Flamske mestre i renæssancens Danmark

VELKOMMEN TIL KRONBORG

Det var med to flamske arkitekter, Hans van Paeschen og Antonis van Opbergen, at Frederik 2. i 1574 lod byggeriet af Kronborg påbegynde og efter branden i 1629 var det endnu en flamlænder, nemlig Hans van Steenwinckel, som under Christian 4.s ledelse lod slottet restaurere efter alle kunstens regler. Malerkunst og arkitektur var i renæssancens dybt inspireret af kunstnere fra Flandern, den nu lille nordbelgiske region tæt på den hollandske grænse.

På det musikalske område forbinder vi ofte renæssancen med Italien. Det var i de florissante, norditalienske hoffers billede, at Christian 4. skabte sit eget hof i Danmark, og det var da også i Italien, at han lod sine komponister uddanne, heriblandt Mogens Pedersøn, som Musica Ficta præsenterede ved sidste koncert på Kronborg. Men selv i Italien, var de store komponister ofte dyre importvarer fra Flandern, og man kan med en vis ret sige, at der ikke ville være meget italiensk renæssancemusik, hvis det ikke var for de flamske mestre – de vidste præcis hvordan et godt stykke musik skulle skrues sammen.

De danske renæssancekonger både Christian 3., Frederik 2. og Christian 4. ønskede at tiltrække de bedste musikere til hoffet, så naturligvis var musikudøvelsen i Danmark også under flamsk påvirkning. Det er denne påvirkning vi skal se nærmere på ved aftenens koncert, når Musica Ficta og Bo Holten præsenterer nogle af de flamske komponister, der virkede i Danmark og nogle af dem, der fik endnu større succes i de europæiske metropoler.

Tak til Ole Kongsted for aftenens programnote, som giver et overblik over nogle af de mange flamske komponister som har været i renæssancekongernes tjeneste.

Christian Tobiassen, producent

Illustration: Anja Gram

MEDVIRKENDE

Ann-Christin W. Ingels sopran

Louise Odgaard sopran

Christine Bach Tofft sopran

Eva Wöllinger-Bengtson alt

Daniel Carlsson kontratenor

CONRAD REIN (1515-1522)

INGEN KAPELMESTER (1522-1539)

Josef Hamber tenor

Palle Skovlund tenor

Asger Lynge Petersen bas

Rasmus Kure bas

Bo Holten dirigent

MATZ HACK (1539-1545)

RASMUS HEINSEN (1554-1556)

FRANCISCUS MARCELLUS AMSFORTIUS (1557- 1571)

JØRGEN

(CA. 1545 – 1553)

ADRIAN PETIT COCLICO (1556-CA.1563)

JOSQUIN BASTON (1557-1559)

Foto: Kronborg

PRESTEN

Liste over kapelmestre og deres tjenesteperioder ved det danske hof under Christian 3., Frederik d. 2. og Christian 4.

PROGRAM

Josquin Baston (ca. 1515-1576)

Je prends en gré

Pierre Sandrin (ca. 1490-ca. 1561) Doulce mémoire

Matthäus le Maistre (ca.1505–ca.1577)

Jan Tollius (ca. 1550-ca. 1620)

Melchior Borchgrevink (ca. 1572-1632)

Gregorius Trehou (ca. 1540-ca.1619)

pause Giaches de Wert (1535-1596)

Kyrie & Agnus Dei

I tuoi capelli

Baci amorosi

Rendez à Dieu Cantate il nuovo

J.P. Sweelinck (1562-1621)

Ascendente Jesu Vox in Rama Adesto dolori meo Egressus Jesus

Psalm 150

BONAVENTURA BORCHGREVINK (1587)

ARNOLDUS DE FINE (1571-1586)

INGEN KAPELMESTER (1587-1590)

GREGORIUS TREHOU (1590-1611)

MELCHIOR BORCHGREVINK (1618-1627, 1631-1632)

INGEN KAPELMESTER (1611-1618)

HEINRICH SCHÜTZ (1633-1635, 1642-1644)

