om energiforbruget. Dataene kan derefter downloades til en computer eller en anden enhed til analyse.
• Fjernaflæsningsstrøm-målere er digital måler, der kan aflæses trådløst. Dette gør det muligt at få adgang til data om energiforbruget fra en hvilken som helst placering.
• Smarte strømmålere er den nyeste type strømmåler. De er i stand til at kommunikere med andre enheder i et smart energisystem. Dette gør det muligt at styre energiforbruget og identificere ineffektiviteter.
Energimonitoreringssystemer
Ved at implementere et energimonitoreringssystem kan man overvåge og logge energiforbruget i realtid. Disse systemer kan integreres med strømmålere og sensorer for at indsamle og analysere data om energiforbruget. Energimonitoreringssystemer kan også give mulighed for at generere rapporter, identificere ineffektiviteter og implementere energibesparende foranstaltninger.
Energimonitoreringssystem (EMS)
Et energimonitoreringssystem (EMS) er et system, der indsamler og analyserer data om en virksomheds energiforbrug. EMS’er kan bruges til at identificere ineffektiviteter, reducere energiomkostninger og forbedre energieffektiviteten.
Dataloggere
Dataloggere er enheder, der kan indsamle og lagre data om energiforbruget. Dataloggere kan bruges til at overvåge energiforbruget over tid og identificere ineffektiviteter.
Styringsværktøjer
Styringsværktøjer er software, der kan bruges til at analysere data fra EMS’er, smarte meter og dataloggere.
Dataindsamling
Moderne kompleks elektronik er for eksempel ofte udstyret med avancerede styresystemer, der kan levere information om deres drift og ydeevne. Disse styresystemer kan indeholde data om elforbruget på kranen, herunder driftstimer, belastning og effektivitet. Ved at indhente disse data kan man analysere elforbruget og identificere områder med potentiale for effektivisering.
SCADA-system
Et SCADA-system er et computerbaseret system, der bruges til at overvåge og kontrollere en kran. SCADAsystemer kan bruges til at indsamle data fra kranens styresystem og vise dem på en skærm.
Cloud-baseret løsning
En cloud-baseret løsning er en løsning, der lagrer data i en cloud-database. Cloud-baserede løsninger kan bruges til at samle data fra kraners styrsystemer fra forskellige lokationer.
Kontrol og styring
IoT, data og sensorer revolutionerer kontrol og styring på byggepladser ved at skabe en intelligent og proaktiv tilgang til energiforbruget. Ved at integrere disse teknologier i styringssystemerne bliver det muligt at programmere udtørringsudstyrets drift i overensstemmelse med behovet, hvilket forhindrer unødvendig energispild. Denne evne til at tidsplanlægge og koordinere ressourceforbruget resulterer ikke blot i energibesparelser, men skaber også en bæredygtig arbejdsmiljøpraksis.
IoT-Styringssystemer
Intelligente styringssystemer kan programmere og overvåge driftstiderne for udtørringsudstyr i henhold til byggebehov, hvilket reducerer unødvendigt strømforbrug.
Automatisering
Sensorteknologier kan detektere fugtighedsniveauer og aktivere udtørringsudstyr, udelukkende når det er nødvendigt, hvilket sparer strøm.
Strømprofilanalyse
Med IoT, data og sensorer på byggepladsen kan strømprofilanalyse tage en central plads i arbejdet mod bæredygtighed. Gennem kontinuerlig overvågning og datadeling bliver det muligt at identificere perioder med høj belastning, hvor strømforbruget når sin spids. Dette giver et klart indblik i energiforbrugsmønstre og gør det muligt for byggepladsen at træffe målrettede foranstaltninger, der reducerer spidsbelastningen og forbedrer energieffektiviteten.
Strømprofilanalyseværktøjer
Dataanalyseværktøjer kan behandle strømforbrugsdata og identificere mønstre, herunder peak-belastningsperioder, der kræver særlig opmærksomhed.
Prediktiv analyse
Ved at bruge avancerede algoritmer kan prediktiv analyse forudsige potentielle peak-belastningsperioder og hjælpe med at implementere forebyggende foranstaltninger.
Energibesparende foranstaltninger
IoT, data og sensorer åbner døren for en bred vifte af energibesparende foranstaltninger på byggepladsen. Ved at integrere disse teknologier kan byggeledere evaluere og implementere innovative løsninger som varmepumper og variable hastighedskontroller. Disse foranstaltninger optimerer strømforbruget, mindsker miljøpåvirkningen og skaber en mere bæredygtig byggeproces.
