Madrigaler 2019 - Koncertprogram

MADRIGALENS RENÆSSANCE

ITALIENSKE MADRIGALER FRA HELE EUROPA KONCERT MED VOKALENSEMBLET

MUSICA FICTA DIRIGENT BO HOLTEN

MEDVIRKENDE ANN-CHRISTIN W. INGELS sopran CHRISTINE NONBO sopran EVA WÖLLINGER-BENGTSON alt DANIEL CARLSSON kontratenor JOSEF HAMBER tenor TOBIAS AABYE DAM tenor ADAM RIIS tenor LAURITZ JAKOB THOMSEN bas RASMUS KURE THOMSEN bas BO HOLTEN dirigent og fortæller

2019

gra Foto

f: Pe

rten r Mo

en ms aha Abr

MUSICA FICTA OG MADRIGALERNE

Den italienske madrigal blomstrede i årene 1520-1620. Den rent vokale kammermusiks store periode har været et vigtigt centrum i Musica Fictas arbejde i de seneste ti år, og særligt de sidste tre, da en generøs bevilling fra Beckett-Fonden satte vores ensemble i stand til at koncentrere sig om arbejdet med genren med uhørt stor intensitet. Adskillige rejser til Italien, både på studieophold og for at give koncerter, har givet enormt udbytte hvad angår indlevelse i denne fabelagtigt righoldige genre.

Hele ca. 11.000 madrigaler er overleveret til os fra perioden, mens mange andre desværre er gået tabt. Mængden og mangfoldigheden fortæller dog om hvor enormt populær genren har været, hos alt fra den simpleste amatør til den mest sofistikerede professionelle.

Musica Fictas otte madrigalister har arbejdet sig så intenst ind i genrens forskellige afskygninger og perioder, at vi nu er i stand til at give udtryk for historiske, tematiske og genremæssige forskelle fra den ene madrigal til den anden. Arbejdet har også ført til en bemægtigelse af udsmykningskunsten, for meget af det vigtigste i genren står slet ikke i noderne – det skal man selv finde frem til, vejledt af madrigalens tekst og de mange beretninger vi har fra samtiden. De rummer ikke mindst fortællinger om improvisation, noget der jo i dag ligger fjernt fra de fleste klassiske musikere. Dog, ikke længere for Musica Fictas madrigalister, som alle, på hver deres personlige måde, kaster sig ud i dristige ornamenter og små improvisationer over det givne nodemateriale. Sådan ved man jo nemlig at man har gjort, og tilmed i hvilket omfang. Men de samtidige kilder advarer også her – det skal alt sammen udføres med udsøgt smag, siges det. Det kan være vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at vide hvad publikum omkring 1600 mente med god smag.

Hvad Haydn, Mozart, Beethoven og Schubert betød for strygekvartetten, har vi en klar parallel til for madrigalen. Her findes navnene Wert (1535-1595), Marenzio (1554-1599), Gesualdo (1566-1613) og Monteverdi (1567-1643), og det er da også netop disse komponister vi i første række har helliget os. Ud over disse fire giganter er der massevis af mindre ånder der har skrevet pragtfulde madrigaler, som vi glæder os til at lære nærmere at kende, fx Sigismondo d’India fra Palermo, komponist til nogle af de mest velklingende og impressionistiske madrigaler.

Madrigalen spiller præcis samme rolle for musikken omkring 1600 som strygekvartetten gør i 1800-tallet. Det er på tide at kammermusikkens elskere gør sig bekendt med madrigalens fantastiske og vildt varierede verden.

Det følgende program fungerer som en samlet liste over de madrigaler vi særligt vil arbejde videre med i 2019. Heldigvis vil de ikke alle være at høre ved denne koncert, men vi har nøje udvalgt en buket, som vi lover varer væsentligt mindre end de fire timers musik bruttolisten repræsenterer. Desuden vil vi netop i år fordybe os i vores lokale madrigalhelte, som grundet fornem uddannelse skrev musik af høj kvalitet på Christian 4.s tid. Her skal særligt fremhæves Mogens Pedersøn, som muligvis ikke er den største, men i hvert fald den første danske komponist af internationalt format. Jeg har skrevet en artikel om ham, som udkom for få år siden og som kan læses her i en let forkortet udgave.

God fornøjelse!