MOGENS PEDERSØN VICEKAPELMESTER (1618-1623)

FLAMLÆNDERNE I DANMARK

Musikere fra Flandern og grænseområderne til såvel det sydlige Holland som det nordlige Frankrig indtager en ganske særpræget plads i europæisk musikhistorie – særlig fra sidste del af 1400-tallet til slutningen 1500-tallet. Overalt i Europa – men særlig i det Habsburgske rige og i Italien – sad musikere (sangere, instrumentalister, komponister) fra Flandern i stillinger som hofkapelmestre, domkapelmestre, domkantorer, domorganister eller sangere/instrumentalister m.v. ved hoffer eller kirker. Efterspørgslen på sangere, der kunne ’brabantisch diskantieren’ var stor, dels fordi de var godt uddannede og dygtige, dels fordi de medbragte deres egne værker, hvor de kom frem – ofte havde de også en eller to drengesopraner med på rejsen, hvorved de fik højere løn. Og de var først og fremmest sanger-komponister, sjældnere i denne periode instrumentalister. På denne måde fik den franco-flamske musik stor udbredelse og væsentlig betydning for udviklingen af musikken i hele Europa, ikke mindst igennem store flamlændere som Adrian Willaert (ca. 1490-1562) – fra 1527 til sin død kapelmester ved et af den europæiske musikhistories hovedcentre på denne tid: San Marco i Venezia – og Orlando di Lasso (ca. 15321594) fra 1560 til sin død hofkapelmester ved det bayerske hertughof i München, et andet betydeligt centrum. Området hvorfra disse mange fremragende franco-flamske

musikere/komponister kom, var først og fremmest regionerne Brabant og Hainault –altså områderne nord/nordvest for det gamle hertugdømme Burgund.

Komponister over hele Europa blev inspireret af Lassos kompositionsmåde og stilsikkerhed. Eftersom hans værker meget hurtigt blev udbredt over hele kontinentet allerede fra midten af det 16. århundrede, havde man overalt gode muligheder for at sætte sig ind i hans kompositionsteknik. Musiksamlinger – både tryk og manuskript-afskrifter –fandtes hurtigt i ganske mange europæiske biblioteker, kirkemusiksamlinger m.v. – som oftest anlagt i 1500-tallet omkring adels- og fyrsteresidenser, domkirker, universitets-, skole- eller bybiblioteker.

Også i Danmark havde kongerne øre for flamlænderne – dog ikke før midt i 1500-tallet. Den først kendte kapelmester for det kongelige kapel var tysker: Conrad Rein (ca. 1475-1522) og de to næste: Matz Hack (ca. 1512-1553) og Rasmus Heinsen (1530-1602) var begge danskere.

I 1556/1557 reorganiserede Christian 3. – en af de bedst begavede monarker, Danmark har haft – det kongelige kapel; hermed begynder flamlændernes æra i dansk musikhistorie, der kom til at vare til 1632. Samtlige hof-

kapelmestre i disse omkring 75 år var fra Flandern/Nederlandene: Til at begynde med ansatte Christian 3. ikke færre end tre mand på én gang: Franciscus Amsfortius (floruit 1557-1571), Adrian Petit Coclico (ca. 1500ca.1563) og Josquin Baston (ca. 1515-1576). Repertoiret i hofkapellet, som det kan aflæses

bl.a. af det sene sæt såkaldte ’stemmebøger’ fra netop 1556, har et betydeligt indslag af flamske/nederlandske værker. Efter Christian 3.’s død Nytårsnat 1559, afgik Baston – efter blot halvandet år på posten – til det svenske hof, mens Amsfortius og Coclico blev på deres poster endnu nogle få år.

Illustration: Anja Gram

I 1571 – efter endnu en omordning af hofkapellet efter Den nordiske Syvårskrig – blev

Arnoldus de Fine (ca. 1530-1586) ansat som kgl. kapelmester, en stilling han havde til sin død. Efter Arnoldus blev Bonaventura

Borchgrevink (ca. 1536-1596) i 1587 ansat som hofkapelmester; ansættelsen varede dog kun omkring et halvt år.

