New Light MESSIAH MUSICA FICTA
GEORG FRIEDRICH HÄNDEL
· KOTTOS ENSEMBLE · BO HOLTEN
2019
MEDVIRKENDE CHRISTINE NONBO sopran ANN-CHRISTIN W. INGELS sopran REBECCA FORSBERG alt DANIEL CARLSSON kontratenor JOSEF HAMBER tenor TOBIAS AABYE DAM tenor LAURITZ JAKOB THOMSEN bas TORSTEN NIELSEN bas PERNILLE PETERSEN blokfløjter JOSEFINE OPSAHL cello FRODE ANDERSEN* accordeon MIKKEL EGELUND guitar BO HOLTEN dirigent *Erstatter Bjarke Mogensen på grund af sygdom
NEW LIGHT MESSIAH 2019 KREGME KIRKE 7. dec. BLISTRUP KIRKE 8. dec. SIONS KIRKE 18. dec. THORVALDSENS MUSEUM 22. dec.
gra Foto
f: Pe
rten r Mo
en ms aha Abr
MESSIAS I MANGE KOSTUMER Händels Messias fra 1741 er et af de mest opførte værker nogensinde. Et værk af den art kendes derfor af alle musikelskere, især i vores kulturkreds hvor det lidt sært er blevet forbundet med julen – et tidspunkt hvor folk gerne går til koncert. Værket er blevet en tradition og dermed en selvfølgelighed; vi ved alle sammen hvordan Messias lyder, eller vi ved i alt fald hvordan Messias SKAL lyde. Og vi ved også at det hører julen til? Værket blev uropført i Dublin ved påsketid i 1742, i en tid hvor Dublin var en europæisk metropol af de store, vistnok verdensdelens 10.-største. Vi ved meget om hvem de tidligste fremførende var, men desværre ikke så meget om hvordan de sang. De var ikke så mange, især ikke i koret, mens solistpartierne blev varetaget af lidt mindre kendte, engelske sangere. Dette skal ses i lyset af at Händel i årene forinden havde oplevet en kraftig nedgang i sine italienske operaers popularitet. Englænderne gad ikke længere høre det italienske virtuoseri. Som alternativ bestemte han sig for at hellige sig det engelsksprogede oratorium som bedst kan betegnes som "koncert-operaer". Disse gammeltestamentlige dramaer opførtes ofte i de tidlige år i teatrene, men hvad Messias angik, var emnet så helligt at det faldt nogle for brystet med disse teateropførelser. Så læser man samtidens plakater og annoncer for disse verdslige koncerter, er Messias ofte betegnet "The Sacred Oratorio" for ikke at træde på religiøse tæer. I anden halvdel af 1700-tallet voksede orkestre og kor til helt uhyrlige størrelser i Händels oratorier, ofte tales der om 500 sangere og over hundrede i orkestret. Og dette blev traditionen – sådan skulle Händels Messias lyde. Dette holdt sig i det meste af 1800-tallet. Denne oratorieform var grundlaget for Haydns messer og hans "Skabelsen" som opnåede næsten lige så stor popularitet som Messias. Også Mozarts messer og ikke mindst hans Requiem er tænkt ind i denne tradition, dybt præget af netop Händels Messias: så langt at selve fuga-temaet i Kyrie-satsen er stjålet fra koret "And with his Stripes" i Messias. Ikke helt tilfældigt i øvrigt at disse temaer var oppe i Mozarts hoved i disse år, for han havde lige instrumenteret Messias for wienerklassisk orkester så værket kunne lyde salonfähigt i den østrigske hovedstad. Beethoven skattede Händel som den største af sine forgængere (større end Bach!!), og det siges at han på sit dødsleje pegede mod den nyudkomne Händel-udgave, som han netop havde modtaget, og sagde "Der er Sandheden". Beethovens Missa Solemnis er utænkelig uden det händelske forbillede. 5
