Affaldsdata ved Renovering

Et ConTech Lab pionerprojekt udviklet i samarbejde med:

• Jeudan

• RGS Nordic

• Ikano Bolig

• Zupply

• Solum

• Sweco

• Dakofa

• JHH

Fra august 2024 – december 2024

Indholdsfortegnelse

ConTech Lab er byggebranchens fælles udviklingsplatform, hvor byggeriets virksomheder sammen kan udvikle og eksperimentere med nye måder at benytte data, digitalisering og teknologi på til at skabe fremtidens byggeri – et mere bæredygtigt og produktivt byggeri.

Her deles al viden og læring, så det kommer hele branchen til gode.

Indledning

Ved bygningsrenovering skabes store mængder affald, og de nuværende arbejdsprocesser gør det svært at gennemskue, hvor affaldet ender samt hvordan det behandles.

Den manglende gennemsigtighed gør det svært for bygherre at få adgang til de nødvendige affaldsdata og dermed også svært at lave retvisende bæredygtighedsrapportering.

Pionerprojektet adresserer behovet for gennemsigtighed og mere retvisende data på affaldshåndtering.

Viden fra pionerprojektet kan understøtte udviklingen mod mere cirkulær økonomi i byggeriet og hjælpe de involverede parter med at forstå de problemstillinger, der findes i arbejdet med affaldshåndtering ifm. bygningsrenovering.

Konkret leverer projektet:

1) Kortlægning af nuværende og ideel proces for affaldsdata ifm. bygningsrenovering.

2) En ESG-skabelon specifikt for affaldsdata.

3) Input til bygherrers arbejde med udbudstekster, der kan sikre bedre data på affald.

Om pionerprojektet

Afgrænsning og projektfokus

Affald ved renovering dækker mange komplekse emner, og der er en voksende opmærksomhed i byggebranchen omkring dette aspekt af byggeprocessen. Indførelsen af krav om ressourcekortlægning repræsenterer et vigtigt skridt i den rigtige retning. Dette krav fremmer en mere bevidst tilgang til, hvordan vi håndterer og tænker på materialer og ressourcer i forbindelse med renovering.

Læs mere om ressourcekortlægning hos Værdibyg.

Dette projekt fokuserer specifikt på, hvordan bygherrer kan indsamle og anvende data om byggeaffald. Vi ser dette som en afgørende forudsætning for at skabe et solidt fundament for bedre affaldshåndtering og planlægning af ressourcespild fremadrettet.

Med de rette data kan bygherrer udvikle strategier for affaldshåndtering og samtidig forberede sig på krav om bæredygtighedsrapportering, f.eks. i relation til ESRS (European Sustainability Reporting Standards), som er gældende for alle virksomheder omfattet af CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive).

Det forventes, at kravene til affaldsdata og dokumentation vil blive skærpet i de kommende år, hvilket gør det endnu vigtigere, at bygherrer bliver bedre til at efterspørge og stille krav til affaldsdata.

Projektgruppen

Bygherrens udfordringer

Når en bygherre udliciterer en nedrivningsopgave, mangler de ofte indsigt i, hvordan affaldet håndteres – om materialer genbruges, genanvendes, forbrændes eller deponeres.

Det er særligt udfordrende, når affaldet sorteres hos modtageren og ikke på byggepladsen.

Med stigende fokus på materialespild og ESGrapportering er det vigtigt at kunne dokumentere affaldshåndteringen.

Bygherren har brug for klare data om materialernes skæbne og ønsker derfor at stille hensigtsmæssige

krav til nedriver om gennemsigtighed og digitale affaldsdata.

Formål og konkrete leverancer

Pionerprojektets formål

• At skabe gennemsigtighed i affaldshåndtering.

• At understøtte cirkulær økonomi ved at fremme genbrug og genanvendelse.

• At opfylde krav til ESG-rapportering (jf. CSRD)

Konkrete leverancer fra pionerprojektet

Input til udbudstekster der sikrer bygherrens indblik i affaldsdata og giver nedriveren og modtageanlæggene en klar retning for deres arbejde ifm. det konkrete renoveringsprojekt.