Efter Borchgrevink var hofkapelmesterstillingen vakant: Frederik 2. døde i 1588 og den regering af rigsråder, der overtog styret, mens Christian 4. (1577-1648) var mindreårig, skulle måske have tid til at overveje situationen. Forskellige forhold tyder på, at bassangeren

Bartolomaeus Stockmann (floruit 1583-1590) kan have fungeret som vicarius i denne periode. Han var således f.eks. ansvarlig for den desværre ikke bevarede musik til Frederik 2.´s begravelse.

I marts 1590 ansattes så endelig walloneren

Gregorius Trehou (ca. 1540-1619) som kapelmester. Som musikforskeren, professor, dr. John D. Bergsagel med rette har gjort gældende, var Trehou utvivlsomt den egentlig ansvarlige for, at Christian 4.’s kapel i løbet af ganske kort tid nåede europæisk topniveau; det ser ud som om, at Trehou må have haft gode forbindelser både til Nederlandene, til Kejserhoffet og til Italien. Når man ser på spørgsmålet om rekruttering af sangere udefra, er forbindelsen til kejserhoffet unægtelig det mest bemærkelsesværdige. Adskillige af sangerne kom til Danmark fra kejserhoffet, og der ses at have været en stærkere forbindelse til Habsburger-hofferne end hidtil antaget. Faktum er i hvert fald, at Trehou har vidst, hvor man skulle henvende sig, hvis man ville have de bedste sangere. Trafikken i forbindelse med netop sangere har i den grad været syd-nord-gående og ikke øst-vest med rekruttering fra f.eks. England, som det i højere grad ses at have været tilfældet med instrumentalister – gambespillerne og lutenisterne.

Efter Trehous afgang i 1611 – som en følge af Kalmarkrigen – var der igen nogle år uden en egentlig udnævnt kapelmester. Først i 1618 efterfulgte Melchior Borchgrevink (ca. 1572-1632) Trehou som kapelmester; han sad i stillingen indtil sin død, dog med en ledig periode 1627-1631.

Aftenens program er sammensat af musik af de flamlændere/nederlændere, der var ansat ved det danske hof i disse ca. 75 år, respektive de komponister, som kan vises i danske kilder fra anden halvdel af 1500-tallet og tiden omkring århundredeskiftet, her først og fremmest Herlufsholm-samlingen. 1.

Den smukke melodi til den anonyme tekst om den elskendes kærlighedssorg over den ufølsomme ’madame’s grusomme behandling af ham, der nødvendigvis må medføre den ’hårde død’, blev arrangeret/komponeret af ganske mange komponister i midten af 1500-tallet. Josquin Bastons elegante 6-stemmige chanson Je prends en gré, der blev trykt i Antwerpen i 1544, vedkender sig klart inspirationen fra den store mester: Josquin Desprez. Baston var en af århundredets største vaganter, idet han – født o. 1515 og i begyndelsen af sin karriere virksom i Kortrijk (Courtrai) – senere var ansat både ved kejserhoffet i Wien, ved det polske, sachsiske, danske og svenske hof. Han endte sine dage som kapelmester hos hertug Erich af Braunschweig-Calenberg, general for en i samtiden kendt lejehær.

2.

En anden af de kendte tekster fra 1500-tallet: Doulce memorie er i Pierre Sandrins (ca. 1490-ca. 1561) klassiske 4-stemmige udsættelse en ægte ’Renaissance-schlager’; manuskripter i biblioteker over hele Europa afslører, at det er en af de satser, der oftest

blev skrevet af i 1500-tallet. Sandrins sats blev inspiration for såkaldte ’parodimesser’, messeordinarier, der blev bygget op over denne chanson, således f.eks.:

3.

