MINIMERING AF RESSOURCEFORBRUG PÅ BYGGEPLADSEN
Entreprenørens guide til dataindsamling og ressourceoptimering på byggepladsen
Pionerprojektet: Minimering af ressourceforbrug på byggepladsen
Introduktion
Entreprenørens guide til dataindsamling på byggepladsen er udviklet for at hjælpe entreprenørvirksomheder med at få overblik over teknologier og metoder til måling og dokumentation af ressourceforbrug på byggepladsen.
Med guiden bliver det lettere at indsamle de data, der er nødvendige for at leve op til Bygningsreglementet og ESG-rapportering, hvor kravene til dokumentation af CO2-udledning og ressourceforbrug på byggepladsen er i fokus og hvor der forventes skærpede lovkrav i 2025.
Entreprenørens guide til dataindsamling på byggepladsen henvender sig til entreprenører, der arbejder med byggeprojekter på over 1.000 m² - og formålet er at gøre dataindsamling så enkel og effektiv som muligt.
Guiden introducerer praktiske løsninger til opsætning af teknologi på byggepladsen, herunder sensorer til realtidsmåling af energiforbrug samt metoder til overvågning af vand- og varmeforbrug både manuelt og gennem automatiserede systemer som API’er.
Guiden viser, hvordan man kan indsamle data om elforbrug, transport, affaldshåndtering og vandforbrug, hvilket kan hjælpe med at identificere områder, hvor der er potentiale for ressourcebesparelser og reduktion af byggeriets klimaaftryk.
Denne guide er første bud på, hvordan teknologi skal bruges til at optimere ressourceforbruget på byggepladsen.
Vi bliver løbende klogere og udgiver derfor en opdateret guide i 2025 ifm. projektafslutning. Vil du dele dine erfaringer med at bringe teknologien i anvendelse, eller har du ønsker til, hvad der skal med i næste version af guiden? Så send din feedback til info@contechlab.dk.
Guiden er en del af pionerprojektet Minimering af ressourceforbrug på byggepladser, som er et samarbejde under ConTech Lab, hvor vi sammen med entreprenører, vidensinstitutioner og teknologileverandører arbejder på at skabe en fælles platform til ressourceoptimering.
Pionerprojektet løber frem til december 2025 og er støttet af Det Energiteknologiske Udviklingsog Demonstrationsprogram (EUDP). Desuden er ConTech Lab et samarbejde mellem Realdania, Industriens Fond og Molio - byggeriets videnscenter.
Læsevejledning
For mange entreprenører er systematisk dataindsamling om ressourceforbrug på byggepladsen en relativt ny praksis, og vi anerkender, at nogle ressourcer kan være mere udfordrende at måle og indhente data på end andre.
Denne guide har til formål at hjælpe dig i gang med dét, der er lettest tilgængeligt og give overblik over de softwareløsninger, der er på markedet og som kan understøtte dit arbejde med at måle og optimere ressourceforbrug.
I guiden gennemgår vi, hvordan du struktureret kan indsamle data på følgende ressourcer:
El (inkl. varme) (side 8) Affald (side 10)
Fjernvarme (side 14) Vand (side 16)
Brændstof (side 20) Transport (side 22)
Vi starter med at se på de udfordringer, der ofte opstår ved monitorering af ressourceforbrug. Du finder også en tjekliste, som er udarbejdet til at sikre, at du og dit team har etableret et optimalt setup for dataindsamling (side 5). Denne tjekliste kan bruges som et værktøj til løbende evaluering og optimering af målesystemerne på byggepladsen.
Herefter præsenterer vi et skemaoverblik (side 6) for ressourcer og måleværktøjer, som du kan tage udgangspunkt i. I de efterfølgende afsnit gennemgår vi specifikt hver ressourcetype og viser, hvordan du praktisk kan måle på data på byggepladsen, samt hvordan eksterne datakilder kan inddrages. Du får også indsigt i de teknologier og systemer, der kan bruges som alternativer til manuel måling og rapportering.
Afslutningsvist kan du læse eksempler på ressourceminimerende tiltag, som vi har testet på byggepladser i Danmark.