Variable hastighedskontroller
IoT-aktiverede variable hastighedskontroller kan justere udtørringsudstyrets strømforbrug baseret på aktuelle forhold og behov.
Energieffektive enheder
Smart teknologi i form af energieffektive udtørringsenheder som varmepumper kan reducere det samlede strømforbrug betydeligt.
Data opsamling og realtime overvågning
Realtime overvårgning
Ved at tilslutte målerne til et centralt system opnås evnen til at overvåge elforbruget i realtid. Dette giver et øjeblikkeligt indblik i, hvordan strømforbruget udvikler sig på tværs af skurbyen og letter hurtig respons på eventuelle ændringer.
Data opsamling
Regelmæssig indsamling af energiforbrugsdata fra målerne gør det muligt at opbygge en omfattende oversigt over energiforbruget over tid. Denne dataopsamling danner grundlaget for senere analyser og optimeringsforanstaltninger.
Analyse og rapportering
Dataanalyse
Dataanlyse drevet af IoT og sensorer, bliver en afgørende faktor i stræben efter energieffektivitet og bæredygtighed på byggepladsen. Gennem dybdegående dataanalyse kan byggepladsen identificere mønstre, trække meningsfulde indsigter og træffe velinformerede beslutninger. Denne datadrevne tilgang gør det muligt at identificere områder med potentiale for energibesparelse og tage strategiske skridt mod en mere bæredygtig byggeproces.
• Big Data og AI : Ved hjælp af big data-analyse og kunstig intelligens kan komplekse mønstre og sammenhænge i strømforbrugsdata afsløres, hvilket muliggør mere præcise optimeringsbeslutninger
• Dashboard og rapportering: Data om strømforbrug kan præsenteres visuelt gennem dashboards og rapporter, der giver byggeledere en klar oversigt over forbruget og mulighederne for optimering.
Forbrugsanalyse
Gennem en dybdegående forbrugsanalyse identificeres mønstre, peak-perioder og potentielle besparelsesmuligheder i skurbyens energiforbrug. Dette analytiske trin er afgørende for at træffe informerede beslutninger om effektivitetsforbedringer.
Rapportering
Periodisk generering af rapporter, der indeholder forbrugsdata for hvert skur og hele området, giver en klar oversigt over elforbruget. Disse rapporter er værdifulde værktøjer til kommunikation og beslutningstagning.
Optimering og beslutningstagning
Effektivitetsforanstaltninger
Ved at anvende resultaterne af forbrugsanalysen implementeres energibesparende foranstaltninger. Dette trin omsætter data til konkrete handlinger, der sigter mod at minimere spild og optimere energieffektiviteten.
Benchmarking
Sammenligning af elforbruget mellem skure giver indblik i områder med højere forbrug, der kan kræve særlig opmærksomhed. Benchmarking muliggør en målrettet indsats for at optimere energiforbruget. optimeringsforanstaltninger.
Advarsler
Med systemgenererede advarsler ved unormalt højt eller lavt energiforbrug kan potentielle problemer identificeres og løses hurtigt, hvilket bidrager til en mere stabil og effektiv energistyring.
UDTØRRING
Udtørring
Valg af den mest hensigtsmæssige målemetode afhænger af specifikke krav og ressourcer. Uanset metoden er det vigtigt at måle energiforbruget for udtørringsudstyr for at identificere ineffektive driftsmønstre, træffe informerede beslutninger og implementere løsninger, der kan optimere energiforbruget på byggepladsen.
Hvordan måles der i forhold til udtørring?
• Strømforbrug til udtørringsudstyr: Overvågning af det nøjagtige strømforbrug for hvert udtørringsudstyr giver værdifuld indsigt i deres energieffektivitet og muligheder for optimering.
• Kontrol og styring: Gennem intelligent tidsplanlægning og styring af udtørringsudstyret kan strømforbruget synkroniseres med behovet og derved reduceres ved at undgå unødvendig drift.
• Strømprofilanalyse: Ved at identificere peak-belastningsperioder kan byggepladsen implementere strømbesparende foranstaltninger og undgå overbelastning af elnettet.
• Energibesparende foranstaltninger: Udvælgelse af energieffektive teknologier som varmepumper og variable hastighedskontroller kan drastisk reducere strømforbruget i forbindelse med udtørring.