Mattheus le Maistres Missa super Doulce memorie. Messen er komponeret o. 1554; le Maistre er en af de mange nederlændere, der sad på hofkapelmesterstillingerne over store dele af kontinentet. Han var fra 1554 til 1565 kurfyrstelig kapelmester ved det sachsiske hof i Dresden. Han var muligvis i Danmark i forbindelse med kurfyrsteparrets besøg hos Christian 3. i 1557, og han komponerede i øvrigt motetter til kongen over dennes symbola (valgsprog): Ach Gott, schaff Deinen Willen og Zu Gott mein Trost allein/Sonst anders kein Heiland; sammenfletningen af chanson-melodien i Sandrins harmonisering og messeteksten er særlig tydelig i litanierne: Kyrie eleison og Agnus Dei.

4.

Jan Tollius (ca. 1550-ca. 1620) er en nederlandsk komponist, som med urette har været i glemmebogen. En farverig person, som virkede i Amersfoort, Rieti (Italien), Assisi, Rom, Padova og til sidst som tenorsanger ved Christian 4.’s hof. Kontakten til Danmark er formentlig skabt i 1599/1600, da fem danske musikere af Christian 4. sendtes på efteruddannelse til Venezia. Tollius virkede i disse år som sanger ved domkirken i Padova – kun ganske få kilometer fra Venezia.

5.

Gregorius Trehou er endnu en mester, som fortjener at komme frem i lyset. Han var født i Wallonien i byen Antoing omkring 1540. Hans første ansættelse var i 1573 som ’magister cantus et choralium’ [kantor] ved S. Sauveur [S. Salvator] i Brügge. I denne stilling sad han

til 1576. På grund af uoverensstemmelser med kirkens præster, søgte han væk, så senere samme år blev han ansat som ’zangemeestere’ ved nabokirken S. Jakobskerk i samme by; allerede i sommeren 1578 drog han videre fra Brügge til Antwerpen. Brügge var katolsk; overflytningen til den i religiøs henseende mere tolerante handelsby, Antwerpen, som samlede mange reformerte, er formentlig sket af religiøse grunde. Han er sandsynligvis flygtet fra Antwerpen i 1584 eller 1585 på grund af den politiske situation; hvortil ved vi ikke. Men d. 1. marts 1590 blev han af regeringen af rigsråder i Danmark ansat som hofkapelmester i København, hvortil han muligvis var indkaldt med den konkrete opgave at forestå musikken til brylluppet imellem hertug Heinrich Julius af Braunschweig-Wolfenbüttel og Christian 4.’s søster Elisabeth. Og store opgaver lå umiddelbart forude: musikken ved Christian 4.’s kroning i 1596 og ved brylluppet med Anna Cathrine af Brandenburg året efter. Kongen påskønnede i høj grad sin kapelmester, som var ansvarlig for opbygningen af et af samtidens fineste fyrstekapeller i de to årtier på hver sin side af anno 1600.

Da Kalmarkrigen brød ud i 1611, havde kongen midlertidigt andet at tænke på end sin hofmusik, så en lille uge efter at krigserklæringen mod svenskerne blev udfærdiget, blev kapelmesteren og sangerdrengene, som boede hos ham, afskediget. Trehou rejste ikke videre; han blev i Danmark og døde i Helsingør, formentlig først på året 1619.

Et af de senere års mest spændende fund fra Christian 4.-tiden er lokaliseringen af 12 værker af Trehou, som jeg forf. fandt i 1996 i Biblioteca Apostolica Vaticana. Det handler om tre italiensk-sprogede liturgiske værker, otte fransksprogede psalmemotetter i ’Goudimel-stil’ og en enkelt latinsk motet. Som prøve på disse fremragende værker findes to satser på koncertprogrammet: Rendez à Dieu louange et gloire (Ps. 118, 5 voc.) og den mesterlige Cantate’il nuovo canto all’eterno Signore, (Ps. 96, 5 voc.). Sidstnævnte sats er særdeles bemærkelsesværdig bl.a. ved at bestå i syv dele.

6.