Bo Holten

PROGRAM CIACHES DE WERT (1535-1596)

1

WERTMADRIGALER · Giunto alla tomba (7. Bog 1581)

Ciaches de Wert var den sidste af de store · Solo e pensoso (7. Bog 1581) fransk/flamske komponister som gennem · Fortsennata gridava (8. bog 1586) 150 år dominerede det musikalske liv i Italien. · O primavera gioventù (11. bog 1591) Med en stærk og personlig stil havde han enorm indflydelse på udviklingen af madrigalen som vi kender den i dag. De Wert var radikal på sin egen facon; vi finder ikke den samme brug af halvtonebevægelser (kromatik), som ellers kom på mode særligt i sidste del af 1500-tallet, men man er ikke i tvivl når man hører en Wert-madrigal med dens ejendommelige melodier og – for selv trænede sangere – store spring.

LUCA MARENZIO (1553-1599) Luca Marenzio nyder ikke den samme berømmelse som andre madrigalkomponister fra senrenæssancens Italien, men i sin samtid var han vidt berømt. Han står bag en enorm produktion af madrigaler; omkring 500 har vi fra hans hånd, solgt i mange oplag. De spænder fra små stykker henvendt til amatører til store virtuose madrigalcykler, som kun de bedste musikere har kunnet fremføre.

2

MARENZIOMADRIGALER

· Fiere Silvestre (1. bog 1588) · Nel Dolce seno (5. bog 1595) · Capitolo, madrigalcyklus (6. bog 1596) · Crudele, acerba (9. Bob 1599)

CARLO GESUALDO (1566-1613)

3

6

GESUALDO-MADRIGALER

Gesualdo har en helt særlig plads her i ensemblet og vi anerkendes som nogle af de førende i verden, når det angår opførelsen af denne ejendommelig komponist.

Vi har været i Italien flere gange, inviteret netop for at opføre hans madrigaler og vi forbereder os nu på en samlet indspilning af Gesualdos femte madrigalbog, som Gesualdo skrev i · Gioite voi col canto 1596-97 og udgav i 1611. · S’io non miro non moro Derfor får I her en stribe · Itene o miei sospiri madrigaler kun fra den · Dolcissima mia vita udgivelse. Gesualdo · O dolorosa gioia er særligt kendt for en ekstrem brug af kroma· Se vi duol il mio duolo tik og hans madrigaler · Languisce al fin chi da la vita parte er højdramatiske, præ· Mercè!, grido piangendo cis som hans liv var det. · Asciugate i begli occhi

· Tu m’uccidi, o crudele

CLAUDIO MONTEVERDI (1567-1643) Monteverdi er måske den kendteste af alle komponisterne fra denne periode, mest fordi han betragtes som en af foregangsmændene til operaen. Som madrigalkomponist høster han også stor anerkendelse, og han er da også klart på højde med de andre komponister her i samlingen. Monteverdis madrigalbøger afspejler på interessant vis den overgang, som fandt sted i musikhistorien på dette tidspunkt, nemlig fra renæssances flerstemmighed til barokkens akkompagnerede solosang. Sidst i renæssancen fødes det ideal for opera – og populærmusik for den sags skyld – vi kender i dag, nemlig hvor en enkelt sanger synger melodien og instrumenter ledsager solisten.

4

DE NORDEUROPÆISKE MADRIGALER

5 Luca Marenzio

DE NORDEUROPÆISKE MADRIGALER

Christian 4s store interesse for musik og lyst til at bruge penge på kunst gjorde, at alle de dygtigste musikere kom hertil. Men det var ikke kun de tilkaldte stjernenavne, der brillerede. De lokale begavelser, Truid Aagesen, Hans Nielsen og Mogens Pedersøn blev sendt til Venezia for at studere hos den store Giovanni Gabrieli, berømt over hele den civiliserede verden. Deres to nordtyske kolleger Heinrich Schütz og Johann Grabbe, blev ligeledes uddannet i Venezia, og alle lagde de kronen på deres mangeårige uddannelse ved at skrive en hel italiensk madrigalbog.

