Vølvens Spådom - koncertprogram

Et norrønt musikdrama for otte stemmer, harpe og vikingeinstrumenter Musik af Bo Holten Gendigtet af Suzanne Brøgger Udviklet i samarbejde med Poul Høxbro Uropført i Kongehallen Lejre november 2021

2

BALDERS DRØMME En supplerende tonesætning for otte stemmer og harpe

Musik af Bo Holten Gendigtet af Thøger Larsen

Uropføres på Moesgaard Museum maj 2022 Medvirkende Poul Høxbro, vikingeinstrumenter Tine Rehling, harpe Louise Odgaard, sopran Anna Caroline Olesen, mezzosopran Eva Wöllinger-Bengtson, alt Stephen Yeseta, baryton/kontratenor Josef Hamber og Tobias Aabye Dam, tenorer Rasmus Kure og David Kragh Danving, basser Bo Holten, dirigent

3

En introduktion af Poul Høxbro Vores to vigtigste og mest omfangsrige kilder til forståelse af førskristen, nordisk mytologi er dels islændingen Snorre Sturlassons Edda, som er forfattet ca. 1220, dels den såkaldt Poetiske Edda, som menes at være nedskrevet i anden halvdel af 1200-tallet i et håndskrift, der kendes som Codex Regius.

Begge skrifter er skrevet godt 200 år senere end den officielle kristning af de forskellige nordiske lande, men ingen betvivler kildernes førkristne rødder og indholdets forankring i en førkristen forestillingsverden.

Gudedigtet Vølvens Spådom findes i sin længste version i Codex Regius, og med Snorres mange henvisninger til netop dette digt, må vi anse det som det måske mest betydningsfulde digt i Den Poetiske Edda.

Digtets rammefortælling er den, at Odin opsøger en vølve (seerske/ spåkone/shaman/troldkvinde) og beder hende berette om hele verdensforløbet, og dette gør hun i en vision, der strækker sig fra tidernes begyndelse over en mytologisk nutid, ind i en spådom om verdens undergang og videre til fødslen af en ny verden – som dog måske igen er dømt til undergang i et evigt cykliskt forløb.

I selve visionen refererer vølven ofte til norrøne myter, som i nogle tilfælde desværre er gået tabt, men for de flestes del heldigvis findes bevarede så detaljeret i kilderne, at vi for den største del kan danne os en delvis forståelse af dette enestående digt.

I den første del af visionen beskriver vølven verdens tilblivelse; hvordan is og kulde mødte ild og varme i det tomme Ginungagab. Uvæsenet Burs sønner (Odin og hans to brødre) skabte nu verden af urjætten Ymers krop og guderne (aserne) skabte tid og rum.

Derefter fortæller vølven om en tid (guldalderen), hvor guderne levede bekymringsløst på Idavolden, spillede tavl (brætspil) og lavede ting af guld. Men guldalderen fik tilsyneladende pludseligt ende, siger vølven i henvisning til en myte om tre tursekvinder, som vi simpelthen ikke kender til.

De næste strofer beskriver, hvordan Odin, Høner og Lodur skabte mennesket, verdens­træet Yggdrasil, og de tre norner; skæbnegudinderne, som råder over menneskers liv og lykke.

Visionen går nu videre til den føste krig i verden, nemlig krigen mellem de to gudeslægter aserne og vanerne. Hvordan Gullveig/Heid (måske vanegudinden Freja?) blev spydstukket og brændt tre gange, men ikke kunne dræbes. Herefter peger vølven på en myte om svig og løgn, da guderne 4

snød en jætte, som genopbyggede hegnet omkring gudernes bolig, Asgård. “Led list” er født. I nogle indskudte vers beretter vølven nu om guden Heimdal, om hvordan hun “sad ude”, dvs. var i trance, og blev belønnet af Odin med guldring, og hun afslutter denne del med en beskrivelse af valkyrier.

Herefter føres vi direkte ind i myten om Balders død. Hvordan hans broder; Hød – ansporet af Loke – skød pilen af mistelten, som dræbte “Balder – den usårlige”. Hvordan Odin anden søn, Vali, som var født samme dag, hævnede Balder ved at dræbe Hød. Derefter beskrives Lokes straf, hvor han – bundet af sin søns tarme – ligger under en slanges giftdråber.

Visionen går nu fra en mytologisk nutid ind i en spådom om verden undergang, Ragnarok. Vølven tegner det ene grufulde billede efter det andet. Dødsriget, giftdråber, mened og løgn, hor, opbrud af slægt og familie og af Jernskoven, hvor de ulve fødtes, som jager sol og måne.