Giaches de Wert (1535-1596) virkede i Italien, fra 1565 som kapelmester ved hoffet i Mantova; han havde kontakter både til Gonzaga-slægten og til d’Este-slægten. Han kom aldrig til Danmark, men to af programmets fire værker af hans tilvirkning blev afskrevet af en dansk skriver i et af hovedmanuskripterne i Herlufsholm-samlingen: Ascendente Iesu og Egressus Iesus – begge følsomme, tekstnære og klangskønne satser, der afslører den store mester. Hans ikke færre end 12 madrigalbøger forskaffede ham megen anseelse i samtiden.

selv i Danmark, men to af hans orgelelever Michel Utrecht (?-1625) og Melchior Schildt (ca. 1592-1667) virkede i Danmark som organister – Utrecht som organist i Helligåndskirken i København, Schildt som lærer for ’ de kongelige børn’ på tangentinstrumenter.

Melchior Borchgrevink var søn af Frederik 2.’s hofkapelmester Bonaventura Borchgrevink og leder af den gruppe på 5 danske musikere, som Christian 4. sendte på den første af mange uddannelsesrejser til Italien. På denne for

Jan Pieterszoon Sweelinck (1562-1621) var i modsætning til flertallet af aftenens komponister kendt og berømmet allerede i samtiden. Han var organist ved Oude Kerk i Amsterdam fra 1580 i over 40 år. Han udgav 4-8 stemmige satser over huguenot-psalmerne, motetter og chansons, men fik dog størst betydning som lærer og instrumentalkomponist af fantasier, toccata’er og variationsværker for tangentinstrumenter. Værket over Ps. 150-teksten var kendt i samtiden og opføres også ofte nu om dage. Han var i samtiden meget berømt som underviser. Han var ikke

7.

8.

hofkapellets udvikling og repertoire særdeles betydningsfulde rejse, som varede et helt år 1599-1600, fik han utvivlsomt en del af det nodemateriale med hjem, som nogle år senere udmøntedes i de to madrigalsamlinger Giardino novo bellissimo di varii fiori musicali scieltissimi, som blev udgivet i København i 1605 og 1606. I disse to samlinger aftryktes som sidste værk hans to madrigaler Amatemi ben mio og Baci amorosi e cari. Borchgrevink, som efter hjemkomsten fra Italien i maj 1600 udnævntes til kgl. hoforganist, er den sidste i rækken af franco/flamsk/nederlandske komponister/kapelmestre ved det danske hof.

Næste i rækken var ingen ringere end Heinrich Schütz, der blev ansat i forbindelse med festlighederne omkring, hvad der er blevet kaldt danmarkshistorien største fest i København: Det store Bilager 1634, brylluppet imellem Christian 4.’ s ældste søn Christian og den sachsiske prinsesse Magdalena Sibylla.

Ole Kongsted

Foto: Per Morten Abrahamsen

UDVALGTE TEKSTER

Josquin Baston – Je prends en gré

Je prends en gré la dure mort, pour vous madame par amours, navré m'avez mais à grand tort dont brief je finiray mes jours.

La chose me vient à rebours, souffrir si tost la mort amère, O dure mort, que faictes vous, mourir me fault, c'est chose claire.

Jeg vil acceptere en død i smerte For Dem, Min Frue, fra kærlighedens lidelse, De har såret mig med stor foragt. Og derfor vil jeg snart ende mine dage.

Alt dette sneg sig ind på mig fra siden, for så snart at møde en bitter ende, O, grusomme død, hvad gør du? Jeg er nødt til at dø, den sag er klar.

Douce mémoire, en plaisir consommée; O siècle heureux que cause tel savoir: La fermetée de nous deux tant aimée, Qui à nos maux a su si bien pourvoir, Or maintenant a perdu son pouvoir, Romplant le but de ma seule espérance, Servant d’exemple à tous piteux à voir. Fini le bien, le mal soudain commence.

Fini le bien, le mal soudain commence. Tes moins en sont nos malheurs qu'on peut voir; Car tout le bien trouvé par l'espérance Le mal nous l'a remis en son pouvoir.

O tant d'ennui qui as voulu pourvoir De varier la fermetée aimée.