Prototype på en fælles datamodel, som kan sikre sporbarhed og gennemsigtighed i materialerne – om de genanvendes, genbruges, sorteres i fraktioner til materialenyttiggørelse, går til forbrænding eller deponi, hvilket kan indgå i bæredygtighedsrapportering.

ESG-skabelon, der medvirker til at sikre korrekt rapportering og bedre beslutninger fremadrettet.

"I Jeudan har vi ofte udfordringer med at indsamle og dokumentere affaldsdata. Vi vil gerne vide præcis, hvor vores affald ender, men der er ofte mangel på gennemsigtighed i værdikæden. Dette projekt giver os en mulighed for at få mere standardiserede data, der gør det lettere at stille krav og samtidig sikre, at vi kan rapportere korrekt på vores ESG-mål.”

Anna Bergman Sørensen, Miljø- og Bæredygtighedskonsulent, Jeudan

”Pionerprojektet handler dels om at lette ESGrapporteringen – og dels om at skabe en fælles ramme for udveksling af affaldsdata, så bygherrer kan få de oplysninger, de har brug for og samtidig sætte realistiske krav fremadrettet. Når man har retvisende data, kan man tage beslutninger, der både er bedre for miljøet og for projektøkonomien –det gavner alle.”

Mayes Ali, Teknologichef, ConTech Lab

"En af vores største udfordringer er manglende klare krav og ensartethed i de data, vi modtager om affaldet. Der er sjældent gennemsigtighed fra affaldets oprindelse til modtageanlægget. Det her projekt fokuserer på præcis de problemer, vi oplever – og ved at skabe klare standarder kan vi levere bedre data, sikre mere gennemsigtighed og hjælpe hele branchen med at optimere affaldshåndteringen.”

Simon Holm, Projektleder, Solum

"Som nedriver har vi adgang til masser af data om affald, men det kræver klare krav for at sikre, at de rigtige oplysninger bliver leveret videre i værdikæden. Med de rigtige krav fra bygherre kan vi forbedre vores rapportering og sikre, at både affaldshåndtering og data bliver mere gennemsigtige og brugbare for alle involverede.”

Jakob Lyngbye, KMA-medarbejder, Tscherning

Pionerprojektets proces

August 2024 September 2024 Oktober 2024 November 2024 Januar 2025

Projektstart

Definition af projektscope 10. september 2024

Dialogmøde med branchen –identifikation af udfordringer og mulighedsrum

Desk research –hvordan ser processen for udveksling af affaldsdata ud?

Udvikling af ESG Skabelon til affaldsdata – samt kortlægning af eksisterende proces for affaldsdata i branchen

December 2024

Workshop 2: Hvordan stiller bygherre hensigtsmæssige krav i udbudstekster

Workshop 1: indhentning af affaldsdata

Første udkast på ESG rapportering og udbudskrav

Gennemgang af ESG rapportering samt udbudskrav

Formidling af resultater v. Circular Build Forum

ESG-skabelon

På følgende sider findes en ESG skabelon til rapportering af affald fra renoveringsprojekter, der er relateret til ESRS E5 (Ressourceanvendelse og cirkulær økonomi).

Den rummer to tabeller, der viser (1) totale affaldsmængde og mængden af ikke-genanvendt affald samt (2) affaldsbehandlingen inddelt i hierarki fra direkte genbrug til deponi og anden bortskaffelse.

Hvilken ESG skabelon

taler vi om?

ESRS E1: Klimaforandringer

ESRS E2: Forurening

ESRS E3: Vand og marine ressourcer

ESRS E4: Biodiversitet og økosystemer

ESRS E5: Ressourceanvendelse og cirkulær økonomi

Om skabelonen

Følgende kategorier udfyldes af bygherre:

• Introduktion: Indledning og baggrundsinformation om, hvad skabelonen dækker over, og hvordan den skal bruges

• Bidrag til cirkulær økonomi: beskrivelse af design af produkter og materialer i overensstemmelse med cirkulær økonomi samt affaldshåndteringsstrategi

• Produkter og materialer: Liste med vigtigste produkter og materialer der kommer ud fra produktionsprocessen samt levetid og holdbarhed

Følgende sider præsenterer en skabelon for:

• Affald: To tabeller, der viser, totale affaldsmængde og mængden af ikke-genanvendt affald samt affaldsbehandlingen

Skabelon

Tabel 1

Tabellen viser hvad der på nuværende tidspunkt rapporteres på i overensstemmelse med de krav der stilles i forhold til ESG rapportering. Her angives blot totale mængder affald og totale mængder ikke genanvendt affald.