MONTEVERDIMADRIGALER

· Ecco mormora (2. bog 1590) · Rimanti in pace (3. bog 1592) · Sì ch’io vorrei morire (4. bog 1603) · Ohimè se tanto amate (4. bog 1603) · Non più guerra, pietate (4. bog 1603) · Sfogava con le stelle (4. bog 1603) · Ecco Silvio colei (4. bog 1605)

MOGENS PEDERSØN (1585-1623) · Non garir (1. bog 1608) · Madonn', Amor ed io (1. bog 1608) · Non fuggir (1619) Hans Nielsen (1580-1626) · Fuggi, fuggi, o mio core (1. bog 1606) Melchior Borchgrevink (1570-1632) · Baci amorosi (2. bog 1606) Johann Grabbe (1585-1655) · Son vivo (1. bog 1609) · Ahi misera (1. bog 1609) HEINRICH SCHÜTZ (1585-1672) · D’orrida (1. bog 1611) · Fuggi, fuggi (1. bog 1611) · Oh dolcessa (1. bog 1611)

22-ÅRIG STRÅLENDE DANSK MUSIK­ BEGAVELSE FÅR TRYKT MESTERVÆRK HOS CELEBER FORLÆGGER I VENEZIA Sådan kunne overskriften have lydt, var det sket i dag, men hændelsen fandt sted for 400 år siden, da dansk musikkultur for første gang blev løftet op i europæisk topniveau, takket være en målrettet indsats fra de bevilgende myndigheder. I dette tilfælde var det den ganske unge Christian 4. som tydeligvis ofrede store summer på at musiklivet ved det danske hof skulle blive af europæisk toprang.

Baggrunden for dette opsving blev lagt af Christian 4.s farfar, den dybt religiøse Christian 3. (r. 1536-1559), som i kølvandet på reformationen stod for en større udbygning af Det Kongelige Kapel i sin regeringstid. Fra denne periode har “Det Kongelige Kantoris Stemmebøger” overlevet, og vi kan af dem se at musiklivet ved hoffet, især på den kirkelige side, ikke alene rummede noget af tidens bedste musik, men at der allerede her var en større import af sangere og komponister der bidrog kraftigt til at højne niveauet på den københavnske scene.

Christian 4.s far, Frederik 2. (r. 1559-1588), havde primært verdslige interesser, men heldigvis også på den verdslige musiks område.

Han var en ivrig dyrker af jagt og vin, men man kan også konstatere at ganske mange og ganske kendte instrumental-musikere kom til København i denne periode. Den ydre pragt ved de store europæiske renaissancehoffer blev efterlignet.

PHILIPPE VERDELOT

Det var dog først efter Christian 4.s egentlige tronbestigelse som 19-årig i 1596 at det danske hof fik det løft der bragte det på højde med de bedste i Europa, musikalsk set. Melchior Borchgrevinck var kommet hertil som begavet 17-årig sammen med sin berømte far i 1587, og godt et årti senere stod han som læremester for unge danske musiktalenter. Det var også ham som fik betroet den opgave at bringe de mest lovende danske komponister til Venezia i 1599.

Giovanni Gabrieli var kapelmester og organist ved Markuskirken og på dette tidspunkt en af Europas mest beundrede komponister. Han havde videreudviklet flerkorsteknikken i en ekstrem grad: en teknik hvor flere forskellige vokal- og/eller instrumental-ensembler, placeret forskellige steder i rummet, musicerer sammen og på skift på en sådan måde at et lydligt perspektiv, en følelse af nær og fjern musik, en følelse af at grupperne spørger og svarer hinanden inden for det enkelte stykke, opstår. Markus-kirkens mange pulpiturer giver rig lejlighed til eksperimenter af denne art. Samtidig var Giovanni Gabrieli en meget søgt lærer for komponistspirer fra hele Europa. Under Borchgrevincks ledelse rejste en lille gruppe unge danskere derfor til Venezia i 1599. Blandt dem var den da kun ca. 15-årige Mogens Pedersøn (en lidt gammeldags stavemåde af efternavnet, der er blevet gængs i vore dage), der formodentlig som sanger-

JACQUES ARCADELT

(CA. 1483 – CA. 1530)

(CA. 1507 – 1568)

CIPRIANO DE RORE 8

ADRIAN WILLAERT (CA. 1490 – 1562)

(CA. 1515 – 1565)

dreng i Det Kgl. Kantori også har vist talent for at komponere.

