MINIMERING AF
PÅ BYGGEPLADSEN
Vandforbrug på byggepladsen
Pionerprojektet: Minimering af ressourceforbrug på byggepladsen
Introduktion
Vand er en essentiel ressource i byggeriet, men dets forbrug bliver sjældent overvåget eller optimeret. I Danmark er vand billigt og let tilgængeligt, hvilket har skabt en kultur, hvor optimering af vandforbrug ikke er en prioritet for bygherrer, entreprenører eller forsyningsselskaber. Ikke desto mindre peger forsyningsselskaberne på, at vand kommer til at blive en knap ressource i fremtiden.
Vandforbrug forekommer i hele byggeriets livscyklus. Fra materialeproduktion over selve byggefasen til brugsfasen, hvor bygningen anvendes. I denne rapport er fokus dog udelukkende på vandforbruget i selve byggefasen.
Meget af det vand, der indgår i et moderne byggeri, er tilmed forskudt geografisk, f.eks. foregår støbningen af betonelementerne centralt langt væk fra byggepladsen, og til støbning af betondæk anvendes det vand, der er nødvendigt. Her er besparelsespotentialet oftest minimalt på selve byggepladsen.
På de fleste byggepladser er der kun én byggepladsmåler sat op af forsyningsselskabet. Den måler leveret vand for afregning, og oftest er der ikke målere på forgreninger derefter. Det gør det både svært at skabe granuleret indsigt i forbrugsscenarier og svært at skabe indsigt i besparelsespotentialet på den enkelte byggeplads og for den danske byggebranche generelt.
Rapporten fokuserer udelukkende på vandforbrug. For vejledning i ressourceovervågning af affald, energi, brændstof m.m. gå til contechlab.dk .
Vandressourser på byggepladsen
Vand er en ofte overset ressource i byggebranchen, hvor der hverken er dokumentation for forbrug eller incitamenter til optimering. I modsætning til energiforbrug, som har været i fokus i mange år, bliver vand stadig anset som en billig og ubegrænset ressource. Denne rapport undersøger de strukturelle barrierer, der gør det vanskeligt at reducere vandforbrug på byggepladser. Både brugsvand og afgang af grundvand vil blive berørt.
Denne udgivelse er lavet af Force Technology som en del af ConTech Lab pionerprojektet Minimering af ressourceforbrug på byggepladser, hvor entreprenører, vidensinstitutioner og teknologileverandører arbejder på at skabe en fælles platform til ressourceoptimering.
Pionerprojektet løber frem til december 2025 og er støttet af Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). Desuden er ConTech Lab et samarbejde mellem Realdania, Industriens Fond og Molio - byggeriets videnscenter.
Læsevejledning
For mange entreprenører er systematisk dataindsamling om ressourceforbrug på byggepladsen en relativt ny praksis, og vi anerkender, at nogle ressourcer kan være mere udfordrende at måle og indhente data på end andre.
Denne udgivelse giver en detaljeret beskrivelse af, hvordan entreprenørvirksomheder kan tilgå arbejdet med overvågning af vandforbruget på byggepladsen.
Energi Vand Affald Brændstof Transport
I det følgende får du først en introduktion til de problemstillinger og barierrer, der udfordrer optimeringen af vandforbruget på byggepladsen.
Dernæst beskrives spildevandshåndteringen på byggepladsen med fokus på, de miljømæssige konsekvenser og regulering og lovgivning herom.
Slutteligt kan du læse om, potentialerne ved at opsætte teknologiske værktøjer på pladsen, der løbende måler og overvåger vandforbruget i byggeprocessen.
Metode
For at opnå en tilstækkelig dybdegående indsigt i, hvordan vand opfattes og forbruges gennem byggeprojektets værdikæde, har vi undersøgt hvilke forudsætninger og barrierer, der kan have indflydelse på, hvordan vand bliver behandlet og opfattet som en begrænset ressource, der bør tages vare på.
Vi har anvendt en kombineret metode bestående både af desk research og kvalitative interviews. Det skyldes, at metoderne bidrager til undersøgelsen på hver sin måde.