Det siges ofte at Bach blev glemt efter sin død og først blev "genopdaget" da den 19-årige Mendelssohn opførte Matthæus-Passionen i 1829. Nu ved vi faktisk at denne myte ikke passer; Bach blev aldrig rigtig glemt. Men Messias fik slet ikke lov til dale i popularitet – gennem hele 1800-tallet figurerede værket konstant – selvfølgelig særlig i England. Men også på kontinentet blev det oftest sunget på modersmålet. I Tyskland og sikkert også i Danmark var det i Klopstocks oversættelse. Det var nemlig meget sjældent at folk på kontinentet mestrede engelsk. Händels operaer var på dette tidspunkt fuldstændig glemt – de blev først genopdaget for et par årtier siden og stortrives nu rundt om på de europæiske scener. Den monumentale oratorie-tradition kulminerede imidlertid i 1859 ved fejringen af 100-året for Händels død hvor Crystal Palace dannede rammen om Sir Michael Costa der dirigerede 2765 korsangere og 460 instrumentalister i Messias. Det samlede publikumstal løb op i 81.319. I 1891 begyndte udrensningen: Bernard Shaw, der jo også var en skarp og vidende musikkritiker, skrev en artikel hvor han besværede sig over hvilken elefantiasis man havde påført Messias, og at man i fremtiden måtte gå anderledes stringent til værks for at komme ind til værkets sjæl. Denne tendens skulle komme til at vare helt frem til vor tid. I 1894 kom den første opførelse hvor man prøvede at genskabe hvordan musikken kunne have lydt på Händels tid. I samme kvart-århundrede (1890-1914) hvor astronomi, fysik, psykologi og andre videnskaber tog syvmileskridt fremad, og hvor der indenfor billedkunst, litteratur og musik var en guldalder uden lige, opstod også en musikvidenskab, der siden har gået hånd i hånd med en ”genopdagelse” af den europæiske musikhistorie. Musikologerne satte de udførende musikere i stand til at spille musikken på såkaldte original-instrumenter, og i blind tro på at havde man blot de rigtige instrumenter skulle musikken nok lyde som den gjorde dengang. Den tro var fremherskende i mange årtier – selvfølgelig studerede man alle mulige kilder til hvordan musikken evt. har kunnet klinge, men man stødte jo hovedet mod en mur når man skulle finde ud af hvordan musikken faktisk har lydt. I 1957 udkom Jens Peter Larsens ”Händel’s Messiah”, og vi har som danskere grund til at være stolte af at den danske musikforsker satte nye standarder for grundighed og omhyggelighed i Messiasforskningen, der efter den bog ganske ændrede ansigt. Crystal Palace fra 1859. 6
Den første opførelse af Messias på ”original-instrumenter” fandt sted under Harnoncourt i 1966. Og alt imens denne udvikling var foregået, havde dirigenter og almindelige symfoniorkestre naturligvis stadig mange ”almindelige” Messias’er på programmet over hele verden. Eksempelvis havde Thomas Beecham indspillet sine majestætiske interpretationer (i dygtig senromantisk instrumentation af Eugene Goossens) med glimrende kunstneriske resultater. Så der var meget for tidlig-musik-bevægelsen at reagere imod. Frem mod 1980 groede en underskov af diverse barokensembler op i Europa. Armeret med de nyeste musikologiske fund ændrede disse grupper også Messias’ ansigt radikalt. Tempi blev hurtigere, accelerandi og ritardandi blev fjernet, romantisk dynamik renset ud, artikulation og ornamentation blev rettet ind efter baroktidens forskrifter. Dog var der et problem med sangerne: de blev ved med at synge i den vibrato-tunge stil, opfundet i 1900-tallets første halvdel. Kun enkelte sangere (især den ”nye” stemme, kontra-tenoren) havde ”lov til” at synge næsten uden vibrato, men også enkelte sopraner med lette og ret lige stemmer fik somme tider plads her. I det hele hørte man dog i reglen i perioden 1970-1995 Messias opført med moderne instrumenter, der i stadig stigende grad forsøgte at imitere de gamle instrumenter, amatørkor der sang med løs og vibrato-fattig klang samt solister der sang som man kunne have hørt Schubert omkring 1950. Det var just ikke et for Händel