SANGE FRA GRÆNSELANDET MED MUSICA FICTA OG BO HOLTEN
SANGE FRA GRÆNSELANDET Koncertturné med vokalensemblet Musica Ficta og Bo Holten i forbindelse med Genforeningsjubilæet 2020-2021
MEDVIRKENDE
HOLTE KIRKE 9. sept. TAKSIGELSESKIRKEN 21. okt. VESTHIMMERLANDS MUSIKHUS 25. okt. RINGKØBING KIRKE 14. nov. SKANDERBORG SLOTSKIRKE 15. nov. TAASTRUP KULTURHUS 16. nov. MØRDRUP KIRKE 17. jan. BRØDREMENIGHEDEN 30. maj.
CHRISTINE NONBO sopran ANN-CHRISTIN W. INGELS sopran LOUISE ODGAARD sopran CARINA TYBJERG sopran EVA WÖLLINGER-BENGTSON alt DANIEL CARLSSON kontratenor JOSEF HAMBER tenor PALLE SKOVLUND tenor LAURITZ JAKOB THOMSEN baryton JAKOB SOELBERG bas RASMUS KURE THOMSEN bas
BO HOLTEN dirigent og fortæller 2
Fotograf: Per Morten Abrahamsen
FORSIDEBILLEDET:
Udsnit af Hohe Sturzwelle fra 1948. Emil Nolde udtalte om sit forhold til grænselandet: "Det er ganske ejendommeligt og ikke altid lykkeligt at være født i et grænseland, hvor for og imod, her og hisset tegner sig skarpere end andre steder. Den der bliver født midt i sit hjemland, bliver sparet for megen forvirring og mange opgør, som man må gennemleve i grænselandet"
1848-50 TREÅRS KRIGEN Om Danemarks kvide Folkemelodi/N.F.S. Grundtvig
Dengang jeg drog afsted Emil Hornemann/Peter Faber Påskeklokken kimed mildt Færøsk folkemelodi/Carl Ploug Det var en sommermorgen Peter Heise/N.F.S. Grundtvig Slumrer sødt i Slesvigs jord J.P.E. Hartmann/H.P. Holst
1850-1864 MELLEMKRIGSTIDEN I Danmark er jeg født Poul Schierbeck/H.C. Andersen
PROGRAM
Jeg ser de bøgelyse øer Thorvald Aagaard/L.C. Nielsen
Du skønne land Henrik Rung/Edvard Lembcke
1864 HERTUGDØMMERNE TABES TIL PREUSSEN Venner, ser på Danmarks kort N.K. Madsen-Stensgaaard/Chr. Richardt Det haver så nyligen regnet Folkemelodi/J. Ottosen
1914-18 FØRSTE VERDENSKRIG Madeleine Thorvald Aagaard/Martin N. Hansen Det lyder som et eventyr Thomas Laub/Henrik Pontoppidan
1920 GENFORENINGEN
Bladet i bogen sig vender Harald Balslev/N.F.S. Grundtvig For en fremmed barskt og fattigt Ernst A. Kiørboe/A. Egeberg Jensen 4
1921 MODEREN PÅ DET KGL. TEATER Min pige er så lys som rav Carl Nielsen/Helge Rode Som en rejselysten flåde Carl Nielsen/Helge Rode
1937 MELLEMKRIGSTIDEN Ja, landet er lidet Oluf Ring/M.P. Ejerslev
1947 EFTERKRIGSTIDEN
Der står et træ i Slesvigs jord Poul Schierbeck/Poul Sørensen
1993 SØNDERJYSK SOMMER SYMFONI Cykletur Studedriveren Solen, vinden, regnen og drengen Bo Holten/Jens Rosendal
2020 JUBILÆET
Hver dag en ny dag Marianne Søgaard/Pia Juul Tæt på stedet Bo Gunge
DANMARKS FØLSOMME GRÆNSE Af Simon Faber
Versailles-freden i 1919 bestemte, at der skulle afholdes en folkeafstemning i Slesvig i to omgange, en i Nordslesvig og en i Mellemslesvig. De tyske myndigheder skulle rømme området indtil syd for linjen Slesvig-Husum, hvilket dog kun skete delvis i den sydlige del. Her ses en del af de tyske soldater der forlader området ved Flensborg
