ConTech Magasin 2025

CONTECH

Tech Trends: Lovende teknologier i byggeriet nu og på sigt s. 6

Cybersikkerhed - fra overset risiko til strategisk nødvendighed s. 8

s. 20

ConTech møder genbrug i fremtidens boliger s. 30

ConTech Magasinet sætter fokus på Construction Technologies som redskaber til en mere effektiv og bæredygtig bygge- og anlægsbranche.

Magasinet er udgivet af ConTech Lab - byggebranchens fælles udviklingsplatform, hvor virksomheder sammen kan udvikle og eksperimentere med nye måder at benytte data, digitalisering og teknologi på til at skabe fremtidens byggeri.

Partnere

Tak til vores partnere for bidrag til magasinet.

Kolofon:

Redaktør: Jesper B.T. Henriksen

Fagredaktion: Nanna Birkedal, Anne Sofie Vestergaard, Jeanette Eskildsen

Layout: Henrik Hillerup

Produktion: Business Insights

Udgivet af: ConTech Lab - en del af Molio

Byggeriet i en verden i forandring

Af Ole Berard, Direktør for digitale værktøjer i Molio og ConTech Lab

Bygge- og anlægsbranchen står aldrig stille men lige nu føles det alligevel, som om verden omkring os bevæger sig hurtigere end nogensinde. Den geopolitiske situation påvirker alt fra forsyningskæder til investeringslyst – og dermed også, hvad vi bygger, og hvordan vi gør det.

En stadig stigende opmærksomhed på bæredygtighed og biodiversitet, et relativt nyt fokus på cybersikkerhed i byggeriet og ikke mindst skærpede krav - både fra nationalt og internationalt hold kalder på nye løsninger.

Behovet for at bevare mere, transformere og renovere eksisterende bygninger frem for at bygge nyt vokser – og det er også et centralt tema i dette års ConTech Magasin. Selvom EUs Omnibuspakke måske har givet en midlertidig politisk pause, er den grønne omstilling langt fra sat i bero. Tværtimod. Bygningsreglementet sætter nu fokus på noget så konkret som CO₂-forbruget på byggepladsen og i transporten til og fra pladsen – og det er helt i tråd med den retning, vi ser på EU-niveau.

I takt med, at vi skal bygge mindre nyt og bruge mere af det, vi allerede har, vinder principper som ”bevar-eller-forklar” frem. Genbrug handler ikke længere kun om arkitektonisk værdi, det er det nødvendige valg i forhold til CO₂-aftryk, ressourcebevidsthed og det ansvar vi har i branchen. Men for rigtigt at lykkes med at skalere genbrug, skal vi dels lykkes med at få samlet data på, hvad genbrugsmaterialer-

ne har af egenskaber og dels med de digitale platforme, der kan understøtte en let handel med genbrugsmaterialer.

Det er generelt - både for nye og brugte materialer, at data om materialer er vigtige - også den data, der kan sige noget om biodiversitetspåvirkningen, begynder at være i høj kurs. Bygge- og anlægsvirksomheder har brug for at vide, hvordan de påvirker naturens økosystemer - både on-site og off-site.

I ConTech Magasinet, viser vi, hvor teknologi og digitale arbejdsgange understøtter byggeriets værdikæde i alt dét, deres forretning skal kunne i dag og på lang sigt.

Vi ser f.eks. en række nye AI-løsninger, der gør det nemmere at samle, strukturere og anvende byggefaglig viden – og samtidig vokser potentialet i at forbinde data gennem IoT og sensorer. Kombinationen af data, kunstig intelligens og praksis begynder for alvor at vise sin værdi.

Vores mål med magasinet er at vise de gode eksempler på, hvad der lader sig gøre i praksis, og hvordan danske byggevirksomheder kan lykkes med at gøre teknologi til en løftestang for den grønne omstilling.

Tak til alle jer, der bidrager og engagerer jer – både i dette magasin og i ConTech Labs projekter generelt. Vi håber, magasinet kan inspirere jer til at tænke nyt, samarbejde bredt – og tage næste skridt mod et mere digitalt og bæredygtigt byggeri.

God læselyst!

Bygge- og anlægsbranchen i tal

198.300

Antallet af beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen

Kilde: Danmarks Statistik 2025

57 MIA. KR.

Den samlede omsætning i byggeri og anlæg i 2024

Kilde: Danmarks Statistik

34%

Så meget af den globale drivhusgasudledning står byggeri og anlæg for

Kilde: State of Green 2025

38%

af byggeriets virksomheder anvender AI i deres arbejde.

Kilde: Byggeriets Modenhedsmåling 2025

75%

mener, at digitale værktøjer og teknologi letter arbejdet med klima og bæredygtighed

Kilde: Byggeriets Modenhedsmåling 2025

30%

af det globale biodiversitetstab skyldes bygge- og anlægsbranchen

Kilde: WBCSD 2024

ConTech Lab er branchens fælles udviklingsplatform

Hvordan skaber vi fremtidens effektive og bæredygtige byggebranche? Dét arbejder ConTech Lab med til daglig, når vi tester og udvikler løsninger til byggeriet inden for teknologi, data og digitalisering i samspil med branchens frontløbere.

ConTech Lab er byggebranchens fælles udviklingsplatform. Konkret analyserer ConTech Lab trends og forretningsudfordringer sammen med byggeriets aktører. Gennem praksisnære pionerprojekter arbejder vi sammen med dem, der kan og vil og har lyst til at løse udfordringer i branchen gennem teknologi, proces og samarbejde.

Vores pionerprojekter og samarbejder går på tværs af byggeriets virksomheder, vidensinstitutioner og ConTech virksomheder. ConTech står for construction technology – og ConTech virksomhederne er dem, der arbejder med nye teknologier og udbyder løsnin ger, platforme og services, som kan drive den digitale udvikling og implementering i byggeriet.

Hos ConTech Lab arbejder vi med dem, der kan og vil

digitale og grønne

den

omstilling. Vi sørger for at sætte vidensinstitutioner, techfolk og byggevirksomheder sammen og tilbyder dem en uafhængig platform, hvor man kan udvikle noget i fællesskab, som kan komme hele branchen til gode.

Pioner- og analyseprojekterne er problemdrevne og går på tværs af de mange grænseflader og faseskift, der findes i byggeriet – og de foregår som hovedregel ude på byggepladserne. Alt det vi erfarer og lærer, sikrer vi kommer hele branchen til gode.

Gennem videndeling og hands-on samarbejde ude på byggepladserne og ved hjælp af data og digitalisering - ofte udformet i nye metoder og værktøjer - bygger ConTech Lab bro mellem teknologi og den praksis, der former byggeriets fremtid. Målet er at vise konkrete veje for branchens virksomheder til at arbejde grønnere, smartere og mere effektivt.

Læs mere på www.contechlab.dk

Om ConTech Lab

Bag ConTech Lab er Industriens Fond, Realdania, Knud Højgaards Fond, Rambøll Fonden og Molio - byggeriets videnscenter.

Tech Trends: Lovende teknologier i byggeriet nu

og på sigt

Fem forskellige fagligheder giver deres bud på, hvad der kommer til at præge byggebranchen de kommende år, og hvilke teknolo gier, der skal sættes endnu mere strøm til - både i ind og udland.

Den næste bølge drives af teknologigiganternes fremskridt og nye rammeværk, som gør det hurtigt og sikkert at udvikle, teste og drifte AI. Derfor rykker AI-agenter fra demo til daglig praksis. Forskellen fra klassisk automatisering er markant: Vi går fra at gøre kendte trin hurtigere til at automatisere resultater. Agenter forstår kontekst, henter og sammenholder data, stiller de rigtige spørgsmål og foreslår afbalancerede løsninger på tværs af tid, økonomi, kvalitet og klima og følger op, til opgaven er løst.

Effekten er hurtigere beslutninger, færre fejl og realtidskvalitet, hvor læring fra udførelse og drift konstant forbedrer næste valg. Tempoet kræver tillid. I Sweco gør vi AI til en arbejdsform: Vi bygger domæne-agenter, validerer dem på rigtige sager og skalerer dér, hvor effekten er størst for projekterne og vores kunder.

Salman Pey, COO, Sweco

Selvom branchen i stigende grad anerkender nødvendigheden af grønne tiltag, er der fortsat et markant gab mellem ambitioner og de digitale strategier, der skal gøre dem til virkelighed. Netop her ligger en stor mulighed: Teknologi skal være den drivende kraft i den grønne omstilling.

Udfordringer som komplekse integrationer og mangel på digital ekspertise består, men udviklingen går den rigtige vej. Faktisk ser tre ud af fire entreprenører nu teknologi som nøglen til bæredygtighed. Og jeg ser især tre tech-trends forme fremtiden:

AI og dataanalyse øger effektiviteten og sikrer compliance, forlænger bygningers levetid og gør prædiktivt vedligehold muligt; Digitale tvillinger giver smartere planlægning, bedre designkvalitet og mere effektiv projektstyring; Robotteknologi automatiserer gentagne opgaver, øger præcisionen og reducerer tidsforbrug.

Kjersti Lund, Prof. bestyrelsesmedlem og General Partner, Proptechfonden

Digitalisering skaber nye muligheder for bæredygtighed og øget konkurrencekraft i byggeriet. AI, XR, IoT, digitale tvillinger, automatisering og robotteknologi kan styrke bæredygtighed i alle led fra design til drift og genbrug/ genanvendelse i en cirkulær proces. Hos Alexandra Instituttet udvikler vi løsninger, der understøtter øget bæredygtighed, biodiversitet og cirkulære processer – f.eks. scanning af bygninger for at genanvende materialer eller overvågning af arealer for at følge udvikling i biodiversitet. For at realisere potentialet skal vi skabe værdi af data og sikre, at digitale løsninger forstås og bruges rigtigt. Adfærdsdesign bliver nøglen til at fremme løsninger der passer til brugerne og understøtter bæredygtig adfærd i bygningerne. Endelig bliver cybersikkerhed afgørende for at fremme tryg dataudveksling. Branchen står overfor en massiv transformation – og med de rette indsatser kan vi forme en fremtid, hvor konkurrencekraft, bæredygtighed og livskvalitet går hånd i hånd.

Trine Plambech, Director of Digital Sustainability, Alexandra Instituttet

Vi står i en bolig og klimakrise. Løsningen er transformation. Det frustrerer mig at boligmarkedet er så ensformigt og ikke formår at svare på de mange måder livet leves på i dag. Udtjente bygninger rummer et enormt potentiale til at blive forvandlet til unikke boliger. De planetære grænser er rammen, så målet er klart. Branchen skal stoppe med at bygge tankeløst og starte med at bygge indenfor planetens råderum. Opskriften er enkel, vi skal reducere vores nuværende klimaaftryk markant ved at bygge med et loft på 2,5 kg CO₂ per m² per år, og vi skal skabe attraktive boliger, hvor hver person råder over 25 m². Kun da er vores ressourceforbrug og klimaaftrykket i balance. Et dogme som ikke kun kræver omtanke i opførelse, som også opfordrer til nye boligformer, hvor vi bor mindre og deler mere. Den store udfordring ved transformation er, at man starter forfra ved hvert projekt, og dermed taber tid, viden og økonomi. Jeg tror på, at vi gennem integrerede samarbejder og ved brug af ny teknologi fra analyse og disponering til prissætning og udførelse kan udvikle metoder, som giver tidlig indsigt og svar, og som muliggør gentagelse og skala. Bygninger skal ikke rives ned, de skal konverteres og transformeres. Fremtidens mest bæredygtige m² er dem, vi allerede har.

Kasper Guldager, Direktør, transformer.build

Med jævne mellemrum dukker nye teknikker eller teknologier op, der bringer os et skridt nærmere målet om et mere produktivt, økonomisk tilgængeligt og bæredygtigt byggeri. Jeg ser to globale tendenser, der vil præge byggeriets fremtid på mellemlang og lang sigt.

Den første er kunstig intelligens (AI), som i stigende grad gennemsyrer alle områder af innovation. Hvor bæredygtighed i byggeriet tidligere primært handlede om materialer og genbrug, bliver projekter nu analyseret og optimeret med AI – med fokus på at reducere den samlede miljøpåvirkning gennem hele værdikæden.

Den anden er industrialisering. Vi er stadig langt fra en egentlig industrialisering i byggeriet, men de eksempler, der findes, viser enormt potentiale for både produktivitet og bæredygtighed.

Industrialisering repræsenterer ikke blot en ny metode, men snarere en ny filosofi for byggeri.

Ser vi på mere konkrete teknologier, er der flere på horisonten – eksempelvis robotteknologi og store fremskridt inden for teknologier til CO₂-fangst.

Paco Gómez Escofet, Hub Leader, Barcelona ConTech Hub

Cybersikkerhed - fra overset risiko til strategisk nødvendighed

Digitaliseringen af byggebranchen er i fuld gang. Projektstyring, materialelogistik og samarbejde på tværs af faggrupper foregår i stigende grad via digitale platforme og netværk. Men med den digitale transformation følger også nye og komplekse trusler.

Af Anne Sofie Vestergaard

Byggepladsen er ikke længere kun fysisk, den er også digital. Trådløse netværk, IoT-udstyr, mobile enheder og projektplatforme udgør en kompleks og ofte midlertidig infrastruktur, som kan være sårbar over for digitale angreb.

En international undersøgelse viser, at antallet af cyberangreb mod byggevirksomheder steg med 34 pct. på ét år, og 481 organisationer blev i perioden 2023-2024 nævnt på data-leak-websites.

"Kravene til digital sikkerhed vil kun blive skærpet fremover, og for nogle dele af branchen vil det være en ny erkendelse, at cybersikkerhed ikke længere udelukkende handler om IT. Det handler også om at skabe rammer og aftaler, der sikrer, at behovet for sikkerhed ikke bliver en hæmsko for godt samarbejde og anvendelse af nye teknologier,” siger Anders Jost Buch, Partner i Molt Wengel.

Cybertrusler i globalt perspektiv

Geopolitiske spændinger og informationskrig som en del af moderne krigsførelse har ført til nye trusler for byggevirksomheder, hvor alt fra digitale projektplatforme til fildeling og sensorer, der måler aktiviteter på byggepladsen, udgør en sikkerhedsrisiko.

"Digitaliseringen gør byggebranchen mere effektiv –men også mere sårbar. Når byggepladsen er lige så digital

som fysisk, bliver cybersikkerhed et driftsspørgsmål, som vi skal behandle på linje med arbejdsmiljø og kvalitet. Grundlæggende styrker vi produktiviteten, tilliden og robustheden i vores projekter, når vi som branche skal tage ansvar for sikkerheden i vores digitale samarbejde," udtaler Søren Cajus, chef for byggeri og teknologi hos Dansk Industri.

Samtidig trådte NIS2-lovgivningen i kraft i Danmark pr. 1. juli 2025. Et europæisk direktiv, der skal sikre Net- og Informationssikkerhed, og stiller skærpede krav til både offentlige og private aktører i kritiske sektorer, dermed også bygherrer og leverandører. Hvilket også skubber til, at cybersikkerhed nu tænkes ind allerede i udbudsmaterialet med krav til adgangskontrol, backup og leverandørstyring.

Digital sikkerhed er konkurrenceevne

I Danmark har Industriens Fond sat cybersikkerhed højt på dagsordenen. Fondens Cyberbarometer viser, at 69 pct. af danske SMV’er oplever, at investeringer i cybersikkerhed styrker deres konkurrenceevne. Industriens Fond arbejder aktivt for at gøre cybersikkerhed til en dansk spidskompetence og tilbyder derfor værktøjer og cases, der hjælper danske virksomheder med at gøre cybersikkerhed til en strategisk fordel.

”Et af de emner vi har særligt fokus på at belyse, er cybersikkerhed i værdikæderne. Byggeriet er en branche,

Malene Stidsen, programchef for cybersikkerhed i Industriens Fond.

Et af de emner vi har særligt fokus på at belyse, er cybersikkerhed i værdikæderne. Byggeriet er en branche, der netop er præget af mange led, og virksomheder indgår i utallige partnerskaber og samarbejder på tværs af værdikæden – især digitalt. Derfor skal cybersikkerhed, også inden for byggeriet, tænkes meget bredere end bare virksomhedens egne it-systemer.

Malene Stidsen, Programchef for cybersikkerhed i Industriens Fond

"Kravene til digital sikkerhed vil kun blive skærpet fremover, og for nogle dele af branchen vil det være en ny erkendelse, at cybersikkerhed ikke længere udelukkende handler om IT. Det handler også om at skabe rammer og aftaler, der sikrer, at behovet for sikkerhed ikke bliver en hæmsko for godt samarbejde og anvendelse af nye teknologier,” Anders Jost Buch, Partner i Molt Wengel

"Digitaliseringen gør byggebranchen mere effektiv –men også mere sårbar. Når byggepladsen er lige så digital som fysisk, bliver cybersikkerhed et driftsspørgsmål, som vi skal behandle på linje med arbejdsmiljø og kvalitet. Grundlæggende styrker vi produktiviteten, tilliden og robustheden i vores projekter, når vi som branche tage ansvar for sikkerheden i vores digitale samarbejde," Søren Cajus, Chef for byggeri og teknologi hos DI Byggeri

der netop er præget af mange led, og virksomheder indgår i utallige partnerskaber og samarbejder på tværs af værdikæden – især digitalt. Derfor skal cybersikkerhed, også inden for byggeriet, tænkes meget bredere end bare virksomhedens egne it-systemer,” siger Malene Stidsen, der er programchef for cybersikkerhed i Industriens Fond.

Cybersikkerhed i byggeriet er allerede rykket fra at være en overset risiko til en strategisk nødvendighed. Branchen står nu med både krav, muligheder og konkrete værktøjer, der kan løfte sikkerheden på tværs af værdikæden. Trusselsbilledet i byggebranchen er dog langt fra afdækket, og opgaven fremover bliver at fastholde fokus og omsætte de mange indsigter til praksis på byggepladsen og i samarbejdet.

Sikkert digitalt samarbejde

”Sikkert digitalt samarbejde” er et ConTech Lab analyseprojekt, der sætter fokus på arbejdet med cybersikkerhed i byggeriet. Projektet kortlægger cybertrusler i byggebranchen og udvikler et konkret løsningskatalog, som kan styrke sikkerheden uden at gå på kompromis med produktiviteten.

Med i projektet er HD Lab, Implement, Molt Wengel, COWI, buildingSMART Danmark, DI Byggeri og Molio.

Fremtiden bygger på det eksisterende

I Københavns Nordhavn står et tidligere pakhus over for en ny fremtid, ny funktion og ikke mindst udvidet levetid.

Af Jesper B.T. Henriksen

Pakhus 53 blev opført som lagerbygning, men gennemgår nu en omfattende transformation, hvor både æstetik, bæredygtighed og digitalisering går hånd i hånd. By & Havn-projektet, som CG Jensen har entreprisen på, er et konkret eksempel på, hvordan genbrug og teknologi kan forenes i praksis.

Genbrug med omtanke

Transformationen af Pakhus 53 omfatter både renovering og nybyg. Den eksisterende bygning på 4.800 m² får tilføjet en ny etage på 3.000 m² samt en taghave på 1.500 m². Et indskudt dæk på 1.500 m² skaber nye muligheder for fleksibel anvendelse. Men det er ikke kun kvadratmeterne, der tæller – det er også materialerne.

I projektet arbejder projektorganisationen blandt andet

på at genanvende mursten fra facaden, som skal erstatte indvendige gasbetonvægge. Det sker ikke kun af hensyn til klimaet, men også for at bevare bygningens oprindelige udtryk. CG Jensen arbejder ud fra princippet “Bevar eller forklar” – en tilgang, der både reducerer CO₂-aftryk og sikrer arkitektonisk kontinuitet.

“Genbrugsmaterialer er for dyre i forhold til nye materialer. Ideelt ville der være højere afgifter på nye materialer, eller genbrugsmaterialerne ville være fritaget fra moms,” lyder det fra Poul-Erik Olsen, bæredygtighedschef i CG Jensen.

“Det vil gøre det mere økonomisk attraktivt og samtidig fremme cirkulær praksis i hele værdikæden. Men aktuelt bliver vi nødt til at tænke andre veje. Så det gør vi. For bæredygtighed har en meget høj prioritet både for os og for bygherrer”, siger han.

CG Jensen renoverer Pakhus 53 som et led i udbygningen af Sundmolen i Nordhavn. Bygherren har ønsket at bevare så meget som muligt i forhold til både facade og interiør.2024.

Alle på projektet har adgang til 3D-modellen og en fælles online samarbejdsplatform, der kan tilgås fra hvor som helst. På den måde bliver det lettere at følge projektets fremdrift i realtid – og indrapportere direkte fra byggepladsen.

Anders Esben Kirk Lundh, projektchef hos CG Jensen

For By & Havn som bygherre er det også væsentligt at tænke bæredygtigt, og sikre fastholdelse af det oprindelige arkitektoniske udtryk, og dét understøttes i høj grad af moderne teknologi.

