Notre Dame

Page 1

NOTRE DAME OG TROUVERÈSSES KONCERT MED MUSICA FICTA OG BO HOLTEN


KVINDERS FRIE MUSIK OMKRING ÅR 1200 Musiklivet i middelalderens nonneklostre var rigt. At kvinderne senere i historien blev forment adgang til kirkemusikken har fået folk til at tro anderledes; men vi ved at musikudøvelsen og musikundervisningen blandt nonner allerede på et meget tidligt tidspunkt havde betydeligt omfang og lige så højt niveau som i de mandlige munkeklostre. Tilmed plejede nonnerne ofte et for dem specielt repertoire. Udviklingen af flerstemmig musik i perioden 800 – 1170 var ganske langsom og gav sig forskelligt udtryk forskellige steder i Europa. Men specielle omstændigheder gjorde at der pludseligt i årene frem mod år 1200 skete en veritabel explosion af indvinding af nyt musikalsk land i Paris. Det kunne måske have noget at gøre med det florissante studenterliv, eller Sorbonne universitetets koncentration af lærde teologer og musikere. Denne explosive udvikling omkring l200 i Paris resulterede i den såkaldte Nôtre-Dame stil, hvor man for første gang støder på 3- og 4-stemmig noteret musik i Europa. Samtidig fremviser denne nye stil en enorm rytmisk vitalitet, som vi skal helt frem til vort århundrede for at finde magen til. De forskellige kirker i Paris begyndte at kappes om hvem der kunne præsentere de mest musikalsk overdådige festgudstjenester ved højtiderne, og sangerne var ikke sene til at udnytte situationen. Disse vokalvirtuoser (Organistae = sangere der fremførte Organum) var få, og kunne derfor

LÉONIN (CA. 1135-1201)

Foto: Per Morten Abrahamsen


presse lønningerne højt op. Så omkring 1200 har vi de første exempler på meget højt betalte sangvirtuoser, – noget der er fortsat og kendt for alle i de følgende 800 år. Tænk fx på Farinelli, Jenny Lind, Nellie Melba, Pavarotti, Sinatra og Celine Dion. I 1200-tallet blev det almindeligt at disse store organum-kompositioner, primært komponeret af Léonin og Pérotin, blev spredt ud i det meste af Europa med betydelig popularitet. Visse af de “fedeste afsnit” fra disse store værker vandrede tilmed ud på gaden hvor disse “organistae” atter kunne tjene mere på det de kunne i forvejen. Blot var nu musikken forsynet med verdslige texter, ofte naturbeskrivelser, ofte som kærlighedssange og tilmed som sjofle gadeviser. Allerede i begyndelsen af 1100-tallet tog en særlig tradition for fornem, høvisk sang fart i Frankrig, og bredte sig i de næste par århundreder. Det kaldtes troubadour-sang. Faktisk refererer denne betegnelse til den sydfranske type, sunget på langue d’oc, men der findes også en nordfransk tradition. Her kalder man sangerne for trouvères, og sangene synges på Langue d’oïl, den nordfranske dialekt. Man kender til flere hundrede af disse sangskrivere, men indtil for nylig har man troet på de mandlige middelalderforskeres afvisning af, at der også fandtes kvindelige “trouveresses”. I 2001 udkom imidlertid en bog, hvor fire amerikanske musik- og litteraturforskere (Songs of the Women Trouvères) med overbevisende kraft argumenterer for eksistensen af kvindelige ophavs(mænd) til et større antal texter, både med og uden musik. Mange af texterne har kvinder som jeg-personer, og anskuer verden i et absolut kvindeligt perspektiv, så man kun vanskeligt kan forestille sig at de har været skrevet af mænd. Tilmed er der i kilderne refereret til hele otte trouveresses: Blanche de Castille, la Dame de Gosnai, la Dame de la Chausie, la Duchesse de Lorraine, Lorete, Dame Margot, Maroie de Diergnau samt Sainte

des Prez. Ydermere hørte det, som i 1800- og en del af 1900-tallet, med til almindelig dannelse at døtre af det bedre borgerskab og adelen uddannede sig i sang og musikinstrumenter. Perioden hvor kvinder i høj grad var holdt ude fra det generelle musikliv ligger senere, primært i 1400- og 1500-tallet. Musikalsk set ligger de kvindelige trouvère-sange naturligvis i forlængelse af deres mandlige kollegers. Men der er ofte i teksterne nogle helt originale synsvinkler til stede, og disse sange er absolut ikke de mindst lidenskabelige. Mange af sangene er én-stemmige, men to-, tre- og firstemmighed forekommer også. Nogle er kun noteret med tonehøjder, dvs. man skal gætte sig til deres rytme. Men ud fra et kendskab til stilen og til sprogdiktionen lader det sig gøre, så man kan opnå et plausibelt resultat. Bo Holten