Under udarbejdelsen har vi afholdt to workshops med byggebranchen, hvilket har bidraget med megen indsigt.
Desk research
Formålet med vores desk research var at styrke vidensgrundlaget om værdikædernes udfordringer og motivation for datadeling, forbrugsoptimering og processfokus, når det kom til vandforbruget på byggepladsen. Hvilke data opsamles, og hvilke data er virksomhederne i dag forpligtede til at opsamle og dokumentere.
I desk researchen har vi fokuseret på at indsamle eksisterende viden om vandspild og krav til produktionsforbedringer, den nuværende konkurrencesituation i byggebranchen og den hierarkiske arbejdsdeling mellem byggevirksomheder.
Dette har omfattet en gennemgang af rapporter og artikler for at kortlægge den nuværende situation på området, evt. nye regulative krav samt identificering af kendte barrierer, herunder økonomiske bevæggrunde. Rapporter og artikler fremgår af kildelisten.
Kvalitative interviews
Fundamentet for vores metode har været kvalitative interviews.
Som led i undersøgelsen er der gennemført kvalitative interviews med nøgleaktører fra bygge- og vandsektoren. Formålet har været at opnå dybdegående indsigt i praksisnære udfordringer og perspektiver på vandhåndtering i byggeriet. De interviewede repræsenterer både entreprenører, bygherrer, vandselskaber, forskningsmiljøer og brancheorganisationer. En oversigt over de interviewede parter fremgår af kildelisten.
Problemstilling
Byggebranchen har traditionelt haft fokus på energiforbrug, hvor optimering og bæredygtighed er blevet en vigtig del af både lovgivning og praksis. Men vandforbruget er blevet overset på trods af dets vigtige rolle i byggeprocessen. Nogle af de væsentligste problemstillinger omfatter:
• Vandforbruget ses ikke som et område med optimeringspotentiale.
• De opnåelige gevinster står ikke mål med indsatsen.
• Det er forskellige parter, der har optimeringsudgiften og den mulige besparelsesgevinst.
Der er blevet investeret massivt i energieffektivisering gennem nye teknologier, incitamenter og regulering, men for initiativer for vandforbrug har det ikke givet mening.
Vand er en ressource, der tages for givet
Der er ingen tradition for at overvåge eller regulere vandforbrug i samme omfang som energiforbrug. Dette kan bl.a. skyldes, at vand ikke anses for at være en knap ressource på trods af, at vi kan komme til at mangle vand i fremtiden (se analyse fra Hofor). Dette betyder, at potentialet for optimering og bedre brug af vandressourcer er tilstede, men uberørt.
Ingen dokumentation for vandforbrug
De fleste byggepladser har kun vandværkets opsatte måler ved indløb. Dette gør det svært at identificere, hvor der sker unødvendigt forbrug, og hvor der kunne være besparelser.
Besparelser står ikke mål med etableringsudgifter
Vandværket får en bøde, hvis der er et tab i ledningsnettet på over 10 % af det udsendte vand. Derfor er der strikse krav til vandmåler til byggevandstilslutning.
På byggepladsen er det oftest forskellige aktører; dem, der kunne investere i vandbesparelser, og dem, der ville høste gevindsten.
Økonomiske incitamenter mangler
Den primære årsag til den manglende interesse for vandoptimering i byggebranchen er den økonomiske virkelighed. Udgifterne til vandbesparende initiativer har sjældent stået mål med de høstede besparelser. Der har manglet et klart incitament for entreprenører eller bygherrer for at investere i systemer, der reducerer vandforbruget.
Aarhus Vand fortæller:
“Der er ingen økonomisk gevinst ved at optimere vandforbrug, der er ingen leveringsproblemer, og ofte vil det færdige byggeri forbruge mere i drift end under opførelsen. Betonelementer støbes andre steder, og ingen har traditionelt set på vand som andet end en uudtømmelig ressource. Så ingen gør det.”
Effektiviseringen af vandforvaltning har også haft et teknologisk efterslæb, da manglende sensormarked har medført, at digitaliseringen halter bagefter, hvilket har givet manglende indsigt, forståelse og handling på området.
