Den Italienske Scene - koncert med Musica Ficta og Bo Holten by Musica Ficta

DEN ITALIENSKE SCENE Mogens Pedersøns møde med mestrene

KONCERT MED MUSICA FICTA OG BO HOLTEN

2023

VELKOMMEN TIL KRONBORG Mogens Pedersøn var en af Christian 4.s mest betroede musikere og blev i flere omgange sendt til Italien sammen med sine musikerkolleger. Italien var et omdrejningspunkt for musikalsk revolution, musikteori, læring og pædagogik i begyndelsen af 1600-tallet. Kongen sendte sine musikere ud med en mission: at studere, at møde musikere og komponister, at købe noder, instrumenter, endda hyre instrumentalister. Penge var intet problem for den ambitiøse kong Christian. Næsten al musikken i aftenens program er hentet fra Herlufsholm-samlingen – en række håndskrevne kopier af musik fra denne periode, som nu befinder sig på Syddansk Universitetsbibliotek. Hypotesen er, at musikken netop fra denne samling, kunne være blevet bragt hjem til Danmark fra nogle af musikernes rejser. Jeg har haft fornøjelsen af at assistere Bo Holten med udvælgelsen af musikken til aftenens program. Pedersøn og hans kolleger besøgte tidens største komponister. Vi ved at de blev uddannet hos Giovanni Gabrieli i Venedig, og de har med sikkerhed mødt flere store navne, både i Modena og sandsynligvis Rom. Selv hvis I, kære publikum, kender musikken af Giovanni Palestrina og Orazio Vecchi, kan vi garantere, at I vil høre nye og anderledes klange fra Renæssancens Italien. Koncertprogrammet tager dig med på hofmusikernes opdagelsesrejse. Vi håber, du vil nyde turen sammen med os, når musikken tager os til dybderne af inderlig fortvivlelse, over intens udfoldelse af religiøs hengivenhed og til toppen af det 16. århundredes fjollerier. Det sidste kan bedst forklares med ordene fra en af aftenens komponister: ”Jeg konkluderer, at jeg hverken har komponeret for den tankeløse ignorant eller for den ekstreme pedant.” – Orazio Vecchi, forordet til madrigalkomedien L'amfiparnaso, 1597. Tak til Lene Waage Petersen for de stilbevidste og kreative oversættelser. Tak til Peter Hauge, som jeg til daglig har fornøjelsen af at forske sammen med i Musica Ficta. Harold Thalange, Musikarkæolog i Musica Ficta

Forsidebillede: Portræt af commedia dell'arte-skuespilleren Giovanni Gabrielli fra 1599. Navnebroderen til den store komponist og pædagog

Illustration: Anja Gram

Giovanni Gabrieli, som uddannede Mogens Pedersøn i Venedig.

MEDVIRKENDE Ann-Christin W. Ingels sopran Christine Bach Tofft sopran Kirse Kampp sopran Daniel Carlsson kontratenor Stephen Yeseta kontratenor

Josef Hamber tenor Adam Riis tenor Lauritz Thomsen baryton Rasmus Kure bas Bo Holten dirigent

Foto: Kronborg

PROGRAM Giovanni Gabrieli (ca. 1555-1612)

Domine exaudi orationem meam

Antonio Mortaro (ca. 1575- ca. 1620)

Dolcissimo ben mio Apri l'uscio per tempo I lieti amanti

Orazio Vecchi (1550-1605)

Gitene Canzonette Cicirlanda, che commanda? S'i diletti contass'ad uno

Curtio Valcampi (virksom 1600-1610)

Decantabat populus Israel

Giovanni Pierluigi da Palestrina (1525-1594) Ogni loco mi porge doglia e pianto Ruggiero Giovannelli (1560-1625)

Sicut cervus

PAUSE Orazio Vecchi

Chi mett'al Lotto

Luca Marenzio (1553-1599) & Orazio Vecchi

Diversi linguaggi

Giovanni Croce (1557-1609)

Ove tra l'herbe

Orazio Vecchi

Echo rispondi 5

KULTURUDVEKSLING PÅ HESTERYG Af Peter Hauge Et af de få overleverede vidnesbyrd om musikrepertoiret i den danske renæssance stammer fra Herlufsholm. Det meste anden musik fra perioden er gået op i flammer ved Christiansborgs brande, men stadig i dag, nu på Syddansk Universitetsbibliotek, ligger der en samling noder fra Christian IV's tid, som vidner om, at Danmark i både konkret og overført betydning var med på noderne. I Musica Ficta har vi spurgt os selv, hvad denne nodesamling kan sige om musiklivet i renæssancen – og ikke kun ved hoffet, men på en kostskole i provinsen. Vi undrer os også over, hvordan noderne overhovedet er kommet til Herlufsholm og til Danmark i det hele taget, for det var kun enkelte nodesamlinger, der rent faktisk var til salg i de få københavnske bogudsalg. En forklaring kunne være, at disse værker – i nogle tilfælde af dygtige, men også relativt ukendte sydeuropæiske komponister – bevidst og bekosteligt er blevet bragt hertil, ja, på hesteryg. Vi er vant til at rejse. Det er nemt og ofte billigt at bestille en billet, hurtigt at ”checke ind” i lufthavnen, at ankomme til destinationen og 6

