CONTECH Magasin 2024

CONTECH

Teknologidrevet byggeri kræver menneskelige kompetencer s. 8-11

Byggeriets Handletank for Bæredygtighed – sammen om en bæredygtig fremtid s. 22-27

Tech Trends: Fem bud på hvad der kommer til at fylde i branchen s. 32-33

Kunstig intelligens kan give de små og mellemstore virksomheder superkræfter s. 50-53

Hvordan skaber vi fremtidens byggeri gennem brug af digitalisering og teknologi i et stærkt samarbejde mellem branchens virksomheder, organisationer, eksperter og initiativer? Dét arbejder ConTech Lab med til daglig. ConTech Magasinet sætter fokus på Construction Technologies, som midler til en mere effektiv og bæredygtig bygge- og anlægsbranche.

Partnere

Tak til vores partnere for bidrag til magasinet.

Dette magasin er produceret efter de højest mulige miljøstandarder, til glæde for mennesker og natur. Magasinet er blandt andet Cradle to Cradle certificeret, hvilket er garanti for, at papir og trykfarver er produceret uden kemikalier og tungmetaller registreret på Banned List of Chemicals. Magasinet er også produceret CO2 neutralt, da fabrikken bruger udelukkende lokal vindenergi dokumenteret via oprindelsescertifikater. Dertil kommer at træet til papiret kommer fra bæredygtigt FSC skovbrug i Europa.

Kolofon:

Redaktør: Henrik Malmgreen

Fagredaktion: Elisabeth Krarup, Nanna Birkedal, Anne Sofie Vestergaard og Christina Haupt Toft

Layout: Henrik Hillerup

Produktion: Business Insights

Udgivet af: ConTech Lab - en del af Molio

Indhold

Side

Teknologidrevet byggeri kræver menneskelige kompetencer

8-11

Kunstig intelligens hjælper STARK’s kunder gennem dokumentationsjunglen 16-17

Dataanalyse skal være med til at fremme den grønne omstilling i byggeriet 18-19 Slut med løs snak og tankespind - handletank sætter konkret retning for et grønnere byggeri

Byggeriets Handletank for Bæredygtighed- Sammen om en bæredygtig fremtid

TechTrends: Fem bud på hvad der kommer til at fylde i branchen 32-33

Cirkulært byggeri: Genbrugte og upcyclede byggematerialer er taget til helt nye æstetiske højder 34-36

Genbrugte byggematerialer får deres eget digitale pas 37-38

Genbrugsmaterialer byder både på udfordringer og muligheder

Chatbot skal gøre det nemmere at overholde gældende byggelovgivning

Chatbot skal gøre det nemmere at overholde gældende byggelovgivning

Kunstig intelligens kan give de små og mellemstore virksomheder superkræfter

Kunstig intelligens - nye muligheder og nye risici

Kunstig intelligens skal mindske antallet og størrelsen af budgetoverskridelser i byggebranchen

Leder: Digitalisering og brug af teknologi er afgørende for den grønne omstilling

Bæredygtighed er en fælles opgave for både samfund og byggebranche

Teknologidrevet byggeri kræver menneskelige kompetencer

ConTech som løftestang tilbæredygtig transformation i et globalt perspektiv

Dataanalyse skal være med til at fremme den grønne omstilling i byggeriet

Byggeriets Handletank for Bæredygtighed-Sammen om en bæredygtig fremtid

Potentialet for både nye og bæredygtige materialer er enormt

Byggepladserne er et vigtigt omdrejningspunkt for ny teknologi til byggebranchen

Det danske ConTech Økosystem

39

Tech Trends: Fem bud på hvad der kommer til at fylde i branchen

Drømmen er, at alle landets bygherrer tager Bynatur.app i anvendelse 40-43

S’et fylder for lidt i byggeriets arbejde med ESG

Digital vidensplatform er en håndsrækning til hele byggebranchen 45

Byggebranchen i morgen er helt anderledes end i dag

Kunstig intelligens skal mindske antallet og størrelsen af budgetoverskridelser i byggebranchen

Internationale ambitioner er til fordel for den danske byggebranche 56

Hvad kommer bæredygtighed til at betyde for byggeriets lånemuligheder?

Femern Bælttunnelen er et digitalt foregangsprojekt

Sådan kommer SMV’erne igang med den digitale og grønne omstilling

Bygge- og anlægsbranchen i tal

195.380

Antallet af beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen

Kilde: Danmarks Statistik

384 MIA. KR.

Den samlede omsætning i byggeri og anlæg i 2023

Kilde: Danmarks Statistik

40%

af den samlede affaldsmængde i Danmark kommer fra byggeriet

Kilde: Byggeriets Handletank for Bæredygtighed

74%

af byggeriets virksomheder har en strategi for grøn omstilling

Kilde: Byggeriets modenhedsmåling

96%

af byggeriets virksomheder mener, at der er udbytte at hente ved øget digitalisering

Kilde: Molios Digitale barometer

Om ConTech Lab

30%

af det globale tab af truede og næsten truede arter, står bygge- og anlægssektoren for

Kilde: World Economic Forum

ConTech Lab er byggebranchens fælles udviklingsplatform, hvor byggeriets virksomheder sammen kan udvikle og eksperimentere med nye måder at benytte data, digitalisering og teknologi på til at skabe fremtidens byggeri – et mere bæredygtigt og produktivt byggeri.

Digitalisering og brug af teknologi er afgørende for den grønne omstilling

Af Christina Hvid, Adm. direktør i Molio og ConTech Lab

Aldrig har der været større fokus på bæredygtighed. Og aldrig er der sket så heftige og hurtige digitale kvantespring. Fundamentet er således lagt for, at vi i bygge- og anlægsbranchen kan gå en mere digital og grønnere fremtid i møde. Næste vigtige skridt er at sikre skalering og implementering af de gode digitale værktøjer og løsninger samt sikre samarbejdet på tværs af byggeriets værdikæde.

Jeg oplever i høj grad, at branchen er i fuld gang med den digitale omstilling. Allerede nu er indsamling af data og transparent dataudveksling en forudsætning for at dokumentere et byggeris klimaaftryk, men også for at effektivisere processerne undervejs. Mange frontrunnere er også begyndt at teste kunstig intelligens (AI) i forbindelse med f.eks. ideudvikling, design, projektstyring og fremskrivning af priser med henblik på procesoptimering, forretningsudvikling samt minimering af økonomiske risici.

Samtidig viser en ny analyse dog, at blandt de små og mellemstore virksomheder, der udgør en massiv del af byggebranchen, er der meget at gøre endnu. Vi må og skal derfor have endnu flere med. Det bør ske med udgangspunkt i vidensdeling og inspiration, ikke blot fra kerneaktørerne i branchen, men også fra andre brancher og andre lande, hvor der findes masser af forskning og innovation, vi kan blive inspireret af.

Men inspiration alene er ikke nok. Det er først, når vi har fokus på konkret implementering og arbejder tæt sammen herom, at vi virkelig kan drive udviklingen i branchen fremad. Vi er ikke mål endnu – men jeg oplever en værdikæde på tværs af bygge- og anlægsbranchen, som rigtig gerne vil samarbejde. Et godt eksempel på det er Byggeriets Handletank for Bæredygtighed, der gennem konkrete anbefalinger viser en fælles vej frem mod en mere bæredygtig branche i form af lavere CO2-udledning, reduceret ressourceforbrug samt øget cirkularitet og biodiversitet.

Med denne udgave af ConTech magasinet håber vi at kunne inspirere jer til at tage næste skridt til at bruge teknologi og øget digitalisering som middel for samarbejdet om en bæredygtig udvikling. Vi præsenterer en række gode eksempler på, hvordan byggeriets aktører i tæt samarbejde udvikler på tværs og finder fælles fodslag i omstillingen af branchen. Vi retter også blikket mod udlandet og mod nye ConTech-aktører i vores økosystem, mod tech trends og ser på, hvor der arbejdes med stadigt klogere anvendelse af data i byggeriet i håbet om at udvikle nye digitale værktøjer for at skabe et mere effektivt og bæredygtigt byggeri.

Rigtig god læselyst.

Bæredygtighed er en fælles opgave for både samfund og byggebranche

Samspillet mellem erhvervsliv og samfund er vigtig i en lang række sammenhænge, det gælder også i forbindelse med digitaliseringen af byggebranchen, hvor teknologi skal være med til at øge bæredygtigheden samt mindske klimaaftrykket. Frem for alt skal alle være med til at løfte i flok.

Af Henrik Malmgreen

Hvis vi skal løse nogle af de store samfundsudfordringer, vi står over for - blandt andet at reducere byggeriets miljø- og klimaaftryk - er vi nødt til at tage alle værktøjer i brug, og i den forbindelse spiller teknologi en stor rolle. Men jeg tror, det er vigtigt, at vi ikke blot lader os forblænde af teknologien og render med næsten uanset, hvilken vej, den bevæger sig. Vi må nemlig ikke glemme de klassiske håndværksmæssige dyder, vi har opøvet gennem hundreder af år.”

Sådan siger Nina Kovsted Helk, der er filantropidirektør i Realdania. Hendes pointe er, at teknologi ikke skal ses som et mål, men som et middel til at skabe en byggebranche, der bliver endnu bedre til at samarbejde og have fokus rettet mod det fælles mål, der hedder at skabe både bedre byggerier og bedre byer. Det handler altså ikke så meget om selve teknologien, men hvad vi kan bruge den til.

Færre fejl sparer mange ressourcer

Nina Kovsted Helk er ikke i tvivl om, at teknologi får en afgørende betydning for byggebranchen, idet den blandt andet vil være med til at bidrage til en højere grad af ef-

I mange andre brancher ser man innovationskraften komme nedefra i form af opstartsscenen, men dette fænomen er relativt umodent i byggebranchen. Jeg håber dog, at vi over tid vil se en masse nye og unge virksomheder med spændende, digitale løsninger.

fektivitet og styring, hvilket er mindst lige så vigtigt som at tænke i f.eks. genbrugsmaterialer eller nye, biogene materialer. Der er nemlig en del spild og affald i byggebranchen, som står for cirka 40 pct. af Danmarks samlede affaldsmængde.

”I Kanalbyen i Fredericia er vi ved at opføre de såkaldte MiniCO2 huse, hvor vi både eksperimenterer med forskellige materialer og med forskellige processer. Vi har opført Mini CO2 Etagehus Digital, hvor vi i regi af Realdania By & Byg har undersøgt, hvordan digitale værktøjer kan udvikle samarbejdet og reducere ressourceforbruget i forhold til både materialer, økonomi og tid. Det er ikke noget kæmpe byggeri, men alt andet lige er det lykkedes os at opføre og færdiggøre huset helt uden fejl og mangler,” siger Nina Kovsted Helk.

Digitale værktøjer udvikler samarbejdet

Alene det at kunne reducere risikoen for, at ting skal laves om, har også stor betydning for ressourceforbruget og dermed den fælles indsats for et lavere CO2-aftryk. De

digitale samarbejdsmodeller har endvidere dokumenteret, at tidsforbruget kan reduceres, og at materialespild kan minimeres alene ved at gentænke byggeriets processer. Ifølge beregninger fra Realdania By & Byg er det nemlig i gennemsnit 10 pct. af materialerne, der går til spilde i forbindelse med opførelse af traditionelle byggerier.

Mini CO2 huset er et ganske almindeligt boligbyggeri opført i beton beklædt med tegl, og det er sammenligneligt med helt almindelige boligbebyggelser, som man ellers ser dem i Kanalbyen. Det dokumenterer værdien af, at digitale værktøjer kan udvikle samarbejdet mellem byggeriets parter samt effektivisere og forbedre processerne i byggebranchens værdikæde på tværs af aktører. Men igen - det er vigtigt, at vi hele tiden holder os for øje, at når vi taler om kompetencer i byggeriet, taler vi ikke kun teknologisk snilde, men også klassiske håndværkerdyder.

Lovgivning understøtter bæredygtigheden

”Teknologi er en del af løsningen, men teknologi handler også om modenhed, altså hvordan vi anvender den i sym-

Thomas Hofman-Bang, adm. direktør i Industriens Fond.

biose med de kompetencer, vi allerede mestrer. Arkitekten skal stadig tegne gode byggerier, og entreprenøren skal stadig kunne sit håndværk, men sammen med nye, digitale værktøjer er jeg sikker på, at byggebranchen kan blive endnu bedre. Vi må ikke glemme, at vi fortsat skal skabe gode byggerier, der hænger sammen såvel økonomisk, miljø- og klimamæssigt samt socialt,” uddyber Nina Kovsted Helk.

Som bekendt bakkes indsatsen for højere grad af bæredygtighed i byggebranchen op af en række lovmæssige reguleringer i form af eksempelvis EU-taksonomi og CSRD-direktiv (Corporate Sustainability Reporting Directive), lige som de nationale krav til LCA-beregninger over tid bliver strammet. Men Nina Kovsted Helk understreger, at love og regler ikke må udarte sig til at blive en skrivebordsøvelse i talgymnastik. Lovgivning er både god og nødvendig, men den skal betyde en forskel og få os til at gøre ting anderledes.

Byggebranchen

ramt af en megatrend

Realdania er involveret i en række andre projekter i byggebranchen, hvor højere grad af bæredygtighed er i fokus. Det samme er Industriens Fond, og her er adm. direktør Thomas Hofman-Bang ganske enig med Nina Kovsted

Helk i betragtningen om, at byggebranchen skal matche de krav, der kommer fra samfundet, blandt andet i form af lovgivning, men han er også overbevist om, at byggebranchen kan give meget tilbage til samfundet.

”Det er ikke bare noget byggebranchen kan, det er noget byggebranchen skal,” siger Thomas Hofman-Bang, idet han signalerer, at der nu for alvor er sket et paradigmeskift. Historisk har innovationshøjden været relativt lav, og digitaliseringsgraden har været særdeles lav sammenlignet med så mange andre brancher. Men den megatrend, der hedder bæredygtighed, har nu også ramt byggeriet, er hans budskab.

Samarbejdsmodellerne skal gentænkes

”Generelt set har branchen ikke været tilstrækkelig omstillingsparat, og dermed har den heller ikke været klar til at tage mod den digitale udfordring. Derfor er det en sektor, der har brug for et endnu større skub end andre sektorer. Der er brug for både radikal nytænkning og radikal ommøblering af værdikæden, lige som samarbejdsmodellerne skal gentænkes,” forklarer Thomas Hofman-Bang.

Også på det punkt er han altså enig med Nina Kovsted Helk, idet han slår på tromme for, at den teknologiske udvikling i byggebranchen skal fremmes til fælles bedste,

Det er vigtigt, at vi ikke blot lader os forblinde af teknologien og render med næsten uanset, hvilken vej, den bevæger sig. Vi må nemlig ikke glemme de klassiske håndværksmæssige dyder, vi har opøvet gennem hundreder af år.

i Realdania.

idet vi kan nå længere sammen. I den forbindelse fremhæver han vigtigheden af, at også underskoven af virksomheder i byggebranchen kommer med på teknologivognen. Ikke blot de typiske håndværksvirksomheder, vi kender i dag, men også nye opstartsvirksomheder.

Nye opstartsvirksomheder er vigtige

”I mange andre brancher ser man innovationskraften komme nedefra i form af opstartsscenen, men dette fænomen er relativt umodent i byggebranchen. Jeg håber dog, at vi over tid vil se en masse nye og unge virksomheder med spændende, digitale løsninger. I den sammenhæng ser jeg klart ConTech Lab spille en central rolle, når det gælder om at bringe flere spillere på banen i byggebranchen,” siger Thomas Hofman-Bang.

Det er i hans optik en glimrende måde til at gøre op med den vanetænkning, som byggebranchen historisk har været kendetegnet af. En af årsagerne til dette har formentlig været de mange fagskel, men det er blandt andet disse, som opstartsvirksomhederne kan gøre op med, fordi de tænker på en helt ny og anderledes måde, samtidig med, at de ofte også er interessante samarbejdspartnere og ikke mindst inspiratorer for de etablerede spillere i en branche.

Innovationen skal helt ud på byggepladsen

Omstilling til en mere bæredygtig byggebranche ikke noget, vi klarer på en formiddag, men det er slet ikke nogen umulig opgave. En række initiativer er allerede sat i værk, og frem for alt har vi brug for fora, hvor aktørerne kan mødes på tværs, hvilket jo blandt andet er en af tankerne med ConTech Lab. Vi skal for alvor have gang i den dialog, der handler om interesse og forståelse for innovation og teknologianvendelse i byggebranchen” uddyber Thomas Hofman-Bang.

Ganske som Nina Kovsted Helk er han overbevist om, at i krydsfeltet mellem digitalisering og bæredygtighed kommer teknologi til at spille en markant rolle, og for ham er samarbejde på tværs af branchen ekstremt vigtig. Det er ikke nok, at der tænkes store tanker på direktionsgangene hos de store arkitekter og de store entreprenører. Innovationen skal helt ud på byggepladsen for at blive en aktiv medspiller i udviklingen af vores samfund - og frem for alt skal vi løfte i fællesskab.

Nina Kovsted Helk, filantropidirektør

Teknologidrevet byggeri kræver menneskelige kompetencer

Teknologi er i høj grad driver for udviklingen af byggebranchen, men teknologi gør det ikke alene.

Den skal i hænderne på mennesker, der kender byggeriet, før den kan imødekomme blandt andet ressourceknaphed, nedbringelse af klimaaftrykket og behovet for bedre samarbejde.

Af Henrik Malmgreen

Foto: Dansk Arkitektur Centers udstilling ’Aware – arkitektur og sanser’.

Spillereglerne for byggebranchen forandres i takt med, at vi bliver klogere på jordens ressourcer, og hvorledes vi passer bedre på dem. Et af midlerne til at skabe et byggeri, der kan overholde nye spilleregler, er teknologi. Men det er ikke teknologi alene, der skåner planeten. Det er de mennesker, der formår at sætte teknologi i spil, dels så de kan arbejde smartere og bedre sammen, dels så de kan træffe de beslutninger, der er nødvendige for, at byggeprojekter som minimum holder sig inden for grænseværdierne for CO2-aftryk.

Ejendomsudviklerne kan sætte retning

Ifølge Dan Pham, der er bæredygtighedsekspert i og medstifter af Home.Earth, er ejendomsudviklerne blandt dem, der både kan og skal tage ansvar for at drive udviklingen mod en mere bæredygtig byggebranche.

“Hos Home.Earth har vi en erklæret målsætning om at være med til at sænke byggeriets bidrag til klimakrisen, og vi går gerne forrest for at vise, at det er muligt at bygge med væsentligt lavere aftryk end det, der for tiden er gældende ved lov,” siger Dan Pham og påpeger, at teknologi og data er midler til målet - men at det er mennesker, der skal sætte målene.

”Det er klart, at både materialeinnovation og teknologi spiller en stor rolle, men jeg tror, at den vigtigste rolle i den grønne omstilling vil blive spillet af os som mennesker. Meget står og falder med, hvilken indstilling vi som udviklere har til fremtidens byggeri,” forklarer Dan Pham. Han tilføjer, at som han oplever byggebranchen netop nu, er der i byggeprojekterne stor efterspørgsel på leverandører, der har kompetencer til at levere på stramme krav for klimaaftryk.

Behov for analytisk tilgang

Kåre Poulsgaard, der er partner og Head of Innovation i GXNarkitektfirmaet 3XN’s selvstændige research- og konsulentvirksomhed - er helt enig med Dan Pham om vigtigheden af det menneskelige element. Det store fokus på, at byggeriet kan levere på bæredygtighed, stiller nye krav til arkitekterne, som skal lære at analysere på nye parametre og arbejde inden for nye rammer. Før ville man designe først og derefter tænke på CO2-aftryk og LCA-beregninger, men nu arbejder de fleste med digitale modeller og teknologi, som kan give klarhed over bæredygtighedsparametre, inden de første streger overhovedet slås. Hertil kommer, at man i højere grad i dag skal tage udgangspunkt i den eksisterende bygningsmasse med ønske om at bevare mest muligt - en tendens der kun bliver større.

”Arkitekter skal kunne kortlægge eksisterende bygninger, forstå hvilke materialer, de består af, og undersøge, hvad der kan genbruges i en ny bygning og hvordan. Det er ikke alene et krævende analysearbejde, det er også et analysearbejde, der kræver høj grad af teknisk viden,” siger Kåre Poulsgaard og påpeger, at det kræver et godt samarbejde med værdikædens øvrige aktører.

Tættere samarbejde understøttet af data

De fleste i byggeriet kan nikke genkendende til, at det mest bæredygtige byggeri er det, der ikke bliver bygget. Og derfor skal byggeriets aktører have hinanden med på råd og sørge for at træffe og validere beslutningerne så tidligt som muligt baseret på erfaringsdata.

”Det er fint, at byggebranchen presses udefra af højere krav om bæredygtighed. Det er et incitament for os alle

Kika Brockstedt (Revalu), Kåre Stokholm Poulsgaard (GXN), Leise Sandeman (Pathways), Dan Pham (Home.Earth)

Det er fint, at byggebranchen presses udefra af højere krav om bæredygtighed. Det er et incitament for os alle til at arbejde med byggeriets problemstillinger på tværs af faggrænser. Det at bygge er en holdsport, og i dag deler vi i langt højere grad data med ingeniører og andre former for specialister, for det er med til at skabe byggerier, der rækker ud over det sædvanlige.

Kåre Poulsgaard, partner i GXN.

Byggeriet Nærheden ved Hedehusene er udviklet af Home Earth og et konkret eksempel på, at ejendomsudvikleren viser vej for branchen. Her er det gennem tæt samarbejde med rådgiverne lykkedes at nå ned på et klimaaftryk på 6 kg. CO2-ækvivalenter pr. kvm. Da projektet startede, præsenterede rådgiver en LCA-beregning, der sagde 8 kg. CO2-ækvivalenter pr. kvm., men gennem en fælles indsats lykkedes det at komme ned på det det halve af de gældende krav. Ifølge Dan Pham fra Home Earth er der mange andre demonstrationsprojekter, der ligger i et leje, hvor klimaaftrykket er langt under krav, men der er et stykke vej, før det bliver den nye normal.

til at arbejde med byggeriets problemstillinger på tværs af faggrænser. Det at bygge er en holdsport, og i dag deler vi i langt højere grad data med ingeniører og andre former for specialister, for det er med til at skabe byggerier, der rækker ud over det sædvanlige,” siger Kåre Poulsgaard. Samarbejde om data dækker over meget, men særligt viden om materialer - både de jomfruelige og dem, der allerede sidder i eksisterende bygningsmasse - er i høj kurs.

”Alle er meget bevidst om, at dokumentation er helt afgørende for, at vi kan rykke på bæredygtighed, og i branchen bliver vi hver dag bedre til at indsamle data og bruge data konstruktivt - det gælder både dem, der designer og projekterer og dem, der udvikler og producerer materialer,” siger Dan Pham.

En hjælp til materialeproducenterne

De digitale løsninger, der skal understøtte dokumentationsarbejdet, er der efterhånden kommet flere leverandører af. Blandt andre opstartsvirksomheden Pathways, der har udviklet et koncept, som ved hjælp af en sprogmodel, der bygger på kunstig intelligens, gør det muligt automatisk at udregne et CO2-regnskab på produktniveau og dermed også udarbejde miljøvaredeklarationer i form af EPD’er. En af firmaets stiftere, Leise Sandeman, fortæller, at kunderne netop er materialeproducenterne, og det var en helt konkret oplevelse, der gav hende ideen til firmaet.

”Jeg har arbejdet med klima, materialer og biodiversitet i byggebranchen hele min karriere. På et tidspunkt var jeg ansat i et stort indisk stålfirma, og det var en dag, da jeg sad og kiggede mig omkring med stål til alle sider, at det for alvor gik

op for mig, at materialeproducenterne trænger til en hjælpende hånd,” forklarer Leise Sandeman. Hun er dog godt klar over, at hvis en klimaindsats for alvor skal batte, er vi alle nødt til at stå sammen.