Hvorfor er det et problem, når det ikke opleves som et problem?
Usynlighed af vandforbruget
Vandforbrug betragtes ofte som en usynlig ressource, fordi Danmark traditionelt har rigelig adgang til rent vand. Dette medfører, at bygherrer, entreprenører og brugere sjældent ser nødvendigheden af at tænke i vandbesparelse eller effektivisering. Den manglende bevidsthed fører til et uhensigtsmæssigt højt vandforbrug.
Klimaforandringer og tørkeperioder
Selvom Danmark typisk oplever tilstrækkelige vandressourcer, medfører klimaforandringer mere ustabile vejrforhold med længere tørkeperioder. Hvis bygninger og anlæg ikke designes med fokus på vandbesparelse, kan det i fremtiden føre til forsyningsproblemer, især i de større byer.
Økonomisk og miljømæssig belastning
Et højt vandforbrug øger belastningen på renseanlæg og vandforsyningssystemer. Det indebærer højere driftsomkostninger, øget energiforbrug og dermed højere CO₂-aftryk fra vandproduktion og -distribution.
Tab af konkurrenceevne og innovation
Hvis danske byggeprojekter ikke fokuserer på vandoptimering, mister byggeriet muligheden for at udvikle innovative og bæredygtighedsfremmende løsninger. Dermed kan Danmark miste konkurrenceevne i forhold til lande, som prioriterer vandbesparelser højere.
Langsigtet bæredygtighed
Uden en bevidst indsats for at reducere vandforbruget i byggeriet skabes en infrastruktur, der er sårbar og mindre modstandsdygtig over for fremtidens udfordringer. Det går imod målsætninger om bæredygtighed og ressourceoptimering, som ellers står højt på dagsordenen i byggeriet.
Status på vandforbrug i byggefasen
Vand er en essentiel ressource i byggeriet og anvendes primært til:
• Sanitet: Toiletter, vask og drikkevand til medarbejdere
• Materialeblanding: Beton, mørtel og andre materialer kræver store mængder vand
• Støvbekæmpelse: Sprøjtning for at reducere støvforurening på byggepladsen
• Rengøring: Rengøring af værktøj, maskiner og arbejdsområder
Manglende måling og registrering
• Registrering af vandforbrug på byggepladser foregår ofte stadig analogt med måleraflæsning en gang årligt. Det er svært at reagere, hvis der er ledningsbrud og utætheder.
• Uden data på forbruget er det umuligt at optimere eller reducere forbruget.
• Dermed mangler et grundlag for at identificere mulige besparelser.
BARRIERER FOR OPTIMERING
Økonomiske barrierer
En af de største udfordringer ved at optimere vandforbrug i byggeriet er de økonomiske barrierer. I Danmark er vand billigt og let tilgængeligt, hvilket betyder, at der ingen direkte økonomisk gevinst er ved at investere i løsninger, der reducerer forbruget.
Vand er billigt → lav prioritet
Da udgifterne til vand er en minimal del af et byggeprojekts samlede budget, bliver optimering ikke prioriteret. Fokus er primært på omkostningstunge områder som materialer og energi, mens vand ses som en ubetydelig post.
Ingen måling af forbrug → ingen besparelse
Uden systematisk måling eller registrering af forbrug er det umuligt at identificere spild eller effektivisere anvendelsen. Byggebranchen arbejder ofte med faste vandudgifter frem for forbrug, hvilket betyder, at ingen føler et økonomisk ansvar for at reducere vandspild.
Strukturelle barrierer
Udover økonomiske barrierer er der også strukturelle udfordringer, der forhindrer en effektiv vandoptimering i byggeriet.
Ingen central aktør har ansvar
Vandforbrug er ikke reguleret af én specifik myndighed eller brancheorganisation, hvilket betyder, at ingen har det overordnede ansvar for at sikre bæredygtig anvendelse af vand på byggepladser.
Fragmenteret ansvar mellem bygherrer, entreprenører og vandforsyningsselskaber
Vandforbruget fordeles på tværs af flere aktører, hvor ingen har et direkte økonomisk incitament til at reducere det.