så checke ud igen. Ofte tager vi på ferie til sydligere himmelstrøg for at nyde dagen under parasollen med drinks ved siden af og højest et par skridt til svømmepølen. Mange unge tager til udlandet enten i forbindelse med et sabbatår eller erstatter et semester på universitetet herhjemme med et på en udenlandsk uddannelsesinstitution. Omkring 1600 rejste man også ud – dog var det kun de færreste, der havde muligheden. Det var elitens unge mænd, der tog på den mere eller mindre obligatoriske dannelsesrejse rundt i Europa og indskrev sig på et universitet. Det var populært at studere teologi og jura ved de tyske universiteter, især Rostock og Wittenberg, men mange begyndte efterhånden også at indskrive sig ved de italienske universiteter, hvoraf Bologna, Padua og Siena var blandt de populæreste. Nogle blev færdige med studiet, mens mange efter en kort periode valgte at drage videre. Rejsen kunne være et farligt foretagende og skulle derfor planlægges grundigt: landevejene i det meste af Europa var mildest talt elendige, de rejsende var udsat for overfald og røverier, turen foregik enten til

fods, på hesteryg eller med båd ad floderne og helst i perioden fra juni til august. Vinteren var nemlig hård ved vejene og vejret gjorde turen over Alperne umulig. Således gik Martin Luther til fods fra Erfurt til Rom i 1510 – en tur på 1200 km; i 1705 gik Johann Sebastian Bach ca. 400 km fra Leipzig til Lübeck; og i juni 1770 rejste musikhistorikeren Charles Burney fra England til Italien. Da han skulle krydse Alperne, blev han sat op på en velskoet hest, som var langsom men sikker, imens bagagen slæbtes af bærere og muldyr. Var det for stejlt, blev Burney sat i en stol og båret af to mænd. Stolen havde to håndtag, han kunne holde fast i, så han ikke faldt ud, når bærerne balancerede med stolen langs lodrette bjergvægge og glatte sten. For Burney var det en forfærdelig oplevelse. En rejse til Italien var ikke mindre krævende i foråret 1599, da Christian IV for første gang sendte et selskab af unge, lovende hofmusikere til Venedig for at studere hos den berømte Giovanni Gabrieli, som var organist i Markuskirken. Som så mange andre mæcener var kongen begyndt at interessere sig for den italienske musikstil og ønskede at uddanne talentfulde musikere. Det var især madrigalgenren og den særlige venetianske flerkorige kirkemusik, man interesserede sig for, og her var Gabrieli en meget central skikkelse. Et godt eksempel er hans motet for to kor fra hans populære udgivelse, Symphoniae sacrae (1590); motetten af Curzio Valcampi, tilhører samme genre og er ligeledes skrevet for to kor – begge satser skal I høre ved aftenens koncert. Gruppen, der sendtes afsted, bestod af fem musikere: organisten Melchior Borchgrevink og hans to elever, instrumentalisterne Mogens Pedersøn og Hans Nielsen samt tenoren Andreas Aagesen og alten Wilhelm Egbertsen. Borchgrevink, som var omkring 30, virkede sikkert som selskabets medfølgende læremester (præceptor). Foruden bagage til et års ophold havde de vel med sig de sædvanlige

par hjælpere eller en hovmester; i løbet af rejsen blev gruppen sandsynligvis udvidet med en lokal tolk og rejsefører, som påtog sig at skaffe heste, overnatninger langs ruten og forhandlede bestikkelsen ved toldstederne. Italien bestod af en lang række småstater, og hver enkelt lille flække havde sin egen dialekt, så selv for italienerne kunne det være svært at forstå hinanden. Inspireret af den tids commedia dell'arte gjorde Orazio Vecchi fx. brug af dialekterne i sine humoristiske madrigalkomedier, heriblandt Selva di varia ricreatione (1590; fx. madrigalen ”Diversi linguaggi”), ligesom Dario Fo har anvendt det i sit satiriske teater i nyere tid. Det må have været en meget speciel oplevelse at komme til Venedig: en by hvor gader var kanaler med sejlende gondoler, en anderledes madkultur, en arkitektonisk særpræget kirke, den katolske liturgi, en konstant og effektiv overvågning af smitsomme sygdomme, et paradis for bibliofile samt et væld af fremmede købmænd med tætte forbindelser til orienten. I løbet af sommeren rapporterede selskabet hjem, for i august sendte rentemesteren i København 500 Rigsdaler – svarende næsten til to musikeres årsløn – samt en guldkæde og et lille portræt af Christian IV til gruppen i Venedig. Pengene var til de studerende (sandsynligvis til kost og logi), mens gaverne har været til ”den Kapelmester, der underviser dem”. Der er kun fundet få italienske vidnesbyrd om danskernes besøg; vi kan kun gisne om, hvordan de undervistes og i hvad. Selve undervisningen må i begyndelsen have foregået på latin: de danske musikere har højest sandsynligt været tidligere latinskoledrenge, og for kirkens ansatte var sproget en naturlig del af deres profession.