Digital tvilling på materialeniveau

”Hvis vi gerne vil mindske CO2-aftrykket, er vi nødt til at gå ned på materialeniveau. Det gør vi blandt andet ved at skabe en digital tvilling på byggematerialer, der gør det muligt at dokumentere alle byggematerialer og deres komponenter i EPD-form. Teknologien findes, men det kræver også, at mennesker tager den i brug og leverer en fælles indsats, hvor vi i branchen er langt mere forbundet, end tilfældet er i dag,” siger Leise Sandeman.

Materialeforståelse er vigtigt, og det samme mener Kika Brockstedt, der er medstifter af en anden opstartsvirksomhed, Revalu, hvor man arbejder med at gøre det muligt for beslutningstagerne i byggebranchen at træffe bedre beslutninger og nå deres CO2 mål. De vigtige beslutninger om f.eks. materialevalg bør nemlig træffes så tidligt som muligt i et byggeprojekt.

Informerede beslutninger tidligt i projekterne

”Vi har samlet materialedata på tværs af Europa og digitaliseret dem, så vi kan føde dem ind i design- og planlægningsprocessen. Vi gør det muligt for arkitekter, udviklere og byggefirmaer at få tidlig adgang til miljødata på de materialer, de vælger, hvilket muliggør informerede beslutninger,” forklarer Kika Brockstedt.

I Revalu arbejder man desuden med at styrke paradigmeskiftet i byggebranchen ved at øge opmærksomheden på nye, biobaserede byggematerialer samt upcyclede materialer. Interessen er voksende fra forskellige aktører i byggebranchen. Men der er ifølge Kika Brockstedt to barrierer for dette.

“Manglende risikovillighed og manglende synlighed af materialerne er begrænsende faktorer for udbredelsen af biobaserede materialer. Her spiller data en stor rolle med henblik på at vise alle fordelene inden for bæredygtighed og skabe fremtidssikrede bygninger med fokus på CO2-aftrykket,” siger hun.

Både materialer og teknologi spiller en stor rolle, men jeg tror, at den vigtigste rolle vil blive spillet af os som mennesker. Det bedste byggemateriale er med andre ord den indstilling vi som udviklere har til fremtidens byggeri.

Dan Pham, bæredygtighedsekspert i og medstifter af Home Earth.

GXN opererer som en uafhængig, design-drevet research-virksomhed, der har til formål at vise vejen for strategisk bæredygtighed i byggebranchen. De har blandt andet arbejdet med at kortlægge udfordringer forbundet med genbrug af byggematerialer og skabe bedre sammenhæng mellem eksisterende og nyt byggeri. Og så har de været med til at renovere og gentænke Tscherninghuset, som du kan læse mere om på side 34.

Christina Hvid, adm. direktør i Molio og ConTech Lab: ”Digitalisering og teknologi er løftestang for bæredygtig udvikling af byggebranchen.

Formår mennesket at udvikle og implementere de teknologiske muligheder til fulde, er vi nået rigtig langt.”

ConTech som løftestang til bæredygtig transformation i et globalt perspektiv

Selvom byggebranchen ofte opfattes som konservativ, er der en digital transformation i gang båret frem af øget fokus på bæredygtighed. Det præger både forskning på universiteterne og forretningsudvikling hos de globale softwareudviklere, der leverer løsninger til byggeriet.

Af Anne Sofie Vestergaard

Engang fyldte industrialisering mere end bæredygtighed. Komplette data på materialer var et fjernt fremtidsscenarie, og udnyttelse af digitale bygningsmodeller blev betragtet som visionært. Den tid er forbi.

Vi er blevet klogere på planetære grænser samt på byggeriets klimaaftryk, og netop dét er en katalysator for et større fokus på dataudveksling og -udnyttelse netop disse år.

Data er nøglen

“280 mia. amerikanske dollars spildes på fejl, som kunne være undgået, hvis virksomhederne havde bedre information og indsigt til rådighed. Data findes, men lige nu er det kun 4 pct. af de tilgængelige data, der rent faktisk benyttes til at optimere praksis,” fortæller Rama Dunayevich, Global Impact Partnership Lead hos Autodesk. Mere klog anvendelse af data i byggeriet er også et tema hos forskerne på Stanford University.

“Vores evne til og mulighed for at træffe beslutninger baseret på data er slet ikke så god, som den kan være. Vi skal knække koden til bedre feedback loops, så vi f.eks. kan lave bedre prognoser for en bygnings energiforbrug,” siger Martin Fischer, der er Ph.d. og professor på Stanford Center for Integrated Facility Engineering (CIFE).

Digitale modeller skal nedbryde siloer

Bentley Systems' CTO Julien Moutte mener, at det bør være softwareleverandørernes mission at sikre, at datastrømmen ikke svækkes eller går i stå, når én partner overdrager til den næste. "Når data er spredt i siloer, går der for meget tabt i overgangen," siger han og understreger en villighed til forandring i branchen.

“Det er ikke længe siden, at det blev opfattet som visionært at anvende designmodeller til at understøtte planlægning og skabe sporbarhed og transparens i byggeriet, og det at opdatere modellerne, så de matcher, hvad der faktisk bygges, var nærmest uhørt. Men i dag har 3D-modeller og digitale tvillinger vundet indpas som vigtige redskaber for design og projektering såvel som drift og vedligehold,” siger Julien Moutte.

Vi har talt om udveksling af produktdata i 25 år

Martin Fischer fra Stanford University mener, at tiden er moden til at kunne lykkes med mere transparent udveksling af data, især på de materialer, vi bruger i bygninger.

"Vi har drøftet digital deling af materialeinformation de sidste 25 år, men først nu, hvor man for alvor forstår, at cirkularitet skal lykkes, tror jeg på, at løsninger kan udvikles og bringes i spil i branchen,” siger Martin Fischer. Han har gjort det til sit speciale at aktivere universitetets forskning og udvikling og teste det i praksis i samspil med byggevirksomheder globalt.

Julien Moutte Chief Technology Officer, Bentley Systems

Martin Fischer, Kumagai Professor of Engineering / Director of the

Center for Integrated Facility Engineering, Stanford.

Et godt eksempel på noget, der udspringer fra Stanford og har været mange år undervejs er Building Information Modelling (BIM).

”Med BIM kan planlægnings- og bygningsprocesser simuleres og optimeres ved hjælp af omfattende digitale modeller. I hele bygningens levetid har BIM afgørende fordele i forhold til traditionelle planlægningsmetoder, da man altid har adgang til detaljerede informationer om alle bygningskomponenter. I dag bliver det brugt i langt de fleste byggeprojekter, men det har også taget tid at nå hertil,” siger Martin Fischer.

De gode idéer skal ud at leve

Foruden samspillet mellem universiteter og erhvervsliv, er man i USA og især i Californien i en helt anden liga end Europa, når det kommer til at investere i startups. Også de større virksomheder har investeringer i startup og venture virksomheder som en del forretningsstrategien

Et eksempel er Autodesk med investeringsprogrammet Autodesk Impact, hvor de stiller digitale værktøjer til rådighed, og giver kapitalindsprøjtninger til lovende startups, der vil skabe forandring i en social eller miljømæssig sammenhæng.

Autodesk Impact har indtil nu investeret 200 mio. USD i virksomheden Factory.OS, der fremstiller betalbare boliger, der kan imødekomme boligkrisen i USA. Autodesk har stillet deres platform, Forma, til rådighed for Factory.OS, som hermed har mulighed for at automatiserer og effektivisere arbejdet i de tidlige designprocesser.

”At investere i virksomheder, der har et formål med positiv indvirkning på vores planet, er en god måde at skabe impact på. Gennem vores investering accelerer vi virksomhedens udvikling og skaber større værdi” siger Rama Dunayevich.

Autodesks strategi med at investere i virksomheder, der har et formål med positiv indvirkning på planeten, og dermed accelererer deres udvikling, er et godt eksempel på hvordan udenlandske virksomheder skaber større impact.

Foto: Bentley Systems

Sådan kommer SMV’erne i gang med den digitale og grønne omstilling

Den digitale omstilling er i fuld gang i byggebranchen, og den bæres især frem af nye krav til bæredygtighed samt afrapportering. Men for at få alle med er branchen nødt til at stå sammen og bakke op om de små og mellemstore virksomheder.

Af Henrik Malmgreen

Digitaliseringen i byggebranchen er i fuld gang. Den udvikling er vigtig at være med på, fordi digitalisering er et vigtigt redskab til både at blive mere produktiv og til at kunne efterleve de mange nye krav, der kommer til f.eks. dokumentation af bæredygtighed. Desværre viser en ny analyse, at 35 pct. af de små og mellemstore virksomheder i byggebranchen ikke ser den store gevinst ved digitalisering. Det er Industriens Fond, Realdania og ConTech Lab, som står bag analysen, og den påpeger, at der skal mere tempo på SMV’ernes digitale omstilling, fordi de er langt bagud med implementering af digitale værktøjer. Samtidig udgør de imidlertid en stor og vigtig del af den samlede byggebranche. Hele 99,6 pct.

af alle virksomheder i bygge- og anlægsbranchen har under 100 ansatte. Men hvor og hvordan starter man, hvis man er en SMV, der gerne vil med på den digitale omstilling? Stigende krav til dokumentation af bæredygtighed øger kravene til at kunne håndtere digitale værktøjer. Men hvis man spørger Nels Andersen Ohrt, der er projektleder for SMV-indsatsen i ConTech Lab, kræver det en helt særlig tilgang at få SMV’erne med på både den grønne og den digitale vogn. Ifølge analysen er deres arbejde nemlig i høj grad stadig styret af økonomisk gevinst og produkt- samt servicekvalitet. Han siger, at det ikke er muligt at opnå succes med hverken digitale værktøjer eller metoder, hvis ikke indsatsen sker i samspil med SMV’erne og helt ud på byggepladsen.

Skal gå forrest med det gode eksempel

”Det er meget svært at ændre adfærden hos de virksomheder, der i analysen ikke anser digitalisering som en gevinst. Derfor gælder det om at fange de virksomheder, der viser interesse for det digitale. og få dem til at gå forrest som ambassadører for de nye tiltag og vise, at digitale værktøjer rent faktisk også skaber værdi for små- og mellemstore virksomheder.,” siger Nels Andersen Ohrt.

Han peger på to konkrete aktiviteter, hvor ConTech Lab har haft særlig succes med at få SMV’er i byggebranchen til at involvere sig og opnå en reel værdi gennem digitalisering, nemlig No-Code og Business Plan Earth.

Brugen af sensorteknologi og IoT løsninger i bygge og anlægsbranchen fordelt på virksomhedsstørrelse

sensorer RFID, tags eller IP kameraer til forbedring af kundeservice

Anvender sensorer til overvågning af køretøjers kørsel eller vedligeholdelsesbehov

Anvender sensorer eller RFID-tags til at overvåge vareproduktion, styre logistik eller spore varerne i produktionsprocessen

Anvender andre (smarte) enheder eller systemer der overvåvia internettet (IoT)

Anvender

No-Code til dem der ikke kan skrive kode

Selv om 35 pct. af de små og mellemstore virksomheder i branchen ikke ser en gevinst ved digitalisering, står de rent faktisk i en helt unik situation. Det mener tech-entreprenør Jakob Bøtter. Sammen med ConTech Lab arbejder han med de såkaldte No-Code forløb, hvor udvalgte SMV'er gennem et tredages kursus lære at udvikle løsninger og bygger software uden at skrive kildekode.

Jacob Bøtter er tech-entreprenør og bl.a. underviser i No-Code-principper, hvor man bygger digitale løsninger uden at kode. Han mener, at SMV’erne har en konkurrencefordel i forhold til de større virksomheder, fordi de typisk ikke har samme organisatoriske regler og retningslinjer at rette sig

"For hver time virksomheden bruger på at undersøge nye tiltag, mister den en times indtjening. Derfor skal det være så gennemskueligt og præcist som overhovedet muligt, når man skal rådgive SMV’erne," Niklas Winther, digitaliseringskonsulent i SMV Danmark

efter. Tværtimod kan de lystigt kaste sig ud i at eksperimentere med principperne samt andre digitale teknologier.

”Jeg synes SMV’erne skal kaste alle hæmninger over bord og afsøge de mange spændende muligheder, der ligger i f.eks. kunstig intelligens, og som langt hen ad vejen kan være med til at hjælpe dem til at automatisere forskellige processer,” siger Jakob Bøtter,

Nødvendig kompetenceopbygning

I hans optik handler det altså om at turde udvise risikovillighed, men frem for alt handler det om, at SMV’erne er nødt til at engagere sig mere, fordi de ikke kan tillade sig at fravælge eller nedprioritere den digitale omstilling, der skal ruste dem til at agere i en verden, hvor dokumentationskravene bliver stadig mere heftige. Fremtiden kommer i høj grad til at handle om nødvendig kompetenceopbygning, hvis ikke SMV’erne skal fanges i krydsilden mellem deres leverandører og deres kunder. Med f.eks. No-Code har SMV’erne mulighed for på en relativ simpel måde at tage et stort skridt i den rigtige retning, og Jakob Bøtter fornemmer, at der er stigende interesse for at kaste sig ud i den digitale omstilling.

Business Plan Earth hjælper SMV’erne med en forretningsplan

Virkeligheden for virksomhederne i den danske byggebranche blevet anderledes. Bæredygtighed skal rapporteres, og det gøres lettest med digitale værktøjer. Men mange SMV’er som sagt endnu ikke på niveau med større virksomheder, når det kommer til digitalisering. Derfor har ConTech Lab i samarbejde med konsulenthuset Hansen & Ersbøll Agenda Aps udviklet et digitalt strategiforløb til SMV’erne med henblik på at hjælpe dem med at lave en forretningsplan, der imødekommer certificering og EU-taksonomi. Altså en ESG-rapportering, som de kan vise til bygherrer, banker eller andre, der måtte ønske at se den. Forløbene har kørt sammen med Tømrermester Anders Mainz, Bjerre Byg, Max Mathiesen & Søn a/s. Byggeselskabet Maj, Toppenberg HOK og Alice og Co. Murerfirma og er afviklet i samarbejde med Lærlinge for Bæredygtighed og Videncenter for Design Håndværk & Arkitektur.

For meget tumult i hverdagen

Kigger man på tværs af hele SMV-segmentet, mener Niklas Winther, der er digitaliseringskonsulent i brancheorganisationen SMV Danmark, imidlertid, at der er en klar årsag til, at mange SMV’er hænger i bremsen. En stor del af byggebranchens arbejde består af raffinerede arbejdsprocesser, som man har tilpasset og innoveret på gennem mange år. Derfor kan innovationspotentialet i dele af branchen forventes at være lavere, end man ser det i andre brancher.

”Derudover er der mange virksomheder, som har fokus på at styrke deres likviditet og egenkapital. De senere år har været omskiftelige og præget af tumult med galoperende energipriser, historisk høje materialepriser og en presset forsyningskæde. Det vil derfor være naturligt, hvis virksomhederne har større fokus på at polstre sig i den meget omskiftelige virkelighed, vi nu skal vænne os til,” forklarer Niklas Winther.

Hjælpen skal være konkret og tydelig

Niklas Winther mener ganske som Nels Andersen Ohrt, at det gode eksempel kan være vejen frem, ligesom hjælpen skal være konkret og tydelig. Det er nemlig vigtigt, at virksomhederne får et hurtigt overblik over udbyttet af at gå ind i den digitale verden samt, hvor meget tid de skal afsætte til et givent projekt. For hver time virksomheden bruger på at undersøge nye tiltag, mister den nemlig en times indtjening. Derfor skal det være så gennemskueligt og præcist som overhovedet muligt, når man skal rådgive SMV’erne, påpeger han.

40%

af SMV’erne i bygge- og anlægsbranchen har ikke en ambition om at blive mere innovative.

62%

af byggeriets SMV’er peger på behov for hjælp og rådgivning om innovation og produktudvikling.

30%

af SMV’erne i bygge- og anlægsbranchen arbejder med innovation og produktudvikling i nogen eller høj grad.

52%

angiver, at lovgivning er en vigtig faktor for deres arbejde med innovation og produktudvikling.

42%

angiver, at kompetenceudvikling af medarbejdere er vigtigt, hvis de skal forbedre innovationen i deres virksomhed.

Topleder Handletankens deltagere

Digitalisering hjælper STARK’s kunder gennem dokumentationsjunglen

STARK har et tæt samarbejde med sine håndværkskunder og ønsker på sigt at gøre det endnu tættere. Derfor vil virksomhedens Klimalog-løsning fortsat blive udviklet, så den lever op til de stadig skrappere dokumentationskrav i byggebranchen. Et af midlerne til dette er kunstig intelligens.

Af Henrik Malmgreen

Efter eget udsagn har STARK som Danmarks største distributør af byggematerialer en klar forpligtelse til at gå forrest i bestræbelserne på at gøre det så nemt og enkelt som muligt for kunderne at leve op til de krav om afrapportering, ny lovgivning kræver, når det gælder dokumentation af bæredygtigheden i byggeprojekter. STARK’s kunder er nemlig i vid udstrækning mindre og mellemstore håndværksvirksomheder.

Cirkularitet vinder ind i byggeriet

Ifølge adm. direktør i STARK Danmark, Britta Korre Stenholt, er der i byggebranchen kommet stor opmærksomhed på at se byggematerialer som en ressource, der både kan genbruges i sin oprindelige form og i upcyclet form. Det er man også i nedrivningsbranchen, så i samarbejde med blandt andre entreprenøren Enemærke & Petersen har STARK gennemført et stort renoveringsprojekt i Åhaven i Odense.

Her er især spær, limtræ og tagsten blevet genbrugt, og genbrugstanken kommer desuden til udtryk hos STARK på den måde, at man er begyndt at teste salget af brugte byggematerialer. Det er en udvikling, der først lige har taget sin begyndelse, og hvor der stadig er mange uafklarede spørgsmål for eksempel omkring garantistillelse. Men også her ser STARK’s direktør gode muligheder for øget brug af digitale værktøjer, når det gælder dokumentation af materialernes stand.

”Det er en kundegruppe, der typisk ikke selv har hverken ressourcer eller for den sags skyld tid til at sætte sig ind i de ganske omfattende regelsæt, som de nye EU-direktiver byder på. Vi har tidligere lanceret platformen Klimalog, der gør det muligt for vores kunder at udregne

Adm. direktør, Byggeri

Samtidig skal det forhold tages i betragtning, at nationale krav til LCA-beregninger (Life Cycle Assesment) ligeledes vil blive skærpet over tid. Der vil komme grænseværdier for al byggeri i fremtiden og på sigt sandsynligvis også på renoveringer. Derfor er der al mulig grund til, at STARK fortsat har fokus på en videreudvikling af Klimaloggen.

Slutkunderne skubber på udviklingen

Ifølge Britta Korre Stenholt kan interessen for bæredygtighed sammenlignes med anekdoten om hønen og ægget. Når det gælder bæredygtighed, kan man således diskutere, om det er håndværksvirksomhederne, der skal sælge bæredygtighed ind til slutkunderne eller omvendt. Britta Korre Stenholt er ikke i tvivl. Lovmæssig regulering skal øge interessen blandt slutkunderne.

Skal være endnu tættere på kunderne

Hun er ikke i tvivl om, at mulighederne for dokumentation af ressourceforbruget på tværs af hele byggebranchen vil blive forfinet over de kommende år, blandt andet gennem en øget digitalisering og udvikling af nye værktøjer til at håndtere processerne. Set i hendes optik bliver distributionsprocessen fremover langt mere finmasket, end den er i dag, og i lyset af dette ser hun en spiller som STARK have både den fornødne styrke og størrelse til at kunne leve op til disse krav. Derfor giver det rigtig god mening at være med på digitaliseringsvognen, der kun kommer til at rulle hurtigere og hurtigere.

”I dag flyttes et givent læs byggematerialer i gennemsnit syv gange, inden det tages i brug, og det er langt fra optimalt. Vi skal være betydelig mere forbundne med kunderne i byggeprocessen således, at der hverken bestilles flere byggematerialer, end der reelt er brug for, at de bliver beskadiget eller ganske enkelt går til på byggepladsen,” slutter Britta Korre Stenholt.

Det skal være lige så let for vores kunder at få en "CO2-faktura" som en almindelig faktura, men de har ikke tid eller ressourcer til at slå op i uendelige EPD-filer og regne værdier i lange baner. Derfor har vi brugt kunstig intelligens til at lave et værktøj, der klarer opgaven for dem.

Britta Korre Stenholt, adm. direktør i STARK Danmark

”Et nyt direktiv for energieffektivisering er på vej, og det samme er et nyt bygningsregulativ, lige som kravene til LCA-beregninger som nævnt vil blive strammet over tid. Det vil sige, at incitamentsstrukturen begynder at komme på plads, og den vil slutkunderne rette ind efter. Når deres kunder for alvor begynder at efterspørge bæredygtighed, skubbes processen for alvor i gang,” siger Britta Korre Stenholt.

Hele værdikæden skal regnes med

Hun pointerer, at det er omkostningstungt at ændre vaner, men understreger, at det er en nødvendighed. Fremtiden handler nemlig ikke kun om byggematerialers CO2-aftryk, men hele værdikædens CO2-aftryk, det vil f.eks. også sige data for transport af byggematerialerne, lige som ressourceforbruget på byggepladserne skal indgå som en helt naturlig komponent i bæredygtighedsligningen.

”Derfor er vi langt fra færdige med udviklingen af vores platform, og om vi nogensinde bliver det, er nok spørgsmålet. For bæredygtighedsindsatsen må og skal være en kontinuerlig proces, hvor vi arbejder sammen på tværs af hele byggebranchen. I STARK udarbejder vi hvert år en bæredygtighedsanalyse, og jeg har med glæde noteret mig at rapporten for 2024 tydeligt dokumenterer interessen for at bygge bæredygtigt er vokset markant,” siger Britta Korre Stenholt.

Flere kunder tænker bæredygtigt

I 2023 lavede STARK for sjette år i træk en bæredygtighedsundersøgelse. I alt 1.145 professionelle kunder deltog. De blev blandt andet spurgt ”Hvor ofte stiller jeres kunder krav om bæredygtighed på byggeprojekterne?” Kigger man på dem, der svarede Ofte, Meget ofte eller Altid, viser undersøgelsen, at i perioden 2022-2023 lå den største procentvise vækst hos kommunale bygherrer og almennyttige boligselskaber. Her gik væksten fra henholdvis 26 pct til 40 pct og fra 21 pct til 31 pct. Altså på kun ét år, er der sket en vækst på henholdsvis 53 pct og 47 pct. Væksten blandt de private boligejere i samme periode er langt mindre, men hos STARK forventer man, at det faktum, at LCAgrænseværdierne i 2025 udvides til at omfatte alle byggerier uanset størrelse, vil skærpe interessen for at tænke bæredygtigt blandt de private bygherrer.

Dataanalyse skal være med til at fremme den grønne omstilling i byggeriet

Et ConTech Lab pionérprojekt samler en bred kreds af aktører fra byggebranchen i bestræbelserne på en fælles indsats for at mindske ressourceforbruget på byggepladsen.

Af Henrik Malmgreen og Nanna Birkedal

Ibyggeprocessen har forbruget af ressourcer stor indvirkning på klimaaftrykket i form af affald, spild, vand, energi, brændstof og transport. Ser man f.eks. på affald alene, udgør bygge- og anlægsbranchen den største kilde til affald i Danmark. Ifølge den danske affaldsstatistik, bliver der hvert år genereret omkring 5 mio. tons bygge- og anlægsaffald - det svarer til omkring 40 pct. af alt affald i Danmark. Men selvom cirka en tredjedel af al bygge- og anlægsaffald bliver genanvendt, bortskaffes 36 pct. til deponi.

Problemet er, at mange virksomheder ikke ved, hvor og hvordan de skal sætte ind. De mangler et overblik over ressourceforbruget, og en metode til let at indsamle data om deres forbrug. Når entreprenørvirksomheder skal indsamle data til at dokumentere deres ressourceforbrug på byggepladsen, foregår det i øjeblikket manuelt, f.eks. ved at indsamle fakturaer for affaldsmodtagelse, modtage månedlige faktura fra energiforbrug og ved at trække data om energiforbruget på byggepladsen fra Energinet.