Og…pludselig kommer en reference til en myte, vi ikke kender noget til: En myte om jættekvindens glade hyrde, Eggder, som spiller harpe…? Men derefter er det direkte tilbage til Ragnarok.

Et omkvæd, som herefter kommer igen og igen om hunden Garm, som glammer og slider sig løs, er sandsynligvis en hentydning til Fenrisulven, som skal slide sig løs af sine lænker ved Ragnarok.

Heimdal blæser i Gjallerhornet, Yggdrasil ryster i sine rødder og fortæres i flammer. Jætterne kommer, Midgårdsormen pisker havet, og fra Muspelheim kommer Surts sønner med ild, der antænder hele verden. Odin dræbes af Fenrisulven, men hævnens af sin søn, Vidar. Thor dræber Midgårdsormen, men må selv bukke under for dens gift. Sol, stjerner, himmel og jord styrter…

Men nu stiger jorden igen op af havet, evigt grøn, og igen samles aser på Idavolden til gyldne brætspil. De få overlevende samles i Gimles sal, og verden befolkes igen.

Poul Høxbro

Men vølven ser – før hun igen synker i jorden – en dunkel drage, som flyver med lig i fjerene. Skal alt gentage sig?

5

KAN MAN KOMPONERE VIKINGEMUSIK Før jeg begyndte at tonesætte Suzanne Brøggers inspirerede gendigtning af ”Vølvens Spådom” (på kraftig opfordring af Poul Høxbro) gjorde jeg mig mange og svære tanker om hvordan en ”vikingemusik” fra ville kunne lyde i 2021: Der var helt klart nogle ting man skulle undgå.

1) Associationer til den normale måde Hollywood-komponister illustrerer vikinger skulle undgås, 2) musikalske skildringer af vikinger som konstant berusede slagsbrødre skulle undgås, 3) imitation af vikingernes formodede musikalske sprog skulle også undgås fordi vi intet ved om det, samt 4) almindelig fortærsket vesteuropæisk modernisme ville være fuldstændig ilde anbragt.

Hvad skulle jeg så skrive?

Jeg vidste at værket skulle fremføres af otte af mine Musica Ficta-sangere hvis forskellige evner jeg kunne lægge mig tæt op ad, og skamløst udnytte. Jeg vidste også at min gamle ven, Poul Høxbro, kunne spille inspireret på snart sagt alle de instrumenter vikingerne har efterladt, hvilket han flere gange demonstrerede hjemme i min stue.

Så da jeg satte mig ned 3. september 2021 og startede flød det hele fra mig på så naturlig og flydende en måde som jeg sjældent før har oplevet. Aldrig før har jeg skrevet noget i denne besynderlige stil, som jeg egentlig slet ikke kendte - men en slags norrøn atmosfære hviler der over hele konceptet mens det stadig er så sangbart, festligt, lyrisk, vildt og skæbnetungt, som jeg tænker mig vikingesang måske har været.

Dette forår 2022 uropfører vi så mit andet og sikkert sidste vikingeværk i rækken, nemlig Thøger Larsens gendigtning af Balders Drømme.

Bo Holten

Kohorn og benfløjte

6

BALDERS DRØMME

Gendigtet af Thøger Larsen

ODIN Ti ej, vølve, tal, jeg vil spørge, til alt jeg ved - lad mig endnu vide: hvem skal Balders bane blive og Odins Søn aldren rane?

København, 1924

Samlet var alle aser på tinge, alle asynier for ord at skifte: Mægtige guder på mødet drøfted' årsag til Balders onde drømme.

Slynged' Odin, Slægternes Ophav, over Slejpnir sadelen hastig.

Ned tog han vejen ad Niflhel til, mødte hvalpen fra Hels verden.

Blod den havde på brystet foran, gøede længe mod Galders Fader.

Odin jog, så jordvejen dønned', nåede Hels den høje bolig.

Da red Odin østen for døren, der, hvor han vidste, at vølven hviled', valgalder vakte den vise kvinde, lavt hun talte med lig-tunge: VØLVEN Hvem er den mand, som min hvile bryder, tvinger mig op til så tung en gang?

Sænket i sneen, slagen af regnen, drivende af duggen - død var jeg længe.

ODIN Jeg hedder Vegtam, Valtams søn, meld mig om Hel, jeg melder om verden: Hvem gælder bænkenes bugnende ringe, fylde og flod af det fagre guld?

