

BYGGERI
ConTech Lab er byggebranchens fælles udviklingsplatform, hvor byggeriets virksomheder sammen kan udvikle og eksperimentere med nye måder at benytte data, digitalisering og teknologi. Målet er at skabe et mere bæredygtigt og produktivt byggeri.
Her deles viden og læring, så det kommer hele branchen til gode. ConTech Lab er et samarbejde mellem Realdania, Industriens Fond og Molio.
Udgivet af ConTech Lab – en del af Molio
Credit til Jerker Lessing
Stanford University
Christian Koch
Syddansk Universitet
Indhold
Introduktion
> Hvorfor undersøge modulært byggeri i Danmark?
> Industrielt byggeri og modulært byggeri
> Fokus på rumstore moduler 1/2
> Fokus på rumstore moduler 2/2
Fremstillings- og arbejdsproces
> Flyt konstruktionsarbejdet fra byggeplads til fabrik
> Eksempler på arbejdsflow på fabrikken
Tid og produktivitet
> Sparer man tid ved at bygge modulært frem for traditionelt?
> Produktivitet
> Proceskvalitet vs. kvalitetsproblemer
Potentialer
> Hvornår giver det mening at bygge modulært?
> Input fra workshops
Økonomi og forretningsmodeller
> Lønsomhed og økonomi
> Forretningsmodeller
> Teknologianvendelse
> Juridisk aftalegrundlag
Bæredygtighed
> Hvad betyder bæredygtighed?
> Modulært byggeri i forhold til CO 2 udledning
Kan modulbyggeri blive mainstream?
> Hvis vi skal bygge mere modulært i DK, hvad skal der så til? 1/2
> Hvis vi skal bygge mere modulært i DK, hvad skal der så til? 2/2
> Hvad skal man tage højde for ift. at etablere business casen?
Hvorfor undersøge modulært byggeri i
Danmark?
Modulært byggeri får øget opmærksomhed i den danske byggebranches søgen efter løsninger og byggemetoder, der kan gøre byggeriet mere effektivt og mere bæredygtigt. Ved at bygge med præfabrikerede moduler, der er produceret på fabrikker og derefter transporteret til byggepladsen, kan man forkorte byggetiden, kontrollere samt mindske mængden af affald og spild.
Meget tyder på, at miljøpåvirkningen kan reduceres, og prisen bliver mere overkommelig, når man bygger modulært sammenlignet med traditionelt byggeri.
Det er imidlertid ikke en byggemetode, der er velegnet til alle typer byggeri men i høj grad projekter, hvor der er brug for gentagelser, og hvor behovet for kundespecifikke tilpasninger er relativt småt.
I samspil med branchens virksomheder, en række forskere og eksperter har vi i researchprojektet om modulært byggeri søgt svar på nedenstående spørgsmål:
• Hvordan foregår byggeprocessen med modulært byggeri som metode?
• Hvornår giver det mening at bygge modulært?
• Hvilke spørgsmål skal man huske at stille i processen fra en idé til et byggeri og frem mod udførelsen (inden man sætter sig fast på en byggemetode)?
• Hvilke erfaringer har man allerede gjort med modulært byggeri i Danmark?
• Hvilke fordele, ulemper, udfordringer og potentialer er der ved at bygge modulært?

I denne scrapbook får du en smagsprøve på alt dét, researchprojektet har berørt. Med hjælp fra Jerker Lessing, der er professor og Ph.d. med speciale i industrialiseret byggeri, samler vi op på indsigter fra en række workshops i BLOXHUB i efteråret 2023 samt en konference om modulært byggeri i maj 2024. Vi berører temaer som: produktion, business case, forretningsmodeller, kvalitet, juridiske perspektiver samt rådgiverens og arkitektens rolle i det modulære byggeri.

Se også
Foruden denne scrapbook findes et digitalt overblik over modulvirksomheder samt et whitepaper udarbejdet af Christian Koch (professor Phd, Civil and Architectural Engineering, Syddansk Universitet), der stiller skarpt på svenske erfaringer med modulært træbyggeri.
Grafik: Vandkunsten
Industrielt byggeri og modulært byggeri