Det giver ringe vilkår for at opdage uhensigtsmæssigt ressourceforbrug og reagere på det, og det er således begrænset, hvad manuel aflæsning egentlig bidrager med i forhold til grøn omstilling af byggeriet. Desuden er det tidskrævende og det er svært for byggeledelsen af gennemskue, hvad de kan lære af data.

Stiller konkrete byggeprojekter til rådighed

I en bred alliance med entreprenører, vidensinstitutioner og teknologileverandører, og med ekstra støtte fra Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), har ConTech Lab igangsat et pionérprojekt, der skal teste teknologi og være med til at bygge en fælles dataplatform, der skaber overblik over ressourceforbrug på byggepladsen i realtid, så man kan se, hvor og hvordan man skal sætte ind med ressourceminimerende tiltag. I projektet vil man sikre at resultaterne forankres gennem kravstillelse hos bygherre, i bæredygtighedscertificeringen DGNB og i fremtidige opdateringer af Bygningsreglement. Projektet løber frem til december 2025, og det implementeres på en række byggepladser landet over, blandt andre Ørestad Syd, UN17 Village, Køge Kyst, Broskolen i Årslev på Fyn samt Det Effektive Byggeri i Fredericia.

”Entreprenørvirksomhederne stiller konkrete byggeprojekter til rådighed forskellige steder i Danmark og i forskellige størrelser. På disse byggepladser skal ConTech Lab sammen med partnerne måle ressourceforbrug samt teste reducerende tiltag inden for energi-, vand-, varme- og brændstofforbrug. Vi vil give branchen et fundament for at arbejde helhedsorienteret med ressourcestyring, hvor det bliver lettere at minimere overforbruget. I løbet af efteråret

begynder vi at kunne se mønstre i data, og det glæder vi os meget til,” siger Mikkel Bredsgaard, der er projektleder i ConTech Lab.

Krav til ændring i planlægning og logistik

Kortlægning af ressourceforbruget på landets byggepladser er et arbejde, der har været i gang i flere år hos BUILD på Aalborg Universitet. Her har lektor Kai Kanafani blandt andet udgivet en analyse i november 2023 med fokus på klimapåvirkningen i bygningers udførelsesfase. Analysen viser, at byggeaffald er dét, der vejer tungest i klimaregnskabet.

Mens energiforbruget kan nedbringes ved at høste lavthængende frugter indenfor energieffektivisering, kræver en reduktion af affaldsmængden i byggeprocessen markante ændringer i måden, hvorpå byggeriets aktører samarbejder og planlægger et byggeri. En anbefaling er blandt andet, at der etableres mere gennemarbejdede projektgrundlag og langvarige kontrakter, der sikrer tidlig inddragelse af relevante parter, kvalitetssikring og gensidig forpligtelse på optimeret byggepladslogistik og minimering af spild.

Skal lære at opsamle data struktureret

”Konkrete handlinger som entreprenørerne kan igangsætte for at nedbringe ressourceforbruget, er blandt andet en bedre håndtering og opbevaring af materialer samt øget genbrug. En radikal tilgang er helt affaldsfrie byggepladser, hvor produktion af plader eller metervarer forsøges omstillet til projektspecifikke mål, som ellers kun kendes fra meget store projekter,” siger Kai Kanafani. Han tilføjer, at en af barriererne for at lykkes med at reducere affald og spild er, at de fleste virksomheder ikke indsamler data på en ensartet og struktureret måde.

Det er blandt andet det ConTech Labs pionérprojekt beskæftiger sig med, og en af samarbejdspartnerne er entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen, hvorfra Joachim Skovbogaard fungerer som processpecialist og projektleder. Han hjælper med at udvælge de byggepladser, der skal indgå i projektet, med selve datadelen og med at skabe sammenlignelighed mellem de forskellige projekter.

Identificering af potentialet med data

”Projektet udvikler sig i takt med, at de understøttende teknologier i form af såvel hardware såsom sensorer og software til præsentation af data bliver bedre og bedre. Ressourceforbruget på en byggeplads har været uigennemsigtigt. Det er det, vi laver om på nu. De primære modtagere er i første omgang byggeledelsen, projektchefen og porteføljechefen, men data kan også fint bruges af vores direktør og bestyrelse samt i sidste ende kunderne med henblik på at gøre vores processer synlige og transparente for at kunne træffe bedre beslutninger,” forklarer Joachim Skovbogaard.

Da man begyndte at få bedre data og et mere præcist overblik over energiforbruget på byggepladserne, kunne man pludselig identificere potentialet for besparelser. Det har været et centralt argument for de tiltag, man har iværksat med henblik på at reducere det samlede energiforbrug på tværs af virksomheden.

Skal løftes op på et

strategisk niveau

skal efterleves

Synlighed, transparens og let dataudveksling er altså alfa og omega for bæredygtighedsindsatsen på en byggeplads.

Eksempler på ressourceminimerende tiltag

• Planlæg samtlige leverancer og indtænk dem i byggepladsplanen for at undgå at skulle flytte materialer.

• Observer affaldshåndtering med henblik på at identificere og ændre uhensigtsmæssig adfærd i forbindelse med affaldshåndtering.

• Hvis man logger forbrug og intensitet på materiel på pladsen, har man forudsætninger for at kunne reducere forbrug og tomgangstid.

• IoT sensorer og automatisk tænd-og-sluk, som reducerer energiforbruget uden for arbejdstid.

• Dagsrapporter giver overblik over dét, der bliver lavet, og hvor langt byggeriet er nået: De kan bidrage til mere effektiv byggestyring.

ConTech Labs Pionérprojekter

ConTech Labs pionerprojekter tager udgangspunkt i en konkret forretningsudfordring i byggeriet, der kan løses gennem teknologi, proces og samarbejde. I pionerprojekterne benyttes kendt teknologi, der kan videreudvikles og modnes i markedet. ConTech Lab deler erfaringer og indsigter fra pionerprojekter med hele branchen.

”Teknologi til at måle energiforbrug er tilgængeligt for branchen - det er sværere at knække nøden i forhold til, hvordan man nedbringer mængden af spild og affalddet kræver både teknologi, indblik i data og nye måder at planlægge og samarbejde i et byggeprojekt."

Mikkel Bredsgaard, projekleder, ConTech Lab

Det nytter ikke, at data ligger i hvert sit regneark eller en isoleret database uden at kunne tale sammen. Hertil kommer udfordringen, at der er mange processer og ressourcestrømme, der stadig slet ikke genererer data.

Det forhold er heldigvis ved at ændre sig, og hvis man f.eks. spørger adm. direktør Ulrik Branner fra SiteHub, der beskæftiger sig med byggepladsdrift, kommer der til stadighed nye målepunkter til i takt med, at øgede bæredygtighedskrav til byggebranchen melder sig på banen.

”Da jeg startede med at arbejde med data hos Enemærke & Petersen, begyndte vi med at kigge på, hvordan vi kunne bruge det til at forbedre vores processer. Efterhånden som vi fik kradset i lakken, blev vi klar over vigtigheden af ikke bare at opsamle og vise data, men også at løfte dem op på et strategisk niveau og ind i beslutningsrum. Vi arbejder nu målrettet med at gøre data fra mange forskellige kilder tilgængelige for byggeledelsen og den øvrige ledelse,” uddyber Joachim Skovbogaard.

Best practice for ressourceeffektivitet Ved aktivt at dokumentere og offentliggøre data om ressourceanvendelsen, bidrager pionerprojektet ikke blot til branchens vidensbase, men udstyrer også branchen med nødvendige værktøjer til at identificere besparelsesmuligheder og reducere miljøpåvirkningen i byggeprocessen. Resultaterne vil blive anvendt til at fastlægge klare benchmarks og fremme best practice for ressourceeffektivitet på tværs af byggeprojekter, hvilket yderligere vil bidrage til et mere bæredygtigt byggeri. Ved at dele disse indsigter sikres det, at erfaringer ikke kun gavner enkelte projekter, men skaleres til hele branchen.

”Konkrete handlinger for entreprenørerne omfatter blandt andet en bedre håndtering og opbevaring af materialer samt øget genbrug,”

Kai Kanafani, lektor, BUILD på Aalborg Universitet.

Det handler mere om at man ikke kan ændre det man ikke kan måle. Og at ingen virksomheder bruger den her information. Det er vi begyndt på, og det ser ikke så godt ud som man kunne håbe på. Men vi ved det er det samme for vores kollegaer i de andre virksomheder. Nu er vi i gang med en målrettet indsats for at skabe transparens i vores processer med data.

Joachim Skovbogaard, Processpecialist, Enemærke & Petersen.

I projektgruppen er MT Højgaard, Pihl, Aarsleff, CG Jensen, Enemærke & Petersen, BUILD (AAU), Force Technology, Molio, SiteHub samt Xtellio.

Topleder Handletankens deltagere

Slut med løs snak og tankespind - handletank sætter konkret retning for et grønnere byggeri

Gennem en genoplivning af klimapartnerskaberne og etablering af et grønt erhvervsforum har regeringen tydeligt signaleret ønsket om handling, når det gælder den grønne omstilling. Den opfordring har man lyttet til med etableringen af Byggeriets Handletank for Bæredygtighed.

Af Henrik Malmgreen

Det startede med et projekt, hvor Molio og ConTech Lab samlede 17 topledere på tværs af byggeriets værdikæde i en Topleder Handletank. Den havde til opgave at definere konkrete forslag til handlinger, der skal være med til at accelerere den bæredygtige omstilling af byggeriet. I foråret 2023 afsluttede man arbejdet, hvilket mundede ud i 12 konkrete anbefalinger, blandt andet i form af en række nye brancheinitiativer.

Derefter gik stafetten videre til en række brancheorganisationer, herunder DI Byggeri, der siden har faciliteret det videre arbejde med at skabe konkrete handlinger til den grønne omstilling. Det er sket gennem etableringen af Byggeriets Handletank for Bæredygtighed, og i denne finder man igen topledere fra byggeriet, der repræsenterer hele byggeriets cirkulære værdikæde. Ideen er, at branchen skal tale med én uafhængig stemme og være med til at accelerere den bæredygtige udvikling af byggeriet. I starten af 2024 barslede Handletanken så med en egentlig handlingsplan.

Mere fokus på handling frem for ønsker

”Det opdrag, vi overtog fra Molio og ConTech Lab, harmonerede meget fint med det fornyede mandat, der blev udstukket af regeringens grønne erhvervsforum i marts måned 2023, hvor det meget specifikt blev defineret, at erhvervslivet, herunder byggebranchen skal bevæge sig hen mod en implementeringsfase således, at der i højere grad er fokus på, hvorledes CO2 reduktionerne opnås, frem for, hvad det er, vi ønsker at opnå.” Det forklarer Anders Stouge, der er branchedirektør i DI Byggeri.

Indsatsen har derfor for været orienteret mod handling samt ikke mindst en tydelig virksomhedsinddragelse i klimapartnerskaberne. Samtidig er der med oprettelsen af

Da

klimapartnerskaberne

blev annonceret i 2020 fokuserede man meget på visioner, men nu har man altså taget skridtet videre mod handling, og for vores arbejde blev det hurtigt et pejlemærke, at det arbejde, som handletanken skal lede frem til, imødekommer efterspørgslen fra regeringen således, at vi kan demonstrere at byggebranchen rent faktisk tager ansvar.

Anders Stouge, branchedirektør i DI Byggeri.

Anders Stouge, branchedirektør i DI Byggeri.

et grønt erhvervsforum, etableret til forum hvortil Handletanken hvert halve år skal rapportere på Byggeriets Handletank for Bæredygtighed samt ikke mindst, hvilke fremskridt, der er opnået.

Byggebranchen skal demonstrere ansvar

”Da klimapartnerskaberne blev annonceret i 2020, fokuserede man meget på visioner, men nu har man altså taget skridtet videre mod handling. For os blev det hurtigt et pejlemærke, at det arbejde, som handletanken skal lede frem til, imødekommer efterspørgslen fra regeringen således, at vi kan demonstrere, at bygge- og anlægsbranchen rent faktisk tager ansvar,” siger Anders Stouge .

Det har afspejlet sig helt konkret i det kommissorium, der blev sat op for Byggeriets Handletank for Bæredygtighed, hvor man har lagt vægt på, at handletankens arbejde med at formulere udkast til anbefalinger skal udføres af fagfolk og eksperter fra de deltagende virksomheder. Det er altså de personer, der skal udmønte anbefalingerne efterfølgende, og som har problemstillingerne helt tæt på, som har fået til opgave at formulere handletankens anbefalinger. De 33 endelige anbefalinger fra handletanken

blev afslutningsvist tiltrådt af handletankens styregruppe, så der af den vej blev sikret en forankring i branchens topledelse og foretaget de nødvendige afvejninger.

De udførende skal selv stå på mål

”Det har været en helt bevidst strategi med det formål at give såvel vores anbefalinger som vores arbejde en højere grad af legitimitet. Direkte under styregruppen, der er sammensat af administrerende direktører på tværs af byggeriets værdikæde, er etableret otte arbejdsgrupper inden for de centrale temaer, f.eks. det offentlige som accelerator, biodiversitet, cirkulær økonomi samt en række andre. Arbejdsgrupperne er blevet befolket af eksperter fra virksomhederne. De seks stiftende organisationer har for arbejdsgrupperne alene ageret som procesfacilitatorer,” forklarer Anders Stouge. Det har altså været vigtigt at vise, at det er branchen selv, der definerer arbejdet. Det er med andre ord de udførende, der selv skal stå på mål for de initiativer, der sættes i gang, og ud over at Handletanken skal rapportere til det grønne erhvervsforum, vil man på eget initiativ hvert andet år evaluere, om man er på rette vej med den nødvendige indsats.

Fælles vision på tværs af værdikæden ”Den handlingsplan, vi annoncerede i starten af 2024, rummer 33 handlingsorienterede anbefalinger, men det siger sig selv, at de ikke alle kan implementeres på én gang. Derfor er ti ud af de 33 anbefalinger prioriteret. Seks af disse omhandler en indsats på CO2-området, mens to ligger inden for området cirkulær økonomi og andre to inden for biodiversitet. Verden står som bekendt ikke stille, og det er meget sandsynligt, at vi over tid skal justere retningen for vores indsats, hvis vores analyser viser, at anbefalingerne ikke leverer det, vi havde håbet” uddyber Anders Stouge. Han pointerer imidlertid, at den danske byggebranche nu står sammen om en fælles vision, der helt overordnet identificerer indsatsen for hele sektoren. En vision som pointerer, at man er nødt til at arbejde sammen på tværs af hele værdikæden, hvis man skal lykkedes med at skabet et mere bæredygtigt byggeri. Statikeren, der for en sikkerheds skyld overdimensionerer betonmængden i en konstruktion, arkitekten, der kun ønsker at designe med jomfruelige materialer, eller entreprenøren, der ikke tager de produktspecifikke EPD’erne i ed, er altså nødt til at tænke anderledes. Det mærker vi helt klart en vilje til at gøre.

10 prioriterede anbefalinger

CO2-reduktion:

• Stramning af CO2-krav til bygninger og styrkelse af LCA-metoden.

• Anlægslov med bæredygtighedskrav til anlægsprojekter.

• Regelforenkling med fokus på bæredygtighed.

• Energieffektivisering af den eksisterende bygningsmasse.

• Mindre nedrivning og mere renovering samt transformation.

• Fælles sprog og struktur for bygge- og anlægsdata.

Cirkulær økonomi:

• Handlingsplan for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren.

• Etablering af videns- og datahub.

Biodiversitet og økosystemer

• Nationalt værktøj til kortlægning af on-site indvirkning på biodiversitet.

• Værktøj til kortlægning af off-site indvirkning på biodiversitet.

Partnerne bag Byggeriets Handletank

Partnerne i Byggeriets Handletank for Bæredygtighed er Danske Arkitektvirksomheder, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Molio, Bygherreforeningen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører samt DI Byggeri.

Prioritering af indsatsen er essentiel

”Hvis ikke vi trækker på samme hammel, når vi ikke i mål. Derfor er det også vigtigt, at vi får etableret en fælles videns- og datahub, som det er beskrevet i vores handlingsplan, således, at vi bliver bedre til at tale om de samme udfordringer på det samme grundlag. Men som nævnt er det ekstremt vigtigt, at vi prioriterer indsatsen og rækker først ud til de områder, hvor effekten er størst. Ellers bliver det en indsats uden mål og middel,” konkluderer Anders Stouge.

Når det gælder CO2-området, er byggebranchen allerede hjulpet godt på vej af den omstilling, der er sket i energi- og forsyningssektoren. Når energien bliver mere grøn, smitter det helt automatisk af på såvel produktion af byggevarer som drift i byggebranchen. Samtidig har man i byggebranchen i årevis haft fokus på CO2-aftrykket, så her er der styr på metoderne, og man kender i det store hele vejen frem . Til gengæld venter der store udfordringer inden for såvel cirkulær økonomi som biodiversitet. Her er bygge- og anlægsbranchen langt mere umoden. Det afspejler sig også i anbefalingerne, som her er mere afsøgende.

Byggeriets Handletank for Bæredygtighed – sammen om en bæredygtig fremtid

I januar 2024 lancerede 80 virksomheder og organisationer via Byggeriets Handletank for Bæredygtighed 33 konkrete anbefalinger, der skal guide byggebranchen mod en mere bæredygtig fremtid. Det grønne potentiale i byggeriet er enormt, både for virksomhederne selv, for det danske samfund og for klodens generelle velbefindende. Derfor påhviler det bygge- og anlægsbranchen, i særlig grad, at finde en ny vej frem.

Af Christina Haupt Toft

Fra venstre Katja Viltoft (JJW Arkitekter), Thomas Holluf (Domea.dk), Jesper Kristian Jacobsen (Aarsleff), Christina Hvid (Molio), Ib Enevoldsen (Rambøll)

Byggeriets Handletank for Bæredygtighed ledes af en styregruppe bestående af 15 CEOs på tværs af byggeriets værdikæde, og understøttes af et sekretariat med seks partnerorganisationer. Mere end 130 fagpersoner fra byggeriets virksomheder deltog i udviklingen af de i alt 33 anbefalinger.

”I Byggeriets Handletank for Bæredygtighed har vi vilje til forandring. Vi har beslutnings- og handlekraft. Og vi tror på samlede, koordinerede indsatser på tværs af branchens værdikæde med virksomhedernes toplederne i front. Det er der kommet en række konkrete, strategiske anbefalinger til branchen ud af, og det er disse handlinger, vi nu skal have ført ud i livet”, siger Jesper Kristian Jacobsen, Adm. Direktør i Aarsleff og formand for Byggeriets Handletank for Bæredygtighed

Anbefalingerne inddeles i tre kerneområder: CO2-reduktion, mere biodiversitet og styrkelse af cirkularitet. An-

befalingerne går videre end de allerede vedtagne politiske målsætninger, og stræber efter en helhedsorienteret bæredygtig fremtid.

Det ambitiøse katalog fra Handletanken rummer anbefalinger til etablering af fælles værktøjer og datastrukturer for bygge- og anlægsdata. Det er nødvendigt med en digital tilgang før de andre anbefalinger kan realiseres. Konkret skal der oprettes en videns- og datahub til indsamling, systematisering og formidling af viden om bæredygtighed i sektoren og værktøjer til kortlægning af biodiversitet både on-site og off-site (både på de områder, hvor vi bygger, og i forhold til værdikædepåvirkning ved materialeproduktion og udvinding af råstoffer).

Formålet med fælles værktøjer og datafundament er at sikre branchens aktører et erfaringsbaseret grundlag, hvorpå man kan træffe informerede beslutninger.

”Branchen skal samarbejde for at udvikle åbne standarder og digitale arbejdsmetoder, der opfylder fremtidens be-

hov, og som skaber et fælles metode- og datafundament. Der er brug for fælles rammer for at kunne arbejde med innovation og sikre, at gode idéer bliver implementeret i praksis, f.eks. ved at afdække risici ved brugen af nye materialer, genbrug og genanvendelse”, siger Ib Enevoldsen, Adm. Direktør Rambøll

Under området for CO2-reduktion ligger anbefalinger for energieffektivisering af den eksisterende bygningsmasse, forenkling af regler samt mindre nedrivning og mere renovering, hvilket også taler ind i kerneområdet for cirkularitet. Desuden skal der etableres en et nationalt laboratorie for byggeriets indsatser vedrørende biodiversitet.

”EU-taksonomien fordrer et øget fokus på biodiversitetskrisen, herunder med det uomgængelige minimumskrav, at alle finansielle investorer fremover skal dokumentere, at de ikke gør nævneværdig skade på biodiversiteten. Det er højaktuelt at lægge en fælles plan for, hvordan vi måler biodiversitet on-site og off-site, samt sikre, at den

I

Byggeriets Handletank for Bæredygtighed har vi vilje til forandring. Vi har beslutnings- og handlekraft. Og vi tror på samlede, koordinerede indsatser på tværs af branchens værdikæde med virksomhedernes toplederne i front. Det er der kommet en række konkrete, strategiske anbefalinger til branchen ud af, og det er disse handlinger, vi nu skal have ført ud i livet.

Jesper Kristian Jacobsen Adm. Direktør Aarsleff og formand for Byggeriets Handletank for Bæredygtighed

plan og de tilhørende metoder tages i brug i den brede bran che, ” siger Thomas Holluf, Adm. Direktør domea.dk.

Indsatserne planlægges gennemført både individuelt hos byggeriets aktører og i samspil med regeringen og vil styrke branchens konkurrenceevne internationalt. Der er indledt politiske dialoger og udviklingstiltag, som i sidste ende er afgørende for, om bygge- og anlægsbranchens værdikæde sammen får skabt en helhedsorienteret, bære dygtig fremtid.

”Baseret på forventningen om strukturelle, lovgivnings mæssige og markedsmæssige mekanismer samt regule ringer de kommende år, skal vi finde bæredygtige finan sierings- og forretningsmodeller, som også adresserer de risici og usikre investeringer, som omstillingen nødvendigvis bringer med sig. I den sammenhæng er det vigtigt, at vi kan finde en måde at accelerere udviklingen af nye, bæredygti ge materialer, teknologier og metoder”, siger Katja Viltoft, Partner i JJW Arkitekter.

Med 33 konkrete og handlingsorienterede anbefalinger viser Handletanken en vej frem mod en mere bæredygtig sektor, der udleder betydeligt mindre CO2 og forurening, reducerer bygge- og anlægssektorens ressourceforbrug, og øger cirkulariteten og biodiversiteten. Målet er en sektor, hvor materialespild og affald minimeres, og hvor uddannelse i og udnyttelse af de grønne kompetencer prioriteres.

ANBEFALING #31 OG #32

Biodiversitet: Metoder til kortlægning af on-site og off-site påvirkning på biodiversitet

H andletanken anbefaler en videreudvikling af ”Den nationale metode til kortlægning af bynatur”, et pionerprojekt startet af ConTech Lab i samarbejde med et bredt udsnit af byggeriets værdikæde for at sikre, at der er et fælles brancheværktøj for både kortlægning af on-site indvirkningen på biodiversitet i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter og på sigt også en off-site metode, der tager højde for hele værdikædens indvirkning på biodiversitet.

Fælles metoder for måling og dokumentation af biodiversitet skal gøre det lettere for branchen at komme i gang og spare de enkelte virksomheder for omkostningerne til at udvikle egne værktøjer og metoder. Det vil løfte branchens arbejde med biodiversitet bredt set.

Tre centrale miljømål

• CO2-reduktion: Handletankens ambition og anbefalinger sigter mod at bygge- og anlægssektoren højest giver anledning til et globalt CO2-aftryk på 5,3 mio. tons CO2 i 2030.

• Cirkulær økonomi: Handletanken vil reducere bygge- og anlægssektorens ressourceforbrug markant, blandt andet ved bedre dimensionering, mere genbrug samt reduceret spild og affald.