Da den engelske premierminister lord Palmerston omkring 1864 skulle fremlægge det slesvigske spørgsmål for dronning Victoria, havde han svært ved det: “Der er kun tre mennesker, der forstår det slesvig-holstenske problem. Den første er prins Albert, men han er død, den anden er en tysk professor, men han er blevet sindssyg af det, og den tredje er mig – og jeg har glemt alt om det.” For de juridiske og politiske forhold omkring Danmarks sydlige grænse var komplekse. Siden 1232 havde hertugdømmerne Slesvig og Holsten ikke været nogen regulær del af kongeriget, men områderne helt ned til Elben var tilknyttet det danske monarki i forskellige dynastiske og magtpolitiske konstellationer. En række delinger omkring 1500-tallet havde gjort de statsretlige forhold yderligere brogede, og nu tordnede så de nationale bevægelser frem i midten af 1800-tallet. Særligt hertugdømmet Slesvig, også kaldet Sønderjylland, hvor dansk og tysk kultur mødtes i en kvadratisk gråzone, blev til det altafgørende spørgsmål for dansk udenrigspolitik gennem de de næste 150 år. Det dramatiske forløb med to slesvigske krige, sønderjydernes lange vej mod afstemningerne og Genforeningen i 1920, mellemkrigstidens fornyede konflikter i grænselandet og den gradvise stabilisering efter 1955 fylder gedigne historiebøger. Knap så velbeskrevet er det slesvigske spørgsmåls kulturelle dimension, og den kan være svær at sætte sig ind i for mange, der er opvokset med den åbne og stabile dansk-tyske grænse, og i det daglige måske mest kender den som en overgangszone på vej mellem parcelhuset og feriedestinationen syd for Alperne – med ekstra billige dåseøl på hjemvejen. Men fra midten af 1800-tallet og godt hundrede år frem blev opgøret om Sønderjylland en af de vigtigste drivkræfter, der formede det kulturelle Danmark i tæt samspil med højskolebevægelsen og det folkelige foreningsliv. Den danske fællessang blev en afgørende markør for identiteten, og selv om der også synges i nabolandene, er det kun i Danmark, at sangskatten udviklede det omfang, det kunstneriske niveau og den brede folkelige forankring, som manifesterer sig i højskolesangbogen. Uden den kulturelle kappestrid om grænselandet, som optog brede dele af befolkningen overalt i Danmark, havde den danske sang næppe opnået sin unikke stilling. I en bemærkelsesværdig dialektik har den danske fællessang stærke rødder i den tysksprogede J.A.P. Schulz, der i den dansk-tyske helstat gjorde karriere i København og med sit ideal om en enkel, folkelig tone prægede bl.a. Weyses morgen- og aftensange. Men det var indtrykket af den eksistentielle sag om Slesvig / Sønderjylland, der for alvor antændte følelserne og samlede komponister, digtere og ikke mindst hr. og fru Danmark i foreninger, på højskoler og i forsamlingshuse og ved folkemøder. Den største del af vores sangskat voksede frem og fandt sin egen stil i netop disse 150 år. Og grænsestriden gav genlyd i tekster og melodier – både som en almengyldig præmis om kulturel og national identitet i periodens sange, men også i et særligt repertoire med direkte referencer til grænselandet, som Musica Ficta helliger sig i dette koncertprogram. 7
I fædrelandssangen I Danmark er jeg født, skrevet lige efter Treårskrigen, beskriver H.C. Andersen “bøgens fædreland” og det danske sprog, der er så elsket af sin befolkning. Sangen har fået flere melodier gennem tiden – melodien af Poul Schierbeck er den mest udbredte og bedst egnede til fællessang.