De 3 største benspænd for at minimere ressourceforbruget på byggepladsen
- og hvordan du klarer dem.
Mangel på detaljeret data er en central udfordring. For nuværende giver tilgængelige data et overblik, men de rummer ikke de nødvendige detaljer, der gør dig som entreprenør i stand til at lave en effektiv strategi for f.eks. affaldshåndtering og genbrug.
Løsning:
Etabler et setup, så du får overblik over affaldsdata på den konkrete byggeplads.
Se mere på side 10.
Mangel på historisk data – f.eks. på elektricitet og affald gør det svært at etablere en baseline for forbrugsniveauet. Uden en baseline kan du ikke bedømme, om ressourceminimerende initiativer har en positiv effekt.
Løsning:
Få inspiration til ressourceminimerende initiativer på side 25.
Mangel på data-drevet tilgang til byggeprojekter – både hos bygherre og entreprenør - kan også være begrænsende for, hvor hurtigt I kan høste frugterne af ressourceminimerende tiltag.
Løsning:
En kulturændring kan startes ved, at I investerer i systemer og teknologi og uddanner jer i, hvordan I vha. data sikrer bedre projektøkonomi og lavere klimaaftryk.
Tjekliste
- ressourceminimering trin for trin
Træf beslutning om datastruktur som skal lette analyse, overblik og rapportering. Den bør være logisk organiseret for at lette analysen og rapporteringen. Aflæsninger bør ske på timeniveau hvis digitalt, eller dagligt hvis analogt, for at fange brugsmønstre og muliggøre ændringer. Det er vigtigt, at alle data er kompatible med dine eksisterende systemer for at muliggøre grundig analyse og bedre beslutningstagning.
Identificer dine målepunkter
El-tavler: Hvor elektricitet leveres og fordeles
Vandtilslutninger: Hvor vand bliver forbrugt og distribueret
Opvarmningskilder: Kilder til varme (eksempelvis. Fyrkedel)
Midlertidige installationer: Skurbyer, mandskabsvogne, etc.
Tårnkraner og stort udstyr: Maskiner, der bruger meget strøm
Affaldscontainere: Hvor affald bliver samlet
Belysning: Lys både inde og ude på pladsen
Tilpas målemetoder til hver ressource:
Brug af forskellige hardware-løsninger (sensorer og målere)
Implementering af software til dataanalyse og -styring
Brug data til at optimere forbruget:
Saml data fra alle målepunkter
Analyser hvordan de forskellige ressourcer bruges og hvordan de påvirker hinanden
Sørg for at forstå, hvordan ændringer i en ressource kan påvirke andre og dit samlede klimaaftryk
Få overblik over, hvad du kan måle og med hvilke værktøjer
Metode/teknologi Energi Vand Varme
Sensorer
Bi-målere
Flowmåler på vandtilførselspunkter
Bi-målere
API
Historisk data
Data fra el-overblik eller sensorer
Data fra forsyningsvirksomhed eller sensorer
Data fra el-overblik / regning Regning fra forsyningsvirksomhed
Data fra forsyningsvirksomhed
Regning fra forsyningsvirksomhed
Dataspecifikation
Brændstof Transport Affald
Flådestyringssystemer, måler på tanke
forsyningsvirksomhed Data fra leverandører/ udlejningsvirksomheder
On-site, flådestyringssystem
On-site: radar, kamera, vægt m.m.
Data fra værdikæde, leverandør, miljøvirksomhed
Data fra værdikæde og miljøvirksomhed
forsynings- Regning fra leverandør/ data fra leverandør
Følgeseddeler, regning, data fra EPD’er
Rapporter og følgesedler Specifik
Elektricitet
Det er standard, at man aflæser en måler og trækker et samlet overblik over el-forbrug fra byggepladsen. Men hvis man vil arbejde med at nedbringe forbruget, imens arbejdet er i gang – og undgå at bruge unødvendig el – kan digitale bimålere hjælpe med at skabe tilstrækkeligt med data.
Bimålere og tilhørende software kan samle og visualisere data. Det varierer, hvordan leverandører prisfastsætter deres sensorer og om de tilbyder en platform, eller stiller data til rådighed. Det er typisk nødvendigt med en initial konfiguration for at sikre, at dataindsamlingen stemmer overens med byggepladsens behov og arbejdsflow.