” 3D-scanning og modellering er virkelig gode redskaber til at se hvad, hvor og hvordan effekten af genanvendelse er størst. Vi synes, at samspillet mellem teknologi og bæredygtighed har nået et højt niveau. Det giver konkret aktuel værdi i arbejdet på Pakhus 53 og vigtige erfaringer med teknologi-understøttet renovering, som vi kan bruge på flere projekter,” udtaler Jens Johanson, der er bygherrerådgiver på projektet og fra BHR gruppen.

Digitalisering fremmer processen

Netop 3D-scanning og modellering er centrale elementer i CG Jensens arbejde på Pakhus 53. Bygningen er blevet scannet og modelleret, og det giver værdifuldt overblik over, hvad der er sket og skal ske i projektet, samt mulighed for at simulere scenarier.

CG Jensen har renoveret Pakhus 47 i Nordhavn.

Projektet er kåret til Årets Byggeri i kategorien Erhverv i 2024.

“Det handler om risikominimering,” forklarer Anders Esben Kirk Lundh, projektchef hos CG Jensen. ”Vi følger fremdriften og dokumenterer, hvad der sker, og så anvender vi, når det er relevant, modeller til at simulere både frem og tilbage – og træffe bedre beslutninger, både økonomisk og bæredygtigt.”

”Alle på projektet har adgang til 3D-modellen og en fælles online samarbejdsplatform, der kan tilgås fra hvor som helst. På den måde bliver det lettere at følge projektets fremdrift i realtid – og indrapportere direkte fra byggepladsen,” slutter Anders Esben Kirk Lundh.

Fremtiden er bygget på det eksisterende

Pakhus 53 er ikke bare et byggeprojekt – det er et konkret eksempel på en strategi gennemført i praksis. En strategi for at halvere CO₂-aftrykket ved at bygge oven på det eksisterende, primært baseret på de bærende konstruktioner,

og en strategi for at bruge teknologi som værktøj til at træffe bedre beslutninger.

CG Jensen er selv inspireret af byggebranchen i Storbrittannien, hvor man har gode eksempler på samtænkning af transformation og nybyg.

”Et eksempel er Angel Square-projektet i Islington, London. Her bevarer man 70 pct. af den eksisterende elementstruktur. Det reducerer bl.a. indlejret kulstof i bygningen. Derudover integrerer man ny teknologi, i forhold til bæredygtighed. Projektet følger Londons politiske krav om Whole Life-Cycle Carbon (WLC) Assessments for større byggerier. Det er noget, der batter, og målet er netto-nul udledninger i 2030. Det er absolut en kilde til inspiration for, hvordan vi også kan gøre herhjemme,” forklarer Poul Erik Olsen, bæredygtighedschef i CG Jensen.

For i en tid med klimakrise, ressourceknaphed og stigende dokumentationskrav er det ikke længere nok at bygge nyt. Vi skal bygge videre.

3D-scanning til intelligent renovering

3D-scanning er en teknologi, der ved hjælp af laser, LiDAR (Light Detection and Ranging), fotogrammetri (3D-modeller skabt ud fra en serie fotografier) eller en kombination af disse metoder kan skabe en digital repræsentation af den eksisterende bygningsmasse. Scannere kan på kort tid indsamle millioner af datapunkter, som samles i en såkaldt punktsky.

Resultatet er en nøjagtig digital gengivelse af bygningen, der kan danne grundlag for BIM-modeller, kollisionskontrol og planlægning af renoveringsopgaver. Teknologien bruges især til at kortlægge eksisterende forhold, så arkitekter og ingeniører kan arbejde med et præcist og opdateret digitalt grundlag – og samtidig prioritere, hvilke materialer der kan genanvendes.

3D-scanning reducerer behovet for manuelle opmålinger, mindsker risikoen for fejl og sikrer, at projektmaterialet afspejler de faktiske forhold. For bygherrer og entreprenører betyder det hurtigere beslutningsprocesser, færre uforudsete udfordringer på byggepladsen og en mere effektiv renoveringsproces med lavere samlede omkostninger.

Digitale og ansvarlige byggecentre

Bæredygtighed er ikke længere en trend i byggebranchen – det er en grundlæggende markedspræmis. De stigende krav til dokumentation og gennemsigtighed har forandret byggecentrenes rolle, fra klassiske leverandører til strategiske partnere i den grønne omstilling af byggeriet.

Hvor branchen tidligere talte om ambitioner, efterspørger kunderne nu konkrete klimadata og målbarhed. Lovgivningen sætter rammerne, men det egentlige skifte sker, fordi dokumenteret bæredygtighed er blevet en forudsætning for at drive forretning i fremtidens byggeri.

Digitale løsninger som nøglen til dokumenteret bæredygtighed

For Bygma rækker koncernens rolle i dag ud over leverancen af materialer. Strategien handler i stigende grad om at hjælpe kunder og samarbejdspartnere til at træffe bedre valg allerede fra tilbudsfasen – valg, der reducerer byggeriets samlede klimaaftryk.

”Vi har udviklet ProffDok – en digital dokumentationsplatform, der samler al relevant dokumentation ét sted: fra

lovpligtige dokumenter, drift- og vedligehold samt kvalitetssikring til tredjepartscertificeringer og EPD’er. Platformen gør det samtidig muligt at sammenligne klimadata på byggematerialer. Med ProffDok skaber vi transparens helt fra tilbudsfasen og gør de daglige beslutninger lettere –især for små og mellemstore virksomheder, som ofte mangler ressourcer til egne analyseværktøjer. Digitale værktøjer, der omsætter komplekse klimadata til operationelle og brugervenlige løsninger, er afgørende for at sikre, at hele værdikæden kan være med,” siger koncernchef i Bygma, Peter H. Christiansen.

Efterspørgslen er bred og vokser

Ifølge Rådet for Grøn Omstilling er digital adgang til produktrelaterede klimadata helt centralt for at nedbringe byggeriets CO₂-udledning.

Digitale værktøjer, der omsætter komplekse klimadata til operationelle og brugervenlige løsninger, er afgørende for at sikre, at hele værdikæden kan være med.

Peter H. Christiansen, Koncernchef i Bygma Gruppen A/S

Samme erfaring har Bygma; både håndværkere, arkitekter og rådgivere efterspørger validerede data. Det gør de ikke blot for at leve op til certificeringer, men også for at få konsekvenserne af deres materialevalg klarlagt, og derved kunne tilvælge de mest klimavenlige alternativer fra begyndelsen.

“Vi ved, at klimakravene kan virke komplekse. Derfor tilbyder vi en enkel, digital adgang til klimadata. Når data gøres tilgængelige og sammenlignelige, får virksomhederne et reelt grundlag at træffe beslutninger ud fra. Det vil påvirke materialevalget, effektivisere logistikken og bidrage til at reducere branchens samlede klimaaftryk,” siger Klimaog bæredygtighedsdirektør Elnaz Ehsani.

EU-krav accelererer

udviklingen

De nye EU-regler om livscyklusvurderinger (LCA) og kommende krav til digitale produktpas (DPP) vil forstærke efterspørgslen på systematiserede klimadata, og dette forudser Bygma kun er toppen af isbjerget.

Bygma betragter digitale investeringer som en strategisk satsning – et afgørende skridt mod en datadrevet konkurrenceøkonomi, hvor dokumenteret bæredygtighed bliver en central konkurrenceparameter. Men investeringer i teknologi er kun én del af løsningen. Lige så vigtigt er det at have de rette kompetencer i koncernen, der kan omsætte data og værktøjer til konkret handling og sikre, at de individuelle projekters bæredygtighedskrav bliver fuldt ud understøttet.

”Netop af denne årsag har vi etableret en dedikeret enhed for bæredygtighedssupport, bemandet med fagligt stærke konsulenter, som bringer den nødvendige viden og erfaring i spil – 1:1 på de konkrete sager sammen med kunderne,” understreger Elnaz Ehsani.

Det betyder, at byggecentre i fremtiden ikke blot fungerer som leverandører, men som værdiskabende brobyggere i en branche, der aktivt søger at omstille sig. Her mener Bygma, at både ProffDok platformen og KlimaData rapporten, de tilbyder, bliver afgørende for alle aktører i byggebranchen.

Vi ved, at klimakravene kan virke komplekse. Derfor tilbyder vi en enkel, digital adgang til klimadata. Når data gøres tilgængelige og sammenlignelige, får virksomhederne et reelt grundlag at træffe beslutninger ud fra. Det vil påvirke materialevalget, effektivisere logistikken og bidrage til at reducere branchens samlede klimaaftryk.

Elnaz Ehsani, Klima- og bæredygtighedsdirektør i Bygma Gruppen A/S

ProffDok

ProffDok blev lanceret af Bygma i 2021 og samler al nødvendig dokumentation, CO₂-data, ESG og EPD på projektniveau. Platformen er både brugervenlig og tidsbesparende, så kunderne hurtigt og effektivt kan håndtere deres dokumentation. Allerede tidligt i processen får brugerne indsigt i materialernes miljøpåvirkning og mulighed for at træffe mere ansvarlige materialevalg. Med rådgiveradgangen som ekstra feature får fagfolk direkte adgang til den nødvendige dokumentation, hvilket gør byggeprocessen endnu mere smidig og effektiv. I dag omtales ProffDok som én af branchens bedste dokumentationsplatforme.

Om Bygma

Bygma Gruppen A/S er en koncern med aktiviteter i Nord- og Centraleuropa og er blandt Top100 virksomheder i Danmark. Godt købmandskab, troværdighed og evnen til at tænke nyt har været omdrejningspunktet for deres virke siden grundlæggelsen. Bygma Gruppen A/S har en ambition om vækst og lønsomhed, men også om at drive en ansvarlig virksomhed, der bidrager positivt til samfundet.

Bygma Gruppen A/S beskæftiger godt 3.000 medarbejdere fordelt på flere end 125 forretningsenheder i Nord- og Centraleuropa. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet med aktiviteter inden for salg og distribution af trælastprodukter og bygningsartikler til de professionelle håndværkere og private forbrugere. Med en samlet omsætning på DKK 10,7 mia. hører Bygma Gruppen A/S til blandt de største i branchen.

Peter H. Christiansen (Koncernchef i Bygma Gruppen A/S)

Minimering af ressourceforbrug på byggepladsen. Løsningerne er klar og skal tages i brug

Systematisk dataopsamling skal erstatte mavefornemmelser og manuel indtastning, hvis byggepladserne skal lykkes med at skrue ned for overforbruget af energi, brændstof, vand og materialer, som de hidtil har været kendt for. Byggeriet har øget sit fokus på ressourceminimering, og indsatsen kan ses og mærkes.

Af Jesper B.T. Henriksen

På byggepladser rundt om i landet, har man de seneste år forenet kræfter og kompetencer blandt teknologivirksomheder og bygge- og bæredygtighedsledere. Sammen med ConTech Lab har de testet nye systemer for dataindsamling bl.a. med hjælp fra sensorteknologi og software til dataanalyse, og bevæget sig fra manuel aflæsning og indtastning i excel-ark til at få synliggjort forbrugsdata i realtid. Og det skaber resultater.

"Mangel på data er en central barriere, som forhindrer entreprenørerne i at reducere deres ressourceforbrug - hertil kommer, at byggepladsen ikke historisk set har været særlig data-drevet. Men begge dele er under hastig forandring i øjeblikket," siger Mayes Ali, Teknologichef i ConTech Lab.

"Data er nøglen til at forstå, hvor de store udfordringer ligger samt hvilke tiltag, der har effekt på CO2-regnskabet og projektøkonomien. Derfor er det væsentligt at indsamle data og være parat til at dele erfaringer, der kan gavne fremtidige projekter," siger hun.

Mange gode initiativer mister momentum, så snart den umiddelbare opmærksomhed og begejstring lægger sig. Men med bedre indblik i data øges incitamentet for at holde fast i indsatserne og ressourceminimere i større skala, frem for blot at gøre noget, for at gøre noget.

Enkle omlægninger, store besparelser

ConTech Labs pionerprojekt “Minimering af ressourceforbrug på byggepladsen”, støttet af Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), har kastet lys over nogle af de områder, hvor der spildes flest ressourcer. Et af de største problemer har vist sig at være strømforbruget. Skurbyer og andre midlertidige faciliteter kører ofte med konstant strøm – også uden for arbejdstid.

Med projektet har man samlet data på tværs af otte byggepladser forskellige steder i Danmark og fået indsigter i det typiske elforbrug fordelt på sæsoner og byggefaser. Som led i projektet er der anvendt IoT-baseret strømmåling. og et tilhørende digitalt dashboard, udviklet af Sitehub, der giver entreprenører overblik over energiforbruget i realtid. Resultaterne viser bl.a., at skurbyer står for et massivt elforbrug gennem hele byggeprojektet - både i og uden for arbejdstid.

Data på tværs af de byggepladser, man har observeret

15%

falder strømforbruget på en byggeplads uden for arbejdstiden. Det indikerer at belysning, varme, maskiner og udstyr forbliver tændt - måske uden grund.

50%

af det samlede elforbrug på byggepladsen går til skurbyen. 20% går til kraner og udstyr. 30% til øvrigt forbrug, f.eks. belysning, udtørring og pumper.

Mangel på data er en central barriere, som forhindrer entreprenørerne i at reducere deres ressourceforbrug - hertil kommer, at byggepladsen ikke historisk set har været særlig data-drevet. Men begge dele er under hastig forandring i øjeblikket.

Mayes Ali, Teknologichef i ConTech Lab

Teknologichef i ConTech Lab, Mayes Ali og Byggeleder hos Enemærke & Petersen, Rasmus Kronstrand, ved Generationernes Byhus Ørestad (GBØ), hvor der bl.a. testes løsninger til reduktion af affald og energiforbrug.

i pionerprojektet, viser, at 50 pct. af elforbruget kan tilskrives skurbyen. Den viden gav anledning til at teste effekten af at undvære dele af skurbyen og i stedet benytte en færdigbygget del af byggeriet som opholdssted.

Den enkle omlægning har ført til markante besparelser, og dét strømforbrug, der normalt ville gå til skurfaciliteter, blev halveret.

Bedre affaldshåndtering kræver adfærdsændring

På seks ud af otte byggepladser sendes gennemsnitligt 31 pct. af alt affaldet i containere med blandet affald. Det indikerer dårlig sortering og lav grad af genbrug og genanvendelse.

I pionerprojektet har man testet effekten af at opstille genbrugscontainere direkte på pladsen, hvor overskydende materialer, som normalt ville blive til affald kan samles og genbruges med hjælp fra eksterne partnere. Hermed falder mængden af blandet affald markant.

"Der er stort potentiale i at etablere bedre systemer for affaldshåndtering, så vi ikke spilder de gode materialer. Foruden genbrugscontainere er vi, inden for den nærmeste fremtid, klar til at udrulle affaldskameraer med billedgenkendelse og fyldningsgrad på en række byggeprojekter, der kan identificere, om affald sorteres rigtigt samt give besked til affaldsvirksomhederne, når det er tid til at hente en container," siger Ulrik Branner, CEO i Sitehub.

Projektet løber frem til december 2025 og har som mål at udvikle metoder for dataindsamling og give entreprenører mulighed for at sammenligne data på tværs af projekter samt få indsigt i omkostninger og klimaaftryk ved adfærden ude på pladserne.

Erfaringerne viser allerede nu, at byggebranchen ikke behøver vente på fremtidige løsninger – de findes, og de virker. Også selvom der fortsat er plads til videre udvikling og forbedring.

Allerede nu er flere guides tilgængelige for branchen, som bl.a. viser teknologi og løsninger, der kan sættes i spil i dag for at reducere ressourceforbruget på pladsen i morgen.

31%

af den samlede affaldsmængde på byggepladsen lander i "blandet affald" - hvor der er længere vej til genbrug og genanvendelse.

SiteHub er med i pionerprojektet og har udviklet et dashboard, der skaber overblik over elforbrug i realtid. Sitehub har desuden opsat sensorer til at monitorere elforbrug på byggepladsen, herunder kraner, opvarmning og belysning.

Acembee leverer data på skurbyer, som integreres via API til det samlede dashboard.

40%

af den samlede affaldsmængde i Danmark kommer fra byggebranchen.

ARIS robotics, Sitehub Wastecam og Xtellio Radar Xentral er alle eksempler på løsninger, der kan monitorere affaldshåndtering.

Løsningerne kan allerede give automatisk besked til affaldsvirksomheder, når en container er fuld. På sigt skal de også kunne sende notifikationer til byggepladslederen, når noget sorteres forkert.

Om projektet

Pionerprojektet er støttet af Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) og udføres i samarbejde med MT Højgaard, Pihl, Aarsleff, CG Jensen, Enemærke & Petersen, BUILD (Aalborg Universitet), Rådet for bæredygtigt byggeri, Force Technology, SiteHub, Xtellio og Molio.

Fra eksperiment til ramme om fremtiden

"En prøve er værd mere end tusind ekspertantagelser." Sådan sagde Villum Kann Rasmussen, grundlæggeren af VELUX. Filosofien er fortsat kernen i virksomhedens arbejde og også i LKR Innovation House. En bygning, skabt som et eksperiment, der nu danner rammen om nye eksperimenter.

Af Jesper B.T. Henriksen

Hvor andre måske ville være begyndt forfra, valgte VELUX en anden vej: at gentænke det eksisterende. Målet var ambitiøst: At skabe et nyt innovationshus med moderne faciliteter og laboratorier, og med et minimalt klimaaftryk. Ikke ved at bygge nyt, men ved at transformere det gamle varelager, som blev bygget i ubehandlet træ i 1995 - for 30 år siden, hvor netop dét var et standpunkt og et eksperiment i bæredygtighedens navn.

Store dele af den oprindelige bygning er bevaret og genbrugt, herunder betondæk, tagkonstruktion og bæren-

de elementer. Hvor direkte genbrug ikke var muligt, gik man målrettet efter genanvendelse frem for bortskaffelse.

Resultatet er et bevis på, at transformation af eksisterende kvadratmeter ikke kun er kompromiser. Det er den visionære og ressourcebevidste vej - og så er det en måde, man som virksomhed fører traditioner og gode historier med sig videre.

Et hus skabt af en idé og til idéer

“LKR Innovation House er skabt til at udvikle idéer og gøre

dem til virkelighed. Med udgangspunkt i noget, der var et frontløberprojekt i 1995, har vi skabt et moderne innovationshus, hvor mennesker kan trives og nye idéer kan vokse og tage form," siger Tina Mayn, koncernens EVP for Product & Innovation.

"Projektet har lært os, hvad det kræver at transformere og fremtidssikre en bygning frem for at bygge en ny fra bunden, samt hvilken værdi det skaber at tage historien med sig videre. De erfaringer skal inspirere både vores egen organisation og branchen generelt - og de skal danne baggrund for videreudvikling i VELUX."

Foto Adam Mørk

Projektet har lært os, hvad det kræver at transformere og fremtidssikre en bygning frem for at bygge en ny fra bunden, samt hvilken værdi det skaber, at tage historien med sig videre. De erfaringer skal inspirere både vores egen organisation og branchen generelt - og de skal danne baggrund for videreudvikling i VELUX.

Tina Mayn, VELUX koncernens EVP for Product & Innovation

Det er et vigtigt aspekt: LKR Innovation House er ikke et monument, men hvad man kan beskrive som en levende bygning. Den er skabt til at understøtte det fremadrettede arbejde med innovation og bæredygtige løsninger til byggeriet.

Klimadata, der taler for sig selv

Gennem hele processen har bæredygtighedsdata været styrende for valg, fravalg og justeringer. Ikke blot for at opfylde krav, men for at dokumentere og demonstrere,

Taget omtales som den femte facade, og her er ovenlysvinduerne placeret i et mønster, der sikrer lysindfald på alle årstider, og optimerer både fysisk og emotionelt velbefindende.

Foto Adam Mørk

at byggeri med lavt aftryk lader sig gøre.

“Genbrug er ikke den lette vej. Men ved at prioritere direkte genbrug kunne vi nøjes med indkøb af 50 pct. af de materialer, der skulle bruges, hvis der var direkte tale om, at vi byggede alt fra nyt med nye materialer. Sådanne konkrete tal kan være gode til at sætte eksempler for fremtidens byggeri,” fortæller Lone Feifer, Director for Sustainable Buildings.

LKR Innovation House er, med et klimaaftryk på blot 4,6 kg CO₂-ækvivalenter per m² per år, langt under grænseværdien for kontorbyggeri i 2025, som er 7,5 – og også langt under kommende krav i 2029 på 6,1.

"Der er selvfølgelig tænkt på CO2 - men også langt bredere," siger Lone Feifer og nævner, at beregning af biodiversitetspåvirkning er en ny, vigtig indikator i VELUX' benchmark model.

