Brahms requiem

BRAHMS

KONCERT MED MUSICA FICTA, SANDBERG/HYLDIG KLAVERDUO OG BO HOLTEN

Ein deutsches Requiem

BRAHMS REQUIEM SOM KAMMERMUSIK

I 1869 færdiggjorde Johannes Brahms Ein deutsches Requiem, der både skulle vise sig at blive hans største værk og en stor klassiker i repertoiret. Værket er farvet af kærligheden til den nyligt afdøde moder, som betød meget for Brahms. Måske et requiem for hende? Brahms, som en ikke specielt troende nordtysk protestant, fravalgte den katolske requiem-tekst til fordel for citater fra den lutherske bibel, naturligvis på tysk. Disse tekster er lægende og trøstende, og fokuserer på de levende frem for de døde. ”Salige er de, som sørger, for de skal trøstes”, som den indledende frase lyder.

Med Ein deutsches Requiem ser vi Brahms i stort format; værket er for symfoniorkester, kor og solister. Han havde ikke skrevet meget for orkester på dette tidspunkt, så orkestreringen er ofte ubehjælpsom. Men måske kunne værket også synges uden orkester, må Brahms have tænkt. I 1871 udgav han en version af requiet for firhændigt klaver og kor, med henblik på opførelser i private hjem og små sale, hvor kammermusikken sprudlede på dette tidspunkt. Det er amerikaneren Phillip Molls transskription af kammerudgaven der ligger til grund for vores opførelse.

Det er ikke ualmindeligt at høre Brahms’ requiem i denne klaverversion i dag. Men det er ofte blot resultatet af en spareøvelse, hvor det store orkester ganske vist er skiftet ud med to pianister, medens korets størrelse er uændret.

Musica Ficta har de seneste år udviklet begrebet vokal kammermusik, hvor de kammermusikalske idealer vi kender fra fx strygekvartetter og blæserkvintetter møder vokalpolyfonien. Virtuositet, musikalsk transparens og improvisation er hovedelementerne i vores arbejde med bl.a. renæssancens vokalmusik, men disse idealer har vist sig meget effektive inden for nyere musik også.

Da Musica Ficta og jeg blev opfordret til at opføre Brahms’ requiem med klaverledsagelse og ganske få sangere, - satte det en del tanker i gang i mit hoved. Dette monumentale værk fra midten af 1800-tallet med alle dets associationer af orkester og kor-brus, overvældende og bombastisk/ lyrisk som det jo er, hvordan kan man meningsfyldt oversætte det til få sangere og et firhændigt klaver-udtog.

I stedet for at prøve at gøre det stort, er jeg gået den anden vej. Faktisk tænkte jeg på bare fire sangere i en kvartet men vurderede det ville blive alt for anstrengende, - og tyndt. Det er jo et langt værk. Men jeg bredte kvartet-tanken ud til tre kvartetter, altså 12 sangere, så man kunne vexle mellem disse tre 4-stemmige ensembler og dermed give værket helt nye aspekter, fremhæve kontraster, dialogisere texten, og tilmed dialogisere musikken (som i veneziansk flerkorighed). Dette er et helt nyt tag på 1800-tallets kortradition, i forhold til hvad man normalt associerer med de store romantiske oratorier (hvad Brahms muligvis selv drømte om i sin historiserende stil i dette værk).

Så nu vil Musica Fictas 12 sangere sammen med Rikke Sandberg og Kristoffer Hyldig opføre hele det krævende værk i en slank kammeropsætning. Brahms var selv voldsomt interesseret i renaissancens polyfoni, og det skinner ofte igennem i requiet, men høres sjældent i vor tids bastante udførelser. Vores udgave kommer til at lægge sig i forlængelse af Palestrina og Schütz (som Brahms forgudede) og måske kommer vi tættere på værkets sjæl på denne måde. Måske noget som Brahms kunne have drømt om!