Referencerne kan være yderst stilfærdige, som når Grundtvig efter Treårskrigen (1848-1851) lader bladet i bogen sig vende. For bladet vendte tit. Så kækt og taktfast den tapre landssoldat dengang (i 1848) drog afsted, så vemodigt kom sorgen til udtryk få uger senere, da Ploug lod påskeklokken kime for de faldne danske drenge, som knapt nok havde fået tid til at spænde sværd. Treårskrigen bølgede frem og tilbage og kulminerede med et af Nordeuropas største slag, slaget på Isted Hede, hvor næsten 70.000 soldater stødte sammen i juli 1850. Danmark vandt i denne omgang, men sejrens skrøbelighed anes i Hartmanns melankolske melodi, der flyver som en fugl hen til Slesvigs grønne vange, hvor de faldne soldater slumrer sødt. I en heroisk tone hylder Grundtvig de selvsamme faldne i Danmarks rosengård: Der faldt i ungdoms blomster så mangen modig svend, at tysken tror det næppe, vi mange har igen, men kun 14 år senere farver det blodige nederlag hans Kærmindesang, da Peter Heise i 1864 iklæder denne sommermorgen sin gribende smukke melodi: Og hver gang Danmark græder guldtårer med guldklang…
Treårskrigen var reelt en borgerkrig, hvor helstaten blev splittet mellem borgere af dansk og tysk sindelag. Fanget i denne polarisering blev også H.C. Andersen, i dag nok den mest kendte danske forfatter worldwide. Men i sin tid i lige så høj grad en kosmopolit, som talte dansk og tysk og færdedes rigtig meget både i Slesvig, Holsten og endnu længere mod syd. Så meget, at man i København begyndte at sætte spørgsmålstegn ved hans loyalitet. Med en af de mest afholdte fædrelandssange fik Andersen derfor slået sit ståsted fast i 1850. Den dansk-tyske helstat eksisterede stadig, men hans inderlige poesi tog forskud på det moderne, nationalromantiske fædreland, med friske strande, kulturelle mejselslag og moderens bløde stemme. Denne nationalstat blev en realitet i 1864 – brat, ufrivilligt og kun med det nordlige Jylland samt et par grønne øer hernede, og det er slående, at vores sangskat i larmende tavshed forbigår de traumatiske nederlag ved Danevirke, Dybbøl og Als. Syd for Kongeåen befandt de dansksindede sønderjyder sig herefter i udkanten af et samlet tysk kejserrige med langt højere bjerge og langt ædlere sprog (Grundtvig 1820), og skridt for skridt begyndte en langvarig og vanskelig indsats for at bevare dansk sprog og kultur i området. En bejler kom fra syd og en fra Norden, skriver Haderslev-digteren Lembcke i 1870 om sit skønne land med dal og bakker fagre, og i 1889, 25 år efter Dybbøl, tør Chr. Richardt omsider sætte ord på en ny grænsedragning, – et Danmarks kort, hvor alt dansk igen er vort. Der skulle dog ties og bies længe endnu (også denne salme fik en særlig sønderjysk betydning), og den sønderjyske slagsang over dem alle sætter ord på udholdenheden – viger ej ud af spor, for vi kender det ord, det har slet ingen hast for dem som tror. (fra Ottosen: Det haver så nyligen regnet). – Du sad i bolt og fangejern, til spot for vilde drenge, skriver Pontoppidan i julen 1918 om landsdelens skæbne siden 1864 og de mange sønderjyder, der faldt på tysk side ved Verdenskrigens fronter: seks tusind unge sønners liv var dine løsepenge. Men nu udløste Tysklands nederlag et nærmest euforisk håb – Det lyder som et eventyr –, og i 1919 tog op i mod 20.000 korsangere forskud på glæderne ved en stor sangerfest på Skamlingsbanken. Afstemningsresultaterne i 1920 skar det gamle hertugdømme midtover, de dansksindede sønderjyder blev omsider genforenet med Danmark – og i samme periode oplevede den danske sangskat, denne unge blonde pige, et sandt boost af kvalitetssange. De danske øer var nu samlet som en rejselysten flåde, man kunne se sig ud en sommerdag, og sågar i de barske og fattige vestligste egne, hvor de vilde svaner skrige, fik Møgeltønders linde lov at gløde. For mange hjemvendte sønderjyder bag ploven var det dog svært at slippe de grufulde minder fra Vestfronten, men også denne smerte omsættes til inderlig poesi: Han havde kun set hende en eneste gang, men det var som om han og lærkerne sang: Madeleine, Madeleine, Madeleine. I mellemkrigstiden og under besættelsen giver truslen fra syd en fornyet klangbund til mange af sangene, og når vi i dag tager grænsen ved Kruså og Padborg for givet, glemmer vi, hvor dyb en skuffelse det var, at Flensborg og de 9
I Flensborg hænger valgplakater i forbindelse med folkeafstemningen om genforening. I Flensborg blev der udkæmpet en veritabel plakatkrig. Stemmeret havde alle personer over 20 år, født i afstemningsområdet eller bosat der siden 1. januar 1900.