"I VELUX’ benchmark-model People and Planet har vi regnet på både klimadata, biodiversitetspåvirkning og menneskelig trivsel. På den måde adresserer LKR Innovation House ikke blot miljømæssig bæredygtighed og respekt for jordens ressourcer, men sigter lige så meget mod at skabe rammer for en sund og meningsfuld arbejdsplads," siger Lone Feifer.

Teknologi løfter visionen

Transformationsprojektet rummer en række teknologiske løsninger og partnerskaber, som løfter bygningen ind i fremtiden.

I LKR Innovation House har man inddraget Oculight Dynamics til at analysere dagslysforholdene i bygningen – og optimere lysindfaldet gennem taget. Taget omtales som den femte facade, og her er ovenlysvinduerne placeret i et mønster, der sikrer lysindfald på alle årstider, og optimerer både fysisk og emotionelt velbefindende.

Vinduerne er også kilde til ventilation, hvor LKR Innovation House benytter både naturlig (hybrid) og mekanisk ventilation, for at sikre den mest behagelige temperatur i innovationshubben året rundt.

Samlet set viser projektet, at teknologi ikke kun handler om effektivisering – men om at skabe både gode brugeroplevelser og bygninger, der holder sig inden for de planetære grænser.

Løsning til inspiration for andre

Set fra det perspektiv er bygningen ikke kun vigtig for VELUX – men for hele byggeriet. Den viser, hvordan man med ønsket om at gå nye veje og vilje til at teste og gennemføre sine intentioner kan lykkes med at transformere i stedet for at bygge nyt.

I sidste ende handler det om arv og ansvar, og hos VELUX håber man, at hubben både vil inspirere internt og eksternt.

"Vi har brug for eksempler at basere en konstruktiv dialog på. Kan vi tale ud fra konkrete data og praktisk erfaring, bliver vi alle dygtigere til at arbejde med byggeri inden for de planetære grænser," opsummerer Tina Mayn, EVP for Product & Innovation i VELUX.

Genbrug er ikke den lette vej. Men ved at prioritere direkte genbrug kunne vi nøjes med indkøb af 50 pct. af de materialer, der skulle bruges, hvis der var direkte tale om, at vi byggede alt fra nyt med nye materialer. Sådanne konkrete tal kan være gode til at sætte eksempler for fremtidens byggeri.

Lone Feifer, Director for Sustainable Buildings i VELUX

VELUX har i flere sammenhænge arbejdet med at vurdere miljøpåvirkningen fra deres produkter ved hjælp af livscyklusvurderinger (LCA), bl.a. ved brug af miljødatabasen Ecoinvent. I den forbindelse har VELUX undersøgt, hvordan materialevalg og produktion kan påvirke biodiversitet – særligt den såkaldte "off-site biodiversitet", dvs. påvirkninger, der sker uden for virksomhedens egne arealer, eksempelvis gennem udvinding og bearbejdning af råvarer.

Foto Adam Mørk

Byggeriets værdikæde

Byggeriet spænder over mange faser – idé, investering, projektering, planlægning, udførelse, drift, renovering og nedrivning. På papiret udgør de en logisk rækkefølge, men i praksis fungerer kæden ofte fragmenteret. Hvert led har sine egne aktører, systemer og mål, og vigtig viden tabes undervejs. Når data og viden i én fase ikke følges op i den næste, går potentialet for både effektivitet, økonomi og bæredygtighed tabt.

Digitalisering kan være det kit, der binder kæden sammen, og åbner for en mere cirkulær tænkning. Med digitale teknologier som f.eks. BIM, sensorer, IoT og AI kan data

forbedres og følge bygningen gennem hele dens livscyklus. Det skaber transparens og giver bedre beslutningsgrundlag, uanset om der er tale om designvalg, udførelse på byggepladsen eller strategier for drift og renovering. Digitalisering gør det også muligt at tænke mere cirkulært, fordi ressourcer og erfaringer kan kortlægges og genanvendes systematisk i nye projekter.

Vejen frem er en værdikæde, der ses som et sammenhængende system – hvor digitalisering ikke kun effektiviserer processerne, men også muliggør, at slutningen på ét projekt bliver startskuddet til det næste.

Idé Finansiering Projektering Planlægning

Bygherrer

Nedrivere

Driftsherrer

Projektudviklere og Investorer

BYGGERIETS

Materialeleverandører

Entreprenører

Arkitekter

Rådgivende ingeniører

Af Nanna Birkedal

Fremtidens byggeri: Fra silotænkning til sammenhæng

I byggebranchen går lige nu en vigtig dialog om at få fremmet det cirkulære byggeri. Branchen ved godt, der er stort potentiale i at transformere og renovere de bygninger, vi allerede har. Men før det cirkulære bliver en ny normal, er der brug for nye måder at samarbejde, høje fælles ambitioner og et nyk op på den teknologiske formåen – for der er brug for data på bygningsmassen, hvis vi skal regne ud, hvordan vi udnytter den bedst. Spørgsmålet er: Hvad skal der til for at gøre det lettere og mere attraktivt at forvandle det eksisterende bygningsmasse? Seks centrale stemmer i byggeriets værdikæde giver deres svar.

Af Jesper B.T. Henriksen

Bæredygtig udvikling og omstilling mod mere cirkulært byggeri kræver både tekniske løsninger og masser af videndeling på tværs af branchen. Slut med silotænkning. Det handler om at samle kræfterne og turde tænke i helheder, påpeger Christina Hvid, administrerende direktør i Molio og ConTech Lab og tager hul på udfordringerne:

“Bæredygtighed og grøn omstilling går hånd i hånd med digitalisering og brug af teknologi. Du kan ikke arbejde med cirkularitet og grøn omstilling uden aktiv brug af digitale værktøjer. For de gør det muligt at måle og dokumentere, at du gør noget bedre og klogere i dag, end du gjorde i går,” udtaler hun.

”Byggevirksomheder deler viden og udnytter hinandens kompetencer hver dag for at kunne skabe resultater og løse udfordringer, ingen kan løse alene. Man stiller krav til hinanden og finder løsninger i fællesskab for at opnå den fælles ambition for et byggeri. Det samme skal vi gøre for at knække koden til at fremme cirkularitet.”

Vi er nødt til at gøre det sammen

Cirkulær omstilling i byggeriet kræver tæt samarbejde på tværs af alle led i værdikæden, understreger Christina Hvid og sætter fingeren på tempoet:

“Jeg synes, vi gør rigtig meget godt og grundigt i byggebranchen. Men vi bliver også nødt til at arbejde rigtig hurtigt og dele, hvad vi lærer undervejs. Det handler om at få hele værdikæden med på at teste nye måder at arbejde og bringe ny teknologi i anvendelse. Og når vi gør os erfaringer – gode som dårlige – så skal vi dele dem,” mener Christina Hvid.

Ifølge hende kan deling af både risici og gevinster samt deling af både fejl og fremskridt være nøglen.

Lovgivning, data og mangel på incitamenter spænder ben Cirkularitet og renovering står også højt på agendaen hos COWIs CFO, Nathalie Shaverdian Riise-Knudsen. Men hun peger på tre store barrierer:

“Den lovgivning og de regler, vi har i dag, er udviklet for nybyggeri. Også CO₂-grænseværdierne. Når vi renoverer og transformerer, mangler vi standardregler og grænseværdier, der giver mening i den kontekst.

s s

Jeg investerer jo for et afkast, men jeg investerer også for at prøve at være med til at ændre verden. Og der er byggeriet bare en af de ting, der råber på, at vi får det lavet om. Og det haster.

Tommy Ahlers Iværksætter, investor og tidl. minister

Tommy Ahlers (Iværksætter, investor og tidligere minister) og

Christina Hvid (Adm. direktør, Molio og ConTech Lab)

Og så mangler vi data på det eksisterende byggeri, som betyder, at renoveringer ofte kan være mere risikofyldte og komplekse og kræver meget forarbejde. Derfor skal der styr på, hvad eksisterende bygningsdele og materialer kan, og hvad de indeholder af evt. skadelige materialer, som kan være en meget data-intensiv opgave.

For Nathalie Shaverdian Riise-Knudsen er der brug for nye økonomiske incitamenter, hvis investeringer i renovering og transformation for alvor skal rykke:

“Vi har ikke den finansielle model, der gør investeringerne attraktive. Skal du renovere en bygning, betaler du f.eks. ejendomsskat undervejs, men river du ned og bygger nyt, slipper du. Det kan være en stor udgift, når man har et byggeri i gang i flere år.”

Alligevel ser hun et potentiale, hvis mindset og forretningsmodeller følger med:

“Hvis man ser på det i et 50-årigt perspektiv, giver det rigtig meget mening både økonomisk og klimamæssigt at renovere og transformere frem for at bygge nyt. Vi skal som rådgivningsvirksomheder blive bedre til systematisk at tænke opgradering, fornyelse og genbrug - og til at formid-

le den gode business case i renoveringsprojektets totaløkonomigevinster til kunderne.”

Som Nathalie Shaverdian Riise-Knudsen, udtrykker det: Hvis vi for alvor skal reducere vores klimaaftryk og materialeforbrug, skal vi i højere grad bygge mindre nyt og i stedet renovere og transformere mere. Det er helt nødvendigt, at vi holder hus med ressourcerne, for vores overforbrug af byggeriets materialer er ude på et forkert spor i forhold til, hvad vores klode kan bære.”

Affald – det er noget vi skal høste

Catherine Huang, partner i BIG, kalder det en gamechanger at begynde at tænke på byggeaffald som noget, der kan “høstes”:

“Mængden af affald er blevet så enorm, at vi bør se det som noget, der kan høstes – på samme måde som vi udvinder naturens råstoffer. Den største mulighed ligger i at skabe nye industrier omkring idéen om affaldshøst og sikre, at politik og regulering følger med.”

For BIG handler det om at bygge langtidsholdbart og

Vi har ikke den finansielle model, der gør investeringerne attraktive. Skal du renovere en bygning, betaler du f.eks. ejendomsskat undervejs, men river du ned og bygger nyt, slipper du. Det kan være en stor udgift, når man har et byggeri i gang i flere år.

tænke kreativt i genanvendelse. Det giver Catherine Huang flere eksempler på.

“Når man gentænker eksisterende strukturer, kan man skabe nye lag af infrastruktur og arkitektoniske muligheder, ofte til en lavere investering end ved nybyggeri. Vi udnytter i det Danske Søfartsmuseum en eksisterende tørdok som integreret del af udstillingen, og i Ørestad skal vi genbruge granit og beton til at omdanne hårde flader til levende byrum.”

Teknologi og biomaterialer spiller en stadig større rolle, fortæller hun:

“I samarbejde med AM Hub har vi arbejdet på en pavillon af mycelium, hvor vi kombinerede storskala 3D-print og biomaterialeforskning. Når pavillonen har tjent sin tid, er visionen, at hele konstruktionen kan nedbrydes naturligt.”

Når forretningsmodellen halter efter ambitionen

For at cirkulær omstilling for alvor kan skaleres, kræver det investeringer – både i nye teknologier, digitale løsninger og alternative materialer. Men byggebranchen er ikke verdens letteste sted at være startup eller investor, hvis man spørger Tommy Ahlers, iværksætter, investor og tidligere minister:

“Byggebranchen er jo en mærkelig størrelse, fordi den er kæmpestor – både hvad angår økonomi og CO₂-aftryk. Men den er utrolig fragmenteret med meget lange værdikæder af mange forskellige aktører. Og så er den også på samme tid konservativ. Det vil sige, at fra et investorsynspunkt er det faktisk en branche, vi ikke særlig godt kan lide.”

Han peger på, at man som innovativ virksomhed i byggebranchen ikke kun skal overbevise investorer om idéens potentiale, men også om, at man kan få kunder på meget tidlige stadier:

“Før man måske er i gang med at bygge fabrikken, så har man måske allerede fået nogle kunder. Det, man kalder ‘offtake agreements’. Så man skal tænke anderledes omkring det – hvordan kan vi tage noget efterspørgsel i fremtiden

Nathalie Shaverdian Riise-Knudsen CFO i COWI

Tue Holdensen (stifter og direktør, Milva) og Christina Hvid (Adm. direktør, Molio og ConTech Lab)

Byggevirksomheder deler viden og udnytter hinandens kompetencer hver dag for at kunne skabe resultater og løse udfordringer, ingen kan løse alene. Man stiller krav til hinanden og finder løsninger i fællesskab for at opnå den fælles ambition for et byggeri. Det samme skal vi gøre for at knække koden til at fremme cirkularitet.

Christina Hvid Adm. Direktør i Molio og ConTech Lab

og få det hen til nutiden, og vise vi kan, for ellers får vi det aldrig skaleret op.”

Men når det lykkes, er gevinsten både forretning og klimaværdi:

“Jeg investerer jo for et afkast, men jeg investerer også for at prøve at være med til at ændre verden Og der er byggeriet bare en af de ting, der råber på, at vi får det lavet om. Og det haster.”

Teknologisk potentiale og finansieringsparadokset

Hos softwarevirksomheden Milva, der specialiserer sig i at sikre klima- og miljødata på eksisterende bygningsmasse, ser stifteren Tue Holdensen både store udfordringer og muligheder, når han taler om datadeling og teknologisk udvikling:

“I den perfekte verden er miljø- og materialedata digitalt, og det er noget, der gnidningsfrit kan flyttes mellem aktørerne helt fra starten af projektet. Alle aktører har adgang til miljødata koblet på materialerne. Problemet er, at der ikke er nogen investeringscase på at bygge de enkelte brikker - det er en rigtig dårlig forretning indtil synergien sætter ind.”

Han ser en reel risiko for, at det bliver udenlandske løsninger, der sætter dagsordenen:

“De danske modeller, der findes for at finansiere agile tekniske løsninger, er alt for rigide. På trods af et marked, der ofte beskrives som fragmenteret og udfordrende for nye aktører, har Milva formået at skabe momentum med deres datadrevne og teknologiske tilgang".

Virksomheden er et eksempel på, at det kan lade sig gøre at bryde igennem. Selv når investeringsvilligheden er lav, og mange tøver med at satse på digitale løsninger.

s s

Bjarke Mikkelsen (CEO, Thylander) og Tommy Ahlers (Iværksætter, investor og tidligere minister)

Natalie Shaverdian Riise-Knudsen (CFO, COWI) og Catherine Huan (Partner, BIG)

Det handler om reel viden, effektivitet og om at organisere sit bagland, så du kan skalere. Som bygherrer har vi magten til at tage de rigtige specialister med fra starten, og det er virkelig der, vi kan vinde noget på den cirkulære økonomi.

Bjarke Mikkelsen CEO i Thylander

Data som fundament – og nødvendigheden af backend-tænkning

Det er ikke kun teknologien, men også måden vi organiserer vores data og processer på, der bliver afgørende for fremtidens byggeri. Det fremhæver Bjarke Mikkelsen fra Thylander:

“Noget af det, jeg rigtig godt kan lide ved Danmark, efter at have arbejdet mange år i udlandet er, at vi prøver at få det offentlige til at følges med det private. Her gør vi det rigtig godt inden for de globale standarder i forhold til CO₂-udledning. Og pres fra myndighederne er vigtigt, for det gør, at man som bygherre bliver nødt til at gå ud og prøve nye ting og arbejde med teknologi.”

Han advarer dog mod kun at tænke front-end og rapportering. Det er ikke nok, at det bare ser godt ud:

“Når man taler om at være datadrevet, så handler det om at have en maskine, en backend, hvor du har nogle APIs (Application Programming Interface), der opdaterer, automatiserede analyser, at du virkelig kan arbejde med dit data på en meget aktiv måde. Så kan du hurtigt integrere nye løsninger, samarbejde bredt – og det er der, vi skaber reel værdi.”

Og han samler op:

“Det handler om reel viden, effektivitet og om at organisere sit bagland, så du kan skalere. Som bygherre, hvad vi også selv er i Thylander, har vi magten til at tage de rigtige specialister med fra starten, og det er virkelig der, vi kan vinde noget på den cirkulære økonomi.”

Tværgående samarbejde, data og innovation tegner et fælles tema. Det er først, når vi udnytter teknologiske og organisatoriske potentialer i samspil, at byggeriet kan levere de store forandringer. Det kræver både visioner, ledelsesmæssigt mod og en villighed til at udfordre vanetænkning.

Lad os gøre lagkagen større

På tværs af værdikæden lyder én appel: Vi kan kun rykke ved byggeriets klimaaftryk, hvis vi gør det sammen og tager hinanden med på råd, når vi tænker nyt.

“Vi er afhængige af alle led i værdikæde, når vi bygger og renoverer og særligt når vi skal gøre det på en ny måde. Det handler om at gøre lagkagen større, så alle vinder og får glæde af gode løsninger,” siger Christina Hvid, Adm. Direktør i Molio og ConTech Lab.

I samme ombæring forklarer Tommy Ahlers, at det også fra et investorsynspunkt er vigtigt, at der skabes god opbakning til nye løsninger og idéer.

”Det nytter ikke noget, at man har en genial idé, hvis den er udviklet helt afkoblet fra branchen. Man skal tale med potentielle kunder og samarbejdspartnere, lovgivere og regulatorer og ikke mindst vidensinstitutionerne, før man er klædt på til det her marked. Det er ekstremt vigtigt for at kunne skalere de nye løsninger et sted som byggebranchen, at mange aktører fra forskellige steder i værdikæden er med på ideen,” siger han.

Natalie Shaverdian Riise-Knudsen (CFO, COWI), Bjarke Mikkelsen (CEO, Thylander), Tommy Ahlers (Iværksætter, investor og tidligere minister), Christina Hvid (Adm. direktør, Molio og ConTech Lab), Catherine Huang (Partner, BIG) & Tue Holdensen (stifter og direktør, Milva)

Klimatilpasning er ikke bare nødvendigt – det kan blive

Danmarks næste eksporthit

Byudvikling er under pres. Klimaforandringerne skaber flere skybrud, længere tørkeperioder og stigende vandstand – samtidig med, at byerne skal rumme flere mennesker. Men midt i udfordringen gemmer sig et strategisk erhvervspotentiale: Danmark kan eksportere sin tilgang til klimarobust byudvikling. Hvis Danmark formår at skalere sin viden om klimatilpasning og tværfaglig byudvikling, kan det blive en ny styrkeposition i den grønne eksport. Men det kræver, at vi ophører med kun at tænke i pilotprojekter – og i stedet satser på løsninger i fuld skala.

Af Jesper B.T. Henriksen

Infrastruktur, kystlinjer, landskaber og boliger presses af klimaforandringer, og uden klog tilpasning kommer klima – og især vand – til at være styrende for, hvor vi kan bo og færdes. Det var motivationen, da BLOXHUB sammen med den grønne tænketank CONCITO og landskabsarkitekterne Schønherr samlede praktikere og eksperter for at udvikle anbefalinger til sikring af en klimarobust fremtid.

Anbefalingerne rummer bl.a., at forvaltning af vand skal prioriteres lige så højt som kritisk infrastruktur i byplanlægningen. De understreger også, at der stadig er mulighed i Danmark for klog klimatilpasning.

Ifølge Ditte Lysgaard Vind, der er Chief Innovation & Science Officer hos BLOXHUB, kræver det langsigtet planlægning, helhedstænkning samt at man formår at samle flere fagligheder i problemløsningen. BLOXHUBs DNA er netop at arbejde på tværs af sektorer som innovationsmetode – en tilgang, der har vist sig særlig effektiv i komplekse byudviklingsprojekter.

”Klimatilpasning er et konkret område, hvor kompleksiteten i byplanlægning bliver tydelig. Det kræver, at vi sammentænker tekniske, naturfaglige og sociale hensyn – og gør det i fællesskab. Og så kræver det, at man kan omsætte teknologisk viden og sætte erfaringer fra andre sektorer og fagområder i spil,” siger hun og understreger, at den danske model for byudvikling bestemt tåler større udbredelse.

Den danske model er en eksportvare

”I et beslægtet projekt har vi sammen med Urban Partners og Rambøll analyseret, hvordan man er lykkedes med at bringe København fra noget nær bankerot til global frontløber. Og det står klart, at vi i Danmark ligger inde med succesopskrift for byudvikling, som kan skabe værdi mange andre steder,” fortæller Ditte Lysgaard Vind.

Den danske model for byudvikling er præget af langsigtet planlægning, institutionel innovation og samarbejde på tværs af sektorer. F.eks. er geologer, dataloger, antropologer og biologer over tid blevet en mere integreret del af byudviklingen. Det giver gode forudsætninger for løsninger, der både styrker social sammenhængskraft, klimaansvar og økonomisk robusthed, forklarer Ditte Lysgaard Vind.

Et konkret eksempel kan findes i Tingbjerg, som i øjeblikket undergår store forandringer. I transformationen af boligområdet tager man højde for stigende vandstande, beskyttelse af natur og styrkelse af sociale fællesskaber.

”Her lykkes man med at forene natur, mennesker og tekniske løsninger i en stærk helhed. Det er den slags løsninger, Danmark kan og bør eksportere – til gavn for både klimaet, samfundet og konkurrencekraften,” mener hun.