Vi ved desværre meget lidt om Mogens Pedersøns første, etårige ophold i Venezia, men en interessant detalje er for nylig kommet for en dag. Den danske musikforsker Morten Clausen har under sine studier i den store madrigalkomponist Orazio Vecchi i Modena, faldet over en bemærkning hos Modena-kronikøren Spaccini, som 26. marts 1600 bl.a. noterer, at der for nogle dage siden kom nogle mennesker “del regno di Danimarca”, der, gennem tolk, spurgte efter Vecchi, mens de var på kroen. Vecchi var imidlertid i Rom, og de fik i stedet lov til at tale med Vecchis elev, Capilupi. Fra andre kilder ved vi at Vecchi i marts var blevet valgt til at ledsage den nyudnævnte kardinal Alessandro d’Este (af den berømte Ferrara/Modena fyrstefamilie) på hans rejse til Rom. Vecchi blev i hans tjeneste i Rom i tre måneder.

Ifølge Spaccini vendte han d. 31. maj tilbage

til Modena sammen med grev Alfonso Fontanelli. Da de gæstende danskere ikke traf Vecchi i Modena, ville de tage til Rom for at møde ham der. Om det lykkedes ved vi ikke, men det er ikke usandsynligt, for herefter har der tydeligvis været etableret en kontakt mellem Christian 4. og Vecchi – så meget at Vecchi i 1604 udgav en madrigalbog tilegnet Christian 4. Den indeholder bl.a. madrigalkomedien “Le veglie di Siena”, hvis handling med lidt god vilje kan henføres på Christian 4.s person. Tilegnelsen kunne også tyde på at Vecchi måske var blevet tilbudt et lukrativt job i København, som han måske faktisk var interesseret i. Det blev der imidlertid ikke noget af. Vecchi døde kort efter i februar 1605.

Det kan næsten ikke være andre end Borch­ grevinck og hans elever, deriblandt Pedersøn, der har opsøgt Vecchi i Modena på Christian

Detalje fra Borchgrevincks madrigalsamling (København 1605), som formodentlig skildrer en opførelsessituation med to sangere og tre instrumentalister.

ANDREA GABRIELI (1532 – 1585)

PHILIPPE DE MONTE (1521 – 1603)

ORLANDUS LASSUS (1532 – 1594)

GIACHES DE WERT (1535 – 1596)

9

Loftsmaleri, der viser et spillende orkester. Billedet, der måske stammer fra en musikpavillon i Kongens Have, er muligvis malet af Reinhold Timm ca. 1620.

4.s vegne. At de så derefter formodentlig har fortsat udflugten til Rom understreger at de unge talenter har fået en bred orientering om den musikalske og kulturelle scene i Italien.

Den nævnte Alfonso Fontanelli var ikke blot fyrste og Vecchis ledsager – han var samtidig en af tidens mest lysende madrigalkomponister, og bl.a. en god ven af Carlo Gesualdo, der var blandt periodens mest avancerede madrigalister.

LUCA MARENZIO (1553 – 1599)

Det vil sige at Pedersøn allerede som ganske ung i længere perioder har været i nærkontakt med Europas mest avancerede musikmiljø. At han, mens han var i sin allermest følsomme og indtryksstærke alder har været i nærheden af de største musiknavne i verden på den tid.

Ikke bare et helt år hos Gabrieli i Venezia og denne bys meget livlige musikalske miljø, men altså også ved de musik-maniske hoffer i Norditalien, og måske også i Rom. Hvad det

THOMAS MORLEY (CA. 1558 – 1602)

LUZZASCO LUZZASCHI (CA. 1545 – 1607)

10

JOHN DOWLAND (1563 – 1626)

har kunnet betyde for en ung komponists udvikling kan vel vanskeligt overvurderes.

I løbet af år 1600 drog danskerne hjem, og Pedersøn fortsatte formodentlig som sanger og komponist i det københavnske musikliv, der trods Christian 4.s bestræbelser må have taget sig lidt mere pauvert ud end hvad han havde været med til i Italien. Dog var det netop i disse år at Europas kendteste og mest virtuose lutenist, John Dowland, for en tårnhøj hyre var knyttet til det danske hof. Til trods for at Dowland for det meste var placeret på Kronborg, hvor han vistnok kedede sig gudsjammerligt, men alligevel skrev noget af sin bedste kammermusik og sange, er der næppe tvivl om at Pedersøn må have taget indtryk af denne verdensvirtuos med den fabelagtige melodiske åre.