10
sydligere dele af området ikke kom med i 1920. “De skal ikke blive glemt”, havde statsminister Neergaard lovet de dansksindede i Sydslesvig, landet, der er lidet med kun en halv dags fart fra hav til fjord, og som stadig i 1937 med Oluf Rings frejdige melodi udgjorde et håb, der bliver sang i vor mund. Ja, endnu i 1948 får Schierbeck sat smuk musik til Poul Sørensens optimistiske vers om træet i Slesvigs jord, der gror med nye skud fra kærnens indre – hvad gammel vanrøgt har forbrudt, skal livets friske kræfter hele. Grænsen forblev imidlertid fast, og med Bonn-København-Erklæringerne fra 1955 blev der skabt en holdbar balance i grænselandet, der nu gradvist kunne udvikle sig fra et mod hinanden til et med hinanden. Det førhen så omstridte land kan imidlertid fortsat – og måske netop derfor – inspirere kunstnere med sine landskaber, mennesker og identiteter, som de så smukt kommer til udtryk i Bo Holtens sønderjyske sommersymfoni fra 1993, hvor Jens Rosendals skildringer af studedrivere og det skiftende vejrlig peger tilbage på Egebjerg Jensens portræt af marsklandskabet – for en fremmed barskt og fattigt. Glæden over en alt i alt vellykket grænsedragning har præget 100-året for Genforeningen og inspireret til ny scenekunst, maleri og musik. Sommerferien i eget land og jubilæet har lokket mange danskere til de fascinerende egne mellem marsk og fjord, tæt på stedet, hvor min tanke strømmer fra (fra Bo Gunges opera “Grænsemageren”). At corona-pandemien skulle gå hen og lukke den dansk-tyske grænse den 14. marts 2020, præcist på 100-årsdagen for afstemningen om Flensborg i 1920, og åbne den på genforeningsdagen 15. juni giver Grænseforeningens bidrag til den ny højskolesangbog en temmelig uventet drejning: Hver dag en ny dag…
Simon Faber er født i Flensborg i 1968 og cand. mag. i musik og tysk fra Aarhus Universitet. Faber var overborgmester i Flensborg fra 2011 til 2016 og blev i 2017 udpeget som projektleder for markeringen af 100-året for Genforeningen. 11
OM DANEMARKS KVIDE Folkemelodi Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1839
Om Danemarks kvide der lød en sang så sørgelig: Der var ingen konning i Danevang, men borgerkrig. Dansken var fredløs i skov og på hede, herrer vi havde af himmelens vrede, for tyskerne reves om Danmark. Grev Gert var en kæmpe, en hals fuld hård, som stål og jern, og krigsmænd der strømmede til hans gård fra nær og fjern. Alting han voved for lidet at vinde, spared som nælden ej ven eller fjende, og tyskerne reves om Danmark. Med tyskere vrede i tusindtal, i kammen kry, den kullede greve drog ind med bral i Randers by. Ilde han tured, og værre det tegned, kvinderne bæved, og børnene blegned, for tyskerne reves om Danmark. Forgangen er siden fem hundred år i lyst og nød, end Danebrog vajer, og Danmark står i aften rød. Kappes nu, alle småfugle i lunden! nu er til sang om Niels Ebbesen stunden. Lad tyskerne græde for Danmark!
