Industrielt, modulært etagebyggeri i bæredygtighedsperspektiv

Industrielt, modulært etagebyggeri i bæredygtighedsperspektiv Hvad kan Danmark lære af svenske erfaringer med modulbyggeri i træ?

1

Udarbejdet af Christian Koch, Professor Phd, Civil and Architectural Engineering, Syddansk Universitet for ConTech Lab - en del af Molio.

ConTech Lab er et samarbejde mellem Molio, Industriens Fond og Realdania.

22

Indholdsfortegnelse 01.

Executive Summary .................................................................................. 4

02.

Indledning og problemstilling .................................................................. 6

03.

Baggrund ................................................................................................... 10

04.

Den svenske træindustri .......................................................................... 12

05.

Analyse af svenske erfaringer ................................................................. 28

06.

Sammenligning af modulært byggeri og andet byggeri ........................ 34

07.

Konklusion ................................................................................................. 70

08.

Anbefalinger .............................................................................................. 72

09.

Referencer................................................................................................... 76

10.

Begrebsforklaringer .................................................................................. 79

3

01. Executive Summary

01. Excecutive Summary

01

Executive Summary Svensk modulær træindustri har gennemløbet en betydelig udvikling. I 2020 nåede man en markedsandel på 20% af boligbyggeriet med mere end 100 producenter. I Danmark har en række virksomheder etableret sig og lykkedes med byggemetoden. Den er imidlertid ikke nær så udbredt i Danmark sammenlignet med Sverige, og man må undre sig over hvorfor.

Whitepaperet gennemfører seks sammenligninger mellem de Industrielle Træmodulproducenter (IMTP)* og andet byggeri**. Industriel modulær træmodulproduktion forstås som samling af produktion under tag, præfabrikation, fokus på gentagelse og på kundespecifik tilpasning. Andet byggeri dækker over almindeligt byggeri af varierende karakter.

Svensk træindustri har en lang historie, og træproduktion er en integreret del af svensk erhvervsliv. Det har haft stor betydning for den modulære etageejendomsproduktions fremgang. Whitepaperet undersøger den svenske industrielle modulære boligproduktions succes og forsøger at udlede, hvilke erfaringer og anbefalinger der kan overføres til Danmark.

Byggeri i Danmark og Sverige er karakteriseret ved mange delmarkeder, store variationer i materialepriser, forskellige teknologier. Derfor er sammenligningen en vanskelig øvelse. Begge industrigrupper udvikler sig, der er store variationer indenfor begge grupper og analysen laves i en kontekst af krise.

IMTP (De industrielle træmodulproducenter) er overordnet opdelt i to grupper: de avancerede og de mere traditionelle. Sidstnævnte kan i korthed karakteriseres ved at have samlet industrisnedkerier og bygningshåndværk under tag. De avancerede har et meget bredere sæt karakteristiske aktiviteter, som er hovedfokus i sammenligningerne.

Andet byggeri. Byggeri i Danmark og Sverige er karakteriseret ved mange delmarkeder, store variationer i materialepriser og forskellige teknologier både i produkt og udførselsprocessen (Koch et al. 2020). ”Andet byggeri” har en varieret karakter, hvor en gennemsnitsbetragtning har begrænset værdi og skal suppleres med en håndtering af den store variation.

4

Produktivitet er i udvikling i begge grupper.

Andet byggeri er dyrere per bygget kvadratmeter både i gennemsnit og på variationen, men der findes også industrielt modulbyggeri, som er dyrere end gennemsnittet af andet byggeri.

Noget der kan forklares med brug af materialer af høj kvalitet og en attraktiv lokalitet.

Lønsomheden er ikke imponerende. De industrielle producenter er ramt af boligkrisen i Sverige. Kun enkelte kan udnytte deres koncernindplacering i træindustrien. IMTP afskediger medarbejdere og reducerer produktionen, som det også er tilfældet i andet byggeri.

Kvalitet IMTP deler ikke hårde data om deres kvalitets-performance, men de industrielle producenter har en markant bedre proceskvalitet, mens andet byggeri i Sverige og Danmark har kroniske kvalitetsproblemer. Hertil kommer, at organisation og ledelse af arbejdet på en fabrik bør kunne lede til markant bedre koordination mellem opgaverne, hvilket er en vigtig forudsætning for at reducere mængden af kvalitetsproblemer.

Teknologisk ligger IMTP indenfor et spektrum mellem håndværksbaseret og medium-automatiseret, dvs. delvis digitaliseret produktion med maskiner og enkelte robotter. Der findes digitale systemer, der sammenknytter projektering og produktion og kan bygge på produktkonfiguration ud fra en generisk produktmodel.

Men det er få virksomheder, der i dag udnytter den tilgængelige teknologi.

Forretningsmodellen for IMTP kan indeholde andre træ-industrielle aktiviteter. Krisen har betydet at tidligere store investeringer i IMTP er afløst af reaktive kortsigtede nedskæringer.

Ligheden med andet byggeri bliver dermed større.

Bæredygtighed forbedres kun langsomt både i byggeriet i DK og SE generelt og i modulært industrielt træbyggeri. Træs evne til at optage kuldioxid er ikke fuldt ud indregnet i svensk lovgivning. Dette giver ellers træbyggeri et stort forspring på bæredygtighed. Forståelsen af bæredygtighed flytter sig og byggevirksomhederne er sjældent foran udviklingen. Svenske IMTP er ikke automatisk andet byggeri overlegent.

Whitepaperet understreger, at set over et længere tidsperspektiv er det lykkedes at bygge en forretning op i Sverige, som leverer træbyggerier.

Desuden understreger whitepaperet, at at byggebranchens markedssituation er volatil, og at der derfor også afhænger af timing - om man kan lykkes med at udbrede modulært træbyggeri.

Det kan være nødvendigt at vente med egentlig modulært produktion i Danmark til bygherrerne igen har fået bedre finansielle vilkår, og bæredygtighedsdagsordenen kan være dét, der får flere bygherrer til at skabe det nødvendige marked.

5

02. Indledning og problemstilling

02. Indledning og problemstilling

02

Indledning og problemstilling Modulært byggeri er set med danske øjne en innovativ konstruktionsmetode, hvor bygningen fremstilles som præfabrikerede moduler i en fabrik, før de transporteres til byggepladsen og samles.

Denne tilgang siges at kunne muliggøre hurtigere byggeprocesser, mindre materialeforbrug og -spild, og ofte højere byggekvalitet, da elementerne produceres under kontrollerede forhold. Modulært byggeri forventes også at understøtte bæredygtighed gennem effektiv brug af ressourcer og energi.

I perioden 1994 til 2015 blev der bygget omkring 11.000 lejligheder i cirka 190 byggeprojekter i fleretages træbygninger i Sverige (Svensk Trä 2023). I samme periode er der cirka bygget 1000 lejligheder i Danmark, typisk i maks. to etager. Fra 2015-2020 oplevede IMTP en markant øgning af byggerierne af etageejendomme i træ, mens 2021-2023 har været præget af boligkrisen i Sverige.

Der findes både i Danmark og Sverige en lang tradition for at bygge villaer og rækkehuse i træ.

Men hvis træbyggeri virkelig skal gøre en forskel i forhold til bæredygtighed, er det fleretagesejendommene, der er udfordringen i Danmark. Etageboligejendomme udgjorde i 2022 52% af alt boligbyggeri (Danmarks Statistik 2023). Hertil kommer så udfordringer mht. værdi for investering og produktionskapacitet.

Det leder til følgende formål, problemstilling og hovedspørgsmål for dette whitepaper:

6

Hvad er forklaringen på den svenske industrielle boligproduktions succes?

Hvilke erfaringer og anbefalinger kan uddrages af de svenske erfaringer med henblik på overførsel til Danmark?

Definitionen af industrielt modulært træhusbyggeri trækker på to yderpunkter. Det ene er Helena Lidelöws (Lindbäcks) og det andet Jerker Lessings (Boklok) definitioner.

Lidelöw (2021): industrielt byggeri handler om fokus på gentagelse. Lessing (2009) foreslår 9 elementer, som skal spille sammen: planlægning og styring af processer, udviklet teknisk system, præfabrikation, langvarige relationer, logistik, brug af IKT, feedback af erfaringer og målinger, kunde og markedsfokus, kontinuerlige forbedringer.

I dette whitepaper fastholder vi en åben tilgang, som i praksis ligger mellem de to definitioner: Industriel modulær produktion forstås som fokuserende på samling af produktion under tag, præfabrikation, konceptualisering af produktet i moduler, fokus på gentagelse og på kundespecifik tilpasning.

Afgrænsninger Fokus er her på rumstore moduler, der fremstilles industrielt i træ. Der findes flere andre måder at bygge industrielt på, som ikke behandles her: primært byggeproduktion i beton eller stål. Arkitektonisk kvalitet er ikke dækket.

Fokus er rettet mod svenske erfaringer og afgrænser sig fra de amerikanske, tyske, japanske og norske erfaringer.

Derome”Pilgläntan” (SE)

7

02. Indledning og problemstilling

02. Indledning og problemstilling

Format og læsevejledning Whitepaperet er en udredning af et konkret fænomen og et produkt af et researchfokus hos ConTech Lab. Referencer gives i et begrænset omfang. Oplysninger om virksomheder og konkrete eksempler på boliger kommer fra virksomhedernes hjemmeside og/eller årsregnskaber.

med udgangspunkt i konkrete byggerier og producenter.

Derefter gennemføres en nærmere analyse af svenske erfaringer og en sammenligning mellem (svensk) modulært byggeri og andet byggeri i en række dimensioner:

Som baggrund for whitepaperets analyse præsenteres en status for byggeindustrien og træhusproduktionen i Danmark. Den svenske industris hovedresultater og succeser opridses

Produktivitet

Lønsomhed

Kvalitet

Forretningsmodeller

Teknologi

Bæredygtighed

Whitepaperet afsluttes med en række anbefalinger og en konklusion.

8

Lindbäcks ”Loftet” (SE)

9

03. Baggrund

03. Baggrund

03

Baggrund Status for byggeindustrien i Danmark Siden begyndelsen af det forrige årti har dansk byggeindustri oplevet en relativt moderat forbedring i produktiviteten. Fra 2010 til nu er produktiviteten i det danske nybyggeri steget med omkring 13%, hvilket kan ses på figur 1.

Der er flere ting, der spiller ind i udviklingen, herunderaspekter som fragmentering af byggeprocessen på mange små aktører, afhængighed af traditionelle byggepraksis, lovgivning,

Træhusbyggeri i Danmark lav integration af digital teknologi og muligvis en langsommere tilpasning til nye markedskrav sammenlignet med andre industrielle sektorer.

Det kan også afspejle en historisk forsigtighed i branchen over for at implementere radikale ændringer, som f.eks. de der ses i modulært byggeri som byggemetode.

Arbejdsproduktitvitet Figur 1 Branche: 410009 Nybyggeri.

Indeks (2010=100), 2010-priser, kædede værdier: Arbejdsproduktiviteten pr. År Prisenhed: for delbranchen 410009 Nybyggeri (indeks 2010=100) (Danmarks Statistik 2024)

Brugen af træ i byggeriet spiller en afgørende rolle i Danmarks mål om at reducere CO2-udledningen med 70% inden 2030, på grund af træs indlejrede CO2. Træhusproduktion i Danmark er således et område, der har fået øget opmærksomhed i de seneste år.

Træhusproduktion i Danmark er et stille voksende område med potentiale for at bidrage til landets klimamål.

Der er imidlertid udfordringer forbundet med at bygge i træ. Ifølge Teknologisk Institut (2021) pålægges der ofte et risikotillæg af entreprenører på grund af manglende erfaringer med træbyggeri (f.eks. usikkerheder relateret til brand- og fugtrisici), hvilket kan medføre ekstraomkostninger for bygherren i udbudsfasen. Derfor er en af de primære udfordringer at opsamle erfaringer med trækonstruktioner, som kan fjerne behovet for risikotillæg.

Efterhånden som branchen får mere viden om de bredere livscyklus aspekter, er det imidlertid også vigtigt at være opmærksom på, at der formentlig ikke produceres træ nok til at dække en verdensomspændende omstilling til træbyggeri.

Træ er et velkendt byggemateriale, men at bygge med træ i mange etager er et nyt felt i Danmark – hvor de gængse materialer er beton og stål.

Modulært træbyggeri eller IMTP er endnu ikke en gængs byggemetode i Danmark, men de store potentialer for optimering af både tid, ressourcer og økonomi kan være med til at forandre status quo. Derfor er det relevant at se nærmere på den svenske træhusindustri og undersøge, hvilke erfaringer den danske kan lære af.

10

11

04. Den svenske træhusindustri

04. Den svenske træhusindustri

04

Ideen om at tilbyde standardvillaer voksede frem

Den svenske træhusindustri

1950

Forbuddet mod at bruge træ i bygninger højere end to etager blev fjernet og erstattet af funktionskrav.

Historisk Udvikling I det følgende kortlægges først den historiske udvikling af en svensk produktion af træhuse og træhuse i flere etager bygget i moduler.

Hernæst præsenteres nøgleaktørerne på det svenske marked, hvorefter centrale erfaringer og succeser for den modulære træhusindustri sammenfattes.

Svensk træindustri var en central del af Sveriges industrialisering i 1800-tallet. Skovdrift, -hugst, savværker og papirproduktion samvirkede med opbygningen af infrastrukturen i landet.

1920

1994

IKEA, Skanska og BoKlok indgår udviklingssamarbejde

Brugen af dampmaskindrevne savværker var et væsentligt teknologisk gennembrud, der også som en sideeffekt ledte til grundlægningen af ”Ångpanneföreningen”, senere ÅF og endnu senere konsulentfirmaet AFRY. Over 1900-tallet blev nogle af trævirksomhederne koncentreret i store koncerner (Essity, Stora Enso, Setra, Södra m.fl.).

1997

Produktionen påbegyndes af NCCs store træmodulsatsning ”Komplett”. Et styrende princip var at ”alt som kan laves på fabrik skal laves på fabrik” (Åfreds 2023).

Sverige er verdens fjerdestørste træproducent, med en årlig eksport der overstiger 100 mia.

SEK.

Lindbäcks ”Plejadgatan” (SE)

SEB gik ind på forretningsområdet lejelejligheder i 2012 og etablerede i perioden 2012- 2019 fem ejendomsfonde (fastighetsfonde, Domestica I-IV og Arkadia)

2017

2021

Andelen af lejligheder i etageejendomme med bærende konstruktion af træ faldt yderligere med 14,4% eller under 2022.