opportunt mix. Ved slutningen af 1900-tallet var der dog en del ensembler som sammen med musikvidenskaben var kommet så langt, at man kunne præsentere opførelser der havde en vis homogenitet hele vejen igennem: kun få sangere i koret (nu professionelle), solister der dæmpede deres vibrato (desværre ikke tit nok) samt orkestre der kunne spille stiligt efter barok-konventionerne, hvilket skabte nogle fine resultater. Der var dog lige den hage ved det at man aldrig kunne genskabe de oprindelige konditioner fra dengang: fx hvordan musikken faktisk blev spillet, hvilke tempi man skulle vælge, og især hvordan man skulle synge. For ikke at tale om lytternes ører, de forventninger og forudsætninger som publikum sad inde med, der jo var komplet umulige at genskabe. Var alle bestræbelserne på autenticitet fuldstændig forgæves? På en måde var de det, ja. Da alle barokorkestre i Europa nu alle sammen var nået frem til et fælles stilideal, havde man faktisk stilistisk skudt sig selv i foden, da vi jo nøje ved at musikken blev sunget og spillet radikalt forskelligt i de mange musik-centre i Europa på Händels tid. Man havde simpelt hen opfundet en moderne barok-stil der ganske sikkert aldrig har eksisteret. I vor tid står vi nu i en situation hvor de almindelige symfoniorkestre efter bedste evne forsøger at efterligne periode-orkestrene når de spiller Messias, indtil en vis grænse. Ens for dem alle er dog at de spiller musikken meget hurtigere end de gjorde for 40 år siden. Sangernes tilgang til stilen er ekstremt varieret, lidt afhængig af deres alder, uddannelse og generelle attitude til at være barok-stilig – hvad det så end er. Mange af den tidlige musik-bevægelses hårdt tilkæmpede landvindinger klinger nu ofte, efter nogle årtier og i visse hænder, som tom rutine – ikke mindst fordi det improvisatoriske præg, det at musikken dengang formentlig lød ganske forskellig fra aften til aften, slet ikke er til stede i nutidens musikliv. Som efterkrigstidens rutine-efterromantiske Messias’er er vor tids Messias’er måske blevet speedet rutine-barok med sangtraditioner i helt arbitrær blanding. 7
Det vi prøver med den Messias De skal høre i aften, er at starte et helt andet sted. For det første spilles instrumentaldelen af en lille instrumentsammensætning af fire musikere som Händel nok ville have fundet bizar: ikke desto mindre mener vi at netop en sådan besætning kan få os til at høre musikken igen med friske øren. Vi forsøger ikke at genskabe hvordan det kunne have lydt, men prøver at synge og spille musikken så den får sin formidable friskhed tilbage, fri fra tom rutine og tyngende tradition (hvilket selvfølgelig kræver dybt kendskab til hvilken stilistisk baggrund den er komponeret på, det er vi helt klar over). Otte sangere er langt mindre end hvad Händel selv betjente sig af. Og de synger ikke blot alle arierne, men også alle korene, nogle af dem solistisk. Dermed håber vi at kunne åbne jeres ører så I kan høre de ellers fortærskede juveler på ny i deres oprindelige stråleglans: Noderne selv har vi ikke manipuleret med – I får en Messias hvor alt bliver spillet som Händel har skrevet det. Selv var han parat til ved mange givne omstændigheder at ændre på værket så det passede til en ny opførelsessituation. Det er netop det vi også har gjort. Bo Holten
Händels hus i Brook Street, London, hvor Händel boede fra sommeren 1723 til sin død i 1759. 8
Foto: Justin Barton
MESSIAS
1742
Musik GEORG FRIEDRICH HÄNDEL 1685-1759 Libretto CHARLES JENNENS 1700-1773
1. DEL SYMPHONY ACCOMPAGNATO
Tenor
Comfort ye, comfort ye my people, saith your God.