• Dataanalyse: Gennem dybdegående analyse af strømforbrugsdata kan byggeledere identificere mønstre og træffe velinformerede beslutninger for at optimere energiforbruget under udtørringsprocessen.
Accelereret udtørring af opfugtede konstruktioner kan udgøre op til 80 % af en byggeplads’ samlede energiforbrug. Langsommere naturlig udtørring kan forsinke ibrugtagning, hvilket er både dyrt og dermed uacceptabelt. Det høje energiforbrug til udtørring ses derfor som et nødvendigt onde, som man i byggebranchen lever med. For hurtig udtørring kan medføre revnedannelser, mens ufuldstændig udtørring kan resultere i fugtskader efter ibrugtagning. Tidsstyring er den vigtigste parameter, men reduceret energiforbrug vil forbedre CO2-regnskabet og potentielt reducere omkostningerne.
Indsatsområder:
• Øget fokus på de energimæssige fordele og ulemper ved eksisterende udtørringsteknologier.
• Installation af sensorer til overvågning og styring af udtørringsprocessen.
• Indsamling af indsigt, der kan anvendes til løbende energioptimering på fremtidige byggepladser.
• Deling af best practice-erfaringer på tværs af byggebranchen.
Udtøringsmetode
Valget af udtørringsmetode er afgørende, da der er store besparelsespotentialer ved at vælge den mest energieffektive metode, især ved minusgrader. De fire mest udbredte metoder, ofte kombineret med naturlig eller mekanisk ventilation, er:
• Adsorptionsaffugtere: Disse bruger et hygroskopisk materiale (desiccant) på en stor roterende tromle til at absorbere fugt fra luften. De er særligt effektive i koldere klimaer, hvor varmepumper mister ydeevne.
Adsorptionsaffugtere er energieffektive, kan tørre til et lavt fugtniveau og er hurtige, men de er også lidt dyrere i indkøb.
• Kondensaffugtere: Disse enheder fjerner fugt ved kondensation og er mest effektive i varmere, fugtigere miljøer. De bruges ofte i mange byggeprojekter, hvor teknikken effektivt kondenserer fugt fra luften.
• Varmepumper: Disse udnytter luftens varme til at opvarme indblæsningsluften og er dermed meget energibesparende, men deres effektivitet falder ved lavere temperaturer.
• Varmekanoner: En energimæssigt ineffektiv metode, der blæser varm tør luft ind for at fremskynde fordampningsprocessen. Varmekanoner fungerer bedst om vinteren, hvor den kolde luft er tørrere.
Naturlig eller mekanisk ventilation er vigtig for at transportere fugten ud af bygningen. Det er essentielt, at ventilationen arbejder i samspil med udtørringsmetoderne, ikke modarbejder dem. Dette kræver nøje planlægning, brug af sensorer og koordinering.
Udtørring
For at identificere den mest energibesparende udtørringsmetode på en byggeplads er det nødvendigt at implementere en række sensorer, der kan måle forskellige miljømæssige og systemspecifikke parametre. Disse sensorer leverer data, der kan bruges til at analysere effektiviteten af forskellige affugtnings- og tørremetoder under varierende forhold. Her er nogle af de vigtigste sensorer, der kan være nyttige i denne sammenhæng:
Temperatur- og fugtighedssensorer
Disse sensorer måler lufttemperaturen og den relative fugtighed indendørs. De er afgørende for at vurdere, hvilken affugtningsmetode der fungerer bedst under forskellige klimatiske forhold. Dataene kan hjælpe med at afgøre, om kondensaffugtere eller adsorptionsaffugtere er mere energieffektive under givne forhold. Ved at installere fugtsensorer i borehuller i betonen kan restporefugten i et betondæk følges præcist (se standarden ASTM2170).
Energiforbrugsmålere
Energimålere kan installeres på hver affugter og varmekilde for præcist at måle strømforbruget. Dette muliggør en direkte og objektiv sammenligning af energieffektiviteten mellem forskellige systemer. Kombineret med fugtsensorer kan man justere systemerne for optimal effekt.
Flowmålere
På systemer som varmepumper, hvor både luft og eventuelt vand cirkuleres, kan flowmålere give information om mængden af medium, der behandles. Dette er nyttigt til at vurdere systemets effektivitet og samlede energiforbrug.