VØLVEN Her står for Balder brygget mjøden, skær er drikken, som skjoldet dækker, asasønner i angest gruer.

Tvungen jeg talte, tie nu vil jeg.

VØLVEN Håd får hid det Høje Sagntræ, han skal Balders bane blive og Odins Søn aldren rane.

Tvungen jeg talte, tie nu vil jeg.

ODIN Ti ej, vølve, tal, jeg vil spørge, til alt jeg ved - lad mig endnu vide: Hvem skal hævn over Håd tage eller Balders Bane på bål føre?

VØLVEN Rind føder Valib i Vestersale, han een nat gammel slår Odins Søn, hånd han ej tor, ej hoved kæmmer, før på bål han bærer Balders bane.

Tvungen jeg talte, tie nu vil jeg.

ODIN Ti ej, vølve, tal, jeg vil spørge til alt jeg ved - lad mig endnu vide: Hvem er de møer, som hulker i længsel og kaster mod himlen halsenes kraver?

VØLVEN Du er ej Vegtam, den, jeg troede, snarere Odin, Slægternes Ophav.

ODIN Du er ej vølve, ej vis kone, snarest de Tre Tursers Moder.

VØLVEN Rid du nu hjem og ros dig, Odin, sådan du atter engang mig gæster, når Loki løs af lænkerne slipper og i Ragnaråk rivende kommer.

7

Gendigtet af Suzanne Brøgger København, 2015

Trykt med forfatterens tilladelse (Indledning) Stilhed, hør, høj og hellig, lav og luset; Stamfar, det er dig der vil, at vølven vælder over med minder om dengang og hvad jeg husker.

(Verdens begyndelse) I begyndelsen var Ymer.

Jeg husker jætter der opdrog mig i gamle dage; Ni verdner husker jeg, ni rødder og et højtbesunget træ under jorden.

Den morgen verden vågned af urtids intet, var der hverken sand eller sø, ingen kølige bølger, jorden fandtes ikke, himlen fandtes ikke, gab og gold tomhed, intet græs.

8

(Verdens skabelse) Burs berømte sønner, byggede Midgård med Ymers øjenvip som værn; Sol faldt sydfra på salens stene, af jorden groede grønne spydløg.

Solen kom sydfra, søster til månen, på vej langs himmelranden for at finde sin plads; Solen vidste ikke, hvor den skulle være, stjernerne sad ikke så sikkert, månen vidste ikke, hvad månemagt var.

Da gik de højeste og helligste til tinge, de drøftede ved domstolen og gav naturen navne; De nævnede natten, morgen og middag, eftermiddag og aften og talte år.

(Guldalderen) Aserne mødtes på Idavolden, de gjorde altre og gudehus, lavede esser, hamrede guld smedede tænger og tilvirkede værktøj.

Indtil den dag tre tursemøer, tarvelige, kom fra jætteland.

(Dværgenes skabelse og deres navne/udeladt) Da gik de højeste og helligste til tinge, de drøftede ved domstolen, hvordan de skulle danne dværge af blod fra Brimer og Blåens knogler.

Den største blev Motsogner, mægtigst formet, dværgenes konge; Så kom Durin og andre der skabtes i menneskets billede, dværge af jorden, som Durin sagde.

Ny og Næ, Nordre og Søndre, Østre og Vestre, Altyv og Dvalen, Gul og gusten, Gråmand og Dødbleg, Bimbe og Bambe, Åen og Ånar, Oen Og Mjødulven.

Tit de i tunet tavlebord leged, de savned ikke guldet, fordi de var så glade; 9

(Om skæbnegudinderne) Tre møer som også var norner kom fra den sø under træets rod; Urd hed den ene, den anden Verdande, Skuld hed den tredje; De ristede runer, nedfældede loven, lod livet ske og skabte skæbnen.

(Om menneskets skabelse) Da drog tre aser kærlige og kraftfulde langs havet; På stranden fandt de to træer, Ask og Embla, visne og våde – skæbneløse.

Træet havde ikke ånd, kunne ikke tænke eller tale, koldt og vådt som det var; Odin gav det ånde.

Høner gav det ånd, Lodur gav det lød og livets varme.

(Om verdenstræet, Yggdrasil) Jeg ved, at verdenstræet rejser sig og hedder Yggdrasil, hvilken hvid slam som vander vækstens rødder; Derfra kommer duggen, der falder i dale.