• Bygherrer planlægger projekter, men fokuserer primært på totaløkonomien.
• Entreprenører udfører arbejdet, men betaler sjældent selv for vandet.
• Vandforsyningsselskaber leverer vandet, men har ikke ansvar for at optimere forbruget.
Uden en klar struktur eller regulering bliver vandoptimering et område, hvor ansvaret skubbes rundt mellem aktørerne uden konkrete løsninger.
Kulturelle barrierer
I Danmark er der også kulturelle barrierer, der gør det sværere at få byggebranchen til at tage vandforbrug alvorligt.
Vand ses ikke som en knap ressource i Danmark
I modsætning til lande med tørkeproblemer har Danmark rigelige vandressourcer, hvilket skaber en opfattelse af, at vandspild ikke er et reelt problem.
Ingen tradition for at overvåge eller optimere forbrug
Da der aldrig har været pres på byggebranchen for at reducere vandforbrug, er der ingen etableret praksis for at måle, overvåge eller implementere bæredygtige løsninger.
I modsætning til energioptimering, hvor der findes klare mål og incitamenter, er vandoptimering stadig et overset område.
Så længe vand ikke opfattes som en begrænset ressource, vil det være svært at ændre adfærden i branchen og skabe en kultur, hvor vandbesparelse ses som en nødvendighed.
“Opsætning af online vandmålere med fælles data adgang kan hjælpe på indsigt i forbruget og dermed i optimeringer” siger Thomas Sørensen, Fagleder i DANVA
Budskab
Hvis byggebranchen skal tage vandoptimering seriøst, starter det med et krav til konstant digital aflæsning af vandforbruget på de enkelte etaper. Måske ikke for indgreb i nuet, men for at forbrugsmønstre senere kan vurderes og tages med ind i fremtidens byggerier.
SPILDEVAND
Spildevandshåndtering i byggeriet
En af de store udfordringer ved vandforbrug på byggepladser er, at der sjældent er en struktureret plan for spildevandshåndtering. I stedet for at blive renset og genanvendt bliver store mængder vand transporteret væk i containere, hvilket både er dyrt, ineffektivt og miljøbelastende. På de fleste byggepladser opsamles spildevand fra rengøring, materialeblanding og grundvandssænkning i store beholdere eller tanke. Da der ikke er krav om genanvendelse, bliver dette vand ofte kørt væk af lastbiler til eksterne faciliteter i stedet for at blive filtreret og brugt på pladsen igen.
Høje transportomkostninger og miljøbelastning
• Spildevand bliver transporteret unødvendigt langt, hvilket øger både CO₂-udledning og udgifter.
• Ingen centraliseret strategi for, hvordan byggepladser kan reducere afhængigheden af ekstern bortskaffelse.
• Unødvendigt ressourceforbrug – rent vand bruges kun én gang, selvom det ofte kunne genbruges flere gange til f.eks. støvbekæmpelse eller rengøring.
Det kan aftales, at vand der bliver på pladsen, f.eks. til støbning af betondæk, ikke betaler vandafledningsafgift. Den samtale bliver nemmere, hvis en bimåleraflæsning viser, hvor meget vand der er blevet på pladsen.
Grundvandssænkning
Grundvandssænkning er en nødvendig proces på mange byggepladser, især ved større konstruktioner som fundamenter, kældre og tunneler. Når man graver dybt i jorden, siver grundvand ind i udgravningen, hvilket kan gøre arbejdet vanskeligt og føre til sikkerhedsrisici. For at håndtere dette pumpes vandet væk, så byggearbejdet kan fortsætte.
Manglende infrastruktur til genbrug I forbindelse med grundvandssænkning på byggepladser betragtes det oppumpede vand ofte som et overflødigt biprodukt, der blot skal fjernes så hurtigt og billigt som muligt. Selvom vandet ofte har en kvalitet svarende til brugbart gråt vand, bliver det sjældent opbevaret eller genanvendt. I stedet ledes det typisk direkte til nærmeste vandløb eller havn – eller, i mange tilfælde, gennem byggeriets nye kloaktilslutning til det kommunale rensningsanlæg, hvor det behandles som almindeligt spildevand.