CO2-sensorer
For at vurdere luftkvaliteten og ventilationseffektiviteten kan CO2-sensorer være nyttige. God ventilation er afgørende for effektiv tørring, og overvågning af CO2-niveauer kan indikere, hvor effektivt et system er til at opretholde en optimal udtørrende indendørs luftkvalitet.
AI- og ML-algoritmer
Ved at integrere ovenstående sensorer med avanceret dataanalyse, der bruger kunstig intelligens eller maskinlæring, kan man udvikle modeller, der forudser den mest energibesparende udtørringsmetode baseret på løbende indsamlede data. Disse systemer kan også foreslå justeringer i realtid for at optimere ydeevne og energiforbrug.
Ved at kombinere data fra disse forskellige sensorer kan man få et detaljeret billede af, hvilke udtørringsmetoder der er mest effektive og energibesparende under forskellige betingelser. Dette giver mulighed for at træffe informerede
Affugtningsmetoder
Adsorptionsaffugtere
En type, der ikke er så udbredt i dansk byggeri, men udmærker sig ved at kunne tørre hårdt til lavere fugtindhold og virker effektivt også ved lave temperaturer. Silicagel optager fugt på roterende tromle, og anlæg kan udtørre op til 40.000 m2.
Fugtkontrol.dk og danthermgroup.com kan fortælle mere om adsorptionsudtørring.
Kondensaffugter med varmepumpe
En kondensaffugter med varmepumpe, også kendt som en varmepumpeaffugter, er en enhed, der bruger varmepumpeteknologi til både at kondensere fugt fra luften og genbruge energien til opvarmning. Dette gør den særligt energieffektiv. For mere information om kondensaffugtere kan du kontakte Dansk Varme- og Fugtteknik
Energioptimering
Udtørring er så energikrævende, at selv små optimeringsgevinster kan forbedre energiregnskabet for det samlede byggeri. Derfor er det et oplagt område at fokusere på.
Nogle få dages ekstra udtørringstid kan muligvis gøre det muligt at bruge mindre energikrævende metoder i stedet for mere intensive accelererede udtørringer. Selv en lille sænkning i udtørringstrykket kan føre til betydelige besparelser.
Det bør undersøges, om det er muligt at indgå en aftale om variabel elpris med forsyningsselskabet. Med den rette tilslutning kan energiforbruget øges, når elprisen er lavest. Det kan forventes, at hensynet til netstabilisering vil gøre denne tilgang mere udbredt i den nærmeste fremtid.
KRANER
Kraner
Det er vigtigt at vælge den mest hensigtsmæssige metode til måling af elforbruget på kraner baseret på specifikke krav og tilgængelige ressourcer. Ved at indsamle og analysere data om elforbruget kan man identificere ineffektive driftsmønstre, træffe informerede beslutninger og implementere løsninger til at optimere energiforbruget på kraner på byggepladser.
Hvordan måles der på kraner?
Strømmålere: Disse målere registrerer strømstyrken (ampere) og spændingen (volt) og beregner det tilsvarende elforbrug i kilowatt-timer (kWh).
Energimonitoreringssystemer: Disse systemer kan integreres med strømmålere og sensorer for at indsamle og analysere data om energiforbruget, generere rapporter, og identificere ineffektiviteter.
Belastningsbaserede målinger: En anden tilgang er at måle elforbruget baseret på belastningen eller aktiviteten på kranen f.eks. ved at måle motorens strømstyrke eller løftekapaciteten.
Dataindsamling fra kranens styresystem: Moderne kraner er ofte udstyret med avancerede styresystemer, der kan levere information om deres drift og ydeevne.
Tårn- og mobilkraner er store, komplekse og energikrævende enheder. Derfor er det vigtigt at indsamle driftsdata for at beregne og sammenligne deres klimaaftryk.
Selvom kraner kan trække store mængder strøm, sker det ikke kontinuerligt, og de udgør kun en lille del af den totale byggestrøm, typisk under 10 %. Men CO2-regnskabet for en byggekran skal inkludere transport, op- og nedtagning. Det er muligt at installere bimålere på tårnkraner. Nogle tårnkraner har et betydeligt hvilestrømsforbrug. Noget bimålere kan hjælpe med at afdække.
Ved at indsamle og analysere data om elforbruget kan ineffektive driftsmønstre identificeres, hvilket gør det muligt at træffe informerede beslutninger og implementere løsninger, der optimerer energiforbruget på kraner på byggepladsen.
Anbefalinger
• Bed om en estimering af CO2-forbruget ved transport og opsætning af kranen.