Bo Holten

MEDVIRKENDE

LOUISE ODGAARD – sopransolist

ANN-CHRISTIN W. INGELS – sopran

CHRISTINE BACH TOFFT – sopran

EVA WÖLLINGER-BENGTSON – alt

ANNA CAROLINE OLESEN – alt

STEPHEN YESETA – kontratenor

JOSEF HAMBER – tenor

NILS GREENHOW – tenor

KRISTOFFER APPEL – tenor

LAURITZ THOMSEN – barytonsolist

RASMUS KURE – barytonsolist

DAVID DANVING – bas

RIKKE SANDBERG – piano

KRISTOFFER HYLDIG – piano

BO HOLTEN – dirigent

Den 2. februar 1865 modtog Johannes Brahms et akut telegram fra sin bror Fritz: "Hvis du vil se vores mor igen, så kom straks." Moren Christiane Brahms, havde i en alder af 76 fået et slagtilfælde, og Brahms nåede ikke frem, før det var for sent. Christiane Brahms' liv havde ikke været let; Som 12-årig fik hun arbejde som syerske og blev først gift med Brahms' far Johan Jakob (en fattig musiker på 24 år) som 41-årig. Efter 34 år gik ægteskabet i stykker, og hendes mand forlod hende i 1864. Brahms, som elskede begge sine forældre højt, havde forgæves forsøgt at forsone dem. Tabet af moren påvirkede komponisten dybt, og næsten med det samme begyndte han at arbejde på sit requiem.

Fotografiet er taget omkring et år efter morens død.

EIN DEUTSCHES REQIUEM

Af Johannes Brahms

1.

Selig sind, die da Leid tragen, denn sie sollen getröstet werden. (Matth. 5, 4.)

Die mit Tränen säen, werden mit Freuden ernten. Sie gehen hin und weinen und tragen edlen Samen, und kommen mit Freuden und bringen ihre Garben. (Ps. 126, 5-6)

2.

Denn alles Fleisch es ist wie Gras und alle Herrlichkeit des Menschen wie des Grases Blumen. Das Gras ist verdorret und die Blume abgefallen. (1 Petri 1, 24)

So seid nun geduldig, lieben Brüder, bis auf die Zukunft des Herrn. Siehe, ein Ackermann wartet auf die köstliche Frucht der Erde und ist geduldig darüber, bis er empfahe den Morgenregen und Abendregen. (Jacobi 5, 7)

Aber des Herrn wort bleibet in Ewigkeit. (1 Petri 1, 25)

Die Erlöseten des Herrn werden wieder kommen und gen Zion kommen mit Jauchzen; ewige Freude wird über ihrem Haupte sein; Freude und Wonne werden sie ergreifen und Schmerz und Seufzen wird weg müssen. (Jessias 35, 10)

1.

Salige er de, som sørger, for de skal trøstes. (Matt. 5, 4)

De, der sår under tårer, skal høste med jubel. Grædende går han ud, mens han bærer såsæden; med jubel vender han hjem, mens han bærer sine neg. (Sl. 126, 5-6)

2.

For alle mennesker er som græs, al deres herlighed som markens blomster. Græsset tørrer ind, blomsterne falder. (1. Pet. 24)

Brødre, vær tålmodige indtil Herrens komme. Tænk på, hvordan bonden tålmodigt må vente på sin jords dyrebare afgrøde, indtil den har fået efterårsregn og forårsregn.

(Jak. 5, 7)

Men Herrens ord forbliver til evig tid. (1. Pet. 25)

Herrens udfriede vender hjem, de kommer til Zion med jubel, evig glæde går foran dem, fryd og glæde når dem, suk og klage flygter.

(Es. 35, 10)

3.

Herr, lehre doch mich, daß ein Ende mit mir haben muß, und mein Leben ein Ziel hat, und ich davon muß.

Siehe, meine Tage sind einer Hand breit vor dir, und mein Leben ist wie nichts vor dir.

Ach wie gar nichts sind alle Menschen, die doch so sicher leben. Sie gehen daher wie ein Schemen, und machen ihnen viel vergebliche Unruhe; sie sammeln und wissen nicht wer es kriegen wird. Nun Herr, wess soll ich mich trösten? Ich hoffe auf dich. (Ps. 39, 5-8.)

Der Gerechten Seelen sind in Gottes Hand und keine Qual rühret sie an. (Weish. Sal. 3, 1.)

4.

Wie lieblich sind deine Wohnungen, Herr Zebaoth!

Meine Seele verlanget und sehnet sich nach den Vorhöfen des Herrn; mein Leib und Seele freuen sich in dem lebendigen Gott.

Wohl denen, die in deinem Hause wohnen, die loben dich immerdar. (Ps. 84, 2.3.5)

5.

Ihr habt nun Traurigkeit; aber ich will euch wieder sehen und euer Herz soll sich freuen und eure Freude soll niemand von euch nehmen. (Ev. Joh. 16, 22)

Sehet mich an: Ich habe eine kleine Zeit Mühe und Arbeit gehabt und habe großen Trost funden. (Sirach 51, 35)

Ich will euch trösten, wie Einen seine Mutter tröstet. (Jes. 66, 13)

Lad mig vide, hvornår jeg skal dø, Herre, hvor mange dage der er tilmålt mig, så jeg ved, hvor længe jeg har igen.