Anvendelige datakilder
• El-overblik via API-data fra forsyningsselskab.
• Historisk data fra hele byggepladsen.
• Analoge målere som måler forgrenet forbrug.
• Digitale målere (IoT), der via wi-fi, mobilnet eller Wireless-Mbus indsamler data på elforbrug.
• Data fra leverandør af materiel (kran, skurby samt andet energidrevet udstyr anvendt på pladsen).
• Udtørring af råhus, hvis energikilde er strøm.
• Maskiner og transport på pladsen, hvis energikilde er strøm.
• Håndværktøj (opladning, f.eks. ved at måle i materiale containere eller bimålere på eltavler).
Vigtige målepunkter
• Midlertidige bygninger (skurby, kontorområder, materialecontainere og mandskabsvogne).
• Kraner og andet stort udstyr, der forbruger betydelige mængder strøm.
• Belysningsanlæg både indendørs og udendørs.
• Opvarmning af råhus, hvis energikilden er strøm.
Eksempel på datastruktur
Byggepladsnavn> Totalt kWh forbrug >Kran1>dato>tidspunkt Bygning A,1500.75,300.50,2024-09-18,14:30:00
Tip:
Vælg en leverandør med en løsning, som kan tilpasses det specifikke behov, f.eks. ved at den indsamlede data kan bruges i egne systemer og at der kan måles på flere ampere (16A, 32A, 63A eller byggetavlen.)
Eksempler på relevant teknologi til måling af elektricitet:
• Smappee - Mid Meter
• Xtellio - Metering Xentral
• Sitehub – el-sensorpakker
• Bygg-el – Målernet
• Even-IoT - MakeNet
• Acembee
Affald
(1/2)
Affald og materialespild står for en markant andel af de samlede udledninger fra byggepladsen, og ca. 40% af den samlede affaldsmængde i Danmark. Det er derfor vigtigt at forstå, hvor der skabes spild, hvordan affald håndteres på pladsen og hvor det ender.
For at opnå overblik kræver det en kombination af hardware og software, og i nogle tilfælde en kombination af flere typer hardware, f.eks. kamera, bevægelsessensor, radar og/eller vægtplader ved affaldshåndtering. Området er ikke fuldt digitaliseret, men behovet vokser med stigende rapporteringskrav, og der er flere løsninger på vej til markedet.
Et alternativ til kamera- og sensoropsætning er re-design af affaldspladsen on-site, så underentreprenører får egne bure, som de samler affald i. Disse vejes, inden det smides i de store containere, og der kan på den måde sammenholdes emissionsfaktorer med planlagte aktiviteter i hver fase af byggeriet.
Anvendelige datakilder
• Data fra affaldsmodtagere, løbende og historisk.
• Stil krav til den konkrete affaldsmodtagere, at data skal være tilgængeligt i en API. Det er ikke tilstrækkeligt, at det sendes i en pdf eller excel i indbakken.
• Data på genanvendelsesgrad, direkte fra affaldsmodtagere eller ved at udbygge egne oversigter.
• Radarsensor på affaldscontainere, som måler på fyldningsgrad og giver en indikation på hvad der smides ud over en given planlagt aktivitet.
• Bevægelsessensor og kamera som tager et stillbillede af (fejl)sortering.
• Kunstig intelligens, der er trænet til at genkende forskellige fraktioner og monteres over hver container.
Vigtige målepunkter
• Beton
• Tegl
• Træ
• Metal (inkl. jern)
• Restaffald
Eksempel på datastruktur
Byggepladsnavn>Totalt forbrug kg > Container 1 gips>dato>afhentningstid
Sådan kommer du godt igang:
• Stil ensartede krav til dataformat og API integration hos miljøvirksomheder.
• Skab digital sporing af affaldsmængder og -strømme for at optimere affaldshåndtering.
• Lav løbende opfølgning af affaldsmængder og sortering på pladsen. Resultater fra opfølgning gennemgås med håndværkere - fejlsortering skal afklares med dem, der sorterer på pladsen.