Industrielt byggeri
Industrielt byggeri er et begreb og en samlebetegnelse for en ledelses- og fremstillingsfilosofi, der har til formål at skabe effektive kvalitetsbyggerier gennem fokuseret indsats, stram kontrol, kontinuerlig læring og forbedring.
Inden for industrielt byggeri forholder man sig til flere forskellige underområder, der er gensidigt afhængige, herunder bl.a. digitalisering, præfabrikation, tekniske
systemer og nøje tilrettelagte processer.
Alle delområder er nødvendige for at kunne lykkes med industrielt byggeri.
Industrielt byggeri tager bl.a. inspiration fra produktionsfilosofien LEAN, som er udbredt i industrien med en gennemført supply chain management tankegang.
Industrielt byggeri dækker bl.a. 2D (paneler) og 3D byggeri (rumstore moduler)
Modulært byggeri
Modulært byggeri er én – men ikke den eneste - byggemetode inden for industrielt byggeri.
Valget af byggemetode afhænger af bygherres intentioner; hvad skal bygges? Hvilken funktion skal byggeriet have? Hvilken grad af fleksibilitet er der behov for i projektet? m.v.
Hvis store dele af projektet er udviklet forlods, så kan store dele også præfabrikeres.
Foto: Vandkunsten


Customer & market focus Planning and control of processes
Re-use of experience and measurements
INDUSTRIALIZED CONSTRUCTION
Continuous Improvements suounitnoC stnemevorpmI
systems
INDUSTRIELT BYGGERI KRÆVER STRATEGISKE VALG OG KONTINUITETSFORBEDRINGER AF OTTE HOVEDOMRÅDER.
“Industrialized construction is a thoroughly developed building process with a well-suited organization for efficient management, preparation and control of the included activities, flows, resources and results for which highly developed components are used in order to create maximum customer value.”
Jerker Lessing, adjunct professor Stanford University
Fokus på rumstore moduler 1/2
Modulært byggeri kendes som en underart af industrielt byggeri – også kaldet 3D volumetric construction på engelsk. Hvor traditionelt byggeri er præget af en projekt-tankegang, har man med den modulære byggemetode i højere grad en produkt-tankegang (McKinsey 2019).
I dette researchprojekt dækker modulært byggeri over en byggemetode, hvor rumstore moduler med bærende konstruktion i stål, beton eller træ produceres under tag, inden de transporteres til byggepladsen, hvor de samles til hele bygninger.
Graden af præfabrikation på modulerne varierer og produktionsformen, som også beskrives mere indgående i research-projektets whitepaper, ligger på et spektrum mellem ”at samle håndværkere under tag” og en stræben efter serieproduktion i storskala, understøttet af automatisering, digitalisering og integreret planlægning.
Projektet og denne scrapbook beskæftiger sig ikke med præfabrikerede planelementer men med modulært byggeri i 3D (rumstore moduler).







Fully serviced and finished room
Fully serviced and finished house
Pre-finished room
Pre-finished house
Kilde: McKinsey
Fokus på rumstore moduler 2/2
Modulmålsbegrænsninger
I udformning af modulsystem arbejder man under modulmålsbegrænsninger på ca. 4,0 x 5,0 x 13,0 (HxBxL m3) af hensyn til transport- og fabrikslogistik.
Under denne begrænsning kan man til gengæld arbejde med varierende modulsammensætning, gentagelsesgrader samt forskydninger, hvor statik har en særlig rolle.
Højdebegrænsning for træbyggeri
De nuværende højdebegrænsninger for præaccepterede løsninger er 12 meter svarende til 4-5 etager for modulløsninger i træ.
Højdebegrænsning afhænger navnlig af formål og konsekvensklasse.
Se Bygningsreglementet for detaljer.
Tekniske installationer
Modulbyggeri kan etableres med de fleste kendte opvarmningsformer og øvrige tekniske installationer. Den vigtigste forskel fra traditionelt byggeri er, at designvalg og valg af tekniske installationer træffes inden produktion.








Fremstillingsog arbejdsproces
Flyt konstruktionsarbejdet fra byggeplads til fabrik

“Undersøgelser viser at produktiviteten i sektoren kan øges med 15-20%. De tre vigtigste måder at gøre dette på er 1) At få etableret et bedre samarbejde mellem de forskellige faggrupper, 2) At der i højere grad indføres LEAN i byggesektoren, og 3) At der i højere grad bruges industrielt byggeri, hvor en større del af byggeriet produceres i moduler, inden det ankommer til byggepladsen.”
Claus Valsøe DME Group
“Graden af præfabrikation varierer meget på tværs af projekter og virksomheder. Det gode efterstræbelsesværdige eksempel er, når modulproducenter kan præfabrikere 85% af byggeriet. Det er set hos en enkelt svensk virksomhed indtil videre.”
Christian Koch SDU
Foto: DME group
BYGGEPLADS
PRODUKTIONSHALLEN
Fremstillings- og arbejdsproces
Modulproduktionen foregår bedst i permanente produktionsanlæg, men der findes også eksempler på midlertidige, flytbare fabrikker, der kan opstilles i nærheden af område, hvor byggeriet skal finde sted.