• Spørg, om kranleverandøren har energimonitoreringssystemer installeret.
• Anmod om data for kranens strømforbrug.
• Der er et stort behov for at skabe og udveksle forbrugsdata digitalt og standardiseret.
• Energiforbruget bør vægtes højere ved indlejning af krankapacitet.
• Overvej transportafstanden, når du vælger leverandør.
Transport
Kraners energiforbrug bør opdeles i tre kategorier. (1) Transport til og fra byggepladsen, (2) opstilling samt (3) selve løftearbejdet på pladsen.
En stor tårnkran med en radius på 80 meter kræver transport på 16-17 lastbiler og tager tre dage at opstille. Den har brug for op til 250 ampere ved 400 volt byggestrøm. Energiforbruget for en kran omfatter både diesel til de 17 lastbiler, den mobilkran, der løfter kranelementerne på plads, og kranens eget energiforbrug under løftearbejdet gennem byggeprocessen. Typisk bruges en tårnkran kun 25 % af arbejdsdagen, med et energiforbrug på mellem 50 og 100 kWh i brug.
På grund af kravene til CO2-regnskab skal kranfirmaerne dokumentere CO2-udledningen fra deres kraner ved tilbud og fakturering. Dette gøres manuelt ved at måle dieselmængden, der bruges af lastbiler og mobilkraner, da kranproducenterne ikke har integreret præcis miljødataindsamling i deres CAN-bus-systemer.
Derfor beregnes udlednings- og forbrugsdata manuelt for hver kran og hver opgave.
Paradigmeskift på vej
Mobilkraner bevæger sig mod at blive hybridkraner, hvor transporten stadig sker med diesel (da batterier endnu ikke kan flytte en 150 tons kran 100 km). Men til løfteopgaver tilsluttes de byggestrømmen og overgår til CO2-neutral eldrift.
Opstilling
Tårnkraner er store og tunge enheder, og deres opstilling kræver altid assistance fra en stor mobilkran. Mobilkranens energiforbrug under opsætningen er sjældent inkluderet i den samlede energiberegning. Hvis mobilkranen er eldrevet, kan byggepladsens bimåler registrere forbruget.
Anbefalinger
• Forlang dokumentation for CO2-forbruget fra den kran, der bestilles til byggepladsen.
• Overvej, om en hybrid mobilkran kan være en fordel.
• Undgå unødvendige kranskift, og vælg en tårnkran, hvis klimaaftryk kan dokumenteres af leverandøren.
Integration
Integration af kranens driftsdata i byggepladsstyringen vil give operationel indsigt og læring, som kan bruges til at optimere energiforbruget i byggeriet. Besparelserne kommer måske ikke umiddelbart, men kan føre til, at man på den næste byggeplads vælger en mere energieffektiv kranløsning.
Driftsdataene skal stilles til rådighed af kranfirmaet og skal være i et format, der digitalt kan integreres med hovedentreprenørens ERP-systemer. Det er vigtigt at forberede byggepladsstyringen på at modtage disse data. Kranleverandørens ERP-system skal kunne modtage data fra kranen og overføre dem til hovedentreprenørens ERPsystem efter aftale.
Overvej: Hvor klar er dit ERP-system til at modtage miljødata?
Løft
For at optimere løft med byggekraner og undgå spidsbelastninger i byggestrømmen kan følgende tiltag implementeres.
Planlægning af løft
Fordel tunge løft jævnt over dagen og udfør dem uden for perioder med høj belastning.
Energibesparende kraner
Brug kraner med frekvensomformere eller hybridkraner, der kan skifte mellem diesel og elektrisk drift.
Brug af bimålere
Overvåg kranens energiforbrug i realtid med bimålere og juster løftene for at sprede energiforbruget.
Koordinering: Samarbejd med andre aktiviteter på byggepladsen for at undgå overlappende energikrævende opgaver.
Energilagring
Implementer batterilagring til at afbalancere energiforbruget under spidsbelastninger.
Automatisering
Brug software til energistyring og automatiserede løftesystemer til at optimere løftene baseret på realtidsdata.
Belastningsbaserede målinger
En anden tilgang er at måle elforbruget baseret på belastningen eller aktiviteten på kranen. Ved at bruge sensorer eller instrumenter til at registrere belastningen, f.eks. ved at måle motorens strømstyrke eller løftekapaciteten kan man estimere eenergiforbruget ud fra den specifikke arbejdsbyrde.