• Biodiversitet: Handletanken tilslutter sig Nature Positive by 2030, hvilket betyder, at senest i 2030 skal alle bygge- og anlægsprojekter have et positivt nettobidrag til biodiversiteten.

ANBEFALING #25

Cirkulær økonomiprojekt: Etablering af videns- og datahub

Vidensdeling på tværs af byggeriets værdikæde er en forudsætning, når man vil lykkes med at gøre byggeriet mere cirkulært – og hvor økonomiske incitamenter og bæredygtighed går hånd i hånd. Den nuværende mangel på et centraliseret system til at dele og udnytte viden om bæredygtighed betyder, at viden går tabt eller udvikles i siloer.

Handletanken vil derfor igangsætte en forundersøgelse, der skal afgøre, hvilke data der skal opsamles i det branchefælles datahub, og dels hvordan disse data skal struktureres og deles. Dernæst udarbejdes en business case og en prototype.

”Byggeri spiller en central rolle i verdensøkonomien. World Economic Forum anslår at den globale byggeog anlægssektor aftager 40 pct. af de globale råmaterialer og er ansvarlig for næsten 30 pct. af det globale tab af truede og næsten truede arter. Det er vigtigt, at branchen fokusere på on-site biodiversitet, men bygge- og anlægsbranchen har også et stort ansvar for at reducere det negative biodiversitetsaftryk ved indkøb af råvarer og materialer (off-site). Derfor har vi i arbejdsgruppen prioriteret de vigtigste handlinger og anbefalinger til at styrke branchens arbejde med biodiversitet, på tværs af hele værdikæden”.

Annette Walter, Projektleder i By & Havn og deltager i arbejdsgruppen med fokus på biodiversitet.

”Det er afgørende, at vi arbejder os hen mod det cirkulære byggeri, hvor økonomiske incitamenter og bæredygtighed går hånd i hånd i hele værdikæden. Hos Enemærke & Petersen har vi bidraget til arbejdet i handletanken og vil fortsat bidrage til udviklingen hen mod cirkularitet ved at dele den viden, vi løbende opbygger om cirkulær konstruktion”.

Anders Strange Sørensen, Bæredygtighedschef i Enemærke & Petersen og deltager i arbejdsgruppen med fokus på cirkulær økonomi

Byggepladserne er et vigtigt omdrejningspunkt for ny teknologi til byggebranchen

Teknologi er et af de vigtigste redskaber i værktøjskassen, når det gælder om at gøre en indsats for byggebranchens klimaaftryk. Danske SiteHub har i tæt samarbejde med branchen udviklet en platform, der nu er klar til at blive lanceret kommercielt.

Af Henrik Malmgreen

Siden starten for 3,5 år siden er det gået ikke bare stærkt, men rigtig stærkt for den danske virksomhed SiteHub, der har specialiseret sig i byggepladsdata, logistik og drift. I dag tæller virksomheden 38 ansatte, og efter en udviklingsperiode er man nu klar til for alvor at kommercialisere platformen, der er udviklet til byggebranchen og som håndterer den samlede proces for materialer og affald, trafik, miljø og el samt dokumenterer materialernes rejse fra producent til bygning.

”Selv om vi i princippet kunne have lanceret vores løsning tidligere, har det været en strategisk beslutning at vente. I vores optik ville det nemlig have været lig med en katastrofe at lancere en umoden platform til en branche som netop byggeriet. Det er en branche, hvor der ofte er risiko for konflikter i form af tvister om ansvarsfordeling på byggepladsen, så når vi kommer og siger, at vi har en løsning, der kan håndtere materialer og logistik, skal det bare virke,” forklarer adm. direktør Ulrik Branner.

Skal være helt klar til markedet

Det er den primære årsag til, at man efter at have været involveret i mere end en halv snes testprojekter, markerer, at

man er klar til at lancere løsningen kommercielt. Ifølge Ulrik Branner handler det om at være hundredemetermester på sin egen teknologi, inden man breder den ud til markedet, og i testfasen har man arbejdet tæt sammen med både selve byggebranchen, og de teknologipartnere, der i dag er med i projektet.

”Vores platform tæller både software og hardware. Softwaren udvikler vi selv, men hardware i form af f.eks. sensorer er ikke vores forretningsområde. Vi har prøvet at dyppe fingrene i udvikling af hardware, men har i stedet valgt at koble eksterne partnere på. Dem vil jeg i øvrigt gerne rose, for de har været dygtige til at imødekomme vores behov og ønsker, siger Ulrik Branner videre. Et af de helt store ønsker er en åben platform, som alle aktører kan integrere til.

Omfattende testfase før lancering

SiteHubs løsning er blevet testet grundigt i samarbejde med både kunder, leverandører og samarbejdspartnere, som har givet tilbagemelding på de fejl, der uvægerligt viser sig i en udviklingsfase, men Ulrik Branner pointerer, at hvis man går for tidligt på markedet med det, der reelt måske kun er en betaversion, bliver man ekstremt sårbar. Samtidig mener han, at det kommercielle marked for løsningen først nu for alvor er blevet modent til at tage teknologien til sig.

”Da vi startede SiteHub, havde vi primært fokus på materialelogistik på pladsen. Det har vi naturligvis stadig, men det sker nu i samarbejde med eksterne ”fysiske” logistikpartnere. Dernæst begyndte vi at kigge på mulighederne for at monitorere strømforbruget på byggepladsen, og siden er der kommet en lang række andre målepunkter, såsom støj, støv, CO2 og IoT-kameraer på. SiteHub beskæftiger sig altså i dag ikke kun med logistikledelse, men også med egentlig byggepladsdrift, der frigiver håndværkertid, reducerer spild og opsamler data.

Procesforbedring gennem målbarhed

Ulrik Branners mantra er, at hvis ikke man kan måle en proces, kan man heller ikke forbedre den, og derfor er dataopsamling på byggepladserne ekstremt vigtig. I dag handler drift af en byggeplads nemlig om meget mere end blot logistik og håndtering af materialer og affald. Ud over monitorering af strømforbruget på pladsen er faktorer såsom håndtering af en lang række andre miljødata ligeledes kommet i fokus, blandt andet gennem ny og skrappere lovgivning.

”Det er f.eks. data om byggematerialernes CO2-aftryk, lyd, støv og støj samt data om, hvor meget eksempelvis transport af byggematerialerne belaster miljøet. Vi skal med andre ord være i stand til at måle på miljøaftrykket gennem

Hvis ikke man kan måle en proces, kan man heller ikke forbedre den, og derfor er dataopsamling på byggepladserne ekstremt vigtig.

Ulrik Branner Adm. direktør

hele værdikæden, lige fra byggematerialerne ankommer til pladsen, til affaldet skal bortransporteres,” forklarer han. Mindst lige så vigtigt er det, at data også er tilgængelige for arbejdet på kommende byggepladser.

Data skal akkumuleres for fremtiden

En af byggebranchens store svøber har været, at man ikke har været specielt dygtig til at opsamle viden om processerne på en byggeplads. Men i takt med de stigende krav fra lovgivningen er det ganske enkelt blevet en nødvendighed. Og netop her er det fælles projekt med ConTech Lab et perfekt match, da projektet ” Minimering af ressourceforbrug på byggepladsen” netop lægger op til partnerskab, videndeling og fokus på at skabe et datagrundlag. Ulrik Branner nævner de hastigt accelererende krav i forhold til data, målinger, CSR og ESG som centrale ”I den forbindelse har ønsket om langt højere grad af bæredygtighed i byggeriet været en vigtig katalysator, lige som det også er gået op for byggebranchen, at bæredygtighed faktisk er en god forretning. Som entreprenør kan du ikke blot reducere klimaaftrykket, du kan også optimere din indtjening. Blandt andet ved at frigive vital håndværkertid og reducere spild, hvilket er en af de faktorer, der vil være stort fokus på de kommende år,” siger Ulrik Branner.

Har søgt den branchekloge finansiering

Allerede ret tidligt i virksomhedens historie begyndte SiteHub at samarbejde med store ejendomsforvaltere såsom Jeudan, og siden er Kemp & Lauritzen, Enemærke & Petersen, Arpe & Kjeldsholm med flere kommet til, i takt med projekter med bygherrer omfattende Novo Nordisk og NovoZymes. Parallelt har SiteHub investeret ind i en tæt dialog med de primære leverandører af materialer, som SOLAR, Bygma, Stark, LM, Brdr. Dahl med flere, da de udgør en central samarbejdspartner i rejsen frem mod en mere målbar byggeplads. Samarbejdet med hele værdikæden i byggebranchen har altså været vigtig. Det samme har finansieringsmodellen. ”Vi har naturligvis haft brug for kapital det første år, men for

Services på platformen

SiteHub’s platform omfatter følgende services:

• Logistikplanlægning.

• Etablering af byggeplads.

• Booking.

• Integration.

• Genbrug og upcycling.

• Dataindsamling og indsigt.

• Nærlager.

• Modtagelse og kvalitetssikring.

• El, trafik, lyd, støv, CO2, Nox målinger

Det sker gennem disse moduler:

• Site Booking.

• Sensors and IoT.

• Dashboards.

• Alert Engine.

os har det ikke været optimalt at gå venturekapitalvejen. Ganske som det har været vigtigt for os at have hele vores platform fuldstændig klar, inden vi lancerede den kommercielt, har det været mindst lige så vigtigt at få finansiering fra investorer med kendskab til byggebranchen. Derfor er vi gået fondsvejen og har blandt andet opnået støtte fra Vækstfonden og Realdania. Ud over en mere langsigtet investeringshorisont sikrer det ligeledes unge tech virksomheder den nødvendige frihedsgrad ,” slutter Ulrik Branner.

Sammen om et fælles mål

Med henblik på at hjælpe entreprenører og bygherrer til at komme godt ind i SiteHub konceptet, har man ud over selve platformen udviklet et uddannelses- og certificeringsprogram. Det er nemlig ikke nok at opsamle og akkumulere data - data skal også anvendes på den rigtige måde. Desuden understreger adm. direktør Ulrik Branner vigtigheden, af at man tilbyder en åben platform, som alle andre løsninger til byggebranchen kan integrere i. Det er vigtigt, hvis en samlet byggebranche for alvor skal anvende teknologi som hjælp til at løse klimaudfordringerne. Det kan ingen virksomhed gøre alene, og derfor ser Ulrik Branner frem til samarbejdet med andre løsninger i markedet. Åbenhed og transparens er vigtigt, herunder også åbne bøger i byggeprojekterne, mener han. Når det gælder om at forbedre byggebranchens klimaftryk, er alle nødt til at stå sammen.

Det danske ConTech Økosystem

Af Nanna Birkedal, Netværksdirektør i ConTech Lab

Et sammenhængende økosystem er afgørende for, at den danske byggebranche kan øge profitabiliteten og nedbringe sit klimaaftryk. Ingen aktør kan løse alle opgaver alene, men hver især kan vi bringe nyttig viden, kompetencer, økonomi eller teknologier til bordet, som i samspil kan accelerere den danske byggebranches bæredygtige transformation og øge produktiviteten.

Kaster man et blik på det danske ConTech økosystems udvikling det seneste år, er det derfor også positivt, at det er støt voksende med nye virksomheder fra alle led i byggeriets værdikæde. Også antallet af digitale værktøjer i økosystemet har fået vokseværk. Og det er godt, for de digitale teknologier er med til at nedbryde siloer, så økosystemet samles, og løsninger giver værdi på tværs.

B Y G H E R R E

Et opdateret overblik over digitale værktøjer der understøtter mere bæredygtige byggeprocesser viser, at særligt inden for softwareudvikling er der kommet mange nye aktører på markedet. Kigger man på tværs af byggeriets faser og typen af værktøjer, er meget af det nye software relateret til miljødokumentation og LCA i forslags- og projekteringsfasen. Det er en tydelig reaktion på nye lovkrav inden for dette område, som har udløst en øget efterspørgslen på digitale værktøjer, der kan understøtte og lette dokumentationsarbejdet.

På næste side kigger vi nærmere på fire af økosystemets nyere ConTech virksomheder, som hver især bidrager til den digitale omstilling af byggebranchen.

Økosystemet er senest opdateret i april 2024 og findes i en interaktiv version på contechlab.dk, hvor du kan tilføje din virksomhed, hvis du arbejder med ConTech.

Fire virksomheder du skal holde øje med

Zupply

Zupply er en startup, der fremmer cirkularitet i byggeriet ved hjælp af avanceret teknologi som digital twins og kunstig intelligens. Deres platform automatiserer håndteringen af materialer i byggeprojekter, hvilket øger genanvendelsen. Den screener og kortlægger materialer i eksisterende bygninger og kvantificerer dem ud fra ingeniørdata. Platformen skaber digitale tvillinger af bygninger og materialer for at spore deres livscyklus. Zupplys hovedmål er at styrke cirkulariteten i bygge- og ejendomsbranchen ved at facilitere effektiv genindvinding og genbrug af materialer gennem systemer som takeback og bedre materialoversigt.

Galago

Galago er Rambølls svar på digitalt drevet jordforvaltning og kortlægning af biodiversitet. Vha. Fjernsensorer og AI-styret miljøovervågning giver platformen miljøindsigter, der kan fremme en mere bæredygtig arealforvaltning og skåne biodiversiteten. Galago tilbyder et omfattende sæt af værktøjer til dataindsamling, analyse og datadrevet beslutningstagning. Ved at digitalisere jordforvaltningen bidrager Rambøls Galago til forbedret produktivitet, omkostningsreduktion og en mere bæredygtig jordforvaltning i bygge- og anlægsbranchen.

Xtellio

Xtellio er førende inden for IoT-løsninger og har længe leveret skræddersyede sensorløsninger. Det nyeste koncept fra Xtellio introducerer en standardiseret portefølje af sensorenheder, der samler og sender data via cloud-baserede og standardiserede API'er. Deres tilgang bygger på års erfaring med at standardisere enheder og firmware, hvilket giver kunderne stor frihed til at behandle og visualisere deres data i deres foretrukne programmer og applikationer. Xtellio leverer teknologi til flere forskellige industrier herunder, byggeri, men de har også fokus på forsyning, affaldshåndtering og industri 4.0.

Finch

Svenske Finch3D er førende inden for generativt design til arkitekter i boligudviklingsprojekter i de tidlige stadier. Platformen genererer optimerede bygninger med detaljerede plantegninger og lejligheder ved hjælp af AI og grafteknologi. Genereringen er baseret på brugerens input og lokale regler og deres cloud-baserede platform muliggør samarbejde i realtid mellem interessenter.

Finch3D sikrer optimal beslutningstagning ved at måle præstation, opdage fejl og foreslå løsninger baseret på brugerinput, alt sammen før byggeriet starter. Denne tilgang sparer tid og ressourcer, og giver arkitekter og andre interessenter i de tidlige stadier mulighed for at træffe informerede og velbegrundede beslutninger, før projekter igangsættes.

Tech Trends: Fem bud på hvad der kommer til at fylde i branchen

Træd ind i fremtidens byggeri hvor bæredygtighed og teknolo gi går hånd i hånd. Fem eksperter, med forskellige indgangsvinkler til byggebranchen, deler deres idéer om, hvordan ny teknologi og grønne principper vil definere byggebranchen i fremtiden.

”Fremtiden handler om at gentænke, hvordan bygninger kan bidrage til at løse globale klima- og sundhedsudfordringer gennem bæredygtig design og udførelse samt ved brug af nye teknologier. I VELUX har vi en ambition on at reducere CO2 fra materialer såsom glas, træ, aluminium og stål, derfor samarbejder vi med en række partnere for at opnå bedst mulig udnyttelse af de nyeste materialeteknologier. Derudover arbejder vi med startups for at fremskynde innovation og time to market. Hos VELUX har vi desuden haft et ønske om at udforske, hvordan fremtidens boliger kunne se ud. I samarbejde med EFFEKT-arkitekter og Artelia-ingeniører har VELUX-gruppen derfor udviklet et eksperimenterende boligmiljø bestående af lavemissions boliger: Living Places. Den bæredygtige tilgang videreføres i opførelsen af vores nye kontor i ØstbirkLKR Innovation House. Her transformerer vi et historisk rum og genbruger de materialer, i stedet for at konstruere noget nyt.”

Tina Mayn, EVP Products & Innovation, VELUX

Vi står over for en unik mulighed for at digitalisere vores bygninger, så de bæredygtigt kan bidrage til, at Danmark fortsat indfaser og udnytter endnu mere sol – og vindenergi i elsystemet. Bygningsdirektivet og Energieffektiviseringsdirektivet vil understøtte den udvikling ved at fordre, at virksomheder investerer i energieffektivisering og elektrificering. Gør de det - tilført den rette digitalisering - kan virksomheder tilbyde forbrugsfleksibilitet og energilagring i deres bygninger. Vi står derfor med en enestående mulighed for at omdanne vores bygninger til virtuelle batterier, der kan aflaste elnettet og skabe nye indtægter for ejerne.

Thomas Kovsted, General Manager, IBM Denmark

”Jeg tror, byggebranchen er klar til en betydelig transformation drevet af både teknologi og bæredygtighed, men det kræver en trinvis og systematisk ændring af forretningsmodeller og processer. Vi er endelig begyndt at se, hvordan teknologier som Building Information Modelling (BIM), Mixed Reality (XR), kunstig intelligens (AI), automatisering og robotteknologi positivt påvirker projektudførelsen. Hvilket fører til længe ventede forbedringer i produktivitet og omkostningseffektivitet.

Samtidig prioriterer byggeriet i stigende grad bæredygtighed, blandt andet på grund af regulering, og skifter dermed til kulstoffattige materialer, energieffektive

ESG (miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold) betragtes af de fleste aktører inden for fast ejendom som den største strategiske udfordring for sektoren i de kommende år - og de efterspørger proptech-løsninger for at tackle dem. Dette

90% af respondenterne har i 2024 øget deres brug af digitale værktøjer, hvilket er rekordhøjt. Det viser, at økonomiske udfordringer ikke har bremset den digitale transformation i sektoren. Tilføj hertil, at 80% af respondenterne angav, at de stadig har til hensigt at øge deres investeringer i digitale løsninger, hvilket yderligere sætter

Tænk C02 regnskaber og AI til energioptimering. Tænk nye kommercielle modeller gennem Space-as-a-Service samt lejer-kontakt apps. For ikke at nævne kortlægning af biodiversitet, frembrusningen af energifællesskaber og konvergensen med mobilitet - og de digitale behov fra en verden, der hvor fokus mere og mere er på at

”Det byggede miljø rummer både store udfordringer og store potentialer ift. klima - vi skal finde måder at håndtere det grænseløse forbrug af forurenende materialer såsom cement og stål, der har et lavt genanvendelsespotentiale. Udover dette er fødevareproduktion, spildevandsbehandling og energiproduktion også enorme udfordringer. For at opnå urbanisering, der ikke har destruktive konsekvenser, er vi nødt til at omlægge og gentænke vores byer markant. Vi skal dokumentere forbruget af materialer, energi og strøm. Vi skal erstatte og genbruge alle materialer. Vi skal decentralisere og adskille energi, affaldshåndtering og genbrug. Gør vi dette rigtigt, kan vi udnytte og håndtere alle dele bedre” .

Hampus Jakobsson, General Partner at Pale Blue Dot

Cirkulært transformation:

Genbrugte og upcyclede byggematerialer er taget til helt nye æstetiske højder i Tscherninghuset

Tscherning Gruppens nye hovedsæde i Hedehusene er stort set udelukkende opført i genbrugsmaterialer. Det har skabt et byggeri med en arkitektur samt et visuelt udtryk i høj klasse og dokumenterer med al tydelighed, at byggebranchen kan præsentere nye æstetiske højder med de mange muligheder i genbrug.

Af Henrik Malmgreen

Jeg vil følge min overbevisning og være en modig bygherre. Jeg vil gå forrest, finde løsninger og alternative tilgange samt vise, at vi godt kan bygge og transformere mere ansvarligt.” Sådan skriver adm. direktør Søren Tscherning i forordet til bogen ”Tscherninghuset - Cirkulær Transformation”, der er blevet udgivet i forbindelse med færdiggørelsen af det store renoveringsprojekt, der har resulteret i et nyt, genbrugt hovedsæde til entreprenørvirksomheden Tscherning Gruppen.

At kalde det for et nyt hovedsæde er naturligvis korrekt, men med til historien hører, at der reelt er tale om et renoveringsprojekt, der har stået på i cirka to år. Man har nemlig konverteret en bygning, som oprindelig rummede kontorareal og en uopvarmet lagerhal, i alt 1.700 kvm., til kontorarbejdspladser, mødelokaler samt kantineområde. Ifølge Søren Tscherning selv er der stort set kun anvendt genbrugsmaterialer til ombygningen, og op mod 90 pct. af disse stammer fra egne nedrivningsprojekter.

Som modig bygherre kan man nå langt

Renoveringsprojektet, der blev indviet i foråret 2024, beviser med al tydelighed, at Søren Tscherning virkelig mener det, når han giver udtryk for, at han både vil være foregangsmand for genbrug af byggematerialer og vise, at man som modig bygherre kan nå langt. Det dokumenterer hovedsædet i Hedehusene. Det har været en proces, hvor man har lært utrolig meget om arbejdsgangen, når man anvender genbrugsmaterialer.

”Det er helt afgørende, at byggebranchen meget hurtigt bliver bedre til at arbejde effektivt med genbrugsmaterialer og se dem som en helt naturlig ressource i byggeriet,” siger Søren Tscherning, der ikke blot har genbrugt beto-

Timing kan være altafgørende, og er den dårlig, er der ikke andet at gøre end at vente eller se, hvad der ellers dukker op af brugte materialer.

Søren Tscherning, adm. direktør i Tscherning

nelementer, mursten, tegl og tømmer, men også loftspaneler, fiskenet og fustager, hvor sidstnævnte er forvandlet til kontorstole, mens eksempelvis kantinebordene er lavet af bolværker fra danske havne og skrivebordene af gulve fra gamle gymnastiksale. Et gammelt ordsprog siger, at det kun er fantasien, der sætter grænser.

Genbrug stiller store krav til håndværket

Projektet er gennemført i tæt samarbejde med arkitekt My Lunsjö fra 3XN/GXN, der har skabt et hus med en æstetik af meget høj klasse og et helt unikt, visuelt udtryk. Genbrug handler nemlig ikke kun om at banke mørtel af gamle mursten og lægge dem oven på hinanden endnu engang. Genbrug giver mulighed for at arbejde med spændende design samtidig med, at arbejdet med genbrugsmaterialer stiller krav om solid, håndværksmæssig kunnen.

Reduktion af byggeriets

ressourceforbrug

hvorfor og hvordan?

Forbrug af ressourcer i byggeriet påvirker klimaet, da ressourceudvinding kan ødelægge store områder og økosystemer. F.eks. skaber udgravningen af sten, grus og sand og fældning af skovområder store tomme områder blottet for liv, både på land og i havet. Samtidig er ressourceudvinding og -bearbejdning ofte forbundet med stort CO2-aftryk.

Dertil kommer, at vi er ved at løbe tør for ressourcer. Det estimeres, at der i den danske undergrund kun er sand, sten og grus til yderligere ca. 5-35 år. Hvis vi løber tør, skal materialerne importeres, hvilket også kommer med en meget stor klimabelastning og ødelægger naturen andre steder i verden.

Hvert år udvides bygningsmassen i Danmark med ca. 1 pct. De mange nye projekter kræver oftest ny-udvundne ressourcer. Det er således afgørende, at bygge- og anlægssektoren i højere grad tænker cirkulært og dermed reducerer sit ressourceforbrug, hvis den grønne omstilling skal lykkes.

Ressourceforbruget kan blandt andet reduceres på følgende måder:

• Renovering af den eksisterende bygningsmasse som alternativ til at bygge nyt.

• Designoptimering af byggeprojekter med henblik på mindre ressourceforbrug.

• Øget brug af genbrugsmaterialer og -ressourcer.