“Som modulproducent tager vi skridtet videre fra at være elementproducent til også at sætte elementer sammen til rumstore moduler, således vi også kan udføre indvendige apteringsarbejder. Vi vil gerne gøre mest muligt færdigt fra fabrik, inden vi transporterer modulerne videre til byggepladsen. Vi monterer f.eks. køkken, vinduer, gulve mv. inden modulet forlader fabrikken.”
Mads Seneca Simonsen Scandibyg
Eksempler på arbejdsflow
på fabrikken




Foto: Vandkunsten

Tid og produktivitet
Sparer man tid ved at bygge modulært frem for traditionelt?
Samarbejdet i byggeriets værdikæde, som vi kender det, skal omtænkes ved modulært byggeri. Det nye producentled, som står for størsteparten af fremstillingen, medfører en ændret rollefordeling i forhold til arkitekt og rådgiver. Hvis producentledet skal være rentabelt, og prisen for byggeriet overkommelig, må store dele af design og fremstilling
indledningsvist baseres på producentens præmisser.
Planlægning og samarbejde i modulært byggeri følger ikke den traditionelle opskrift. Parterne i værdikæden får nogle andre roller, og mange beslutninger skal træffes tidligt i design- og projekteringsfasen.
Bygherrer, arkitekter og producenter skal samskabe et grundkoncept for
byggeriet, der udvikles ud fra kundebehov og kan forbedres over tid.
Ifølge en undersøgelse fra McKinsey (2019) kan off-site modulbyggeri levere mellem 20-50% tidsbesparelse på sitet sammenlignet med traditionelt byggeri.

SITE BUILT CONSTRUCTION
MODULAR CONSTRUCTION
DESIGN ENGINEERING PERMITS & APPROVALS SITE DEVELOPMENT & FOUNDATIONS
Kilde: offsiteconstructionnetwork.com
Simultaneous site development and building construction at the plant reduces schedule by 30% to 50% DESIGN ENGINEERING PERMITS & APPROVALS SITE DEVELOPMENT & FOUNDATIONS
TIME SAVINGS
Produktivitet
Når man sammenligner industrielt modulbyggeri med traditionelt byggeri i Sverige, er det en tommelfingerregel, at traditionelt byggeri har flere omkostninger per bygget kvadratmeter både i gennemsnit og på variationen ift. modulbyggeri. Dog findes eksempler på industrielt modulbyggeri, som er dyrere end gennemsnittet af andet byggeri. Noget der kan forklares med brug af bedre og dyrere materialer, beliggenhed og ændret forretningsmodel. Af andre steder, hvor den modulære metode adskiller sig markant fra den traditionelle er ved muligheden for parallel byggetid og logistikken, som begrænses markant ved modulbyggeri.
Gennemløbstiden for modulære projekter er i gennemsnit 3,3 måneder kortere end konventionelle tilsvarende byggeprojekter.
Mellem 2014 og 2020 steg arbejdsproduktiviteten med 20% for modulære byggefirmaer i Sverige,
og byggeomkostningerne er faldet med 16% for modulære projekter fra 2014 til 2020. I samme periode havde konventionelle byggeprojekter en omkostningsstigning på 20% (Jimenez & Stehn, 2023).
Produktiviteten er generelt i udvikling for både traditionelt og modulært byggeri, men sammenlignet med andre brancher udvikler produktivitet i byggebranchen sig langsomt. Én forklaring er det stærke projektfokus – og én måde at øge produktiviteten vil være at øge produktfokus. Med modulproduktion under tag kan producenterne lægge kræfter i at finde frem til et byggekoncept, der kan strømlines og optimeres og derefter gentages i mange forskellige projekter – dén type produktfokus vil kunne skubbe markant til produktiviteten.
“Industrielt, modulært byggeri kan potentielt imødegå mangel på håndværksmæssig uddannet arbejdskraft, fordi industriproduktion kan forenkle og automatisere fremstillingsprocesserne, så der i højere grad kan anvendes ufaglært arbejdskraft. Det vil lede til mere hensigtsmæssig brug af faglærtes kompetencer.”
“Gevinsten skal hentes ved en strømlinet produktionsproces gennem planlægning, styring og logistik som i industrien eller i supermarkedernes detailhandel. Gentagelse af de samme processer vil fremme læring og erfaring samt gøre det muligt at bygge hurtigere og med færre fejl.
Med modulært byggeri bliver det lettere at måle på de enkelte produktionsprocesser og tilpasse dem, så man skaber de bedste forudsætninger for, at produktionen altid kører i takt. ”
Annelise
Hansen ConTech Lab
“Ved at flytte en del af byggepladsen til en ekstern produktionsfacilitet, opnår man åbenlyse fordele ved mindre behov for lokal bygge- og oplagsplads, kortere byggetid samt minimering af støj, støv og tunge transporter, hvilket er en stor fordel for beboerne i lokalområdet.”
Jess Juul Nicolaisen HusCompagniet
Christian Laustsen Lektor, KEA