Træets krone evigt grøn over Urds brønd.

10

(Om den første krig) Jeg husker den første fejde i verden, hvor Vanen vaklede, Gullveig grumt spiddet og brændt i den Højes hal tre gange, uden at hun døde.

Heid hed hun som søgte husly, vidsynet Vane og vis vølve, hun spåede og troldede, hvor hun kom og kunne sejde, henrykt fryded hun onde kvinder.

Da gik de højeste og helligste til tinge og de drøftede ved domstolen; Skulle bare aserne bære krænkelsen eller skulle de kræve hævn?

Odin sendte sit spyd ud mod fjenden, det var den første fejde i verden; Bjælkehegnet rundt om Asgård blev brudt ved Vaners trolddom; Vaners væbnere rykkede frem, sikre på sejr.

Da gik de højeste og helligste til tinge og de drøftede ved domstolen, hvem der havde ladet luften med led list og lokket Freja til at bole med ond jætte og blive hans brud.

Tor er tændt af vrede, sidder aldrig ned, når han hører sådan noget; Alle svor de falsk, alle brød de ord og løfter, ingen tro og tilsagn holdt.

(Om Heimdal) Jeg ved, at Heimdals hørelse gemtes under højt og helligt træ; Hvor faderens øje lå som pant faldt fossen frugtbart.

Var der mere I ville vide?

(Om vølven og Odin) Jeg sad derude og vølvede i natten, da oldgamle Odin fanged mit blik; Hvad vil du mig!

Lad mig være!

Jeg ved jo alt, at du gemte dit øje i Mimers kilde, og at han hver morgen drikker mjød af din kraft.

Var der mere I ville vide?

Af hærfaderen fik jeg en ring af guld, og vølvestaven varslede viist; Jeg så vidt og vidnede om alle verdner.

(Om valkyrierne) Jeg så valkyrierne komme klare til kamp; Skuld holdt skjoldet og Skogul fulgte, Gun, Hild, Gondul og Geirskogul, Herjans møer, rustede og rede at ride.

11

(Myten om Balders død) Jeg så Balder blive ofret blodigt barn af Odin, hans livstråd skåret; over græsset det grønne voksede en mild, myg mistelten.

Af træet som syntes så tyndt blev der en dødsens pil; det var Hød der skød.

Vali, Balders bror, var kun én nat gammel, da han hævnede Balder.

Vali vaskede ikke hænder og redte ikke sit hår før han havde båret Balders bane på bålet; Men Frigg begræd Valhals ve.

Var der mere I ville vide?

Da snoede Vali de dødsensfarlige lænker af tarme, lange og strenge.

Jeg så Loke lænket i svovlørknen, surret med tarme, ledt var synet; Dér sidder Sigyn, hans kone, vagt hos sin mand, og hun har det ikke for sjovt.

Var der mere I ville vide?

12

(Om Ragnarok/verdens ende) Elven fosser østfra gennem isdale med knive og sværd; Slid er dens navn.

Jeg så dværgsal i dødsriget, nordpå ved Nidavolden, gylden og jætters ølhal, kølig.

Jeg så salen fjernt fra solen den lå på ligkysten med døren vendt mod nord; Giftdråber dryppede i stuen, om salen snor sig slangerygge.

Jeg så tunge strømme, trægt vadende, ménedende mænd og mordulve og dem der gik i gang med de andres koner; Dragen der sugede saft af de fremfarne, mens ulven vred sig vredt og åd dem.

Var der mere I ville vide? Østpå i Jernskoven ved grænsen rider jættekvinden og føder ulveslægter, solen sluges, tyv forklædt som trold.

Den fylder flaben med de faldnes livssaft, blodet ryger ramt og gør himlen rød; Sort skinner solen i somre derefter, vinden hvæser hvast.

Var der mere I ville vide?

På højen sad jættekvindens hyrde, glade Eggder, og spillede harpe; Over ham galede den røde hane, Fjalar, gennem grene.

Gyldenkam galede blandt aserne hos hærens far og vækker kæmper sodrød hane galer i jorddybet i dødsrigets sale.

Garm glammer glubsk ved Gnipahulen, lænken slides, ulven løber; Jeg ser i fortiden langt borte og fremtiden ikke så fjern, hvor aser rammes af ragnarok.

Bror skal bekæmpe bror, søskende bryde slægtsbånd, hårdhed skal herske og hor; Krigstid, kamptid, kløvede skjolde, ulvetid, stormtid til verden ender og ingen skåner nogen.