• Design der sikrer, at bygninger og materialer får en længere levetid.

• Reduktion af spild og affald i byggeprocessen.

Fra Byggeriets Handletank for Bæredygtighed, rapport 2024

”Vi har oplevet stor glæde blandt de håndværkere, der har arbejdet på projektet, og jeg vil sige, det ikke kun er i forbindelse med vores projekt, det er vigtigt at kunne sit fag. Det gælder alle andre projekter, hvor genbrugsmaterialer indgår i større omfang. Det er nemlig meget anderledes end at arbejde med en palle brædder, man køber i det lokale byggemarked,” føjer Søren Tscherning til, idet han påpeger, at det samme er tilfældet, når det f.eks. gælder de statiske beregninger. .

Meget stor besparelse på CO2-kontoen

Målet med transformationen har været at skabe et nyt hovedkontor med stor arkitektonisk og bæredygtig værdi, hvor den cirkulære tankegang er en grøn tråd gennem projektet samtidig med, at bygningen skal leve op til såvel nuværende som fremtidige krav til kontorfaciliteter. Ud over at 90 pct. af byggematerialerne enten er anvendt som direkte genbrug eller er upcyclet, er det unikt, at også de bærende konstruktioner udgøres af genbrugte betonelementer fra Tschernings egne nedrivninger.

”Genbrugte betondæk og vægelementer har samlet set givet en besparelse på cirka 11 ton CO2-ækvivalenter, og den samlede CO2-påvirkning for hele byggeriet er blot 2,57 kg. CO2-ækvivalenter pr. kvadratmeter pr år, hvilket er blot en fjerdedel af de krav, der gælder i dag. LCA-beregninger viser, at miljøpåvirkningen af en tilsvarende bygning af nye materialer, ville være på 6,11 kg. CO2-ækvivalenter. pr. kvm.

pr. år, hvilket giver en besparelse på 58 pct. over en 50-årig periode,” uddyber Søren Tscherning.

Det er forvaltning af værdifulde materialer

Søren Tscherning håber på, at projektet kan være med til at inspirere ikke blot andre bygherrer, men hele byggebranchens værdikæde. En af de store hurdler for genbrugstanken er nemlig, at mange på forhånd ryster på hovedet. Sandt er det da også, at lovgivningen, som det jo ofte er tilfældet, halter bagefter innovationen. Dialog og samarbejde med myndigheder samt brand- og konstruktionsingeniør har imidlertid givet en tro på, at det er muligt også på langt større projekter at bygge med genbrugsmaterialer.

”Gennem anvendelse af genbrugsmaterialer er det lykkedes at skabe en meget spændende arkitektur, så ud over, at vores nye hovedsæde skal være en arbejdsplads, skal det også fungere som et showroom, der viser at materialer fra nedrivningspladser er ressourcer, der kan genbruges. På den måde forstærkes fortællingen om, at nedrivning ikke handler om bortskaffelse af affald, men om forvaltning af værdifulde materialer. At øge anvendelsen af genbrug er en forpligtigelse, vi har som branche. Det er spild at rive gode bygninger ned, der er designet og dimensioneret til at stå i 100 år,” slutter Søren Tscherning.

“Tscherninghuset er en unik transformation! Den ambitiøse tilgang til cirkularitet og kompromisløsheden i valg af løsninger og materialer har krævet et åbent og fleksibelt mindset, hvor æstetik blev defineret ud fra begrebet ”fra uperfekt til autentisk”. Tscherninghuset er blevet et sanse-og rumlaboratorium, der skubber til den gængse opfattelse af kontorlandskaber og viser en ny retning, både i forhold til materialegenbrug, men også i forhold til arbejdspladsen som opholdssted.”

My Lunsjö, Arkitekt, 3XN/GXN.

Eksempler på materialevalg i Tscherning Gruppens hovedsæde

• Betonelementer, Lecadæk: Genbrugt fra egen nedrivning af Skandinavisk Motorkompagni i Brøndby.

• Betonelementer, indvendige vægge: Genbrugt fra egne nedrivninger af Masterchefkøkken i København samt støttemur fra Vestforbrænding og Elementfabrikken i Brøndby.

• Stålbjælker: Genbrug fra Tschernings egne nedrivninger.

• Mursten: Genbrugte mursten fra egen nedrivning af Gl. Gladsaxe Skole.

• Røde vingetegl: Genbrug fra egen nedrivning af beboelsesejendom i København.

• Mødelokaler: Skure bygget af Næste lavet af genbrugstræ fra egne nedrivninger.

• Gramitherm efterisolering: Lavet af affaldsgræs fra offentlige pladser og parker.

Teknologiens rolle ved genbrug og transformation

For at løse den logistikmæssige udfordring, der kan være forbundet med at arbejde cirkulært med materialer og viderebringe dem fra et nedrevet byggeri til nyopførelsen af et andet, skal udviklingen og implementeringen af digitale værktøjer accelereres. Det samme gør sig gældende, hvis vi f.eks. skal sikre kvaliteten af genbrugsmaterialerne eller danne os et overblik over hvad der reelt er af materialer i en given bygning. Heldigvis er udviklingen i fuld gang, og der findes allerede flere gode digitale værktøjer på markedet. Blandt andet digitale platforme til kortlægning og registrering af byggematerialer fra tidligere byggerier, så de kan få nyt liv i nye byggeprojekter og derigennem mindske CO2-udledning i forbindelse med byggeriet. Også digitale materialebørser, der fungerer som handelsplatforme af brugte byggematerialer, findes i dag, ligesom der udvikles bedre digitale metoder til redegørelse for byggeriets affald, som potentielt kan behandles som ressourcer til genbrug.

I skiftet til en cirkulær økonomi kommer nedrivningsvirksomhederne til at spille en central rolle. Her skal der oparbejdes nye kompetencer ift. håndtering af materialer med større fokus på genbrug og genanvendelse Og nedrivningsvirksomhederne ér allerede i fuld gang med at opbygge de nødvendige kompetencer inden for både upcycling, data, lagerlogistik, salg og markedsføring af genbrugte materialer og flere af dem bidrager også med værdifuld viden til udviklingen af materialepasset.

Genbrugte byggematerialer

får deres eget digitale pas

En af forudsætningerne for en succesfuld, cirkulær økonomi i byggebranchen er genbrug af byggematerialer. Men udfordringen er, hvorledes deres tilstand kan dokumenteres. Det skal et nyt digitalt materialepas hjælpe med.

Af Henrik Malmgreen

Data og fælles dokumentation er afgørende for cirkularitet i byggebranchen. Vi har brug for at vide, hvad der er inde i bygningerne – hvad indeholder en byggevare, hvad er dens klimaog miljøpåvirkning, hvad er dens placering i byggeriet og hvad er muligheden for genanvendelse ved nedrivning eller renovering? Det gør sig gældende hvad enten der anvendes nye eller genbrugte materialer. Et materialepas for nye materialer har allerede set dagens lys og bliver i øjeblikket testet i praksis. Nu er turen kommet til et materialepas for genbrugte materialer, hvor man vil give branchen en ensartet proces, et standardiseret sprog og et digitalt format for dataindsamling.

Ifølge Innovationskonsulent, Dan Skovgaard Jensen, fra ConTech Lab kræver cirkularitet og genbrug rigtig mange data, og udfordringen er, hvorledes man dokumenterer kvalitet og robusthed af genbrugte materialer på en ensartet og struktureret måde. Forudsætningen for dette

er opsætningen af en fælles skabelon, der går på tværs af hele byggeriets værdikæde, og rækker helt ud til nedrivningsbranchen.

Skal sikre ensartet dataindsamling

Udviklingen af Materialepasset for genbrugte byggematerialer sker i et samarbejde mellem Teknologisk Institut, ConTech Lab, Molio og Circue, og projektet er finansieret af Grundejernes Investeringsfond samt Realdania. Målet med projektet er at gøre det praktisk muligt at genbruge byggematerialer i stor skala.

Blandt de velkendte barrierer for fremme af cirkularitet i byggeriet er manglen på viden om materialer, manglende sporbarhed og manglende dokumentation. Ifølge adm. direktør i Circue, Thomas Fabian Delman, som er med i projektet, er bedre ressourcekortlægning og mere tilgængelig viden om bygningsmassen ét af midlerne til at slå disse barrierer ned.

”Circue arbejder på at udvikle en digital platform, der giver brugeren mulighed for at indsamle, validere og berige data om den eksisterende bygningsmasse, herunder også data på indlejret CO2. Målet er at kunne levere det nødvendige datagrundlag for, at byggeriets aktører kan træffe informerede valg og i sidste ende vælge den cirkulære løsning” forklarer Thomas Fabian Delman. Han understreger, at man i byggebranche længe har manglet data på klimabelastningen af nedrivninger, men at der nu er tendenser til, at man i højere grad end før er indstillet på at bevare den eksisterende bygningsmasse.

Et fundament for cirkulært byggeri

Thomas Fabian Delman fortæller videre, at der er meget stor interesse for et materialepas for genbrugte materialer, da man i branchen godt er klar over, at det ganske enkelt er en nødvendighed at begrænse brugen af materialer.

I øjeblikket tæller genbrugte materialer et rundt 0 i byggeriets LCA-beregninger, og dermed er en systemisk barriere for genbrug fjernet. Det er kun midlertidigt, for på sigt, formentlig allerede fra næste år, skal der foretages enten en dynamisk eller en generisk beregning af CO2-aftrykket fra genbrugte materialer. Det kræver valide data at arbejde med, og derfor er et velfungerende materialepas for genbrugte materialer meget vigtigt.

Thomas Fabian Delman ser frem til at implementere passet i Circues digitale platform, men han understreger også, at der er behov for bred opbakning og implementering, hvis materialepasset skal gøre en forskel.

Her istemmer Martha Katrine Sørensen fra Teknologisk Institut, ”et materialepas har kun værdi, hvis det bliver udbredt i branchen. Så det er vores håb, at følgegruppen og øvrige interessenter i branchen vil bidrage til forankring og udbredelse, så alle relevante aktører tager det i brug i praksis,” siger hun.

”Der er et stort behov for udvikling af branchefælles værktøjer, der bl.a. kan give byggeriets aktører kvalificere de data på materialers kvalitet og robusthed. Og så er der brug for, at vi har et fælles sprog for den type informatio ner. Lykkes vi med det, kan materialepasset virkelig skabe fundamentet for et cirkulært byggeri,”

Samme sprog på tværs af værdikæden

”Når genbrugte materialer skal anvendes til professio nelt byggeri, har vi brug for et fælles sprog og en fælles måde at dokumentere på uanset, om du er nedriver, res sourcekortlægger eller udbyder af en digital platform. Det er essentielt, at vi udfylder den samme skabelon. Derfor arbejder vi i dette projekt for at sikre, at materialepasset adresserer de krav, branchen rent faktisk har til det. At de kategorier og felter, der er brug for, er til stede i skabelo nen,” forklarer Thomas Fabian Delman.

Desuden er det essentielt, at skabelonen sammen med den information, den indeholder, kan udveksles på tværs af værdikæden så al dokumentation sker i samme format og dermed er sammenlignelig.

Et branchefælles materialepas skal naturligvis også være platformsuafhængigt således, at flest mulige aktø rer i branchen kan anvende det. For Mikkel Nygaard Rønne, der er projektleder i Molio, handler det om at muliggøre nem udveksling af data med henblik på at få en velfun gerende distribution af genbrugte materialer. ”det er på høje tid, at branchen får udviklet og implementeret digi tale økosystemer, eller markedspladser, til gnidningsfri da tadeling og udveksling af information. Først da, kan man understøtte effektiv distribution af genbrugte byggema terialer.” siger han.

Fremtidsudsigterne for et effektivt materialepas for

genbrugte materialer ser meget fornuftig ud, men ifølge Thomas Fabian Delman er det ikke nok, at det blot indeholder materialedata. Fremadrettet er det lige så vigtigt, at materialepasset løbende kan opdateres med de påvirkninger, som materialerne udsættes for i løbet af en bygnings livscyklus således, at håndværkerne helt præcist ved, hvad det er, de står med i hånden den dag, materialerne skal nedtages.

Martha Katrine Sørensen, Sektionsleder fra Teknologisk Institut

Om pionerprojektet

I projektgruppen er Teknologisk Institut, Molio samt Circue.

Projektet er finansieret af Grundejernes Investeringsfond og Realdania.

Ideen til ”Materialepas for genbrugte byggematerialer” udspringer af arbejdet i et Grand Solution projekt med: Circue, Twentyfifty Futures, Matter byBrix, J. Jensen, Tredje Natur, HD Lab, Teknologisk Institut, Syddansk Universitet, Rald & Co. samt Danica Real Estate, Roskilde Kommune og Lejerbo.

Thomas Fabian Delman, Adm. direktør i Circue .

Mikkel Nygaard Rønne, projektleder i Molio

Genbrugsmaterialer byder både på udfordringer og muligheder

Direkte genbrug af byggematerialer i byggebranchen har først lige taget sin begyndelse. Der er næppe nogen tvivl om, at det er fremtiden, men der venter en række udfordringer i krystalkuglen. Til gengæld venter der også en række spændende muligheder på den anden side.

Af Henrik Malmgreen

Genanvendelse af byggematerialer har vi kendt til i årevis. Blandt andet i form af betonelementer, der er blevet nedknust til vejfyld. Derimod er 1:1 genbrug, hvor byggematerialer integreres i deres oprindelige form enten i et nybyggeri eller et renoveringsprojekt noget relativt nyt. Bortset fra eksempler som f.eks. Tscherninghuset , det nye hovedsæde for Tscherning Gruppen i Hedehusene, er processen med direkte genbrug for nærværende da også på det eksperimenterende plan.

Spørger man i branchen, er der imidlertid bred enighed om, at vi meget hurtigt vil se mere til direkte genbrug, men som bekendt vokser træerne ikke ind i himmelen. Således mener Jesper Holmberg, der er adm. direktør i Genbyg, at der skal lovgivning til, førend implementering af genbrugsmaterialer for alvor slå igennem i byggeriet. Hvis ikke der kommer lovgivning på området, vil det kun være en håndfuld af de største bygherrer, der tager ideen til sig.

Lovgivning er den rigtige vej

”Jeg mener, den rigtige vej at gå vil være, hvis der fra politisk hold kommer et krav om, at en vis procentdel af et byggeri skal bestå af genbrugsmaterialer,” siger Jesper Holmberg, idet han påpeger en anden udfordring nemlig, at hvis fokus i byggebranchen kun er på CO2-aftrykket, vil genbrugsmaterialer blive skubbet i baggrunden til fordel for nye, biobaserede byggematerialer. Blandt andet fordi det måske vil være nemmere og endda billigere.

For Jesper Holmberg er prisen en vigtig faktor, hvis genbrugsmaterialer for alvor skal slå igennem, og det

samme er en række andre udfordringer, der skal løses, blandt andet sikkerhed for levering samt ikke mindst materialernes kvalitet. Det skal kunne betale sig at anvende genbrugsmaterialer, de skal være tilgængelige i den rette mængde, og dokumentationen for deres robusthed skal naturligvis være i orden.

Branchen er mere risikovillig

Søren Malund, der er ansvarlig for forretningsudvikling hos nedrivningsfirmaet Kingo, kan til dels genkende problematikken, og han mener ligeledes, at lovgivning er en af vejene frem. For ham handler det desuden om at få afmystificeret risikoaspektet, når det gælder anvendelsen af genbrugte byggematerialer. Det er en tendens, han allerede i dag mærker i byggebranchen. Snakken går ikke længere pr. automatik i stå, når man begynder at diskutere risikoelementet i et projekt.

”Blandt andet fordi der jo er stor forskel på, om man skal genbruge en loftsplade eller et betonelement. Det er mit indtryk, at risikoaspektet foldes ud og snakken begynder at blive mere nuanceret. En vigtig faktor for udbredelsen af genbrugte byggematerialer er imidlertid, at vi får producenterne med på banen. De skal simpelthen ind i loopet, hvis vi skal have anvendelsen af genbrugte byggematerialer skaleret op," mener han

Genbrug skal indtænkes i udbuddet

”Desuden venter der en stor opgave for bygherrerne. De skal i langt højere i front, og jeg mener ganske enkelt, at genbrugstanken skal indgå som en helt naturlig del af det

udbudsmateriale entreprenørerne byder ind på,” uddyber Søren Malund. Der er således mange faktorer i spil, men det er dog ikke kun udfordringer, der er på tale. Folketinget har nemlig for nylig vedtaget et lovforslag om selektiv nedrivning, der skal sikre mere cirkularitet i byggeriet. Med loven bliver det muligt at stille krav om selektiv nedrivning, herunder forpligtelser for både bygherrer og nedrivningsvirksomheder ved totalnedrivninger af byggerier på 250 kvm. eller derover. Det er et tiltag, som byggebranchen formentlig vil tage godt i mod, og det er i hvert fald et tiltag, der må vække glæde i arkitektbranchen, som jo kommer til at spille en ganske væsentlig rolle for den fremtidige anvendelse af genbrugsmaterialer.

Genbrug som ny præmis for designprocessen

”For os som arkitekter kigger vi ind i en ny og spændende verden, hvor vi skal til at tænke genbrugsmaterialer med ind i designet.” Det siger Susanne Bergholdt Damsted, der er sagsarkitekt hos arkitektfirmaet Arkitema. Her har man arbejdet med genbrugsmaterialer i udvalgte projekter, lige som man deltager i et forskningsprojekt på Arkitektskolen Aarhus, der skal undersøge betydningen for arkitekternes designproces, hvis de har bedre adgang til information om genbrugsmaterialer.

”Det interessante er, at vi skal til at tænke på en helt anden måde i vores designproces. Vi går fra at vælge materialer ud fra hvad der passer til vores design og kontekst til nu at designe ud fra de genbrugsmaterialer, der er tilgængelige. Det har potentiale for at udvikle en ny æstetik, hvor materialernes iboende historie og patina får en værdi for arkitekturen. Det kræver dog en indgående analyse af- og oversigt over de tilgængelige genbrugsmaterialer, så de kan genbruges på en hensigtsmæssig måde,” siger Susanne Bergholdt Damsted videre. Hos Arkitema er man dog godt klar over, at der er en række juridiske samt ikke mindst konstruktionsmæssige udfordringer, der skal løses, før end genbrugsmaterialer bliver en ligeværdig makker til nye materialer.

Drømmen er, at alle

landets bygherrer tager

En ny version af Bynatur.app er nu lanceret. Med den får alle landets bygherrer et digitalt værktøj til at understøtte både det strategiske og det operationelle arbejde med biodiversitet i det bebyggede miljø.

Af Henrik Malmgreen og Elisabeth Krarup

Der er stort fokus på byggebranchens CO2-aftryk, hvilket er positivt. Til gengæld er der et manglende fokus på biodiversiteten i det bebyggede miljø. Det var en af konklusionerne, da Byggeriets Handletank for Bæredygtighed tidligere på året lancerede deres handlingsplan.

ConTech Lab har netop et pionérprojekt, der sætter fokus på biodiversiteten, eller måske snarere mangel på samme, i det bebyggede miljø, og det har resulteret i udvikling af en ny app med navnet Bynatur.app. Den bygger på en national metode til kortlægning af biodiversitet i byerne; en metode som er udviklet i samarbejde mellem ConTech Lab og en bred kreds af byggebranchens aktører. kortlægningsmetoden giver bygherrerne et enestående databaseret grundlag for at forstå og målrette indsatsen for bedre biodiversitet i byerne.

Meget stor interesse for projektet

”Jo flere der bruger appen, jo mere værdi giver den” lyder en slet skjult opfordring til bygherrerne fra teamet bag metoden. Den nationale metode for kortlægning af bynatur tjener flere formål. Det er en metode, som oprindeligt er udviklet til byggebranchen for at give den et værktøj til at kortlægge og beskytte natur og biodiversitet i det bebyggede miljø. Men metoden tapper også direkte ind i kommunernes, og andre bygherrers, biodiversitetsagenda og i det dokumentationsbehov, der følger heraf.

Efter metodens første testperiode har forskerholdet bag metoden indsamlet både data og feedback fra brugerne. På den baggrund har de bygget videre på metoden, og en ny version af Bynatur.app er således klar til test i den nye feltsæson, som løber fra maj til september 2024. Ifølge projektleder Dan Skovgaard Jensen fra ConTech Lab er der stor interesse, både for biodiversitet i almindelighed og appen i særdeleshed. Den har således allerede +700 brugere og mere end 300 registrerede projekter.

AI skal gøre data sammenlignelige

”Appen blev testet sidste sommer, og nu har vi så et ægte, digitalt værktøj, hvori vi gennem opsamling af data kan dokumentere, hvad det er, vi arbejder med. Nu skal vi for alvor til at kigge ind i, hvorledes en teknologi som kunstig intelligens kan hjælpe med til blandt andet at give de enkelte parametre, som der registreres, en score. Det vil nemlig gøre dem sammenlignelige – lidt på samme måde som vi konverterer drivhusgasser til CO2-ækvivalenter for at sammenligne deres påvirkning på drivhuseffekten, siger Dan Skovgaard Jensen.

Han fortæller videre, at fra sommeren 2023 og frem til maj 2024 har man været inde og revurdere appen samt selve metoden for dataopsamlingen. Frem mod efteråret 2024 skal man så kigge på, hvorledes selve teknologiscoren kan udvikles. De data, der indsamles hen over

Nu skal vi for alvor til at kigge ind i, hvorledes en teknologi som kunstig intelligens kan hjælpe med til blandt andet at give de enkelte områder en score, der gør dem sammenlignelige. Lidt på samme måde som vi konverterer drivhusgasser til CO2-ækvivalenter for at sammenligne deres påvirkning på drivhuseffekten.

Dan Skovgaard Jensen, Innovationschef fra ConTech Lab.

den kommende feltsæson, vil forskerne bag metoden omsætte til et scoresystem, og senere på året vil alle registrerede projekter kunne opnå en score.

Skal nu træne den kunstige intelligens

”Scoresystemet er baseret på de indsamlede data og på en vægtning af de forskellige parametre, så vi ved hvilke, der er de mest betydningsfulde i forhold til biodiversitet. Når vi har den viden, skal vi træne den kunstige intelligens til at genkende disse parametre og data. Jo flere data vi har, jo bedre kan den kunstige intelligens oplæres til at komme med f.eks. en brugbar tilstandsvurdering af et habitat. På sigt vil den kunne angive forbedringsforslag og konkrete anbefalinger,” siger seniorforsker Beate Strandgaard fra Aarhus Universitet, der har været med til at udvikle metoden, og er en del af projektgruppen.

En af væsentligste forbedringer ved Bynatur.appen er, at man ikke ”blot” indsamler en liste af arter, men nu også skønner arternes hyppighed i de enkelte habitater. Dette gøres ved at dykke et spadestik dybere ned i registreringen af det livsgrundlag, der er for arterne i det pågældende habitat. Kvaliteten af dette er ifølge Beate Strandberg en af drivkræfterne bag metoden.

Værdifuld indsigt i faunadiversiteten

”Den er udvidet med flere feltobservationer, der giver et dybere indblik i de konkrete ressourcer, som rent faktisk er til stede i det enkelte habitat. Disse ekstra informationer giver en mere kvalificeret viden om, hvorvidt forudsætningerne for biodiversitet er til stede i et habitat og i hvilken grad. Med denne udbygning af metoden får vi en værdifuld indsigt i grundlaget for faunadiversitet i de enkelte habitater,” uddyber Beate Strandberg.

Som konsekvens heraf har forskere, konsulenter, rådgivere og testbrugere i fællesskab kortlagt hvilke ressourcer, der er de vigtigste at få styr på i habitaterne. Det viser sig nemlig, at mange af arterne er afhængige af de samme levestedsressourcer. I forvejen vidste man godt, at arter i nogen grad har brug for de samme ressourcer, men man er blevet overrasket over i hvor højt et omfang dette er tilfældet. De væsentligste ressourcer kan f.eks. være blomster, vandhuller med videre.