• Brug softwareløsninger til at håndtere dokumentation og rapportering af affaldsdata, så du lettere kan rapporter.
Eksempler på relevant teknologi til måling af affaldshåndtering:
• ARIS robotics
• Sitehub Waste Cam
• Xtellio Radar Xentral (påfyldningsgrad)
Affald
For at kunne reducere og optimere håndteringen af affald på byggepladsen er det vigtigt at indgå i en tæt dialog med relevante samarbejdspartnere, der kan bidrage med løsninger og rådgivning. Der er en række samarbejdspartnere, der kan hjælpe med både at minimere affald og sikre, at materialer genbruges og genanvendes.
Figuren angiver eksempler på samarbejdspartnere, man kan kontakte for at komme i gang afhængigt af hvor man er på affaldshierarkiet. Dette er blot et eksempel og der findes sikkert flere virksomheder man kan kontakte i forbindelse med affaldshåndtering.
Dialog med samarbejdspartnere
• Næste
• Gentræ
• Genbyg
• Carl Ras
• GreenDozer
• Milva
(2/2) Mest bæredygtigt
Adfærd Rigtig sortering Dokumentation
Undgå bestemte materialer som deponeres
Take-back løsninger
• Tarkett ReStart
• Wuppi
• Xella x Interzero
• Bygmas take-back ordninger
• Elrecycling
Mindst bæredygtigt
Figur: fortolkning af genanvendelseshierarki
Kilde: IDA, strategi for cirkulær økonomi, 2021
Affaldshierarkiet:
• Man bør prioritere de metoder til affaldshåndtering, der ligger øverst i hierarkiet, hvilket også beskrives nedenfor.:
• Affaldsforebyggelse og reduktion: Prioriter præfabrikation og tilpasning af byggematerialer for at minimere affald allerede i designfasen.
• Forberedelse til genbrug: Sikr korrekt sortering og opbevaring af affald, så det kan genbruges effektivt.
• Genfremstilling: Overvej at bruge materialer, der kan genfremstilles og bruges i nye produkter.
• Højkvalitetsgenanvendelse: Fokusér på genanvendelse uden tab af kvalitet.
• Genanvendelse med tab af egenskaber: Undgå så vidt muligt materialer, der kun kan genanvendes med tab af funktionalitet.
• Deponering: løsningen bør undgås.
Fjernvarme
Fjernvarme er en kompliceret størrelse at måle på, da man ikke foretager målinger på pladsen og da det fortsat er kompliceret at trække data fra forsyningsvirksomheder. Det er dog et område under udvikling og der arbejdes aktuelt på at digitalisere fjernvarmeselskaberne, så der er adgang til data fra de mange forskellige forsyningsselskaber landet over.
Det er dog muligt at installere digitale målere ved varmevekslerne på byggepladsen og derudover tilslutte dem direkte til byggepladsens centralvarmesystem. Hertil har du behov for en sikker, netværksbaseret infrastruktur for at muliggøre dataoverførsel fra målere til centrale datasystemer. F.eks. Wireless M-bus, Cellular eller Wifi.
Anvendelige datakilder
• Data fra forsyningsvirksomhed, f.eks. Eforsyning.
Oplagte måder at mindske varmeforbruget allerede i dag:
• Installer digitale og intelligente termostater og varmestyringssystemer til at regulere og optimere varmeforbrug.
• Isoler midlertidige bygninger og skurbyer for at bevare varme og reducere varmeforbrug.
• Anvend varmegenvindingssystemer for at genbruge spildvarme.
• Sæt målere på varmekanoner, så der kan trækkes data på aktuelt forbrug og du kan mindske unødvendigt forbrug.
Vigtige målepunkter
• Fjernvarmerør til byggepladsen.
• Midlertidige varmeinstallationer i skurbyen.
• Varmekanoner eller lign. hvor der er varmekritiske byggeprocesser tilkoblet fjernvarme.