I 1603 blev Pedersøn selv, som 18-årig, fast ansat som sanger/musiker ved hoffet.

I 1605, da Pedersøn må have været omkring 20 år gammel, blev han atter på kongens foranledning sendt til Venezia for at studere videre hos Gabrieli. Denne gang var han forsynet med en skrivelse fra Kongen på latin, som findes overleveret. Her et brudstykke i dansk oversættelse: “Christian 4. etc. sender vores allernådigste hilsener. Ærede mester, af de elever, som vi i det forgangne har sendt til Italien for at lære musikken, har vi ikke blot hørt lovprisninger for den omhu og hengivenhed, hvormed De behændigt har undervist dem, men derudover har vi ganske klart ud fra selve effekten kunnet bedømme, at De ikke har undladt at befordre deres evner, så vidt tiden for deres ophold tillod det. Vi føler os derfor foranlediget til atter at gøre brug af deres selvsamme færdigheder og medgive vor anbefaling til dette brevs overbringer Mogens Pedersøn (”Magno Petreo”), vor undersåt og tjener, som ikke er Dem ganske ubekendt…”.

Mellem linjerne i Christian 4.s skrivelse kan man måske ane at Gabrieli har været glad for Pedersøn som elev.

Kongen forventer tydeligvis også at han vil være glad for at se ham igen – måske både fordi Christian 4. formodentlig har betalt ganske generøst, og også fordi enhver komponist morer sig over at have højt begavede elever. At Pedersøn selv har befundet sig godt i Venezia vidner det faktum at han blev der i over fire år.

Vi ved næsten ingenting om hvad Pedersøn foretog sig i disse år, men det, at han 12. marts 1608 findes registreret som besøgende i Siena, peger mod at han også på denne tur var en periode i Rom. Det er ikke utænkeligt at han i løbet af de fire år rejste en del rundt for at træffe gamle forbindelser og i det hele taget holde sig orienteret om hvad der foregik på det musikalske område. Det kan man se af den største og vigtigste frugt af studieårene: Den 1. Madrigalbog, der blev trykt hos Angelo Gardano i Venezia, samme berømte forlag som to år tidligere havde trykt Pedersøns kollega (og formodentlig kammerat), Hans Nielsens 1. madrigalbog. Som det var skik og brug i tiden rummede Pedersøns samling 21 madrigaler, og man kunne på titelbladet læse: Madrigali a cinque voci. Libro Primo… di Magno Petreo Dano, Musico…

21 madrigaler af den 22-årige komponist i tidens allerbedste stil. Det er tydeligt at den unge Pedersøn har været velorienteret i hvad der foregik omkring ham. Han har taget indtryk fra Marenzio i form af luftigheden og elegancen og den ubesværede enkelhed. Fra Monteverdi har han lært de stærke dissonansers udtryksstyrke, og fra Luzzaschi og Fontanelli den netop i disse år gryende kromatik som skulle føres in extremis af Gesualdo på

CLAUDIO MONTEVERDI

JOHN WILBYE

(1567 – 1643)

CARLO GESUALDO (1566 –1613)

(1574 – 1638)

MELCHIOR BORCHGREVINCK (1570-1632)

11

omkring samme tid. Langt ud i det ekstreme drev Pedersøn det ikke, ligesom stort set alle andre italienske madrigalkomponister i samtiden heller ikke gjorde, undtagen en klike på Napoli-egnen (fx Nenna, Macque, della Marra og Lacorcia) som forsøgte at videreføre Gesualdos excesser. Men Pedersøn brugte virkemidlerne på en ualmindelig raffineret og personlig måde. Ikke ganske ulig de meget smukke resultater hans jævnaldrende tyske Gabrieli-elever, og sandsynligvis nære studiekammerater, samtidig præsterede. Johann Grabbe og Heinrich Schütz, hvoraf den sidste senere skulle blive en af den tidlige baroks største mestre, vidnede med deres svendestykker, som det var tilfældet med Pedersøns 1. madrigalbog, om hvilken fornem undervisning de havde modtaget hos Gabrieli. Grabbe fremhævede 1609 Gabrielis “divina professione”. Pedersøn omtaler i 1608 Gabrieli som “vero lume della musica”, og Schütz beskriver i 1611 Gabrielis kunst som “en bølge som mere end nogen anden hvisken i Italien minder om den himmelske harmoni”. Den gamle mester var beundret og elsket. Gabrieli døde i 1612 og hans stilling i Markus-kirken blev overtaget af Claudio Monteverdi.