Teknologi

og natur i samspil

I Danmark har vi efterhånden mange gode eksempler på steder, hvor begrønning og klimatilpasning ikke kun omhandler æstetik og funktion, men hvor teknologi sættes i spil for at gøre byen mere modstandsdygtig. Grønne åndehuller og skybrudsparker har regnvandsbas-

siner og afløb som en del af arkitekturen. Flere kommuner benytter IoT-sensorer til at overvåge gennemstrømning af vand i regn- og spildevandssystemer. Andre eksperimenterer lige nu med satellitprototyper, der visualiserer tørkeperioders aftryk i landskabet og bruges i arealplanlægning.

Forskning kan ofte omsættes til forretning, og innovation skal ikke ende i pilotfasen, men i byernes grundlag og systemer. Gør vi det rigtigt, kan klimatilpasning blive et nyt eksporteventyr.

Ditte Lysgaard Vind, Chief Innovation & Science Officer hos BLOXHUB

Forskningsbaseret klimatilpasning som eksporteventyr

”I Danmark er vi gode til pilotprojekter – og der er opbygget solid viden om klimatilpasning de seneste år. Vi ved, hvordan vi kombinerer natur og teknologi. Vi ved også, at når vejret forandrer vores byer, skal løsninger være mere end tekniske – de skal være økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtige,” siger Ditte Lysgaard Vind og understreger, at netop den viden giver Danmark konkurrencefordel, hvis den professionaliseres.

Hvis Danmark skal omsætte sin viden til et egentligt eksportspor, kræver det, at forskning bringes hurtigere i spil, og at tværgående samarbejde bliver normen snarere end undtagelsen.

”Forskning kan ofte omsættes til forretning, og innovation skal ikke ende i pilotfasen, men i byernes grundlag og systemer. Gør vi det rigtigt, kan klimatilpasning blive et nyt eksporteventyr,” afslutter hun.

Teknologi i byudvikling

• Smart Cities anvender sensorer, data og AI til at optimere trafik, energiforbrug og affaldshåndtering.

• Internet of Things (IoT)-enheder som smarte lygtepæle og affaldscontainere gør bydriften mere effektiv og bæredygtig.

• Grøn teknologi i form af solpaneler, grønne tage og energieffektive bygninger er centrale i fremtidens bæredygtige byer. Grønne facader og vertikale haver renser luften og skaber rekreative rum i tætte bymiljøer.

• Mobilitetsteknologi som vi allerede kender det fra elbiler, delebiler og intelligente trafiksystemer, reducerer CO₂-udledning. Droner og robotter leverer pakker, overvåger infrastruktur og bidrager til effektiv bylogistik.

• Digitale platforme giver øget borgerinddragelse med mulighed for at deltage i beslutningsprocesser og byplanlægning.

• AI og Big Data bruges til at forudsige trafikmønstre, planlægge byrum og forbedre borgernes livskvalitet. Data fra mobiltelefoner, kameraer og sensorer bruges til at analysere og forbedre bylivet i realtid.

Hvor er der inspiration at hente?

• Singapore er langt fremme på anvendelse af Smart City-teknologi med sensorer, automatiseret trafikstyring og digital borgerdialog.

• Paris er topscorer i Smart City Index med stærk digital infrastruktur og grønne bydesigns som vertikale haver og klimaparker.

• Tokyo er langt fremme med integration robotteknologi og IoT-teknologi i byens drift – fra affaldssortering til intelligente bygninger.

• Hamborg har med HafenCity og Hamburg Water Cycle udviklet og implementeret ny teknologi i form af AI og Big Data til risikoovervågning og klimasikring af byen og intelligent infrastruktur i form af f.eks. hævbare gangbroer m.m.

• Stockholm anvender både IoT-teknologi, smartmålere, AI, simuleringer og big data til at klimasikre og reducere CO2-udledninger og energispild – fra både privatboliger og erhvervsbygninger.

Kan et nyt skrivebord ødelægge dit klimaregnskab?

Hvordan måler vi klimaaftrykket af kontorindretning på en ensartet måde? Potentialet ved at gøre det er stort, men det kræver data, fælles beregningsmetoder og færre blinde vinkler.

Af Jesper B.T. Henriksen

Ingen bæredygtighed uden digitalisering – for det er svært at træffe bedre valg, hvis vi ikke har data på det klimaaftryk vi sætter. Det gælder også for indretning af erhvervslejemål, og lige nu sker der interessante tiltag hos fremsynede udlejere, indretningsarkitekter og deres bæredygtighedsteams. Her har man indset, at hvis lejere og udlejere skal kunne vælge mere ansvarlige løsninger, skal de kunne sammenligne klimaaftrykket på tværs af indretningsløsninger.

I et ConTech Lab projekt, har man sammen med branchen udviklet et modul til den digitale klimaberegner SpeckleLCA, som gør det muligt at indhente og beregne CO2-udledning på løst inventar. Det er blevet startskuddet til vigtige samtaler om, hvad man putter ind i sit erhvervslejemål, hvor længe det bliver stående og hvordan man bedst beregner dets klimaaftryk.

En hjælp til bæredygtighedsdokumentation

I dag har vi relativt godt styr på klimaaftrykket af fast inventar. Der findes data og metoder til at vurdere CO₂-udledningen fra f.eks. vægge, elinstallationer, vvs og andre permanente løsninger. Men når det kommer til løst inventar – såsom møbler, hvidevarer, belysning og specialbyggede løsninger - står vi med en udfordring.

Her mangler der enighed om, hvilken beregningsmetode, der kan give det mest retvisende tal for klimaaftrykket.

”Hvis vi vil tage ansvar for klimaet, så skal vi kunne måle vores aftryk – også når det gælder indretning af erhvervslejemål. Med dette projekt har vi taget de første skridt mod at gøre klimaaftrykket af inventar synligt, sammenligneligt

og anvendeligt i praksis. Det er afgørende, hvis vi vil træffe bedre beslutninger og skabe mere bæredygtige erhvervslejemål fremadrettet,” siger Dan Skovgaard Jensen, Innovationskonsulent i ConTech Lab og forklarer metodevalget.

”PEF – eller Product Environmental Footprint – er en europæisk standardiseret metode til at vurdere et produkts samlede miljøpåvirkning gennem hele dets levetid, fra råmateriale til bortskaffelse. Metoden er ikke særlig udbredt i Danmark, men mange kender principperne fra deres arbejde med at beregne LCA (livscyklusanalyse).”

Svært tilgængelige tal

Med i pionerprojektet er Jeudan – en virksomhed som sidder på en stor portefølje af erhvervslejemål. Hos Jeudan ønsker man at yde en ansvarlig service over for kunder, og det indebærer bl.a. at give indsigt i klimadata på inventaret.

"Ved ombygning og indretning af erhvervslejemål udgør udskiftning af løst inventar som møbler, skillevægge, køkkener, gulve m.m. også en stor del af klimaaftrykket – men de konkrete tal er svært tilgængelige, og det er på tide, vi laver om på dét.” siger designdirektør i Jeudan, Anders Rønne-Skall.

Foto Jeudan

Hvis man beregner

klimaaftrykket for indvendig ombygning og indretning ud fra devisen om, at det kan

holde i 30 år, men det ændres efter 5 år, så går regnestykket ganske enkelt ikke op. I projektet har vi belyst den slags udfordringer og udviklet et første bud på et beregningsmodul, som flere i branchen kan benytte og bygge videre på.

Regitze Kjær Zimmermann, postdoc hos Aalborg Universitet - Institut for Byggeri, By og Miljø

”Vi ser et klart behov for en systematiseret tilgang til at medregne inventar i bæredygtighedsrapportering – det vil både være værdiskabende for os som udlejer og for vores kunder. Derfor er det interessant at være i gang og udforske mulighederne i praksis."

Visualisering og sammenlignelighed skal præge beslutninger

Ansvarlig indretning handler ikke kun om at vælge materialer med et lavt CO₂-aftryk, men i høj grad også om at forstå og medregne inventarets faktiske levetid og anvendelsesmønster.

”Hvis man beregner klimaftrykket for indvendig ombygning og indretning ud fra devisen om, at det kan holde i 30 år, men det ændres efter 5 år, så går regnestykket ganske enkelt ikke op. I projektet har vi belyst den slags udfordringer og udviklet et første bud på et beregningsmodul, som flere i branchen kan benytte og bygge videre på,” siger Regitze Kjær Zimmermann, postdoc hos Aalborg Universitets - Institut for Byggeri, By og Miljø

I beregningsmodulet kan man indsætte modeller af le-

jemål, beregne og så trække den samlede udledning – dels til brug for rapportering og dels til at danne grundlag for indretningsbeslutninger. Og netop visualiseringen er en vigtig forudsætning for at skabe reel adfærdsændring.

Digitale værktøjer, der kan visualisere og sammenligne klimaaftryk på tværs af forskellige indretningsscenarier, kan skabe værdi både for dem der rådgiver, og dem, der skal træffe indretningsvalg, lyder det fra samarbejdspartnerne i pionerprojektet.

I det store billede, udgør inventar kun en lille del af byggebranchens samlede CO₂-udledning. Men hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, skal vi tænke bæredygtighed ind i alle led – også de små.

Ansvarlig indretning

“Ansvarlig Indretning” er et pionerprojekt under ConTech Lab, der undersøger, hvordan man som ejendomsudvikler og udlejer kan give lejere mulighed for at sammenligne løsninger og indrette kontorer på et oplyst, databaseret grundlag.

Arbejdsgruppe består af Jeudan, BUILD, Rådet for Bæredygtigt Byggeri, LINK Arkitektur, Holmris B8 og ConTech Lab.

Product Environmental Footprint (PEF)

Product Environmental Footprint (PEF) metoden er en europæisk standardiseret metode til at vurdere et produkts samlede miljøpåvirkning gennem hele dets livscyklus, fra råmateriale til bortskaffelse. Metoden, der bygger på principperne for livscyklusvurdering (LCA), sigter mod at skabe en fælles ramme for at sammenligne produkter, reducere miljøpåvirkning og øge gennemsigtigheden i grønne anprisninger.

Anders Rønne-Skall, designdirektør i Jeudan

møder

genbrug: Fremtidens boliger findes i de bygninger, vi allerede har

Den eksisterende bygningsmasse indeholder et stort potentiale, der kan bidrage til at mindske klimapåvirkningen og styrke økonomien på lang sigt, hvis vi vælger at bevare den frem for at bygge nyt. Men hvordan sikrer man, at det sker, og hvordan kan teknologien bidrage til investeringssunde renoveringer?

Af Jesper B.T. Henriksen

Digitale løsninger spiller i dag en stadig større rolle i renovering, hvor de kan understøtte bedre beslutninger. Netop derfor er det interessant, at Realdania-rapporten "Renovering er bedst for klimaet" fastslår, at alle former for bevarende indsatser – uanset omfang – er mere miljøvenlige end at rive ned og bygge nyt. Det gælder både små forbedringer og store bygningsforvandlinger, og her kan teknologien være en nøgle til at frigøre potentialet.

”Digitalisering gør det muligt at planlægge smartere, genbruge materialer mere systematisk og mindske usikkerheden i komplekse renoveringsprojekter. Det er et stort skridt i en grønnere retning, for ved at gøre renovering mere effektivt kan vi undgå de store CO2-udledninger og det ressourceforbrug, der følger med produktionen af nye materialer og nedrivningen af eksisterende strukturer. Samtidig bevarer man den "indlejrede energi", som allerede er investeret i byggeriet. Og med de nyeste digitale værktøjer og data-drevne modeller, kan det blive ikke bare nemmere, men også mere præcist og transparent at træffe grønne beslutninger, der kan dokumenteres hele vejen fra tegnebræt til færdigt byggeri,” forklarer Lennie Clausen, programchef i den filantropiske forening Realdania.

Økonomiske argumenter støtter renovering

Økonomi er ofte en afgørende faktor for valget mellem renovering og nybyggeri. I projektet "Klimadata for renovering" har Realdania derfor fået udarbejdet analyser, der sammenligner totaløkonomien ved renovering og nybyg. Resultaterne indikerer, at renovering over tid er den mest økonomisk fordelagtige løsning.

Lennie Clausen anerkender de udfordringer, der alligevel spænder ben: "De traditionelle udbudsformer er ikke altid velegnede til renovering, da man ikke kan planlægge sig ud af alle aspekter på forhånd på samme måde som ved nybyggeri."

Netop her kan digitale værktøjer bidrage, da de rummer

potentialet til at simulere scenarier, skabe overblik over materialestrømme og reducere usikkerhed i komplekse re noveringsprocesser. Og potentialet er stort: Ifølge Realda nias analyser kan man skabe mellem 35.000 og 70.000 nye boliger i eksisterende bygninger – et væsentligt bidrag til at afhjælpe boligmanglen i byerne uden det store klimaaftryk fra nybyggeri.

”Vi har allerede gjort os mange gode erfaringer i de pro jekter, der er søsat på tværs af byggebranchens værdikæ de, og med ConTech Lab som drivkraft og branchens fælles samarbejdsplatform. Læringer og resultaterne spænder bredt fra dataudveksling på affaldsdata til digitale materi alepas på genbrugsmaterialer, og har vist os hvordan tek nologi er en vigtig løftestang også for renovering”, siger Lennie Clausen.

Industriarv møder fremtidens behov

Et fremragende eksempel på vellykket transformation kan man se på den gamle Dalum Papirfabrik i Odense. Her har C.F. Møller Architects forvandlet en række industribygning er til et moderne byområde. Projektet er bemærkelsesvær digt, idét flere nedslidte konstruktioner genanvendes og bebyggelser transformeres nænsomt, og hvor op imod 85% af den oprindelige bygningsmasse i en bygning er bevaret.

Materialer fra de nedrevne dele, som for eksempel mur sten og knust beton, er genbrugt eller genanvendt. Ved at bevare den industrielle arv, har man skabt autentiske rum med karakter og historie. C.F. Møller har gjort sig en del er faringer med renoveringsprojekter allerede, og fortæller, at den digitale udvikling af værktøjer og processer er vigtig for at kunne verificere og analyserer vores eksisterende bygningsmasse, men at man i det komplekse arbejde med transformation og renovation skal være opmærksom på mange faktorer der har afgørende betydning.

"Vores erfaring er, at digitale løsninger og værktøjer som 3D scanninger og energisimuleringsværktøjer i indle dende designfaser giver en afgørende forståelse af både potentialer og udfordringer i arbejdet med eksisterende

Arcgency (Fabers Fabrikker)

Med de nyeste digitale værktøjer og data-drevne modeller, kan det blive ikke bare nemmere, men også mere præcist og transparent at træffe grønne

byggeri.

beslutninger, der kan dokumenteres hele vejen fra tegnebræt til færdigt

byggerier. Vi skal jo som udgangspunkt bevare mest muligt, men kan støde på lovgivningsmæssige udfordringer med at få ældre byggerier til at leve op til nutidens miljøkrav og byggetekniske standarder. En vej frem er her ofte at arbejde med hybridløsninger med nyt og gammelt i sammenhæng, så man kombinerer det bedste fra fortiden med nutiden", siger Michael Kruse, arkitekt og partner i C.F. Møl-

Andetsteds på Fyn har Fabers Fabrikker markeret sig som et foregangsprojekt inden for bæredygtig bygningsrenovering og modtaget Renoverprisen for sin nyskabende tilgang. I stedet for at gennemrenovere samtlige kvadratmeter, har man valgt en mere selektiv strategi: Kun de dele af fabrikken, der er kritisk for bygningens levetid, er blevet istandsat, mens store dele af det oprindelige fabriksanlæg får lov at stå med sin rå og autentiske patina.

Konceptet hviler på en industriel tilgang, hvor præfabrikerede bygningselementer kan produceres lokalt, som i Fabers Fabrikker, eller opskaleres til større projekter. Ekolab, som har været energiingeniør på projektet, pointerer:

“Vi har bevist, at digital teknologi og industriel tankegang ikke kun hører hjemme i nybyggeri. Når vi målrettet renoverer de bygningsdele, der trænger, og samtidig bru-

ger præfabrikerede elementer, sparer vi både ressourcer og bevarer bygningens sjæl. Det handler om at tænke helhedsorienteret – ikke bare vores traditionelle bæredygtige tilgang med miljø, socialt og økonomi. Men også kulturarv og funktionalitet,” forklarer Jørgen Lange, direktør og indehaver i Ekolab.

Digitale løsninger åbner muligheder

Moderne renoveringsprojekter drager stor fordel af digitale værktøjer, der forenkler planlægning, visualisering og den endelige gennemførelse af de ønskede transformationer. Disse værktøjer kan mindske den usikkerhed og risiko, der historisk har medvirket til at gøre renovering mindre attraktiv for bygherrer.

Lennie Clausen understreger i den sammenhæng, at der er behov for fundamentale ændringer af, hvordan byggebranchen planlægger, bygger og bruger ressourcer. Og det kræver en fælles indsats fra hele byggebranchen at tilvælge renovering og transformation. Her kan digitalisering blive en central medspiller, når vi skal realisere potentialet i den eksisterende bygningsmasse, lyder det.

CF Møller (Dalum Papirfabrik)

CF Møller (Dalum Papirfabrik)

Cirkularitet i praksis: fra

tanke til handling

Byggeriets vej mod mere cirkularitet er brolagt med både digitale, lovgivningsmæssige og menneskelige udfordringer. I disse år ser vi imidlertid flere nye løsninger spire – fra digitale platforme, der giver overblik over genbrugsvarer, til digitale værktøjer til miljø- og ressourcekortlægning. Vi har talt med fem initiativtagere, der tilbyder digitale løsninger til et mere cirkulært byggeri. Her er deres bud på, hvordan vi sammen kan gøre cirkulær økonomi til en integreret del af byggeriets hverdag.

Jan Buthke, LINK Arkitektur:

"Når vi tidligt kan generere simple 3D-modeller af eksisterende bygninger, får vi et solidt beslutningsgrundlag for, hvordan en bygnings levetid kan forlænges gennem transformation, og hvilke bygningsdele der skal få et nyt liv i andre byggerier. Skal vi lykkes med cirkulært byggeri, kræver det nye måder at kortlægge og udnytte bygningsmaterialer på. Vi arbejder på et værktøj, hvor AI automatisk segmenterer og klassificerer bygningskomponenter i et 3D scan. Det gør ressourcekortlægningen operationel og direkte anvendelig i projekter. Målet er at koble denne kortlægning til digitale markedspladser, så materialer kan blive gjort tilgængelige og indgå i nye byggerier."

Thomas Fabian Delman, CIRCUE ApS:

"For at skabe reel cirkularitet i byggeriet skal vi have digitale redskaber, der gør det nemt og hurtigt at kortlægge materialer præcist og i en klar datastruktur, allerede før beslutninger om nedrivning. Selvom digitale markedspladser findes, mangler vi stadig stærkere koblinger mellem udbud og efterspørgsel, og en strømlinet formidling af materialers kvalitet –her kan digitale materialepas blive det nødvendige bindeled. Samtidig skal vi aktivere data strategisk tidligt i processen, så beslutninger om direkte genbrug, transformation eller nedrivning kan træffes på et solidt grundlag."

Rasmus Falkenberg, Upcyling Forum:

"Skal vi gøre byggeriet mere cirkulært, skal vi først skabe digitalt overblik over de materialer, vi allerede har og hvornår de bliver tilgængelige. Det kræver nye processer og konkrete krav fra bygherrer. Digitale markedspladser er afgørende for at sikre, at brugte materialer finder nye anvendelser, men det kræver både forretningsmæssige incitamenter og mod til at tænke omvendt: materialet først, designet bagefter. Når vi i højere grad lader de materialer vi allerede har, definere hvad vi kan bygge får vi genbrug op i skala til glæde for klima og ressourceforbrug."

Jan Boström, SundaHus:

“Vi kan allerede kortlægge materialer digitalt, men effektivt og sikkert genbrug kræver detaljeret viden om materialernes kemi og struktur – allerhelst indsamlet allerede ved opførelsen. Digitale markedspladser findes, men for alvor at lykkes skal vi tænke mere fleksibelt og tilpasse designet til det, der er tilgængeligt. Ved at lagre materialedata digitalt fra starten, sikrer vi, at beslutninger om genbrug, ombygning eller nedrivning altid kan træffes på et solidt og opdateret grundlag – også på endog meget lang sigt. Vi kan ikke forudsige fremtiden, men vi kan allerede i dag sikre, at vi skaber de bedst mulige forudsætninger for at kunne imødekomme dens krav og behov.”