PÅSKEKLOKKEN KIMED MILDT
Færøsk folkemelodi Tekst: Carl Ploug, 1848 Påskeklokken kimed mildt fra den danske kyst, meldte over lande dog om så hård en dyst. Slutter kreds og står fast, alle danske mænd! Gud, han råder, når vi fange sejr igen. Listet var i mulm og nat hid den tyske hær, knap de danske drenge fik tid at spænde sværd. Slutter kreds og står fast, alle danske mænd! Gud, han råder, når vi fange sejr igen. Åbent bryst var landeværn, mod var mandeskjold, tysken måtte bygge af egne lig sin vold. Slutter kreds og står fast, alle danske mænd! Gud, han råder, når vi fange sejr igen. Blegnet er så mangen kind, færre er de få, men for Danmarks ære vi end er nok at slå. Slutter kreds og står fast, alle danske mænd! Gud, han råder, når vi fange sejr igen.
12
N.F.S. Grundtvig. Fotografi fra 1872. Grundtvig skrev Det var en sommermorgen som mindesang over de faldne ved Slaget ved Isted den 25. juli 1850. De første fire linjer af strofe 6 blev i øvrigt citeret af Christian 10., da han i maj 1945 genåbnede Rigsdagen efter den tyske besættelse.
DET VAR EN SOMMERMORGEN Melodi: Peter Heise, 1864 Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1850 Det var en sommermorgen, endnu før det blev dag, da yppedes på heden et Holger-Danske-slag; da sol stod op i øster, den næppe var at se, og alle fuglerøster, i struben kvaltes de. Det var på Isted Hede og så i Øvre-Stolk, for gamle Danmarks ære da stred det danske folk, ja, for den danske tunge og for det danske land stred heltene de unge som gamle Hildetand.
Og hver gang Danmark græder guldtårer med guldklang, og hver gang øjet perler ved liflig vemodssang, da hvælve rosentelte dem selv ved havets bred, hvor Danmarks julihelte fik deres lejested. 13
DU SKØNNE LAND Du skønne land med dal og bakker fagre, med grønne enge og med gyldne agre, med kløfterne, hvor bækken sig gennem krattet snor, og langs med vejen hækken, hvor fugleskaren bor! Skønne land! I din rige have mindets blomst gror på heltegrave, mindets blomst. En kampens pris din dejlighed er vorden, en bejler kom fra syd og en fra norden, den ene kom i glansen af rigdom og af magt og bød dig brudekransen og herlighed og pragt. Fagre ord talte han med liste, fagre ord mange hjerter friste, fagre ord! Den fagre kampens pris har dansken vundet, og bruden har sin rette brudgom fundet, nu vil han jaord drikke alt med sin liljevand, og mellem dem slet ikke er plads til tredjemand. Før hun skal rives fra hans side, end en dyst tør vel dansken ride, end en dyst!
Danske soldater modtages i Aabenraa ved Genforeningen i 1920.
Melodi: Henrik Rung, 1837 Tekst: Edvard Lembcke, 1859
VENNER, SER PÅ DANMARKS KORT Melodi: N.K. Madsen-Stensgaard, 1906 Tekst: Chr. Richardt, 1889 Venner, ser på Danmarks kort, ser, så I det aldrig glemmer, til hver plet har fået stemmer, thi det fædreland er vort! Målt med verden er det lille, derfor ingen plet at spilde! Målt med hjertet er det stort, dér er Danmarks saga gjort! 14
Disse øer, store, små, dette fastland disse vige, disse kyster, krumme, lige, som dit øje hviler på, disse skove, bakker, heder, de har været voksesteder gennem vinter, gennem vår, for vort folk i tusind år.
Venner, ser på Danmarks kort, ser, så aldrig I det glemmer, til hver plet har fået stemmer, klingende snart blødt, snart hårdt! til I ender med at bede: skærme Gud vor gamle rede, skænke os et Danmarks kort, hvor alt dansk igen er vort!
DET LYDER SOM ET EVENTYR Melodi: Thomas Laub, 1919 Tekst: Henrik Pontoppidan, 1918 Det lyder som et eventyr, et sagn fra gamle dage: en røvet datter, dybt begrædt, er kommen frelst tilbage! Det sker, hvad som et drømmesyn har strålet for vor tanke! til sommer vajer Dannebrog igen på Dybbøl Banke! Hvad knap vi turde hviske om i krogen mellem venner forkyndes nu på dansk og tysk som løfteord af frænder. Velkommen hjem til moders hus, vor søster, hjertenskære! Så bleg du blev i kæmpens favn i striden for din ære!