Foto: Vandkunsten
Proceskvalitet vs. kvalitetsproblemer

“Ved at flytte størstedelen af produktionen til moderne fabrikker, frem for forskellige byggepladser, vil det være muligt i højere grad at styre og kontrollere byggeprocessen.
Dette vil igen fremme kvalitet og hurtighed. Det betyder ikke, at der produceres uden fejl, men at produktionen i højere grad kan kontrolleres”
Simon Hasbøg BM Byggeindustri
Foto: Vandkunsten
Ifølge Christian Koch (professor Phd, Syddansk Universitet) og hans research af det svenske marked for modulært træbyggeri har de svenske modulproducenter en markant bedre proceskvalitet, mens andet byggeri i Sverige og Danmark har kvalitetsproblemer.
“Kvalitet bliver kun et større konkurrenceparameter, og man må formode, at dokumentation af kvalitetsperformance hos modulproducenterne bliver mere transparent og tilgængelig i den nærmest fremtid.”
Dokumentation for antagelsen om bedre kvalitet af industrielt træbyggeri er begrænset, men det må antages at strømlinet produktion i en fabrik kan opnå markant bedre kvalitet end opførelse på byggepladsen. Det skyldes bl.a. et stabilt, kontrolleret arbejdsmiljø, der ikke påvirkes af vind og vejr. Samt de gode forudsætninger for at optimere arbejdsmiljø og øge sikkerheden i produktionen kontinuerligt.
“Vi bygger for meget forkert - 10% af byggeriet går til spilde pga fejl. Det er virkelig meget, når sektoren er så stor.”
Peter Fangel Realdania By og Byg
“Vi udvikler på koncepter fra projekt til projekt, og det er drønvigtigt at vores erfaringer tages med videre, så vi hele tiden bliver bedre.”
Michael Eldor Birk Sophienberg
“Det er vigtigt at håndtere vandet, både når man bygger, og når man bruger bygningen. Modulproduktion i et kontrolleret miljø har nogle fordele, men de projekterede detaljer skal også forhindre vandskader i driftsfasen.”
Peder Fynholm Byggeskadefonden
Christian Koch SDU

Potentialer

Hvornår giver det mening at bygge modulært?
> Lean construction
Reduktion af spild og fejl
Proces kontrol
Med den modulære byggemetode, hvor byggeriet er kommet på en kontrolleret formel, er der gode muligheder for at ramme inden for de pris-principper, der sættes i offentlige udbud. Men det er kun en god forretning at bygge modulært, hvis det projekt, man har i tankerne, kan passe ind i de rammer, som den modulære byggemetoder nødvendigvis må sætte. Som bygherre må man således have for øje, hvilke projekter, der egner sig til hvilken metode.
» Almene familie- og alene boliger og rækkehuse
» Ungdomsboliger
» Genhusningsboliger
» Almene lejeboliger
» Boligforeninger
» Daginstitutioner og plejehjem > Fordele ifm. design for adskillelse når man kender materialerne så præcist
> ESG og Social bæredygtighed (arbejdsmiljø & kønsfordeling)
Input fra workshops
>
Det giver især mening, når mange ens boliger skal etableres
> Nemmere adgang til materialer (og produktdata) > Lettere adgang til arbejdskraft (ufaglærte i spil)
“I det almennyttige kan man lade de økonomiske besparelser komme huslejen til gode - det gør en stor forskel i det almene og kan måske hjælpe til, at der er lidt mere diversitet i, hvem der kan blive i byen.”
Jan Albrechtsen Vandkunsten