NCCs topledelse stoppede projektet og lukkede fabrikken i maj 2008.NCC havde investeret mere end en milliard SEK i projektet (Eskilstuna, Nyköping samt Beckomberga, Ursvik, Järfälla och Råcksta, Åfreds 2023).

2010

2012

Lindbäcks samt Martinssons Byggsystem indviede nye fabrikker og fik hurtigt glæde af høj boligbyggeriaktivitet de følgende år. Setra, Södra og BoKlok fulgte efter.

Det første BoKlok træhus er klar til indflytning.

Forud var gået fire års udvikling i et samarbejde mellem Skanska og IKEA.

2007

2008

Sveriges Allmännytta indgik sin første rammeaftale om leverance af prisbillige modulære etageejendomme

12

Villabyggeri på fabrik etableres.

Sveriges Allmännyttan havde rundet 9500 byggede lejligheder, og de indgik en ny rammeaftale på 25.000 lejligheder i sommeren 2021 med tre leverandører; JSB, Lindbäcks og Unibep. Aftalen løber til 2026.

2022

2023

BoKloks nye produktionslinje blev indviet i februar 2023.

13

04. Den svenske træhusindustri

04. Den svenske træhusindustri

Historisk Udvikling (fortsat) Figur 2 Påbegyndte lejligheder 1.-3. Kvartal 1975-2023. (Kilde: SCB 2023)

Figur 3 Andelen af lejligheder i etageejendomme med bærende konstruktion af træ af totalen 2011-2021. (TMF 2022 og 2023) Småhus Flerbostadshus

22%

45.000

20%

40.000

18%

35.000

16%

30.000

14%

25.000

12%

20.000

10%

15.000

8%

10.000

6%

5.000

2011

2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

0

1975

14

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

15

04. Den svenske træhusindustri

04. Den svenske træhusindustri

Sveriges træhusbranche for præfabrikerede træhuse Sveriges træhusbranche for præfabrikerede træhuse omfatter 541 virksomheder med 6.629 ansatte ifølge Sveriges Statistiks seneste tal. 111 virksomheder har mere end 5 ansatte og 283 er virksomheder uden ansatte.

Nogle virksomheder har mere end én arbejdsplads. Ansatte i TMF’s træhusvirksomheder er 5.748 og antallet af virksomheder er 104 (Sveriges Statistik 2020, TMF 2023).

Senest har man oplevet et markant dyk i boligbyggeriet i 2022 og 2023, som har ført til fyringsrunder hos flere af de store modulproducenter, heriblandt Derome, Lindbäcks og Boklok.

Lindbäcks valgte at lukke den ene af sine fabrikker. Den lokale kommune trådte til og købte den gamle fabrikshal. BoKlok øgede sin produktion af usolgte lejligheder, som med udgangen af september 2023 var på 275 stk. Også de mindre producenter af moduler blev ramt og en enkelt gik konkurs, dog med en efterfølgende rekonstruktion (Anebyhus).

Figur 4 Virksomheder og antal ansatte – IMTP (TMF 2023)

I den samme periode tjente skovindustrien godt på de øgede priser på træmaterialer og industriens egenproduktion af energi gjorde dem mindre følsomme for energiprisernes udvikling på omkostningssiden. En klar konkurrencefordel sammenlignet med mange af deres internationale konkurrenter (Skogsindustrin 2023).

140 120 100 80 60 40 20 0

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Företag med mer än 5 anställda, riket totalt Medlemsföretag i TMF

16

2015

2016

2017

2018

2019

Anställda TMF;s medlemsföretag Anställda riket totalt

Moelven”Idre Himmelsfjäll” (SE)

17

04. Den svenske træhusindustri

04. Den svenske træhusindustri

Nøgleaktører Den svenske industrielle produktion af moduler i træ til boligbyggeri har primært udviklet sig på basis af private aktører, sekundært halvoffentlige (den almennyttige sektor). Træindustrien i Sverige har været central, og dens finansielle styrke er formentlig forklaringen på, at offentlig støtte har været begrænset til generisk støtte til boligbyggeri og ikke mere specifik støtte til innovation og produktion af modulært træbyggeri. Endelig kan det nævnes, at Luleå Universitet tidligt (2000) etablerede en alliance med Lindbäcks, som blev langvarig og frugtbar for begge parter og som har resulteret i en meget omfattende videnskabelig undersøgelse om industrialisering af byggeriet, herunder modulært byggeri (se Kifokeris 2021).

I det følgende udpeges eksempler på nøgleaktører blandt industrielle træmodulproducenter (IMTP) og derefter eksempler på deres kunder/ bygherrer. Blandt producenterne er udvalgt BoKlok, Derome, Moelven og Lindbäcks, som alle er eksempler på avancerede IMTP med et bredt sæt af karakteristiske industrielle aktiviteter, herunder digitalisering og avancerede maskiner.

18

Foruden de store findes der i Sverige mere end 100 producenter af volumenmoduler i træ (TMF 2023). Eksempler er VIDA, Åsbohus, Häggmarks og Martinssons. De ”små” er karakteriseret ved at have en relativt begrænset produktion af modulbyggerier i træ. Derudover falder de i to grupper: de som er ejet af trægiganter som VIDA (Canfor), Martinssons (Holmen), og de som er selvstændige små virksomheder (eksempler Åsbohus og Häggmarks).

I whitepaperet er VIDA valgt ud som eksempel.

Blandt kunder/bygherrer er fokus på SABO/ Svensk Allmännytte, som med sine rammeaftaler har drevet industrielt byggeri frem. Foruden dem, er der flere små bygherrer, som har haft betydning for IMTP udviklingen, herunder pensionskasser, ejendomsselskaber banker m.fl.

De kaldes små i denne forbindelse, fordi de kun i begrænset omfang benytter IMTP, men i mange tilfælde er de store rent økonomisk.

Moelven ”Engelska skolan” (SE)

19

04. Den svenske træhusindustri

Derome

Moelven

Lindbäcks

BoKlok

Grundlagt i 1946 i Halland (Sydsverige) – først som savværk. I 2017 beskæftigede virksomheden 1.750 medarbejdere, og omsætningen var omkring 6,5 mia. SEK. I regnskabsåret 2022 omsatte koncernen for 12,1 mia SEK og havde 2.700 ansatte. Altså en betydelig vækst, blandt andet sikret gennem opkøb og ekspansion indenfor handel med byggematerialer og udlejning af maskiner.

Moelven Industrier er en norskejet koncern, der omfatter 53 selskaber, hvoraf 21 selskaber er beliggende i Sverige. Koncernen omsatte i 2022 for 14,4 milliarder NOK. Der er i alt 3.300 medarbejdere i hele koncernen.

Lindbäcks udsprang af et savværk i Nordsverige hvor produktionen fortsat ligger. Hovedkvarteret er i dag i Piteå. Virksomheden er familieejet – nu med fjerde generation i ledelsen. Virksomheden har kørt tæt parløb med Luleå Universitet i en årrække efter at have taget LEAN principper op (Kifokeris 2021) og den har to bærende forretningsben: Lindbäcks Bygg AB (projektudvikler, producerer og installerer modulære etageejendomme i træ) og Lindbäcks Fastigheter AB (administrerer cirka 500 lejligheder i Norrbotten).

BoKlok er med sine 15.000 lejligheder produceret over 25 år den største svenske producent af etageejendomme baseret på træmoduler. BoKloks grundkoncept er en kombination af industriel produktion og optimering af areal i lejligheder i toetages ejendomme.

Derome koncernen er familieejet og drives i dag af anden og tredje generation med mange forretningsområder, der bl.a. tæller en omfattende eksport af tømmer og andre forædlede trævarer og præfabrikerede villaer. De vigtigste forretningsområder er Derome Timber, Derome Træteknik, Derome Bygge & Industri samt Derome Hus. Derome Hus’ forretning vedrører produktion af boliger, der sælges og markedsføres under A-husets varemærker; Varbergshus, Derome Bostad og Derome Plusshus. Husproduktionen har to hovedforretningsområder, villaproduktion (inkl. planelementer) og etageejendomme (modulbyggeri). Derome Husproduktion gennemgik en markant vækst fra 647 mio. SEK i 2019 til 2,37 mia. SEK i 2022. Underskuddet voksede i samme periode til 293 mio. SEK i 2022.

20

04. Den svenske træhusindustri

Meolvens aktiviteter omfatter blandt andet savværker og produktion af limtræ, som anvendes i modulsystemer. Moelven Byggmodul AB består af fire fabrikker som Moelven koncernen opkøbte i begyndelsen af 2000-tallet: Sandsjöfors, Torsby, Kil og Säffle/Värmlandsbro (byggemoduler) – hvor hver af dem har en vis specialisering.

I 2022 var den samlede årsproduktionen i Moelven Byggmodul ca. 6.000 moduler, hvilket er nogenlunde på niveau med de foregående år. Moelvens nye egenproduktion omfatter desuden en entreprenørvirksomhed til færdiggørelse af bygningerne på byggepladsen.

I Moelven Byggmodul AB voksede omsætningen markant fra 2019 til 2022; fra 1,1 mia.

SEK til 1,7 mia. SEK. Overskuddet var i samme periode stabilt lille. Der var ca. 500 ansatte frem til september 2023, men grundet svigtende ordrer var der afskedigelser. Primo 2024 er der omkring 400 medarbejdere.

Fordelingen af ansatte giver en ide om vægtningen. I 2020 angiver Lindbäck, at der var 545 ansatte fordelt på funktionærer (187), fabrik (242) og byggeri (116). To år senere er antallet af ansatte i produktionen reduceret kraftigt til 98, hvilket skyldes lukningen af Lindbäcks ene fabrik.

Virksomheden udbyder ikke standardprodukter, men tilpasser hvert projekt til kunden og markedsfører sig på målrettet design tilpasset en given beliggenhed.

Virksomhedens omsætning var stabil på cirka 1,7 mia. SEK fra 2019-2022. I hele denne periode var der også underskud.

Konceptet er udviklet i et samarbejde mellem IKEA og Skanska mellem 1994-1997. Fra 2012 gik virksomheden over til at producere op til fire etager i koncept ”Flex” med mere fokus på hele kvarterer. For at opnå effektivitet og prisbillighed satser BoKlok på få forudbestemte varianter og forsøger at undgå tilpasning til kundeønsker (Lessing 2022).

Disse findes i hundredvis rundt om i Sverige.

Boligerne er let genkendelige på sine udendørs adgangsbalkoner.

Selskaberne BoKlok Housing AB og BoKlok Byggsystem AB er begge ejet og drevet af Skanska som datterselskaber. Omsætningen var i 2019-2022 stabil på omkring 360 mio. SEK. Virksomheden oplevede et enkeltstående stort underskud i 2022 på 96 mio.

SEK. Årsproduktion 2021 og 2022, cirka 1000 lejligheder.

BoKlok arbejder ofte sammen med Skanska projektudvikling og etablerer selv Bostadsrättsföreninger (ejerform som er et sted mellem andelsboliger og ejerlejligheder).

21

04. Den svenske træhusindustri

04. Den svenske træhusindustri

VidaBygg VIDA bygg er en del af koncernen VIDA og ejes af den Canadiske trægigant Canfor, som omsatte for 58 mia.

SEK i 2020, har 53 produktionsenheder og ca. 6.500 ansatte heraf cirka 1.500 i Sverige.

VIDAs forretningsområder omfatter emballageproduktion (VIDA Packaging), udskæring og handel med tømmer (VIDA Wood), handel med biobrændsel (VIDA Energy) samt husproduktion (VIDA Bygg).

VIDA Bygg producerer ca. 20 villaer og 300 lejligheder årligt. Altså en ret begrænset produktion. VIDA indgik i 2019 en rammeaftale med SEB Arkadia, en ejendomsfond, om opførelsen af ca. 2.500 lejligheder i årene 2019-2024. Den faktiske produktion er blevet mindre.

VIDA Byggs omsætning har været svingende og overskuddet lille. I 2022 var omsætningen på 122 mio. SEK og overskuddet 8,5 mio SEK.

22

Derome ”Organisten” (SE)

23

04. Den svenske træhusindustri

04. Den svenske træhusindustri

Eksempler på kunder / bygherrer IMTP kunne ikke have udviklet sig som beskrevet, hvis ikke også store bygherrer aftog produktionen. Landsorganisation for almennyttige boligselskaber SABO/Allmännyttan har en næsten naturlig interesse i prisbillige ejendomsbyggerier. De har to gange udbudt store rammeaftaler med IMTP: ”Kombohusaftale” 1 og 2.

Der blev bygget 9.500 lejligheder indenfor rammen af aftale 1 (Allmännyttan 2020). Aftale 2 indeholder 25.000 lejligheder og har hidtil udløst en håndfuld nybyggerier i forskellige dele af Sverige, løseligt anslået til 2.000 lejligheder. Sammenlignes dette med målet om 25.000 lejligheder i 2026, burde der per januar 2024 være realiseret 10.000. Planen er dog udfordret af konjunkturerne. Svenske Kommuner og Regioner, SKR (tidligere SKL) deltog med en koordineret parallelaftale til SABOs første runde 2010-2021, men besluttede i sommeren 2021 ikke at gå med i en ny runde.

24

Den svenske storbank SEB gik ind på forretningsområdet lejelejligheder i 2012 og etablerede i perioden 2012-2019 en række ejendomsfonde (Domestica I-IV og Arkadia). I 2019 blev SEB Arkadia fonden eksempelvis etableret med det formål at bygge 5.000 lejligheder i 2019-2024. Omkostningseffektive industrielle træbyggerier stod helt centralt i planerne. I 2023 har Arkadia 8 igangværende modulbyggerier med i alt 515 lejligheder i gang.

BoKlok ”Dalen” (SE)

25

04. Den svenske træhusindustri

04. Den svenske træhusindustri

Sammenfatning Boligbyggeri – og byggeri mere generelt er også i Sverige en volatil projektbaseret branche, hvilket også gælder IMTP. Det er derfor på den korte bane svært at pege på succeser, der kan direkte oversættes til best practice.

Ser man på de sidste 10-15 år, kan man dog se, hvordan en gruppe af virksomheder er vokset sammen med et marked for træbaserede etageejendomme.

IMTP skal finde en ledelsesmæssig og strategisk løsning på at håndtere de modsatrettede hensyn imellem stabil produktion og stærkt varierende afsætning. Dette er en langsigtet udfordring. IMTP er mindre i konkurrence med hinanden end man måske skulle tro. Dels appellerer de med deres koncepter til forskellige bygherrers forståelse af balancen mellem pris, kvalitet, ejerform og bæredygtighed, dels opererer de delvist inden for forskellige geografiske segmenter, som f.eks. Lindbäcks i Nord og Derome i Sydvest. Endelig er der forskelle på grad og type af egen projektudvikling (udvikling af byggeprojekter, byggemodning og lign.).