Brug for bedre redskaber og flere midler

Derfor bliver der i den nye version af appen spurgt nøje ind til hvilke levestedsressourcer, der er til stede i de enkelte habitater fremfor blot at registrere, om arterne er til stede. Det, man i første omgang kan bruge denne viden til som bygherre, er at redde den natur og de habitater, der allerede findes. Altså, at få kortlagt habitater med henblik på at be-

Vi vil gerne have alle kommuner med. Når alle benytter den samme nationale metode og det samme værktøj, får vi det største udbytte af metoden, fordi projekter, indsatser og resultater kan sammenlignes på tværs. Det bliver vi meget klogere af og dermed bedre til at beskytte og udvikle vores bynatur.

Rasmus Vincentz, direktør i Habitats

vare og beskytte dem. Derefter har man et godt grundlag for at videreudvikle kvaliteten af de enkelte habitater samt sikre sammenhænge, der øger muligheden for arternes overlevelse og spredning.

I et notat af 3. januar 2024 fra Kommunernes Landsforening til Biodiversitetsrådet hedder det blandt andet, ”at den seneste afrapportering fra Natura 2000-områderne viser, at tilstanden for både habitatnaturtyper og -arter er forværret. Der efterlyses et ”dynamisk virkemiddelkatalog for biodiversitet” forstået som både bedre redskaber og flere midler til at fremme naturen. Spørger man Rasmus Vincentz, der er direktør i Habitats og ligeledes er med i teamet bag den nye metode, får kommunerne med appen et godt redskab.

Nødvendigt at alle bygherrer er med ”Landets bygherrer, får et godt, gennemarbejdet og validt digitalt værktøj til at understøtte både det strategiske og det operationelle arbejde med biodiversitet i bynaturen. Uanset om det handler om at få kortlagt eksisterende habitater og på den måde skabe et vidensgrundlag til at priori-

tere indsatsen eller, det handler om at dokumentere en indsats eller vurdere om en indsats giver de ønskede resultater over tid. Alle niveauer er med til at modne den fælles viden om biodiversitet og med til at kvalificere biodiversitetsstrategier samt indsatser hos bygherrerne. Herunder hos kommunerne, som udgør en stor del af landets bygherrer, og derfor er med til at skabe sammenhæng mellem indsatser, investeringer og resultater,” siger Rasmus Vincentz. Udover kunstig intelligens arbejder projektgruppen ligeledes videre med selve kortlægningen. Altså hvordan den visualiseres for brugerne, så man nemt kan forholde sig til sammenhængen mellem områder og habitater samt eventuelt andre vigtige ”datalag”, man måtte indarbejde. Ifølge Rasmus Vincentz er det dog afgørende for værktøjets kvalitet og nytteværdi, at flest mulige kommuner kommer med. Godt halvdelen af landets kommuner er i gang, men drømmescenariet er, at alle kommuner bruger Bynatur. app aktivt i løbet af feltsæsonen 2024.

Lancering af opdateret national metode for kortlægning af bynatur 29. april 2024, København

Et smart og mobilt værktøj

”Bynatur.app og den nationale metode for kortlægning af biodiversitet i byer er udviklet i et bredt partnerskab bestående af ConTech Lab, SLA, Aarhus Universitet, COWI, DETBLÅ, Futurista, Habitats, Natur 360, NIRAS, Oiko, Rambøll, Rådet For Bæredygtigt Byggeri, STED, WSP Danmark.

Som en af initiativtagerne til udvikling af metoden, mener SLA, at der manglede en fælles dansk metode til at undersøge biodiversitet i byerne. ”Den har vi skabt nu. Med appen har vi fået et smart mobilt værktøj, vi nemt kan have med i felten, og som gør at vores data automatisk bliver digitaliseret. Det gør det oversku eligt at sammenligne biodiversitet på tværs af projekter og over tid måle, hvorledes biodiversiteten udvikler sig. Endelig har vi også indbygget en række standardiserede spørgsmål i metoden, der giver en kvalitetsvur dering af de enkelte områder, hvilket er uhyre vigtigt for os i SLA, hvor vi netop arbejder interdisciplinært med at skabe højkvalitets bynatur med alle dens godgørende effekter,” siger Ph.d. og biolog i SLA, Kristine Engemann Jensen.

Scoresystemet er baseret på de indsamlede data og på en vægtning af de forskellige parametre, så vi ved hvilke, der er de mest betydningsfulde i forhold til biodiversitet. Når vi har den viden, skal vi ”træne” kunstig intelligens til at genkende disse parametre og data

Beate Strandberg, seniorforsker fra Aarhus Universitet.

Om pionerprojektet

I projektgruppen er SLA, STED by- og landskabsarkitekter, Natur360, WSP Danmark, WSP, NIRAS, Aarhus Universitet, Futurista, Habitats, COWI, Oiko, Rambøll, DET BLÅ samt Rådet for Bæredygtigt byggeri

”Vi ser byggeriets grønne omstilling som startskuddet til, at der kommer meget stort fokus på håndværkernes arbejdsmiljø. Der er et enormt potentiale for de virksomheder, som kommer med de rigtige løsninger,” siger Morten Einshøj fra Fiberbinder.

Ægte bæredygtighed kræver større fokus på arbejdsmiljø

I byggebranchen har den grønne omstilling medført, at der i en periode har været markant større fokus på miljø og klima end på arbejdsmiljø. Men der er lys forude.

Af Henrik Malmgreen

Den danske byggebranche har et godt og klart fokus på den grønne omstilling. Det er fint, for sådan skal det være. Der er ligeledes et godt og klart fokus på cirkularitet og genbrug af materialer. Det er fint, for sådan skal det også være. Men ifølge Morten Einshøj, der er medstifter af firmaet Fiberbinder, er indsatsen for den bæredygtige, grønne omstilling ikke helt i balance. I hans optik har der været for lidt fokus på arbejdsmiljøet i byggebranchen. Særligt når det kommer til asbest og andet sundhedsskadeligt støv.

”Vi er i en brydningstid, hvor de beslutninger, vi træffer i dag, bliver definerende for, hvordan vi om 20 år ser tilbage på byggeriets grønne omstilling. For mig at se er der to muligheder. Enten vil vi til den tid kunne konstatere, at vi blev gode til at genanvende byggematerialer, men at håndværkerne kom til at betale prisen. Eller også vil vi kunne konstatere, at vi blev gode til at genanvende byggematerialer, uden at det gik ud over arbejdsmiljøet - og jeg håber selvfølgelig på det sidste,” siger Morten Einshøj. Er klar til at indgå samarbejde

Byggebranchen gør i forvejen en kæmpe indsats for at levere miljømæssigt bæredygtige løsninger, men Morten Einshøjs forventning er, at der fremover kommer et lige så stort fokus på de sociale elementer af bæredygtighed, herunder på arbejdsmiljø. Lovgivningen i både Danmark og i EU går meget klart i retning af, at håndværkernes arbejdsmiljø hen over de kommende år bliver prioriteret markant højere.

”Vi ser også et større fokus på arbejdsmiljø fra både

de ledende rådgivningsvirksomheder og fra de store byggemarkedskæder. Potentialet for Fiberbinder ser ud til at være ret stort både i Danmark og i udlandet, og i øjeblikket overvejer vi, om vi skal have en samarbejdspartner ombord, som kan hjælpe med at få Fiberbinder ud i EU og andre dele af verden”, uddyber Morten Einshøj.

Udfordringerne

i praksis

I praksis viser udfordringerne sig f.eks. i forbindelse med renovering af store ejendomme, som har haft asbesttag. Selve asbesttaget bliver nedtaget og bortskaffet som asbestaffald, men den bagvedliggende trækonstruktion bevares, fordi den grønne omstilling tilsiger, at vi bevarer funktionsdygtige bygningsdele i stedet for at rive ned og bygge nyt. Udfordringen er bare, at selv om både asbestsaneringen og asbestrengøringen er foretaget meget grundigt, er der fortsat risiko for, at de efterfølgende håndværkere hvirvler asbestfibre op, når de udfører deres arbejde. I fremtiden kommer vi til at se endnu flere renoveringssager, og udfordringen for de efterfølgende håndværkere bliver derfor bare større og større i årene, der kommer.

”Det samme gælder i forhold til støv generelt. Et øget antal renoveringssager fører til forøget udsættelse for sundhedsskadeligt støv for håndværkerne, og det er vi som samfund nødt til at forholde os til. Ellers kommer en håndværkergeneration til at betale prisen for byggeriets grønne omstilling,” forklarer Morten Einshøj.

En løsning til hele branchen

Sammen med sin forretningspartner, Jesper Haunstoft,

har Morten Einshøj udviklet produktet Fiberbinder, som meget effektivt fikserer asbestfibre, mineraluldsfibre og andet historisk støv. Produktet adskiller sig fra andre løsninger ved, at det ikke laver en forsegling, som nedsætter levetiden på trækonstruktionerne. Derudover adskiller produktet sig ved, at det ikke indeholder nogen sundhedsskadelige stoffer, og at det ikke er mærkningspligtigt.

”Løsningen er ovenikøbet meget økonomisk tilgængelig og nem at udføre, og vi får utrolig positive tilbagemeldinger fra vores kunder”, forklarer Morten Einshøj. ”Både bygherrer, rådgivere og entreprenører har fået øjnene op for, at vores løsning kan være med til at sikre både økonomien og tidsplanen i et renoveringsprojekt,” slutter Morten Einshøj.

Med til FiberbinderMetoden hører der en app. Appen gør det nemt og hurtigt at lave kvalitetssikringsdokumentation i forlængelse af fiberbindingen. Når arbejdet er udført, kan man direkte i appen tage billeder af området, som sammenføres med sagens faktuelle oplysninger. Den digitale tilgang til dokumentation letter arbejdet for håndværkerne, og i praksis betyder det, at man straks efter arbejdets udførelse kan læse dokumentationen ind i sit BIM-software.

Digital vidensplatform er en håndsrækning til hele byggebranchen

BUILD har lanceret første udgave af en digital vidensplatform, der rækker ud til hele byggebranchen, såvel teknologileverandører som virksomheder. Målet er at højne kvaliteten i byggeriet og minimere antallet af fejl og mangler samt reducere spild.

Af Henrik Malmgreen

Når vi spørger i byggebranchen, er SBI-anvisningerne den mest kendte kilde til byggeteknik. Udfordringen er blot, at antallet af brugere er forholdsvis begrænset set ud fra det potentiale, som branchen rummer. Det ønsker vi at løfte gennem lanceringen af en ny, digital platform." Det siger Kristoffer Soelberg, der er teamleder for Byggeri, By og Miljø ved BUILD.

Gennem de seneste 75 år har SBI-anvisningerne, der i dag drives af BUILD som et institut under Aalborg Univer-

Vores mål er at højne kvaliteten og minimere antallet af fejl, mangler og spild. Derved nedbringer vi både materialeforbruget, tidsforbruget og CO2aftrykket. Med en ny digital platform og nye digitale formater kan vi nå hele byggebranchen meget hurtigere.

Kristoffer Soelberg, Leder af innovation og impact på BUILD, institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet.

sitet, været det forskningsfaglige fundament for ikke bare kvalitet, men god og solid dansk byggeskik. Over årene er der opsamlet mængder af viden i bogform. Viden der i dag også kan rekvireres som PDF-filer, men den distributionsform lever ikke op til dagens krav om hastighed, tilgængelighed og søgbarhed.

Adgang til viden enkelt og hurtigt

”Flere analyser peger på at mellem 10 – 30 pct. af branchens omsætning går til spilde, hvilket løber op i milliarder hvert år. Det blev underbygget i en BUILD rapport fra 2021, der viste at branchen ikke er blevet bedre til at mindske spild igennem 15 år. Faktisk går det i den forkerte retning. Det siger sig selv, at hvis tingene gøres rigtigt første gang, minimeres risikoen for spild både materiale-, tids- og ressourcespild, så i dag hvor fokus er rettet mod at gøre byggeriet mere bæredygtigt, er det vigtigt, at den nødvendige viden er tilgængelig hurtigt og enkelt. Det skal teknologi hjælpe til med,” siger Kristoffer Soelberg.

Det handler med andre ord om at styrke kendskab og tilgængelighed til samt brugen af Alment Teknisk Fælleseje, der er et sæt redskaber inden for kvalitetssikringsskik. De omfatter summen af praktiske erfaringer, faglitteratur, undersøgelsesteknikker og rutiner på de enkelte tekniske områder, herunder BYG-ERFA’s erfaringsblade og SBI-anvisningerne, der er udviklet i samarbejde med brancheaktører på et forsknings- og erfaringsmæssigt grundlag.

Antallet af brugere er stigende

Siden BUILD åbnede op for første del af den digitale transformation og siden har lanceret digitale formater, der gør det muligt bruge anvisninger på tværs af platforme og søge på tværs af anvisninger, er antallet af brugere ifølge Kristoffer Soelberg vokset markant.Det indikerer, at man nu kan opfylde krav, der ikke blot har været savnet i byggebranchen, men også er forudsætningen for at styrke anvendelsen af SBI-anvisningerne.

"I stedet for bøger eller PDF-filer fødes vores anvisninger nu på en ægte, digital platform, som både gør processerne lettere og gør det enkelt at vedligeholde samt opdatere indholdet så snart, ny viden bliver aktuel. Det har vi ikke haft mulighed for før,” uddyber Kristoffer Soelberg. Han understreger desuden vigtigheden af, at dette sker i samspil med hele byggebranchens værdikæde.

Fundament for kunstig intelligens

Byggebranchen er ofte blevet beskyldt for at være siloopdelt, og sandt er det da også, at formidling af viden på tværs af faglige kompetencer ikke altid er eller har været lige let. Derfor pointerer Kristoffer Soelberg nødvendigheden af en digital infrastruktur, der skal være åben mod omverdenen og i princippet være i stand til at give adgang til alle aktører i byggebranchen gennem implementering af et API (Application Programming Interface).

Vi er kun lige begyndt, og vores ambition er at gøre det muligt at søge viden via chatrobotter, og der er ikke nogen tvivl om, at kunstig intelligens vil blive en væsentlig bestanddel af vores platform. Der er masser af viden opsamlet og endnu mere er på vej, og derfor er det er vigtigt at kunne opfylde brugernes krav til den hastighed og tilgængelig, uanset om der søges fra kontoret eller på byggepladsen,” forklarer Kristoffer Soelberg.

En håndsrækning til hele branchen

Han pointerer, at den viden, som distribueres via den nye platform fra BUILD, fortsat skal være uvildig og uafhængig af kommercielle interesser, men han har intet imod, at f.eks. teknologileverandører får mulighed for at giver brugerne adgang via deres brugerflade. Tværtimod. Visionen for den nye platform er i hans optik at fungere som en håndsrækning til hele byggebranchens vidensbaserede økosystem.

”Vi kan linke til andres indhold, og andre kan linke til os, og jeg kunne da godt tænke mig, at vi kan ligge som et ikon i de projektværktøjer, der anvendes i byggebranchen, lige som vi gerne giver såvel rådgivende som projekterende og udførende virksomheder mulighed for at deres medarbejdere kan søge information blot gennem et klik med musen. Blandt andet fordi spild i byggebranchen stadig koster samfundet milliarder,” slutter Kristoffer Soelberg.

Et godt eksempel på, hvordan viden kan gøres tilgængelig i forskellige platforme og i software, er i Molio Byggedata, hvor der arbejdes på et intensiveret samarbejde med BUILD om digital adgang og anvendelse af SBI-anvisninger. Helt konkret udvikler Molio Byggedata på en kunstig intelligens service, der skal forbedre tilgængeligheden af byggeriets mange tekniske forskrifter. Dette som en del af et projekt initieret af ConTech Lab.

Byggebranchen i morgen er helt anderledes end i dag

Byggebranchen er under forvandling, og årsagen skal findes i de mange muligheder, som blandt andet ny teknologi byder på. Her giver seks branchefolk, deres bud på, hvor de ser, teknologi får den største betydning i den branche, som de hver især repræsenterer på forskellig vis.

Af Henrik Malmgreen

Hvor kommer teknologi til at flytte jeres del af branchen hen, og hvor flytter teknologi jer hen som virksomhed? Det spørgsmål har ConTech Lab stillet til seks branchefolk, der hver især kommer med deres bud på, hvilken indflydelse teknologi får for fremtidens byggebranche. Vægtningen er naturligvis forskellig alt efter, hvorfra i værdikæden man ser den teknologiske udvikling, men alle er enige om, at teknologi får stor betydning for alle aktører, og at alle aktører er nødt til at forholde sig til den.

Morten Frihagen, adm. direktør i Dansk Håndværk:

”Byggeri er en kompleks proces med mange faldgruber. Det skyldes blandt andet, at byggeri ofte involverer mange forskellige faggrupper med forskellige interesser og forskellige kulturer. Byggeri er dermed en særlig produktionsform med skiftende lokationer, ny arkitektur, nye materialer og byggemetoder fra opgave til opgave samt ikke mindst skiftende samarbejdspartnere. Det stiller store krav til planlægning, koordinering, kommunikation, udførelse og samarbejde. Her vil de mange nye teknologiske og digitale løsninger utvivlsomt kunne hjælpe os med at skabe bedre byggeprocesser.

Vi vil i de kommende år derfor se en markant udvikling

i brugen af teknologiske og digitale hjælpemidler - også blandt håndværkerne. Vi kigger desuden ind i en fremtid, hvor manglen på kvalificeret arbejdskraft i byggeriet ikke bliver mindre. Vi bliver derfor alle nødt til at tænke i alternative løsninger og nye måder at løse opgaverne på, så vi kan imødekomme den efterspørgsel på byggeopgaver og håndværksydelser, som ikke bliver mindre i fremtiden på grund af den grønne omstilling.”

Christina Melvang, adm. direktør i WE BUILD DENMARK: ”Byggebranchen rykker på teknologiområdet, især inden for bæredygtighed og digitalisering. Vi ser, at anvendelsen af kunstig intelligens og digitale LCA-værktøjer er i vækst. Det påpeger 366 virksomhedsledere og bæredygtighedschefer på tværs af byggebranchen, i rapporten ”Byggeriets Modenhedsmåling 2024”, hvor de har svaret på spørgsmål om deres arbejde med grøn omstilling og digitalisering. Undersøgelsen viser også, at især kunstig intelligens kommer til at spille en markant rolle, idet anvendelsen i branchen er firedoblet på blot et år. Der er dog stadig et stort behov for innovation, når kunstig intelligens skal anvendes til optimering af designprocesser til forbedring af ressourcestyring, automatisering af komplekse opgaver. Men der er et stort potentiale i teknologien, idet den form

for værktøjer bidrager til mere nøjagtig planlægning af både byggerier og drift af byrum samt mindsket spild, hvilket støtter branchens grønne omstilling.

I den kontekst besidder WE BUILD DENMARK som Danmarks bygge- og anlægsklynge en vigtig og ansvarsfuld position. Vi er innovationsmotoren, der driver den grønne og digitale omstilling i bygge- og anlægsbranchen. Vi faciliterer virksomheders og vidensinstitutioners samarbejde om innovative projekter, lige som vi henter innovationsmidler i Danmark og EU, hvilket gør, at branchens virksomheder kan fokusere på at udvikle nye løsninger og nye samarbejder.

Kort sagt, bygger vi innovation sammen med udviklingsorienterede virksomheder i branchen. Især inden for teknologiområdet. Med fortsat fokus på teknologi og samarbejde forventes det, at branchen vil se endnu større forandringer fremadrettet. Sammen får vi tingene til at ske. Sammen bygger vi bro mellem forskning og erhvervsliv.”

Henrik Garver, adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI: ”Noget af det, der virkelig rykker i de her år, er kunstig intelligens og AI-assistenter. Det gælder også i vores branche. Her er alle nødt til at stå på toget. Vi skal være med fra start, så vi får det bedste grundlag for den fremtidige

ConTech Alliance mødes fire gange årligt for at drøfte synergier på tværs af branchen, og består foruden ConTech Lab af brancheorganisationerne Bygherreforeningen, Danske Arkitektvirksomheder, DI Byggeri, Foreningen af rådgivende ingeniører (FRI), TEKNIQ arbejdsgiverne og We Build Denmark.

brug. Vi skal, som branche give os i kast med AI, men det skal være på en måde, der giver mening. Selv om AI kan meget, kan det ikke alt. AI-assistenter kommer sandsynligvis aldrig til at forstå konteksten på samme måde som mennesker.

Derfor er det vigtigt, at vi i branchen bliver enige om terminologi på tværs af systemer, fag og tid. Vi skal være præcise og beskrive ting på en harmonisk, konform måde, hvis der skal komme et brugbart svar tilbage. Hvis vi har fælles sprog og fælles metode, når vi fodrer AI-assistenterne, får vi et mere ensartet og dermed brugbart resultat. Vi kan nok på mange måder sammenligne situationen med den måde, der laves LCA-beregninger på. Her har vi skullet formulere en fælles, tværgående måde at beregne LCA-værdier.

Ellers ender vi med noget, der stikker i tusind forskellige retninger. Jeg forestiller mig, at vi på mange måder kommer til at gøre det samme i dette tilfælde, hvis vi skal have det bedste ud af AI-teknologien. Hvis vi lykkes med det, kommer vi til at spare meget tid i byggeriet. Vi kommer også til at kunne bruge hinandens digitale modeller i planlægning, projektering, udførelsen og ikke mindst i driften af bygninger.

Men det kræver som sagt, at vi bliver meget præcise i, hvilke specifikationer, en betonbjælke f.eks. har. Det er hele grundlaget for at vi kan sammenligne ting, at vi kategoriserer materialerne på samme måde.”

Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Danske Ark: ”I april offentliggjorde Danske Arkitektvirksomheder en undersøgelse af, hvorledes landets arkitektvirksomheder bruger AI. Resultaterne skabte glæde hos os. Kort fortalt viste tallene, at arkitektvirksomhederne i høj grad omfavner AI, og er i fuld gang med at afsøge mulighederne i den nye

teknologi. Undersøgelsen blotlagde dog også to udfordringer. For det første viste den, at det især er de større arkitektvirksomheder, der er kommet hurtigst ud af startblokken og er nået længst i forhold til at bruge AI mere sofistikeret. For det andet viste undersøgelsen, at der i arkitektvirksomhederne er et stort ønske om at få tilført kompetencer for at kunne udnytte alle mulighederne indenfor AI.

Set fra min stol bliver det derfor afgørende at sørge for efteruddannelse i stor skala. Både for at sikre, at flest mulige virksomheder får løftet deres kompetencer og for at sikre, at de mange små og mellemstore arkitektvirksomheder for alvor stempler ind. Der skal speedes markant op på udvikling af kompetencer via en forstærket uddannelsesindsats og større vidensdeling.

Danske Arkitektvirksomheder har af samme grund lanceret et omfattende udbud af AI-kurser. Vi tilbyder nu en lang række kurser og læringsforløb om brugen af AI, med undervisere som er eksperter i AI og som har indgående kendskab til arkitektbranchen. Samtidig er det vigtigt, at man ikke kun fokuserer på den software, der skal hjælpe med at løse bestemte opgaver. Så kommer man let til at undervurdere Ais fulde potentiale.

Det kræver lederskab og strategi at skabe en kultur, der

gør, at mulighederne indenfor AI bliver udforsket og brugt i stor skala og i hele organisationen. Har man ikke det fokus, risikerer man, at AI bliver et felt, der kun beherskes af en lille gruppe entusiastiske pionerer og stærke tech-talenter. Det kan i værste fald gøre en virksomhed sårbar, hvis medarbejdere rykker videre til en ny arbejdsplads og efterlader deres tidligere virksomhed med et akut tab af viden og kompetencer. Derfor handler det om at få brugen af AI forankret i hele organisationen.”

Henrik Lindved Bang, direktør i Bygherreforeningen ”Set fra Bygherreforeningen er bygge- og anlægssektoren i hastig forandring. Branchens kontinentalplader er i bevægelse særligt hvad angår bæredygtighed og samarbejdsformer. Der er brug for at arbejde smartere med de udfordringer, vi står over for. Gamle rutiner skal erstattes med dataunderstøttede beslutninger, som giver mere smidige forløb og bedre resultater. Derfor skal vi tage nye værktøjer i brug og etablere et mere robust datagrundlag.