“I dag er digitale markedspladser for genbrugsmaterialer meget fragmenterede, men kun 100% gennemsigtighed og tillid til dokumentationen vil muliggøre cirkulært byggeri på et professionelt plan, hvor materialerne kan flyttes, gnidningsfrit og uden væsentlige ekstra ressourcer, gennem værdikædens aktører. Der er tradition i rådgivningsbranchen for at differentiere sig med egne metoder og paradigmer, hvilket i høj grad gør sig gældende for miljø- og ressourcekortlægning – men den slags variation i “data" og output medfører forvirring og tab af værdifuld viden. Der er behov for en standardisering og konsolidering af data, så det bliver lettere at videreformidle genbrugsmaterialer til andre projekter – og allerhelst skulle vi have et digitalt materialepas, der kunne indgå i eksisterende processer.”

Tue Holdensen, Milva:

Byggeriet gør klar til AI-agenter, men bedre data er afgørende for succes

AI-agenterne er begyndt at pible frem i byggeriet. Virksomheder, der udnytter potentialet og undgår faldgruberne, kan snart stå med markante konkurrencefordele. Men det kræver forbedring af eksisterende data på tværs af branchen.

Af Jesper B.T. Henriksen

2025 markerer et stille kursskifte i byggeriets brug af AI. Generative assistenter som ChatGPT og Copilot er stadig dominerede, men nu er AI-agenter begyndt at entrere byggeriet som semi-autonome hjælpeværktøjer, der kan planlægge, beslutte og handle på baggrund af data.

“De virksomheder, der forstår at udnytte AI-agenterne, vil have en konkurrencefordel i løbet af få år. For der er ingen tvivl om, at nye og mere effektive forretningsmodeller står i kø, så snart AI-agenterne begynder at arbejde for os,” siger Ole Berard, Direktør for digitale værktøjer i Molio og ConTech Lab.

"De virksomheder, der forstår at udnytte AI-agenterne, vil have en konkurrencefordel i løbet af få år. For der er ingen tvivl om, at nye og mere effektive forretningsmodeller står ikø, så snart AI-agenterne begynder at arbejde for os,” Ole Berard, Direktør for digitale værktøjer i Molio og ConTech Lab

Optimering med hjælp fra AI agenter

AI-assistenter er allerede en central del af flere byggevirksomheders arbejde med AI. På sigt vil vi også se fuldautomatiske agenter på tværs af hele værdikæden – fra optimering af planlægning, indkøb, sikkerhed og vedligehold til automatiske designforslag af mere bæredygtige bygninger.

”Generative AI’er som ChatGPT, Gemini og Copilot giver allerede stor værdi i byggeriet. Men den virkelige gamechanger for mange er AI-agenterne, hvor man kan bygge små, specialiserede løsninger ovenpå de store GPT modeller. Det betyder, at vi ikke skal starte forfra hver gang, men kan få agenter, der løser præcise opgaver og automatiserer småprocesser – f.eks. at overvåge mail, kalender og dokumenter i Copilot eller bygge agenter, der kan hjælpe med udbud, tidsplaner, kvalitetssikring og kollisionskontrol. På den måde bliver de store GPT’er målrettet konkrete usecases i byggebranchen og giver mere reel værdi på projekterne,” siger Niels W. Falk, CEO og Partner i HD Lab.

Her er et par eksempler på spæde AI-agenter i byggeriet lige nu:

n Autodesk har med Autodesk Forma integreret AI, der automatisk kan generere designforslag og forbinde projektdata med GIS- og BIM-systemer. Det gør det muligt for arkitekter og planlæggere hurtigt at optimere projektoplæg på et solidt datagrundlag.

n nPlan har skabt AI’en “Barry” til projektstyring. Den er trænet på hundredtusindvis af projektplaner i byggeriet og kan derfor fremhæve aktiviteter, som kan forsinke processen og identificere alternative muligheder.

Usynlig

n Skanska har udviklet “Safety Sidekick”, en AI der i realtid kan rådgive byggeledere om sikkerhedstiltag, baseret på virksomhedens egne erfaringer, procedurer og gældende regler.

Ingen “killer app”—endnu

På trods af de positive takter er det vigtigt at adskille hype fra håndværk. For der er behov for omtanke og modenhed, før implementeringen af AI-agenter kan ske i stor skala. For eksempel er selv veltrænede AI-modeller ikke uden fejl. De kan stadig hallucinere. Derfor er det nødvendigt at kunne spore, hvor informationen kommer fra og implementere den rette governance med mennesker “in-the-loop”. Derudover er byggeriets fragmenterede datastandarder en udfordring, der gør det svært at indføre fuldstændig automatisering i værdikæden.

“Der findes ingen “killer app” i byggebranchen endnu. Men vi er i gang. Gør vi det rigtigt, bliver AI-agenter ikke magiske maskiner, men disciplinerede digitale kolleger, der udfører de kedelige, men vigtige opgaver hurtigt, så vi mennesker kan bruge tiden på det spændende og svære,” afslutter Ole Berard.

AI-AGENTERNES POTENTIALE

Sammenkoblet

Compliance-kontrol i realtid

Autonom sikkerhedsovervågning

Hvad er AI-agenter?

AI-agenter er systemer, der kan udføre opgaver på vegne af brugere eller andre systemer ved selv at designe deres workflow og udnytte tilgængelige værktøjer. De adskiller sig fra AI-assistenter, når de autonomt kan ræsonnere, huske, handle og evaluere.

Når en agent modtager en prompt, planlægger den delopgaverne og bruger de værktøjer, den har til rådighed for at nå målet. Den kan huske, hvordan opgaverne tidligere er blevet løst og evaluerer selv, om den løser opgaven korrekt.

"Den virkelige game-changer for mange er AI-agenterne, hvor man kan bygge små, specialiserede løsninger ovenpå de store GPT-modeller. Detbetyder, at vi ikke skal starte forfra hver gang, men kan få agenter, der løser præcise opgaver og automatiserer små-processer" Niels W. Falk, CEO og Partner i HD Lab

Fuldt integreret projektstyring

AI-agenter overvåger konstant projektets tidsplan, budget, leverancer og ressourcer. De forudser forsinkelser eller konflikter dage eller uger i forvejen, justerer planerne automatisk, indkalder de rette aktører og dokumenterer alle ændringer. Resultatet er færre stop, mindre spildtid og mere forudsigelige afleveringer.

Usynlig logistikstyring

Materialer, maskiner og mandskab styres af AIagenter, der trækker på lagerdata, transporttider, vejrprognoser og byggepladsens behov. Leverancer ankommer præcist, når de skal bruges, og maskiner er altid, hvor de skal være –uden manuel koordinering.

Autonom sikkerhedsovervågning

Kameraer, sensorer og droner kombineres med AI-agenter, der opdager farlige situationer i realtid, advarer de relevante personer og dokumenterer hændelser.

Compliance-kontrol i realtid

AI-agenter gennemgår kontinuerligt modeller, dokumenter og byggedata for at sikre, at alt lever op til myndighedskrav, standarder og certificeringsordninger. Potentielle afvigelser opdages, mens de stadig er billige at rette.

Sammenkoblet værdikæde

Alle aktører – fra rådgiver og entreprenør til leverandør og driftsorganisation – kobles ind i et fælles agent-økosystem, der udveksler data gnidningsløst. Ændringer ét sted opdateres automatisk hos alle parter, hvilket eliminerer dobbeltarbejde og misforståelser. 5

Fremtidens byggeri starter hos nedriverne

Bygge- og anlægsbranchens står midt i en transformation hen mod mere cirkularitet. Det sker på baggrund af skærpede krav, høje politiske ambitioner og generelt øget fokus på bæredygtighed. I denne transformation har nedrivningsvirksomheder fået en ny og uventet hovedrolle. Med digitalisering, teknologi og nye samarbejdsformer er nedrivere og affaldsbehandlere centrale i at binde kredsløbet sammen og sikre, at værdifulde ressourcer ikke behandles som affald.

Af Nanna Birkedal

Kort opsummeret er affaldsanlæg, med brug af AI og robotteknologi, blevet en del af fremtidens råvaremarked. En af de virksomheder, der allerede er langt fremme på at imødekomme nye markedsbehov, er ressourcevirksomheden RGS Nordic.

RGS Nordic behandler årligt op mod en tredjedel af Danmarks bygge- og anlægsaffald, og har siden sommeren 2024 haft et fuldautomatiseret robotsorteringsanlæg i drift i København. Anlægget, som er udviklet i samarbejde med finske ZenRobotics og Terex Recycling Systems, er

100 pct. eldrevet og bruger både robotarme og AI-sensorer til at sortere affald. Alt fra betonstykker og træ til plast og metal.

COO Rasmus Brødsgaard Buch udtaler: “Betydelige digitale og teknologiske fremskridt gør lige nu indtog i affalds- og ressourcebranchen. Det er f.eks. robotteknologi og AI, der gør det muligt for os at udsortere byggeaffald, som sjældent ikke kan sorteres tilstrækkeligt ude på byggepladserne. På den måde ender værdifulde ressourcer højere oppe i affaldshierarkiet end tidligere, og vi hjælper vores kunder med at løse en udfordring med tilstrækkelig

kildesortering i bymiljøer, hvor det kniber med pladsen.”

Politisk skub sætter nedrivning under loop

Ifølge Miljø- og ligestillingsministeriet kan andelen af genanvendelige beton- og teglprodukter stige fra 0 pct. til mellem 12 pct. og 27 pct. med selektiv nedrivning. Derfor er der god grund til at opsætte politiske rammer for, hvordan nedrivning skal foregå.

Med de skærpede politiske rammer følger også øget

fokus på innovation i byggebranchen. Krav om selektiv nedrivning presser rådgivere, entreprenører og materialeleverandører til at udvikle nye metoder og samarbejder, der sikrer en mere systematisk sortering og genanvendelse af byggematerialer.

”Nedrivning er i praksis første fase af det næste byggeri. Når materialer bliver kortlagt og dokumenteret tidligt, bevares værdien og kan bruges igen på et højere niveau. Det kræver planlægning, data og et tæt samarbejde på tværs af aktører – fra de, der demonterer, til de, der designer og projekterer de næste bygninger. Hvis data samtidig bliver harmoniseret på tværs af projekter og aktører, kan vi opnå en langt større effektivitet og sikre, at materialerne faktisk finder vej tilbage i byggeriet,” udtaler Majbritt Juul, Chef for bæredygtighed - byggeri og anlæg hos Foreningen Rådgivende Ingeniører.

Kunsten at sælge genbrug:

Materialepas og markeder

Flere arbejder på at sikre data, så materialerne kan skifte status fra ‘usynligt affald’ til dokumenteret ressource. Sammen med Teknologisk Institut, Molio og Circue har ConTech Lab eksempelvis udviklet et digitalt materialepas. Men det er kun en del af den store teknologiske bølge, der skyller ind over byggebranchen.

“Fremtidens byggeri afhænger af, at data om materialer bliver anvendt systematisk gennem hele bygningens livscyklus – fra opførelse over drift til nedrivning. Fælles rammer og harmoniserede data vil øge effektiviteten, skabe transparens og gøre det muligt at bevare materialernes værdi, så de kan anvendes som dokumenterede ressourcer i nye projekter. Samtidig skal vi finde løsninger for, hvor data

skal gemmes, så de er tilgængelige og anvendelige for alle aktører gennem hele processen,” siger Majbritt Juul. Det, byggeriet har allermest brug for nu, er netop den teknologiske disciplin og systematik, som digitale løsninger kan tilbyde. Også i forhold til nedrivning, hvor nedrivningsvirksomhederne og deres anvendelse af sorteringsteknologi og dataindsamling spiller en nøglerolle.

Når nedrivningen bliver første designfase

Mens affaldsstationerne har fået ny teknologi, sker en lige så afgørende forandring ude på selve byggepladsen. Nedrivning er nu i virkeligheden den første fase i det næste byggeri og tidlige data om materialerne, kan bidrage afgørende til planlægning af en nedtagning. Det sikrer høj genanvendelsesværdi i stedet for lavværdi-affald. Derfor er selektiv nedrivning så afgørende.

Enkelt forklaret betyder selektiv nedrivning, at bygningen pilles ned lag for lag i stedet for at blive knust i én proces. Det kræver tid, planlægning og præcise data om bygningens materialer. Aktuelt er kortlægningen af bygningers materialer oftest mangelfuld og logistik såvel som økonomi er også markante benspænd. Men fremtiden tegner lysere.

Der sker aktuelt en markant ændring af nedrivningsbranchens rolle. Hvor maskinkraft og hastighed tidligere var succeskriteriet, handler det i dag om præcision, dokumentation og samarbejde. Teknologien står klar til at sikre en hurtig og effektiv overgang til fremtiden, og ikke mindst en ændring for branchen fra destruktiv til konstruktiv.

"Hvis data bliver harmoniseret på tværs af projekter og aktører, kan vi opnå en langt større effektivitet og sikre, at materialerne faktisk finder vej tilbage i byggeriet.” Majbritt Juul, Chef for bæredygtighed - byggeri og anlæg hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører.

"Betydelige digitale og teknologiske fremskridt gør lige nu indtog i affalds- og ressourcebranchen. Det er f.eks. robotteknologi og AI," Rasmus Brødsgaard Buch, COO i RGS Nordic

Tendenser:

Fra affald til råstof

Traditionelt har nedrivning handlet om at rive ned hurtigt og effektivt. I dag er opgaven langt mere kompleks. Materialer skal sorteres, kortlægges og dokumenteres, så de kan genanvendes eller genbruges i nye projekter.

• Materialepas og digital sporing bliver stadig mere udbredt, hvor data om materialernes kvalitet, oprindelse og indhold registreres digitalt.

• Automatiseret sortering og robotteknologi begynder at vinde frem i de større nedrivnings- og affaldsvirksomheder.

• Samarbejde på tværs mellem bygherrer, entreprenører og nedrivere bliver en forudsætning for, at ressourcerne faktisk finder vej tilbage i byggeriet.

Udfordringer:

Data, logistik og marked

Selv med digitale værktøjer er der betydelige barrierer:

• Datakvalitet: Kortlægningen af bygningers materialer er ofte mangelfuld. Uden valide data er det svært at dokumentere og udnytte ressourcerne.

• Logistik og økonomi: Transport, lagring og klargøring af brugte materialer kan hurtigt æde gevinsterne, hvis processerne ikke optimeres.

• Markedets modenhed: Efterspørgslen efter genbrugsmaterialer er voksende, men stadig ikke på niveau med udbuddet.

Potentialer:

Nedrivning som designfase

Hvis nedrivning betragtes som en tidlig fase i det næste byggeri, ændres hele logikken. Nedriveren bliver en leverandør af råmaterialer i stedet for en affaldsbehandler.

• Digitale platforme kan forbinde udbud og efterspørgsel på tværs af projekter.

• Bedre materialedokumentation kan give genbrugsmaterialer en langt højere værdi.

• Nye forretningsmodeller, hvor nedrivning og byggeri tænkes sammen, kan skabe et mere cirkulært økosystem.

Det danske ConTech Økosystem

Store dele af byggebranchen tager i disse år digitale syvmileskridt. Hvor der for få år siden var spredte pionerer, ser vi i dag et eksplosivt voksende netværk af startups, teknologivirksomheder, investorer og rådgivere, der alle arbejder på at gentænke måden, vi bygger på.

Af Nanna Birkedal, Netværksdirektør i ConTech Lab

ConTech binder hele byggebranchen sammen gennem data. I takt med at data begynder at flyde mere frit mellem aktørerne, opstår nye muligheder: AI, sensorteknologi og software begynder at spille bedre sammen. Særligt er det data til at træffe bedre beslutninger, der er i høj kurs. Det gælder data på ressource- og energiforbrug, data på virksomheders påvirkning af biodiversitet og data, der kan gøre det lettere at træffe materialevalg ud fra virksomhedernes mål for bæredygtighed.

ConTech økosystemet afspejler denne tendens med et stigende antal virksomheder, der udbyder software til energimåling samt sensorteknologi og værktøjer, der kan samle, strukturere og finde mønstre i data, ofte med AI som

version på contechlab.dk, hvor du kan tilføje din virksomhed, hvis du arbejder med ConTech.

Vi stiller skarpt på fire markante ConTech-virksomheder, der har fået hul igennem til den danske byggebranche og meget vel kan komme til at spille en stor rolle i fremtidens byggeri. Virksomhederne beskæftiger sig med flere forskellige af de temaer, der optager byggeriet netop nu – og fælles for dem er, at de understøtter byggevirksomheder i at gøre data til beslutningskraft.

At vi peger på netop Acembee, Ecoworks, Nala. Earth og Resights, skyldes, at de tilsammen illustrerer bredden og dynamikken i det spirende ConTech-økosystem. Acembee viser, hvordan ny sensorteknologi kan integreres på byggepladsen og bidrage til minimeret ressourceforbrug. Ecoworks sætter nye standarder for energieffektiv renovering, hvor digitalisering og industrialiserede processer accelererer den grønne omstilling. Nala.Earth åbner for et helt nyt datalag, hvor biodiversitet og klimaaftryk gøres målbare og dermed styrbare i beslutningsprocesser. Og Resights demonstrerer, hvordan åbne data og AI kan skabe transparens og bedre grundlag for strategiske beslutninger i ejendoms- og byggebranchen.

De fire virksomheder repræsenterer dermed både forskellige dele af værdikæden og forskellige typer af innovation – men viser alle, hvordan data og teknologi kan omsættes til reel værdi for byggeriet.

Nanna Birkedal, Netværksdirektør i ConTech Lab

Fire virksomheder du skal holde øje med

Acembee

Acembee tilbyder IoT-sensorer og digitale systemer, der slukker lyset og varmen, når byggepladsen er tom. Platformen samler automatisk forbrugsdata, optimerer strømstyring og genererer realtidsrapportering. Tidlige tests viser energibesparelser på op til 40 pct.

Ecoworks

Ecoworks blev grundlagt i Berlin i 2018 med AI, robotter og grønne intentioner indtænkt fra starten. De laver præfabrikerede facader – ofte med isolering, vinduer og byggeteknik indlejret – facader, der kan sænke en bygnings energiforbrug markant og hjælpe branchen i mål med CO2neutrale renoveringer.

Nala.Earth

Hos Nala.Earth, der er baseret i Berlin, er målet at gøre naturforvaltning til business intelligence. Med en seedinvestering på knap 30 mio. DKK skal Nala.Earth sætte natur og risici på dagsordenen i virksomheders beslutningstagning. Løsningen er en softwareplatform, der integrerer videnskabelige data, satellitdata og leverandørdata i én softwareplatform, som hjælper virksomheder med at kortlægge og håndtere biodiversitet.

Resights

Resights gør byggeriets data levende. Ved at kombinere åbne, offentlige kilder med proprietær data, AI og menneskelig ekspertise skaber Resights et samlet overblik over fortiden, nutiden og fremtiden for Danmark – fra jordbundsforhold og historiske risikozoner til arkitekttegninger, ESG-parametre og projektudbud.

Med en ny millioninvestering i ryggen står de klar til at etablere deres løsning, der kan løfte standarden for energieffektivitet på byggepladser. Virksomheden vil bl.a. kunne tilbyde kunder en AI assistent til at automatisere din byggeplads’ LCA A4+A5 tracking.

Forestil dig at tage en hel boligblok, skabe dens digitale tvilling, fabrikere en klimaskærm og montere den på bygningen efter få uger. Så har du en idé om, hvad Ecoworks vil.

Platformen oversætter komplekse data til finansiel analyse og rapportering efter standarder som TNFD (Task Force for Nature-related Financial Disclosures) og CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive), så beslutninger om indsatser for biodiversiteten kan træffes på et informeret grundlag.

Platformen omsætter komplekse datamængder til visuelle analyser og operationel viden i realtid, så bygherrer, rådgivere, entreprenører og investorer kan optimere beslutninger, reducere risici og sikre stærkere projekter fra start til slut.

Byggeriet bruger teknologi fra andre brancher - og det virker

Går du forbi en byggeplads, ser det måske ikke meget anderledes ud, end det gjorde for 10 år siden. Men lad ikke synet bedrage dig – bag stilladserne er der sket en stille revolution. Digitale teknologier har for for alvor vundet indpas i byggebranchen, og mange af de mest banebrydende teknologier og processer i byggeriet er født i helt andre brancher.

Industrien har i årtier arbejdet med digitale tvillinger til at overvåge maskinparker – i dag bruges teknologien til at simulere bygningers energiforbrug og drift.

Logistiksektoren har udviklet avancerede planlægnings- og sporingssystemer. Et fundament, der tilpasses behovet for at styre leverancer, brug af maskiner m.m. på byggepladsen.

Detailhandlen var tidligt ude med dataanalyser til at optimere energiforbrug og kundeoplevelser – en tilgang der i dag inspirerer intelligent bygningsdrift.

Transportbranchen har vist vejen for brug af IoT-sensorer og realtidsdata til både optimering af processer men også vedligehold af materiel. Teknologi som i dag også gør det muligt at forudsige og forhindre dyre skader i bygninger.