BoKlok og Lindbäcks kan betragtes som pionerer. Af dem kan man lære om den lange vej, der kan være fra etablering til et acceptabelt stort marked. Begge virksomheder producerer i efteråret 2023 mindre end de har kapacitet til.

En gruppe af små producenter der indgår i større trækoncerner, har de finansielle muskler til en betydelig ekspansion over de næste år, hvis de strategisk beslutter sig for dette og markedet udvikler sig sådan. Det er virksomheder, som kan tåle underskud i en periode i lyset af en langsigtet investering. En anden variant ses hos Skanska og Derome, hvor ejere vælger at kræve, at IMTP forretningen hviler i sig selv forretningsmæssigt/økonomisk.

26 26

JAJA Architects

27

05. Analyse af svenske erfaringer

05. Analyse af svenske erfaringer

05

Analyse af svenske erfaringer Her identificeres faktorer, der er centrale for svensk IMTP, og derefter hvordan erfaringerne kan overføres til Danmark. Identifikationen af faktorer kombinerer perspektiver på virksomhedsudvikling, branchen generelt samt de nationale parametre, der spiller ind.

Brancheniveau

Virksomhedsudvikling

Svensk træindustri er domineret af kapitalstærke, vertikalt integrerede værdikæder (skovbrug, savmøller, bygningskropproduktion, montage).

Basis for ekspansionen var toetagers gruppehuse og rækkehuse, som også kunne bygges før 1994, hvor højere huse var strengt regulerede i bygg- och planlagen (tilsvarende til det danske Bygningsreglement). Efter 1994 er højere huse kommet til og er nu en vigtig andel af produktionen (23% er på 5 eller flere etager i 2023) To-etageshuse er fortsat en meget væsentlig del af produktionen (se figur 5).

Det er økonomiske stærke virksomheder med interesse i ekspansion ind i byggebranchen, som er en naboindustri og en storkunde. Den lange historie med produktion af typehuse indeholder også mange små industrier, som i dag mest arbejder i geografiske nicher (og i mindre grad produktorienterede nicher). Endelig er der flere eksempler på virksomheder, som startes op af entreprenører og/ ejendomsselskaber.

Der er altså skabt et erhvervsmiljø for at bygge i træ. Det er sket inden anden verdenskrig, men er også fortsat efter betonbyggeri tog fart i Sverige i halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne. Selvom betonbyggeriet delvis udkonkurrerede træbyggeriet, blev et segment bevaret (Malmqvist et al 2021).

Det er almindeligt, at IMTP varierer produkterne med blandt andet forskellige facadematerialer, ligesom det også er tydeligt, at lokationer af de byggede boliger har stor indflydelse på pris og værdi. Der er ikke nok store kunder, der køber et standardprodukt på samme måde som Allmännyttan, SKR og SEB. Resultater er, at de fleste IMTP varierer produkterne og tilpasser dem kundernes ønsker og behov. Undtagelsen for dette er BoKlok, som i høj grad, relativt strikt, har fastholdt sit forudplanlagte produktprogram.

Erfaringerne med storstilede rammeaftaler har været gode i Sverige. De standardiserede boligblokke er udbudt til fast pris og kvalitet, og der er bygget over 1.200 boliger, som ikke ville kunne være bygget uden føromtalte rammeaftale ”Kombohus”.

Aftagere af standardboligerne er både boligselskaber, der bygger meget sjældent og erfarne bygherrer. Det er forskellige behov hos køberne, men kernen har ofte været muligheden for

Figur 5: Fordelingen på etagestørrelse af produktionen fra 2018-2023 (TMF 2023).

7-9 etager 5-6 etager

3-4 etager 1-2 etager

3000 2500 2000 1500 1000 500 0 76 200 594 925

92 299 613 1195

47 142 500 911

30 386 855 1139

14 152 723 1186

117 258 907 1777

32 183 588 1053

20 387 964 1501

15 142 439 1026

52 354 539 804

Jul-Dec

Jan-Jun

Jul-Dec

Jan-Jun

Jul-Dec

Jan-Jun

Jul-Dec

Jan-Jun

Jul-Dec

Jan-Jun

2018

28

at bygge i sammenhænge og på steder, hvor betalingsevnen ikke er stærk nok til at købe almindeligt byggeri (Allmännyttan 2020).

2019

2020

2021

2022

2023

29

05. Analyse af svenske erfaringer

05. Analyse af svenske erfaringer

Virksomhedsudvikling (fortsat)

Nationale parametre

Hvis vi derefter ser på enkeltvirksomheden, så har en lang række virksomheder set forretningsmuligheden og har samtidig med deres produktion, markedsføring og salg langt henad vejen øget interessen for træbyggeri. Det nuværende dyk i produktionen må forventes at være midlertidigt.

Selvom fænomenet måske mest af alt skyldes en urbanisering i Sverige, ses det i den offentlige debat som illegitimt, at der ikke er tilstrækkeligt med boliger – og interesseorganisationer som TMF (træ og møbelvirksomhederne) fremlægger med jævne mellemrum deres vurdering af manglen på boliger (”bostadsbrist”).

Flere af virksomhederne har brugt LEAN som koncept for at udvikle produktionen, hvilket først og fremmest understreger behov for planlægning og styring af produktionsprocessen (Kifokeris 2021). Virksomhederne ansætter både produktionsmedarbejdere med træindustribaggrund uden håndværkeruddannelse, håndværkere fra byggebranchen (snedkere, industrisnedkere) og fortsætter med at gøre det. De produktionskollektiver som skabes, når man i længere perioder arbejder sammen om produktionsopgaverne, skaber lokal viden og værdifuld know-how, som er indarbejdet i daglig praksis uden nødvendigvis at være tydelig for udefrakommende.

De vestlige samfunds fokus på bæredygtighed og klima kan også bære IMTP fremad. Vi har dog endnu ikke set storstilede offentlige investeringer i denne type boliger som led i et forsøg på at accelerere den grønne omstilling.

Tværtimod så er IMTP blevet udsat for samme økonomiske logik som det øvrige boligmarked.

30

31

05. Analyse af svenske erfaringer

05. Analyse af svenske erfaringer

Overførsel af erfaringer og bedste praksis til Danmark Den svenskbaserede træindustris finansielle styrke og position i forhold til IMTP er vanskelig at overføre til Danmark. I en dansk sammenhæng er man derfor nødt til at identificere andre aktører, der kan sætte et finansielt underlag op for udvikling af en modulær træindustri.

Koncepter omkring ”mass customization” er velkendte i den danske byggebranche, ligesom den nødvendige håndværksmæssige basis er til stede. Det er nok især IMTP, som kan håndtere produktvarianter, der er vigtige at studere fra et dansk perspektiv, mens BoKloks strikte model er mindre gangbar i en dansk kontekst.

Her tænkes ikke så meget på at BoKlok har forsøgt sig i Danmark i perioden 2001-2008 og opgav markedet samtidig med, at Skanska annoncerede, at de ville trække sig fra Danmark, men mere at i 2023 vil der formentlig være købekraft hos danske bygherrer til at insistere på tilvalg og andre elementer, der skal præge det købte produkt. Noget som BoKloks koncept ikke håndterer.

anledning til bekymring, selvom bygherrebarometeret for 2024 ser positive signaler (Bygherreforeningen 2023). Meget tyder på, at bæredygtighedsdagsorden vil drive indførslen af mere træbyggeri frem. Rambøll fremhæver bl.a., at overgangen til træbyggeri i al nybyggeri kan resultere i en besparelse på 14,5% af den samlede CO2-reduktion i Danmark (Sørensen, et al., 2020).

De svenske erfaringer er imidlertid, at selv i 2021, 2022 og 2023 er bæredygtighed ikke tilstrækkelig stærk som driver til at kompensere for inflation og materialepriser. Det leder til forsigtighed blandt de mange bygherrer og investorer (Bygherreforeningen og Byggefakta 2023).

På den anden side kan det lede til en særlig forsigtighed med tanke på den nærmere timing i en introduktion af nye producenter, produkter og aktører. De svenske (NCCs) erfaringer med Komplett viser, at det ikke kun er små iværksættervirksomheder, der kan få store problemer med industrielt modulbyggeri. I en dansk sammenhæng findes flere eksempler på små og store virksomheder, som ikke er lykkedes med at sætte byggemetoden på formel. NCC gennemførte netop grundige forstudier, pro-

duktudvikling, virksomhedsetablering, forsalg og andre mindre omkostningstunge aktiviteter, før de etablerede selve produktionen. Ej heller var konjunkturerne imod dem.

Der er altså en del forskellige faktorer, der skal bringes sammen for at skabe en styrkelse af IMTP i Danmark.

På den ene side kan man hævde, at den nuværende situation efterspørger langsigtede investeringer og strategisk ledelse i erkendelse af, at bolig og byggeri må forventes også i fremtiden at være et ustabilt projektmarked.

Der er gennemført mere end tilstrækkeligt med modulært træbyggeri i Danmark, som beviser at det er teknisk muligt at realisere IMTP - tidlige eksempler er Casa Nova i 1999 og H2 College i 2009.

Der forventes en lidt mindre produktion af boliger i Danmark i 2024. Dansk Industri (2023) kalkulerer med cirka 27.000 boliger sammenlignet med 29.000 i 2023. Det er renten på boliginvesteringer og materialepriser der giver 32

H2 College i Herning (DK)

Casa Nova byggeriet i Herning. Lejerbo/Skanska (DK)

33

06. Sammenligning af modulært byggeri og andet byggeri

06. Sammenligning af modulært byggeri og andet byggeri

06

Sammenligning af modulært byggeri og andet byggeri I det følgende afsnit gennemføres seks sammenligninger af IMTP og andet byggeri. Hvert afsnit starter med at præsentere kriterierne for sammenligningen. Begge typer af byggeaktivitet er præget af stor spredning.

IMTP (De industrielle træmodulproducenter) er overordnet opdelt i to grupper: de avancerede og de mere traditionelle. Sidstnævnte kan i korthed karakteriseres ved at have samlet industrisnedkerier og bygningshåndværk under tag. De avancerede har et meget bredere sæt karakteristiske aktiviteter, som er hovedfokus i sammenligningerne.

Andet byggeri. Byggeri i Danmark og Sverige er karakteriseret ved mange delmarkeder, store variationer i materialepriser og forskellige teknologier både i produkt og udførselsprocessen (Koch et al. 2020). ”Andet byggeri” har en varieret karakter, hvor en gennemsnitsbetragtning har begrænset værdi og skal suppleres med en håndtering af den store variation.

34

Produktivitet

Kvalitet

Lønsomhed

Teknologi

Forretningsmodeller

Bæredygtighed

Moelven ”Hägerneholm B3 Sirius” (SE)

35

06. Sammenligning af modulært byggeri og andet byggeri

06. Sammenligning af modulært byggeri og andet byggeri

Figur 6: Byggeomkostninger (SEK/m2 BTA) Fleretagesejendomme. N=52, Gnms. værdi= 19.783 SEK (Koch et al. 2020) BTA= Bruttototalareal . Resultaterne indeholder også byggerier med ekstreme omkostninger her en slutpris på 100.000 SEK m2.

Produktivitet Produktivitet er en vigtig og omdiskuteret dimension i både nationaløkonomi, forretningsdrift og projekter. Der er ikke enighed om, hvilke dimensioner, der skal inddrages og i mange tilfælde foretrækker man at måle på det, man kan, fremfor at måle på det, man burde: typisk priser og arbejdstimer i stedet for værdi (for kunden).

I det indledende afsnit blev udviklingen i arbejdsproduktivitet på makroniveau vist og senere, når lønsomhed sammenlignes på hhv.

IMTP og andet byggeri, er det også indirekte et mål af produktivitet. Dette afsnit fokuserer på projektproduktivitet.

En undersøgelse af 102 forskellige IMTP-projekter, gennemført af Stehn & Jimenez (2022) finder, at IMTP-projekter gennemsnitligt er mere produktive end konventionelt husbyggeri.

Dette gælder både i absolutte tal og i vækst målt over otte år (2013-2021). Arbejdsproduktivitet er gennemsnitlig 10% højere for IMTP sammenlignet med ”generelt byggeri”. På projektniveau findes, at IMTP har øget produktiviteten fra 2013 til 2020 med 19% med en præfabrikationsrate på 45% (Stehn & Jimenez 2022).

Sammenligningsgrundlaget for ”konventionelt” og generelt byggeri i Sverige kommer bl.a. fra en undersøgelse af projektproduktiviteten i 443 projekter afsluttet i 2018, heraf er 356 lokaler og etageejendomme, og 87 projekter er indenfor andet byggeri i Sverige (Koch et al 2020).

En undersøgelse af etagebyggeri viser stor variation i samtlige produktivitetsparametre inklusiv omkostninger per kvadratmeter, arbejdstid, gennemløbstid og ledelsesindsats samt den geografiske placering af projekterne (Koch et al 2020). Det er vanskeligt at etablere et gennemsnit, som kan repræsentere konventionelt byggeri. De to diagrammer (figur 6 og 7) illustrerer dette. De viser først hele produktivitetsspekteret fra 5.000 SEK/m2 til 100.000 SEK/m2 for de færdiggjorte projekter for 2018. Derefter fokuseres der på den høje produktivitet med omkostninger under 40.000 SEK /m2.

Tilsammen illustrerer de to diagrammer produktivitetsspredningen. Der er kun få projekter med samme omkostninger, og de dækker over en lang række forskellige materialer og processer.

Når man ser på figur 6, kan man få det indtryk, at et stort antal projekter under 40.000 SEK/m2 ligger på næsten samme produktivitetsniveau.

Men figur 7, som fokuserer på disse projekter, viser, at det ikke er tilfældet.

Byggeomkostninger kr/m2 Fleretagesejendomme

120000 100000 80000 60000 40000 20000 0

1

3

5

7

9 11

13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 Projekt

Figur 7: Byggeomkostninger (SEK/m2 BTA) Fleretagesejendomme <40tSEK. N=51, Gnms. værdi= 18.202 SEK (Koch et al. 2020) Byggeomkostninger kr/m2 Fleretagesejendomme

40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 0

1

3

5

7

9 11

13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 Projekt

36

37

06. Sammenligning af modulært byggeri og andet byggeri

06. Sammenligning af modulært byggeri og andet byggeri

Produktivitet (fortsat) Et mindre antal modulært byggede etageejendomme indgår også i Koch et al. 2020 undersøgelsen, hvorfra figur 8 kommer.