Trøst, ja trøst mit folk, så siger Eders Gud. Tal kær-
Speak ye comfortably to Jerusalem, and cry unto
ligt til Jerusalem og råb kun til den, at nu er dens
her, that her warfare is accomplished, that her
strid til ende, dens skyld betalt, tvefold straf har
iniquity is pardoned. The voice of him that crieth
den fået af Herrens hånd for alle sine synder. I ør-
in the wilderness; prepare ye the way of the Lord;
kenen råber en røst: Ban Herrens vej i det øde land,
make straight in the desert a highway for our God.
jævn en vej for vor gud. (Es. 40, 1-3)
ARIE
Tenor
Ev'ry valley shall be exalted, and ev'ry mountain and Hver dal skal højnes, hvert bjerg, hver høj skal sænhill made low; the crooked straight and the rough
kes, bakket land blive fladt og fjeldvæg til slette.
places plain.
(Es. 40, 4)
KOR
And the glory of the Lord shall be revealed, and
Åbenbares skal Herrens herlighed, alt kød til hobe
all flesh shall see it together: for the mouth of the
skal se den. Thi Herrens mund har talt. (Es. 40,5)
Lord hath spoken it.
ACCOMPAGNATO
Bas
Thus saith the Lord, the Lord of hosts: Yet once a
Thi så siger Hærskarers Herre: Endnu en gang om
little while and I will shake the heavens and the
en liden stund vil jeg ryste himmel og jord, hav og
earth, the sea and the dry land. And I will shake all
tørt land, og jeg vil ryste alle folkene, og da skal alle
nations; and the desire of all nations shall come.
folkenes skatte komme hid, og jeg fylder dette hus
The Lord, whom ye seek, shall suddenly come to
med herlighed. Se, jeg sender min engel, og han
His temple, even the messenger of the Covenant,
skal bane vej for mit åsyn; og til sit tempel kommer
whom you delight in; behold, He shall come, saith
i et nu den Herre, I søger, og pagtens engel, som I
the Lord of hosts.
længes efter; se, han kommer, siger Hærskarers Herre. (Hagg. 2, 6-7 og Mal. 3,1)
10
ARIE
Alt
But who may abide the day of His coming, and who
Men hvo kan udholde den dag, han kommer, og hvo
shall stand when He appeareth? For He is like a re-
kan stå, når han kommer til syne? Han er jo som
finer's fire.
metalsmelterens ild og tvætternes lud. (Mal. 3, 3)
KOR
And He shall purify the sons of Levi, that they may
Og han renser Levis sønner, så de kan frembære of-
offer unto the Lord an offering in righteousness.
fergave for Herren i retfærdighed. (Mal. 3, 3)
RECITATIV
Alt
Behold, a virgin shall conceive and bear a son, and
Se, jomfruen bliver frugtsommelig og føder en søn,
shall call His name Emmanuel, God with us.
og hun kalder ham Immanuel: Gud med os. (Es. 7, 14)
ARIE Alt og kor
O thou that tellest good tidings to Zion, get thee up Stig op på højen bjerg, du Zions glædesbud, løft into the high mountain. O thou that tellest good ti-
din røst med kraft, du Jerusalems glædesbud, løft
dings to Jerusalem, lift up thy voice with strength;
den uden frygt og sig til Judas byer: Se eders Gud!
lift it up, be not afraid; say unto the cities of Judah,
Gør dig rede, bliv lys, thi dit lys er kommet, Herrens
behold your God! Arise, shine, for thy light is come,
Herlighed er oprundet over dig.
and the glory of the Lord is risen upon thee.
(Es. 40, 9 og 60, 1)
ACCOMPAGNATO
Bas
For behold, darkness shall cover the earth, and
Thi se, mørke skjuler jorden og dunkelhed folkene,
gross darkness the people; but the Lord shall arise
men over dig skal Herren oprinde, over dis skal hans
upon thee, and His glory shall be seen upon thee.
herlighed ses. Til dit lys skal folkene vandre og kon-
And the Gentiles shall come to thy light, and kings
ger til dit strålende skær.
to the brightness of thy rising.
(Es. 60, 2-3)
ARIE
Bas
The people that walked in darkness have seen a
Det folk, som vandrer i mørke, skal skue så stort et
great light; and they that dwell in the land of the
lys; lys stråler frem over dem, som bor i mulmets
shadow of death, upon them hath the light shined.
land. (Es. 9, 2)
KOR
For unto us a child is born, unto us a son is given,
Thi et barn er født os, en søn er os givet, på hans
and the government shall be upon His shoulder;
skulder skal herredømmet hvile; og hans navn skal
and His name shall be called Wonderful, Counsellor, være: Underfuld, Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds the mighty God, the Everlasting Father, the Prince
Fader, Fredsfyrste. (Es. 9, 6)
of Peace.