”Byggeriet behøver ikke at opfinde alting selv," siger Nanna Birkedal, Netværksdirektør i ConTech Lab. ”Hvis vi bliver bedre til at oversætte og anvende de teknologier, der allerede har bevist deres værdi i andre brancher, kan vi accelerere den digitale omstilling – og samtidig løfte både produktivitet og bæredygtighed i byggeriet.”

Også hos Industriens Fond ser man store muligheder i byggeriets evne til at adoptere og tilpasse eksisterende løsninger. ”Byggeriet er en af de brancher, der har allermest

”Vi ved fra industrien, hvor meget data og digitale løsninger kan forandre en sektor. Den erfaring kan vi bygge videre på – og skabe en mere innovativ og konkurrencedygtig byggebranche.”

Thomas Hofman-Bang, adm. direktør i Industriens Fond.

at vinde på at bruge digitale værktøjer på nye måder,” siger Thomas Hofman-Bang, adm. direktør i Industriens Fond. ”Vi ved fra industrien, hvor meget data og digitale løsninger kan forandre en sektor. Den erfaring kan vi bygge videre på – og skabe en mere innovativ og konkurrencedygtig byggebranche.”

Og netop i Industriens Fond arbejder man bredt med at styrke dansk erhvervsliv gennem digitale og innovative løsninger – ikke kun i byggeriet, men på tværs af sektorer som produktion, forsvaret og logistik. Erfaringerne herfra viser, hvordan tværgående samarbejde kan accelerere udviklingen, når indsigter og teknologier flyttes fra én branche til en anden.

Byggeriets fremtid ligger altså ikke kun i at opfinde nyt, men i høj grad i at lære af andre. Det er der tempoet og gevinsterne for alvor kan accelereres.

• CAD (Computer-Aided Design) erstattede tegnebrættet og gjorde digital 2D-tegning til ny normal.

• PC-baserede beregningsprogrammer gjorde det muligt hurtigt at udføre statiske beregninger, energi- og varmetabsberegninger samt økonomiske kalkulationer

•BIM (Building Information Modeling) vandt indpas, især i store byggeprojekter.

•Projektplatfome til deling af information blev anvendt til først at dele tegninger og dokumenter, siden til at styre processer som aflevering, kvalitetssikring og mangler

• AR/VR til visualisering og kundedialog blev introduceret i flere eksperimenter

• Præfabrikation og det industrielle modulbyggeri fik digital støtte til præcision og kvalitet.

• IoT-sensorer blev så småt taget i brug i smart building-projekter til overvågning af temperatur, luftkvalitet m.m.

• Digitale tvillinger blev tilføjet byggeriets sprog og indebat integration af BIM, IoT og simulering til drift og vedligehold.

• Laserscannere og droner kunne nu understøtte opmåling, inspektion og dokumentation.

• Automatisk modellering og generativ design vinder fremscripting og dedikerede programmer gjorde det muligt at generere

BIM modeller gennem algoritmer i stedet for at modellere dem i hånden.

• Robotter og 3D-print i byggeri ses i flere pilotprojekter, herunder projekter med 3d-printede vægge, elementer til retrofit, fundamenter og sågar hele boliger. Robotter anvendes især til scanning og dokumention af fremdrift i projekter.

• Kunstig Intelligens understøtter tilbudsarbejde, planlægning og analyser af byggeprojekter •Bæredygtighedsfremmende teknologi såsom digitale platforme, der kan understøtte arbejdet med LCA, LCC, understøtte beslutninger om materialer, indsatser for at fremme biodiversitet m.m. gør byggeriets virksomheder dygtigere til arbejdet med bæredygtighed og dokumentation.

Materialepasset er blevet voksent og digitalt

Bygninger kan få et pas, som fortæller, hvilke materialer bygningen består af. Materialepasset er gået fra en grundlæggende god ide, til et modent, digitalt værktøj, der vokser i anvendelse og funktionalitet. Passet hjælper også til at se bygninger som materialebanker og er et afgørende skridt mod en cirkulær byggebranche.

Af Jesper B.T. Henriksen

Siden 2023 har interessen for materialepas bevæget sig fra hvorfor til hvordan. Bæredygtighedsspecialisterne Anna-Mette Monnelly fra Søren Jensen A/S og Martha Lewis fra Henning Larsen satte fra starten retningen, og i 2024 blev en materialepas-løsning testet i praksis af Teknologisk Institut, Circue og ConTech Lab.

"Fra første færd har vi i Grundejernes Investeringsfond set potentialet i et materialepas. Ikke som en selvstændig løsning, men som en forudsætning for det paradigmeskifte, vi har brug for i byggeriet."

Sådan forklarer Susanne Borenhoff, Adm. direktør i Grundejernes Investeringsfond (GI).

Målet med materialepasset, er, at sikre adgang til information om bl.a. indhold af kemikalier, levetid og funktioner på materialer. Det er information, man har brug for, for at kunne vurdere om materialer kan re-cirkuleres ved nedrivning eller renovering.

Når tech og byggeri

mødes

Det digitale materialepas er i sin kerne en struktureret, digital beskrivelse af byggematerialers egenskaber, levetid, miljøaftryk og genbrugspotentiale. Men det er mere end det. Det er også et bindeled mellem de aktører, der har fokus på cirkularitet, og dem der har data, ressourcer og mod til at handle på det.

"Fælles datastandarder og digitale materialepas vil gøre det lettere at dokumentere, formidle og handle med genbrugte byggematerialer på tværs af branchen. Og heldigvis ser vi en begyndende tendens," udtaler Susanne Borenhoff.

Bygherrer og ejendomsudviklere begynder at stille krav om dokumentation ved renoveringsprojekter. Men hvis potentialet skal realiseres bredt, skal flere i byggeriets værdikæde med. Især entreprenørerne får en vigtig opgave i at lære at interagere med de digitale platforme.

Den digitale udvikling venter

ikke

Enemærke & Petersen er én af de entreprenørvirksomheder, der arbejder aktivt med at sikre gode data på genbrugsvarer, og bekræfter, at det ikke kun er tegnestuer og tech-startups, der driver udviklingen.

”Det digitale materialepas er en gamechanger for branchen, ved at gøre det muligt at følge materialets livscyklus og sikre, at de kan genbruges effektivt. Vi genbruger stadig alt for få materialer i branchen, men det kan ændre sig ved, at vi får bedre sporing og bedre kendskab til materialer,” forklarer Frederik Gade Lind, projektleder i Enemærke & Petersen.

“At tænke recirkulering ind i projekter kræver ekstra tid, planlægning og ressourcer. Men det er absolut nødvendigt, når vi som branche skal tage ansvar for planeten. Vi skal se materialer som ressourcer, aldrig som affald. Også selvom det koster her og nu.”

Og med behov for struktureret data følger behov for digitale platforme, der kan understøtte dataudveksling.

Frontløbere skal vise vejen

Håbet er, at frontløbere i byggeriets værdikæde, samt de digitale platforme finder fælles fodslag, og kan tage

materialepasset for genbrugte byggematerialer til næste niveau. Særligt handel- og kortlægningsplatforme som Milva, UpcyclingForum, Circue, GreenDozer m.fl. kan spille en nøglerolle i at øge brugen af genbrugsmaterialer i byggeriet. Det kan og bør ske gennem digital transparens via materialepasset.

Platformene skal lette håndtering af omfattende data og understøtter arbejdet med digital ressourcekortlægning, hvor man katalogiserer materialerne i en bygning og vurdere, hvilke der var egnet til genbrug og genanvendelse.

”Intentionen med materialepasset er at sikre adgang til materialedata, som både er digitalt og transparent. Og dét er nøgleord, da vi også om 25, 50 og måske 100 år gerne vil vide, hvad der er i bygningerne og hvad der kan genbruges,” kommenterer Susanne Borenhoff.

Et teknologisk gearskifte

Det, der skal ske nu, er en fortsat teknologisk opgradering. Når materialedata bliver ægte digitalt, kan det også sættes i spil i BIM-modeller (Building Information Modeling) og bindes direkte sammen med materialepas. Digitale tvillinger skal gøre det muligt at følge materialer i realtid, både i drift og i transformation, og 3D-scanning og billedgenkendelse skal hjælpe med identifikation af materialer på byggepladsen og i eksisterende bygninger.

Samtidig arbejder Dansk Standard på at definere rammerne for det, der i EU-regi bliver kaldt det digitale produktpas (EU Digital Product Passport). Byggebranchen forventes at være en af de sektorer, hvor EUs krav vil ramme tidligt.

For at nå videre i den rigtige retning, er det nødvendigt at etablere fælles datastandarder og gode forudsætninger for samarbejde. Det kræver, at tech-iværksættere, bygherrer, arkitekter, ingeniører og håndværkere har en fælles måde at gå til arbejdet med materialedata. Kort sagt, at udbrydergruppen bliver til hovedfeltet.

”Intentionen med materialepasset er at sikre adgang til materialedata, som både er digitalt og transparent. Og dét er nøgleord, da vi også om 25, 50 og måske 100 år gerne vil vide, hvad der er i bygningerne og hvad der kan genbruges,” Susanne Borenhoff, Adm. direktør i Grundejernes Investeringsfond (GI)

Fra boligområde til ny bydel: Gadehavegård tester cirkulær renovering i praksis

I Høje-Taastrup er et banebrydende eksperiment i gang, der skal omdanne boligområdet Gadehavegård til en grøn bydel med et lille klimaaftryk. Med Domea.dk og Danske Funktionærers Boligselskab i spidsen bliver projektet et laboratorium for, hvordan cirkulært byggeri kan realiseres i praksis – drevet af både samarbejde, teknologi og nye reguleringskrav.

Af Jesper B.T. Henriksen

IHøje-Taastrup foregår der lige nu et eksperiment, der kan være med til at flytte alment boligbyggeri og byplanlægning et skridt nærmere det cirkulære byg geri.

Pilotprojektet, som udgør en lille del af et større udviklingsprojekt i området, omfatter nedrivning af to op gange, og renovering af prøveboliger i naboopgangen, som bliver til en ny gavlbygning.

Ressourcer i fokus

Det stod klart allerede i udbuddet, da bygherren beskrev, hvad der skulle ske; at flest mulige byggematerialer fra nedrivningen skulle genbruges eller genanvendes – gerne lokalt i samme bebyggelse. Det er en ambition, der både kræver tid og gode datastrukturer.

”Kernen i projektet er en grundig ressourcekortlægning, hvor hver bygningsdel vurderes for sit genbrugspotentia le. Klimadata på materialerne er helt essentielle – både når man selv genbruger og i de tilfælde, hvor materialer skal ud at skabe værdi andre steder,” fortæller Direktør for byggeri og byudvikling hos Domea.dk, Signe Sønderskov.

”Med kortlægningen kan vi også regne på mulige CO2-besparelser ved genbrug frem for brug af nye materi aler – og der er massive besparelser for byggeriet at hente, hvis vi i fællesskab formår at skalere metoder som dem, vi tester af i pilotprojektet netop nu.”

Signe Sønderskov, Direktør for byggeri og byudvikling hos Domea.dk

igen, før det cirkulære er den nye normal.

”At bygge med genbrug og genanvendte materialer medfører en række risici, nye spørgsmål om æstetik og så er køb og afsætning af genbrugsmaterialer endnu ikke i en skala, der gør genbrug til en let tilgængelig løsning – den del måtte gerne ske endnu hurtigere,” siger Signe Sønderskov.

Lovgivning skaber momentum

En vigtig driver til øget cirkularitet i byggeriet er den nye lovgivning, som bl.a. kræver miljø- og ressourcekortlægning ved nedrivning af bygninger på over 250 m². Det skaber momentum, og gør det lettere for bygherrer som Domea. dk at stille skærpede krav til bæredygtighed i udbuddene.

Dog understreger projektdeltagerne i Gadehavegård, at der stadig mangler standarder og bekendtgørelser om ressourcekortlægning, klare retningslinjer for, hvilke materialedele der har værdi som ressource, og hvad der blot er affald.

”Villigheden til fornyelse er der – og den er selvfølgelig hjulpet på vej af regulering. Og når vi har data og erfaringer

fra projekter som Gadehavegård, er vi også bedre klædt på til at stille de hensigtsmæssige krav til vores samarbejdspartnere og sætte tydelig retning for projekters bæredygtighed. Det mener jeg, vi er forpligtet til fra vores placering i værdikæden” siger Signe Sønderskov.

En retningsgivende case

Pilotprojektet i Gadehavegård er kun begyndelsen. Målet er, at erfaringerne skal skaleres og kan danne grundlag for en ny praksis i alment byggeri og byudvikling. I første omgang i det samlede store renoveringsprojekt i Gadegavegård. "Vi er ved at bygge et fundament og udforske, hvordan vi sikrer mere genbrug i praksis. Det kræver vedholdenhed, fleksibilitet og teknologisk understøttelse – men vi håber, at mange vil bygge videre på de erfaringer, vi samler her,” siger Signe Sønderskov.

Vi er ved at bygge et fundament og udforske, hvordan vi sikrer mere genbrug i praksis. Det kræver vedholdenhed, fleksibilitet og teknologisk understøttelse – men vi håber, at mange vil bygge videre på de erfaringer, vi samler her.

Signe Sønderskov

Direktør for byggeri og byudvikling hos Domea.dk

Eksempelprojekt

Projektet Gadehavegaard løber frem til 2030 og dets succes bygger på et bredt samarbejde. Projektet involverer bl.a. Arkitema og ABC Ingeniører som rådgivere. Det samlede projekt er lige nu i udbud. Hansson og Knudsen har været entreprenør på pilotprojektet med Titan Nedbrydning som nedrivningsentreprenør, og der har været et samarbejde med GreenDozer som online platform for salg og køb af genbrugte byggematerialer, hvor der samtidig tilbydes lager og transport.

Domea.dk vil fremadrettet arbejde for at opskalere forsøgsresultater og gøre Gadehavegård til et eksempelprojekt for metoder til klimavenlige renoveringer.

Selektiv nedrivning

Selektiv nedrivning betyder, at man nedtager en bygning eller dele af en bygning på en måde, hvor man adskiller materialerne systematisk. I stedet for bare at rive det hele ned og blande alt sammen som affald, sorterer man undervejs i forløbet for at genbruge eller genanvende mest muligt.

En opdateret lov om selektiv nedrivning er trådt i kraft i juli 2025. Kravene til selektiv nedrivning gælder for nedrivninger af bygninger, hvor det samlede fjernede etageareal er på 250 m² eller mere. Formålet med loven er især at skabe mere systematik i håndteringen af byggeaffald og restmaterialer. Samtidig har det den positive effekt, at den kan mindske antallet af nedrivninger.

Internationalt perspektiv: Cirkularitet i byggeriet kræver systemiske forandringer

Cirkularitet handler om mere end blot genanvendelse af materialer. Det er en tankegang, der omfatter design, byggeri, drift, produkter og forretningsmodeller. Selvom de nuværende forretningsmodeller, gør det udfordrende at opnå cirkularitet, kan systematisering og forbedret datastyring gøre det til virkelighed.

Grundlaget for cirkularitet i det byggede miljø er langtidsholdbare bygninger og infrastrukturer, der er fleksible og bæredygtige at vedligeholde. Den næstmest almindelige måde at fremme cirkularitet på er at sortere byggematerialer fra nedrivningsaffald. Da indholdet og oprindelsen af materialerne ofte er uklare, må de testes og måles for at afgøre, om de kan genbruges. Derudover skal udfordringerne med opbevaring og distribution af materialerne løses – hvilket er vanskeligt at gøre rentabelt.

To veje til cirkularitet

Hvis vi vil udnytte komponenter eller materialer fra nedtagne bygninger, findes der to primære tilgange: projektstyret og industristyret.

I en projektstyret tilgang stiller bygherren krav til cirkularitet – for eksempel genbrug af konstruktioner eller materialer – og rådgivere og entreprenører samarbejder om at opfylde disse. Denne tilgang er i dag den mest udbredte, men den er hverken særligt omkostningseffektiv eller skalerbar.

I en industristyret tilgang sikrer materiale- og produktproducenterne anvendelsen af genbrugte eller genanven-

delige bygningsdele. Uanset hvilken tilgang man vælger, er der behov for tilgængelig data på materialernes oprindelse og egenskaber.

Et stabilt flow af produkter og materialer

For at gennemføre den industristyrede model skal producenterne etablere processer for indkøb og anvendelse af genbrugte og genanvendelige produkter. Samtidig skal nedrivningsentreprenører have processer til identifikation, behandling og lagring af materialer. Alt dette bygger på pålidelige og præcise data om materialerne. Med andre ord kræves et egentligt “cirkularitets-økosystem” med etablerede aktører, processer og tekniske kapaciteter.

Standardisering af produktdata er afgørende

I dette nye økosystem bliver maskinlæsbare produktdata helt centrale. I dag bruger byggefolk i gennemsnit 13 timer om ugen på at lede efter de rigtige data, og procesautomatisering er umulig på grund af inkonsistente data.

Den finske byggesektor og regeringen samarbejder om

at løse udfordringen med produktdata. De udvikler standarder for håndtering af bygge- og tekniske produktdata. Arbejdet baserer sig på eksisterende GS1-standarder (fx GTIN) til produktidentifikation og PEPPOL til deling af information i forsyningskæden. BIM-modeller kræver også yderligere standardisering. Det nationale RAVA3pro-projekt har allerede udviklet de nødvendige IFC-datadefinitioner for tekniske BIM-modeller.

Med en standardiseret produktpræsentation kan man berige data fra eksterne kilder, koble det til ERP- og andre systemer og sikre et gnidningsfrit dataflow gennem hele produktets livscyklus.

Konsekvent brug af standardiserede produkt- og materialedata giver en løsning for nybyggeri, men udfordringerne ved nedrivning består. Robotiseret nedrivning og materialesortering samt AI og andre teknologier kan hjælpe, men problemerne er endnu ikke løst.

Ikke længere valgfrit

Én ting står klart: Cirkularitet er ikke længere et valg. Hvis vi skal kunne imødekomme behovet for både nybyggeri og renoveringer på en bæredygtig måde, må vi løse udfordringerne med både forretningsmodeller og data.

Af Aarni Heiskanen, Managing Partner AE Partners, Finland

Venturekapital er vigtig for byggeriets grønne omstilling

Byggebranchen har et mærkbart klimaaftryk – men er også et sted, hvor potentialet for grøn forandring er enormt. Netop derfor investerer KOMPAS VC målrettet i virksomheder, der kan accelerere omstillingen.

Af Jesper B.T. Henriksen

Byggeriet bruger over 40 pct. af alle udvundne råmaterialer globalt, og sætter sig på en markant andel af de samlede CO2-udledninger. Alene opvarmning, køling og belysning af bygninger står for cirka 27 pct., mens materialer som cement og stål tilføjer yderligere 15 pct. For at ændre dette billede tager arkitekter og ejendomsudviklere nye teknologier, innovative materialer og energiløsninger i brug. Men for at ideerne kan slå igennem, kræver det kapital. Netop dette er KOMPAS’ mission: at finansiere og skalere de løsninger, der kan gøre bygge- og ejendomsbranchen mere bæredygtig og produktiv – og samtidig skabe mere robuste bygninger.

Et marked i bevægelse

”Det er et godt tidspunkt at være ’early stage investor’ i produktionsindustrien og byggeriet,” siger Sebastian Peck, Managing Partner i KOMPAS VC. ”Begge sektorer er under stort pres for at nedbringe udledninger, øge produktiviteten og håndtere risici, der spænder fra cyberangreb til usikre forsyningskæder. Samtidig står vi foran en teknologisk udvikling, der vil ændre spillereglerne. Kunstig intelligens vil påvirke alt – fra generativt design til udvikling af nye materialer og automatisering af arbejdsgange. Og de hurtige fremskridt inden for robotteknologi giver et reelt håb om at afhjælpe den vedvarende mangel på arbejdskraft.”

Et konkret eksempel på denne tendens er den tyske startup Ecoworks. Virksomheden har udviklet en industriel platform til energirenovering, hvor bygninger 3D-scannes, og præfabrikerede tag- og facadeelementer designes til direkte montering. Beboerne kan blive i huset under processen, og renoveringen afsluttes på få uger. Den digitale og automatiserede tilgang adskiller sig markant fra mere traditionelle metoder.

Software som beslutningsværktøj

Særligt ejendomsejere med store porteføljer mærker et stigende pres for at dokumentere og reducere CO2-udledninger. Hos KOMPAS VC oplever man derfor en voksende efterspørgsel efter en ny softwarekategori: Real Estate Decision Intelligence (REDI).

Et eksempel er Optiml, som har udviklet en AI-baseret løsning med afsæt i forskning på ETH Zürich og Stanford. Softwaren giver ejendomsejere langt bedre indsigt i klimadata, og gør det lettere at træffe beslutninger om CO2-reducerende tiltag på verdens største investeringsområde: fast ejendom.

”Selvom dekarbonisering er et centralt investeringsfo-

Selvom dekarbonisering er et centralt investeringsfokus for os, interesserer vi os også for, hvordan teknologi ellers kan forbedre bygninger.