FOR EN FREMMED BARSKT OG FATTIGT Melodi: Ernst A. Kiørboe, 1922 Tekst: A. Egeberg Jensen, 1922
For en fremmed barskt og fattigt er vort land, men rigt på minder for dets børn og fuldt af skønhed, her plovjernet guldhorn finder. Østpå knejser over sletten som en kæmpe Kloster kirke, vestpå mindet stedse taler om Hans Schacks og Rantzaus virke.
Du sad i bolt og fangejern til spot for vilde drenge. Seks tusind unge sønners liv var dine løsepenge!
Nattens dybe stilhed brydes, når de vilde svaner skrige; hvem kan glemme fugletrækket over Rudbøl sø og dige!
Du kommer klædt i hvidt og rødt og smiler os i møde. Hil dig, vor moders øjesten, i nytids morgenrøde!
Skønne land! Dit strenge åsyn kun den fremmede du viser, dine børn du mildt tilsmiler, elskte hjemstavn! vi dig priser.
JA, LANDET ER LIDET Melodi: Oluf Ring, 1937 Tekst: M.P. Ejerslev, 1937
Ja, landet er lidet, fra hav til fjord er der næppe en halv dags fart; for den, som målte det skridt for skridt, blev det stort og dyrebart.
Var landet end lidet, dets skæbne blev stor, gav genlyd fra bælter og sund; dets tro blev vore prøve, dets nød blev vort fald, dets håb bliver sang i vor mund.
I slægt efter slægt, i vår og i høst, fra marsk, over sletten til Sli, har bonden med arbejdsmødige trinmålt ager og hede og sti.
Ja, landet blev stort gennem landsmænds tro, blev dyrt gennem tabte slag, blev Danmarks skæbne og dansk symbol gennem nat og den dæmrende dag. 15
DER STÅR ET TRÆ I SLESVIGS JORD Melodi: Poul Schierbeck, 1947 Tekst: Poul Sørensen, 1947
Der står et træ i Slesvigs jord, det stod i stampe lange vintre. Men sommergrønt igen det gror med nye skud fra kærnens indre. Det har den tro på sejr til slut, som alt, der er i vækst, må dele: Hvad gammel vanrøgt har forbrudt, skal livets friske kræfter hele. Det vokser på sit eget sted, det lod sig ikke kunstigt dyrke. Det trænger kun til voksefred, så står det støt ved egen styrke. Det henter kraft fra hjemmets jord til nye kim, som endnu sover. De dybe rødder går mod Nord, og de skal aldrig hugges over.
CYKLETUR
Musik: Bo Holten, 1993 Tekst: Jens Rosendal, 1993 Vestenvinden over land hår og frakke blafrer. Cykletur på må og få en sommerdag i juli. Huse, gårde rundt omkring eller klynger af dem. Dannebrog i vestenvind som et signal for landet. Skilte med kartofler, kål, sunde gulerødder, æg af ægte skrabehøns, og spurve midt på vejen. Cyklesti langs fjord og bæk læ bag høje bakker folk som soler sig og ler imens de drikker kaffe.
SOLEN, VINDEN, REGNEN OG DRENGEN Musik: Bo Holten, 1993 Tekst: Jens Rosendal, 1993
Grib! skinner solen og kaster sig varm ned imod marker og strande. Grib! glimter solen hvor bølgerne går. Grib! alle have og lande. Fang! suser vinden og flagrer dit hår, kysser din mund og på kinder. Fang! blæser blæsten og blæser mod alt. Fang! førend blæsten forsvinder.
Snoet vej og altid nyt dukker frem bag svinget op og ned og ned og op her østerpå i landet.
Tag! drypper regnen og rammer så blødt mennesker, græsset og jorden. Tag! falder regnen og fylder med liv. Tag! – og drev væk over fjorden.
Vestpå er det seje træk når jeg skal tilbage. Hav og himmellyser op i dag som alle dage.
“Å!” hujed drengen, “gør alt hvad I vil. Her har jeg meget at lære. Varm mig og kys mig og regn mig så til. I er alt det jeg vil være”.