Da kloakeringen etableres tidligt i byggeprocessen, er det let og praktisk at udlede grundvandet via det eksisterende kloaknet. Denne praksis betyder dog, at store mængder rent vand går til spilde.
Lovgivning og regulering af vand til byggeri
I dag findes der ingen specifikke krav til, hvordan spildevand og oppumpet vand fra byggepladser skal håndteres. I modsætning til energiforbrug, som ofte overvåges og dokumenteres nøje, er vandforbruget i byggeriet stort set ureguleret. Entreprenører er ikke forpligtet til at måle eller rapportere, hvor meget vand de bruger eller leder bort.
Der mangler samtidig standarder og incitamenter for at genbruge vand fra byggepladser. Rent grundvand og brugbart spildevand går derfor ofte tabt, da der hverken findes den nødvendige infrastruktur eller motivation til at opsamle, filtrere og genanvende det.
Ansvarsfordelingen er desuden uklar. Ingen central aktør har ansvar for at sikre en samlet og bæredygtig strategi for vandhåndtering i byggeriet. Bygherrer, entreprenører og vandforsyningsselskaber opererer hver for sig uden fælles retningslinjer eller koordinering.
Fragmenteret lovgivning og uklare regler
Formelt betragtes vand som en fødevare, og hos vandforsyningsselskabet kræves det, at håndteringen sker med relevant hygiejneuddannelse. Men efter byggepladsmåleren overgår ansvaret til bygherren, som ikke er underlagt samme krav. Derfor opsættes der typisk blot en kontraventil for at forhindre tilbageløb af forurenet vand – uden yderligere kontrol eller regulering.
Der findes heller ikke én entydig bestemmelse i lovgivningen, der fastsætter en tilladt grænse for vandspild. De generelle rammer for effektiv drift er formuleret i Vandforsyningsloven, og staten opkræver en afgift på ledningsført vand. Ifølge Danske Vandværker bliver det økonomisk belastende, hvis vandspildet overstiger 10 %, da man som minimum skal betale afgift af 90 % af den udpumpede mængde. Dette fungerer som et økonomisk incitament – men er ikke en direkte sanktion, og det omfatter ikke specifikt byggepladsforhold.
Vandværket er motiveret til at sætte en byggepladsmåler op
En statsafgift på 6,37 kr. pr. kubikmeter ledningsført vand skal opkræves af minimum 90 % af det udpumpede vand fra undergrunden. Er svindet i ledningsnettet derfor over 10 %, skal vandværket derfor selv betale statsafgiften pr. ikke faktureret m2.
Det oplyses af flere interviewede, at det er en god motivator for opstilling af byggepladsmåler ved skel ved levering af byggepladsvand.
Miljømæssige konsekvenser
Høje CO₂-udledninger fra transport
Lastbiler kører langt for at bortskaffe spildevand, hvilket medfører unødvendig CO₂-udledning. Alternativt, hvis vandet blev renset og genbrugt på pladsen, kunne transportbehovet reduceres markant.
Unødvendigt vandforbrug
I stedet for at bruge renset spildevand til støvbekæmpelse eller rengøring bruger byggepladser nyt rent drikkevand. Dette øger det samlede vandforbrug, hvilket er unødvendigt i en tid, hvor vandforsyning kan blive en udfordring i den nærmere fremtid.
Forstyrrelse af naturlige vandbalancer
Store mængder grundvand pumpes væk fra byggepladser, hvilket kan påvirke økosystemer og vandløb i lokalområdet. Der er ingen regulering til at sikre, at vandet føres tilbage til økosystemet på en bæredygtig måde.
Konsekvens
Manglen på regulering betyder, at byggebranchen fortsat benytter ineffektive og miljøbelastende praksisser, hvor store mængder vand går tabt, selvom de kunne være genbrugt.
Mulige løsninger
• Indfør krav om måling og dokumentation af vandforbrug samt korrekt bortskaffelse.
• Lovgivning, der fremmer genbrug af spildevand på byggepladser.
