Sweelinck - Koncertprogram

JAN PIETERSZOON SWEELINCK KONCERT MED VOKALENSEMBLET

MUSICA FICTA

CEMBALIST ALLAN DIRIGENT

RASMUSSEN

BO HOLTEN

MEDVIRKENDE ANN-CHRISTIN W. INGELS sopran CHRISTINE NONBO sopran EVA WÖLLINGER-BENGTSON alt REBECCA FORSBERG alt TOBIAS AABYE DAM tenor JOSEF HAMBER tenor RASMUS KURE bas JAKOB SOELBERG bas ALLAN RASMUSSEN cembalo BO HOLTEN dirigent

PROGRAM PSAUME 110 L'omnipotent à mon seigneur

- CLAUDE GOUDIMEL (ca. 1516-1572) Koralsats, melodi i tenoren - GOUDIMEL Polyfon sats, melodi i sopranen - SWEELINCK (1562- 1621) 6-stemmig sats

PETER PHILIPS (1560-1628) Pavana, cembalo SWEELINCK Voyez les filets d'or SWEELINCK Dolci labri amorosi SWEELINCK Pavana Philippi, cembalo PSAUME 150 Or soit loué L'Eternel

- GOUDIMEL Koralsats, melodi i tenoren - GOUDIMEL Koralsats, polyfon sats, melodi i sopranen - SWEELINCK 8-stemmig sats i tre afsnit

SWEELINCK Fantasia chromatica, cembalo SWEELINCK Chi vuol veder PSAUME 142 Ainsi qu’on oit le cerf bruire

- FÆLLESSALME Jesus, dine dybe vunder - GOUDIMEL Koralsats, melodi i tenoren - GOUDIMEL Polyfon sats, melodi i sopranen - SWEELINCK Wie nach einem Wasserquelle, orgel - SWEELINCK 8-stemmig sats i to afsnit

Et af de to overleverede portrætter af J. P. Sweelinck, dette fra 1624 af Jan Harmenszoon Muller.

3

gra Foto

f: Pe

rten r Mo

en ms aha Abr

SWEELINCK

CALVINSK STRENGHED OG ERASMISK TOLERANCE Vor komponist, Jan Pieterszoon Sweelinck (1562-1621), var knap et år gammel da hans familie flyttede til Amsterdam for at faderen kunne overtage embedet som organist i Oude Kerk.

Amsterdam var dengang en mindre og ikke særlig trafikeret by, men det skulle snart ændre sig. Frihedskrigen fra den spanske besættelses havde stået på i mange år, men endte midt i 1570’erne med at de syv nordlige Nederlandske provinser, som udgør det vi nu kalder Holland, rev sig løs. Spanierne besatte derefter med eftertryk Antwerpen med omkringliggende landskaber, det vi nu kalder Belgien, og for at genere spanierne mest muligt spærrede hollænderne floden Scheldes munding fuldstændig af, så al trafik til og fra Antwerpen var næsten umulig. Men dette var jo nok ikke kun for at genere spanierne, for samtidig satte man Nordvesteuropas rigeste handelsby ud af spillet.

Dermed blev der plads til Amsterdam, hvis indbyggertal i de følgende årtier voksede fra 30.000 til 250.000, og som blev Nordeuropas handelscentrum og rigeste metropol.

I 1578 gennemførtes i de hollandske provinser den såkaldte “Alternatie”, altså alternering eller forandring. En calvinsk reformation fandt sted, og alt katolsk snurrepiberi, både liturgisk og udsmykningsmæssigt, blev fjernet med voldsomhed. De mange hollandske kirkebilleder med nøgne vægge beretter herom. Men også musikken måtte holde for: al musik undtagen uakkompagneret enstemmig salmesang blev nu forbudt i gudstjenesten, der skulle stå så nøgen som kirkebygningerne, udelukkende udfyldt at det talte bibelord. Året før, i 1577, var Sweelincks far død, og den 15-årige dreng var så blevet valgt til organist i Oude Kerk, Amsterdams vigtigste kirke, så drengen måtte da allerede da have været en særdeles kapabel organist. I hele perioden frem til sin død i 1621 oplevede Sweelinck Amsterdams mægtige opsving til Nordeuropas vigtigste og rigeste by. Han sad på organistembedet i samfulde 44 år, og var ud over småture til omkringliggende byer for at bedømme nybyggede orgler, og en enkelt sviptur til Antwerpen for at købe et cembalo, organist ved kirken som endnu i dag kan besøges i Amsterdam.