Sebastian Peck, Managing Partner i KOMPAS VC.

kus for os, interesserer vi os også for, hvordan teknologi ellers kan forbedre bygninger,” forklarer Sebastian Peck og peger blandt andet på akustik.

Et eksempel fra KOMPAS VC’s portefølje er Treble Technologies, der specialiserer sig i akustisk design. Virksomheden, stiftet af forskere fra Danmarks Tekniske Universitet, har udviklet en softwareplatform, der gør det muligt at forudsige akustikken i en bygning allerede i designfasen. På den måde kan arkitekter optimere rum til samtaler, koncertoplevelser eller andre formål – uden dyre tilretninger eller tidskrævende målinger efter byggeriet står færdigt.

Kapital bryder med byggeriets vanetænkning

”Som venturekapitalister er det vores rolle at identificere de løsninger der gør en forskel, tilføre den nødvendige kapital til at skalere dem og samtidig skabe et økonomisk afkast for vores investorer,” siger Sebastian Peck. ”Den største udfordring er byggebranchens indgroede konservatisme, og det konstante fokus på kortsigtede omkostninger. Til gengæld møder vi en stærk iværksætterenergi hos virksomhedsstifterne, der både har modet til at udfordre status quo og ambitionen om at skabe fremdrift. Jeg ser tydelige tegn på, at transformationen i branchen nu tager fart.”

Fra data til handling: Sådan optimerer AI energiforbruget i bygninger

Bygninger og ejendomme står for en betydelig andel af det samlede energiforbrug – og en stor del af det er spild. I takt med at både klima- og energikrise presser driftsøkonomien, er der brug for at gentænke, hvordan vi bruger data til at træffe beslutninger om bygningsdrift. Ikke ud fra mavefornemmelser, men ud fra fakta.

Anders Holm Jørgensen, stifter af proprty.ai

Data- og faktabaserede beslutninger har været fokusområder i mange brancher i flere år – og i stigende grad inden for bygningsdrift. Men selvom det umiddelbart kan lyde komplekst at sætte i værk, er det overordnede budskab forholdsvist enkelt:

Bygningernes hidtil minimalt anvendte data holder nøglen til fremtiden, og når AI orkestrerer samspillet mellem systemer og aktører, transformeres information til besparelser. Et vinderscenarie både i det økonomiske og det miljømæssige regnestykke.

Hvor man tidligere har arbejdet med energioptimering ud fra manuelle aflæsninger, skøn og standardindstillinger, muliggør AI i dag løbende analyse og automatiske justeringer. Ved at koble datakilder fra eksisterende tekniske systemer, som elmålere, varme- og ventilationssystemer, vejrdata og åbningstider, kan AI identificere mønstre, afvigelser og energisyndere, som mennesker overser, og reagere i realtid.

Ifølge Malte Frederiksen, medstifter af den danske tech-virksomhed Ento.ai, er potentialet enormt: “Kernen i vores løsning er en AI-drevet energiplatform, der identificerer energispild og optimeringsmuligheder uden behov for ny hardware. Vi har f.eks. set, at ventilationsanlæg er en stor synder: der spildes ekstremt meget energi ved at ventilere udover det reelle behov ”

Et andet konkret eksempel kommer fra en analyse på tværs af 80 bankfilialer, hvor op til 20 pct. af elforbruget fandt sted om natten, uden nogen funktionel begrundel-

se. Når sådanne mønstre bliver synlige, bliver det lettere at tage beslutninger, der faktisk reducerer forbruget – uden at gå på kompromis med komfort eller funktionalitet inde i bygningen.

Branchen begynder at rykke

AI-baserede løsninger vinder frem, ikke kun blandt teknologivirksomheder, men også hos ejendomsejere og driftsorganisationer, der ser gevinsten i en mere datadrevet tilgang. Der bliver i stigende grad investeret i digital drift og automatiseret styring. Og både teknologileverandører og forskningsmiljøer arbejder på at optimere performance og sikre bedre ESG-rapportering.

Opsummeret handler det ikke længere kun om at reducere kilowatt-timer, men om at skabe langsigtet værdi. Hvor ESG-rapportering tidligere har fokuseret på intentioner og politikker, giver AI nu mulighed for at måle den faktiske impact. Og når effekten kan dokumenteres med valide data, øger det generelt både troværdighed og evne til at prioritere rigtigt.

Men selvom teknologien til energioptimering er tilgængelig og allerede bliver brugt flere steder, er der plads til forbedring. Mange bygninger har de tekniske systemer, der skal til – vi har til gode at se, at tilgængelige data bruges aktivt. Systemerne skal kobles sammen, og beslutninger ikke træffes uden helhedsbillede.

Fra pilotprojekter til ny normal

Selvom teknologien er tilgængelig, er den langt fra fuldt implementeret. Mange bygninger har stadig systemer, der ikke taler sammen, eller data, der ikke anvendes aktivt. Derfor bliver næste skridt for bygge- og ejendomsbranchen at gøre AI-baseret drift til reglen – ikke undtagelsen.

Det kræver samarbejde på tværs af ejere, driftsorganisationer, rådgivere og teknologivirksomheder. Men gevinsterne – i form af lavere energiforbrug, bedre indeklima, bedre beslutningsgrundlag og dokumenteret bæredygtighed – er for store til at ignorere.

AI er ikke en magisk løsning, men et værktøj, der – brugt rigtigt – kan ændre den måde, vi forstår og driver bygninger på.

“Det er ikke mere teknik, vi mangler – det er bedre brug af det, vi allerede har. Når data bliver synlige og brugbare, bliver spild ikke bare et teknisk problem – det bliver konkret og økonomisk,” fortæller Malte Frederiksen fra Ento.ai. Anders Holm Jørgensen, stifter af teknologivirksomheden proprty.ai, stemmer i: ”Bygningsejere drukner i information, men får sjældent omsat valide og opdaterede data til handling. Med proprty.ai bruger vi AI til at samle viden om tilstand, vedligeholdsbehov og energiforbrug i ét datagrundlag. Det giver driften et faktabaseret grundlag for beslutninger og skaber mindre spild, sundere ejendomme og dokumenteret CO₂-reduktion, fra den enkelte bygning til hele porteføljer."

Af Jesper B.T. Henriksen

Malte Frederiksen, medstifter af Ento.ai

Genbrug i byggeriet: Frontløbere viser

vejen

I dag genbruger vi under 1 % af byggematerialerne og det på trods af et voksende fokus på genbrug og cirkularitet. Byggeriet skal blive langt mere bæredygtigt, og et nyt analyseprojekt viser forudsætninger for at lykkes med netop dét.

Af Jesper B.T. Henriksen

AVi skal skrue på tre centrale greb:

Hvis vi for alvor vil løfte andelen af genbrugsmaterialer, kræver det handling på tre fronter:

1. Udbud:

Udbudsmodeller skal i langt højere grad fremme genbrug. I dag er kravene ofte designet til nye materialer. Derfor skal der udvikles fleksible udbudsformer, hvor genbrugsmaterialer kan tænkes ind fra start, og hvor innovative løsninger belønnes i evalueringen. Det kræver ændringer i lovkrav og dernæst procesændringer hos bygherrer.

2. Efterspørgsel

Efterspørgslen på genbrugsmaterialer skal stimuleres. Det kræver mere gennemsigtighed om tilgængelige materialer, bedre dokumentation af kvalitet – og ikke mindst mod hos rådgivere, bygherrer og entreprenører til at vælge det cirkulære.

3. Finansiering

Tre primære barrierer

nalyseprojektet BoostReuse har afdækket barrierer og muligheder for øget genbrug i byggeriet. I analysen understreger frontløbervirksomhederne behovet for tidlig planlægning med fokus på genbrug, tæt samarbejde på tværs af værdikæden og mod til at håndtere usikkerheder undervejs som afgørende for, at vi i fremtiden vil se mere genbrug og mere cirkulært byggeri.

Økonomiske incitamenter skal på plads. Mange oplever, at det i dag er dyrere at anvende genbrugte materialer på grund af håndtering og kvalitetssikring. Det kræver ændrede finansieringsmodeller, støtteordninger og grønne incitamenter kan gøre en vigtig forskel.

De tre primære barrierer for øget brug af genbrugsmaterialer er manglende standarder og kvalitetssikring, uklare

s s

Foto P. Olesen

mentation samt forsikringsløsninger, der gør det mere sik kert at anvende genbrugsmaterialer. Udfordringen er nu at få løftet det til en større skala.

“Vi kan ikke nøjes med at beundre pionererne. Hvis vi skal rykke andelen af genbrugte materialer markant, skal langt flere virksomheder tage ansvar,” siger Torben Bundgaard Vad, stifter af virksomhederne Bundgaard Vad og Netsocietal, der har analyseret markedet for genbrug i byggeriet

Det er ligeledes væsentligt at generere en langt større efterspørgsel og sikre et godt udbud af genbrugsmaterialer. Det kan på sigt også påvirke bygningsdesign. Man kan forestille sig en udfordring, hvis en bygherre beslutter sig at bygge med genbrug f.eks. af vinduer, men ikke kan finde 50-100 ens genbrugsvinduer på markedet. Er bygherre

kelt op: Stil krav om genbrug i jeres næste byggeprojekt, vælg rådgivere og partnere, der har cirkularitet som en del af deres tilgang og endelig, uddan medarbejderne i at tænke genbrug og cirkulære løsninger ind tidligt,” lyder det fra Torben Bundgaard Vad, som mener, at alle i byggeriets værdikæde kan og bør spille en aktiv rolle i at booste brugen af genbrugsmaterialer.

Et spirende marked for genbrug i praksis

Et af de mere lovende greb til at fremme genbrug i byggeriet er udviklingen af take-back-ordninger – altså systemer, hvor producenter eller forhandlere tager deres materialer retur efter brug med henblik på genanvendelse eller direkte genbrug.

“Disse ordninger gør det lettere og mere trygt for entreprenører og håndværkere at aflevere materialer, der ellers ville være blevet kasseret. Samtidig åbner det for, at brugbare materialer kan komme hurtigt tilbage i cirkulation, fordi materialerne kan købes på samme måde, som vi kender det i dag,” forklarer Simone Kongsbak, partner i analysevirksomheden, Smith Innovation.

Flere byggemarkeder og grossister er i gang. STARK m.fl. har iværksat initiativer, hvor visse typer byggematerialer, såsom uåbnede pakker med gipsplader eller overskydende træ, kan returneres og genbruges i nye byggeprojekter, ligesom genbrugsmursten er blevet en hyldevare.

Bygma har ligeledes etableret take-back-initiativer, der gør det lettere for professionelle kunder at håndtere affald bæredygtigt og dokumentérbart. I samarbejde med virksomheder som Marius Pedersen og LH Hockerup tilbyder Bygma bl.a. mulighed for at aflevere rent træaffald, som kan recirkuleres eller indgå i projekter med fokus på social bæredygtighed.

Foto: Kingo

“Take-back-ordninger kan være med til at sikre den nødvendige kvalitet og dokumentation, da det ofte er producenten selv, der står for vurdering og forarbejdning af returmaterialerne. Det skaber tillid hos dem, der skal bruge materialerne igen – og skaber grobund for et mere professionelt marked for genbrug,” Simone Kongsbak, partner i analysevirksomheden, Smith Innovation

Et eksempel er partnerskabet med Sct. Claras Mølle i Roskilde, hvor overskudstræ fra byggepladser genanvendes til døre og gangbroer gennem et socialøkonomisk værksted – og kunden modtager samtidig CO₂- og mængdeopgørelse til ESG-rapportering.

Frontløberne arbejder på at bane vejen. De første erfaringer ligger klar – og de viser, at det kan lade sig gøre at bygge smartere, mere ansvarligt og mere bæredygtigt med de ressourcer og materialer, der allerede findes.

“Take-back-ordninger kan være med til at sikre den nødvendige kvalitet og dokumentation, da det ofte er producenten selv, der står for vurdering og forarbejdning af returmaterialerne. Det skaber tillid hos dem, der skal bruge materialerne igen – og skaber grobund for et mere professionelt marked for genbrug,” uddyber Simone Kongsbak.

Hvad kan vi lære af udlandet?

Flere lande i Europa arbejder aktivt med genbrug og take-back.

I Leuven, Belgien, arbejder byen aktivt med "urban mining", hvor bygninger systematisk demonteres for at genvinde materialer som træ, metal og mursten. Materialenbank, en nonprofit-organisation, fungerer som bro mellem dem, der har overskydende byggematerialer, og dem, der har behov for dem. Initiativet har på tre år øget sin årlige omsætning fra 20 til over 250 ton genbrugsmaterialer og sigter mod 5.000 ton i 2030.

Uppsala Kommune i Sverige har etableret en genbrugsbutik for byggematerialer ved deres Bygglogistikcenter. Her kan materialer fra nedrivninger og overskud fra byggepladser sælges videre til nye projekter. Initiativet reducerer affald og transportbehov og gør det lettere for både private og professionelle at anvende genbrugsmaterialer.

I Tyskland og Østrig er den cirkulære løsning sat i system digitalt. Platformen Restado.de fungerer som en digital markedsplads for genbrugte byggematerialer i tysktalende lande. Med over en million varer til en værdi af mere end 40 millioner euro tilbyder platformen et bredt udvalg af materialer som mursten, træ og vinduer og sigter mode både private og professionelle.

Et direkte en-til-en cirkulært eksempel kan man finde i Kerkrade i Holland. Her blev et 10-etagers lejlighedskompleks fra 1968 demonteret, og materialerne blev genbrugt til at bygge tre nye boliger i samme område. Projektet "Super Circular Estate" demonstrerer, at det er muligt at genbruge op til 100 pct. af materialerne fra en bygning i nye konstruktioner, hvilket reducerer affald og ressourceforbrug betydeligt.

“Indsatsen skal starte et sted, og det kan sættes enkelt op: Stil krav om genbrug i jeres næste byggeprojekt, vælg rådgivere og partnere, der har cirkularitet som en del af deres tilgang og endelig, uddan medarbejderne i at tænke genbrug og cirkulære løsninger ind tidligt,” Torben Bundgaard Vad, stifter af virksomhederne Bundgaard Vad og Netsocietal

ConTech Lab genererer viden om ny teknologi og metoder til at øge produktivitet og bæredygtighed i byggeriet – bl.a. gennem analysearbejde. Analyserne kan stå for sig selv eller danne grundlag for pionerprojekter. Analysearbejdet er med til at afsøge muligheder og eventuelle barrierer for udvikling mod en mere bæredygtig branche.

Analyseprojektet Boost Reuse er gennemført af Bundgaard Vad, Netsocietal, Smith Innovation og ConTech Lab i perioden primo 2024 til primo 2025 og er støttet af Grundejernes Investeringsfond, Realdania, DI Byggeri og ConTech Lab.

Boost Reuse analysen er tilgængelig på www.contechlab.dk

Foto Tarkett

Biodiversitet rykker ind i byggebranchen

Ligesom CO₂ blev en måleenhed, der ændrede spillet i byggeriet, er biodiversitet nu på vej til at blive branchens næste store dataparameter. Derfor er byggeriets frontløbere i øjeblikket ved at udvikle metoder og baselinemålinger. Samtidigt eksperimenteres der med digitale værktøjer, der understøtter arbejdet med biodiversitet.

Af Anne Sofie Vestergaard

Byggebranchen står for op til 30 pct. af det globale tab af biodiversitet. Denne betydelige effekt skyldes både direkte aktiviteter på byggepladser, men hovedsageligt den bredere forsyningskæde, herunder udvinding af råstoffer samt produktion og transport af byggematerialer.

En analyse i ConTech Lab viser, at flertallet af byggevirksomhederne i Danmark forventer at have biodiversitet på dagsordenen inden for de næste to år. Samme analyse viser imidlertid også, at langt størstedelen af virksomhederne efterlyser klarhed om, hvad der er det rigtige at gøre, og hvordan man bedst kan løfte biodiversiteten inden for de

lovgivningsmæssige rammer og budgetter, der er til rådighed.

Tvivl om metoder og rammer

”Vi oplever en branche, der rigtig gerne vil arbejde aktivt med at mindske tab af biodiversitet, men hvor der er stor uvished om definitioner, metoder og hvordan man egentlig får fat i den nødvendige data,” siger Christina Juell-Sundbye, projektchef i ConTech Lab.

”Det er en kompleks opgave at overvåge, rapportere og styre biodiversitet. Det er kontekst- og stedafhængigt, og

80%

af de truede dyrearter påvirkes af menneskers økonomiske aktivitet.

Kilde: World Economic Forum

hverken i Danmark eller internationalt har vi særlig fyldestgørende data – så det er helt forståeligt, at virksomheder efterspørger klare regler og rammer. De findes bare ikke endnu.”

Flere frontløberprojekter sætter i disse år retning for arbejdet med biodiversitet. I ConTech Lab har man bl.a. understøttet udviklingen af UrbanBioScore, hvor der er særligt fokus på biodiversitet på selve matriklen (on-site biodiversitet). Og for nylig udkom den første af flere rapporter fra PensionDanmark m.fl. om Biodiversitetspåvirkning fra 50 bygninger, der – underbygget af konkrete cases - foreslår

Christina Juell-Sundbye, projektchef i ConTech Lab.

50%

af den globale økonomi trues af biodiversitetstab.

Kilde: World Economic Forum

29%

af truede arter bliver påvirket af infrastruktur og byggeri.

Kilde: World Economic Forum

en fælles branchestandard til at måle byggeriets biodiversitetspåvirkning ude omkring i verden, hvor materialer hentes og produceres (off-site biodiversitet).

Det er vigtige initiativer, og for at de, og andre nye løsninger kan få en tilstrækkelig kvalitet og skala, skal de bygge på en digital tilgang.

Tech-virksomhederne skal gribe momentum

Den villighed blandt byggevirksomheder til at udforske nyt, teste metoder og høste erfaringer med at måle biodiversi-

tet i praksis, er ifølge Christina Juell-Sundbye en helt oplagt mulighed for teknologi-virksomhederne at gribe.

”Byggebranchen er kendt for at være slow adapters, når det kommer til ny teknologi – der er sjældent marginer til at investere i noget, der ikke er gennemprøvet og går direkte i bundlinjen. Men lige netop inden for biodiversitet, som er så nyt for mange, er der en oplagt mulighed for at invitere tech-virksomhederne med til bordet og sammen skabe gode løsninger til arbejdet med biodiversitet i praksis,” siger

Christina Juell-Sundbye.

Nogle af de anvendte teknologier der bruges til at skabe detaljerede kort over områder inkluderer droner, satellitter og LiDAR-teknologi. Kortdata kobles så med AI, hvilket giver gode muligheder for at strukturere data og kortlægge og følge biodiversiteten over tid. Her er nogle af de tech-virksomheder fra Danmark, der hjælper med at knække koden til indhentning af og arbejde med biodiversitetsdata.

Tecology har udviklet en IoT-platform med computervision og AI, der kan overvåge og måle biodiversiteten af insekter i realtid. Platformen består af en kompakt sensor drevet af solenergi, som måler antallet af insektdetekteringer. Tecology forenkler på den måde indsamling, analyse og rapportering af biodiversitetsdata.

Arter er en digital platform udviklet af bl.a. Ministeriet for Grøn Trepart og Statens Naturhistoriske Museum. På platformen kan alle hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Arter indeholder over 55 millioner godkendte fund, som man kan se nærmere på i en offentligt tilgængelig database. Arter benyttes som redskab i overvågningen af naturens tilstand og i myndighedernes arbejde med forvaltning af natur.

Anemo Robotics har udviklet autonome undervandskameraer med AI og computer vision, som kan overvåge artsrigdom og økosystemer under vand. Ved at monitorere marin biodiversitet i realtid og få indsigt i data, kan man arbejde aktivt med at forbedre havmiljøet over tid.

Aeon Group muliggør virksomhedsbaserede investeringer i naturkapital, som grundvandsbeskyttelse, CO₂-reduktion og biodiversitetskompensation. De forvalter over 1.000 hektar natur og data-drevet investerer over 30 mio. DKK i naturbaserede projekter.

Gismap kombinerer geodata og AI for at kortlægge bynatur og skabe bedre grundlag for grøn planlægning og mere biodiversitet. I Gismaps platform kan man uploade feltregistreringer, få præcise arealberegninger på hvert habitat og udregne en samlet UrbanBioScore for et givent område.

On-site biodiversitet defineres ofte som den direkte påvirkning, som byggeprojekter har på de lokale arter, naturområder og økosystemer, hvor de er placeret. Dette indebærer vurderingen af biodiversitetsaftrykket på og omkring de specifikke anlæg og bygninger, som opføres, renoveres og driftes.

Off-site biodiversitet defineres ofte som den påvirkning, byggeprojekter har på økosystemer uden for selve byggepladsen. Off-site relaterer sig især til udvinding af råmaterialer, såsom udgravning af sand, grus, kalk og ler, skovning af træ, udvinding af jernmalm, samt den efterfølgende transport af materialer og råstoffer.