Tabel 2

Ny skabelon til rapportering hvor affald er delt i farligt og ikke-farligt affald, og opdelt efter nyttiggørelsesoperationer (grøn) og bortskaffelse (rød).

Tabel 2 udvidet

Her ses tabel 2 udvidet, med specifikation af affaldstyperne og deres behandlingsform.

Disse fraktioner er endnu frivillige at rapportere på.

Proces for udveksling af affaldsdata

v. renovering

I det følgende ses nuværende proces for udveksling af affaldsdata, hvor tre hyppige udfordringer er markeret:

1) Manglende løbenummer, 2) manglende lukning af sager samt 3) udfordring hos affaldsmodtager ift. adskillelse af materialer og levering af retvisende data for et givent projekt. Efterfølgende giver arbejdsgruppen et bud på en mere ideel proces.

Udfordringer i nuværende affaldsdata-flow

Manglende løbenummer: Modtageanlæg modtager sjældent løbenummer fra transportører/ indsamlere, da der ikke stilles krav herom. Manglende løbenummer gør affaldssporing og rapportering vanskeligt.

Manglende lukning af sager: Modtageanlæg får sjældent lukket sagerne korrekt, grundet mangel på data. Nedriver må derfor ofte selv lave opfølgning på mangelfuldt datagrundlag, hvilket giver mindre pålidelig dokumentation.

Sammenblanding af flere projekters materialer Når materialer håndteres som ‘blandet affald’, bliver de blandet med materialer fra andre projekter på modtageanlægget. Således kan bygherre ikke længere følge med i, hvor materialerne fra deres projekt ender (materialenyttiggørelse, genanvendelse, forbrænding, deponi), hvilket ellers er afgørende for bygherres ESG-rapportering.

Sådan kan bygherre imødekomme de 3 udfordringer

Indgå tidlig dialog med nedriver

• Nedriveren har brug for tid til at registrere affaldet og få tildelt et løbenummer, sidstnævnte kræver mindst 14 dages varsel. Tidlig dialog forebygger forsinkelser og kan sikre sig bedre adgang til data.

Stil krav til dataformat og modtagelse af data

• Bygherren skal beslutte, hvordan affaldsdata skal leveres. Dette valg har betydning for dokumentationsprocessen, især i forhold til ESGrapportering. Bygherre bør være opmærksom på, at særlige krav til dataformater kan medføre ekstra omkostninger, såfremt din leverandør ikke har en digital proces og derfor skal bruge tid på at indsamle og indtaste data korrekt. Hvis leverandøren derimod har en tilstrækkelig platform, kan du som bygherre bede om adgang til data og selv sørge for at hente den, hvilket kan reducere omkostningerne.

Der er to hovedmuligheder for at modtage affaldsdata:

1. Følgeseddel/Fakturaer:

Bygherren modtager data direkte fra nedriveren, som får information fra transportør eller modtageanlæg. Denne proces kan være manuel og indebære risiko for manglende eller ufuldstændige data.

2. Aftale med modtageanlæg:

Bygherren kan indgå en aftale med modtageanlægget om at få adgang til deres dataplatform. Denne løsning kan være mere automatiseret, men til gengæld indebære fejlkilder, hvis platformen ikke rummer løbenumre, men i stedet anvender referencenumre såsom adresse eller p-numre.

Sådan kan bygherre imødekomme de 3 udfordringer

Stil krav om brug af løbenumre

• Bygherren kan stille krav om, at affald kun må afleveres med et løbenummer, som transportørerne skal angive ved modtagelsen på modtageanlægget.

