Musica Fictas 25-års jubilæumsskrift by Musica Ficta

Vokalensemblet

Musica Ficta 25 år

1996 - 2021

- om et vokalensembles arbejde og den vilje og de visioner der ligger bag

Redaktion: Eva Sommestad Holten & Christian Tobiassen Grafisk design: Eva Sommestad Holten

INDHOLD Forord af Bo Holten ...................................................................................5 MUSICA FICTA Om ensemblet....................................................................................................6 Programerklæring ved Bo Holten (2002).............................................................7 Sangere gennem årene.......................................................................................8 Organisation....................................................................................................10 ENSEMBLET SOM FÆNOMEN Med eget næb af Jakob Levinsen..........................................................................1 6Et snak med stifter og dirigent Bo Holten af Steen Frederiksen................................19 Musica Ficta-rejsen begynder! af Ole Jegindø Norup...........................................24 KONCERTER OG PROJEKTER Aldrig bare en koncert ...................................................................................30 Koncerter & Projekter.......................................................................................32 FRA SANGERENS PERSPEKTIV.........................................................................52 Ann-Christine Wesser Ingels & Rasmus Kure Thomsen, Sine Bundgaard, John Kjøller og Helen Rossil NETVÆRKER, VENNER & PERSPEKTIVER ........................................................58 Mads Bille, Michael Emery, Rut-E. Boyschau, Gunnar Eriksson, Peter Phillips, Giuseppina Finno og Georg Metz DISKOGRAFI...................................................................................................70 Introduktion - Tidlig musik - Sange - Korsatser i tryk Koncerter og events.........................................................................................74 Fonde og tilskudsgivere...................................................................................84 Fremad...........................................................................................................86

FORORD Af Bo Holten Nærværende jubilæums-skrift existerer takket være Eva Sommestad Holtens altid ihærdige og intense arbejde med Musica Fictas sager, hvad enten det drejer sig om lyssætning til koncerter, layout til publikationer, idéer til projekter, scenografi til forestillinger, texter til programmer, viden om historie, praktisk assistance i alle mulige situationer, fin fotograf er hun også selv administrator har hun været i perioder, og dette skrift er hendes arbejde næsten helt og holdent. Højt hurra for en kæmpe indsats igennem de 25 år, uden hende havde Musica Ficta taget sig helt anderledes og fattigere ud. Jubilæums-bogen forener mange menneskers syn og reaktioner på ensemblet. Vores netværk, venner og kolleger har skrevet om og til os, og ikke mindst kommer sangerne selv til orde. Tak til alle skribenter. Der er også en mængde billeder fra alle mulige situationer og rigtig mange forskellige dygtige fotografer. Tak for alle billederne. En forsøgsvis komplet liste over de sangere der har medvirket i gruppen findes også, men den er helt sikkert ikke komplet. Tak til alle sangerne!!!! Yderligere er der (korte) beskrivelser af en mængde af de projekter vi har været igennem i de 25 år. Af pladshensyn har langtfra alt kunnet komme med, men vi har prioriteret at der bag i bogen er en liste over ca. alle de offentlige optrædender vi har haft årene igennem. Det har været svært (umuligt!) at få det hele med, men hvad der er samlet sammen nu, giver et rimeligt klart billede af hvad vi har lavet. Jeg vil her gerne også takke alle de samarbejdspartnere vi har haft i årenes løb. Ikke mindst de steder hvor vi har øvet rigtig meget som fx Ny Carlsberg Glyptotek som venligst stillede Festsalen (vores ”ydmyge prøvelokale”) til vores rådighed i mange år. Blandt koncert-stederne er det særligt Holmens Kirke og