I slutningen af marts 1600, efter at have været i Venedig i næsten et år, besluttede de sig til at tage til Modena for at aflægge komponisten Orazio Vecchi et besøg. Vecchi var nemlig utrolig populær i hele Italien og var begyndt at blive kendt nord for Alperne. Desværre var han taget til Rom, men med hjælp af en tolk talte de med hans elev, den intrigante sanger ved domkirken Gemignano Capilupi, som solgte dem i hvert fald et af mesterens allernyeste værker, Gran madre, i manuskript. Danskerne ville derefter tage til Rom, hvor den berømteste af alle komponister, Giovanni Palestrina havde været maestro di cappella i Peterskirken indtil 1594, hvorefter hans elev Ruggiero Giovannelli overtog stillingen. Det ansås dog for risikabelt – især for udlændinge – at rejse syd på fra april til oktober på grund af varmen. Desuden var det obligatorisk at have et sundhedspas, som var dyrt at anskaffe sig, så det er usikkert, om de har været i Rom. De var i hvert fald i København igen i begyndelsen af maj 1600. Sangerdrengen Egbertsen nævnes ikke i arkiverne – noget kunne tyde på, at han døde under udlandsopholdet. Det var ikke usædvanligt, at de unge døde på rejsen: overfald og ulykker, men især varme og de mange uvante sygdomme var en risiko, man kalkulerede med. Det var svært at få fat i noder i København, og derfor var det kun naturligt, at gruppen indkøbte dem under udenlandsopholdet. På den måde kunne man få opført den nyeste musik ved det danske hof og spillet af musikere, der endda lige havde modtaget undervisning af Gabrieli. Ud over at opsøge komponisterne personligt, hvilket ikke nødvendigvis var den nemmeste måde at anskaffe musik, kunne de nøjes med at opsøge de utallige venetianske boglader og forlag. Her kunne de fx. finde værker af Antonio Mortaro, Giovanni Croce, Vecchi, foruden Palestrina og Giovanelli. På vejen hjem fra Modena ville rejsen kunne gå via Milano, hvor de kunne gøre ophold og købe trykte noder hos forlaget Tini & Besozzi, som solgte værker af Vecchi og Mortaro. Derefter 8

ville man fortsætte op gennem Alperne via Brenner-passet, passere forbi Innsbruck til Frankfurt eller München, hvorfra de kunne tage en lille afstikker til Augsburg, hvor flere berømte tyske nodehandlere havde deres forretning. Kaspar Flurschütz, der var kendt for at have det største udvalg af italienske noder nord for Alperne, havde kunder i hele Tyskland. Noget tyder på, at Borchgrevink havde musik med hjem, for i 1605 og året efter udgav han to antologier, Giardino novo, med madrigaler af blandt andre Claudio Monteverdi, Leone Leoni, Giaches de Wert, Giovanni Croce og Curzio Valcampi. Sidstnævntes værker må Borchgrevink have anskaffet i manuskript, måske direkte fra komponisten selv. Det er vigtigt at pointere, at man selvfølgelig var lige så interesseret i manuskripter som trykte noder, og at mange musikalske værker aldrig blev trykt, da det var en stor omkostning, som oftest krævede en mæcen. Den nyindkøbte musik transporteredes i tønder hele vejen til Danmark – uindbundet selvfølgelig, da det var lettere at lægge i tønderne, vejede mindre og dermed billigere at transportere. Rejsen var vellykket, for i løbet af de næste 20 år sendtes flere grupper afsted ligesom nogle hofmusikere rejste alene. Således blev Pedersøn sendt afsted igen til Venedig i april 1605, hvor han skulle ”forsøge sig udi Instrumentisterske Kunster”. Med sig havde han en anbefaling, hvori Gabrieli takkedes for at have skabt gode resultater med de musikere, der havde været sendt afsted i 1599; man håbede, Pedersøn kunne få lov til at udvikle sit talent i forhold til musikkens ”prattica” og ”scientia”. ”Magno Petreo” eller ”Petrodano”, som han hed på italiensk, modtog undervisning af Gabrieli men kunne også have fået timer i komposition

hos kirkens nye kapelmester Giovanni Croce, en prominent komponist, som John Dowland havde besøgt i 1595, før han blev ansat hos Christian IV. Pedersøns læretid afsluttedes med hans første madrigalsamling, Madrigali a cinque voci, som udkom i 1608 hos Gardano i Venedig. Samlingen – der tilegnedes Christian IV, det vil sige kongen betalte trykkeomkostningerne – annonceredes på bogmessen i Leipzig i foråret 1608. Samtidig rejste Pedersøn til Siena, hvor Vecchi havde sunget i domkirkekoret som ung; her indskrev han sig på universitetet som ”Magno Petter D.”. Hvad han studerede ved universitetet vides ikke, komposition og musikalsk praksis har det ikke været, men det har nok givet ham mulighed for at være lidt længere i byen, uden at myndigheder blandede sig. Pedersøn har muligvis fået timer hos byens organist Agostino Agazzari, som meget ofte opførte værker af hans store forbillede Palestrina. I september 1609 var Pedersøn

tilbage i København og dermed tilbage som medlem af kapellet. Det var hans sidste rejse til Italien, men hoffet fortsatte med at sende unge, talentfulde sangere, musikere og komponister på studierejse til Venedig i de kommende år. I dag er vi konstant mindet om, hvordan andre landes kultur påvirker vores egen, men i flere hundrede år har behovet for kulturel udveksling været til stede og musikhistorisk set er Christian IV-tiden helt ekstraordinær. Det er svært at undervurdere betydningen af de unge talenters møde med de store europæiske mestre, nye sprog og hele den kulturelle scene i Italien. At man nu over 400 år efter kan sidde med en node i hånden, der muligvis er købt i Italien, bragt på hesteryg ad ufremkommelige veje over alperne, sunget af musikere i København og – hvem ved hvordan – efterfølgende er havnet i et bibliotek på Sydsjælland, det må siges at være noget helt særligt.

Foto: Per Morten Abrahamsen 9

ITALIENSKE TEKSTER oversat af Lene Waage Petersen

Antonio Mortaro – Dolcissimo ben mio Dolcissimo ben mio, Io moro pur per voi, si, nol credete, Ah, crudel che sete, Pietà, pietà dolcissimo ben mio.