• Krav om anvendelse af spildevand til ikke-drikkevandsformål som f.eks. rengøring og støvbekæmpelse.
Teknologiske løsninger
Teknologiske løsninger til vandoptimering
For at reducere vandforbruget på byggepladser og skabe en mere effektiv drift kan teknologiske løsninger spille en central rolle. Ved at implementere målesystemer og intelligente styringsværktøjer kan virksomheder få bedre indsigt i deres forbrug og optimere anvendelsen af vand.
Leveringen af vand står forsyningsselskabet for. De er på vej over til at levere byggepladsmålere, der er digitale og kan fjernaflæses. Det gør, at de kan blive alarmeret ved pludselige ændringer i forbruget. F.eks. hvis det stiger kraftigt, eller der er jævnt forbrug om natten, mens byggeriet burde stå stille. Disse data kan også deles med bygherre eller den pladsansvarlig.
Men stadig er det normale, at forsyningsselskabet sætter en analog måler op. Den bliver aflæst en gang om året, eller når byggeriet er slut. Dette alene for at fakturere det leverede vand.
Vandmålere og sensorer til at måle forbrug
En af de største udfordringer i dag er, at der ikke er systematisk registrering af det løbende vandforbrug på byggepladser. Dette betyder, at spild går ubemærket hen, og der er ingen reel forståelse af, hvor meget vand der bruges i de forskellige arbejdsprocesser.
Fordele
• Løbende overvågning af vandforbruget i realtid giver præcise data om, hvor vand bruges mest.
• Sensorer kan placeres på vigtige forbrugspunkter såsom vandstandere, betonblandere og rengøringsstationer.
• Data kan integreres i digitale platforme, hvor entreprenører får adgang til analyser og optimeringsforslag.
• Identificering af spild – opdag lækager eller unødvendigt forbrug i tide.
• Bedre planlægning – data kan bruges til at forudsige behov og reducere overforbrug.
I dag er der flere digitale målerløsninger, der kan monteres som bimålere på forgreninger f.eks. ved skurbyen. Så kan forbruget nemt aflæses, og alarmer kan etableres. Systemerne er dog leverandørspecifikke, hvilket gør det svært at samordne flere firmaers forskellige målerløsninger på den enkelte byggeplads.
Effekt af digital byggepladsmåler ved indløb
Aarhus vand fortæller, at de benytter digitale Kamstrup målere. Det konstante forbrugsoverblik gør, at situationer som: målerudfald, frost, lukket strøm, kørt ned af gravemaskine – kan fanges hurtigt og genopretning startes med det samme.
Effekt af bimålere inde på selve byggepladsen
Digitale moderne vandmålere, der hele tiden gør det muligt at fange lækager, når de opstår, kan give et idegrundlag til optimerede arbejdsmetoder.
Ved at få realtidsalarmer på de forgreninger, der oplever fejl, kan vandskader på byggepladsen undgå at få et katastrofalt omfang. Desuden kan nudgingtiltag være med til at optimere vandforbrug.
Implementering af fjernaflæste bimålere og drift
kræver systematik og organisering
Digitale vandmålere sender data op det samme sted på internettet, uanset hvor de er installeret (kaldet deres backend).
Derfor er det vigtigt at vælge en målerløsning, hvor det er nemt at opsætte vandmåleren og identificere dens nøjagtige placering, på hvilken forgrening, på hvilket byggeri. Har man den rette software og træning, kan bimålerene flyttes fra byggesag til byggesag gennem mange år.
Ligeledes er det vigtigt, at batteriets tilstand fjernovervåges, så kan man notere, at batteriet skal huskes skiftet ved afgangen fra nuværende byggeplads og inden montering på næste.
Typisk holder batterier flere år på disse målere. Det er vigtigt at vælge en transmissionsstandard, der kan håndteres så administrativt nemt som muligt.
Da der er tale om få vandmålere pr. byggeplads, der skal fungere med minimal administrativt arbejde på nye placeringer i hele landet, kan det anbefales, at I vælger NB-IOT transmission gennem teleselskaberne. Det kræver ingen IT-uddannelse at få dem til at sende. Måleren virker der, hvor din mobiltelefon virker.