Mine dage måler du ud i håndsbredder, for dig er min livstid som intet.

Hvert menneske er kun som et vindpust. En mand vandrer som et skyggebillede, han samler rigdom til ingen nytte, han ved ikke, hvem der skal høste den. Hvad har jeg så at vente på, Herre? Mit håb står til dig! (Sl. 39, 5-8)

De retfærdiges sjæle er i Guds hånd, ingen pine skal nogensinde nå dem. (Visd. 3, 1)

4.

Hvor er din bolig vidunderlig, Hærskarers Herre!

Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud.

Lykkelige de, der bor i dit hus, til stadighed kan de prise dig. (Sl. 84, 2-3,5)

Også I sørger nu, men jeg skal se jer igen, og da skal jeres hjerte glæde sig, og ingen skal tage jeres glæde fra jer. (Joh. 16, 22)

Se selv, jeg har kun arbejdet kort tid, men fundet langvarig hvile. (Sir. 51, 27)

Som en mor trøster sit barn, trøster jeg jer. (Es. 66, 13)

3.

5.

6.

Denn wir haben hie keine bleibende Statt, sondern die zukünftige suchen wir. (Ebr. 13, 14)

Siehe, ich sage euch Geheimnis: Wir werden nicht alle entschlafen, wir werden aber all verwandelt werden; und dasselbige plötzlich, in einem Augenblick, zu der Zeit der letzen Posaune. Denn es wird die posaune schallen, und die Toten werden auferstehen unverweslich, und wir werden verwandelt werden. Dann wird erfüllet werden das Wort, das geschrieben steht: Der Tod ist verschlungen in den Sieg. Tod, wo ist dein Stachel? Hölle, wo ist dein Sieg? (1. Korinther 15, 51-55)

Herr, du bist würdig zu nehmen Preis und Ehre und Kraft, denn du hast alle Dinge geschaffen, und durch deinen Willen haben sie das Wesen und sind geschaffen. (Off. Joh. 4, 11)

7.

Selig sind die Toten, die in dem Herrn sterben, von nun an. Ja der Geist spricht, daß sie ruhen von ihrer Arbeit; denn ihre Werke folgen ihnen nach. (Off. Joh. 14, 12)

6.

For her har vi ikke en by, der består, men vi søger frem til den, der skal komme. (Hebr. 13, 14)

Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles, i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles. For dette forgængelige skal iklædes uforgængelighed, og dette dødelige skal iklædes udødelighed. Og når dette forgængelige har iklædt sig forgængelighed og dette dødelige iklædt sig udødelighed, da vil det ord, der er skrevet, være opfyldt: Døden er opslugt og besejret. Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod? (1. Kor. 51-55)

Værdig er du, vor Herre og Gud, til at få pris og ære og magt; for du har skabt alle ting, af din vilje blev de til og blev skabt. (Åb. 4, 11)

7.

Salige er de døde, som fra nu af dør i Herren. Ja, siger Ånden, de skal hvile efter deres møje, for deres gerninger følger dem. (Åb. 14, 13)

RIKKE SANDBERG

Siden sin debutkoncert 2002 har Rikke Sandberg været en del af eliten i dansk musikliv, og kendt som en usædvanlig markant pianist. Hun er konstant tilstedeværende og fuldkomment fordybet i musikken, og hendes kompetencer og talent synes at være uden begrænsninger – hun spiller lige så gerne musik, der er flere hundrede år gammel, som musik der er skrevet i går.

Rikke Sandberg har alle dage dedikeret sit klaverspil og musikerskab til at fungere i flest mulige sammenhænge. Som solist med og uden orkester, som akkompagnatør af store navne blandt sangere og instrumentalister og som kammermusiker i ind – og udland bl.a. med det legendariske crossover-orkester “Mad Cows Sing”. Det er lyst, nysgerrighed og en enorm trang til at spille musik hele sin vågne tid, der driver hende og hun ønsker ikke at begrænse sig.

BO HOLTEN

Bo Holten er anerkendt både som dirigent og komponist. I 1979 stiftede han Ars Nova, som han dirigerede frem til 1996. Herefter stiftede han Musica Ficta, som han har dirigeret lige siden. Han arbejder regelmæssigt med de danske symfoniorkestre og har dirigeret nogle af de førende kor og ensembler i Europa.