Her er nogle konkrete eksempler på, hvordan belastningsbaserede målinger kan bruges.
Identificere belastningsbaserede områder
Belastningsbaserede målinger kan bruges til at identificere områder i en virksomhed, der bruger mere energi end andre. Disse områder kan så være mål for forbedringer.
Foretage forbedringer
Belastningsbaserede målinger kan bruges til at foretage forbedringer i en virksomheds energieffektivitet. For eksempel kan en virksomhed bruge belastningsbaserede målinger til at identificere områder, hvor energiforbruget kan reduceres ved at skifte til mere energieffektive apparater eller ved at optimere energiforbruget.
Reducere omkostninger
Belastningsbaserede målinger kan bruges til at reducere en virksomheds energiomkostninger. For eksempel kan en virksomhed bruge belastningsbaserede målinger til at identificere områder, hvor energiforbruget kan reduceres, hvilket kan føre til lavere energiregninger.
Belastningsbaserede målinger er et kraftfuldt værktøj, der kan bruges til at forbedre en virksomheds energieffektivitet og reducere energiomkostningerne.
SKURBYEN
Skurbyen
På moderne byggepladser er skurbyen et nervecenter af aktivitet og ressourceforbrug. Her arbejder håndværkere og fagfolk side om side, og det er her, energiforbruget spiller en afgørende rolle i både byggeprocessen og den overordnede bæredygtighed.
For at optimere denne ressourceudnyttelse og skabe mere effektive arbejdsmiljøer er det afgørende at forstå og overvåge elenergiforbruget i skurbyen. Dette opnås gennem en række præcise målemetoder og analytiske tilgange, der ikke kun skaber en dybere indsigt i forbrugsmønstre, men også muliggør informerede beslutninger for at minimere spild og øge energieffektiviteten.
Hvordan måles der på skurbyen?
Installation og opsætning
En afgørende fase i ethvert målings- og analyseprojekt er den indledende installation og opsætning af nødvendige komponenter.
Dataopsamling og overvågning i realtid
I en tid, hvor information er nøglen til optimering, har dataopsamling og realtidsovervågning en afgørende betydning.
Analyse og rapportering
Når data er indsamlet, bliver dets virkelige værdi tydelig gennem dybdegående analyse og klart præsenterede rapporter.
Optimering og beslutningstagning
Målet med målemetoder og analyse af elforbrug i skurbyen er ikke blot at indsamle data, men også at omsætte det til konkrete foranstaltninger, der forbedrer ressourcestyringen.
Skurbyen
Skurbyen varierer i form og opbygning. Ofte er den en homogen konstruktion etableret af byggepladsledelsen, men i andre tilfælde står de deltagende virksomheder selv for at fremskaffe indkvartering.
Uanset om det er de enkelte firmaer eller den centrale byggestyring, der står for etableringen, er det vigtigt at minimere energiforbruget i skurbyen.
Et centralt element i denne proces er at installere bimålere i hver enhed sammen med sensorer, der måler miljødata som luftfugtighed og temperatur. Dette gør det muligt at måle energiforbruget præcist og stille klare krav til leverandørerne om energieffektiviteten i deres pavilloner. Samtidig kan minimumskrav til indeklima monitoreres og sikres for alle, der opholder sig i skurbyen.
Effektiv styring af ressourcer i byggebranchen er ikke kun en økonomisk fordel, men også et skridt mod en mere bæredygtig og miljøvenlig drift. Med stigende krav til bæredygtighed og øget bevidsthed om miljømæssigt ansvar er det blevet afgørende at finde løsninger, der kan reducere energiforbruget og forbedre komforten.
Fysiske faktorer
Isolering
En skurvogn skal som minimum være isoleret med 75 mm isoleringsmateriale med en lambdaværdi på 0,039 W/m°C. Ved at øge isoleringstykkelsen kan varmetabet dog reduceres yderligere. Der findes højisolerede skurvogne med 200 mm isolering og lavenergiruder, som markant forbedrer energieffektiviteten. Det er også en stor fordel at montere skørter mellem skurvognene, både under og mellem dem, når de stables.
Værktøjscontainere er ofte opvarmet, men sjældent isolerede. Ved at vælge let isolerede containere kan energiforbruget nemt halveres på disse
Varmepumpe
En varmepumpe fordeler varmen bedre og bruger op til fem gange mindre strøm end en elradiator. Fra et CO2regnskabsperspektiv er der en stor miljøfordel ved at vælge varmepumpeopvarmning til skurbyen. Energistyrelsen har beregnet, at man typisk kan spare 2.000 kr. om året ved at leje en lidt dyrere skurvogn med varmepumpe.