Il aurait bien qui savait son savoir. Douce mémoire, en plaisir consommée.

O søde erindring, opslugt af glæde; O lykkelige tider, som ansporer en sådan påskønnelse. Vor trofasthed kærlighed, Som kunne udglatte vores sorger, ak, er nu forkrøblet, Kun for mig er den et objekt for begær; Og tjener som et lærestykke for alle lidelsesfæller. Lykken er forbi, og ulykken begynder.

Lykken er forbi, og ulykken begynder. Dine mangler er problemer, som alle kan se; For ulykken har genvundet herredømmet af alt det gode held, der var rodfæstet i håb. Du ønskede at fordrive en så dyb kedsomhed Ved at revidere den elskede konstans.

Den, der lytter til sin egen sunde fornuft, vil blomstre. O søde erindring, opslugt af glæde.

Pierre Sandrin – Doulce mèmoire

Jan van Toll (Tollius) – I tuoi capelli (SSATBB)

Tekst: Jacopo Sannazaro

I tuoi capelli, Philli, in una cistula serbati tengo,e spesso quand' io volgoli, il cuor mi passa una pungente arristula.

Spesso gli lego, e spesso oime disciolgoli, e lascio sopra lor quest' occhi piovere, poi con sospir gli asciugo, e'nsieme accolgoli.

Basse son queste rime, e sili, e povere: Ma se'l pianger in ciel ha qualche merito, dovrebbe tanta fè morte commovere. Io piango, o Philli, il tuo spietato interito, e'l mondo del mio mal tutto rinverdesi. Deh, pensa prego, al bel viver preterito, se nel passar di Lethe amor non perdesi.

Jeg opbevarer dine lokker, o Phyllis, i et lille skrin, og i det øjeblik, jeg snor dem om mine fingre, gennemborer en skarp pil mit hjerte.

Ofte binder jeg dem sammen, og ak! Ofte løsner jeg dem og væder dem med mine tårer, Så tørrer jeg dem med mine suk og binder dem igen.

Disse vers er dybe, elendige og fattige

Men hvis min gråd er værdsat i himlen, må selv døden blive rørt af en sådan trofasthed. Åh Phyllis, jeg din smertefulde afsked

Og verden af mine sorger genoplives. Åh, husk venligst vores smukke fortid, så kærligheden ikke går tabt, når vi krydser floden Lethe.

Borchgrevink: Baci amorosi e cari

Baci amorosi e cari, Deh non mi siate avari

Se in così bel desire Mi sento ahimè languire.

O dolcezza d'amor rara e infinita: Con un bacio donar l'alma e la vita.

I elskovsfulde, dyrebare kys, Vær ikke så gerrige mod mig, når jeg i ømmest længsel føler at jeg smægter hen.

O, kærlighedssødme, du sjældne, uendelige: Med et kys at give sjæl og liv.

Illustration: Anja Gram

Gregorius Trehou – Rendez a Dieu

Tekst: psalm 118

Rendez à Dieu louange et gloire, Car il est benin et clément : Qui plus est, sa bonté notoire Dure perpetuellement. Qu’Israël ores se recorde De chanter solennellement, Que sa grande misericorde, dure perpetuellement.

Tak Herren, for han er god, hans trofasthed varer til evig tid. Israel skal sige: Hans trofasthed varer til evig tid.

Giaches de Wert – Ascendente Jesu

Tekst: Matthæus 8:23-26

Ascendente Jesu in naviculam, secuti sunt eum discipuli eius: et ecce motus magnus factus est in mari ita ut navicula operiretur fluctibus, ipse vero dormiebat. Et accesserunt ad eum discipuli eius, et suscitaverunt eum, dicentes: Domine, salva nos, perimus. Et dicit eis Jesus: Quid timidi estis, modicæ fidei? Tunc surgens, imperavit ventis, et mari, et facta est tranquillitas magna.

Giaches de Wert – Vox in Rama

Tekst: Matthæus 2:18 / Jeremiah 31:15

Vox in Rama audita est ploratus et ululatus multus, Rachel plorans filios suos, et noluit consolari, quia non sunt.