Min sødeste skat, Jeg dør på grund af dig, – og du tror det ikke, Ak, du grusomme, Hav medynk, min sødeste skat.

Chiarissimo mio sole, Mi stillo pur per voi, e per conforte, Ho pur spietata sorte, Per voi, per voi chiarissimo mio Sole.

Min klareste sol, Jeg sætter alle sejl for dig, og som trøst, Er min skæbne ubarmhjertig, På grund af dig, min klareste sol.

Santissimi miei lumi, Io volo pur per voi all'hore estreme, Ne pur pietà ni preme, Pietà, pietà Santissimi miei lumi.

Mine tilbedte øjne, For jer flyr jeg mod den yderste time, Men ingen medlidenhed tynger jer, Hav medynk, mine tilbedte øjne.

Antonio Mortaro – Apri l'uscio per tempo Tekst: Jacopo Sannazaro (fra Ekloge III) Apri l'uscio per tempo, Leggiadro almo pastore, Et fa vermiglio il ciel col chiaro raggio: Mostrane innanzi tempo Con natural colore Un bel fiorito e dilettoso Maggio.

Åbn nu porten tidligt, Herlige høje hyrde, farv himlen rød med din klare stråle: Vis os før tiden er kommet Med årstidens farver En blomstrende, dejlig Maj.

Antonio Mortaro – I lieti amanti Tekst: Jacopo Sannazaro (fra Ekloge VI) I lieti amanti, e le fanciulle tenere, Givan di prato in prato rammentandosi Il fuoco, e l'arco del figliol de Venere. Non era gelosia, ma sollazzandosi, Movean i dolci balli a suon di cetera, E'n guisa di colombi ognor baciandosi.

Forelskede ynglinge og blide piger, Vandrede i engene og talte om Venus' søn, hans ild og hans bue. Der var ingen jalousi, de morede sig, Og dansede blidt til lyrens toner, Og ligesom duer kyssedes de bestandig.

Orazio Vecchi – Gitene canzonette Gitene canzonette Al mio Signore, E'l cor mio gli porgete, Et se v'accorgerete Che grato il don gli sia, Sciogliet'il suon' à la Sampogna mia.

Gå, mine små sange Hen til min Herre, Ræk ham mit hjerte, Og hvis I kan se At gaven er ham kær, lad tonen fra min sækkepibe lyde.

Orazio Vecchi – Cicirlanda, che comanda? Cicirlanda Che comanda? Dove nasce sta bevanda? Sta bevanda nasce al Monte Montemola.

Lire lire lære Hvad skal det være? Hvor kommer vinen fra? Den kommer fra Bjerg Bjergestrup.

Cicirlanda Che comanda? Dove nasce sta bevanda? Sta bevanda vien de la Costa Costemola.

Lire lire lære Hvad skal det være? Hvor kommer vinen fra? Den kommer fra Kyst Kystenstrup.

Cicirlanda Che comanda? Dove nasce sta bevanda? Sta bevanda nasc' al Braccio Braccemola.

Lire lire lære Hvad skal det være? Hvor kommer vinen fra? Den kommer fra Næs Næssestrup.

Cicirlanda Che comanda? Dove nasce sta bevanda? Sta bevanda nasce del Tiro Tiremola.

Lire lire lære Hvad skal det være? Hvor kommer vinen fra? Den kommer fra Kast Kastenstrup.

Cicirlanda Che comanda? Dove nasce sta bevanda? Sta bevanda nasce a la Bevagna Bevemola.

Lire lire lære Hvad skal det være? Hvor kommer vinen fra? Den kommer fra Druk Drukkenstrup.

Buon pro ti faccia, Bevilo tutto Che'l buon vin fa sempre frutto.

På dit helsen, Drik det hele Den gode vin gør altid godt.

Orazio Vecchi – S'i diletti contass'ad uno S'i diletti contass'ad uno Che provan s'in Amore, Chi ama con ardore, Farei d'ogni amatore, Accendere di gioia il freddo core.

Hvis jeg opregnede én for én De glæder dén føler i elskov, som lidenskabeligt elsker, Så tændte jeg hver elskendes Kolde hjerte med glædens hede blus.

Orazio Vecchi – Chi mett'al Lotto Chi mett' al Lotto? Quai sono i premij? C'havrà il fortunato? Al primo sarà dato Di Ciprign' il leggiadr' e vago volto. Questo ci piace molto Un' altr' haurà d'Appol' la bionda testa O che ventura è questa L'ultimo di Mercurio il dir facondo O premio unic' al mondo Per voce che si paga? Una lagrima sola un sospir solo Quest' una poca paga V' entra poi fraud' ò duolo? No che son' assistenti L'honest' è l Giust' à la ventura intenti Chi l'Urna move? Il Fato E chi da'l pregio?

Hvem står for det Lotto? Hvad er der som præmier? Hvad får den heldige? Den første får givet Et ansigt så kønt som den dejlige Venus. Det lyder skønt! En anden Apollons gyldne hoved; En lykkens Pamfilius, må man sige, Den sidste får talegaver som Merkur, Den præmie har ikke sin lige! Hvad koster et lod? Kun én tåre, kun ét suk En ringe betaling. Er der snyd med i spillet? Nej, meget opmærksomme Står Ærlige og Retfærdige og følger lykken. Hvem ryster urnen? Skæbnen. Og hvem giver præmien?