Skurbyen og IoT
IoT-sensorer kan spille en afgørende rolle i at reducere strømforbruget i skurbyer på byggepladser. Sådan kan de bruges effektivt:
Overvågning af indeklima
IoT-sensorer kan måle temperatur og luftfugtighed i realtid i hver skurvogn. Disse data kan bruges til at justere opvarmning eller køling automatisk, så energiforbruget optimeres, baseret på faktiske behov i stedet for faste indstillinger. Ved at integrere sensorer med varmepumper eller andre opvarmningssystemer kan temperaturen automatisk sænkes, når skurvognene ikke er i brug, eller hæves, når de beboes.
Tilstedeværelsessensorer
IoT-baserede bevægelsessensorer kan registrere, om der er personer i skurvognene. Hvis der ikke registreres nogen aktivitet, kan belysning, varme eller andre energiforbrugende systemer automatisk slukkes eller sænkes for at spare energi.
Energiforbrugsovervågning
Ved at installere bimålere i hver skurvogn kan det præcise energiforbrug overvåges og analyseres. Dataene kan identificere ineffektive energimønstre, hvilket giver mulighed for justeringer, der reducerer spild. Ved derefter at analysere de indsamlede data kan man identificere tidspunkter med unødvendigt højt energiforbrug og justere driften for at udjævne spidsbelastninger og reducere samlede omkostninger.
Fjernstyring og automatisering
• Central styring: Med IoT-platforme kan byggeledelsen fjernstyre og overvåge alle enheder i skurbyen fra en central placering. Dette gør det muligt at optimere energiforbruget på tværs af hele skurbyen ved at justere indstillingerne for opvarmning, belysning og ventilation baseret på realtidsdata.
• Automatiserede alarmer: Systemet kan opsætte automatiserede alarmer, der informerer byggeledelsen, hvis energiforbruget overstiger bestemte grænseværdier, hvilket muliggør hurtig handling for at undgå energispild.
Optimal brug af naturlig ventilation
Sensorer kan overvåge uden- og indendørs temperaturer og automatisk styre naturlig ventilation for at minimere behovet for mekanisk opvarmning eller køling.
Ved at implementere IoT-sensorer på disse måder kan byggepladser opnå en betydelig reduktion i strømforbruget i skurbyer, hvilket fører til både økonomiske besparelser og mere bæredygtig drift.
Adfærd i skurbyen
Adfærdsændringer
Når arbejdere og personale er klar over, at deres energiforbrug bliver overvåget, kan det føre til ændringer i adfærd. Bevidstheden omkring energiforbruget kan motivere dem til at være mere opmærksomme på deres energiforbrug og træffe foranstaltninger for at reducere det yderligere, såsom slukning af lys og elektroniske apparater, når de ikke er i brug.
Dette kan støttes ved at montere små infoskærme, der oplyser om miljø- og forbrugsparametre i realtid. F.eks. indetemperatur og luftfugtighed sammen med sidste uges energiforbrug.
Identifikation af ineffektive enheder
Ved at analysere dataene fra bimålerne kan det blive tydeligt, hvilke enheder der forbruger uforholdsmæssigt meget energi. Dette kan være indikatorer for ineffektive eller defekte apparater, som kan udskiftes eller repareres for at reducere energiforbruget.
AFRUNDING
Opsummering
Denne vejledning fremhæver vigtigheden af energiforsyning og ressourceovervågning i byggeprocessen. Gennem tæt samarbejde mellem byggefirmaer, teknologivirksomheder, forskningsinstitutioner og bæredygtighedsorganisationer har vi undersøgt best practices for at måle og optimere energiforbruget på byggepladser.
IoT-teknologier, sensorer og måleinstrumenter er centrale værktøjer til at skabe indsigt i energiforbruget og identificere områder med forbedringspotentiale. Samtidig peger rapporten på behovet for standardiserede målemetoder og incitamentstrukturer, der kan fremme deling af gevinster og skabe et fælles mål for bæredygtighed mellem entreprenører og bygherrer.
Vejledningen understreger vigtigheden af at etablere bimålere på energiforbrugende enheder som kraner, skurbyer og udtørringsudstyr. Dette vil skabe større indsigt i det reelle energiforbruget på byggepladsen og bidrage til mere effektiv styring og optimering.