Jesus gik om bord i en båd, og hans disciple fulgte ham. Da blev der et voldsomt uvejr på søen, så båden skjultes af bølgerne. Men han sov. Og de kom hen og vækkede ham og sagde: »Herre, frels os! Vi går under!« Men han sagde til dem: »Hvorfor er I bange, I lidettroende?« Da rejste han sig og truede ad storm og sø, og det blev helt blikstille.

I Rama høres råb, gråd og megen klage; Rakel græder over sine børn, hun vil ikke lade sig trøste, for de er ikke mere.

Giaches de Wert – Adesto dolori

Adesto dolori meo, Deus nimium fatigor, et cecidit in luctum cithara mea, et cantatio mea in plorationem.

Jeg er opslugt af min sorg, o Gud, Min smerte udmatter mig Min harpe er blevet til sorg, min sang er blevet til gråd.

Giaches de Wert – Egressus Jesus

Tekst Matthæus 15:21-28

Egressus Jesus secessit in partes Tyri et Sidonis. Et ecce mulier Chananaea a finibus illis egressa clamavit, dicens ei: Miserere mei, Domine fili David. Filia mea male a daemonio vexatur. Qui non respondit ei verbum. Et accedentes discipuli eius rogabant eum dicentes: Dimitte eam, quia clamat post nos. Ipse autem respondens ait: Non sum missus nisi ad oves, quae perierunt domus Israel. At illa venit, et adoravit eum, dicens: Domine, adiuva me. Qui respondens ait: Non est bonum sumere panem filiorum, et dare canibus. At illa dixit: Etiam Domine, nam et catelli edunt de micis quae cadunt de mensa dominorum suorum. Tunc respondens Jesus, ait illi: O mulier, magna est fides tua. Fiat tibi sicut vis.

Sweelinck – Psalm 150

Psalm 150 (Théodore de Bèze)

Or soit loué l’Eternel, De son sainct lieu supernel, Soit, di-je, tout hautement Loué de ce firmament Plein de sa magnificence. Louez-le tout ses grands faicts, Soit loué de tant d’effects, Tesmoins de son excellence.

Le plaisant son de houtbois, Psalterions à leur tour, Et la harpe et le tabour, Haut sa louange resonnent. Phifres esclattent leur ton, Ourges, musette et bourdon D’un accord son los entonnent.

Soit le los de sa bonté, Sur les cymbales chanté, Qui de leur son argentin, Son Nom sans cesse et sans fin Facent retentir et bruire. Bref, tout ce qui a pouvoir De souffler, et se mouvoir, Chante à jamais son empire.

Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte: »Forbarm dig over mig, Herre, Davids søn! Min datter plages slemt af en dæmon.« Men han svarede hende ikke et ord. Og hans disciple kom hen og bad ham: »Send hende væk! Hun råber efter os.« Han svarede: »Jeg er ikke sendt til andre end til de fortabte får af Israels hus.« Men hun kom og kastede sig ned for ham og bad: »Herre, hjælp mig!« Han sagde: »Det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og give det til de små hunde.« Men hun svarede: »Jo, Herre, for de små hunde æder da af de smuler, som falder fra deres herres bord.« Da sagde Jesus til hende: »Kvinde, din tro er stor. Det skal ske dig, som du vil.« Og i samme øjeblik blev hendes datter rask.

Lovpris Gud i hans helligdom, lovpris ham i hans mægtige himmelhvælving!

Lovpris ham for hans vælde, lovpris ham for hans storhed!

Lovpris ham med hornets klang, lovpris ham med harpe og citer, lovpris ham med pauker og dans,

Lovpris ham med strengespil og fløjter, lovpris ham med klingende cymbler, lovpris ham med rungende cymbler!

Alt, hvad der ånder, skal lovprise Herren.

VOKALENSEMBLET MUSICA FICTA

Musica Ficta er et internationalt anerkendt vokalensemble med base i København, stiftet og ledet af dirigent og komponist Bo Holten.