Figur 8: Modulært etagebyggeri færdiggjort i 2018 (Koch et al. 2020).

m2 BTA

SEK/m2 BTA

3561

9828

4546

14959

8651

23120

6418

23373

3049

23283

2795

25042

4800

28125

2609

38330

I figur 8 - på begrænset basis af otte byggerier – ser man modulbyggeri, som ligger markant under det generelle gennemsnit, som var 19.783 SEK/m2 BTA, såvel som over, i omkostninger per kvadratmeter. Forklaringen på dette er, at IMTP i konkrete projekter vælger at udstyre bygningen med bedre materialer, placerer dem på attraktive lokaliteter samt sælger

38

Produktivitet sammenfatning Produktivitet i fleretages ejendomsbyggeri indeholder en stor spredning, både når det gælder industrielt byggeri og andet byggeri. Sammenligningen bruger to undersøgelser til at undersøge dette. I undersøgelsen fra produktionsåret 2018 af almindeligt byggeri er det en tommelfingerregel, at almindeligt byggeri har flere omkostninger målt på SEK per bygget kvadratmeter både i gennemsnit og på variationen.

Dog findes eksempler på industrielt modulbyggeri, som er dyrere end gennemsnittet af andet byggeri. Noget som formentlig skyldes brug af bedre og dyrere materialer, beliggenhed og ændret forretningsmodel. Endelig er produktiviteten i udvikling for begge grupper.

lejligheder som bostadsrätter (altså skifter forretningsmodel, til salg af enkeltlejligheder som andels-/ejerlejlighed). F.eks. er det dyreste projekt, der er med i undersøgelsen, beliggende i Stockholm og udstyret med en bedre træfacade (og flere andre forbedringer) samt solgt som bostadsrätter. At dømme på gensalg i 2023, må det vurderes at være en god forretning.

ONV Arkitekter (DK)

39

06. Sammenligning af modulært byggeri og andet byggeri

06. Sammenligning af modulært byggeri og andet byggeri

Kvalitet Det må antages, at der kan opnås et meget højt kvalitetsniveau med gentagen indendørsproduktion. Dog kan det konstateres, at der findes meget lidt materiale om kvalitet i forsyningskæden for IMTP. Det er gennemgående for de undersøgte IMTP, at de i deres kommunikation lægger stor vægt på den højere kvalitet, der opnås ved at producere på fabrik. ”Kvalitet” er typisk én af tre eller fire hovedsalgsparametre i virksomhedernes retorik. Men ingen af de undersøgte virksomheder deler kvantitative kvalitetsdata, heller ikke i deres årlige bæredygtighedsrapportering, hvor kvalitet ellers indgår som område. På dette område er kravene til årsrapporterne stort set de samme i Danmark og Sverige. På enkeltprojektniveauet skal IMTP, som alle andre, der bygger i Sverige, dokumentere registrerede fejl og mangler via det lovpligtige egenkontrolsystem. Dette sikrer dog ikke at IMTP ligger på et højere kvalitetsniveau.

I en ældre svensk undersøgelse af Johnsson og Meiling (2009), sammenlignes kvalitetsdata fra to svenske IMTP med andet byggeri på baggrund af tre målepunkter: udgangskontrol fra fabrik, slutkontrol efter byggeri (montage) og garantikontrol efter en driftsperiode (som 1-års gennemgang). Undersøgelsen finder i gennemsnit fra de otte projekter, at hvert modul havde 6,1 defekter (akkumuleret fra alle tre målepunkter). Defekter var fordelt på de tre kontrolpunkter i overensstemmelse hermed: (1) fabrikkens slutkontrol havde 2,7 defekter pr. modul; (2) afleveringskontrol havde 2,5 defekter pr. modul; og (3) garantikontrollen havde 0,7 fejl pr. modul. Ved brug af en anden undersøgel40

se af defekter i byggeri kommer undersøgelsen frem til, at kvalitetsniveauet i fabriksfremstillingen er markant bedre end i andet byggeri.

En undersøgelse af centraleuropæiske IMTP finder to virksomheder, som har digitale værktøjer på plads til at gennemføre kvalitetskontrollen i alle de ovennævnte faser (Grenzfurtner et al 2022). Sådanne digitale værktøjer er også almindelige i svenske byggevirksomheder og formentlig også hos IMTP. Der har jævnligt været meldt om kvalitetsfejl i modulbyggeri i den svenske professionelle presse, hvor bl.a. fugt og revner i modulerne efter transport nævnes.

Da Boverket i 2019 oprettede en indrapporteringsfunktion, hvor borgere og andre aktører kunne indrapportere fejl og mangler, var industrielt byggeri en af de første grupper, der kom anmeldelser om. Det drejede sig dog om maksimalt 20 henvendelser (Boverket 2019).

Udfra IMTPs skriftlige kommunikation får man det indtryk, at det modulære byggeri deler vilkår med andet byggeri, eftersom bæredygtighed i disse år prioriteres højere end kvalitet og arbejdsmiljø.

Det er almindelig praksis i erhvervslivet både i Sverige og i Danmark, organisatorisk at sammenlægge bæredygtighed, arbejdsmiljø og kvalitet. Dette fører til, at kvalitetsindsatsen kommunikeres mindre og formentlig også prioriteres lavere. Bæredygtighed og kvalitet kommer også i nogle tilfælde til at stå i modsætning til hinanden. Virksomhederne bruger f.eks. store mængder plast til at beskytter modulerne, når de skal transporteres og denne plast bliver et bæredygtighedsproblem (Moelven Bærekraftrapport 2022).

Byggeriet i både Sverige og Danmark har i en længere periode haft kroniske kvalitetsproblemer, omkostningerne er opgjort i milliardklassen og på et niveau mellem 5 og 10% af byggesummen (de Place Hansen et al. 2021; Boverket 2018).

Boverket i Sverige har gennemført en større indsats siden en analyserapport i 2018 påpegede, at fugt gav anledning til de største skader (Boverket 2018). Eventuelle resultater er ikke kommunikeret, men indsatsen fortsætter i 2023.

Hertil kan det tilføjes, jævnfør undersøgelser af kvalitetsproblemer på byggepladser, at arbejdet på en fabrik kontra en almindelig byggeplads bør muliggøre mere sikker ledelse og organisering af arbejdet. Det er netop koordination af opgaver, der skaber de største sikkerhedsmæssige udfordringer ved almindeligt byggeri (Apelgren et al. 2006; de Place Hansen et al. 2021).

41

06. Sammenligning af modulært byggeri og andet byggeri

06. Sammenligning af modulært byggeri og andet byggeri

Kvalitet sammenfatning Selv om dokumentationen for antagelsen om bedre kvalitet af industrielt træbyggeri er begrænset, er det rimeligt at antage, at produktion i en fabrik kan opnå markant bedre kvalitet. Selvom det ikke er nødvendigt for svenske IMTP åbent at dokumentere dette, må det vurderes, at det vil være nødvendigt at kunne dokumentere det højere kvalitetsniveau til en eventuel dansk kunde.

En fælles forklaring for det svage fokus på kvalitet er den uheldige konkurrence mellem bæredygtighed, kvalitet og arbejdsmiljø, hvor bæredygtighed ”vinder” og fylder mere i kommunikationen i virksomhederne. Kvalitet bliver her mindre tydeligt.

Men fremadrettet må man formode, at virksomhederne er nødt til at være mere transparente med deres kvalitetsperformance.

42 42

43

06. Sammenligning af modulært byggeri og andet byggeri

06. Sammenligning af modulært byggeri og andet byggeri

Lønsomhed Hvis man betragter IMTP som et forretningskoncept, bør lønsomheden af konceptet bl.a. vurderes på baggrund af, hvordan den modsvarende forretningsenhed performer over en horisont af nogle år. Afgrænset til rimelige regnskabsenheder, når det drejer sig om koncernindlejrede forretninger. Lønsomheden skal dog sættes ind i en rimelig sammenhæng, når det gælder eksterne forhold, som f.eks. konjunktur.

Som det fremgår af tidligere afsnit, har produktionen i træ været vigende i 2022 og 2023 (TMF 2023). Hertil kommer generelt stigende materiale- og energipriser, som dog ikke rammer de virksomheder, der har koncerninterne leverancer at bygge på. I det følgende gennemgås de fire største IMTP målt på årsproduktion af moduler og en mindre. Derefter sammenlignes med andet byggeri.

Derome Husproduktion AB Nøgledindikator/år

2022

2021

2020

2019

Omsætning mia. SEK

2.371

2.229

1.520

0,647

Resultat mio. SEK

-293

-108

-18

36.000

Medarbejdere

392

406

379

330

På trods af stigende omsætning er resultatet på næsten 300 mio. SEK i underskud hos Derome, mere end 10% af omsætningen, et ganske alvorligt tegn på utilfredsstillende lønsomhed.

BoKlok Byggsystem AB Nøgledindikator/år

2022

2021

2020

2019

Omsætning mio. SEK

353

372

357

376

Resultat mio. SEK

-96,3

16,6

6,7

-10,5

Medarbejdere

206

200

199

209

Omsætningen hos BoKlok kan siges at holde niveau i perioden 2019-2022, men underskuddet i 2022 er vokset til næsten 100 mio SEK, svarende til 27% af omsætningen. Omsætningen er fortsat faldende med et tab på 160 mio SEK i 2023 (de første tre kvartaler). Skanska har finansielt afskrevet produktionsapparatet. Som modtræk til denne afsætning har man produceret til lager. Virksomhedens fremtid må pt vurderes som uklar, men med forbehold for, at Skanska er en stor koncern, som generelt klarer sig godt.

Ser man lidt længere tilbage end figuren angiver, udgør 2013 og 2018 to højdepunkter i omsætningen. 2018 højdepunktet følger konjunkturen mens Skanska forklarer resultaterne i 2013 med forretningsudvikling: nyt byggesystem, forstærket salgsindsats og ekspansion til Norge og Finland (Skanska 2012 og 2013).

Moelven Byggmodul AB Nøgledindikator/år

2022

2021

2020

2019

Omsætning mia. SEK

1.698

1.485

1.268

1.093

Resultat mio. SEK

83

82,1

59

67

Medarbejdere

495

462

453

491

Moelven Byggmodul realiserer såvel en stigende omsætning som et stabilt resultat og en voksende medarbejderstab, 33 flere svarende til en stigning på 7%. Imidlertid må det understreges, at et overskud på 4,9% af omsætningen ikke er prangende. Dette kan ses på baggrund af de tre foregående års overskud 5,5%, 4,7% og 6,2%.

44

BoKlok ”Dalen” (SE) 45

06. Sammenligning af modulært byggeri og andet byggeri

06. Sammenligning af modulært byggeri og andet byggeri

Lønsomhed (fortsat) Lindbäcks Bygg AB Nøgledindikator/år

2022

2021

2020

2019

Omsætning mia. SEK

1.655

1.721

1.661

1.733

Resultat mio. SEK

-95.5

-48.4

-260.7

-13.1

Medarbejdere

489

503

486

530

Et underskud på næsten 100 mio. SEK i 2022 er alvorligt. Lindbäcks omsætning er stabil, hvilket ikke helt er synkroniseret med, at man færdiggjorde en ny fabrik, der øgede kapaciteten med 75% i 2017. I 2023 har man gennemført mindre personalereduktioner og lukket den ene fabrik ned, en produktionsenhed, der ellers stod for 30% af kapaciteten. I august 2023 meddelte virksomheden, at ordrebøgerne nu igen var fulde (men på basis af reduceret kapacitet). Virksomheden har desuden besluttet at forsøge at sælge moduler, som underleverandør til andre virksomheder.

Ser man på den langsigtede udvikling har Lindbäcks opnået vækst i omsætning i perioden 20132018, med tilhørende små overskud og et stabilt højt niveau i omsætning 2019-2022, men dårlig lønsomhed (som det fremgår ovenfor). Den nye fabrik blev indviet i slutningen af 2017, og det er altså lykkedes at realisere en højere omsætning, men ikke en bedre lønsomhed.

VIDA bygg Nøgledindikator/år

2022

2021

2020

2019

Omsætning mio. SEK

122

164

41.9

93.4

Resultat mio. SEK

8.5

6.5

-3.3

-19.5

Medarbejdere

77

81

61

46

VIDA Bygg har især været udfordret på omsætningen i 2022. Den faldt med 27% fra 2021 til 2022.

Den primære årsag angiver VIDA som: svigtende salg af opskåret træ. Omvendt er omsætningsfremgangen i 2021 i høj grad betinget af øgede priser på samme vare. Øvrige nøgletal er stabile, uden et prangende overskud (7%). VIDA Byggs pt meget begrænsede produktion af moduler i Sverige kan tolkes som en mulighed for ekspansion på sigt for den canadiske trægigant og ejer, Canfor.

46

Andet byggeri Adskillige undersøgelser har påpeget, at de store danske entreprenører på langt sigt opnår et overskud på mellem 5% og 10%, og billedet er ikke meget anderledes for de svenske entreprenører.

Når de fleste store entreprenører pt klarer sig acceptabelt, er det grundet diversificeringen med store anlægsprojekter, som driver omsætning. Tager man de mindre entreprenører i betragtning, som er beskæftiget indenfor etageboligbyggeri, er svenske Bergman & Höök et godt eksempel.

De omsatte i 2022 for 600 mio. SEK og havde et overskud på 1%. Det kan sammenlignes med de foregående år, hvor overskuddet lå på omkring 5%, men hvor omsætningen i 2021 var over 700 mio. SEK. Et andet eksempel er danske Hustømrerne, der i 2022 omsatte for 382 mio. DKK og havde et underskud på 24 mio. DKK. Ledelsen forklarer dette med flere tabsgivende entrepriser i en af afdelingerne, og resultatet har siden ført til reduktion i medarbejderstaben (49 ansatte med udgangen af 2023) samt omstruktureringer i ledelsen. I maj 2023 så ledelsen dog optimistisk på 2023.

Lønsomhed sammenfatning Moelven har en fin udvikling i sin lønsomhed og er således undtagelsen, mens de tre andre store IMTP er i vanskeligheder til en vis grad. Ligeledes er VIDA udfordret på omsætning. Det er vanskeligt at sammenligne IMTP med andet byggeri, som også i et vist omfang er i vanskeligheder. Det har ikke skortet på gode eksterne forklaringer for hele byggeriet: Øgede materiale- og energipriser samt krigen i Ukraine med deraf følgende inflations og -renteforhøjelser.