Jættesønner godter sig og Gjallarhornet varsler manges skæbne, larmende.

Højt blæser Heimdal, Odin mæler med Mims mund.

Den ældgamle, ask ryster i sine rødder, Yggdrasil klager højlydt, men Loke river sig løs.

Alle mænd vredes på dødsvejen, ilden brænder træet.

Hvordan går det med aser og alfer? buldrer det og brager i jætteland.

Aser er på tinge, stønner dværgene der løb bort fra bjergene, klippekloge.

Var der mere I.ville vide?

Garm glammer glubsk ved Gnipahulen, lænken slides, ulven løber; Jeg ser i fortiden langt borte og fremtiden ikke så fjern, hvor aser rammes af ragnarok.

13

Jætte kommer østfra og hæver skjoldet.

Midgårdsormen krummer sig, ormen pisker havet i kæmpevrede, men ørnen skriger og slår næbbet i det døde kød, mens skibet, lavet af ligenes negle, løsnes.

Skibet stævner østfra, skarer sejler fra Muspel mod land og Loke styrer; Troldkarle følger ulven og Loke.

Surt kommer sydfra med ild, rammer gudebåret sværd, skinnende sol; Fjeldvæggen falder på fæle trolde, det går ad helvede til og himlen revner.

Frigg falder nu igen i dybeste sorg, Odin skal kæmpe med ulven og lyse Frej slås med Surt, da falder Friggs fryd i kampen.

Garm glammer glubsk ved Gnipahulen; lænken slides, ulven løber; jeg ser i fortiden langt borte og fremtiden ikke så fjern, hvor aserne rammes af ragnarok.

14

Da kommer Odins seje søn, Vidar kæmper mod det vilde dyr og hugger sværd i ulven, hårdt i hjertet og hævner sin sejrsfar.

Jordens bælte, ormen, rager op i luften, den onde orm gaber højt deroppe.

Tor, Odins søn, rammes af ormens gift, men ormen dræbes i ragnarok.

Jordens tapre søn Tor slås med slangen, Tryg ved sit ry.

Verdens vogter ta'r sin tunge hammer, uden liv ligger landet øde; Tor tager ni skridt, tung dødsmærket.

Solen sortner og jorden synker i havet.

Stjernerne styrter fra himlen, heden brænder højt og leger ildtagfat med luften.

Garm glammer glubsk ved Gnipahulen, lænken slides, ulven løber; Jeg ser i fortiden langt borte og fremtiden ikke så fjern, hvor aser rammes af ragnarok.

(Om Gimle, den nye verden) Jeg ser nu jorden stige igen af havet, evigt grøn.

Fosser falder, ønen flyver over fjeldet, fanger fisk.

Aserne samles på Idavolden, de taler om Midgårdsormen og mindes mangen modig dåd og Odins gamle runer.

Igen skal underfulde gyldne tavler findes i græsset som aserne havde i urtiden.

Da vil usået sæd spire bitterhed bedres, Balder vil komme til Hød og Odins sønner således søge alting sonet.

Var der mere I ville vide?

Høner biir valgt til at tage varsel, mens sønner af Balder og Hød vælger verden at bo i.

Var der mere I ville vide?

Jeg ser salen rejses, lys som solen og gyldent tag i Gimle; Dér skal skyldfri skarer mødes og leve lykkedage i lys, evigt.

(Skal det hele gentages?)

Dér flyver den dunkle drage, øgle dækket med ækle skæl fra skumle bjerge; I fjerene føres de faldne – den flyver højt.

Nu synker jeg i jorden.

*enkelte strofer er udeladt i Bo Holtens værk.

Her har vi valgt at trykke digtet i sin helhed.

15

BO HOLTEN Bo Holten er både dirigent og komponist. I 1979 stiftede han Ars Nova, som han dirigerede i 17 år frem til 1996. Herefter stiftede han Musica Ficta, som han har dirigeret nu i 22 år.

Bo Holten har været Principal Guest Conductor ved BBC Singers 1990-2006, dirigeret Det Flamske Radio­kor i Bruxelles 2006-11, de sidste tre sæsoner som chefdirigent. Derudover har han gæstedirigeret det Svenske Radiokor, Nederlands Kamerkoor, National Choir of Ireland og en del andre ensembler.

Som komponist er det blevet til fem solokoncerter, tre symfonier, diverse orkesterværker og kammermusik, filmmusik (Lars von Trier og Bille August) samt ca. 40 værker for kor.