Økonomi og forretningsmodeller

Foto: Chris Adam
Lønsomhed og økonomi
I tråd med de store potentialer for øget produktivitet ligger også en række spørgsmål om økonomi og lønsomhed – hvornår kan det betale sig at bygge modulært?
Ifølge McKinsey kan off-site produktionen ved den modulære byggemetode skære store dele af udgifterne til arbejdskraft:
”On site assembly of modules requires a lower-skilled and hence lower-cost labor force. And one manufacturer estimates that 25% of time onsite is spent creating value, while 75% of time spent offsite creates value. Overall, we would expect transitioning to offsite manufacturing to reduce the labor costs on a project by up to 25%.
” McKinsey 2019
Hertil kommer besparelser ift. det mindskede materialeforbrug m.m. Men selvom det på lang sigt kan give store besparelser at bygge modulært, kræver det også en investering på den korte bane. ”Det tager tid at forandre indkøbsmønstre hos bygherrer og andre kunder.
De initiale investeringer kan formentlig først hentes hjem over en årrække. Det er snarere risikovillige langsigtede investorer end kendte brancheaktører, som kan gøre en afgørende forskel for, om markedet for modulært byggeri i Danmark kan vækste” skriver Christian Koch i sit whitepaper om svenske træmodul-producenter.
“Det er vigtigt at forhindre skader og bygge sikkert og holdbart fra starten. Det koster også på CO2-regnskabet at skulle bygge tingene flere gange.”
Peder Fynholm Byggeskadefonden
“Behovet for finansiering til projekterne er markant kortere, så du kan med de samme penge, som du ville have brugt på traditionelt byggeri, gennemføre flere projekter ad gangen. Forestil dig, du kun har brug for at låne en byggefinansiering med renter i 1 år frem for 2-3 år.”
Abdel Ittaouil Ittaouil Modular
“Vi erfarede tidligt i processen, at vi fik behov for et modulært byggesystem. Ud over, at vi kan bygge mere CO2 venligt, kan vi også bygge mere sikkert. Det er forventet, at der er forudsigelighed og lavere omkostninger ved denne byggemetode.”

Michael Eldor Birk Sophienberg
Foto: Chris Adam
Forretningsmodeller
Forskellen mellem den modulære byggemetode og andre byggemetoder ligger primært i design/ projektering, produktions- og montageprocesserne, mens forsyningskæde og drift minder mere om hinanden. Inden for design og projektering findes der flere variationer af forretningsmodeller.
I Sverige har producenter af træbaseret modulbyggeri en markedsandel på 20% af det samlede boligbyggeri. En af de førende svenske træmodulproducenter, BoKlok, arbejder med et stærkt standardiseret produkt, med tilhørende produktionsflow, som er tæt integreret med projektudvikling.
Deres produkt er mere standardiseret og prisbilligt –men i nogle projekter sælger de bygninger med en anden ”dressing” – altså overfladiske tilpasninger, der kræver supplerende konfigurering. En anden af de førende svenske træmodulproducenter, Lindbäcks, har en mere fleksibel forretningsmodel og produktionstilgang, som er i stand til at svare på enkeltkunders efterspørgsel.
“Den måde vi designer boliger på nu er ikke nødvendigvis langt fra at passe til et modulært koncept. Mange rum har samme mål, og det er bestemt ikke alt, der er så unikt, som mange måske går og tror.”
Jerker Lessing Adjunct professor Stanford University
Input fra workshops
> Kunsten er, at man med samme grundopbygning kan skabe variation i forskellige bebyggelser
“Industrialisering og automatisering skærper krav til værdikæden - både kunder, leverandører, rådgivere m.fl. Når man bygger industrielt, skal beslutninger træffes tidligere end traditionelt byggeri. Standard konstruktionsopbygninger skal indarbejdes i projektmaterialet og varer skal leveres fejlfri med små tolerancer, for at muliggøre industrialisering.”
Mads Seneca Simonsen Scandibyg
“For mig er modulbyggeri én af mange måder at bygge på. Som med alt andet kræver det indsats fra arkitektens side, og jeg bliver nervøs, når nogen siger, at arkitekten skal være facadedekoratør. Arkitekten skal i spil fra start og være med til at sikre livskvalitet og boligkvalitet. Det kræver intenst samarbejde - og gensidig respekt for hinandens fagligheder.”
Jan Albrechtsen Vandkunsten
NORMS AND STANDARDS
DESIGN ENTRY POINT FOR CUSTOMISATION
GENERIC PRODUCT STRUCTURE
STANDARDIZED BUILDING SYSTEM
STANDARDIZED PRODUCTS
ENGINEER TO ORDER
MODIFY TO ORDER CONFIGURE TO ORDER
Figur: Jerker Lessing
Teknologianvendelse
“Sammenligner man industrielt modulært træbyggeri og andet byggeri ift. brugen af teknologi, ligger den primære forskel i design og projekteringen af byggerierne samt produktions- og montageprocesserne. Brugen af teknologi i forsyningskæder og drift minder mere om hinanden i de to typer byggerier.”
Christian Koch Professor Phd

Syddansk Universitet
Input fra workshops
> Stort potentiale for at udnytte fordele ved automatisering og teknologi –herunder robotteknologi > Let at indtænke & implementere (smart) teknologi fra start