Men hvad skulle man nu med organister når også al orgelmusik var blevet forbudt af de strenge calvinister? Jo, for det første styrede de verdslige magistrater Amsterdam, og de havde ikke tænkt sig at lystre de religiøse fundamentalister ved at rive alle orglerne ud af kirkerne: Næh, de blev siddende på væggen, og der blev arrangeret daglige koncerter i kirkerne, der også nu blev brugt til andre verdslige ting. Extra populære blev koncerterne der fandt sted i timen før og efter gudstjenesterne, hvor både stadsmusikanter og lokale amatører også kunne medvirke i det såkaldte Collegium Musicum. Sweelinck siges at have givet daglige koncerter i alle 44 år, og han spillede (og improviserede!) så godt, at folk snart kom fra hele Europa for at høre ham og organister kom allesteds fra til Amsterdam og blev der i årevis for at lære af Sweelinck – her kan nævnes Praetorius, Scheidt, Scheidemann, Düben, Weckmann og Schildt, og englænderne John Bull og Peter Phillips kom også på visit.

Også i de private hjem resulterede den voldsomme internationalisering, driftighed og rigdom i en righoldig privat vokal musiceren. Og det var til disse private Collegia Musica at Sweelinck begyndte at skrive sine salme-udsættelser. Ca. 20 års arbejde med dette stof resulterede i at han havde komponeret alle Biblens 150 Davids-salmer komplet, I alt fra fire til otte-stemmig sats! Det var disse salmeudsættelser som dengang gjorde komponisten Sweelinck berømt.

Spredt ud over hele Europa af alle hans elever holdt de sig i repertoiret frem til midten af 1700-tallet, og de blev atter og atter genoptrykt af de kendte musikforlag i Frankrig, Flandern og Tyskland.

Sweelincks orgelmusik blev overhovedet ikke trykt i hans levetid og fristede en mager existens i håndskrevne kopier som hans elever havde med sig fra Amsterdam. Men fra slutningen af 1800-tallet fik organisterne øje på Sweelincks orgelmusik, og i dag er det faktisk det eneste han er kendt for – og det til trods for at de overleverede orgelværker sikkert blot er en tilfældig brøkdel af hvad han faktisk nåede at skrive. Økonomisk set startede Sweelincks karriere meget småt, men i takt med den øgede berømmelse forsynede Amsterdams magistrat ham ikke blot med en betydelig hyre, men også med en fornem bolig i byens allerbedste kvarter: det var jo i netop disse år at Amsterdams fornemme krumme kanaler, Prinsensgracht og Heerengracht blev til, med de flotte patricierhuse, der røber hvilken rigdom der kom til denne by – hvilket også resulterede i et kolossalt opsving i den bildende kunst. Vermeer, Frans Hals og Rembrandt er kun de kendteste blandt fantastiske generationer af blomstrende kulturelle personligheder, der trivedes i det meget tolerante miljø der var opstået i et Amsterdam med calvinistisk styre, men med plads til 30.000 katolske flygtninge, fordrevet fra intolerante, protestantiske områder i Europa. Jo, den tolerante arv fra Erasmus af Rotterdam fornægtede sig ikke.

Men altså: ved denne koncert er det i første række Sweelincks prægtige vokal-værker Musica Ficta forsøger at bringe frem til ære og værdighed igen – hvad de så sandelig fortjener. Allan Rasmussen bidrager med cembalo-musik af vor komponist, hvilket giver et bredere billede af denne store hollandske mester. Han havde i øvrigt midt i al det calvinske selv stærke katolske sympatier – i Davids-salmerne havde man netop et fælles-stof alle kristne kunne enes om!

Bo Holten

Maleri af Emanuel de Witte (1617-1692). Interiør fra Oude Kerk.

PSAUME 110 Le Toutpuissant à mon Seigneur et Maistre A dit ce mot, A ma dextre te sieds, Tant que j’aurai renversé et fait estre Tes ennemis le scabeau de tes pieds.

Le sceptre fort de ton puissant Empire Enfin sera loin de Sion transmis Par l’Eternel, Lequel reviendra dire: Regne au milieu de tous tes ennemies, De son bon gré ta gent bien disposée, Au jour tressainct de son sacre courra: Et aussi dru qu’au matin chet rosee, naistre en tes fils ta jeunesse on verra.

Car l’Eternel sans muer de courage, A de toy seul dit, et juré avec: Grand Prestre et Roy, tu seras en tout aage, En suyvant l’ordre au bon Melchisedec.