Il Guiderdone E chi griderà bianco? Il Fato E chi da'l pregio? Il Guiderdone E chi griderà bianco? L'Ingratitudin ch'è dal lato manco Hor attendete Amanti al vostro motto Del pretioso Lotto.

Belønning selv. Og hvem råber blank? Skæbnen Og hvem giver præmien? Belønning selv. Og hvem råber blank? Utaknemlighed der på den gale side. Hør nu, I Elskende, pas jeres indsats I det herlige Lotto.

Sua ventura hà ciascun dal dì che nasce. Gratia ventura Quest'è quel fortunato Che del volto di Venere è gratiato Passiam' à l'altra A sorte s'indovina Bianco bianco La speranza mi pasce Bianco bianco Gratie ch'à pochi il ciel largo destina Mie venture al venir son pigre e tarde Bianco bianco Sors bona nihil aliud Bianco bianco.

Enhver får sin skæbne den dag man blir født, Gunstige skæbne: Her ser I den heldige vinder af Venus' skønhed. Videre til den næste. Lad tilfældet råde: Blank igen Håbet bringer mig næring! Blank igen Gunstigt som himlen giver meget til få min skæbne er doven og langsom Blank igen Den gode skæbne intet andet Blank igen.

A i Lotti non do fede Bianco bianco S'acquistan per ventura e non per arte Nemo sua sorte contentus Bianco bianco Piu ne giova quel ben che men s'aspetta Gratia ventura.

Jeg har ikke fidus til lottospil Blank igen Man vinder ved held og ikke ved kunnen Ingen er tilfreds med sin skæbne Blank igen Mest glæder det som mindst man venter Gunstige skæbne.

Hora che'l crin de l'oro De l'Auriga celeste in premio è dato Sol vi riman del Messagier alato La facondia Hor veggiam di chi la sia.

Nu hvor den himmelske vognstyrers Gyldne hårpragt er givet som præmie, Mangler kun den vingede budbringers Sjældne veltalenhed: Lad os nu se hvem der får den.

Si mi estreglia me ghia De sta vez seras mia Bianco bianco.

Hvis de trækker mit lod, Sådan bliver den min Blank igen.

O affortao mi Pantalon Se me busco sto boccon Le visage di Vener par ma foi Je suis bien sert que sera de moi A su pur ach merlot S'à crez d'havi sto lot Frate se'l luotto mi bourrà toccare Chisso, e chillo, e chillautro hà da spantare. Bianco bianco.

O, min gode Pantalone Hvis jeg snupper denne lækkerbisken Venus' visage, javist, ma foi Je suis helt sikker, det går til moi. Ach, sikke en masse Merlot Hvis du tror du får det lod Broder, hvis loddet tilfalder mig skal én og anden og en tredje rigtig slå sig løs Blank igen.

Io havid de saver che sta ventura, L'ha da tuccar à qualche creatura Se mi toccher fentur da compagnon Mi folere far un trinchere col fiascon Bianco bianco.

Jeg ved jo da at denne lykke Må tilfalde en eller anden Hvis lykke zufalde mig kompagnon Jeg fille trinke en hel fiascon Blank igen.

Fasil' intmè cascher à la Rmegna Se no cha digh iet sì chencher' ì megna Vuot una ruzla de Sulcizza fina E fa cla tocca à la me Mudnina Bianco bianco.

Fasil'intme Cascher à la Rmegna Se no che digh iet sì chencher ‘I megma Vuot una ruzla de sulcizza fura E fa la tocca à la me Mudnina Blank igen.

Il di che costei nacque eran le stelle Che producon fra noi felici effetti

Den dag hun blev født stod de stjerner på himlen Som hos os skaber lykkelig virkning

Gratia ventura Facciam s'innanzi li tre fortunati Ecco ecco i premij bramati Siamo qui siamo qui Guiderdon' apparecchiati Dica ciascuno il numero del motto Trenta quaranta E'l mio novanta ottobre Hor prendete Eccovi il lotto Onde felici sete Gratia ventura.

Gunstige skæbne Træd frem, træd frem, I heldige tre Og modtag de pragtfulde præmier Vi er her, vi er her, Belønning, helt klar I skal hver sige loddets tal Tredive fyrre Og mit er halvfems oktober, Værs'go, tag nu Hver jeres lod Og nyd det med helsen. Gunstige skæbne.

Luca Marenzio & Orazio Vecchi: Diversi linguaggi Forskellige slags sprog La Franceschina Prima Parte E la bella Franceschina 'ninina buffina' La fili 'bustachina' E che la vorria mari 'nini' La fili 'bustachi'.

Første del Den kønne Franceschina Den lille ‘bustachina' Hun ville giftes nu. Den lille ‘bustachí'.

E la bella Nicoletta 'ninetta buffetta' La fili 'bustachetta' E che la và tropp' in frè 'nini' La fili 'bustache'.

Den kønne Nicoletta Den lille ‘bustachetta' Hun er lidt fræk og lysten Den lille 'bustachè.'

Seconda Parte E la bella Marchesetta 'ninetta buffetta' La fili 'bustachetta' E che la mi vestirà 'nina' La fili 'bustaca'.

Anden del Den kønne Marchesetta Den lille ‘bustachetta' Hun ska' gi' mig kjolen på Den lille ‘bustacà'.

E la bella Menicarda 'ninarda buffarda' La fili 'bustacarda' E che l'è troppo lecca 'nina' La fili 'bustaca'.

Den kønne Menicarda Den lille 'bustacarda' er lidt for nysse-pusselig Den lille 'bustacà'.