Vælges Lora-Wan, er det lidt mere komplekst, da det kræver en Lora-Wan gateway til hver byggeplads.
AFRUNDING
Opsummering
Denne vejledning belyser de udfordringer og muligheder, der knytter sig til vandforbrug på byggepladser i Danmark. Hvor energioptimering længe har været i fokus i byggebranchen, er vandforbruget i høj grad blevet overset, både praktisk, økonomisk og lovgivningsmæssigt. Det skyldes blandt andet, at vand i Danmark er billigt og tilgængeligt, hvilket har medført en lav prioritering af dokumentation og optimering.
Denne undersøgelse, baseret på desk research, kvalitative interviews og workshops med branchen, problematiserer manglen på regulering, måling og dokumentation af vandforbruget på byggepladsen. Vand håndteres primært indirekte gennem miljøreguleringer med fokus på brede miljøhensyn. Dette vanskeliggør iværksættelse af bæredygtige tiltag og identifikation af spild.
Vejledningen peger på tre hovedtyper af barrierer: økonomiske, strukturelle og kulturelle. Økonomisk set mangler der incitamenter for at optimere vandforbruget. Vand er i forvejen billigt, og der stilles ingen krav om effektivisering af forbruget. Strukturelt er der uklare ansvarsforhold mellem bygherrer, entreprenører og forsyningsselskaber, og ingen central aktør har ansvar for optimering af forbruget. Kulturelt er der i branchen en udbredt opfattelse af, at vand ikke er en knap ressource – hvilket forhindrer en bevidsthed om nødvendigheden af at handle.
Vejledningen konkluderer, at digitalisering og teknologiske løsninger – såsom fjernaflæste vandmålere og datadrevne platforme – kan give byggebranchen den indsigt, der er nødvendig for at ændre praksis. Men uden klare lovkrav og markedsbaserede incitamenter vil vandforbruget forblive et usynligt og ureguleret område, trods dets betydelige miljømæssige og økonomiske konsekvenser. Derfor er anbefalingen, at branchen begynder at behandle vand som en værdifuld ressource på linje med energi. Dette indebærer både dokumentation, styring og ansvarlighed.
3 takeaways
Vandforbrug er usynligt og ureguleret: Vand ses ikke som en knap ressource i byggebranchen, og der mangler både krav til måling og dokumentation. Det gør det umuligt at identificere spild og målrette bæredygtige løsninger.
Økonomiske og strukturelle barrierer bremser udviklingen: Der er hverken økonomiske incitamenter eller tydelige ansvarsforhold, hvilket betyder, at investeringer i vandoptimering sjældent prioriteres af aktørerne på byggepladsen.
Teknologiske løsninger findes – men kræver vilje og systematik: Digitale vandmålere og sensorer kan skabe datagrundlag for effektiv styring, men det kræver implementering, koordinering og et kulturelt skifte i opfattelsen af vand som en ressource. 1 2 3
Kildeliste
Rapporter og artikler
• SBi (Statens Byggeforskningsinstitut)
• Rådet for Bæredygtigt Byggeri
Herunder: DGNB og Taksonomi i ESG-rapportering, Renovering og transformation, DGNB-manual 2020
• Klimapartnerskabet for Bygge- og Anlægssektoren
• Energistyrelsen / SparEnergi.dk
• FRI / Frinet
• Folktinget (BOU 2023/1, Spørgsmål 80)
• Social- og Boligstyrelsen
Interviewede organisationer
• Aarhus Vand
• DANVA
• Dansk Drikkevandskontrol
• DHI
• DI Byggeri
• DTU Sustain
• Energinet
• HOFOR
• NCC
• Nordkranen
• Water Valley Denmark
ConTech Lab er byggebranchens fælles udviklingsplatform, hvor byggeriets virksomheder sammen kan udvikle og eksperimentere med nye måder at benytte data, digitalisering og teknologi på til at skabe fremtidens byggeri – et mere bæredygtigt og produktivt byggeri. ConTech Lab deler al viden og læring, så det kommer hele branchen til gode.
Juni 2025