A ton bras droit, Dieu ton Seigneur et Pere T’assistera aux belliqueux arrois, Là où pour toy, au jour de sa cholere, Rompra la teste à Princes et Rois.

Sur les Gentils exercera justice, Remplira tout de corps morts envahis: Et frappera, pour dernier supplice, Le chef regnant sur beaucoup de païs.

Mesme en passant au milieu de la plaine, De l’eau courante á grand’ haste il boira: Par ce moyen, ayant victoire pleine, La teste haute tout joyeux levera.

SALME 110 Herren sagde til min herre: “Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender som en skammel for dine fødder!”

Dit magtfulde scepter rækker Herren fra Zion, hersk midt blandt dine fjender!

Dit folk møder villigt frem på din kampdag.

“På hellige bjerge har jeg født dig som dug af morgenrødens moderskød.”

Herren har svoret og angrer det ikke: “Du er præst for evigt på Melkisedeks vis.”

Herren er ved din højre side, på sin vredes dag knuser han konger.

Han holder dom blandt folkene, han dynger ligene op, han knuser hoveder ud over den vide jord.

Af bækken ved vejen drikker han, derfor kan han løfte hovedet.

VOYEZ LES FILETS

FRANSK/DANSK RÅOVERSÆTTELSE

Voyez les filets d’or de ce chef blondissant, L’esclat de ces rubis, ce coral rougissant Ce crystal, ceste ebene, Et ces graces divenes Cest argent, cest yvoyre Et ne vous contentez Qu’on ne vous monstre Encor mille autres raritez, Mile beaux diamans, et mile perles fines.

Se det gyldne hår på dette lyse hoved Glimtene fra disse rubiner, denne rødmende koral Dette krystal, dette ibenholt, Denne guddommelige graciøsitet Dette sølv, dette elfenben og vær ikke tilfreds før du får fremvist tusind andre sjældenheder tusind smukke diamanter og tusind fine perler

DOLCI LABRI AMOROSI

ITALIENSK/DANSK RÅOVERSÆTTELSE

Dolci labri amorosi portieri Anzi d’alte richeszze tesorieri M’adducete à la lingua imperatrice Vassallo amante io sonno, entrar mi lice.

Non gridate, ogni un taci, Ch’a lei porto il tributo De’ miei baci

Søde læber, I kærlighedsfulde portaler Eller snarere almægtige skatte Leder mig til den kejserlige tunge Jeg er en elskende vasal og jeg må komme ind. skrig ikke, men vær stille I læber for til hende bringer jeg som hyldest mine kys.

CLAUDE GOUDIMEL (CA. 1514-1572) En anden af den reformerte musiks frontfigurer var Claude Goudimel, en fransk komponist og musikforlægger som konverterede til protestantismen. Han er mest kendt for sine firstemmige udsættelser af Marots franske version af Davidssalmerne (The Genevan­Psalter). Som protestant/huguenot endte han sit liv i Lyon 1572 i den massakre, som er gået over historien under navnet Bartholomæusnatten.

9

PSAUME 150

SALME 150

Or soit loué l’Eternel, De son sainct lieu supernel, Soit, di-je, tout hautement Loué de ce firrmament

Halleluja.

Lovpris Gud i hans helligdom, lovpris ham i hans mægtige himmelhvælving!

Plein de magnicence.

Louez-le tous ses grands faicts, Soit loué de tant d ́effects, Tesmoins de son excellence.

Soit ioint avecques la voix, Le plaisant son de haut-bois, Psalterions à leur tour, Et la harpe & le tabour.

Haut sa louange resonnent Phifres esclattent leur ton, Orgues, musettes, & bourdon un accord son los entonnent.

Soit le los de sa bonté Sur les cimbales chanté Qui de leur son argentin Son nom sans cesse & sans fin, Facent retentir et bruire.

Bref, tout ce qui a pouvoir De souffler & se mouvoir, Chante à iamais son empire.

Lovpris ham for hans vælde, lovpris ham for hans storhed!

Lovpris ham med stød i basun, lovpris ham med harpe og citer, lovpris ham med pauke og dans, lovpris ham med strengespil og fløjte, lovpris ham med klingende cymbler, lovpris ham med rungende cymbler!

Alt som har ånde, skal lovprise Herren.

Halleluja!