Ved at anvende IoT-baserede måle- og styringssystemer kan byggepladser begynde at arbejde med realtidsdata, hvilket muliggør hurtige justeringer og bedre energistyring. Fremadrettet anbefales det at fokusere på tidlig planlægning af elforsyning, implementering af energieffektivt udstyr og etablering af en fælles dataplatform for at fremme energieffektive løsninger på tværs af byggebranchen.
Energieffektivitet forventes at blive et vigtigt kriterium ved leverandørvalg i fremtiden. Allerede i dag er kravet til fossilfrit materiel så stort, at hybride mobilkraner, der drives af byggestrøm, er blevet introduceret på markedet. Prisen på sensorer (IoT-enheder) og automatiske trådløse dataopsamlingsmetoder er desuden faldet markant i de seneste år, og standardløsninger er nu ved at modnes og finde vej ind i byggebranchen.
Entreprenørvirksomheder, der ønsker at være på forkant og komme godt fra start, kan installere fjernaflæste energimålere på byggepladstavler og større udstyr. Her er det vigtigt at vælge en løsning, der gør det nemt at dele data med andre firmaer samt integrere med jeres ERP- eller sagsstyringssystem, så energiforbrug og CO2 -beregninger automatisk tilknyttes den enkelte opgave.
10 takeaways
1
3
Energiforyning og ressourceovervågning: Implementering af IoT-enheder, sensorer og måleinstrumenter på byggepladser er afgørende for at overvåge og optimere energiforbruget. Det giver bedre indsigt og hjælper med at identificere områder, hvor effektiviteten kan
Etablering af bimålere: Installation af bimålere på energiforbrugende enheder og byggepladstavler er afgørende for at opnå detaljeret indsigt i energiforbruget. Dette gør det muligt at overvåge og optimere forbruget løbende.
2
Opvarmning og udtørring: Udtørring og opvarmning udgør op til 80 % af byggeprocessens energiforbrug. Effektiv styring af udtørringsudstyr og implementering af bæredygtige teknologier kan føre til betydelige energibesparelser.
4
5
7
Tidlig planlægning: Tidlig opsætning af energiovervågningsudstyr genererer indsigt og optimeringsmuligheder. Byggepladsens strømkapacitet skal planlægges så tidligt som muligt for at undgå behovet for ineffektive og forurenende løsninger som dieselgeneratorer.
Energibesparende tiltag: Brug af energieffektive enheder som varmepumper, energieffektive kraner og intelligent tidsplanlægning for udtørring kan reducere energiforbruget og forbedre bæredygtigheden markant.
6
Deling af gevinster: En fælles incitamentsstruktur er nødvendig for at motivere alle parter til at dele besparelser og fremme bæredygtig praksis. Incitamenter kan kun skabes gennem fælles mål og gevinstfordeling mellem entreprenører og bygherrer.
Trådløs dataindsamling: Trådløs dataindsamling, som IoT-sensorer og NB-IoT-teknologi, er essentiel for effektiv overvågning af byggepladser. Det muliggør realtidsdata og forbedrer driftsoptimering, hvilket er afgørende for midlertidige og mobile byggepladser.
9
Inkludering af skurbyen: Skurbyen kan stå for op til 9 % af det samlede energiforbrug i byggeprocessen. Ved at isolere skurvogne og optimere opvarmningsløsninger som varmepumper kan store energibesparelser opnås.
8
10
Dataanalyse og benchmarking: Dybdegående dataanalyse og benchmarking af energiforbrug er nødvendige for at identificere ineffektive områder og implementere energibesparende foranstaltninger. Dashboard-visualisering og rapportering kan skabe klarhed og støtte.
Adfærd og bevidsthed: Overvågning og rapportering af energiforbrug kan ændre adfærd på byggepladsen. Bevidsthed om energiforbrug motiverer til mere ansvarlig brug af ressourcer og kan understøttes af informationsskærme i skurbyen.
ConTech Lab er byggebranchens fælles udviklingsplatform, hvor byggeriets virksomheder sammen kan udvikle og eksperimentere med nye måder at benytte data, digitalisering og teknologi på til at skabe fremtidens byggeri – et mere bæredygtigt og produktivt byggeri. ConTech Lab deler al viden og læring, så det kommer hele branchen til gode.
December 2024