PIFA
11
RECITATIV, ACCOMPAGNATO
Sopran
There were shepherds abiding in the field, keeping
I den samme egn var der hyrder, som lå ude på mar-
watch over their flocks by night. And lo, the angel
ken og holdt nattevagt over deres hjord. Og en Her-
of the Lord came upon them, and the glory of the
rens Engel stod for dem, og herrens herlighed stråle-
Lord shone round about them, and they were sore
de om dem, og de blev grebet af stor frygt.
afraid. And the angel said unto them: "Fear not, for behold, Men englen sagde til dem: Frygt ikke; thi se, jeg forI bring you good tidings of great joy, which shall be
kynder Eder en stor glæde, som skal være for hele
to all people. For unto you is born this day in the city
folket. Thi Eder er i dag en frelser født i Davids by; han
of David a Saviour, which is Christ the Lord."
er Kristus, Herren!
And suddenly there was with the angel, a multitude Og i det samme var der med englen en mangfoldig of the heavenly host, praising God, and saying:
himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sagde: (Luk. 2, 8-11 og 13)
KOR
"Glory to God in the highest, and peace on earth,
Ære være Gud i det højeste! Og på jorden fred i men-
good will towards men."
nesker, som har hans velbehag! (Luk. 2, 14)
ARIE
Sopran
Rejoice greatly, O daughter of Zion; shout, O daugh- Fryd dig såre, Zions datter, råb med glæde, Jerusater of Jerusalem! Behold, thy King cometh unto
lems datter! Se, din konge kommer til dig. Retfærdig
thee; He is the righteous Saviour, and He shall spe-
og sejrrig er han. Hans ord stifter fred mellem folke-
ak peace unto the heathen.
ne. (Zak. 9, 9-10)
RECITATIV
Alt
Then shall the eyes of the blind be opened, and the
Da åbnes den blindes øjne, de døves ører lukkes op;
ears of the deaf unstopped. Then shall the lame
da springer den halte som hjort, den stummes tunge
man leap as an hart, and the tongue of the dumb
jubler. (Es. 33, 5-6)
shall sing.
DUET
Alt og sopran
He shall feed His flock like a shepherd; and He shall
Han vogter sin hjord som en hyrde, samler den med
gather the lambs with His arm, and carry them in
armen, bærer lammene i sin favn og leder de diende
His bosom, and gently lead those that are with
får. (Es. 40,11)
young. Come unto Him, all ye that labour, come unto Him
Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af
that are heavy laden, and He will give you rest. Take byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær his yoke upon you, and learn of Him, for He is meek
af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så
and lowly of heart, and ye shall find rest unto your
skal I finde hvile for jeres sjæle.
souls.
(Matt. 11, 28-29)
KOR
His yoke is easy, and His burden is light
Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let. (Matt. 11, 30)
PAUSE
2. DEL KOR
Behold the Lamb of God, that taketh away the sin
Se Guds Lam, som bærer verdens synd!
of the world
(Johs. 1, 29)
ARIE
Alt
He was despised and rejected of men, a man of sor- Ringeagtet, skyet af folk, en smertens mand og rows and acquainted with grief. He gave His back
kendt med sygdom, én man skjuler sit ansigt for.
to the smiters, and His cheeks to them that pluck-
Min ryg bød jeg frem til hug, mit skæg til at rives,
ed off His hair: He hid not His face from shame and
mit ansigt skjulte jeg ikke for hån og spyt.
spitting.
(Es. 53, 3 og 50, 6)
KOR
Surely He hath borne our griefs, and carried our
Vore sygdomme bar han, tog vore smerter på sig.
sorrows! He was wounded for our transgressions,
Men han blev såret for vore overtrædelser, knust
He was bruised for our iniquities; the chastisement
for vor brødes skyld; os til fred kom straf over ham.
of our peace was upon Him.