Eksempel på datastruktur
Byggepladsnavn>m3 forbrug > Vandrør 1/ ind>dato>tidspunkt
Eksempler på relevant teknologi til måling af fjernvarme:
• Kamstrup Multical
• Siemens SITRANS
• Danfoss SonoSelect10
• Xtellio Metering Xentral
Vandforbrug på byggepladsen kan groft opdeles i to forskellige formål: forbrugsvand og byggevand. Der er behov for vand i mange forskellige sammenhænge, og der er mulighed for at indsamle og genbruge vand eller reducere vandforbruget flere steder på pladsen.
Det er i høj grad relevant at holde øje med vandforbrug løbende, så man opdager unormalt og uhensigtsmæssigt forbrug på pladsen, eksempelvis ifm. lækager, der kan koste dyrt.
Digitale målere, flowmålere eller optiske øjne installeres ved stikledning på byggepladsen og kan derudover tilsluttes på ledning til skurby, eller andre steder på byggepladsen hvor der anvendes vand. For at måle digitalt er der behov for en sikker, netværksbaseret infrastruktur for at muliggøre dataoverførsel fra målere til centrale datasystemer. F.eks. Wireless M-bus, Cellular eller Wifi.
Data fra forsyningen og/eller egne målere skal samles og anvendes i egne platforme.
Anvendelige datakilder
• Forsyningsvirksomheder, som typisk stiller byggevandsmåler til rådighed og stiller krav til opsætning ved skel. Disse målere sender data til vandværk/forsyning.
• Digitale flowmålere, der f.eks. måler forbrugsvand i skurbyen eller byggevand på pladsen.
Vigtige målepunkter
• Vandtilslutning (stikledning) ind på pladsen.
• Vandforbrug i skurby eller på pladsen.
Eksempel på datastruktur
Byggepladsnavn>m3 forbrug > Vandrør 1/ ind>dato>tidspunkt
Oplagt måde at mindske vandforbruget allerede i dag:
• Installer digitale vandmålere, der måler nøjagtigt forbrug og identificerer lækager og andet uhensigtsmæssigt forbrug.
• Anvend vandbesparende armaturer og teknologier i midlertidige konstrultioner (skurby, mandksabsvogne m.m.).
• Etabler løsninger til at opsamle og genanvende regnvand til byggevand.
Eksempler på relevant teknologi til måling af vand:
• Aquasense - Pulsar Guard
• Kamstrup - FlowIQ
• DanTaet - byggepladssikring
• Xtellio - Pulse Xense
Brændstof
Brændstofforbrug er knyttet til specifikt forbrug på maskiner og eventuelle generatorer. I takt med at maskinerne kører på byggepladsen, kan brændstofforbrug koblet med andre datakilder være med til at skabe indsigt i produktivitet, udledning i forbindelse med specifikke aktiviteter jf. tidsplan og om det kan betale sig, både ift. miljøpåvirkning og økonomi, at elektrificere maskiner og andet materiel.
Materielleverandører kan svare på, om de kan levere data på f.eks. køretimer, tomgangstimer, brændstofforbrug, m.m. Nyere materiel vil ofte kunne levere data – og på ældre materiel kan intelligente sensorer eftermonteres.
Afhængig af om det er sensorer, som måler påfyldningsgrad, eller sensorer der aflæser maskindata kræver det en kombination af hardware og software. Producenter og udbydere tilbyder typisk sensorer og det, der kaldes flådestyringssystemer, som allerede er koblet. Vil du have data over i et andet system, skal du tage dialogen med den valgte leverandør.
Anvendelige datakilder
• Faktura fra påfyldning fra leverandør.
• Indsamlet data fra materieludlejer, hvis maskinen er nyere.
• Digitale målere som måler fyldningsgrad, på dieseltank, på maskinernes individuelle tanke.
• Intelligente målere, som monteres direkte i maskineri og tilkobles maskinens interne computer (CAN-bus).
Vigtige målepunkter
• Alle køretøjers transport, og dermed brændstofforbrug på byggepladsen, fra små trucks til de store CAT330.
• Dieseltank.
• Generator (hvis dette benyttes).
Eksempel på datastruktur
Byggepladsnavn>Totalt forbrug >Truck 1>dato>tidspunkt
Fire måder at sikre data og spare brændstof:
• Krav til leverandør, så der kan trækkes data på lejet materiel/udstyr, der anvender fossilt brændstof.