E la bella Ricardona 'ninona buffona' La fili 'bustacona' E che la merta corò 'nino' La fili 'bustacò'.

Den kønne Ricardona Den lille ‘bustacona' Se hun fortjener kronen Den lille 'bustacò'.

La Girometta Prima Parte Chi t'hà fatto quelle scarpette Che ti stan si ben Che ti stan si ben Girometta Che ti stan si ben?

Første del Hvem har lavet de små sko der klæder dig så godt der klæder dig så godt Girometta der klæder dig så godt?

Me l'ha fatte lo mio Amore Che mi vol gran ben Che mi vol gran ben Girometta Che mi vol gran ben.

Dem har min elskede lavet som elsker mig så højt som elsker mig så højt Girometta som elsker mig så højt.

Seconda Parte Chi t'hà fatto quelle calzette Che ti stan si ben Che ti stan si ben Girometta Che ti stan si ben?

Anden del Hvem har lavet de små strømper Der klæder dig så godt Der klæder dig så godt Girometta Der klæder dig så godt?

Me l'ha fatte lo mio Amore Che mi vol gran ben Che mi vol gran ben Girometta Che mi vol gran ben.

Dem har min elskede lavet Som elsker mig så højt Som elsker mig så højt Girometta Som elsker mig så højt.

Zanni & Magnifico Prima parte Z. O Messir. M. Che distu? Z. O Patru. M. Che fastu? Z. O Messir. M. Che vostu? Z. O Patru, à no poss plu canta, perch' à crep de la fam. M. Ah bestion, fio d'un laro, non t'hastu ben sfondrao? Z. Mo con que, s'a no g'havi mai pa quant à vorèf? M. Poltron, che tutto'l dì ti è stao tola. Tirr' in mal'hora. Z. Andev' à impica. M. Trist' anegao.

Zanni & Magnifico Første del Z. Ak, Herre. M. Hvad sir du? Z. Ak, Patron. M. Hvad laver du? Z. Ak, Herre. M. Hvad vil du? Z. Ak, Patron, jeg kan ikke synge mere, for jeg dør af sult. M. Dit bæst, din søn af en tyv, har du ikke fyldt din vom? Z. Med hvad? Når jeg aldrig får så meget brød, som jeg kan spise. M. Dovne slyngel, du har puttet I skrutten hele dagen. Må du få en ulykke! Z. Gå og hæng Jer! M. Frække bæst.

Tedesco Prima Parte Mi star bon compagnon Mi trinchere co'l fiascon Mi piasere moscatelle Mi far garaus di bon.

Den tyske landsknægt Første del Mig være god kompagnon Mig trinke af fiascon Mig lide Moscatel Mig trinke vinen op.

Seconda Parte Mi folentier star fol Mi far tutt' in un tru[n]ch Mi mangere bon platais Mi folere star contente Mi non esser minchion Mi star bon compagnon.

Anden del Mig lide være fuld Mig gøre alt i trukkenskab Mig spise gode piatti Mig gerne være mæt Mig ikke være dumrian Mig være god kompagnon.

Lo Scolare & Il Pedante Prima Parte S. Salve, Magister! P. Bene veniat, ti voglio far gustar la scutica S. Perche? P. Tu non venisti hier' al ludo literario. S. Mia madre mi lavò la testa, e'l zavatino mi conciò le scarpe P. Ah furnuncule, m'hai detto le mendatie. Ti voglio vapular, per lo Dio Hercule! S. Non più, Magister! P. Vien' a la scola. S. Ohime, Magister! P. Non far la fuga. S. Ohime, Magister! P. Ah, tristarello! L'ha' cacciat' un dent' in la cervice à Zambone. S. Minimè. P. Ah, impudente! S. Minimè. P. Ah, inurbano! S. No, à la fè! P. Heus, puer. S. Adsum. P. Recita la lectiuncula. S. Nunc: "Iam satis terris nivis atque dirae Grandinis misit pater, et rubente Dextera sacras iaculatus arces, Terruit urbem". P. Hor va con Dio.

Skoleeleven og Pedanten Første del S. Vær hilset, Magister P. Du kommer som kaldet. Du skal få stokken at smage. S. Hvorfor? P. Du kom ikke til timen i går. S. Min mor vaskede mit hår, og skomageren reparerede mine sko. P. Din slyngel, det er løgn og latin. Jeg skal prygle dine rygstykker, ved guden Hercules. S. Ikke mere, Magister P. Kom så i skole. S. Av, av, Magister! P. Du skal ikke stikke af. S. Av, av, Magister! P. Åh, din skurk! Du har bidt Zambone i nakken. S. Nej, Nej. P. Åh, din frække fyr. S. Nej, Nej! P. Åh, din ubehøvlede rad. S. Nej, min tro! P. Hør, dreng. S. Her. P. Fremsig din lektie. S. Altså: ”Faderen har allerede sendt nok frygtelig sne og hagl over jorden, og med sin røde højre hånd ramt den hellige borg og slået byen med rædsel.” P. Gå nu med Gud.