Den tidlige europæiske vokalmusik er Musica Fictas speciale. Ensemblet griber tilbage til en tid, hvor kammermusikken først og fremmest blev skrevet for den menneskelige stemme – tilbage til polyfoniens og de fem-, seks-, ja helt op til ti-stemmige madrigalers tidsalder. Det er ikke kormusik, men kammermusik, hvor stemmerne mødes som selvstændige solostemmer.

Musica Fictas signatur er den fleksible, virtuose ensemblesang.

Middelalder, renæssance og tidlig barok er et rigt reservoir af kendte såvel som mindre kendte, fremragende komponister. Navne som bl.a. Orlandus Lassus, Luca Marenzio, Carlo Gesualdo, Claudio Monteverdi er tilbagevendende på Musica Fictas repertoire, og Musica Fictas dybdegående arbejde har gjort ensemblet til pioner inden for tidlig musik. Anerkendelsen på feltet betyder, at Musica Ficta også turnerer internationalt, ofte i Tyskland og Italien.

I Danmark er Musica Ficta også særligt kendt for det dedikerede arbejde med den danske sangskat og ensemblet har siden begyndelsen i 1996 udgivet omkring 30 album med danske sange.

Musica Ficta søger altid en forståelse af musikken i den historiske sammenhæng og at fastholde et musikhistorisk tema. Således er hver koncert en rejse ind i en tid, en epoke eller en kunstnerpersonlighed. Formidlingen af den kultur- og musikhistoriske kontekst varetages med lune af ensemblets dirigent Bo Holten som en integreret del af koncerterne.

Foto: Per Morten Abrahamsen

BO HOLTEN

Bo Holten er både dirigent og komponist. I 1979 stiftede han Ars Nova, som han dirigerede i 17 år frem til 1996. Herefter stiftede han Musica Ficta, som sidste år fejrede 25-års jubilæum.

Bo har været Principal Guest Conductor ved BBC Singers 1990-2006, dirigeret Det Flamske Radiokor i Bruxelles 2006-11, de sidste tre sæsoner som chefdirigent. Derudover har han gæstedirigeret det Svenske Radiokor, Nederlands Kamerkoor, National Choir of Ireland og en del andre ensembler.

Gennem snart 50 år har Bo været en drivende kraft i den internationale bevægelse for tidlig musik. Hans arbejde med vokalpolyfoni har været banebrydende på dette område i Norden, og han har bragt mange polyfone mesterværker til førsteopførelser i moderne tid.

Som komponist er det blevet til hele ni operaer, fem solokoncerter, tre symfonier, diverse orkesterværker og kammermusik og filmmusik (Lars von Trier og Bille August) samt ca. 50 værker for kor.

KOMMENDE KONCERTER MED MUSICA FICTA

Med millionstøtte fra store danske fonde er Musica Ficta mellem 2021 og 2024 udnævnt officielt til husensemble på Kronborg slot, hvor ensemblet vil formidle musikken fra den danske renæssance. Udover arbejdet på Kronborg samarbejder Musica Ficta med førende ensembler og institutioner i Danmark og prioriterer at komme hele Danmark rundt med vores koncerter. Her et udsnit af årets koncerter:

OKTOBER

12. oktober Kronborg

28. oktober Rudkøbing Kirke

29. oktober Nakskov Kirke

NOVEMBER

6. november KoncertKirken KBH

7. november KoncertKirken KBH

8. november KoncertKirken KBH

9. november Trinitatis Kirke KBH

10. november Hjørring Kirke

11. november Gug Kirke

DECEMBER

3. december Davids Kirke KBH

4. december Virum Kirke

7. december Nyborg Kirke

13. december Helsingør

14. december Maribo Domkirke

15. december Konservatoriets Koncertsal

16. december Køge Kirke

Illustration: Anja Gram

KONTAKT

Administrator, Christian Tobiassen musica@ficta.dk

tlf: 30913567

Dirigent og kunstnerisk leder, Bo Holten bo.holten@ficta.dk