Her kan det påpeges, at sådanne eksterne udfordringer og faktorer må forstås som en ledelsesopgave, og at der findes et spillerum for, hvilken måde ledelsen gør det på. Den begrænsede lønsomhed kan således, mere offensivt, tolkes som en ledelse, der underperformer. Det ses ofte, at tabsgivende enkeltstående entrepriser bruges som forklaring, men dette er ikke altid lige overbevisende, når det gælder ledelsens indblanding, eller mangel på samme, og efterfølgende performance.

Den begrænsede lønsomhed i disse år er altså på en og samme tid et rimeligt og et urimeligt målepunkt.

47

06. Sammenligning af modulært byggeri og andet byggeri

06. Sammenligning af modulært byggeri og andet byggeri

Teknologi Følgende afsnit om teknologi opdeles i de fire områder: Forsyningskæden, design/projektering, produktion og drift.

Forsyningskæde IMTP har ofte lokaliseret deres fabrikker, med deres forsyning af træmaterialer på den ene side og deres leverancer til kundebygherrer på den anden side. Således bliver transporten så kort som muligt. To eksempler på dette er Derome, som især opererer i sydvestre Sverige, med fabrikken i Varberg og Lindbäcks, som har en stor kundegruppe nord for Stockholm og fabrik i Piteå. Begge fabrikker er nyetablerede.

Andre, som BoKlok, har placeret sig i Småland, hvor det meste træ produceres i de lokale skove med acceptabel afstand til hovedmarkedet Stockholm. Flere af IMTP vedkender sig, at lange og mange transporter af moduler og af råmaterialer er et bæredygtighedsproblem (TMF 2023; Svensk Träindustri 2023; Fossilfritt Sverige 2022).

Stockholm repræsenterer cirka 30% af byggeaktiviteten i Sverige efterfulgt af Gøteborg, som tegner sig for omkring 13%. Herefter følger en række mindre markeder i forskellige byer og byområder, især syd for Stockholm. Örebro og Helsingborg er eksempler på byområder med usædvanlig høj byggeaktivitet. Store byggeentreprenører har struktureret deres forsyning med brug af leverandøraftaler og opererer ofte oplagspladser m.m. for at understøtte logistikken i byområder. Logistikcentre og mere almindeligt koordineret logistikstyring ved udvikling af kvarterer (Kifokeris & Koch 2022).

48

Et stort segment af byggeriet er karakteriseret ved lange og mange transporter, hvilket er et stort bæredygtighedsproblem (Byggföretagen 2023; TMF 2023; Fossilfritt Sverige 2022). Hertil kommer de mange mindre lokale transporter baseret på varevogne.

Et udbredt og lokalt segment centrerer sig om de mange små og mellemstore svenske bysamfund, hvor lokale aktører opererer. Her trækker de små aktører på byggemarkeders nationale infrastruktur – og især Beijers (datterselskab til STARK) spiller en rolle og markerer sig ift. grøn omstilling med eldrevet materiel m.m.

Illustration: De fysiske begrænsninger for modulerne givet, at de skal transporteres på landevej på lastbil (Stenberg & Rosenberg 2020).

Foto: Byggeri og Arkitektur

49

06. Sammenligning af modulært byggeri og andet byggeri

06. Sammenligning af modulært byggeri og andet byggeri

Teknologi (fortsat) Design BoKlok er bygget op om en generisk produktmodel med syv grundmoduler (Stenberg & Rosenberg 2020). Denne generiske model anvendes til at forudspecificere, hvilke varianter man vil producere. BoKlok gør blandt andet dette ved at dele op i tre produktfamilier: fleretagesejendomme, toetagesejendomme og enetages rækkehuse. Dette indbygges i et digitalt værktøj, en produktkonfigurator, som anvendes til at specificere en kundeordre.

BoKloks produkt bliver, pga. den konceptuelle tilgang, let genkendeligt og tæt på sin generiske model, f.eks. med sin udendørs trappe og vandrette adgangskorridor/balkon. I mange tilfælde har BoKlok selv udviklet projekterne og været i stand til at sælge de færdige lejligheder.

Figur: BoKloks 7 grundmoduler ((Stenberg & Rosenberg 2020) 50

Dermed opnås (som indirekte effekt), at de ikke i samme skala skal tage hensyn til en fremtidige kunde, men kan ”nøjes” med at overbevise ved hjælp af færdige bygninger.

Der er dog også undtagelser, hvor BoKlok afviger fra sin standard. Det er for eksempel sket i NREPs byggeri af et nulenergihus i Norre Vitsippan i Salem udenfor Stockholm. Her indgår BoKlok-moduler i en sammenhæng med andre komponenter (Skanska 2023). BoKloks situation i efteråret 2023 har desuden fået dem til at begynde at producere spær selv, noget en underleverandør ellers tidligere har gjort.

Når kunder ønsker specialtilpasninger, er mange IMTP tilbøjelige til at levere disse, og det udfordrer virksomhedernes processer. Popovic et al. (2022) behandler dette spørgsmål i kontekst af svensk IMTP. Der er stor variation i den digitale integration mellem projektering (design) og produktion. Der findes eksempler på stærk integration med produktionen blandt andet ved hjælp af systemet ”hsbcad” og Monitor ERP.

Lindbäcks og Derome projekterer med BIM og har en vis integration med produktionen.

Herigennem håndteres både projektering og produktion. De færdige udtryk, bliver derfor langt mere varierede end dem, man kender fra BoKlok, og i nogle tilfælde også til en højere pris.

Arkitektonisk og ingeniørmæssigt design og projektering i “andet byggeri” baserer sig i Danmark og Sverige i høj grad på brugen af BIM. I Danmark har Revit (Autodesk) en markedsandel på 60-80%. Digitalt design og projektering muliggør brug og genbrug af objekter, samlet i biblioteker. Virksomheder i både Sverige og Danmark er i dag i stand til at genbruge større dele af bygningsdesign (Rönn & Koch 2023).

Der er dog stor variation i, i hvilken grad dette udnyttes.

BoKlok / Skanska /NREP (SE)

51

06. Sammenligning af modulært byggeri og andet byggeri

06. Sammenligning af modulært byggeri og andet byggeri

Teknologi (fortsat) Produktion IMTP er i gennemsnitsbetragtning præget af lav til moderat automatisering.

Der anvendes træindustrielle maskiner til opskæring og anden behandling af råtræ, som repræsenterer en relativ høj grad af automatisering. Derefter er panel- og modulmontage overvejende præget af manuel montage med brug af håndværktøjer. Få processer er udstyret med robotter, nærmere bestemt bruger tre fabrikker industrirobotter; Lindbäcks, Moelven og BoKlok.

Foto: BoKlok

52

Behandlingen af råtræ, herunder opskæring sker med brug af CNC-maskiner og andre industrisnedkermaskiner. De store maskiner anvendes til håndtering af paneler (vægge, gulve og lofter), herunder maskiner der kan vende paneler. På den næstfølgende modullinje sammensættes paneler til sammenhængende gulve, vægge og lofter i modulerne. Herefter følger montage af VVS, el, køkkener, skabe. De færdige moduler placeres derefter på et mellemlager og gøres klar til transport på lastbil til den konkrete byggeplads.

På byggepladsen forberedes montagen ved at bygge fundament inkl. installationer som vand, kloak mv. In situ-støbt fundament i beton anvendes af mange IMTP. Fælles for IMTP er en hurtig montageproces, hvor store dele af en etageejendom monteres i løbet af få dage.

Graden af præfabrikation varierer meget på tværs af projekter og virksomheder. Stehn & Jimenez har indsamlet materiale fra 102 IMTPprojekter fra 2013-2020. De sammenstiller graden af præfabrikation med størrelserne på projekterne – se figur 9. Det gode, efterstræbelsesværdige eksempel er, når IMTP kan præfabrikere 85% af byggeriet. Det er set hos en enkelt virksomhed indtil videre (Stehn & Jimenes 2022)

Figur 9 viser stor spredning mellem graden af præfabrikation i industrielt træbyggeri, og sammenhængen med størrelse af byggeriet/ projektet er begrænset. Flere af de største projekter har lav præfabrikationsgrad.

Fundamenter for etageejendomme er ofte en kombination af præfabrikerede elementer og in situ-støbning.

Danmark er kendt for sin meget høje anvendelsesgrad af betonelementer. Svensk byggeri er ikke meget anderledes. Når det gælder in situ-støbning, er der et segment i Sverige, som anvender formstøbning af f.eks. vægge. En opgave man i Danmark typisk ville løse med præfabrikerede betonelementer.

Figur 9: graden af præfabrikation i industrielt husbyggeri sammenholdt med størrelse i kvadratmeter (GFA= BTA =bruttototalareal) (Kilde: Stehn Jimenez BoBlok /& Skanska 2022)

53

06. Sammenligning af modulært byggeri og andet byggeri

06. Sammenligning af modulært byggeri og andet byggeri

Teknologi (fortsat) Drift IMTP overlader i hovedtræk driften til bygog driftsherren, som repræsentereret bredt spænd fra små foreninger (bostadsrätts-foreninger) til store professionelle virksomheder med en omfattende ejendomsportefølje til en milliardværdi.

Blandt de store ejendomsselskaber findes også pensionskasser, der investerer systematisk i IMTP med henvisning til prisbilligheden.

Blandt de store ejendomsselskaber findes også spekulative ejendomsselskaber, som fokuserer på hurtigt omsætning, hvorimod pensionsselskabernes satser på mere langsigtede stabile forretninger.

Teknologi sammenfatning Forskellen mellem IMTP og andet byggeri ligger primært i design/projektering, produktions- og montageprocesserne, mens forsyningskæde og drift minder mere om hinanden.

Lindbäcks indførte i 2022 konceptet ”Hantverkstimmen” (håndværkertimen), som er et tilbud til nyindflyttede (enkeltstående) lejlighedsejere. Her informerer Lindbäcks om pleje og vedligeholdelse af boligen. Både Boklok og Skanska gennemførte i en årrække egen projektudvikling, hvor bostadsrättföreninger etableres uden ejere. Man byggede så BoKlok kvarterer og solgte de enkelte boliger efterfølgende.

Flere af de største projekter har lav præfabrikationsgrad, og minder således om andet byggeri, hvor præfabrikerede delsystemer som betonelementer, badekabiner og tagkassetter og i et vist omfang fundament (f.eks. til byggeri af kældre) anvendes.

Fleksibiliteten i digitalisering indebærer, at byggeri på længere sigt i stadig højere grad bliver håndterbart med digitale løsninger. Byggeriets variationer kan håndteres stadig bedre.

Indtil for nylig var anvendelsen af digitale Facilities Management (FM) systemer begrænset indenfor ejendomssektoren i Sverige. Muligheden for at overtage/overdrage digitale modeller til driftsherren er ikke højtprofileret i IMTP (Bock & Linner 2016).

BoBlok

54

Foto: Reuben Schulz

55

06. Sammenligning af modulært byggeri og andet byggeri

06. Sammenligning af modulært byggeri og andet byggeri

Forretningsmodeller Siden Osterwalder & Pigneur (2010) og Teece (2010) introducerede deres forståelser for forretningsmodeller, har der været enighed om, at skal man forstå, hvorfor en forretning fungerer, så skal man huske de elementer, forretningsmodellen repræsenterer.

Når det gælder IMTP er følgende elementer relevante: • Forsyningskæde • Kundesegment • Produktionsform • Platform og generiske modeller • Finansiering og ejerskab

Forsyningskæde aspektet blev diskuteret i afsnittet om teknologi.

Når det gælder kundesegment og produktionsform foreslår Brege et al. (2014) at forretningsmodellerne er karakteriseret ved, hvilken rolle IMTP spiller i byggeprocessen og placerer tre mulige roller (leverandør, underleverandør, hovedentreprenør) (se figur 10):

Figur 10: Brege et al. 2014) Responsibility in the design phase

High Main contractor Medium Sub contractor

Low

Supplier

BoBlok

Low

56

Medium

High

Responsibility in the onsite production phase

Foto: ScandiByg (DK)

57

06. Sammenligning af modulært byggeri og andet byggeri

06. Sammenligning af modulært byggeri og andet byggeri

Forretningsmodeller (fortsat) Brege et al (2014) identificerer desuden en række gangbare forretningsmodeller for IMTP ud fra casestudier af Lindbäcks, Moelven, Martinsson og Setra og Masonite. Systemleverandør-modellen udpeges som den mest succesfulde. Her påtager systemleverandørerne sig at levere et nøglefærdigt produkt til kunden (altså leveret, monteret på grunden).

Casestudiet viser desuden, at virksomhederne i flere tilfælde har flere forretningsmodeller i sving samtidigt.Boklok indgår ikke i casestudiet, men virksomheden arbejder med et stærkt standardiseret produkt, med tilhørende produktionsflow, som er tæt integreret med projektudvikling. Sammenlignet med Derome og Lindbäcks er BoKlok mere standardiseret og prisbillig.

Kundesegment (-er) Især i begyndelsen og frem til cirka 2005 forsøgte BoKlok at fastholde sit koncept og nøje udvælge lokationer, indbyggere og bygherrer, som passede til konceptet. Der var her fokus på de mindre ressourcestærke lejere. F.eks. havde BoKlok øje på lokationer, hvor en bybus kunne transportere de mindre ressourcestærke lejere ind til den lokale by. BoKloks forretning har siden udviklet sig til omfattende salg af bostadsrätter, og kundesegmenterne er dermed blevet mere overlappende med konkurrenternes.

Derome og Lindbäcks har lagt mere vægt på kundetilpasning, herunder bygherrens økonomiske kapacitet. Moelven udgør en mellemmodel med høj grad af præfabrikation men rettet mod ”mellemressourcekunder” (Lessing & Brege 2018).

58

Platform og generiske modeller Flere IMTP har arbejdet med koncepter fra ‘mass-customization’-tilgangen (Hvam 2009).

Tydeligst og mest konsekvent hos BoKlok, hvor syv grundmoduler og tre produktfamilier er grundelementer i den generiske produktmodel.

Boklok har dog også været udfordret på anvendelse, som Popovic et al (2022) diskuterer.

Udfordringerne kommer også fra egen projektudvikling, hvor man for eksempel kan se et forretningspotentiale i at sælge BoKlok-moduler i en anden ”dressing” – altså med overfladisk tilpasning og supplerende konfigurering. Det ses f.eks. i NREP ” Norra Vitsippan” i Stockholm, hvor BoKlok modulhuse, står på husfundamenter af grøn beton og er udstyret med et Hybrid Sol System (HYSS), der kombinerer solvarmepaneler og jordvarme til at reducere behovet for købt energi i boligerne.