CHI VUOL VEDER

ITALIENSK/DANSK RÅOVERSÆTTELSE

Chi vuol veder quantunque può natura E ’l ciel fra noi, venga a mirar costei; Ch’è sola un Sol, non pure agli occhi miei, Ma al mondo cieco che virtù non cura; E venga tosto perchè morte fura Prima i migliori, e lascia stare i rei; Questa aspettata al regno degli Dei Cosa bella mortal, passa e non dura.

Vedrà, s’arriva a tempo, ogni virtute, Ogni bellezza, ogni real costume Giunti in un corpo con mirabil tempre.

Allor dirà che mie rime son mute, L’ingegno offeso dal soverchio lume, Ma se più tarda, avrà da pianger sempre

Den som vil se hvad naturen og himlen kan frembringe blandt os, lad ham betragte hende som er en sol i sig selv.

Ikke bare i mine øjne, men også i den blinde verdens øjne, som ingen dyd besidder; og han må komme med det samme for døden tager først de bedste og efterlader idioterne. Det er forudset i Gudernes rige, at den dødelige skønhed ikke varer ved.

Kommer han i tide, vil han se alt som er dydigt, alt som er skønt, alt iklædt som en dronning.

Samlet i ét legeme i den skønneste form.

Så vil han sige at mine ord er blevet stumme lammet af det overvældende lys.

Men kommer han for sent, vil han græde for evigt.

11

FÆLLESSALME 42

Melodi: Jesus, dine dybe vunder

Som en tørstig hjort, der skriger efter lifligt kildevæld, sådan efter dig jeg higer, o min Gud, af al min sjæl, dag og nat jeg søger dig, gråden den er brød for mig.

Når skal jeg dog for dig træde, Ses fra høje kongesæde?

Når man spottende mig sige: “Du kan ikke finde Gud!” Da fra vejen ej jeg vige, hvor jeg gik med skaren ud til Guds hus med frydeskrig.

Højtid holdt taknemmelig; sjæl, hvi vil du dig nedbøje?

Bi på Herren i det høje.

Jeg vil spørge Gud min klippe “Hvorfor har du helt mig glemt?”

Kan jeg ej fra fjenden slippe, som mig har i pine klemt?”

Bange sjæl, stol frejdigt på, Herrens frelse vil dig nå, lov og pris og evig ære vi den højeste frembære.

Oversættelse af Elisabeth Gründer

13

VOKALENSEMBLET

MUSICA FICTA Musica Ficta er et professionelt vokalensemble, dannet i 1996 af komponisten og dirigenten Bo Holten. Her har han realiseret sin vision om et fleksibelt og projektorienteret ensemble, hvor den virtuose ensemblesang i alle dens afskygninger står i centrum.

Musica Ficta favner et meget bredt repertoire. Ensemblets speciale er musikken fra middelalderen og renæssancen. Dengang skrev komponisterne ikke deres store værker for symfoniorkestre, men for den menneskelige stemme. Som Musica Fictas kunstneriske leder og dirigent er Bo Holten blandt verdens førende på dette felt.

De seneste år har Musica Fictas i særlig grad fordybet sig den italienske madrigal og denne genres store mestre: Monteverdi, Marenzio, de Wert og ikke mindst Carlo Gesualdo (1566 – 1613), hvis kromatiske madrigaler er blevet en tilbagevendende og yderst anerkendt del af Musica Fictas repertoire.

14

Musica Ficta betragter endvidere arbejdet med den danske sangskat som en central del af sin virksomhed. Cd'erne med danske sange har gjort Musica Ficta til et af Danmarks mest sælgende klassiske ensembler, og ensemblet turnerer hvert år landet rundt for at udbrede og fastholde kendskabet til både de kendte og de mindre kendte egne af den danske sangskat.

I Musica Ficta giver selv det mindste projekt anledning til stor fordybelse. Med Bo Holtens dybtgående kendskab til den europæiske musik- og kulturhistorie bliver alle koncerter gennemført i et bestemt tematisk perspektiv. Koncerterne kan således fokusere på en bestemt komponist, en epoke eller en historisk begivenhed, og publikum får altid en grundig indføring i de historiske og kulturelle rammer for musikken.

ALLAN RASMUSSEN er født i 1968 og har i over to årtier været med i forreste række på den hjemlige scene for tidlig musik. Efter orgel- og cembalostudier hos blandt andre Hans Fagius og Lars Ulrik Mortensen debuterede han fra Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums solistklasse i 1993 med en særdeles anmelderrost debutkoncert i Grundtvigskirken i København. Siden 2003 har han været organist ved Frederiksberg Kirke, hvor han står bag mange musikalske tiltag, bl.a. den internationale festival Midsommerbarok.