(Es. 53, 4)
And with His stripes we are healed.
Vi fik lægedom ved hans sår. (Es. 53, 5)
ACCOMPAGNATO
Tenor
All they that see Him laugh Him to scorn; they
Alle, der ser mig, håner mig, vrænger mund og ry-
shoot out their lips, and shake their heads, saying:
ster på hovedet: (Sl. 22, 8)
KOR
"He trusted in God that He would deliver Him; let
Han har overgivet sin sag til Herren; han frier ham
Him deliver Him, if He delight in Him."
og frelser ham, han har jo velbehag i ham.
ACCOMPAGNATO
(Sl. 22, 9) Tenor
Thy rebuke hath broken His heart: He is full of he-
Spot har ulægeligt knust mit hjerte; jeg ventede
aviness. He looked for some to have pity on Him,
forgæves på medynk, på trøstere uden at finde.
but there was no man, neither found He any to
(Sl. 69, 21)
comfort him.
ARIOSO
Tenor
Behold, and see if there be any sorrow like unto His
Alle, som vandrer forbi, giv agt og se, om der gives
sorrow.
en smerte som min. (Klag. 1, 12)
13
ACCOMPAGNATO
Tenor
He was cut off out of the land of the living: for the
Fra trængsel og dom blev han taget, men hvem
transgressions of Thy people was He stricken.
tænkte på hans slægt, da han blev revet bort fra de levendes land, at han blev ramt for mit folks over-
ARIE
trædelse? (Es. 53, 8) Tenor
But Thou didst not leave His soul in hell; nor didst
Thi dødsriget giver du ikke min sjæl, lader ikke din
Thou suffer Thy Holy One to see corruption.
hellige skue graven. (Sl. 16, 10)
KOR
Lift up your heads, O ye gates; and be ye lift up, ye
Løft Eders hoveder, I porte, løft jer, I ældgamle døre
everlasting doors; and the King of Glory shall come
at ærens konge kan drage ind! Hvo er den ærens
in. Who is this King of Glory? The Lord strong and
konge? Herren stærk og vældig, Herren, vældig i
mighty in battle. The Lord of Hosts, He is the King of
krig, Herren, Hærskarers Herre, han er ærens kon-
Glory.
ge. (Sl. 24, 7-10)
ARIE
Alt
Thou art gone up on high; Thou hast led captivi-
Du steg op til de høje, du bortførte fanger, gaver
ty captive, and received gifts for men; yea, even
tog du blandt mennesker, også iblandt de genstri-
from Thine enemies, that the Lord God might dwell
dige, at du måtte bo der, Herre, o Gud.
among them.
(Sl. 68, 19)
ARIE
Sopran
How beautiful are the feet of them that preach
Hvor liflige er fodtrin af dem, som bringer glædes-
the gospel of peace, and bring glad tidings of good
bud, som forkynder fred. (Es. 52, 7)
things.
ARIE
Bas
Why do the nations so furiously rage together, and
Hvorfor fnyser hedninger, hvi pønser folkefærd på,
why do the people imagine a vain thing? The kings
hvad fåfængt er? Jordens konger rejser sig, fyrster
of the earth rise up, and the rulers take counsel to-
samles til råd mod Herren og mod hans salvede: (Sl.
gether against the Lord, and against His anointed.
2, 1-2)
RECITATIV
Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter
Tenor
He that dwelleth in Heav'n shall laugh them to scorn; dem. (Sl. 2, 4) The Lord shall have them in derision.
ARIE
Tenor
Thou shalt break them with a rod of iron; thou shalt
Med jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem
dash them in pieces like a potter's vessel.
som en pottemagers kar. (Sl. 2, 9)
KOR
Hallelujah: for the Lord God Omnipotent reigneth.