Finansiering og ejerforhold I Sverige er modulært træbyggeri tæt knyttet til træindustrien. Det indebærer store kapitaler, et ejerskab, hvor drift og produktion af træ indgår samt ofte egen energiproduktion (Blomster 2023).

Det har i mange år været hævdet, at for at kunne etablere sig som IMTP var man nødt til at være kapitalstærk og at finansiering derfor var afgørende. NCCs forsøg på at introducere byggesystemet Komplett i 2007-2008 indebar f.eks. en investering på mere end trekvart mia. SEK.

Også i de senere år har vi set IMTP investere hundreder af mio. SEK i nye produktionsanlæg .

Krisen i boligbyggeriet i Sverige bliver et lærestykke i finansiering og ejerforholds betydning.

Kortfattet kan man notere, at ejerskab og indplacering i store koncerner i hovedtræk på en og samme tid har understøttet de store investeringer og manglet som støtte, når IMTP oplever kriser. Der findes dog ikke mange undersøgelser af krisestrategierne samt forskellen mellem håndtering af kriser i hhv. små (familie-ejede) IMTP som Lindbäcks og Häckmarks og større koncernejede virksomheder som Boklok, Moelven og Derome. Men på de seneste år kan man observere, at ejerne har vist relativt lille tålmodighed med markedet i nedgangstider og er grebet til kortsigtede nedskæringer af medarbejderstaben, som risikerer at udfordre tavs viden og god samarbejdskultur.

Det er derfor snarere risikovillige langsigtede investeringer, som kan gøre en afgørende forskel for succesen for IMTP. Der behøves en grundlæggende forståelse for byggeriets karakteristika, altså dets projektbaserede karakter, byggeriets mange markeder og deres bestandige fluktuationer. Dette behøver at komme fra branchen og den finansielle sektor i kombination. Ét aspekt, som kan præge risikovilligheden positivt, er det stadig stigende fokus på byggeriets omstilling til bæredygtighed.

Andet byggeri Når det gælder andet byggeri, spreder det sig i Danmark og Sverige på en lang række forskellige lokale markeder og forretningsmodeller.

Det er for de små projekters vedkommende i et vist omfang trælasthandlerne, som konstituerer forsyningskæden. Trælasthandlerne har typisk over årene øget deres omsætning og skabt overskud, delvist på baggrund af småentreprenørernes problemer med at planlægge deres indkøb.

På installationsområdet i Danmark og Sverige har man de senere år set små installationsforretninger blive slået sammen (Instalco SE og Installatørgruppen ApS, DK) samtidig med, at de store installationsfirmaer Bravida, Assemblin, Kemp & Lauritzen er vokset. Fælles for store og små er, at de har forbigået industrielt byggeri i tavshed. Vi har endnu til gode at se disse aktører engagere sig i modulært byggeri. I kundevariantudgaven (a la Lindbäcks) er der plads til håndværkeruddannede elektrikere, VVS-ere m.fl. allerede i produktionen, men derefter er der slutmontagen på byggepladsen.

I Sverige findes nogle få installationsfirmaer, som arbejder sammen med BoKlok, Lindbäcks m.fl. om færdiggørelsen ude på pladsen. Rigtig mange byggevirksomheder arbejder på tværs af kundesegmenter fra projekt til projekt. Der er de senere år vokset en del strategiske partnerskaber op som modsvar på dette. Den håndværksbaserede projektproduktionsform er dominerende. Platforme og generiske modeller er sjældent brugt.

BoBlok / Skanska

59

06. Sammenligning af modulært byggeri og andet byggeri

06. Sammenligning af modulært byggeri og andet byggeri

Forretningsmodeller sammenfatning For nogle IMTP i Sverige indebærer sammenkædningen med andre træindustrielle aktiviteter en mulighed for leverance af træ og energi, som giver konkurrencefordele. Men for mange IMTP er dette en marginal fordel, og ligheden med andet byggeri bliver større.

Produktionsformen ligger på et spektrum mellem ”at samle håndværkere under tag” og en stræben efter storserieproduktion understøttet af automatisering og digitalisering, herunder produktplatforme og generiske modeller. Den igangværende krise har vist, at de stærke investeringer, som gik forud krisen, er afløst af kriseløsninger. I nedgangstider har ejerne vist relativt lille tålmodighed med markedet og de kortsigtede nedskæringer af medarbejderstaben kan skabe udfordringer.

60 60

ONV Arkitekter (DK)

61

06. Sammenligning af modulært byggeri og andet byggeri

06. Sammenligning af modulært byggeri og andet byggeri

Bæredygtighed I både Danmark og Sverige findes en lovbaseret metode for at måle CO2e for byggerier – dog er metoderne forskellige. Den svenske lovfæstede livscyklusanalyse (”klimatkalkylen”) inddrager ikke materialernes evne til at optage CO2, benytter sig af et andet datagrundlag og dækker delvist andre dele af bygningens livscyklus end den danske.

Malmquist et al. (2021 og 2023) undersøger eksisterende svenske LCA-analyser af 68 bygningers klimapåvirkning i byggefasen (modul A1-A5 i den ISO standardiserede LCA) og foreslår referenceværdier (kg CO2e/m2 BTA) for klimapåvirkningen for etageejendomme (375 kg), kontor (385 kg), skoler (330 kg), uddannelsesinstitutioner ekskl. skoler (380 kg) og småhuse (180 kg). Der foreslås således fem forskellige referenceværdier i Sverige.

Malmquists analyse kan sammenlignes med den danske Zimmermann et al (2020), der dækker A1-A3. Den viser ligeledes stor variation mellem byggerier, men er mundet ud i én grænseværdi (12 kg CO2e/m2), som dækker A1-A3, C3 og C4 samt D. Sammenligningen af mål for bæredygtighed bygger derfor på et mere fragmentarisk grundlag, hvor certificeringer, konsulentrapporter, rammeaftaler og tidsdimensioner også indgår.

Fra ”miljöbyggnad certificering” til lovpligtig ”klimatkalkyl” Bæredygtighedsbegrebet for bygninger er i begge lande under stadig udvikling. I en svensk sammenhæng var bæredygtighedsvurderinger af bygninger en marginal og frivillig aktivitet

62

drevet af bl.a. Swedish Green Building Council (SGBC). Deres bæredygtighedscertificering (”miljöbyggnad”-certificering) påbegyndtes i 2009 og var længe både den vigtigste dokumentation for bygningers bæredygtighed og et vigtigt salgsargument. ”Miljöbyggnad 4.0” blev lanceret i december 2022, altså på et tidspunkt hvor den offentlige obligatoriske LCA (”klimatkalkyl”) var velkendt.

I 4.0 er kravene sammenkædet med EU’s Taxonomi for bæredygtige investeringer (EU 2022).

Bæredygtighedscertificeringen koster 166.000 SEK for etageejendomme med mere end 5000 m2. Den kan sammenlignes med den danske DGNB-certificering, som også er et marginalt kommercielt drevet system, som blev udviklet som en variant af den tyske Deutche Gesellschaft für Nachhaltige Bauen (DGNB) certificering i 2012, og som oplever stadig stigende tilslutning (Rådet for bæredygtig byggeri 2023).

Nogle svenske bygherrer fortsætter med at anvende bæredygtighedscertificeringen. Et eksempel er ejendomsselskabet Magnolia, der har erhvervet seks store modulære træhusbyggerier hos Derome i 2020-2023, alle certificeret som miljöbyggnad silver. Certificering med miljöbyggnad silver er ikke markedsledende, men dog langt fremme hvis man sammenligner med det byggeri, som blot overholder plan- och bygglagens regler, og som udgør langt hovedparten af byggeriet i Sverige.

En anden stor bygherre, ejendomsselskabet Samhällsbyggnadsbolaget (SBB), annoncerede en omfattende samlet certificering af sin

ejendomsportefølje med ”Miljöbyggnad i drift” certificeringen. En aftale indgået imellem SBB og SGBC i slutningen af 2022 omfattede certificering af 500 bygninger i 2023, men per november 2023 havde man nået 9 ejendomme (SBB 2023).

Klimatkalkyl og klimatdeklaration Igennem 2020 og 2021 forberedte Boverket (Swedish National Board of Housing) en offentlig bæredygtighedsregulering, som i første omgang skulle gøre livscyklusanalyse obligatorisk for nybyggeri. Kravet om klimatdeklaration (værktøj til at bedømme livscyklus-udslip af CO2e) trådte i kraft 1. januar 2022 for nybyggeri.

Klimatdeklarationens systemgrænse er i 2023 klimaskærm, bærende konstruktionsdele og indvendige vægge (ISO 2006). Deklarationen og analysen skal dække faserne A1-A5, som er defineret i ISO 15798 (ISO 2011). Man ser altså i første omgang bort fra drift (Modul B1-B7) og ”end-of life” faserne (C1-C4), A1-A5 omfatter produktfasen (modul A1–A3) og byggeproduktionsfasen (modul A4–A5) (Boverket 2023). Det danske Bygningsreglement dækker pt. A1-A3, C3 og C4 samt D. ”D” betegnes som uden for systemgrænsen og kan ses som en ”diverse” kategori (Zimmermann et al 2021).

Boverket har annonceret, at systemgrænsen per 2027 også skal indlemme indvendige overfladelag, fast inventar og tekniske installationer, det vil sige en udvidet systemgrænse for byggefasen med hensyn til bygningsdele (Boverket 2022, Malmqvist et al 2021 og 2023).

Den svenske lovgivning indebærer, at Boverket stiller en database med bygningsdeles klimapåvirkning til rådighed. Samtidig kræves det også, at alle klimatdeklarationer skal registreres i et fælles offentligt register: Klimatdeklarationsregistret (Boverket 2020).

I efteråret 2023 blev der klimatdeklaret 76 fleretagesejendoms-projekter og analyserne blev indleveret til Boverket. De 76 deklarerede er et begrænset udsnit af de hundredvis af boligbyggerier, der er opført. Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at de har en markant lavere emission - målt med den svenske metode - end de anbefalede referenceværdier. Kun tre projekter udleder mere end 375 kg CO2e/ m2 BTA. Og her er endda tale om projekter med bærende konstruktioner i beton, to dog med en kombination af beton og stål og ingen med trækonstruktion (Boverket 2024).

BoBlok / Skanska

63

06. Sammenligning af modulært byggeri og andet byggeri

06. Sammenligning af modulært byggeri og andet byggeri

Bæredygtighed (fortsat) Tyréns sammenligning af træ og beton Träcentrum Norr er et samarbejde mellem Luleå Universitet, to kommuner og 14 virksomheder i træindustrien. Alle medfinansierer centerets projekter.

1.

2.

3.

4.

På opdrag fra Träcentrum Norr (TCN) har konsulentfirmaet Tyréns analyseret klimapåvirkningen fra IMTP. De to producenter Lindbäcks bygg AB og Derome har bidraget med data om fire forskellige bygninger. Resultatet fremgår af figur 11.

TVM med træfacade og støbt betonfundament TVM med pudsfacade og støbt betonfundament TVM med murstensfacade og hybridfundament TVM med træfacade og støbt betonfundament

De fire samlede resultater 170, 189, 162 og 126 er markant lavere end Boverkets foreslåede referenceværdi for etageejendomme på 375 kg CO2e/m2 BTA (Boverket 2023). Samtidig er det også interessant, at det er planelementhuset med et let fundament, der ligger lavest.

Boverkets forslag til grænseværdi bygger på Malmqvist et al (2021), som er udført af en forskergruppe baseret på KTH (Kungliga Tekniska Högskolan). Her er over halvdelen af referencebygningerne (som dækker over andet byggeri) over 400 kg CO2e/m2 BTA.

Tyréns sammenligner derefter resultaterne med flere eksempler på andet byggeri – se figur 12.

Af figur 12 fremgår det, at en in-situ støbt bærende betonkonstruktion er den mest klimabelastende, mens en betonelementløsning ligger en anelse lavere, men fortsat højt over modulløsninger i træ.

Figur 12: Klimabelastning kg co2e/m2/BTA (TCN 2021) 300

”TVM” = Træhus af volumenmoduler ”Støbt betonfundament” er en betonplade som placeres på en planeret sandfyldning. ”Hybridgrund” er et fundament, hvor fundamentsystemet (fundamentbjælker) hviler direkte på jorden men uden betonplade eller krybekælder som ved traditionelle fundamentsystemer (TCN 2021). Der var placeret plastisolering imellem fundamentsbjælkerne (TCN 2021).

250

200

150

Figur 11: Klimabelastning fordelt på fire forskellige byggesystemer (Kilde: TCN 2021) 100

Byggsystem TVM med træfacade og støbt betonfundament TVM med pudsfacade og støbt betonfundament TVM med murstensfacade og hybridfundament TVM med træfacade og støbt betonfundament BoBlok

64

A1-A5 kg/Co2e/m2

A1-A3 kg/Co2e/m2

A4 kg/Co2e/m2

A5 kg/Co2e/m2

170

156

11

3

189

164

21

4

162

141

17

3

126

110

12

4

50

0

Træhus af volumenmoduler (TVM) med træfacade og støbt beton fundament

TVM med pudsfacade og støbt betonfundament

TVM med murstensfacade og hybridfundament

TVM med træfacade og støbt betonfundament

Pladsstøbt betonkonstruktion og ydervæg med permanent form

Pladsstøbt betonkonstruktion med lette skillevægge i træ og stål

Præfabrikeret betonelementer med bærende ydervægge og huldæk

TVM i træ

Massiv bærende konstruktion i KL træ

BoBlok / Skanska

65

06. Sammenligning af modulært byggeri og andet byggeri

06. Sammenligning af modulært byggeri og andet byggeri

Bæredygtighed Klimaberegning i rammeaftaler Som tidligere omtalt har store bygherrer indgået indkøbsaftaler med IMTP. Allmännyttans indgik en aftale i sommeren 2021, som omfattede leverance af 25.000 lejligheder til en fast kvalitet og pris. I aftalen, såkaldt Kombohusaftatale indgik punkthus og lamelhuse (begge etageejendomme) samt en småhusaftale.

Leveringstid Antal månader

I aftalen indgik også en klimaberegning i linje med Boverkets forslag. I figur 13 ses de tre key performance indikatorer og rangordningen af de tre vindere, med hensyn til leverancetid, klimaberegning og energiperformance (Allmännyttan 2022).