• Implementer telematikteknologi i de køretøjer/ udstyr, som er selvejet.
• Overvåg brændstofforbrug, tomgang m.m. gennem flådestyringssystemer for køretøjer og maskiner.
• Skift til lavere emission eller elektriske alternativer, hvor det er muligt.
Eksempler på relevant teknologi til måling af brændstof:
• Clevertrack – GPS tracking med datalæsning
• Sporingsgruppen
• TrackUnit
• Xtellio
Transport
Transportdata kan deles op i tre; transport af byggematerialer og maskiner, afhentning af byggeaffald og maskiner og byggepladsspecifik transport.
Transportdata er afgørende ift. at kunne beregne LCA. Desuden kan monitorering af transporten synliggøre steder og indsatsområder, hvor man kan spare tid og penge. Skal man trække data på transport, kræver det samarbejde på tværs af værdikæden, og at man stiller krav til transportdata på tværs af branchen.
Men som entreprenører bør du sikre, at du får adgang til data fra flådestyringssystemer på lejet materiel og på køretøjer til og fra pladsen – det kan bl.a. lade sig gøre ved, at der er telematiksensorer på lejet materiel og tilhørende .
Anvendelige datakilder
• Inbound: Transport af byggematerialer og maskiner Data fra værdikæde; leverandører, byggemarkeder, logistikvirksomheder m.m. Dette kan koordineres gennem logistikplatforme, der tillader realtidsintegration og stiller data til rådighed.
• Outbound: Afhentning af byggeaffald og maskiner Data fra værdikæde; leverandører, miljøvirksomheder, logistik m.m.
Vigtige målepunkter
• GPS-tracking-systemer på transportkøretøjer.
• Flådestyringssoftware hos leverandører og i eget materiel.
• Logistikplatforme med realtidsdataintegration.
• Digitalt rapporteringssystem, følgesedler og leveringsskemaer.
• CO2-beregner for transport baseret på køretøjstype og afstand.
Eksempel på datastruktur
Byggepladsnavn> Port 1 > Maskine 1 > >tidspunkt
• Enheder: Tidspunkt for ankomst, afstand kørt, køretøjstype, og CO2-udledning beregnet på køretøjets type og afstand kørt.
Tip:
Når der skal opsættes API’er for at modtage data fra leverandørers systemer indenfor transport af byggematerialer og maskiner, gælder det om at sikre, at systemerne kan integreres og kan forstå de informationer, der kommer fra både leverandørernes og miljøvirksomhedernes flådestyringssystemer.
Samtidig skal dataoverførslen være sikker for at beskytte både projektets og underleverandørernes informationer.
Eksempler på relevant teknologi til måling af transport:
• Telematiksensorer indbygget i maskiner (Can Bus)
• Flådestyring (krav om adgang til API data fra leverandør af materiel) - se f.eks. Xtellio GPSløsninger
• Sitehub Datatower og platform (Skanning af nummerplader)
Eksempler på ressourceminimerende tiltag på byggepladsen
I Byggeriets Modenhedsmåling (2024) svarer tre ud af fire entreprenører, at dokumentation af ressourceforbrug er tidskrævende – og kun halvdelen vurderer, at minimeret ressourceforbruget på byggepladsen kan betale sig økonomisk.
Vi skal nå et sted hen, hvor dét bliver nemt at få overblik over sit ressourceforbrug og dermed også opdage de steder, hvor man spilder både ressourcer og penge.
Nedenfor gennemgår vi eksempler på tiltag, der har skabt konkret værdi på nogle af de byggepladser, hvor vi tester teknologi ifm. pionerprojektet Minimering af ressourceforbrug på byggepladsen. Disse tiltag kan simple at implementere på andre byggepladser.
Forbedringer i skurby og containere:
Der findes en række tiltag i skurbyer og containere, som kan føre til markante energibesparelser, herunder:
• Uddannelse af medarbejdere i energibesparende adfærd, såsom at slukke for lys og maskiner, når disse ikke er i brug.
• Ved at forbedre isoleringen af skurvogne og containere kan varmetab minimeres, hvilket reducerer behovet for opvarmning og afkøling og skærper energieffektiviteten.