Juridisk aftalegrundlag
Parterne skal sikre sig at aftalegrundlaget afspejler de aktuelle forhold, og tager hensyn til bl.a. de konkrete ydelser, parterne og ”opskriften” til parternes samarbejde, roller og ansvar omkring kontraktens opfyldelse, herunder håndtering af uforudsete problemstillinger, tvister mv.
Da moduler bestilles forud og produceres målrettet et konkret byggeri, vil der være behov for forudbetaling til entreprenør og leverandør – bygherre kan og bør kræve sikkerhed for kontraktmæssig levering svarende til den krævede betaling (bankgaranti).
Med modulært byggeri vil der være behov for tilpasninger på pladsen – dette er et kendt behov, som bør prissættes på forhånd. Grundet fastlagte produktionsslots og begrænsede muligheder for at indhente forsinkelser, er der forsinkelsespotentiale ved modulært byggeri, som man må være opmærksom på, når man indgår aftale. Desuden må man være opmærksom på spørgsmål som nedenstående ifm. udarbejdelse af et aftalegrundlag.
• Hvem producerer hvad?
• Hvem har ansvar for hvad?
• Hvad er den rådgivende ingeniørs og arkitektens rolle og ansvar?
• Skal entreprenøren være med fra start eller ”samle” allerede produceret byggeri?
• Er producenten/leverandøren med både off-site og on-site? Hvem har ansvar og erstatningspligt?
• Hvem har pligten til at afhjælpe eventuelle mangler? Og hvem har kompetencerne hertil?
• Hvad er konsekvenserne ved forsinkelser hhv. on-site og off-site?
• Indeholder leverancen uafprøvede metoder og materialer? Og er der risici forbundet hermed? I så fald skal bygherre oplyses skriftligt herom.
• Er moduler produceret i udlandet? I så fald skal der tages højde for lovgivning i flere lande. F.eks. VOB-B (Vergabe- und Vertragsordnung für Bauleistungen), i Tyskland; JCT-kontrakter, i Storbrittannien – samt evt. INCOTERMS
• Hvad er aftalerne ift. commissioning, overdragelse, 1-års og 5-års gennemgang?

Se også
AB 18 regler for aftalegrundlag: byggerietsregler.dk/regler/ab18/

Grafik: Vandkunsten


Bæredygtighed
Hvad betyder bæredygtighed?
Bæredygtighed er et bredt begreb med mange underemner. Undervejs i researchprojektet har vi identificeret flere måder, hvor det modulære byggeri kan imødekomme efterspørgslen på mere bæredygtighed i byggeriet.
Ift. økonomisk bæredygtighed, er der parametre som overkommelig pris, hurtig etablering, hurtigere indflytning.
Ift. miljømæssig bæredygtighed, peger flere studier på, at modulproducenter rammer en lavere miljøbelastning end man kan med traditionelt byggeri. Desuden kan det være lettere at gøre brug af mere bæredygtige materialer i den kontrollerede produktion.
Ift. social bæredygtighed, hørte vi undervejs på workshops en række argumenter for, at modulbyggeri skaber bedre arbejdsforhold, bedre sikkerhed på arbejdspladsen og ligestilling mellem kønnene i forhold til traditionelt byggeri.
Traditionelt byggeri og de tilhørende byggepladser er i øjeblikket kendetegnet ved stort spild af materialer. Med kontrolleret, industriel produktion under tag har man ikke samme problematik. F.eks. vil der være en tendens til meget identisk afskær, hvilket kan muliggøre produktion af upcyclede emner heraf eller direkte genanvendelse.
Industriel produktion giver bedre rammer og betingelser for affaldssortering, og man slipper for, at materialerne ødelægges af at være opbevaret udendørs på en byggeplads.
Input fra workshops
Det er vigtigt, når vi åbner for bæredygtighedssnakken – at man også er bevidst om materialesourcing i det modulære byggeri. Hvor langt væk er materialerne fra
fabrikken?
”Industrielt modulært træbyggeri har en fordel ift. traditionelt byggeri, da det kan være lettere at implementere bæredygtighedsfremmende teknologi på fabrikkerne, men potentialet er langt fra udnyttet endnu. Det er muligt at bygge endnu mere bæredygtigt med anvendelse af nye materialer og metoder.”
”Vi stiller krav til, at vores byggerier kan skilles ad, så det er muligt at genbruge det. I forhold til rent faktisk at genbruge gamle elementer mangler der både udbud og efterspørgsel. Det er måske en hønen-eller-ægget diskussion. Der er forskning og gode testprojekter i gang, men jeg glæder mig til, at der er et bredere commitment i forhold til cirkularitet.”
Kasper Guldager Home.Earth Bæredygtighed
”Ud over at træ er verdens mest bæredygtige byggemateriale, da træ lagrer CO2 under sin opvækst, har byggeri med præfabrikerede moduler eller elementer i træ den fordel, at de bliver produceret under kontrollerede forhold i tørre fabrikshaller, hvilket minimerer behovet for udtørring og skaber et godt indeklima fra dag ét. Herudover er der på fabrikkerne en meget bedre affaldssortering.”
Jess Juul Nicolaisen HusCompagniet
Christian Koch Professor Phd, Syddansk universitet
Modulært byggeri i forhold til CO2 udledning