Klimatberäkning Rang

kg Co2 per BTA

Energiprestanda Rang

kWh/m2

Rang

Lamelhus JSB

5,5

1

135

3

51,1

2

Lindbäcks

8

3

107

1

53,1

3

Unibep

6

2

123

2

46,6

1

Punkthus JSB

9

1

134

2

40,4

1

Lindbäcks

10

2

96

1

58

2

Figur 13: Key performance indikatorer og rangordning af vindere (Allmännyttan 2022) I figur 13 ligger de tre leverandører forskelligt på de tre parametre. Lindbäcks har den laveste emisssion både ved lamel- og punkthus. Alle seks standardprodukter indenfor etageejendomme ligger på markant lavere emission end Boverkets referenceværdi på 375 kg CO2e /m2 BTA. JSBs kombohus (såvel punkt som lamell) anvender beton i den bærende konstruktion og er dermed nærmere værdierne på andet byggeri (Koch et al. 2020). Forskellene minder om resultatet af projektkonkurrencen i Norrköping 2022, hvor Moelven også ligger markant lavere end Boverkets referenceværdi med moBoBlok duler af beton.

66

Bæredygtighed er et bevægeligt mål Her bygger analysen på en konsulentrapport fra Thyréns og den kommunikerede emission fra Allmännyttans rammeaftale-bygninger, altså en bygherre der masseindkøber modulære etagesejendomme i træ.

Tyréns rapport for Träcentrum Norr (TCN) om IMTP er analyseret med en LCA-metodik, som ligger tæt på Boverkets foreslåede. Den foregreb tidsmæssigt offentliggørelsen af Boverkets metode (TCN 2021). TCNs resultater viser træbyggeri som markant mere bæredygtigt end beton.

Det er et lignende resultat, der er gældende i Danmark. Andersen et al. (2023) undersøger 11 etageejendomme, der er bygget med træmoduler, fladeelementer eller træbetonhybrider.

Deres emission - målt ud fra Bygningsreglementets LCA-krav - ligger alle imellem 6 og 8 CO2e kg/m2.

Der er gradvis kommet flere data ind om Klimatkalkylens lovpligtige vurdering af CO2e-emissioner, som gemmes i et register hos Boverket.

Det omfatter imidlertid ikke træhuse endnu, og er derfor ikke relevant i dette whitepaper.

På tilsvarende måde kan det forventes, at stadig mere dokumentation knyttes til træbyggerier i Danmark. Allmännyttans aftale demonstrerer at storindkøb kan ramme et for bygherrer særdeles attraktivt mix af prisbillighed, hurtig leverance, stærk bæredygtigheds- og energiperformance. En yderligere feature er, at leverandørerne kan opdatere deres klimadata hvert andet år.

Branchens viden om og ikke mindst metoder til at bygge mere bæredygtigt er i rivende udvikling, og bæredygtighed er på den måde et bevægeligt mål.

De næste 2-3 år er det forventeligt med en udvidelse af faser i den lovpligtige LCA-beregning med indarbejdelse af længere levetid; genbrug af byggematerialer; indarbejdelse af byggematerialernes evne til at lagre CO2 (på svensk ”Kollager”, ”Kolsänka”); brug af biogene materialer, som sammen med opbygningen af markant flere data og mere viden dominerer (Boverket 2023).

Desuden kommer transporten af råmaterialer og elementer samt lim i CLT til at spille ind. Der kan forventes en ”definitionsret” konkurrence fra EU’s udviklingsprojekter og regulering. Lovgivning om bæredygtige investeringer, CO2 kvoter m.m. får stadig stigende betydning og vil sætte cirkularitet og biodiversitet højere på dagsordenen.

Endelig kan det nævnes, at en lang række svenske aktører i branchen indgik en aftale om en køreplan for at opnå negativt CO2-aftryk inden 2030 (”Lokal Färdplan 30”).

I forbindelse med udarbejdelsen af EU’s Taxonomi (2018-2021) har ejendomsselskaber i Sverige været langsigtet engagerede i udformningen og implementeringen. Det er dog kun få af dem – i Sverige eller Danmark – som skulle leve op til et lovkrav om årsrapportering for regnBoBlok / Skanska skabsårene 2022 og 2023 pga. deres karakteristiske store formue og lave medarbejderantal.

67

06. Sammenligning af modulært byggeri og andet byggeri

06. Sammenligning af modulært byggeri og andet byggeri

Bæredygtighed Bæredygtighedsfokus hos IMTP Hos IMTP er der en tydelig udvikling i gang mht. håndtering af bæredygtighed. En lang række udnævnelser af bæredygtighedschefer og mange lokale, regionale og nationale initiativer. De store bygherrer og ejendomsselskaber rapporterer nu deres klimapåvirkning blandt andet som følge af EU-lovgivning. Og i løbet af 2022 og 2023 er der fremkommet en del eksempler på bygninger, hvis klimapåvirkning ligger markant under lovgivningen.

Der er dog pt ingen modulære virksomheder, der offentliggør deres Klimatkalkyl efter denne er blevet et lovkrav i januar 2022. EU Taxonomien har været lovkrav for store virksomheder i 2022 og 2023. Men få virksomheder i byggebranchen har for alvor taget stilling til, hvordan den lovpligtige bæredygtighedsrapportering spiller ind i virksomhedens overordnede strategi og virke.

Der er også eksempler på, at IMTP har været tilbageholdende ift. bæredygtighedsagendaen. Da den svenske regering igangsatte et storstilet partnerskabsprojekt (”Fossilfritt Sverige”) på tværs af brancher i erhvervslivet, som ledte til brancheplaner for at blive fossilfri, var der IMTP, som ikke tilsluttede sig projektets planer for bygge- og anlægsbranchen, herunder Erlandson, JSB og Lindbäcks i 2022. De tilsluttede sig først på et senere tidspunkt.

Bæredygtighed sammenfatning Omstilling mod mere bæredygtighed går langsomt både i byggebrancherne i Danmark og Sverige generelt, herunder også for segmentet IMTP. Forståelsen af bæredygtighed flytter sig over tid, og byggevirksomhederne er sjældent foran udviklingen.

IMTP har en fordel ift. at kunne implementere bæredygtighedsfremmende teknologi på fabrikkerne, men potentialet er langt fra udnyttet endnu. Det er muligt at bygge mere bæredygtigt med anvendelse af nye materialer og metoder.

IMTPs bygninger performer ofte på et acceptabelt niveau – bl.a. ift. CO2-aftryk, dog uden at imponere. Allmännyttans aftale demonstrerer derimod at storindkøb kan ramme et for bygherrer særdeles attraktivt mix af prisbillighed, hurtig leverance, stærk bæredygtighedsog energiperformance.

BoBlok

68

69 69

07. Konklusion

07. Konklusion

07

Konklusion Dette whitepaper har taget udgangspunkt i en undren over, hvorfor Danmark ikke har en mere omfattende og udbredt industriel boligproduktion. For at svare på dette søges erfaringer fra Sverige, hvor der i IMTP er længere fremme og langt mere succesfuldt.

rakter, hvor en gennemsnitsbetragtning har begrænset værdi og skal suppleres med en håndtering af den store variation.I whitepaperet gøres dette ved relativt forsigtigt at analysere ”andet byggeri” og den variation som findes.

Den svenske træindustri har en lang historie med træbaseret byggeri, og træproduktion er en integreret del af svensk industrihistorie på en måde, der adskiller sig markant fra Danmark. Dette er en bagvedliggende styrke, som har haft stor betydning for den fremgang, IMTP har haft i Sverige, hvor man i 2020 nåede op på en markedsandel på 20% af boligbyggeriet med mere end 100 producenter.

Sammenligningen er en vanskelig øvelse af flere grunde. Begge industrigrupper udvikler sig, der er store variationer indenfor begge grupper i de dimensioner, der analyseres på.

Desuden laves analysen i en kontekst af krise.

Whitepaperet gennemfører seks sammenligninger mellem de industrielle træmodulproducenter (IMTP) og andet byggeri. De seks dimensioner er produktivitet, lønsomhed, kvalitet, teknologi, forretningsmodeller og bæredygtighed. Og de to grupper IMTP og andet byggeri forstås således: IMTP indebærer samling af produktion under tag, præfabrikation, fokus på gentagelse, og på kundespecifik tilpasning. Producenterne er opdelt i to hovedgrupper: de avancerede og de mere traditionelle. Sidstnævnte kan i korthed karakteriseres ved at have samlet industrisnedkerier og bygningshåndværk under tag. De avancerede har et bredere sæt karakteristiske aktiviteter og er hovedfokus i sammenligningerne.

Andet byggeri karakteriseret ved mange delmarkeder, store variationer i materialepriser, forskellige teknologier både i produkt og udførelses-proces. Andet byggeri har en ka-

70

Når det gælder produktivitet er denne i udvikling for begge grupper og indeholder en stor spredning. Sammenligningen bruger en undersøgelse af produktionsåret 2018 til at undersøge dette.

Lønsomhed er en øm tå for begge grupper.

De industrielle producenter er i hovedtræk ramt af boligkrisen i Sverige, men enkelte kan udnytte deres koncernindplacering i træindustrien, som kan levere råmaterialer og energi billigere. De industrielle aktører har måttet afskedige medarbejdere og reducere produktionen, hvilket er parallelt til situationen i andet byggeri.

Almindeligt byggeri ligger højere i omkostninger målt på kroner per bygget kvadratmeter både i gennemsnit og på variationen, men der findes eksempler på industrielt modulbyggeri, som er dyrere end gennemsnittet af andet byggeri. Noget der kan forklares med brug af bedre og dyrere materialer samt beliggenhed.

Problemet for sammenligningen af kvalitet er, at de industrielle producenter ikke er flinke til at dele hårde data om deres kvalitetsperformance. En enkelt undersøgelse fra 2009 bruges til at sandsynliggøre, at de industrielle producenter har en markant bedre proceskvalitet, mens almindeligt byggeri både i Sverige og Danmark har kroniske og kontinuerlige kvalitetsproblemer. Desuden fremhæver dette whitepaper, at organisation og ledelse af arbejdet i fabrik, bør kunne lede til markant mere sikker koordination mellem opgaverne som ellers ofte er det største problem på en byggeplads.

Teknologisk ligger IMTP indenfor et spektrum mellem ”at samle håndværkere og industrisnedkere under tag” og medium-automatiseret, delvis digitaliseret produktion med maskiner og robotter. Der er i dag digitale systemer, som kan sammenholde projektering og produktion og som kan bygge på produktkonfiguration ud fra en generisk produktmodel. Det er dog formentlig kun BoKlok, der i dag er i stand til at udnytte sådan teknologi pga. sit fastdefinerede produktprogram. Fleksibiliteten i digitalisering indebærer desuden, at byggeri i stadig højere grad bliver håndterbart med digitale løsninger.

For nogle IMTP indeholder forretningsmodellen en sammenkædning med andre træindustrielle aktiviteter, som giver mulighed for leverance af træ og energi og dermed konkurrencefordele. Men for mange IMTP er dette en marginal fordel. BoKloks udgangspunkt var et ressourcessvagt kundesegment, men forretningen har siden udviklet sig, og kundesegmenterne hos BoKlok bliver således mere overlappende med konkurrenternes.

Den igangværende krise har vist, at de stærke investeringer, som gik forud krisen og som gjorde industrien klar til at levere betydelig flere modulbaserede træejendomme, er afløst af kriseløsninger. I nedgangstider har ejerne grebet til kortsigtede nedskæringer af medarbejderstaben, hvilket får konsekvenser ift. tab af know-how og opbygget samarbejdskultur.

Omstilling mod mere bæredygtighed går langsomt både i byggebrancherne i DK og SE generelt og i IMTP. Træ optager kuldioxid under skovvæksten, og tager man denne egenskab med, har træbyggeri stort forspring ift. bæredygtighedsprincipper. Men egenskaben er pt ikke indregnet i de reguleringsæssige tiltag i Sverige.

Mere generelt er der en tydelig tendens til, at forståelsen af bæredygtighed flytter sig over tid og at byggevirksomhederne sjældent er foran udviklingen. IMTP kunne for eksempel finde løsninger, som var mindre miljøbelastende, når det gælder ejendommenes fundament. Man kan bygge relativt bæredygtigt med eksisterende teknologi, men der er fortsat uudnyttet potentiale i anvendelse af nye materialer og metoder. IMTP performer ofte på at acceptabelt bæredygtighedsniveau.

Men IMTP i den svenske version er ikke automatisk almindeligt byggeri overlegent ift. bæredygtighed.

For begge industrigrene gælder, at meget stadig kan opnås og forbedres, hvilket også fremgår af anbefalingerne herunder.

71

08. Anbefalinger

08. Anbefalinger

08

Anbefalinger Sverige har flere velgennemprøvede erfaringer med industrielt modulært træbyggeri, som bør kunne overføres helt eller delvist til Danmark.

I det følgende afsnit er der en række bud på, hvilke overvejelser man især må gøre sig i en dansk kontekst.

Hvilke svenske tilgange til IMTP kan benyttes i dansk kontekst?

Lindbäckstilgangen er en fleksibel forretningsmodel og produktionstilgang, som er i stand til at svare på enkeltkunders efterspørgsel. Der udnyttes gentagelse og fabriksproduktion, men med et tidligt kundeordreafkoblingspunkt.

En fleksibilitet der minder om samtidig industriel produktion. Den passer godt til det segment af danske bygherrers behov for at påvirke produktet og deres villighed til at betale lidt mere, hvis det er nødvendigt.

Bokloktilgangen er en mere stringent forretningsmodel og produktionstilgang, hvor producenten insisterer på at levere et begrænset antal varianter, som til gengæld er prisbillige.

En fleksibilitet, der minder om tidlig industriel masseproduktion. Den passer godt til det segment af danske bygherrers behov, hvor lav pris er afgørende, hvilket er et segment, der i øjeblikket er større end det vil være om få år, hvor bygherrernes købekraft formentlig vender tilbage.

72

Derometilgangen kan afpasses de to ovenstående forretningsmodeller hos Lindbäck og BoKlok. Her er det træindustriens leveringsevne af krydslamineret træ, som gør forskellen.

Med et etableret salgsnet i Danmark kan Derome, Moelven, Södra, Setra med flere styrke deres position på det danske marked ved at tilbyde industrielt fremstillede moduler (pt. producerer Derome moduler i Varberg, i komfortabel afstand til Københavnsområdet).