Halleluja! Thi Herren, vor Gud, den Almægtige har
The kingdom of this world is become the kingdom of
tiltrådt sit kongedømme. Verdensherredømmet er
our Lord, and of His Christ; and He shall reign for ever nu blevet vor Herres og hans Salvedes, og han skal and ever. King of Kings, and Lord of Lords. Hallelujah! være Konge i evighedernes evigheder, kongernes Konge og Herrernes Herre. Halleluja! 14
(Johs. Åb. 19, 6; 11, 15; 19, 16)
3. DEL ARIE
Sopran
I know that my Redeemer liveth, and that He shall
Men jeg ved, at min løser lever, over støvet vil en
stand at the latter day upon the earth. And though
forsvarer stå frem. Når min sønderslidte hud er
worms destroy this body, yet in my flesh shall I see
væk, og mit kød er tæret bort, skal jeg skue Gud.
God.
Men nu er Kristus opstået fra de døde som en førstegrøde af de hensovede. (Job 19, 25-26; 1. Korint. 15, 20)
KOR
Since by man came death, by man came also the re- Thi fordi døden er kommet ved et menneske, er surrection of the dead. For as in Adam all die, even
også de dødes opstandelse kommet ved et menne-
so in Christ shall all be made alive.
ske. Thi ligesom alle dør i Adam, således skal også
ACCOMPAGNATO
alle levendegøres i Kristus. (1. Korint. 15, 21-22) Bas
Behold, I tell you a mystery; we shall not all sle-
Se, jeg siger jer en hemmelighed; vi skal ikke alle
ep, but we shall all be changed in a moment, in the
hensove, men vi skal alle forvandles, i et nu, i et
twinkling of an eye, at the last trumpet.
øjeblik, når den sidste basun lyder.
ARIE
(1. Korint. 15, 51-52) Bas
The trumpet shall sound, and the dead shall be ra-
Thi basunerne skal lyde, og de døde skal opstå
ised incorruptible, and we shall be changed.
uforkrænkelige, må iføre sig uforkrænkelighed, og
For this corruptible must put on incorruption and
dette dødelige iføre sig udødelighed. (1. Korint. 15,
this mortal must put on immortality.
52-53)
KOR
Worthy is the Lamb that was slain, and hath rede-
Værdig er lammet, det slagtede, til at få kraft og
emed us to God by His blood, to receive power, and
rigdom og visdom og styrke og pris og ære og lov.
riches, and wisdom, and strength, and honour, and
Ham, som sidder på tronen, og lammet være lov og
glory, and blessing. Blessing and honour, glory and
pris og ære og magt i evighedens evighed. Amen.
power, be unto Him that sitteth upon the throne,
(Johs. Åb. 5, 12-13)
and unto the Lamb, for ever and ever. Amen.
15
n rahamse Morten Ab Fotograf: Per
VOKALENSEMBLET
MUSICA FICTA
er et professionelt vokalensemble, dannet i foråret 1996 af komponisten og dirigenten Bo Holten. Her har han realiseret sin vision om et fleksibelt og projektorienteret ensemble, hvor den virtuose ensemblesang i alle dets afskygninger står i centrum. I Musica Ficta giver selv det mindste projekt anledning til stor fordybelse. Med Bo Holtens dybtgående kendskab til den europæiske musik- og kulturhistorie bliver alle koncerter gennemført i et bestemt tematisk perspektiv. Koncerterne kan derfor fokusere på en bestemt komponist, en epoke eller en historisk begivenhed, og publikum får altid en grundig indføring i de historiske og kulturelle rammer for musikken.
ANN-CHRISTIN W. INGELS
er uddannet på Guildhall School of Music and Drama i London og har også studeret tidlig opera og barokinterpretation. Hun er fast tilknyttet Musica Ficta, Ars Nova Copenhagen samt Ensemble Syd. Ann-Christin har sunget i Musica Ficta siden 2004.
CHRISTINE NONBO
er uddannet sanger hos Margerete Enevold ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 2014. Christine har gennem sin konservatorieuddannelse løbende samarbejdet med lærere og studerende på linjen for tidlig musik. Hun har været tilknyttet Musica Ficta siden 2014 og fastansat i DR Vokalensemblet.
REBECCA FORSBERG SVENDSEN
er diplom- og solistuddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København. Rebecca arbejder både som performer, ensemblesanger samt som solist i mange forskellige sammenhænge. Rebecca har sunget i Musica Ficta siden sommeren 2015.