KRISTOFFER HYLDIG

Kristoffer Hyldig debuterede i 2010 på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium efter studier hos professor Niklas Sivelöv og Tove Lønskov. Kristoffer Hyldig er meget aktiv i dansk musikliv og spiller jævnligt i musikforeninger og på festivaler, både som solist, kammermusiker og akkompagnatør og har derudover givet koncerter i Italien, Tyskland, Polen og Carnegie Hall, New York. Siden 2006 har han udgivet indspilninger med lieder, kammermusik og soloværker af bl.a. Debussy, Ravel, Messiaen, Bent Sørensen og Hindemith. Som solist har han optrådt med bl.a. Aalborg Symfoniorkester, CPH Phil og Det Kongelige Kapel. Han fik juryens specialpris i EU Piano Competition 2009 og har derudover fået tildelt flere priser, heriblandt Jakob Gades store legat, Léonie Sonnings Musikfondsstipendium og Musikanmelderringens Kunstnerpris.

VOKALENSEMBLET MUSICA FICTA

Musica Ficta er et internationalt anerkendt vokalensemble med base i København, stiftet og ledet af dirigent og komponist Bo Holten.

Den tidlige europæiske vokalmusik er Musica Fictas speciale. Ensemblet griber tilbage til en tid, hvor kammermusikken først og fremmest blev skrevet for den menneskelige stemme – tilbage til polyfoniens og de fem-, seks-, ja helt op til ti-stemmige madrigalers tidsalder. Det er ikke kormusik, men kammermusik, hvor stemmerne mødes som selvstændige solostemmer.

Musica Fictas signatur er den fleksible, virtuose ensemblesang.

Middelalder, renæssance og tidlig barok er et rigt reservoir af kendte såvel som mindre kendte, fremragende komponister. Navne som bl.a. Orlandus Lassus, Luca Marenzio, Carlo Gesualdo, Claudio Monteverdi er tilbagevendende på Musica Fictas repertoire, og Musica Fictas dybdegående arbejde har gjort ensemblet til pioner inden for tidlig musik. Anerkendelsen på feltet betyder, at Musica Ficta også turnerer internationalt, ofte i Tyskland og Italien.

I Danmark er Musica Ficta også særligt kendt for det dedikerede arbejde med den danske sangskat og ensemblet har siden begyndelsen i 1996 udgivet omkring 30 album med danske sange.

Musica Ficta søger altid en forståelse af musikken i den historiske sammenhæng og at fastholde et musikhistorisk tema. Således er hver koncert en rejse ind i en tid, en epoke eller en kunstnerpersonlighed. Formidlingen af den kultur- og musikhistoriske kontekst varetages med lune af ensemblets dirigent Bo Holten som en integreret del af koncerterne.

Foto: Per Morten Abrahamsen

KOMMENDE KONCERTER MED MUSICA FICTA

Med millionstøtte fra store danske fonde er Musica Ficta mellem 2021 og 2024 udnævnt officielt til husensemble på Kronborg slot, hvor ensemblet vil formidle musikken fra den danske renæssance. Udover arbejdet på Kronborg samarbejder Musica Ficta med førende ensembler og institutioner i Danmark og prioriterer at komme hele Danmark rundt med vores koncerter. Her et udsnit af årets koncerter:

JULI

24. juli Missionshøjskolen Hillerød

29. juli Dråby Kirke

AUGUST/SEPTEMBER

17. august Aa Kirke

19. august Horsens Kirke

26. august Vor Frelsers Kirke Esbjerg

27. august Ellevang Kirke, Risskov

21. september Kronborg

OKTOBER

12. oktober Kronborg

28. oktober Rudkøbing Kirke

29. oktober Nakskov Kirke

NOVEMBER

6. november KoncertKirken KBH

7. november Reformert Kirke KBH

8. november KoncertKirken KBH

9. november Trinitatis Kirke KBH

10. november Hjørring Kirke

11. november Gug Kirke

18. november Skt. Andreas Kirke Malmø

DECEMBER

4. december Sorgenfri kirke

7. december Nyborg Kirke

13. december Helsingør

14. december Maribo Domkirke

15. december Konservatoriets Koncertsal

16. december Køge Kirke

Administrator Christian Tobiassen musica@ficta.dk

tlf: 30913567

Dirigent og kunstnerisk leder Bo Holten bo.holten@ficta.dk

WWW.FICTA.DK