Efter hjemkomsten til København i 1609 er Pedersøn igen virksom i det hjemlige musikliv, men ikke så længe.

Allerede i 1611 sendes Pedersøn på farten igen, nu til et andet af Europas musikalske centre, London. Christian 4.s søster, dronning Anna, var gift med den engelske konge James 1., og efter sigende var hun ensom og havde klaget sin nød til Christian. Det var også i januar 1611 at Christian 4. startede

JOHN BENNET (CA. 1575 1614)

12

THOMAS WEELKES (1576 –1623)

et felttog mod Sverige i et forsøg på at erobre hele landet. Det lykkedes dog langtfra for kongen, selv om det tog to år at få færdiggjort det som nu kaldes Kalmar-krigen. Måske skønnede Christian 4. at han i disse krigsår havde mindre glæde af sine musikere. Hans yndlingssøster i det engelske kunne ligeså godt have glæde af dem mens Christian var på krigstogt. I alt fald rejste Mogens Pedersøn sammen med musiker- og komponist-kollegerne Jacob Ørn og Hans Brachrogge til England i 1611, og de kom først tilbage i 1614.

Efter Kalmar-krigen rejste Christian for anden gang under stor pomp og pragt til England for at besøge sin nærmeste allierede, Kong James I. På hjemturen medbragte han Ørn og Brachrogge. Mogens Pedersøn kom først en måned senere – vi ved desværre ikke hvorfor.

Vi ved imidlertid at Pedersøn arbejdede på eller færdiggjorde sin 2. madrigalbog i de engelske år. Denne madrigalbog blev vistnok aldrig trykt, men 10 af madrigalerne findes bevaret i en afskrift af Francis Tregian, som fra 160919 sad fængslet for sin hårdnakkede og tapre fastholdelse af katolicismen. På de ti år nåde Tregian at nedskrive mere end 2000 kompositioner fra hele Europa. Mange af dem er unika.

Og blandt dem er altså dette udsnit på 10 af Pederesøns madrigaler fra hans 2. bog.

Efter hjemkomsten til København bliver Pedersøn i 1618 forfremmet til vicekapelmester, det næsthøjeste musikembede ved hoffet (Borchgrevinck er stadig hof-kapelmester).

I 1620 udgiver han sin “Pratum Spirituale” (Åndelig eng) som består af nogle enkle men meget fine salmeudsættelser, 3 latinske motetter, nogle korsvar samt en latinsk messe, der er så kort og beskåret på en sådan måde, at den kan passes ind i et protestantisk gudstjenesteforløb. Efter 1623 ophører Pedersøns

SIGISMONDO D'INDIA (CA. 1582 – 1629)

Christian 4.s drøm før slaget ved Listedyb, af ukendt maler. Kongen forestiller sig selv i himmelen naturligvis med gambespiller. Billedet kan ses på Rosenborg Slot.

navn i registrene – man må gå ud fra at han er afgået ved døden i en alder af ca. 38 år.

Det har været kutyme i dansk musikforskning at betegne netop “Pratum Spirituale” som Pedersøns hovedværk. Salmeudsættelserne og messen er ikke sværere end at de har været sunget ofte af danske kor i de sidste snart 100 år. Man har sat stor pris på kvaliteten af denne musik, og man har kendt lyden af den.

“Pratum” har været kendt i moderne tryk siden mellemkrigstiden, hvor Wöldike grundlagde Københavns Drengekor og opførte denne tidlige og brugbare danske kirkemusik. Det samme gælder ikke madrigalerne. Ganske få – de mindst komplicerede – har været tilgængelige i enkelttryk i antologier, og især den første, “Ecco la primavera”, er ofte blevet sunget.