Jeg tror på, at en teknologi som AI vil speede denne udvikling op i forhold til strukturering og overblik over store datamængder. Teknologien skal hjælpe med de udfordringer, som bygherrerne står over for. Det er tydeligt, at de navigerer i stadig flere aspekter af bæredygtighed.

Stadig flere virksomheder har en strategi for deres grønne omstilling.

I 2024 gælder det næsten tre ud af fire adspurgte virksomheder i byggebranchen.

Andel virksomheder med en strategi for grøn omstilling

74% 2024 65% 2023

Som samfundsansvarlig aktør kommer bygherren til at stå på mål for dem både moralsk og forretningsmæssigt, senest aktualiseret med ESG-krav fra EU.

Bæredygtighed betyder øget fokus på den eksisterende bygningsmasse. Vi skal arbejde mere med at optimere mulighederne i den, herunder intensivere anvendelse og muligheder for transformation. Derfor skal vi dataunderstøtte strategiske beslutninger om eksisterende bygninger og porteføljer. Her er der behov for en bredere tilgang til data end med de traditionelle driftssystemer.

Sideløbende søger bygherrerne nye samarbejdsformer, som gør det muligt at få flere kompetencer om bord tidligt og gennemløbe flere iterationer. Dette for at sikre bedre løsninger i forhold til bæredygtighed, men også for at fange problemer i projektet eller utilstrækkelig værdiskabelse hos brugerne. Her vil dataunderstøttede beslutninger kunne styrke samarbejdet gennem øget gennemsigtighed.

Fra et bygherreperspektiv er det oplagt med digital understøttelse i samarbejdet om at skabe øget bæredygtighed i byggeriet. Men det største og mest oversete potentiale er afgjort i anvendelsen og driften af den eksisterende bygningsmasse. Her skal anvendes ny teknologi, så der i højere grad arbejdes databaseret med et stærkt kundefokus.”

”Med henblik på at udvikle produktiviteten og forbedre byggeriets konkurrenceevne er det helt centralt, at vi accelererer digitaliseringen. Digitalisering udgør i vores perspektiv byggeriets største forbedringspotentiale, og kan favne bygningers samlede levetid og omfatter alle grene af byggeriet fra bygninger designes, opføres, driftes og til de på et tidspunkt skal nedtages. Men det handler ikke blot om økonomi. Der er også store klimagevinster at hente ved øget digitalisering af byggeriet. F.eks. spiller klimadata om produkter en vigtig rolle særligt for nybyggeri i bestræbelserne på at skabe et mere bæredygtigt byggeri.

Størst er dog udfordringen med CO2-udledningen fra den eksisterende bygningsmasse.

Når vi for alvor skal realisere CO2-reduktionen i byggeriet, skal vi derfor vende blikket mod den eksisterende bygningsmasse, og her spiller driften af bygningerne den mest afgørende rolle.

I Danmark er vi langt i udrulningen af digitale, fjernaflæste målere til forbrug af el, vand og varme. Men adgangen til data er utilstrækkelig og data udnyttes alt for dårligt. Målerne kan faktisk sende meget værdifulde data, men gør det sjældent. I dag kommer data i stedet i forskellige formater. De er ikke standardiserede, og de er spredt på mange platforme. Derved er det ikke muligt at se data i realtid, og det er fortsat uklart, hvem der ejer disse vigtige data.

Ved en forbedret adgang til forbrugsdata kan bygningsejere opnå intelligent, automatiseret styring af lys, varme, ventilation, køl og vand på en langt mere energieffektiv måde end det sker i dag. Derfor er der brug for skal alle data slippes fri nu, og bygningsejerne får adgang til alle målerdata i realtid.”

Simon O. Rasmussen, chefrådgiver i TEKNIQ Arbejdsgiverne:

Kilde: Byggeriets Modenhedsmåling 2023 og 2024

Chatbot skal gøre det nemmere at overholde gældende

byggelovgivning

ByggeGPT er arbejdstitlen på Molios nye chatbot, der skal gøre det mere enkelt at søge information i bygningsreglementet og de tilhørende vejledninger.

Af Henrik Malmgreen

ByggeGPT er byggeriets egen chatbot, der giver overblik over den lovgivning, som byggebranchens aktører skal respektere. Den er udviklet som et pionérprojekt hos ConTech Lab og er i forsommeren 2024 blevet sendt ud i branchen til test. I første omgang til cirka 15 virksomheder. Senere vil den blive sendt bredere ud, og i løbet af efteråret satser ConTech Lab på at være klar med en mere færdig version, der kan sendes ud i betatest.

Hvis man spørger udviklingschef i Molio Bjarke Fjeldsted, hvem der er den primære målgruppe for chatbotten, lyder svaret, at det skal det kommende testforløb være med til at dokumentere, blandt andet ud fra, hvem der spørger om hvad. Om det således er arkitekter, rådgivere, ingeniører eller entreprenører, der kan få mest glæde af den, vil tiden vise. Det mest sandsynlige er nok, at det bliver et mix af forskellige faggrupper.

Vejledning til krav og retningslinjer

”Målet med vores ByggeGPT chatbot er at gøre det mere enkelt at søge information i bygningsreglementet og de tilhørende vejledninger, når det gælder byggeri og an-

læg. Her kan man få svar på spørgsmål om forskellige krav og retningslinjer, herunder konstruktionskrav, energikrav, brandsikkerhed, tilgængelighed og meget mere. Chatbotten kan ligeledes hjælpe med at forklare, hvordan man anvender bygningsreglementet i praksis samt, hvilke dokumenter der skal følges, og hvordan man fortolker bestemmelserne,” siger Bjarke Fjeldsted.

Han understreger dog, at der kun er tale om generelle retningslinjer og anbefalinger, hvilket betyder, at chatbotten ikke kan erstatte hverken en professionel rådgiver eller myndighedsgodkendelse. Derfor vil chatbotten da også altid slutte svarene af med kommentaren ”Husk altid at konsultere BR18 og de relevante vejledninger for at få de mest præcise og opdaterede oplysninger om de specifikke emner, du er interesseret i.”

Nem at integrere til andre services

På sigt er det tanken, at Molio skal overtage ByggeGPT og gøre den til en del af Byggedata med henblik på at skabe mere værdi til servicen. App’en er udviklet på baggrund af ChatGPT Open AI, men den er sat op i ConTech Labs eget miljø, og det er også ConTech Lab, der kontrollerer, hvilke

Jeg er en AI Chatbot, der er designet til at hjælpe med spørgsmål og give information om emner inden for byggeri og anlæg, der er omfattet af det danske bygningsreglement BR18 og de tilhørende vejledninger. Jeg kan besvare spørgsmål om forskellige krav og retningslinjer i bygningsreglementet, herunder konstruktionskrav, energikrav, brandsikkerhed, tilgængelighed og meget mere.

Jeg kan også hjælpe med at forklare, hvordan man anvender bygningsreglementet i praksis, herunder hvilke dokumenter der skal følges og hvordan man fortolker bestemmelserne. Jeg kan give generelle retningslinjer og anbefalinger, men det er vigtigt at bemærke, at jeg ikke kan erstatte en professionel rådgiver eller myndighedsgodkendelse.

Hvis du har spørgsmål om specifikke emner inden for byggeri og anlæg, er jeg her for at hjælpe dig med at finde svar baseret på de tilgængelige dokumenter og vejledninger. Husk altid at konsultere BR18 og de relevante vejledninger for at få de mest præcise og opdaterede oplysninger om de specifikke emner, du er interesseret i.

data, den skal benytte. Data kommer fra ConTech Lab, og chatbotten trænes således, at den bliver bedre til at komme med kvalificerede svar.

”Vi venter os meget af ByggeGPT, og vi er blandt andet også i dialog med Social- og Boligstyrelsen, lige som vi satser på, at vi på sigt kan integrere med den digitale platform, som BUILD har udviklet for så vidt angår SBI-anvisninger. Det snedige ved at gå digitalt er jo netop, at det bliver nemmere at integrere og udveksle information på tværs af byggebranchen. Det vil f.eks. være meget nemt for os at beslutte, at nu skal chatbotten også dække deres data,” slutter Bjarke Fjeldsted.

Bjarke Fjeldsted, udviklingschef, Molio

Selv som erfaren aktør i byggebranchen kan det være svært at finde rundt i bygningsreglementet og de tilhørende vejledninger.

Det håber vi bliver nemmere med ByggeGPT.

Bjarke Fjeldsted, udviklingschef i Molio.

Hvad kan du bruges til?

ARTIFICIAL INTELLIGENCE

Varianter af kunstig intelligens

LANGUAGE PROCESSING (NLP)

PREDICTIVE ANALYTICS

DEEP LEARNING

MACHINE LEARNING

CLASSIFICATION

TRANSLATION

DATA EXTRACTION

Kunstig intelligens kan give de små og mellemstore virksomheder superkræfter

Alle i byggebranchen kan drage nytte af kunstig intelligens. Men især SMV-segmentet, som i forvejen ikke råder over store teknologiressourcer, kan få glæde af, at AI efterhånden er blevet allemandseje.

Af Henrik Malmgreen

TEXT TO SPEECH IMAGE RECOGNITION

SPEECH TO TEXT MACHINE VISION

SPEECH VISION

EXPERT SYSTEMS

PLANNING & OPTIMIZATION

ROBOTICS

En af byggebranchens store udfordringer er, at den historisk har været ganske siloopdelt. Det har blandt andet givet udfordringer i forbindelse med deling af information i og på tværs af byggeprojekter. Dels har der været tale om teknologiske udfordringer, dels har der været en tendens til, at man har holdt på egne data, og endelig har branchen manglet en fælles datastruktur.

Sammenlignet med så mange andre brancher sætter det byggebranchen tilbage på point, når det gælder om at udnytte de muligheder, der ligger i den forunderlige og spændende verden, der hedder kunstig intelligens. Det kræver nemlig både struktur og masser af data for at kunne arbejde effektivt med teknologien, og hvis man spørger adm. direktør samt partner i HD Lab, Niels W. Falk, har byggebranchen historisk ikke været ret god til at opsamle data.

Kraftigt voksende interesse

”Jeg er dog ikke i tvivl om, at kunstig intelligens på trods af dette faktum på sigt kommer til at spille en markant rolle for byggebranchen. Vi kan se, at interessen for at anvende AI, eksempelvis ChatGPT i virksomhederne er steget markant fra 2023 til 2024,” siger Niels W. Falk. Også visualiserings-

værktøjer som Midjourney og Stable Diffusion har vundet frem, lige som eksempelvis Microsofts AI-teknologi CoPilot banker på.

”Især når det gælder sådan noget som tilbudsskrivning ser jeg, at kunstig intelligens kan komme til at spille en stor rolle for især de små og mellemstore virksomheder i byggebranchen. En teknologi som f.eks. ChatGPT er jo særdeles demokratisk. Det er en moden teknologi, den er billig og den er frem for alt let tilgængelig,” siger Niels W. Falk videre, idet han tilføjer, at der er rigtig megen hjælp til selvhjælp at hente på internettet.

Supermandsdragt til SMV’erne

Faktisk tror han, at det er nemmere for de små end for store virksomheder at tage de basale, kunstige intelligens teknologier i anvendelse. Han kategoriserer AI som en Augmented Technology, og med det mener han, at det giver det enkelte individ superkræfter. Ganske modsat teknologier som BIM (Building Information Modelling) og robotter, der mest er forbeholdt de store virksomheder med egne teknologiske ressourcer.

”Som lille bygge-, arkitekt- eller ingeniørvirksomhed kan du umiddelbart tage teknologien i anvendelse, og jeg

4 specifikke varianter

Machine Learning

er algoritmer og teknikker, der gør computere i stand til at lære og udvikle sig uden at være direkte programmeret til det. Herunder ligger bl.a. neurale netværk og deep learning.

Natural Language Processing

er at gøre computeren i stand til at ”forstå” indhold og nuancer i tale og tekst. Således uddrages mening og informationer, der kan viderebehandles.

Robot Technology

kan konstrueres til uafhængigt at udføre opgaver. Opgaverne kan være ligetil, gentagne handlinger eller mere avencerede operationer.

Computer Vision

er algoritmer, der kan ”genkende” indhold på digitale billeder eller film og omdanne disse til informationer, der kan videre bearbejdes.

ser en masse spændende løsninger i horisonten, som alle bærer fællesnævneren ”Powered by AI,” siger Niels W. Falk. Faktisk ser han kunstig intelligens i form af ChatGPT og lignende tjenester som teknologi, der kommer til at ændre verden i mindst lige så høj grad, som da internettet kom frem. Nogle løsninger vil være gode, og nogle vil være mindre gode, men især når det gælder hjælp til tidskrævende rutineopgaver samt hjælp til komplekse beregningsopgaver, ser han store muligheder.

Datagrundlaget er alt for småt

Ole Berard, der er digitaliseringschef i Molio og ConTech Lab, er helt enig i, at byggebranchen har været for dårlig til at opsamle data, her er de fleste andre industrier forud. Når man tænker på, at data om byggebranche udgør måske 0,2% på internettet, det for en industri der i de fleste lande udgør 13-14 pct. af bruttonationalproduktet.

”Vi skal op på meget store datamængder, men det er ikke nok at samle data til bunke. Vi skal også forholde os til, hvorledes vi stiller data til rådighed, så de kan bruges til at træne AI, der er målrettet byggeri,” siger Ole Berard, der er enig med Niels W. Falk i betragtningen om, at især SMV-segmentet meget hurtigt og meget nemt kan

Når man tænker på, at den danske byggebranche tegner sig for noget, der ligner 13-14 pct. af bruttonationalproduktet, undrer det at i data fra byggeri kun udgør 0,2 pct.

Ole Berard digitaliseringschef i Molio

drage fordel af de ”superkræfter”, som f.eks. ChatGPT kan give dem. Det vil efter hans mening være en klar konkurrencefordel.

Data har fået deres egen faglighed

Det er dog ikke kun SMV-segmentet, der kan få glæde af kunstig intelligens. For fem år siden etablerede man hos det rådgivende ingeniørfirma NIRAS en afdeling for Data Science, da man allerede dengang så de store muligheder, der ligger i at arbejde med data. Torben Kirk Wolf, der er Chefkonsulent, Data Science i NIRAS og medstifter og Chief Data Officer i KlimaID var med til at starte afdelingen. Han forklarer, at data fået deres egen faglighed.

”Det betyder, at det er blevet langt nemmere at få glæde af dataene i hele organisationen. Hvis du for alvor skal kunne drage nytte af data i en virksomhed, skal de nemlig ud i selve forretningen og arbejde,” siger Torben Kirk Wolf, der har erfaret, at flere og flere af de større virksomheder inden for byggebranchen over tid har startet deres egne Data Science afdelinger.

Ingen behøver at frygte deres job

I hans optik er den mest transformative teknologi de såkaldte sprogmodeller i form af f.eks. chatbots. De er blevet rigtig gode, og i NIRAS ser han tydelige tegn på, at mange medarbejdere er blevet mere effektive, lige som kvaliteten i en række arbejdsopgaver er steget. Blandt andet fordi man kan føre en samtale med en chatbot og få kvalificerede svar. ”Jeg vil være meget forsigtig med at spå om, hvilken betydning kunstig intelligens får i fremtiden, men det vil da undre mig, hvis ikke den spreder sig massivt. I den sam-

menhæng vil jeg gerne understrege, at man ikke behøver frygte at miste sit job til kunstig intelligens. Det kommer ikke til at ske. Hvis man derimod fornægter udviklingen, er jeg ret sikker på, at man godt kan risikere at miste sit job til en kollega, der har taget kunstig intelligens til sig,” siger Torben Kirk Wolf.

Adm. direktør i HD Lab, Niels W. Falk, tror, at det er nemmere for de små end for store virksomheder at tage kunstig intelligens som ChatGPT i anvendelse som teknologi. Han kalder det for Augmented Technology, og med det mener han, at det er en slags Supermandsdragt til fordel for individet.

Kunstig intelligens kan:

• Forstå komplekse sammenhænge

• Træffe beslutninger på baggrund af information

• Forstå og opfatte verden omkring sig

• Lære af eksempler og erfaringer

• Forstå og oversætte sprog

Byggebranchen bruger lige nu AI til:

• Visualisering af arkitektur

• Optimering af design

• Kontrakthåndtering

• Tilbudsmateriale

• Administration og workflow

• On-site monitoring m.m.

Sådan

kommer din virksomhed i gang med AI

• Identificer dem, der er interesseret i og dygtige til AI i din organisation.

• Sørg for rammerne til at afprøve værktøjer og dele viden med hinanden.

• Sikker dig at dit team har de rigtige kompetencer.

• Vær nysgerrig og søg inspiration til hvordan AI kan bruges.

• Lav retningslinjer og beskyt især dit data.

• Identificer forretningsmuligheder, der kan løses ved AI, og start med at eksperimentere.

• Lav en strategi for anvendelse af AI på baggrund af det ovenstående.

Kunstig intelligens - nye muligheder og nye risici

Kunstig intelligens giver bygge- og anlægsbranchen oceaner af nye muligheder, eksempelvis inden for design og planlægning. Men teknologien medfører også en række nye risikoscenarier og overvejelser, man må gøre sig, inden man begiver sig på eventyr i teknologiudbuddet.

Af Henrik Malmgreen og Anne Sofie Vestergaard

Nicolaus Falk-Scheibel, advokat i Poul Schmith/ Kammeradvokaten

Kunstig intelligens kan virke som en uudtømmelig kilde til innovation og nye forretningsmodeller - også i byggebranchen. Men der er en vigtig balance i, hvad man kan og hvad man må. Selv om virksomheder har adgang til kunstig intelligens og mulighed for at sætte det i spil, er det ikke en fribillet til at gøre præcist, som man vil med teknologien. Det slog Europa-Parlamentet fast 13. marts 2024 med vedtagelsen af AI Act. Forordningen deler AI i forskellige kategorier baseret på, hvor meget risiko de udgør, og den sætter stramme krav for de mest risikable. Kort sagt skal den sørge for, at AI-systemer er sikre, etiske og fair, og den spås at få stor betydning for virksomheder, der har AI-systemer placeret i EU eller, hvor anvendelse af AI påvirker personer, som befinder sig i EU.

Og lytter man til Nicolaus Falk-Scheibel fra Poul Schmith/Kammeradvokaten, står det også klart, at AI Act langt fra er det eneste regelsæt, branchen skal forholde sig til.

”Man skal naturligvis også overholde anden lovgivning, herunder, EU’s GDPR-direktiv og reglerne om ophavsret. Det lyder måske banalt, men det har betydning, hvis man som bygherre eller entreprenør f.eks. vælger at integrerer teknologi som billedgenkendelse (biometrisk genkendelse) på et byggeprojekt,” siger Nicolaus Falk-Scheibel. Billedgenkendelse kan bl.a. bringes i anvendelse for at opretholde sikkerhedsprocedurer på byggepladsen eller monitorere fremdrift på et byggeprojekt. Det er med andre ord ikke et

tænkt scenarie men nærmere noget, der allerede er i gang hos byggeriets first-movers.

Mange helt nye risikoscenarier

Nicolaus Falk-Scheibel mener bestemt, at man skal gribe de teknologiske muligheder, der byder sig, for der er rigtig mange gevinster at hente. Men han understreger samtidigt, at man skal tænke sig om og sikre, at både rettigheder, an svar og ejerskab til data kan placeres.

”Jeg siger ikke, at vi ikke skal tage kunstig intelligens i anvendelse, men jeg siger, at man skal tænke sig godt om. Vi står nemlig over for en række helt nye risikoscenarier, ikke mindst i forhold til anlæg af kritisk infrastruktur, her under f.eks. projekter i energi og forsyningssektoren, hvor der stilles strenge krav til IT- og kommunikationssikkerhed. Når vi for alvor tager kunstig intelligens i anvendelse, er det herudover vigtigt hele tiden at holde sig for øje, hvem der har ansvaret for hvad,” understreger han. ”I skrivende stund mangler vi især retspraksis, der klart fastlægger såvel ram mer som grænser for fordelingen af det juridiske ansvar for bundet med anvendelsen af kunstig intelligens”

Daniel Maimann, Associate Digital Transformation and Innovation Director i COWI

21%

anvender AI i deres arbejde, sammenlignet med 5% sidste år. Det gælder primært frit tilgængelige generative modeller blandt arkitekt og ingeniørvirksomheder.

Omtrent en tredjedel af de virksomheder, der anvender AI, gør det i form af AImodeller, der er udviklet til byggebranchen eller er i gang med at træne deres egne modeller.

Kilde: Byggeriets Modenhedsmåling 2024

hos dem vi skal høste fordelene ved AI, som effektivisering. Men i det større billede - byggebranchen er der stort behov for, at vi samarbejder– og jeg mener, at kunstig intelligens kan lette netop dette. Men det kræver selvfølgelig, at vi er klar til at udveksle informationer og samarbejde om data på tværs af vores værdikæde og er modige nok til at påtage os en vis risiko. Det betyder også vi skal åbe op for diskussionerne om hvad et AI branchesamarbejde betyder for vores klassiske fasemodel og kontraktgrundlag.,” siger Daniel Maimann.

Han påpeger desuden, at det er positivt at generative AI værktøjer så småt er blevet allemandseje. ”Open AI har været med til at demokratisere teknologianvendelsen - også i byggeriet – og det har skubbet til en branche, som endnu ikke har udnyttet de digitale og teknologiske muligheder nok endnu. Vi er godt på vej, men bagud i kapløbet i forhold til andre brancher“ siger Daniel Maimann, der spår, at vi kommer til at se mange flere eksempler på samarbejde understøttet af AI, når blot parterne får hånd om sikker dataudveksling.

Kunstig intelligens skal mindske antal-

let og størrelsen af budgetoverskridelser i byggebranchen

Ny beregningsmodel benytter kunstig intelligens (AI) til at lave mere præcise fremskrivninger af priser på byggematerialer. Det bliver en stor hjælp til både bygherrer og entreprenører, som ofte står over for budgetoverskridelser og manglende overblik.

Af Henrik Malmgreen og Nanna Birkedal

Der kan være mange årsager til, at et byggeprojekt ikke holder budget, men en af de typiske er ændringer i materialepriserne. Dette kan igen skyldes mange forskellige faktorer, f.eks. stigninger i råvarepriser eller ændringer i de globale handels- og markedsforhold. Skæv prissætning i et tilbud kan starte en lavine af problemer senere i byggeprojektet for alle involverede parter og kan f.eks. medføre behov for yderligere finansiering, ændringer i selve projektets omfang, forsinkelser og et stort pres for entreprenøren og dennes margin.

Nogle faktorer, som f.eks. en krig i Østeuropa eller et containerskib, der sætter sig på tværs i Suez Kanalen er umulige at forudse, men selv andre faktorer som f.eks. den almindelige prisudvikling kan være svære at takle. Især fordi en fejlslagen prissætning som nævnt kan få en lavineeffekt

på tværs af hele byggeprojektet. Tilbudsgivning på baggrund af et indeks over gamle tal og en god portion mavefornemmelse er derfor ikke tilstrækkeligt.

Pionerprojekt til fremskrivning af priser

I hvert fald ikke længere, hvor en teknologi som kunstig intelligens kan være med til at gøre det langt nemmere både at afgive realistiske tilbud og at sammenligne de forskellige tilbud på et transparent grundlag. Hos ConTech Lab har man derfor lanceret et Pionér Projekt, hvor man sammen med en række af byggeriets virksomheder sat sig for at undersøge, hvorledes den komplekse arbejdsopgave med at afgive mere retvisende tilbud. kan gøres bedre ved hjælp af kunstig intelligens.