Seconda Parte S. O dal gimnasio aprite, o là aprite presto presto, che'l cane del fornaio non mi piglia. P. Chi pulsa cosi nel diluculo a le ianue? S. Son io. P. Nunc, Nunc. e ch'è quest' "io"? S. Muscardino. P. La voce non mi par già Pubero di tenere unguicole. S. Buon giorno. P. Hora surgo dal strato; a sterno stravi stratum primitivo derivatur hoc stratum strati il letto. S. Cancaro venga à "sterno stravi", aprit' hormai. P. Hai troppo fretta. S. Il malan' che Dio vi dia! P. Heu, hei, uha, ahi, ohimè, che non mi bastan tutte l'interiectiones dolentis per deprimer l'ira d'un mal educato. S. Ohim' à tua posta, Pedante! P. Ah scelesto! S. Arcipedante! P. Nato di gerulo! S. Pedantissimo! P. Cinedissimo! S. Che peggio si puo dir che dir Pedante. P. Abis in malis avibus!

Anden del S. Ak, luk porten op til skolen, ak, skynd jer lidt at åbne, så bagerens hund ikke får fat i mig. P. Hvem pulsa på døren før daggry? S. Det er mig. P. Nunc, nunc, og hvem er den ”mig”? S. Muscardino P. Stemmen lyder ikke som en dreng med små bløde negle. S. God dag. P. Hora står jeg op fra sengen: fra sterno stravi stratum primitivo kommer hoc stratum, denne seng. S. Pokker ta’ ”sterno stravi”, luk nu op. P. Du har lidt for travlt. S. Gid I må få en ulykke. P. Heu, Hei, uha, ahi, ohimé: alle pinens interjektioner er ikke nok til at dæmpe den uopdragnes vrede! S. Ohimè, forsvar dig Pedante! P. Forbryder! S. Ærkepedant! P. Født af en ussel portør! S. Pedantissimo! P. Liderlissimo! S. Kan man sige noget værre end: Pedant. P. Skrub ned til dine forfædre!

Il Fate ben per voi Prima & Seconda Parte Fate ben per voi.

Første og anden del. Gør gode gerninger

Il Gratiano Prima Parte O zent, o presson, av' do la bona sira, ò Zan. Ah bestiazza selevrad, à son al Duttor Gratian, allias Smursion. Avrev intrar in consortie s'al ve pias, perch'al dis la sentienza di "Vien' a cena, ch'ogni scimia petna la so scimia". Un altra similitanza di Diorgano: "Ch'è con le person è in compagnia". O zent, o pasturanza.

Første del O, folkens, o, tilhørere, jeg ønsker jer godaften, o Zanni, din frække slyngel. Jeg er doktor Graziano, alias Smursion. Jeg vil gerne slutte mig til jeres selskab, hvis jeg må; for som ordsproget siger: Kom til middag, for enhver abe kæmmer sin egen abe. Noget lignende siger Diorgano: den som er sammen med folk, han er i selskab. O, folkens, alle I hyrder.

Seconda Parte Ah, ah, ah, ah, ah, cosa dis questor? Al ghe n'è un che dis "E la bella Franceschina ninina buffina, La filli bustachina". Es ghe n'è un che dis la me favorida quand' a iera inamorad d'una bella putta, "Chi t'hà fatte quelle scarpette Che ti stan si ben?". Al ghè quell' altra bestiazza de Zan che dis "a voi al me salarie". E Pantalon ghe dis "tirra via". Al ghè po un cert' invriagon che dis "Mi non esser minchion, Mi star bon compagnon". E dov' lassavi una cera d'Hiporcate chal sta sempr' in s'una vosa gridando "Fate ben per voi"? Av' do la bona sira, bon sir.

Anden del Ah, ah, ah, ah, aha, hvad siger den fyr? Der er en af dem der siger ”Den kønne Franceschina, den lille bustachina”. Og der er en der siger min yndlingssang den gang jeg var forelsket i en køn pige, ”Hvem har lavet de små sko der klæder dig så godt?” Og så er der ham skælmen Zanni, der siger: ”Giv mig min løn”. Og Pantalone som siger: ”Gå din vej.” Og så er der en vis drukkenbolt som siger: Mig ikke være dumrian. Mig være god kompagnon.” Og jeg havde nær glemt et Hiporcate fjæs som altid råber på samme tone: ”Gør gode gerninger”. Jeg ønsker Jer god aften. 15

Palestrina – Ogni loco Ogni loco mi porge doglia e pianto, Ov'io non veggio quei fulgenti lumi Che'l cor m'han arso, e gli occhi volt'in fiumi Siche d'estrema pena ogni'or mi vanto.

Hvert sted bringer mig smerte og tårer, hvor jeg ikke ser de funklende lys Der har brændt mit hjerte, gjort mine øjne til floder, Så jeg bestandig må nævne min svære pine.

Ahime! lume fulgente, dolce e santo Che il mar la terra el ciel adorni e allumi; Veggio in tua vece sassi, sterpi e dumi Che più noioso non è l'inferno

Ak! Du funklende lys, så helligt og blidt, Som oplyser havet, smykker himmel og jord; I stedet ser jeg sten og tørre, tornede buske, Mere pinefuldt end helvede selv.

Poscia che per mio mal vi son si lunge Non sia ceca la vista de la mente Ch'ogn'or mi rende la gentil sembianza.

Når jeg til min ulykke er så langt borte, Lad da ikke tankens syn være blindt, Som hvert øjeblik viser det blide ansigt.

M'ascicura e spaventa sana'e punge Talor spem'e timor cosi sovente Cresce'il pianto e'l dolore ch'ogn'altro avanza.

Mig beroliger, forfærder, helbreder og piner Somme tider håb, men oftest bitter frygt; Gråd og smerte vokser, overgår alt andet.