På visse bemærkninger om madrigalerne i faglitteraturen mærker man dog, at de fleste af stykkerne aldrig rigtig har været kendt herhjemme. Trods Jens Peter Jacobsens glimrende, videnskabelige og komplette udgave af Pedersøns madrigaler i smukt moderne nodetryk fra 1967, blev kun ganske få af dem overhovedet sunget med nogen regelmæssighed, og sådan er det faktisk blevet ved frem til idag.

Da Musica Ficta og jeg i 2001 gik i gang med

at forberede en samlet opførelse og indspilning af Pedersøns 1. madrigalbog, var det i virkeligheden første gang at hovedparten af disse madrigaler blev sunget i moderne tid.

Bortset fra “Ecco la primavera” og “T’amo mia vita”, som var blevet trukket frem ved enhver given lejlighed af kor og musikologer i Danmark, var disse perler i dansk musik stort set jomfrueligt land.

I indstuderingsperioden opdagede vi at disse madrigaler ikke var ganske lette at synge. Her havde vi måske en af del af forklaringen på at de havde været opført så sjældent. Vi opdagede også hvilken skat vi havde med at gøre, hvilke kvaliteter der skjulte sig i Pedersøns elegante, personlige og slanke musik. Vi var de første i moderne tid der fik lov til at åbne denne akustiske skatkiste. Det var virkelig spændende sådan at afdække en nationalt klenodie – næsten som at opgrave et musikalsk guldhorn.

At en 22-årig komponist har kunnet præstere dette beror selvfølgelig i første række på et helt usædvanligt talent. Men det skyldes i høj grad også at han i en længere årrække har bevæget sig i miljøer hvor de dygtigste komponister fandtes, hvor de dygtigste sangere vidste at give udtryk for hver en lille detalje afbilledet i musikken, og hvor der faktisk blev lagt mærke til hvad der blev komponeret – indtil mindste nuance. Dette gælder også Pedersøns 2.bog fra hans engelske år, som vi desværre kun har overleveret halvdelen af.

Der er grund til at være henrykt over at vi i Danmark havde et sådant mægtigt talent som via Christian 4.s vilje til at finansiere den allerbedste uddannelse fik lov til at udvikle sig til en europæisk topkomponist. Synd at han fik skrevet så lidt efter han kom hjem til København, og synd at han skulle dø så tidligt.

HEINRICH SCHÜTZ (1585 – 1672)

MOGENS PEDERSØN (CA. 1585 – 1623)

HANS NIELSEN

(CA. 1580 – CA. 1626) 13

BO HOLTEN Bo Holten er både dirigent og komponist. I 1979 stiftede han Ars Nova, som han dirigerede i 17 år frem til 1996. Herefter stiftede han Musica Ficta, som han har dirigeret nu i 22 år.

Bo Holten har været Principal Guest Conductor ved BBC Singers 1990-2006, dirigeret Det Flamske Radiokor i Bruxelles 2006-11, de sidste tre sæsoner som chefdirigent. Derudover har han gæstedirigeret det Svenske Radiokor, Nederlands Kamerkoor, National Choir of Ireland og en del andre ensembler.

Han har dirigeret alle de danske symfoniorkestre, indspillet bl.a. 10 CD’er med Aarhus Symf.

Ork, og en del andre CD’er med Odense- og Aalborg Symf. Ork samt Copenhagen Phil. Meget påskønnet blev hans indspilning af fem CD’er med orkestermusik af Frederick Delius som høstede betydelig anerkendelse i England. På DVD har han indspillet sine egne operaer “Livlægens besøg” med Det Kgl Kapel og "Gesualdo · Shadows” med Concerto Copenhagen.

Gennem de sidste 40 år har Bo Holten været en drivende kraft i den internationale bevægelse for tidlig musik. Hans arbejde med vokalpolyfoni har været banebrydende på dette område i Norden, og har han bragt mange polyfone mesterværker til førsteopførelser i moderne tid. Bo Holten har dirigeret mere end 200 uropførelser af både orkester- og korværker.

Som komponist er det blevet til hele ni operaer, fem solokoncerter, tre symfonier, diverse orkesterværker og kammermusik, filmmusik (Lars von Trier og Bille August) samt ca. 40 værker for kor.

Bo Holten færdiggjorde ved årsskiftet en helaftensopera om Martin Luther, som får premiere på Malmø Opera 11. maj 2019. 1.akt fik en koncertant opførelse i Århus i 2017.