Løbenumre giver mere præcise data og gør det lettere for bygherre at følge processen og få adgang til data f.eks. gennem Bygningsaffald.dk. En forudsætning for at nedriver kan sikre et løbenummer er 14 dages varsel (nævnt ovenfor).

Identificer behov for specifikke krav

Ved større renoveringsprojekter, hvor affaldet udgør mere end 1 ton, anbefales det at stille krav om løbenumre og modtageanlægsintegration.

Plan for håndtering af manglende dokumentation

• Hvis kravene ikke overholdes, kan bygherre overveje at tilbageholde en del af entreprisesummen.

• Eksempler på kontraktvilkår:

”Bygherren er berettiget til at tilbagebeholde [X]% af entreprisesummen, hvis korrekt dokumentation for affaldshåndtering ikke er modtaget.”

”Såfremt korrekt dokumentation ikke modtages, og det skyldes Entreprenørens manglende opfyldelse af sine pligter, skal Entreprenøren betale en bod på DKK [BELØB].”

Det ideelle flow for affaldsdata

Data eksisterer, men der er som nævnt væsentlige udfordringer i værdikæden, som gør det svært for bygherrer at skaffe data.

Hvad gør det svært at efterleve den ideelle dataudveksling i praksis?

• Data er ikke en prioritet hos byggesagens parter

• Bygherren kræver/fastholder ofte ikke leverancen af nødvendige data og er traditionelt hands off – altså placeret langt væk fra affaldshåndteringen.

• Bygherren har ingen kontrakt – og dermed heller ingen kontrol – med transportøren/indsamleren og modtageranlægget.

I det følgende illustreres en figur, som viser et ideel proces for udveksling af affaldsdata ved renovering.

Den ideelle proces affaldsdata ved renovering

Input til bygherres udbudskrav

For at lykkes med ideel udveksling af affaldsdata ifm. renovering, skal bygherre stille krav til, at entreprenøren sikrer, at de nødvendige data kan tilvejebringes og stilles til rådighed overfor bygherren. Entreprenøren skal desuden sikre, at også senere kontraktled er bundet af denne pligt. I det følgende fremsættes input til processen med at formulere udbudskrav.

Eksempel på udbudskrav

”Når Entreprenøren har modtaget Projektets [LØBENUMMERET], forpligter Entreprenøren sig, at alt i forbindelse med Projektet bortskaffet affald registreres under dette nummer.

Entreprenøren forpligter sig i forbindelse hermed at give bygherren adgang til [SYSTEMET].

Det er Entreprenørens pligt at sikre, at [LØBENUMMERET] videregives til eventuelle transportører og/eller indsamlere og at disse i forbindelse med deres bortskaffelse af affald til modtagerstationer sikrer sig, at alt affald fra Projektet registreres under dette nummer.”

Eksempler på udbudskrav

”Bygherren er berettiget til at tilbageholde [X] % i entreprisesummen vedrørende entreprenørens pligt til at sikre korrekt registrering af bortskaffet affald, jf. kontraktens pkt. [X].

Tilbageholdt udbetaling er betinget af, at bygherren i [SYSTEMETET] modtager korrekt dokumentation for alt under projektets bortskaffede affald, med mindre manglende eller ukorrekt dokumentation kan henføres til forhold, som entreprenøren ikke er ansvarlig for.”

”Såfremt bygherren ikke modtager korrekt dokumentation for alt under projektet bortskaffet affald, og dette skyldes forhold, og dette skyldes entreprenørens manglende opfyldelse af sine pligter anført under pkt. [X], skal entreprenøren betale en bod på DKK [BELØB]."

Afrunding

Mange af udfordringerne med dataudveksling opstår i grænsefladerne mellem bygherre, nedriver, transportør, indsamler og modtageanlæg. Det er således lige så vigtigt at skabe forudsætninger for det gode samarbejde, som det er at stille de rigtige krav.

På ConTech Labs hjemmeside kan du hente flere præsentationer og indsigter fra pionerprojektet. Tak for interessen og stor tak til projektgruppen.