Giovanni Croce – Ove tra l'herbe Tekst: Giacomo Belloni Ove tra l'herb'e i fiori, vincitrice d'amor, Dori sedea Sonar colme di gioia a l'arie' e a venti mille voci s'udir' in tal' accenti: Ecco colei che tra sue degne palme L'imperio tien de l'alme E s'arder già solea, sol di mortal'i cori Hor con begl'occh'il ciel fren' ed incende Che'l Dio del fuoco nel suo fuoc'accende; Poi concordi seguir Ninf 'e Pastori: Viva la bella Dori!

Hvor blandt engens blomster Amors sejrherre, Dori, havde sat sig, Hørtes glædesfyldt i luften og i brisen Tusind stemmer synge disse toner: ”Der sidder hun, hvis ædle hænder Holder magtens scepter over sjæle: Og hvis hun tændte dødeliges hjerter før, Så tænder hendes skønne øjne selve himlen nu, For ildens Gud i hendes ild antænder”. Sammen nu istemmer hyrder og nymfer: Leve den skønne Dori!

Orazio Vecchi – Echo rispondi Echo rispondi, rispondi o Echo Tu che giubili meco Dì quando gioiran le valli e i poggi? – oggi.

Svar mig Ekko, svar, o Ekko, Du som jubler med mig, Hvornår frydes bjerg og dal engang endnu? – nu.

Ecco ch'ogni mia speme In te par che s'appoggi E chi farà content'il mio desio? – io.

Alt mit håb, Ekko, synes At hvile på dig, Hvem stiller min længsel for mig? – jeg.

O che dolcezz'estreme sarà mia Ninfa bella? – ella.

Er min nymfes ynder ikke ret perfekte? – ægte.

Dov'è? Deh dammi ancor questa novella – vella.

Hvor er hun? Sig at hun kommer – ommer.

Non la veggio sarà forse sparita? – ita.

Jeg ser hende ikke; er hun forsvundet? – vundet.

E quando rivedrò la vag' Aurora? – ora.

Hvornår, min Aurora, jeg venter endnu – nu!

Dunque s'allegr' il mondo E qual segno giocondo Pò far tanta letitia manifesta? – festa.

Lad hele verden juble, Og hvilke lystige tiltag Kan gøre al vor fryd og glæde manifest? – fest.

Festa si faccia e gioco E intanto che s'appresta Il suon' e'l cant' e'l ball' in questo loco Accendete Pastor le faci e'l foco.

Lad os holde fest og leg, Og mens man forbereder her musik og sang og dans på dette sted, så tænd, I hyrder alle bål og fakler.

BO HOLTEN Bo Holten er både dirigent og komponist. I 1979 stiftede han Ars Nova, som han dirigerede i 17 år frem til 1996. Herefter stiftede han Musica Ficta, som sidste år fejrede 25-års jubilæum. Bo har været Principal Guest Conductor ved BBC Singers 1990-2006, dirigeret Det Flamske Radiokor i Bruxelles 2006-11, de sidste tre sæsoner som chefdirigent. Derudover har han gæstedirigeret det Svenske Radiokor, Nederlands Kamerkoor, National Choir of Ireland og en del andre ensembler. Gennem snart 50 år har Bo været en drivende kraft i den internationale bevægelse for tidlig musik. Hans arbejde med vokalpolyfoni har været banebrydende på dette område i Norden, og han har bragt mange polyfone mesterværker til førsteopførelser i moderne tid. Som komponist er det blevet til hele ni operaer, fem solokoncerter, tre symfonier, diverse orkesterværker og kammermusik og filmmusik (Lars von Trier og Bille August) samt ca. 50 værker for kor.

VOKALENSEMBLET

MUSICA FICTA Musica Ficta er et internationalt anerkendt vokalensemble med base i København, stiftet og ledet af dirigent og komponist Bo Holten. Den tidlige europæiske vokalmusik er Musica Fictas speciale. Ensemblet griber tilbage til en tid, hvor kammermusikken først og fremmest blev skrevet for den menneskelige stemme – tilbage til polyfoniens og de fem-, seks-, ja helt op til ti-stemmige madrigalers tidsalder. Det er ikke kormusik, men kammermusik, hvor stemmerne mødes som selvstændige solostemmer. Musica Fictas signatur er den fleksible, virtuose ensemblesang. 18

Foto: Per Morten Abrahamsen

Middelalder, renæssance og tidlig barok er et rigt reservoir af kendte såvel som mindre kendte, fremragende komponister. Navne som bl.a. Orlandus Lassus, Luca Marenzio, Carlo Gesualdo, Claudio Monteverdi er tilbagevendende på Musica Fictas repertoire, og Musica Fictas dybdegående arbejde har gjort ensemblet til pioner inden for tidlig musik. Anerkendelsen på feltet betyder, at Musica Ficta også turnerer internationalt, ofte i Tyskland og Italien. I Danmark er Musica Ficta også særligt kendt for det dedikerede arbejde med den danske sangskat og ensemblet har siden begyndelsen i 1996 udgivet omkring 30 album med danske sange. Musica Ficta søger altid en forståelse af musikken i den historiske sammenhæng og at fastholde et musikhistorisk tema. Således er hver koncert en rejse ind i en tid, en epoke eller en kunstnerpersonlighed. Formidlingen af den kultur- og musikhistoriske kontekst varetages med lune af ensemblets dirigent Bo Holten som en integreret del af koncerterne. 19

KONTAKT Administrator, Christian Tobiassen musica@ficta.dk tlf: 30913567 Dirigent og kunstnerisk leder, Bo Holten bo.holten@ficta.dk