Foto : Ch

ristia n To biass e

n

VOKALENSEMBLET

MUSICA FICTA Musica Ficta er et professionelt vokalensemble, dannet i 1996 af komponisten og dirigenten Bo Holten. Her har han realiseret sin vision om et fleksibelt og projektorienteret ensemble, hvor den virtuose ensemblesang i alle dens afskygninger står i centrum.

Musica Ficta favner et meget bredt repertoire. Ensemblets speciale er musikken fra middelalderen og renæssancen. Dengang skrev komponisterne ikke deres store værker for symfoniorkestre, men for den menneskelige stemme. Som Musica Fictas kunstneriske leder og dirigent er Bo Holten blandt verdens førende på dette felt.

De seneste år har Musica Fictas i særlig grad fordybet sig den italienske madrigal og denne genres store mestre: Monteverdi, Marenzio, de Wert og ikke mindst Carlo Gesualdo (1566 – 1613), hvis kromatiske madrigaler er blevet en tilbagevendende og yderst anerkendt del af Musica Fictas repertoire.

16

Musica Ficta betragter endvidere arbejdet med den danske sangskat som en central del af sin virksomhed. Cd'erne med danske sange har gjort Musica Ficta til et af Danmarks mest sælgende klassiske ensembler, og ensemblet turnerer hvert år landet rundt for at udbrede og fastholde kendskabet til både de kendte og de mindre kendte egne af den danske sangskat.

I Musica Ficta giver selv det mindste projekt anledning til stor fordybelse. Med Bo Holtens dybtgående kendskab til den europæiske musik- og kulturhistorie bliver alle koncerter gennemført i et bestemt tematisk perspektiv. Koncerterne kan således fokusere på en bestemt komponist, en epoke eller en historisk begivenhed, og publikum får altid en grundig indføring i de historiske og kulturelle rammer for musikken.

UDSNIT AF FREMTIDIGE KONCERTER I 2019 MED

MUSICA FICTA

FEBRUAR · MARTS 16. februar | Madrigaler | Studentergården, København 24. februar | Madrigaler | Mariendal Kirke, Frederiksberg 02. marts | Madrigaler | Halmstad Slot, Sverige 06. marts | J. P. Sweelinck | Vor Frue Kirke, Nyborg 11. marts | En Snes Danske Viser | Taastrup Kulturcenter 13. marts | J. P. Sweelinck | Hørning Kirke 14. marts | J. P. Sweelinck | Sct. Catharinæ Kirke, Hjørring 15. marts | J. P. Sweelinck | Vor Frelser Kirke, Esbjerg 16. marts | J. P. Sweelinck | Gråsten Slotskirke

APRIL

07. april | Lassus til påske | Skt. Nicolai Kirke, Svendborg 08. april | Lassus til påske | Esajas Kirke, København 18. april | Lassus til påske | Skt. Nikolaj Kirke, Nakskov 19. april | Lassus til påske | Gurre Kirke 19. april | Lassus til påske | Ellevang Kirke

JUNI · JULI · AUGUST

Foto: Per Morten Abrahamsen

22. juni | Holmens fylder 400 | Holmens Kirke, København 06. juli | En Snes Danske viser | Gråsten Slotskirke 02. august | Madrigaler | Sct. Catharinæ Kirke, Hjørring 13. august | Madrigaler | Klosterkirken, Nyk. Falster 30. august | Madrigaler | Vestmanna Kirke, Færøerne 31. august | Madrigaler | Fuglafjarðar Kirke, Færøerne

SEPTEMBER · OKTOBER

01. september | Madrigaler | Nordens Hus, Færøerne 05. september | Morgen- og Aftensange | Vor Frue Kirke, Nyborg 29. oktober | Musik af John Dowland | Maribo Domkirke 30. oktober | Musik af John Dowland | Vor Frue Kirke, Nyborg 03. november | Madrigaler | Østermarie Kirke, Bornholm 09. november | Musik af John Dowland | Gråsten Slotskirke 10. november | Musik af John Dowland | Sct. Catharinæ Kirke, Hjørring 19

KONTAKT Administrator, Christian Tobiassen musica@ficta.dk tlf: 30913567 Dirigent og Kunsterisk leder, Bo Holten bo.holten@ficta.dk

WWW.FICTA.DK