Grusgrave og grønne regnestykker: Data driver

biodiversitetsindsatsen i Saint-Gobain

Biodiversitet bevæger sig markant frem på agendaen i byggebranchen, hvor flere virksomheder kæmper med at sikre de rette data og gode arbejdsmetoder i et felt, der endnu ikke har klare rammer og regulativer. Hos Saint-Gobain arbejder man indgående med produkternes påvirkning på naturen, og biodiversitetsdata er både en prioritet og et konkurrenceparameter.

Af Jesper B.T. Henriksen

Itakt med øgede rapporteringskrav og en voksende viden om biodiversitet og dens betydning for klimaforandringer og økosystemer, stiger efterspørgslen på viden om konkrete produkters biodiversitetsaftryk. Branchen afventer klar international regulering og skærpede krav om dokumentation af byggeriets indvirkning på biodiversitet. Men udviklingen og test af metoder er i fuld gang. Saint-Gobain er blandt dem, der er langt fremme, hvad angår viden om det biodiversitetsaftryk deres produkter har – og det er unikt i branchen pt. Saint-Gobain dækker selv en stor del af værdikæden, fra udvinding til udvikling, produktion og salg, og har således adgang til detaljeret viden om, hvor råmaterialer til byggematerialer kommer fra, bliver anvendt og hvilket biodiversitetsaftryk udvindingen af materialerne har.

”Vi har – og påtager os også – et stort ansvar som materialeproducent. Hver eneste gang, vi udvikler produkter, undersøger vi, om de er med til at påvirke arter i biodiversitetssammenhæng, og vi ved præcist, hvor komponenterne i vores materialer kommer fra, og hvilket klima- og biodiversitetsaftryk dét indebærer. Det er data, som stadig flere af vores samarbejdspartnere efterspørger – og heldigvis for dét,” siger Peter Hedegaard, der er direktør for Business Relations og Public Affairs i Saint-Gobain.

Data er nøglen

Fundamentet for Saint-Gobains arbejde med bæredygtighed og biodiversitet er data. Virksomheden har detaljerede Environmental Product Declarations (EPD’er) på deres produkter, som bygger på livscyklusvurderinger (LCA) og giver

indsigt i hele produktets rejse, fra udvinding af råstoffer til bortskaffelse.

”EPD’er er ikke kun til vores kunder. De kan fortælle, hvor vores produkter belaster mest og dermed udgøre nyttig viden i produktinnovation internt i virksomheden, så vi kan gøre det bedre fremover – indtil da, gør vi hvad vi kan, med egne metoder,” siger Peter Hedegaard.

Påvirkning på detaljeniveau

” Når man skal sige noget konkret om biodiversitetspåvirkning, er det ikke tilstrækkeligt at vide, at der f.eks. er anvendt træ og grus - man skal vide, hvor dét grus er hentet og hvor de pågældende træerne er fældet og hvad forholdene er, lige netop dér.," udtaler Peter Hedegaard.

Foto Saint-Gobain

Vi har – og påtager os også – et stort ansvar som materialeproducent. Hver eneste gang, vi udvikler produkter, undersøger vi, om de er med til at påvirke arter i biodiversitetssammenhæng, og vi ved præcist, hvor komponenterne i vores materialer kommer fra, og hvilket klima- og biodiversitetsaftryk dét indebærer. Det er data, som stadig flere af vores samarbejdspartnere efterspørger – og heldigvis for dét.

Peter Hedegaard, direktør for Business Relations og Public Affairs i Saint-Gobain

Projektet i Pilisvörösvár er en holdindsats, der både har involveret biologer, medarbejdere og ledelse.

Saint-Gobain har udpeget omkring 100 prioritetsområder, hvor der etableres biodiversitetsplaner og løbende måling af forbedringer. Den systematiske brug af data skal sikre, at udvinding sker dér, hvor belastningen på biodiversiteten er mindst, og hvor naturgenopretning har størst effekt.

Ifølge EU’s Miljøagentur (EEA) kan målrettede naturgenopretningsprojekter i tidligere industriområder føre til en stigning på op mod 30 pct. i biodiversitetsindeks. Netop dét potentiale har Saint-Gobain forsøgt at indfri i praksis, bl.a. ved en grusgrav i Ungarn, hvor man i over 120 år har udvundet dolomit.

På de 64 hektar er der etableret 2000 m2 sø, bistader m.m., og området, som i 2020 rummede 153 arter, fik i 2024 registreret 373. Den slags erfaringer håber man i Saint-Gobain at kunne sætte på formel i branchen.

"Det vil gavne branchen bredt, hvis sådanne initiativer kan udvikles og udbredes – så dét aftryk råstofudvinding har på biodiversitet kan reduceres markant over tid. Én ting er eksempelprojekter, noget helt andet er storskala indsatser for biodiversitet - det håber vi, vores erfaringer kan bidrage til" siger han.

3 måder at integrere biodiversitetshensyn i din forretning

Biodiversitet er stadig et relativt nyt fokus i mange byggevirksomheder, og det betyder også, at der ikke nødvendigvis findes svar på alt og værktøjer, der kan imødekomme alle behov. Her er tre forudsætninger for at komme godt i gang med biodiversitet i virksomheden.

n Strategisk prioritering af biodiversitet

Strategiske valg omkring biodiversitet kan styrkes gennem en strategi eller en handlingsplan, som går på tværs af forretningsområder og som direktionen er afsender på.

n

Intern kompetenceudvikling

Det er centralt, at ansatte i virksomheden har kompetencer til at forstå og bruge data i lokale beslutninger, f.eks. ifm. energistyring, miljøpåvirkning og optimering af råstofforbrug. Det gælder f.eks. for projektledere, byggepladsledere og indkøbsansvarlige, som skal kunne vurdere, hvordan valg af materialer og metoder påvirker biodiversitet samt tekniske designere, der skal kunne indarbejde biodiversitetshensyn i tegninger og modeller.

n Materialevalg på baggrund af data

Data om materialers biodiversitetspåvirkning bør være tilgængelig tidligt i en byggeproces og være en del af beslutningsgrundlaget for, hvad og hvordan der bygges. Det kræver tæt dialog m. bygherre, rådgiver og arkitekt.

Beskyttelse af biodiversitet starter ved skrivebordet

Hvordan kan man tage ansvar for biodiversitet uden at forlade kontoret? Nyt samarbejde i ConTech Lab viser, hvordan digitale værktøjer kan gøre det muligt at tage de første skridt mod bedre biodiversitet – direkte fra skrivebordet.

Af Jesper B.T. Henriksen

Itakt med stigende bevågenhed på biodiversitetskrisen og indfasning af krav til bæredygtighedsrapportering, vokser byggebranchens behov for at dokumentere og forbedre biodiversiteten på egne arealer. Men hvor starter man, når man hverken har biologer ansat eller adgang til specialiseret viden?

Det spørgsmål har ConTech Lab stillet – og et forslag er blevet til gennem et tværfagligt samarbejde mellem Gismap, Fælleshaven, Biocircular, Buus, idverde, Care4Nature og Deloitte. Her har man søgt at imødekomme byggevirk-

somhedernes behov i den tidlige fase af kortlægning af biodiversitet ved at kombinere offentlige data og machine learning og skabe overblik over udvalgte grønne områder og deres biodiversitetspotentiale.

“Vi udvikler ikke teknologi for teknologiens skyld,” forklarer Dan Skovgaard Jensen, innovationskonsulent hos ConTech Lab. “Formålet har været at forstå branchens reelle behov og undersøge, hvordan offentlig tilgængelige data og teknologier kan gøre biodiversitet til noget, flere relativt let kan arbejde med – ikke kun specialister.”

Fra felten til filen

Det handler ikke om at erstatte biologen i felten. Ønsket er at bruge teknologien til at fokusere indsatsen. Det her er et godt eksempel på, hvordan digitale værktøjer kan supplere og udbrede – ikke erstatte – faglig viden til glæde for hele branchen.

Anders Morten Christoffersen, COO Fælleshaven

Både i EU og på globalt plan er der indsatser i gang, der lægger op til en markant større opmærksomhed på biodiversitet i de kommende år. Det skaber behov for mere systematiske og digitale løsninger – netop som den prototype, der er kommet ud af ConTech Lab samarbejdet.

"Det kan være en udfordring at komme i gang med at registrere biodiversitet, især hvis metoderne er for komplekse eller fjerne fra den daglige praksis. I byggebranchen ser vi behov for digitale værktøjer, der gør det nemmere og mere tilgængeligt at arbejde med biodiversitet – særligt i den indledende fase– også for dem, der ikke har biologisk ekspertise," siger Dan Skovgaard Jensen.

Det skal være lettere at gøre det rigtige

Traditionelt har biodiversitetsarbejde været forbeholdt biologer. Men med stigende krav til bæredygtighedsdokumentation og en fælleseuropæisk biodiversitetsstrategi er der brug for at udvide kredsen af fagfolk, der kan screene områder, etablere overblik og prioritere biodiversitetsindsatser i de enkelte virksomheder.

Pionerprojektet har resulteret i et digitalt værktøj på prototypestadiet, der kan understøtte den indledende fase

Anders Morten Christoffersen, COO Fælleshaven

af registreringen (præregistreringen) og dokumentation af biodiversitet på udvalgte arealer.

”Værktøjet gør det muligt at analysere enhver dansk matrikel og skabe et solidt datagrundlag for videre arbejde med bynatur og biodiversitet. Analysen kombineres med offentlige artsdata fra arter.dk inden for en radius af 1 km samt data om beskyttet natur,” forklarer Laurids Sund, der er medstifter af Gismap – teknologivirksomheden, der er værter for værktøjet.

”Brugere kan også uploade egne feltregistrerede data – hvis de vurderer, at det er nødvendigt for casen at lave en feltregistrering,” tilføjer han.

Teknologi møder praksis

Et centralt element i projektet har været at bringe fagligheder sammen. Anlægsgartnere, ESG-specialister og tech-virksomheder har arbejdet side om side for at sikre, at værktøjet er både praktisk anvendeligt og teknisk robust.

Fælleseuropæisk biodiversitetsstrategi

EU’s biodiversitetsstrategi for 2030 er en central del af EU Green Deal.

Strategien blev fremlagt af EU-Kommissionen i maj 2020, og har som mål at vende tabet af biodiversitet i Europa og bidrage til en global aftale om naturbeskyttelse.

Hovedmål:

n Beskytte mindst 30 pct. af EU’s land- og havområder inden 2030 (heraf 10 pct. strengt beskyttet).

n Genoprette økosystemer og beskadigede naturområder, f.eks. ved at plante træer, genoprette vådområder, skove, græsarealer, floder mv.

n Reducere brugen og risikoen ved pesticider med 50 pct.

n Sikre, at EU-lande bidrager til netværket af beskyttede områder og til at forbinde dem.

”Værktøjet gør det muligt at analysere enhver dansk matrikel og skabe et solidt datagrundlag for videre arbejde med bynatur og biodiversitet. Analysen kombineres med offentlige artsdata fra arter.dk inden for en radius af 1 km samt data om beskyttet natur,” Laurids Sund, medstifter af Gismap

"Det kan være en udfordring at komme i gang med at registrere biodiversitet, især hvis metoderne er for komplekse eller fjerne fra den daglige praksis. I byggebranchen ser vi behov for digitale værktøjer, der gør det nemmere og mere tilgængeligt at arbejde med biodiversitet – særligt i den indledende fase–også for dem, der ikke har biologisk ekspertise," Dan Skovgaard Jensen, Innovationskonsulent i ConTech Lab

Foto Fælleshaven

Bygherrer kan hente både økonomiske og klimamæssige fordele ved at stille krav og engagere sig i affaldsdata. Ret beset er det ikke længere et valg, men en nødvendighed. Data og dokumentation er blevet et forretningsmæssigt fundament.

år bygninger bygges eller bliver renoveret, genereres store mængder affald. Ifølge Miljøstyrelsen udgør affaldsdannelsen ved renovering af boliger ca. 420 kg/m².

Af Jesper B.T. Henriksen

Det er et tal, der skal reduceres kraftigt. For at lykkes med dét, skal affald håndteres korrekt og byggeriets virksomheder skal sikre, at materialer genbruges eller genanvendes, hvor det er muligt. Det kræver bedre indblik i affaldsdata.

Udfordringer og løsninger med affaldsdata

En af de største udfordringer for bygherrer er at få indblik i, hvor materialerne havner, når de fjernes ifm. en renovering. Som Mayes Ali, teknologichef hos ConTech Lab, påpeger: "Når vi renoverer bygninger, skabes store mængder affald, men som det er i dag, mangler der gennemsigtighed i forhold til, hvor affaldet ender, og hvordan det bliver behandlet."

Uden den indsigt, kan bygherre hverken rapportere retvisende på affaldshåndtering eller forbedre brugen af ressourcer, uddyber Mayes Ali:

“Det er både økonomisk og klimamæssig sund fornuft at reducere affald og spild – og så er det i tråd med kommende lovgivning, at man får styr på affaldsdata.”

Det starter med en proaktiv bygherre

I et ConTech Lab pionerprojekt har man udviklet en ESG-skabelon specifikt for affaldsdata samt en række forslag til udbudskrav. Med skærpede bygherrekrav og bedre gennemsigtighed vil både bygherre, nedrivere og modtageanlæg ideelt kunne optimere arbejdet med affald og affaldsdata

En klar retning for håndtering af byggeaffald og ens-

Fremtidige krav og forventninger

I øjeblikket er der tre centrale udfordringer, når det kommer til udveksling af affaldsdata:

1) manglende krav fra bygherre om udveksling af såkaldte løbenumre mellem modtageanlæg og transportør. Uden løbenummer kan affald ikke spores.

2) Mangel på data gør dels, at sager ikke lukkes hos modtageanlæg og dels, at dokumentation af affaldshåndtering er mangelfuld/ikke-retvisende.

3) Hos modtageranlæg behandles alt ’blandet affald’ samlet, bygherrer kan således ikke få indsigt i, i hvilken grad de blandede affald ender i genanvendelse, forbrænding, deponi m.m.

For at minimere affald i byggebranchen og få styr på hvor vores affald ender, er det afgørende, at bygherrer får bedre redskaber til at indsamle relevante affaldsdata. Dette vil både hjælpe med at opfylde de lovmæssige krav, og også sikre gennemsigtighed i affaldshåndteringen og mere retvisende dokumentation

Standardiserede og digitale affaldsdata, er afgørende for vores CSRD-rapportering i Jeudan, men også afgørende for at kunne træffe strategiske beslutninger om cirkulær økonomi og sætte ambitiøse mål for recirkulering af vores byggeaffald

retning af data er ifølge Anna Bergman Sørensen, miljøchef hos Jeudan, vejen frem:

”Standardiserede og digitale affaldsdata, er afgørende for vores CSRD-rapportering i Jeudan, men også afgørende for at kunne træffe strategiske beslutninger om cirkulær økonomi og sætte ambitiøse mål for recirkulering af vores byggeaffald. Pionerprojektet har været en hjælp til at få mere digitaliserede data, der gør det lettere at stille krav til håndteringen og behandling af affaldet, både på byggepladsen og hos modtageren. I Jeudan vil vi gerne vide præcis hvor vores affald ender og hvordan det bliver behandlet, pionerprojektet har hjulpet os med at blive langt mere engagerede i affaldsværdikæden.”

Om projektet

"Affaldsdata ved renovering" er et ConTech Lab pionerprojekt gennemført i samarbejde med Jeudan, RGS Nordic, Ikano Bolig, Zupply, Solum, SWECO, Dakofa og JHH Entreprenør

Anna Bergman Sørensen, Miljøchef hos Jeudan

Foto Jeudan

Foto Jeudan

Miljø- og ressourcekortlæggere kan lette overgangen mod databaseret renovering

Ny bekendtgørelse om selektiv nedrivning og gradvist skærpede CO2-grænseværdier skaber efterspørgsel på videreuddannelse. Særligt rollen som miljø- og ressourcekortlægger er i høj kurs, og det kan blive en løftestang for branchens omstilling til cirkulært byggeri.

Af Jeanette Eskildsen

Renovering er en af de mest komplekse discipliner i byggeriet. Tvivl om materialernes kvalitet, bæreevne, holdbarhed og mulig skjult kemi medfører ofte, at selv gode materialer kasseres længe før de er udtjent. Men det skal snart være ovre. For i disse år uddannes fremtidens eksperter i miljø- og ressourcekortlægning. De lærer at kortlægge den eksisterende bygningsmasse og synliggøre de gode genbrugspotentialer.

”Førhen har man arbejdet mere erfaringsbaseret og foretaget subjektive og manuelle vurderinger at materialers genbrugspotentiale. Men alt tyder på, at vi i høj fart bevæger os mod, at de professionelle i byggeriet kommer til at gå meget mere datadrevet til værks, når de dokumenterer byggeprojektets tekniske, økonomiske, sociale og miljømæssige værdi,” fortæller Bo Riisbjerg Thomsen, der er programchef for bæredygtighed og byggeteknik i Molio Kurser.

Behovet for databaserede beslutninger

Alene det seneste år har næsten 150 gennemført uddan-

“De skærpede bæredygtighedskrav, som branchen oplever lige nu, forudsætter at der er data af høj kvalitet, som kan danne grundlag for beregninger og simuleringer, så vi kan træffe kompetente beslutninger i komplekse projekter,” Bo Riisbjerg Thomsen, programchef for bæredygtighed og byggeteknik i Molio Kurser

nelserne Bæredygtig Bygningsrenovering eller Miljø- og ressourcekoordinator hos Molio Kurser. Og det skyldes ifølge Bo Riisbjerg Thomsen, at man er på vej ind i en ny fase, hvor der foruden kompetencerne til at håndtere materialer, mursten og mørtel også er et presserende behov for folk, der kan sætte data i spil.

“De skærpede bæredygtighedskrav, som branchen oplever lige nu, forudsætter at der er data af høj kvalitet, som kan danne grundlag for beregninger og simuleringer, så vi kan træffe kompetente beslutninger i komplekse projekter. Det kræver, at vi opbygger kompetencer til at arbejde databaseret, når vi vurderer materialernes kvalitet, levetid og CO₂-aftryk,” siger han.

Stadig i begyndelsen

Hos Artelia oplever kompetencechef Emil Eriksen, at ressourcekortlægning i praksis stadig er på et tidligt stadie:

“Der mangler stadig meget, før vi kan aktivere et reelt cirkulært loop i byggeriet. Dataindhentningen i kortlægningsprocessen foregår fragmenteret, og vi mangler en

”De nye koordinatorer kan være med til at klæde resten af branchen på til at forstå det cirkulære potentiale i en bygning og bidrage til, at vi bevæger os hen imod en fælles metode og forståelse for, hvordan vi arbejder struktureret og databaseret med ressourcekortlægning,” Emil Eriksen, kompetencechef i Artelia

fælles struktur. Jeg ser fortsat kortlægning udført både i PowerPoint og Word. Det vidner om, at vi endnu mangler ét fælles værktøj, som vi alle bruger på tværs af branchen i et holdbart format.”

Emil Eriksen ser derfor positivt på, at flere og flere kan indtage den ressourcekoordinerende rolle. Han mener, de nye kompetencer folk tilegner sig i øjeblikket, bliver løftestang for, at cirkulære metoder bliver mere udbredt i branchen.

”De nye koordinatorer kan være med til at klæde resten af branchen på til at forstå det cirkulære potentiale i en bygning og bidrage til, at vi bevæger os hen imod en fælles metode og forståelse for, hvordan vi arbejder struktureret og databaseret med ressourcekortlægning – og på den baggrund træffer beslutninger, der skaber værdi,” mener Emil Eriksen.

61% af landets bygherrerne forventer at transformere og renovere mere i de kommende år (Bygherreforeningens Barometer 2024)

34% oplever manglende viden eller kompetencer i arbejdet med digitale og teknologiske løsninger (Byggeriets Modenhedsmåling 2025)

60% angiver, at de mangler bedre datagrundlag, dataudveksling eller digitale værktøjer til bæredygtighedsrapportering (42% af de 60% oplever, at de relevante data slet ikke er tilgængelige) (Byggeriets Modenhedsmåling 2025)

38% virksomheder vurderer, at de vil få svært ved at leve op til den nye CO2-grænseværdi i Bygningsreglementet, bl.a. grundet kompetencemangel. (Byggeriets Modenhedsmåling 2025)

Tak til vores partnere.

Vi ser frem til at fortsætte vores fælles mission om at øge bæredygtigheden og produktiviteten i byggeriet gennem brug af digitalisering og ny teknologi.

Vi tror på, at et stærkt samarbejde på tværs af hele byggeriet er vejen til en mere produktiv og bæredygtig fremtid. Tag fat i os, hvis du vil være en del af arbejdet.

Vil din virksomhed være med til at rykke branchen?

Ræk ud til os på info@contechlab.dk

contechlab.dk