”Som det er i dag kigger man som tilbudsgiver bagud

Om pionerprojektet

I projektet udvikles en model, der benytter kunstig intelligens til at understøtte og forbedre fremskrivningen af priser på byggematerialer og dermed gøre det nemmere at udarbejde mere præcise tilbud, håndtere prisudsving samt mindske økonomiske risici. Modellen vil på sigt kunne bruges som en fælles standard i bygge-og anlægsbranchen til fremskrivning af priser i forbindelse med udbud og tilbud.

Projektet er initieret af ConTech Lab og er et samarbejde mellem DTU Compute, Molio, Artelia samt entreprenørvirksomhederne CG Jensen, Bravida, Elindco og JAKON. AI-metoden forventes klar til juni 2024. Projektgruppen tester og træner lige nu den kunstige intelligens til at kunne lave de mest præcise fremskrivninger. Det undersøges samtidig hvilke datakilder, der er de mest relevante at inkludere i modellen, og som kan integreres løbende i senere versioner.

og arbejder med historiske data, der er statiske. Det vil sige, man arbejder med tal, der er forældet. I stedet skal vi til at arbejde dynamiske data og tal, der relaterer sig både til øjeblikket og de mulige udsving, markedet kan opleve fremadrettet. Det er lige præcis det, kunstig intelligens kan,” siger Dan Skovgaard Jensen, der leder af projektet hos ConTech Lab.

Kræver sofistikeret tilgang til datakilder

Han siger videre, at for at estimere prisudviklingen på byggematerialer et halvt eller et helt år frem i tiden med lav risiko og høj troværdighed, kræver det en sofistikeret tilgang og integration af forskellige datakilder. Til sådan en kompleks udfordring er kunstig intelligens ideel på grund af dens evne til at håndtere store mængder data og komplek-

BYG42 Total Etageboliger

se beregninger, hvilket potentielt kan revolutionere vores forståelse og prognoser for byggebranchens økonomi.

Dan Skovgaard Jensen understreger, at byggeprojekter normalt har en ganske lang tidshorisont fra projektfase til færdiggørelse, hvilket betyder at der ind til nu reelt ikke har været nogle værktøjer, der så at sige har kunnet håndtere processen at kigge ind i fremtiden. Derfor er der på tværs af branchen stor interesse for projektet og dermed digitale værktøjer, der kan være med til at skabe mere gennemsig-

Vores mål er at nå frem til en fælles standard for byggebranchen, når det gælder fremskrivning af projektpriser. Det vil være med til at gøre tilbudsfasen langt mere transparent for alle aktører i byggebranchen

Skovgaard

Dynamiske data frem for historiske data

”Når jeg i dag estimerer priser og vurderer, hvad jeg skal lægge på af risiko, tager jeg udgangspunkt i kendte erfaringspriser og mange andre ting end netop prisindekset. Kræver opgaven for eksempel flere styringsressourcer? Hvordan ser verdens- og markedssituationen ud? Er lovgivningen ændret? Hvordan er samarbejdet tidligere forløbet med samarbejdspartnerne? Det er på mange måder både individuelt og usikkert,” siger Anders Christian Dam, der er tilbudschef i Division Byggeri i CG Jensen A/S.

Han ser et kæmpe potentiale i en teknologi som kunstig intelligens og byder den velkommen i det daglige arbejde som tilbudschef i en af landets store entreprenørvirksomheder. Frem for alt ser han frem til muligheden for at kunne arbejde med dynamiske og fremadrettede data i stedet for med historiske og bagudrettede data. Samme holdning har Henrik Lindved Bang, der er direktør i Bygherreforeningen.

For mange projekter er skudt ved siden af

”Det spændende ved projektet er netop, at det har fokus på at forbedre de fremadrettede prognoser. Der er et stort behov for mere kvalificeret budgettering helt fra de tidlige faser og kvalificering gennem faserne og i samarbejdet med de forskellige parter i byggeprocessen. I alt for mange tilfælde starter vi med et usikkert grundlag og uden stillingtagen til de vigtigste risici i projekterne. Her vil det være meget velkomment med et værktøj, der udnytter nye teknologier, og som bidrager til fælles metoder på tværs af værdikæden,” siger Henrik Lindved Bang.

Muligheden for at få et bedre overblik over prisdannelsen mener han vil være en fordel for alle i byggebranchen. Blandt andet fordi der i hans optik over årene er blevet spildt alt for mange skønne kræfter på projekter, der aldrig er blevet til noget simpelthen fordi der har været et misforhold mellem priserne i markedet og det budget, man er gået til opgaven med. Sigtet skulle med andre ord have været indstillet anderledes fra start, og det håber han, kunstig intelligens kan hjælpe med til.

Opkvalificering

af budgetteringsøvelsen

Han er altså ikke i tvivl om, at hvis budgetteringsøvelsen kan blive mere kvalificeret, vil det være en fordel for alle i byggebranchen, da det vil være med til at sikre, at alle arbejder ud fra et velovervejet økonomisk grundlag. Det samme mener Dan Skovgaard Jensen fra ConTech Lab, som føjer til, at en fælles baseline og et værktøj til at understøtte arbejdet med tilbudsgivning vil både komme entreprenører og bygherrer til gode.

”Entreprenører kan undgå uforudsete omkostninger ved at afgive mere robuste tilbud, og bygherrer vil få et sammenligneligt overblik over tilbud samt en mindsket risiko for budgetoverskridelser. Den nye model til fremskrivning af materialepriser benytter kunstig intelligens til at trække data fra f.eks. Byg42 indekset, som bliver offentliggjort hvert kvartal med data fra Danmarks Statistik samt Molios prisdata. Vi arbejdes ligeledes på at tilføje andre datakilder til modellen, der kan være relevante for prisudviklingen, som f.eks. fragtpriser, emballage-priser og råstofpriser,” uddyber Dan Skovgaard Jensen.

”Hvis budgetteringsøvelsen kan blive mere kvalificeret, vil det være en fordel for alle i byggebranchen, da vi kan undgå at spilde kræfter på projekter, hvor der er et misforhold mellem priserne i markedet og det budget, man er gået til opgaven med,”

Henrik Lindved Bang, direktør i Bygherreforeningen

”I dag er tilbudsfasen på mange måder både individuel og usikker,”

Anders Christian Dam, tilbudschef i Division Byggeri i CG Jensen A/S.

Dan

Jensen, projektleder hos ConTech Lab.

”Hvordan skaber vi et regenerativt byggeri, hvordan skaber vi biodiversitet, hvordan skaber vi byer med boliger for alle, hvordan transformerer vi de finansielle strømme, så investorer ikke blot tænker på størst muligt afkast, men er med til at tage et socialt ansvar. I BLOXHUB vil vi meget gerne tappe ind i nogle af fremtidens udfordringer og gøre dem til nutidens udfordringer. Derfor er der brug for innovation, og derfor er der også langt højere grad brug for forskningsmæssig viden, der kan omdannes til praksis og skubbes ud i byggebranchen.”

Torben Klitgaard, Adm. direktør i BLOXHUB

Internationale ambitioner er til fordel for den danske byggebranche

En international strategi skal for alvor sætte BLOXHUB netværket i spil uden for landets grænser. På den måde opsuges værdifuld erfaring, der kan komme den danske byggebranche til gode.

Af Henrik Malmgreen

Med mere end 350 medlemmer, hvoraf de 150 bor under samme tag i BLOXHUB, repræsenterer BLOXHUB et helt unikt innovationsnetværk for virksomheder med det fælles omdrejningspunkt, at de har rod i byggebranchen. En af de virksomheder er ConTech Lab, som både samarbejder med og delvist har til huse i BLOXHUB. Det gør dermed ConTech Lab til en del af et større netværk, der på flere måder rækker ud over landets grænser. For det første er næsten 30 pct. af medlemmerne udenlandske, og for det andet arbejder BLOXHUB på en onlineplatform, der skal lanceres mod slutningen af 2024.

”Det er en platform, der skal gøre det lige så nemt at blive en del af vores netværk, uanset om man sidder i København eller Kuala Lumpur. Vi vil gerne fungere som et forum, der samler både danske og udenlandske aktører inden for byggebranchen, der kan være med til at skabe et positivt fodaftryk på verden i stedet for at skabe problemerne.” Det forklarer Torben Klitgaard, der er adm. direktør i BLOXHUB, og som ikke lægger skjul på de internationale ambitioner.

Vi skal komme udfordringerne i møde

De bygger på Beyond, BLOXHUB’s nye strategi, der blev lanceret i 2023, og som bakker op omkring, hvorledes byggebranchen kan være med til at løse nogle af de store samfundsmæssige udfordringer såsom klimaforandringer, mangel på biodiversitet samt ikke mindst de sociale uligheder i byerne. Selv om byggebranchen i mange henseender er en udskældt branche, er Torben Klitgaard ikke i tvivl om, at den kan være med til at løse i hvert fald en del af udfordringerne. Det er det, der gør byggeriets udvikling så interessant i disse år. ”Vores rolle i BLOXHUB er at samle de aktører, der har denne dagsorden samt at arbejde på, hvorledes vi kan transformere både branchen og det bebyggede miljø på en måde, som gør, at vi kommer disse store udfordringer i møde. Hvordan dette kan ske, er vi i tæt dialog om med vores medlemmer. Vi samler både danske og internationale aktører, der ønsker at være med til at ændre byggeriet, det bebyggede miljø og vores byer til noget, der er bedre, end det vi kender i dag,” siger Torben Klitgaard videre.

Regenerativt byggeri er den nye bølge

Et af indsatspunkterne er at kigge i krystalkuglen for at prøve at identificere nogle af de tendenser, vi måske har hørt om, men ikke helt kan forholde os til endnu. En af disse er det regenerative byggeri, altså byggeri, der i stedet for at tære på vores ressourcer og tage materialer ud af den samfundsmæssige ligning rent faktisk tilfører ressourcer til fællesskabet, blandt

andet i form af bygninger, der producerer mere energi, end de forbruger.

”Regenerativt byggeri er stadig et begreb for de forholdsvis få, men der er ingen tvivl om, at det bliver hverdag for byggebranchen. Det er i hvert fald en af de tendenser, vi kan mærke stigende interesse for internationalt,” og det er jo også her, at byggeriet har sin helt store forretningsmulighed; nemlig i at bidrage til at genskabe verden, og ikke bare tage ressourcer fra den,” uddyber Torben Klitgaard.

Eksport giver hjemmemarkedsfordel

”I mange storbyer verden over - særligt i det globale syd - er der et massivt byggebehov, og skal det indfries uden at ’kloden vælter’, er der et massivt behov for dansk viden om hvordan vi kan bygge bæredygtigt med et positivt fodaftryk, så vi ikke tapper jorden for flere ressourcer. Ved at agere internationalt kan virksomhederne i vores netværk opsamle uvurderlig viden, som vi kan drage nytte af herhjemme.

Samtidig er det vigtigt at understrege, at en stor del af virksomhederne i BLOXHUB netværket er opstartsvirksomheder, hvor innovationen blomstrer. Innovation der kan blive guld værd i samspillet med de store, etablerede aktører. Og vi oplever heldigvis en stigende appetit fra de mindre virksomheder til at satse internationalt - gerne med andre større aktører ved deres side i partnerskaber,” slutter Torben Klitgaard.

Hvad kommer

bæredygtighed til at betyde for byggeriets lånemuligheder?

Claus Peter Michelsen, områdedirektør for erhverv i Sydbank

I takt med at vi står over for stadig større miljømæssige krav og udfordringer, har byggebranchen indtaget en central rolle i udviklingen af ejendomsmarkedet. Fra energieffektive byggerier til genanvendelige materialer; branchen har reageret på behovet for mere ansvarlige og miljøvenlige byggepraksisser. Også et pres udefra er med til at flytte branchen. Nationale såvel som internationale krav til bæredygtigt byggeri får direkte betydning for byggeriets mange aktører, herunder bygherrer og ejendomsudviklere, som i sidste ende er dem der skal stå til regnskab og optage byggelån.

Af Nanna Birkedal

Den skiftende dynamik i byggebranchen har en indvirkning på långivningsscenariet. På EU-niveau er taksonomiforordningen med til at sikre en fælles ramme for, hvornår en virksomheds økonomiske aktivitet kan betegnes som bæredygtig. På nationalt niveau er der også sket meget med nye CO2-krav til nybyg, der blev indført i Bygningsreglementet i 2023, og flere nye krav der kommer til løbende. Senest er den netop vedtagende lov, som træder i kraft 1. juli 2024, der har til formål at øge graden af genanvendelse og genbrug i byggebranchen gennem en standardiseret nedrivningsplan med miljø- og ressourcekortlægning.

De finansielle institutioner

spiller en stor rolle

Den stigende betydning af bæredygtighed i byggeriet har påvirket finansielle institutioners krav, når de låner penge ud. Mange långivere kræver nu, at ejendomsudviklere og bygherrer opfylder visse bæredygtighedskriterier for at kvalificere sig til lån eller for at opnå mere gunstige lånevilkår. Foruden at efterleve EU-taksonomiens betingelser, kan det f.eks. også omfatte krav om certificeringer som DGNB samt dokumentation af bæredygtige byggepraksisser i henhold til ny og gældende lovgivning. Claus Peter Michelsen, der er områdedirektør for erhverv i Sydbank, fortæller, hvordan banken de seneste år har øget fokus på låneformål til grønt byggeri: “ I Sydbank kan vi bedst bidrage til den grønne omstilling ved at finansiere grønne låneformål. Vi har i de seneste par år udstedt grønne obligationer for i alt 1 mia. euro, som skal gå til at finansiere aktiviteter, der er i overensstemmelse med bankens såkaldte Green Bond Framework – dvs. et rammesæt for, hvilke låneformål der kan betegnes som grønne. Grønt byggeri er et af låneformålene”. En stor del af de grønne lån går netop til byggeriet. Hos Sydbank havde man ved udgangen af 2023 udlånt ca. 5 mia. kr. i grøn finansiering – heraf

ca. 45% inden for grønt byggeri.

Samme tendens ses hos en af landet andre store banker: ”Nykredit ser sig selv som en aktiv medspiller i den grønne omstilling. Vi ønsker at tage et samfundsansvar og fremme grønnere løsninger inden for byggeriet og ejendomssektoren. Dette indebærer, udover finansiering og rådgivning, også incitamenter for bygherrer til at vælge grønnere byggeprojekter, der opfylder både nationale lovkrav og internationale standarder,” fortæller Jakob Wind-Hansen, der er vicedirektør og ansvarlig for ejendomme i Nykredit. Han peger også på, at lånevilkårene til byggeprojekter har udviklet sig de sidste par år.

”Nykredits kriterier for adgang til grønne lån har gennemgået løbende ændringer i lyset af den konstante udvikling inden for definitionen af, hvad der udgør en grøn ejendom. Vores kriterier formes i dag af EU's taksonomi for bæredygtige aktiviteter. Som følge heraf arbejder Nykredit aktivt på at sikre, at vores finansieringskriterier ikke blot opfylder standarder, men også fremmer en proaktiv tilgang til at skabe energieffektive ejendomme med lavere klimaaftryk”.

Digital dokumentation til bankerne kan spare dansk erhvervsliv milliarder

Øgede krav til dokumentation sætter også højere krav til byggebranchen om at tage digitale værktøjer til sig, som kan lette dokumentationsprocessen og gøre dem i stand til at opfylde bankernes såvel som politiske krav.

Jesper Kring, CEO og co-founder i Valified påpeger, at ”hvis vi arbejder med en digital, datadrevet tilgang til bæredygtighedsrapportering, kan der potentielt spares milliarder af kroner ud af de 7,5 milliarder, som Erhvervsstyrelsen estimerer, at det vil koste danske virksomheder at leve op til de nye rapporteringskrav på områder som f.eks. biodiversitet og klimaaftryk”. Han siger videre, at fordelene ved at arbejde med digitale ESG-standarder på

en intelligent platform er, at alle parter i byggeriets økosystem opnår fælles datakvalitet, der gør det nemt at dele og anvende data i hele værdikæden, og at det bliver nemmere at skabe et effektivt link mellem en virksomheds ESG-arbejde og bankers lånemuligheder, grønne produkter og forretningsfordele.

Bankerne skubber også på den grønne omstilling

Lånevilkår og renter for bæredygtige byggeprojekter kan variere afhængigt af långiverens politikker og de specifikke bæredygtighedsstandarder, der opfyldes. Nogle långivere tilbyder muligvis lavere renter eller længere tilbagebetalingsperioder for bæredygtige projekter. Flere banker har også andre former for incitamenter og hjælpemidler, som skal være med til at støtte grønt byggeri. Hos Nykredit har de f.eks. indgået et partnerskab med Rambøll, der giver Nykredits kunder adgang til den nyeste viden om klimavenligt byggeri, genanvendelse og andre relevante emner. ”Dette sikrer, at vores kunder har en solid vidensbase til at træffe velinformerede beslutninger i deres byggeprojekter. Vi har også et samarbejde med EjendomDanmark, hvor vi stiller en læringsplatform til rådighed, som giver indsigt og inspiration. Vi tror på, at vi skal gøre det nemmere for kunderne at omstille sig,” slutter Jacob Wind-Hansen.

I lyset af denne udvikling er det klart, at bæredygtigt byggeri ikke kun handler om at være miljøvenlig, men også om at navigere i det komplekse landskab af långivning samt hvordan virksomheder konkret dokumentere deres bæredygtige aktiviteter. Sidstnævnte kræver som sagt, at virksomhederne gennemgår en digital omstilling, hvor teknologi kommer til at spille en afgørende rolle for, at man kan overholde dokumentationskrav uden at bruge hverken unødig tid eller ressourcer på opgaven.

Femern Bælttunnelen er et digitalt foregangsprojekt

Korrekte data og informationer på det rigtige tidspunkt til de rigtige mennesker er nøglen til succes på Danmarks største infrastrukturprojekt, Femern Bælt-tunnelen. Arbejdet med at forberede og tilrettelægge hele det digitale set-up for mere end 700 underleverandører er i fuld gang. openBIM-principper (Open Building Information Modelling) metoder og standarder samt en velforberedt bygherre skal bane vejen.

Af Henrik Malmgreen

Den 18 kilometer lange forbindelse mellem Danmark og Tyskland, Femern Bælt-tunnelen, er i flere henseender banebrydende. For det første er det verdens længste sænketunnel, og for det andet er det Danmarks historiens hidtil største infrastrukturprojekt. Men ikke nok med det - projektet også digital pionér. Bag de voluminøse mængder beton og stål, der medgår til at skabe tunnelen, står et hold med udpræget fokus på effektiv, digital styring i alle projektets faser.

Femern-projektet har forpligtet sig til at bruge openBIM-standarder, hvilket spiller en afgørende rolle for, at både anlægsprocessen og overgangen til drift af den færdige tunnel bliver så effektiv som mulig. OpenBIM er en tilgang til byggeproces og dokumentationen, hvor der er fokus på åbne standarder samarbejde og udveksling af information. Det betyder, at data kan deles på tværs af alle de underleverandører, der deltager i projektet, samt på tværs af de typer software, de bruger. I dette kæmpe projekt drejer det sig om mere end 700 underleverandører.

Smidig overgang fra anlæg til drift

Hos Sund & Bælt, som ejer Femern A/S, har man efter deres anvisninger stillet krav om, at entreprenørerne skal klassificere de

assets, som dækker over alle bygningsdele samt alle elektriske og mekaniske komponenter/installationer, der er relevante for driften.

”Entreprenørerne identificerer selv, hvilke assets, der er tale om, men der er krav til hvordan det gøres. Det betyder, at vi får et struktureret, ensartet datasæt, som vi senere kan arbejde videre med.” Det forklarer Lars Straarup, der er BIM- og IKT-Manager i Femern Bælt-konsortiet, idet han pointerer vigtigheden af at driftsfasen kan igangsættes så smidigt som muligt den dag, tunnelen står færdig.

Den største fordel ved anvendelsen af openBIM er en mere smidig overgang fra anlæg til drift. Åbne formater betyder som nævnt, at data kan tilgås og udveksles gnidningsløst på tværs af forskellige programmer fra designfase og udførelse til drift og vedligeholdelse af et anlæg. Det har stor betydning for effektiviteten og samarbejdet på tværs af et projekt, hvilket er helt essentielt, når der er tale om et anlægsprojekt af denne størrelse. Premiere for openBIM i så stor skala openBIM’s åbne dataformat bygger på den såkaldte IFC-standard (Industry Foundation Classes). Mens IFC-formatet tidligere var forbeholdt byggeri, fungerer den nyeste version også godt til anlægsprojekter. Lars Straarup fortæller, at man anvender sam-

me struktur på tværs af hele projektet, nemlig CCI (Construction Classification International), hvilket betyder, at data helt frit kan udveksles mellem forskellige typer af BIM-programmer. IFC er et udvekslingsdataformat, mens CCI er et klassifikationssystem.

”Når vi satser på en mere effektiv og smidig overgangsfase fra anlæg til drift, hænger det sammen med, at vi imødeser en proces, der i videst mulige omfang kan automatiseres. Vi når naturligvis ikke hundrede procent i mål, men jeg er sikker på, at vi langt hen ad vejen undgår en lang række manuelle indtastningsprocedurer,” siger Lars Straarup videre.

Der er store perspektiver i projektet Ønskerne til datakonsistens, klassificering og standardisering blev indarbejdet allerede i den indledende planlægningsfase samt udbudsmaterialet med henblik på at høste den maksimale værdi af indsatsen. Forventningerne til det at arbejde med openBIM og åbne datastandarder er således store, når det gælder ønskerne til både en mere effektiv anlægsfase og en bedre drift af Femern Bælt-tunnelen. Samtidig høster man konkrete erfaringer, som man kan bygge videre på fremtidige infrastrukturprojekter.

Femern Bælt-projektet samarbejder med non-profit organisationen buildingSMART International med den danske afdeling buildingSMART Danmark, som direkte samarbejdspartner. Både for buildingSMART Danmark og for hele bygge- og anlægsbranchen er det et utroligt spændende projekt at være en del af og have som bannerfører for openBIM, understreger Ole Berard, der er chef for buildingSMART Danmark og digitaliseringschef i Molio.

”Vi lærer meget om hvordan vi kan samarbejde effektivt gennem openBIM, og disse læringer vil vi sammen med Femern udbrede til hele branchen, hvor vi allerede nu oplever en stor interesse for denne viden, siger han.

Hvad er buildingSMART

buildingSMART International er en non-profit organisation som udvikler og udbyder openBIM-standarder, -værktøjer, og -services. buildingSMART Danmark er nationalt chapter i buildingSMART International. Christina Hvid, adm. direktør i Molio, er bestyrelsesmedlem i buildingSMART International. Formålet med buildingSMART Danmark (bSDK) er at øge den danske bygge- og anlægsbranches konkurrenceevne, produktivitet og bæredygtighed. Det gør bSDK ved at øge digitaliseringen gennem implementering af internationale standarder i Danmark - konkret ved at indføre openBIM standarder og buildingSMART værktøjer og services i den danske praksis i forhold til opførelse, drift og renovering af byggeri og anlæg.

Hvad er openBIM®?

openBIM® udfolder fordelene ved BIM (Building Information Modelling) ved at forbedre datas tilgængelighed, brugervenlighed, styring og bæredygtighed, når processen benyttes i bygge- og anlægsbranchen. Grundlæggende er openBIM en samarbejdsproces, der ikke er betinget af én softwareleverandør, men derimod tillader, at projektinformation deles frit mellem virksomheder uafhængigt af softwareprogrammer og filformater. openBIM-processer understøtter derfor mere gnidningsfrit samarbejde for alle projektaktører. OpenBIM er ikke en abstrakt idé. Det er en praktisk tilgang, der har potentiale til at gøre byggebranchen mere effektiv og mere bæredygtig.

Tak til vores partnere.

Vi ser frem til at fortsætte vores fælles mission om at øge bæredygtigheden og produktiviteten i byggeriet gennem brug af digitalisering og ny teknologi.

Vi tror på, at et stærkt samarbejde på tværs af hele byggeriet er vejen til en mere produktiv og bæredygtig fremtid. Tag fat i os, hvis du vil være en del af arbejdet.

contechlab.dk