En sådan tilgang er dog konditioneret af kursudviklingen for den svenske krone, som helst skal fortsætte med at ligge lavt ift. den danske krone. Den er pt en stor fordel for både kunder, bygherrer og producenten.

Svenska Allmännyttan satser på at skabe bygherredrive, en stor og stabil efterspørgsel efter standardiserede huse til en fast pris – altså tæt på BoKlokmodellen. Den er dog afhængig af at boligselskaber afråber ordrer i en frekvens, som lever op til aftalen. Et sådant stort afråb blev realiseret i den første aftaleperiode (med stor succes). I den anden aftaleperiode tøver de almennytttige bygherrer, i lighed med andre bygherrer Risikovillighed, transparens og store potentialer i den grønne omstilling Langsigtede investeringer i modulært træbyggeri er afgørende. Det tager tid at forandre indkøbsmønstre hos bygherrer og andre kunder.

De initiale investeringer kan formentlig først hentes hjem over en årrække. Det er snarere risikovillige langsigtede investorer end kendte brancheaktører, som kan gøre en afgørende forskel for, om markedet for modulært byggeri i Danmark kan vækste.

Der behøves en grundlæggende forståelse for byggeriets projektbaserede karakter, byggeriets mange markeder og deres bestandige fluktuationer. Dette både fra branchen og den finansielle sektor. Den afgørende nye forretningsmulighed ligger i byggeriets, omstilling til bæredygtighed.

Svenske IMTP er ikke særligt transparente med deres kvalitetsperformance. Samtidig er det en tydelig konkurreneparameter og det er rimeligt at antage at produktion i fabrik kan opnå markant bedre kvalitet.

Selvom det ikke er nødvendigt for svenske IMTP åbent at dokumentere kvalitet, må det vurderes for fremtidige danske aktører indenfor IMTP, at det vil være nødvendigt at kunne dokumentere det højere kvalitetsniveau til en eventuel dansk kunde på en mere transparent måde. Virksomhederne er nødt til at være mere transparente, når de er ved at trænge ind på et marked, end når de er veletablerede.

Mulige investorer kan være såvel danske institutionelle investorer som svensk træindustri. Man kan satse enten på at etablere en ”grøn mark” produktion eller videreudvikle de eksisterende modulære husproducenter i Danmark. I begge tilfælde vil initiativet bygge på privat forretning og risiko. Man kan også forestille sig offentlige støtteordninger og/eller medejerskab. I en svensk sammenhæng har offentlig støtte været givet mest som generelt boligbyggeristøtte og ikke via konkrete offentlig-private-partnerskaber (OPP). De mindre danske markeder taler for at udnytte OPP’er, hvilket ofte er set på andre industriområder.

Produktionen hos de svenske modulvirksomheder har udviklet sig over lang tid. De forbedringer man implementerer, smitter positivt af ift. kompetencer blandt de produktionsansatte.

Det er vanskeligt at kopiere denne proces og/ eller forsøge at bare benytte resultaterne. Der er derfor behov for både initiale investeringer og kontinuerlige forbedringer.

Den analyse af såvel IMTP i Sverige og det danske bygge- og boligmarked, der er gennemført i whitepaperet, viser på den ene side en langsigtet og relativ langsom vækst i den svenske industri og på den anden side en sårbar situation på det danske boligmarked.

Der forventes en markant mindre produktion af boliger i 2024, renten på boliginvesteringer og materialepriser giver også anledning til bekymring.

Endelig viser de svenske erfaringer at bæredygtighed endnu ikke er tilstrækkelig stærk som driver. Det leder til forsigtighed blandt de mange bygherrer og investorer. På den ene side ræsonnerer denne forsigtighed med ovenstående overvejelser om langsigtede investeringer og strategisk ledelse i erkendelse af, at boligbyggeri må forventes også i fremtiden at være fluktuerende. På den anden side kan det på grund af den aktuelle situation lede til en særlig forsigtighed med tanke på den nærmere timing i en introduktion af nye producenter, produkter og aktører. Det er et velkendt strategisk dilemma, at der er risiko for at man kan komme for tidligt eller for sent med et initiativ.

73

08. Anbefalinger

08. Anbefalinger

Anbefalinger Der er den mulighed at indlede forstudier, produktudvikling, virksomhedsetablering og andre mindre omkostningstunge aktiviteter i IMTP end selve produktionen og så afvente et passende introduktionstidspunkt.

Den vigtigste anbefaling i whitepaperet er på denne baggrund at det kan være nødvendigt at vente med egentlig produktion til at konjunkturerne er mere fordelagtige.

74

Home.Earth (DK)

75

09. Referencer

09. Referencer

09

Referencer Almännyttan. (2020). Tio år med Allmännyttans Kombohus – resultat, effekt & påverkan. Stockholm, Sverige: Sveriges Allmännytta.

Andersen, C. M. E., Garnow, A., Sørensen, C. G., Wittchen, A., Stranddorf, L. K., Hoxha, E., Rasmussen, F. N., & Birgisdottir, H. (2023). Klimapåvirkning fra 45 Træbyggerier. BUILD Rapport. København, Danmark: Aalborg Universitet.

Apelgren, S., Richter, A., & Koch, C. (2005). Snublestensanalyse i byggeriet (DTU R107). Lyngby, Danmark: DTU. BIMpodden. (2021). Episod 59: Lindbäcks Industriellt byggande, Samtale med Helena Lidelöw R&D chef på Lindbäck, 33 min. Hentet fra https://bimpodden.se/episod-59-lindbacks-industriellt-byggande/ BIMpodden. (2022). Episod 78: BoKlok – Hållbart industriellt bostadsbyggande. Samtale med Jerker Lessing.

Hentet fra https://bimpodden.se/episod-78-boklok-hallbart-industriellt-bostadsbyggande/ Blomster, U. (2023). Det moderna träbyggandet [Powerpoint slides]. Varberg, Sverige: Södra Building Systems.

Boverket. (2018). Kartläggning av fel, brister och skador inom byggsektorn. Stockholm, Sverige: Boverket.

Brege, S., Stehn, L., & Nord, T. (2014). Business models in industrialized building of multi-storey houses.

Builtofsite.com. (2024). Builtofsite.com. Hentet fra https://builtoffsite.com.au/emag/issue-05/sweden-became-home-prefab/ Butera, S., et al. (2021). Klimavenligt byggeri og LCA. Teknologisk institut.

Carlsson, A. (2023). Interview med hålbarhetschef, Derome Koncernen. Varberg, Sverige.

Cao, J., Bucher, D. F., Hall, D. M., & Lessing, J. (2021). Cross-phase product configurator for modular buildings using kit-of-parts. Automation in Construction, 123(3), 103437.

Clausen, L. (2002). The Innovation Process in Construction [PhD afhandling]. Lyngby, Danmark: DTU. Danmarks Statistik. (2023). Statistisk tiårsoversigt 2023. København, Danmark: Danmarks Statistik.

Danmarks Statistik. (2024). Statistik. København, Danmark: Statistik. Hentet fra: www.dst.dk. de Place Hansen, E. J., Søder, P. H., & Fredslund, L. (2021). Kortlægning af spild i byggeriet: Omfang, årsager og forslag til indsatser. København, Danmark: BUILD, Aalborg Universitet.

DI. (2023). Høje renter reducerer byggeaktiviteten. København, Danmark: Dansk Industri Analyse.

76

Danmarks Statistik. (2023). Statistisk tiårsoversigt 2023. København, Danmark: Danmarks Statistik.

Grenzfurtner, W., Rudberg, M., Mayrhofer, R., Loike, K., & Gronalt, M. (2022). Performance measurement and management practices of on-site activities in industrialized housebuilding. Construction Management and Economics, 40(4), 239-253.

ISO. (2006). ISO 14040: 2006 Miljöledning – Livscykelanalys – Principer och struktur. Stockholm, Sverige: Svensk Institut för Standarder (SIS).

ISO. (2011). ISO 15978. Hållbarhet hos byggnadsverk – Värdering av byggnaders miljöprestanda – Beräkningsmetod. Stockholm, Sverige: Sv. Inst. för Standarder (SIS).

Johnsson, H., & Meiling, J. H. (2009). Defects in offsite construction: timber module prefabrication. Construction Management and Economics, 27(7), 667-681.

Kifokeris, D. (2021). Variants of Swedish Lean Construction Practices Reported in Research: Systematic Literature Review and Critical Analysis. Case Studies. Journal of Construction Engineering and Management, 147(7).

Koch, C., Shayboun, M., Manés, A., & Nordlund, T. (2020). Produktivitetsläget i svenskt byggande 2018. Göteborg, Sverige: SBUF, Chalmers.

Lennartsson, M. (2012). The Transition of Industrialised House-Building towards Improved Production Control [Ph.D. Thesis]. Luleå, Sverige: Luleå University of Technology.

Lessing, J. (2006). Industrialised House-Building: Concept and Processes. Lund, Sverige: Department of Construction Sciences, Lund University.

Lessing, J., & Brege, S. (2018). Industrialized Building Companies’ Business Models. J. of Construction Engineering and Management, 144(2), 05017019.

Malmqvist, T., Borgström, S., Brismark, J., & Erlandsson, M. (2021). Referensvärden för klimatpåverkan vid uppförande av byggnader. Stockholm, Sverige: KTH. Osterwalder, A., & Pigneur, Y. (2010). Business model generation: A handbook for visionaries, game changers, and challengers. Hoboken, NJ: Wiley.

Popovic, D., Schauerte, T., & Elgh, F. (2022). Product platform alignment in industrialised house building. Wood Material Science & Engineering, 17(6), 572-.

Rambøll. (2020). CO2-besparelse ved Træbyggeri – Sammenligningsstudie af Træbyggeri og Konventionelt Byggeri. København, Danmark: Rambøll.

77

09. Referencer

10. Begrebsforklaring

09

10

Rambøll. (2021). Performance Indicator for the Proportion of Wood in Construction. København, Danmark: Rambøll Management Consulting.

Kundeordreafkoblingspunkt (customer order decoupling point): Dét sted i produktionsprocessen frem til hvilket produktionen af produktet sker uafhængigt at kundespecifikationer. Efter kundeordreafkoblingspunktet produceres de tilpasninger, kunden har til produktet. Produktionen er derfra koblet direkte til en kundes ordrer. Jo senere i produktionen dette punkt ligger jo mere effektiv er det muligt at lave produktionen (customer order decoupling point)

Referencer

SGBC. (2020). Statistik. Stockholm, Sverige: Sweden Green Building Council.

SGBC. (2022). Miljöbyggnad 4.0. Stockholm Stehn, L., & Jimenez, A. (2023). Industrialized house building productivity growth. Construction Innovation.

Steinhardt, D., Manley, K., Bildsten, L., & Widen, K. (2020). The structure of emergent prefabricated housing industries: A comparative case study of Australia and Sweden. Construction Management and Economics, 38(6), 483-501.

Begrebsforklaring

Bæredygtighed: Både i samtiden og over tid findes en række forskellige definitioner af bæredygtighed i byggeri. I både Sverige og Danmark findes en lovbaseret metode for at måle CO2e for byggerier i dele af byggeriets livscyklus. Det er disse metoder, der anvendes som ramme for at vurdere bæredygtighed i dette whitepaper. Det betyder at social bæredygtighed ikke er medtaget, og det betyder at dimensionerne i FNs klimamål kun perifært og usystematisk inddrages. Endelig er nye udviklingstendenser indenfor bæredygtighed som cirkularitet og biodiversitet kun kortvarigt behandlet.

Stenberg, E., & Rosenberg, F. (Red.). (2020). Structural Systems of Swedish Mass Housing: Muddy and Motley Mass Housing for Millions of Homes. KTH School of Architecture. Stockholm.

Digital tvilling: En digital model af et fysisk produkt, system eller proces i den virkelige verden. Den digitale tvilling fungerer som det digitale modstykke til den fysisk konkrete og kan bruges til design, simulering, integration, test, overvågning og vedligeholdelse.

Sørensen, L. H. H., Schack, R., Collin, & Christine. (2020). CO2-Besparelse ved Træbyggeri: Sammenligningsstudie af træbyggeri og konventionelt Byggeri. Rambøll. København.

BOA : Bo Areal. Tilsvarende til BTA et mål for en størrelse. BOA er cirka 0,85* BTA.

Teece, D. J. (2010). Business Models, Business Strategy and Innovation. Long Range Planning, 43.

BTA : Bruttototal areal – et mål for en bygnings størrelse

TCN. (2021). Klimatpåverkan från Industriellt producerade flerbostadshus i trä. Tyréns. TräCentrum Nord. Luleå.

Bostadsrätter: Svensk term, der refererer til en ejendomsform, hvor en person ejer retten til at bo i en bestemt bolig i en boligforening eller et boligkompleks. Denne ejendomsform ligger et sted mellem at være ejer og andelshaver i Danmark.

TMF. (2023). Trä och Möbelföretagen. Hentet fra https://www.tmf.se/.

Zimmermann, R. K., Andersen, C. E., Kanafani, K., & Birgisdóttir, H. (2021). Whole Life Carbon Assessment of 60 buildings: Possibilities to develop benchmark values for LCA of buildings. BUILD report. Polyteknisk Forlag.

Lyngby. Åfreds, J. (2023, 1. juni). NCC Kompletts uppgång och fall: Byggindustrin.

IMTP: Industrielle Modulære Træbyggeri Producenter. Producerer bygninger baseret på samling af produktion under tag, præfabrikation, konceptualisering af produktet i moduler, fokus på gentagelse, og på kundespecifik tilpasning.

Co2e: Klimabelastning måles i CO2 ækvivalenter. Det betyder, at tallet ikke bare inkluderer CO2, men også andre drivhusgasser.

Planelement: Elementer til gulv, loft, ydervægge og indervægge, der er plane. Nogle producenter af træhuse samler planelementer til huse ude på byggepladsen, mens IMTP samler planelementerne til moduler på fabrik.

Plan- och bygglagen: Den svenske lov, der regulerer byggeriet. Indeholder regler svarende til Bygningsreglementet i Danmark.

Produktkonfigurator: En produktkonfigurator er typisk en database, der indeholder en model af en produktportfolio. Den centrale model kaldes en generisk produktmodel. Med udgangspunkt i denne forsøger virksomheden at forhåndsbestemme, hvilke varianter der skal kunne kombineres til færdige produkter. En salgsorienteret produktkonfigurator understøtter sælger og kundens valg, hvor konfiguratoren vil bygge et produkt og give et tilbud til kunden. En produktionsorienteret produktgenerator bruges til at fremstille styklister og ruter til brug for produktionen af en given produktvariant.

78

79

80