PROGRAM 1. Alleluia. Posui adiutorium super potentem et exaltavi electum de plebe mea. Alleluia. Organum triplum. Er angiveligt komponeret af ”Magister Perotinus”, dvs. Perotin 2. Diex, de chanter maintenant / Chant d’oisaus et fuelle et flors /In seculum 3. Cil bruns ne me meine mie / In seculum 4. A vos vieg, chevalier sire / Et florebit 5. Je sui jonete et jolie / Hé Diex! je n’ai pas mari / Veritatem 6. Amis, votre demoree / Pro Patribus 7. Soufrés, maris 8. J’ai fait ami a mon chois / Gaudete 9. S’on me regarde / Prenés i garde / He! mi enfant 10. V iderunt omnes – versus: Notum fecit dominus Organum quadruplum. Komponeret af ”Magister Perotinus”

PÉROTIN (1160-1230)


Alleluia. Posui adiutorium super potentem et exaltavi electum de plebe mea. Alleluia. Halleluja. Jeg har fastsat min dom over de magtfulde, og ophøjet den udvalgte fra mit folk. Halleluja.

Viderunt omnes fines terre salutare dei nostri jubilate deo omnis terra. Notum fecit Dominus salutare suum ante conspectum gentium revelavit jutitiam suam. Alle hjørner af jorden har set Guds frelse. Pris højlydt Herren, hele verden. Herren har bekendtgjort sin frelse: Han har vist sin retfærdighed i hedningernes åsyn.


Udsnit af en Procession og messe i et nonnekloster, Yates Thompson 11, f. 6v, “Traité de la Sainte Abbaye,” Frankrig, c. 1290, tilhører The British Library.

MEDVIRKENDE Ann-Christin W. Ingels SOPRAN Louise Odgaard SOPRAN Hanna Kappelin SOPRAN Anna Maria Wierød SOPRAN Eva Wöllinger-Bengtson ALT Sofia Thelin ALT Anna Caroline Olesen ALT Stephen Yeseta ALT Bo Holten DIRIGENT


ENSEMBLE IN RESIDENCE PÅ KRONBORG

MUSICA FICTATA Musica Ficta er et internationalt anerkendt vokalensemble med base i København, stiftet og ledet af dirigent og komponist Bo Holten. Den tidlige europæiske vokalmusik er Musica Fictas speciale. Ensemblet griber tilbage til en tid, hvor kammermusikken først og fremmest blev skrevet for den menneskelige stemme – tilbage til polyfoniens og de fem-, seks-, ja helt op til ti-stemmige madrigalers tidsalder. Det er ikke kormusik, men kammermusik, hvor stemmerne mødes som selvstændige solostemmer. Musica Fictas signatur er den fleksible, virtuose ensemblesang. Middelalder, renæssance og tidlig barok er et rigt reservoir af kendte såvel som mindre kendte, fremragende komponister. Navne som bl.a. Orlandus Lassus, Luca Marenzio, Carlo Gesualdo, Claudio Monteverdi er tilbagevendende på Musica Fictas repertoire. Dette musikalske landskab har for en stor del været


Fotograf: Paw Ager

uudforsket, og Musica Fictas dybdegående arbejde har gjort ensemblet til pioner inden for tidlig musik. Anerkendelsen på feltet betyder, at Musica Ficta også turnerer internationalt, ofte i Tyskland og Italien. Musica Ficta søger altid en forståelse af musikken i den historiske sammenhæng og at fastholde et musikhistorisk tema. Således er hver koncert en rejse ind i en tid, en epoke eller en kunstnerpersonlighed. Formidlingen af den kultur- og musikhistoriske kontekst varetages med lune af ensemblets dirigent Bo Holten som en integreret del af koncerterne. Musica Ficta er ensemble in residence på Kronborg Slot 2021-2023. Her vil Bo Holten med sine sangere udforske og formidle musikkulturen i den danske renæssance de næste tre år. Projektet er støttet med millionbevillinger fra Augustinus Fonden, Louis-Hansen Fonden og Det Obelske Familiefond.


KONTAKT Manager Christian Tobiassen musica@ficta.dk tel: +45 30913567 Kunstnerisk leder Bo Holten bo.holten@ficta.dk tel: +45 53270854

WWW.FICTA.DK


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.