• Implementering af intelligente styringssystemer, der automatisk justerer elforbruget baseret på behov, kan sikre, at energi kun bruges, når det er nødvendigt.
• Ved at optimere styring af ventilations- og varmesystemer kan byggepladsen bedre styre klimakontrollen uden at bruge unødvendig energi. For eksempel kan timerstyring eller fjernstyring hjælpe med at justere temperaturen udenfor arbejdstiden.
• Installation af solcellepaneler på skurvogne kan bidrage til at dække en del af energiforbruget ved at udnytte vedvarende energikilder. Dette reducerer afhængigheden af fossile brændstoffer og mindsker klimaaftrykket.
Styring af forbrug udenfor arbejdstid:
På mange byggepladser er der et højt energiforbrug, selv når de ikke er aktive. Følgende tiltag kan medvirke til reduktion af den samlede energiudgift:
• Installering af systemer, der slukker belysning og opvarmning automatisk, når byggepladsen er tom.
• Udnyttelse af teknologi til at overvåge og optimere energiforbruget, så der kun bruges energi, når det er nødvendigt, f.eks. ved hjælp af sensorer eller automatiserede kontrolsystemer.
Belysning:
Belysning kan være en stor energisluger på byggepladsen. Følgende tiltag kan hjælpe med at reducere energiforbruget og give økonomiske besparelser:
• Dagslysstyring vha. intelligente belysningssystemer, der tilpasser sig efter dagslysforholdene, kan sikre, at kunstig belysning kun bruges, når det er nødvendigt.
• Bevægelsessensorer hjælper med at sikre, at lys kun tændes, når der er aktivitet i et område.
Reduceret tomgangskørsel:
Tomgangskørsel fra tunge maskiner bidrager betydeligt til både energiforbrug og emissioner på byggepladsen. Følgende tiltag kan mindske klimaaftrykket fra tungt materiel:
• Implementering af teknologi, der sikrer, at motoren automatisk slukker, når maskiner står stille i længere tid.
• Overvågning af tomgangsdata giver førerne indsigt i deres forbrugsmønstre, hvilket kan hjælpe med at ændre adfærd og reducere unødvendigt brændstofforbrug.
Vi deler løbende mere information og konkrete råd om ressourceminimering på byggepladsen.
Følg med på www.contechlab.dk
Opsummering
Vi ved, det kan være komplekst at komme i gang, men vi ved også, at det er på høje tid, at byggeriets virksomheder øver sig på at samle data og finde metoder, der kan minimere ressourceforbruget under opførelsen af et byggeri. Vi håber, at denne guide kan hjælpe dig og dit team med at få etableret gode processer for at måle ressourceforbruget, så I kan få indblik i, hvor I skal skrue for at spare penge og CO2-udledning på jeres konkrete projekter.
Vil du gerne have en mere dybdegående forståelse for emnet, findes der også vedjledninger og eksempelsamlinger udarbejdet af Force Technology. Disse udgives løbende på www.contechlab.dk.
Nu er du snart ved vejs ende i guiden – og du kommer godt i gang med ressourcemåling i praksis, hvis du stiller dig selv og dit team disse spørgsmål:
• Hvilke ressourcer er relevante at måle på i det konkrete projekt?
• Hvilke personer og teknologier skal jeg involvere og engagere i målingen?
• På hvilken platform og i hvilket format vil jeg opsamle og arbejde med data?
• Hvordan sikrer jeg opfølgning på målingens resultater?
• Hvem kan hjælpe med at indarbejde ressourceminimerende tiltag på baggrund af data?
Vi bliver løbende klogere og udgiver derfor en opdateret guide i 2025 ifm. projektafslutning. Har du feedback til guiden og ønsker til, hvad der skal med i næste runde, hører vi gerne fra dig på info@contechlab.dk.
Tak på forhånd!
ConTech Lab er byggebranchens fælles udviklingsplatform, hvor byggeriets virksomheder sammen kan udvikle og eksperimentere med nye måder at benytte data, digitalisering og teknologi på til at skabe fremtidens byggeri – et mere bæredygtigt og produktivt byggeri. ConTech Lab deler al viden og læring, så det kommer hele branchen til gode.