Vølvens spådom er Holtens 10. opera.

Foto: Christian Tobiassen

TINE REHLING Tine Rehling er uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos Sonja Gislinge og hos Destinguished Professor Susann McDonald ved Indiana University (USA). 1998 -2001 var Tine Rehling solo-harpenist i Aalborg Symfoniorkester, men hun har siden koncentreret sig om sin solo- og kammermusikkarriere.

Tine Rehling har været solist med flere af de danske Symfoni- og kammerorkestre.

Tine Rehling optræder jævnligt som solist og kammermusiker i ind- og udland. Hun har givet solo- og kammermusikkoncerter i det meste af Europa samt USA, Kina og Australien. Hun har flere gange været inviteret som solist og kammermusiker til Rio Harp Festival, Brasilien.

Tine Rehling har kammermusikalske samarbejder med bl.a. solo-fløjtenist Ulla Miilmann, solo­cellist Henrik Dam Thomsen, guitarist Frederik Munk Larsen og saxofonist Benjamin Koppel.

Derudover har hun trio med Mikkel Nordsø, guitar og Ole Theill, indiske tabalas. Sammen med de to musikere fra den rytmiske verden spiller hun musik inspireret af Flamencoen, arabisk, afrikansk og indisk klassisk musik.

Foto: Ole Haubt 16

POUL HØXBRO Poul Høxbro er en ægte musikalsk og kunstnerisk pionér. Han er blevet kaldt ”det lille instruments store mand”, og sandt er det, at han - som ingen anden i verden - har formået at løfte middelalderens instrumentkombination af fløjte-&-tromme, spillet af én og sammen person, ud af raritetskabinettet og ført den til vidt forskellige koncertscener verden over. På eksklusive scener for kammermusik, som solist i nykomponeret opera på Den Kgl. Opera i København, på scener for traditionel musik, som teatermusiker, i kurser og på CD har han sprængt rammerne for, hvad som er muligt på hans ”små” instrumenter.

Desuden er PH en hengiven og opskattet historiefortælle.

Han har høstet et utal af roser for sin dramatiske og medrivende måde at berette på; såvel på dansk som engelsk, tysk og svensk.

Hans unikke arbejde og viden gør naturligvis også Poul Høxbro efterspurgt som kursus- eller foredragsholder, i både Australien, USA og Europa. I 2012 for første gang bl.a. ved den navnkundige Schola Cantorum Basiliensis i Basel.

17

VOKALENSEMBLET

MUSICA FICTA Musica Ficta er et internationalt anerkendt vokalensemble med base i København, stiftet og ledet af dirigent og komponist Bo Holten.

Den tidlige europæiske vokalmusik er Musica Fictas speciale. Ensemblet griber tilbage til en tid, hvor kammermusikken først og fremmest blev skrevet for den menneskelige stemme – tilbage til polyfoniens og de fem-, seks-, ja helt op til ti-stemmige madrigalers tidsalder. Det er ikke kormusik, men kammermusik, hvor stemmerne mødes som selvstændige solostemmer.

Musica Fictas signatur er den fleksible, virtuose ensemblesang.

Middelalder, renæssance og tidlig barok er et rigt reservoir af kendte såvel som mindre kendte, fremragende komponister. Navne som bl.a. Orlandus Lassus, Luca Marenzio, Carlo Gesualdo, Claudio Monteverdi er tilbagevendende på Musica Fictas repertoire, og Musica Fictas dybde­ 18

gående arbejde har gjort ensemblet til pioner inden for tidlig musik. Anerkendelsen på feltet betyder, at Musica Ficta også turnerer internationalt, ofte i Tyskland og Italien.

I Danmark er Musica Ficta også særligt kendt for det dedikerede arbejde med den danske sangskat og ensemblet har siden begyndelsen i 1996 udgivet omkring 30 album med danske sange.

Musica Ficta søger altid en forståelse af musikken i den historiske sammenhæng og at fastholde et musikhistorisk tema. Således er hver koncert en rejse ind i en tid, en epoke eller en kunstnerpersonlighed. Formidlingen af den kultur- og musikhistoriske kontekst varetages med lune af ensemblets dirigent Bo Holten som en integreret del af koncerterne.

Foto: Per Morten Abrahamsen 19

KONTAKT Administrator, Christian Tobiassen musica@ficta.dk tlf: 30913567 Dirigent og kunstnerisk leder, Bo Holten bo.holten@ficta.dk

WWW.FICTA.DK