“Fra juli 2025 skærpes grænseværdierne for CO2-udledningen i byggeriet, og LCA-systemgrænsen udvides til også at indebære byggeprocessen. Det betyder, at næste skridt er at minimere energiforbruget, materialespildet og transporten på byggepladsen. Her er der betydelige CO2-besparelser at opnå.”
Foto: Vandkunsten
Troels Frey Andersen Realdania By & Byg
Grafen viser, hvordan CO2udledningen forventeligt vil se ud for henholdsvis: Et almindelig etagehus i beton og mursten, almindeligt træetagehus med fladelementer og et modulbygget træetagehus.
Den lyserøde del dækker over energiforbruget i driftsperioden af bygningen, el og varmeforbrug. Fra næste år vil dette tal blive

reduceret kraftigt, da en opdateret emissionsfaktorfremskrivning træder i kraft. Det betyder, at for fjernvarmeejendomme vil CO2udledninen blive reduceret op til 80% over en 50-årig periode. Hvorfor det i stigende grad er vigtigt at fokusere endnu mere på materialer og byggeprocessen.
Den grønne del er CO2-udledningen forbundet med opførelse af huset.
Dvs. transport til og på byggepladsen, energiforbruget på byggepladsen og spild på byggepladsen.
Den blå del af søjlen dækker over CO2-udledningen fra materialerne i huset både i produktion og bortskaffelse af disse.
Kilde: Realdania By og Byg
Kan modulbyggeri blive mainstream?





Grafik: Vandkunsten
Hvis vi skal bygge mere modulært i DK, hvad skal der så til?
De danske byggetraditioner samt manglende kendskab hos kunderne vurderes som værende de største barrierer for, at det ikke er mere udbredt at bygge industrielt (herunder også modulært) i Danmark (IDA 2014).
Bygherrerne skal være villige til at udforske nye principper, metoder og materialer.
Ønsket om arkitektonisk fleksibilitet kan være en barriere. Det er vigtigt, at arkitekter engagerer sig i modulproduktionen og designforudsætningerne, så de ved, i hvilke projekter modulært byggeri som byggemetode vil skabe fordele for dem og deres kunder.
Der en udbredt forståelse af, at modulært byggeri giver store begrænsninger i designmuligheder. Det er vigtigt at få de gode eksempler frem i lyset.
Vi har ikke open source adgang til modeller inden for det modulære byggeri - fabrikkerne holder på deres byggesystemer og betragter dem som forretningshemmeligheder, derfor bliver det et sejt træk, før det for alvor kan vinde indpas i Danmark.
> Designfasen ændres - ny måde at planlægge og samarbejde > Ønske om at bygge anderledes - og med andre materialer
Flere referencebyggerier og flere gode historier > Dansk byggeskik (Favoriserer beton og sten)
Input fra workshops > Finansieringpensionskasser og banker kender ikke værdi og proces > Bankfinansiering v. køb hos udenlandske producenter kræver forudbetaling
Hvis vi skal bygge mere modulært i DK, hvad skal
der så til?
Selvom modulært byggeri kan forbedre produktiviteten ift. traditionelt byggeri, er det stadig komplekst og tager tid at udvikle en forsyningskæde og en produktion. Dette især for iværksættere, der ønsker at etablere fabrikker og skabe helt nye byggesystemer og koncepter.
Modulært byggeri som byggemetode kræver nye eller reviderede forretningsmodeller og strategier, hvor specialisering er afgørende. Det er vigtigt at basere forretningen på kundebehov som udgangspunkt for visionen. Derefter skal man afbalancere investeringer, som så tilpasses markedssegmenter for at integrere produkt- og produktionssystemer.
DER ER BEHOV FOR NYE UDBUDSFORMER ELLER LIGNENDE
DER ER BEHOV FOR NY REGULERING
DER ER BEHOV FOR NY FORSKNING OG UDVIKLING
HELT ENIG
HELT UENIG
“Hvis man skal kaste sig ud i modulbyggeri, skal man være åben for, at det faktisk kan være en god idé - og ikke lade sig binde af sine fordomme om småkasse-byggeri.”
Konference Modulært Byggeri 2024

Hvis det skal lykkes, mangler branchen bl.a. viden om transport-delen ift. LCA og materialevalg.
A4 og A5 (transport-delen af LCA) er underbelyst. Det er enormt svært at komme med retvisende data for transport på nuværende tidspunkt
Er det lettere med genbrug, når modulerne er fleksible og flytbare?
Er det lettere at gå i gang med at anvende alternative materialer? (biobaserede f.eks.)
Kan modulbyggeri blive mainstream?