Han har optrådt over det meste af verden med ensembler som Baroque Fever, Arte dei Suonatori, Les Ambassadeurs, Barokksolistene, Theatre of Voices.

Foto: Camilla Bachhausen

BO HOLTEN

Foto: Per Morten Abrahamsen

Bo Holten er både dirigent og komponist. I 1979 stiftede han Ars Nova, som han dirigerede i 17 år frem til 1996. Herefter stiftede han Musica Ficta, som han har dirigeret nu i 22 år.

Bo Holten har været Principal Guest Conductor ved BBC Singers 1990-2006, dirigeret Det Flamske Radiokor i Bruxelles 2006-11, de sidste tre sæsoner som chefdirigent. Derudover har han gæstedirigeret det Svenske Radiokor, Nederlands Kamerkoor, National Choir of Ireland og en del andre ensembler.

Han har dirigeret alle de danske symfoniorkestre, indspillet bl.a. 10 CD’er med Aarhus Symf.

Ork, og en del andre CD’er med Odense- og Aalborg Symf. Ork samt Copenhagen Phil. Meget påskønnet blev hans indspilning af fem CD’er med orkestermusik af Frederick Delius som høstede betydelig anerkendelse i England. På DVD har han indspillet sine egne operaer “Livlægens besøg” med Det Kgl Kapel og "Gesualdo · Shadows” med Concerto Copenhagen.

Gennem de sidste 40 år har Bo Holten været en drivende kraft i den internationale bevægelse for tidlig musik. Hans arbejde med vokalpolyfoni har været banebrydende på dette område i Norden, og har han bragt mange polyfone mesterværker til førsteopførelser i moderne tid. Bo Holten har dirigeret mere end 200 uropførelser af både orkester- og korværker.

Som komponist er det blevet til hele ni operaer, fem solokoncerter, tre symfonier, diverse orkesterværker og kammermusik, filmmusik (Lars von Trier og Bille August) samt ca. 40 værker for kor.

Bo Holten har lige færdiggjort en helaftensopera om Martin Luther og reformationen, som får premiere på Malmø Opera den 11. maj 2019.

17

UDSNIT AF FREMTIDIGE KONCERTER I 2019 MED

MUSICA FICTA

MARTS 06. marts | J. P. Sweelinck | Vor Frue Kirke, Nyborg 11. marts | En Snes Danske Viser | Taastrup Kulturcenter 13. marts | J. P. Sweelinck | Hørning Kirke 14. marts | J. P. Sweelinck | Sct. Catharinæ Kirke, Hjørring 15. marts | J. P. Sweelinck | Vor Frelser Kirke, Esbjerg 16. marts | J. P. Sweelinck | Gråsten Slotskirke

APRIL

07. april | Lassus til påske | Skt. Nicolai Kirke, Svendborg 08. april | Lassus til påske | Esajas Kirke, København 18. april | Lassus til påske | Skt. Nikolaj Kirke, Nakskov 19. april | Lassus til påske | Gurre Kirke 19. april | Lassus til påske | Ellevang Kirke

JUNI · JULI · AUGUST

Foto: Per Morten Abrahamsen

22. juni | Holmens fylder 400 | Holmens Kirke, København 06. juli | En Snes Danske viser | Gråsten Slotskirke 02. august | Madrigaler | Sct. Catharinæ Kirke, Hjørring 13. august | Madrigaler | Klosterkirken, Nyk. Falster 30. august | Madrigaler | Vestmanna Kirke, Færøerne 31. august | Madrigaler | Fuglafjarðar Kirke, Færøerne

SEPTEMBER · OKTOBER · NOVEMBER

01. september | Madrigaler | Nordens Hus, Færøerne 05. september | Morgen- og Aftensange | Vor Frue Kirke, Nyborg 29. oktober | Musik af John Dowland | Maribo Domkirke 30. oktober | Musik af John Dowland | Vor Frue Kirke, Nyborg 03. november | Madrigaler | Østermarie Kirke, Bornholm 09. november | Musik af John Dowland | Gråsten Slotskirke 10. november | Musik af John Dowland | Sct. Catharinæ Kirke, Hjørring 19

KONTAKT Administrator, Christian Tobiassen musica@ficta.dk tlf: 30913567 Dirigent og Kunsterisk leder, Bo Holten bo.holten@ficta.dk

WWW.FICTA.DK