16
HVER DAG EN NY DAG
Melodi: Marianne Søgaard, 2020 Tekst: Pia Juul, 2020 Hver dag en ny dag, hver dag en gave. Se dig omkring. Vil du dele din blomstrende have med andre eller slå ring om dig selv og dit liv og din verden? Vil du åbne eller lukke, vil du slukke håbet eller slå bro?
TÆT PÅ STEDET
Vil du slå broer, åbner du døre? Går du din vej? Mon du ønsker at du kunne sløre at du er bange og fej? Tør du vise dit sandeste ansigt? Vil du smile eller sukke, vil du slukke håbet eller slå bro?
Tæt på stedet, hvor min tanke strømmer fra har min hjerne lissom en lille kilde som kan bringes til at vokse som kan tørre ud og dø. Men med dig springer kilden glad som frø.
Hesten ser hvid ud, hvad er dens farve? Hvem ved besked? Din historie skal børnene arve og give til næste led? Du må forme historien forsigtigt Vil du knejse eller bukke, Vil du hugge håbet ind i en sten? Den du har savnet, kommer tilbage, kysser dig blidt. Dette kys vil få bugt med din klage, så rust dig – fjern dit stakit. Sæt din grænse men hold døren åben. Du kan åbne, du kan lukke. Du kan hugge håbet ind i en sten.
Melodi og tekst: Bo Gunge, 2018
Og en tanke formes – føder nye ord som kan deles imellem os og andre opformeres til en stemning en fornyet energi; Give kilden terræn at løbe i. Men min kilde, den kan også løbe løbsk og min tanke kan fare rundt i blinde bli’ til vrede, gå viralt og bli’ til had at deles om. Jeg går ensom herfra lissom jeg kom. Lad os nænsomt blæse hadet væk herfra nære kilden til livgivende tanker dele glæden ved at arbejde, at virke for en sag: At i morgen bli’r bedre end i dag. Som en del af alt det levende der er vil vi skabe et liv at tage del i vi vil dele det med andre tænke vi og ikke jeg. Udelt er kun min kærlighed til dig. 17
Fotograf: Christian Tobiassen
MUSICA FICTA
Musica Ficta er et internationalt anerkendt vokalensemble med base i København, stiftet og ledet af dirigent og komponist Bo Holten. Den tidlige europæiske vokalmusik er Musica Fictas speciale. Ensemblet griber tilbage til en tid, hvor kammermusikken først og fremmest blev skrevet for den menneskelige stemme – tilbage til polyfoniens og de fem-, seks-, ja helt op til ti-stemmige madrigalers tidsalder. Det er ikke kormusik, men kammermusik, hvor stemmerne mødes som selvstændige solostemmer. Musica Fictas signatur er den fleksible, virtuose ensemblesang. Middelalder, renæssance og tidlig barok er et rigt reservoir af kendte såvel som mindre kendte, fremragende komponister. Navne som bl.a. Orlandus Lassus, Luca Marenzio, Carlo Gesualdo, Claudio Monteverdi er tilbagevendende på Musica Fictas repertoire. Dette musikalske landskab har for en stor del været uudforsket, og Musica Fictas dybdegående arbejde har gjort ensemblet til pioner inden for tidlig musik. Anerkendelsen på feltet betyder, at Musica Ficta også turnerer internationalt, ofte i Tyskland og Italien.
Musica Ficta nærer tillige en livslang passion for den danske sangskat. Ambitionen er at give fornyet liv til den danske sangtradition, både klassikerne og de mindre kendte sange og ved at fremføre nutidige komponisters tonesætninger. Ensemblet har siden begyndelsen i 1996 udgivet en lang række indspilninger med danske sange og er et af Danmarks bedst sælgende klassiske ensembler. Musica Ficta søger altid en forståelse af musikken i den historiske sammenhæng og at fastholde et musikhistorisk tema. Således er hver koncert en rejse ind i en tid, en epoke eller en kunstnerpersonlighed. Formidlingen af den kultur- og musikhistoriske kontekst varetages med lune af ensemblets dirigent Bo Holten som en integreret del af koncerterne.
KONTAKT Administrator, Christian Tobiassen musica@ficta.dk tlf: 30913567 Dirigent og Kunstnerisk leder, Bo Holten bo.holten@ficta.dk
WWW.FICTA.DK