“Så længe modulbyggeri ikke er i skala, bliver det aldrig rigtig godt. Det er vigtigt at få volumen på for at gøre det til et mere sikkert valg – og der mangler lidt før branchen når dertil.”
Kasper Guldager, Home.Earth Konference Modulært Byggeri 2024
Peter Fangel, Realdania By og Byg
Foto: Chris Adam
Hvad skal man tage højde for ift. at etablere business casen?

”Rå” økonomi
• Anskaffelsesomkostninger
• Driftsomkostninger
• Transportomkostninger
• Finansiering – downpayment og lånerente
• Evt. Importtold på moduler/materialer
• Se også anbefaling 13 fra Byggeriets Handletank for Bæredygtighed om ny beregningsfaktor for realkredit-finansiering
Foto: Vandkunsten
Godkendelser og
bæredygtighedsrapportering
• Bygningsreglementet
• LCA inkl. A4 og A5
• Arbejdsmiljø / Sikkerhed
• Godkendelser og
bæredygtighedscertificeringer
Samarbejdspartnere
• Arkitekt, Rådgiver, Fabrik, Logistik, Entreprenør og underentreprenør skal være enige om konceptet
Kan modulbyggeri blive mainstream?
Funktionalitet
• Modulmålsbegrænsninger
• Begrænsning i byggehøjde
• Behov for fleksibilitet i design og brug?
Kvalitet og tid
• Produktionstid
• Leveringstid
• Montagetid inkl. tilpasninger
• Kvalitet og garantier
Aftalegrundlag
• Aftale tilpasses aktuelle forhold pga. indholdet af industriel produktion
Anvendelse
• Passer byggeriets formål og anvendelse til at blive bygget modulært? (Hotel, almennyttig bolig, studiebolig, plejehjem etc.)
Tak til facilitatorer og oplægsholdere på
workshops i efteråret 2023
Jerker Lessing
Simon Hasbøg
Magnus Reffs Kramhøft
Nicolaus Falk-Scheibel
Troels Frey
Claus Valsøe
Kristian Bork
Konsulent, Ph.d. og adjungeret professor, Stanford University
Medejer og salgschef i BM Byggeindustri A/S
Ph.d. stud, Lead Design Architect Det Kongelige Akademi, CINARK og Henning Larsen
Ph.d. og advokat, Advokatfirmaet Poul Schmith, Kammeradvokaten
Cand. polyt og Diplomingeniør fra DTU, DNGB-konsulent, LCA-specialist i Realdania By & Byg
Projektudvikler, DME Group
Innovation Manager, WE BUILD DENMARK
Tak til oplægsholdere på konference i maj 2024
Peter Fangel
Michael Eldor Birk
Jan Albrechtsen
Peder Fynholm
Mads Seneca Simonsen
Kasper Guldager Jensen
Projektchef i Realdania By og Byg
Direktør for byggeri i Sophienberg Gruppen A/S
Arkitekt MAA og partner i Tegnestuen Vandkunsten
Teknisk chef i Byggeskadefonden
Udviklingschef i Scandibyg
Medstifter af Home.Earth
Stehn, L., & Jimenez, A. (2023). Industrialized house building productivity growth. Construction Innovation.
BuildingGreen, Inc. (2018). Design for Modular Construction. Guide, The American Insitute of Architects, National Insitute of Building Sciences.
offsiteconstructionnetwork.com
IDA (2014) Produktivitet i byggeriet
McKinsey (2019) Modular Construction: From projects to products
Læs også
ConTech Labs digitale oversigt over modulleverandører og fabrikanter her: Modulært byggeri (molio.dk)
Whitepaper ”Industrielt, modulært etagebyggeri i bæredygtighedsperspektiv – hvad kan Danmark lære af svenske erfaringer med modulbyggeri i træ?”: Whitepaper
Realdania By & Byg undersøger, om maksimal anvendelse af præfabrikerede moduler kan mindske fejl og nedbringe ressourceforbrug i nybyggeri: Mini CO2 Etagehus PRÆFAB