DANIEL CARLSSON
er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med eksamen i 2009. Han er regelmæssigt engageret på scener som Det Kongelige Teater i København og Drottningsholms Slottsteater i Stockholm og havde i 2018 rollen som Der Sohn i Hans Gefors’ opera Parken på Malmøoperaen.
JOSEF HAMBER
er uddannet sanger fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 2009. Som solist har han haft roller på bl.a. Vadstena Akademien, Fäviken Opera og Drottningsholms Slottsteater, og han høres ofte i ensemblesangssammenhæng i Øresundsregionen. Josef har sunget i Musica Ficta siden 2011.
17
TOBIAS AABYE DAM
Har studeret sang på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Tobias har gennem årene medvirket som solist ved kantater og oratorier. I dag er det særligt renæssancens og den tidlige baroks vokalmusik, der interesserer ham. Tobias har været tilknyttet Musica Ficta siden 2011.
LAURITZ JAKOB THOMSEN
har studeret klassisk sang på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium ved Marianne Rørholm og Christen Stubbe Teglbjerg. Lauritz kan høres i mange forskellige musikalske sammenhænge både som solist og ensemblesanger. Han har sunget i Musica Ficta siden 2012 og er desuden medlem af DR Koncertkoret.
TORSTEN NIELSEN
er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København med hovedfagene klaver, korledelse og sang. Han er ud over Musica Ficta fast medlem af DR Vokalensemblet og er ofte at høre som solist i forskellige sammenhænge.
PERNILLE PETERSEN
havde sin anmelderroste debutkoncert fra solistklassen på Det Fynske Musikkonservatorium i september 2010, som markerede afslutningen på omfattende studier hos Nikolaj Ronimus, Dan Laurin og Lene Langballe. Siden da har hun gjort sig bemærket som udforskende musiker, senest som solist i Concerto Copenhagen.
JOSEFINE OPSAHL
påbegyndte i 2011 sin uddannelse på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København hos Prof. Morten Zeuthen, og modtog året efter 1.pris ved Musikkonservatoriets Legatkonkurrence for cellister. Josefine Opsahl har de seneste år markeret sig som en alsidig og innovativ cellist.
MIKKEL EGELUND NIELSEN
debuterede i 2017 fra Det Jyske Musikkonservatorium. I 2018 debuterede han fra Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums solistlinje for ensembler med sin guitarduo Aros Guitar Duo. Mikkel har en omfattende koncertkarriere herhjemme og i udlandet, både som solist og kammermusiker.
FRODE ANDERSEN
vikar for Bjarke Mogensen
er uddannet ved Det kongelige danske musikkonservatorium som accordeonist. Lige siden sin debut i 1997 har han været freelancemusiker. Sideløbende har han også været aktiv som komponist og bag scenen, som leder, producent og administrativ medarbejder af en lang række festivaler og ensembler.
18
KOTTOS
fotograf: Martin Mydtskov Rønne
Kottos forener nogle af Danmarks mest prisvindende instrumentalister på den klassiske og eksperimenterende musikscene. Kvartettens fire medlemmer mødtes omkring en fælles passion for det virtuose, det skæve, folkemusik, og koblingen herimellem. Men Kottos’ instrumentale musik bærer ikke præg af traditionel folkemusik. Den kan bedst betegnes som folkemusik fra et land der aldrig har eksisteret. Kombinationen af instrumenter er mildest talt utraditionel: Fløjter i alle størrelser; fra den dybeste kontrabas til den højste sopranino. Et 17 kg russisk/ Italiensk accordeon giver kraft og fylde i en nærmest symfonisk lyd. En cello danner bunden i ensemblet og farver lydbilledet med alternative spilleteknikker fra avantgardemusikken og den nordiske folkemusiktradition, mens guitaren tilføjer en eksotisk duft med sit flamenkoprægede temperament. Kottos er i 2019-2020 udnævnt som en af de 10 talenter til Statens Kunstfonds karriereprogram “Den Unge Kunstneriske Elite”.
19
KONTAKT Administrator, Christian Tobiassen musica@ficta.dk tlf: 30913567 Dirigent og Kunstnerisk leder, Bo Holten bo.holten@ficta.dk
WWW.FICTA.DK