25 Å R KoncertKirken vi skal takke, og ikke mindst vort nuværende faste prøvested, Davids Kirke på Østerbro, for stor imødekommenhed. En særlig tak går til vores bestyrelsesmedlemmer som i alle årene har ydet en glimrende indsats. Og formændene tilmed også en stor arbejdsindsats. Og især her til Søren-Ole Olsen, indtil nu eneste æresmedlem i Ficta, for han bestred formandsjobbet fortræffeligt gennem 10 vanskelige år i begyndelsen af vores existens. Og så, ikke at forglemme, den stribe af gode administratorer vi har haft, fra Anja Reiffs fine begyndelse til vores nuværende Christian Tobiassen, der har været hos os de sidste 7 år, med glimrende resultater. Blandt vores musiker-samarbejdspartnere et stor tak til Concerto Copenhagen, til Fredrik Bock, Copenhagen Cornetts & Sackbutts, Kottos Ensemble, Bjarke Mogensen samt den Danske Strygekvartet som vi alle har haft mange og meget gode samarbejder med. Men vores drift koster penge: og her går en særlige tak til Statens Kunstfond som i de sidste 20 år har støttet os godt og trofast, og så ikke mindst de store private fonde der har været gode mod os i alle årene: Beckett Fonden, Augustinus Fonden, Louis-Hansen Fonden, Det Obelske Familiefond og Knud Højgaards Fond, samt en mængde andre. Tusind tak! Uden jer var det aldrig gået! Komplet fondsliste inde i bogen! Og her til sidst: Igen tusind tak til alle jer sangere: Musica Ficta har altid rummet sangere med stærke personligheder, og alle årene har det været jeres gå-på-mod, jeres entusiasme, jeres professionalisme, jeres stemmer og jeres charme og humor der har drevet hele Ficta-toget fremad på en prægtig måde. Vi har meget vi kan være stolte af på en 25-års fejring som denne.

OM ENSEMBLET Musica Ficta er et professionelt vokalensemble, dannet i 1996 af komponisten og dirigenten Bo Holten. Her har han realiseret sin vision om et fleksibelt og projektorienteret ensemble, hvor den virtuose ensemblesang i alle dens afskygninger står i centrum. REPERTOIRE Musica Ficta favner et bredt repertoire. Ensemblets specialområder er dog middelalder og renæssance, hvor komponisterne ikke skrev deres store værker for symfoniorkestre, men for den menneskelige stemme. Musica Fictas kunstneriske leder og dirigent, Bo Holten, er blandt verdens førende på dette område. De seneste år har interessen især kredset om madrigalen, denne blomstring af verdslig vokal kammermusik i årtierne omkring 1600. Et fordybet arbejde med genren med improvisation, udsmykninger og personlige interpretationer har haft en radikal betydning for ensemblets udvikling. Musica Ficta betragter endvidere arbejdet med den danske sangskat som en central del af sit virke. Cd’erne med danske sange har gjort Musica Ficta til Danmarks mest sælgende klassiske ensemble, og der turneres hvert år landet rundt for at udbrede og fastholde kvaliteten og kendskabet til både de kendte og de mindre kendte egne af den danske sangskat. I Musica Ficta giver selv det mindste projekt anledning til stor fordybelse. Med Bo Holtens kendskab til den europæiske musik- og kulturhistorie bliver alle kon-

certer gennemført med et bestemt tematisk perspektiv. Hver koncert er en rejse ind i en tid, en epoke eller en kunstnerpersonlighed. I en verden af mainstream ønsker Musica Ficta at introducere nye og herhjemme oversete hjørner af vokalmusikkens verden, især den vokale kammermusik.

SANGERE Musica Ficta består af en kernegruppe på ca. 10-12 af Danmarks bedste ensemblesangere, men det er altid de enkelte opgaver, som afgør ensemblets størrelse og stemmesammensætning. På den måde kan man opleve Musica Ficta med alt fra tre damestemmer til en barokbesætning på 16 sangere eller endnu flere.

”MUSICA FICTA” Begrebet “Musica Ficta” refererer til den praksis i 14 - og 1500-tallets musik, hvor sangerne selv, efter bestemte regler, indsatte løse fortegn i satsen. Set fra vores perspektiv retter det opmærksomheden imod, at det musikalske værk i sidste ende skabes af de udøvende selv – og at det rækker ud over det nedskrevne.

Bo Holten, Glyptoteket 1996 Foto: Marianne Grøndahl

Bo Holten: En program-erklæring fra 2002 skrevet til websiten Choral Denmark

In the last 25 years the whole concept of choral music and how to perform it has changed radically. Due to the ever increasing interest in the early repertoire, smaller groups have emerged covering a multitude of special branches and the whole idea of having one type of choir singing music from all ages is quickly slipping away. The recent discovery of the fact that both Bach’s and Palestrina’s, and for that matter many other composers’ “choral music”, basically was intended for an ensemble of soloists has added considerably to the question of the validity of the “standard choir”, and all this will and must inevitably lead to a profound revaluation of the whole choral field.

1) The ability to shape and sustain long and amorphous phrases in a logical and musical way, 2) the ability to apply non-tempered intonation in melody as well as harmony, 3) the ability to sing rhythmically exact and with convincing phrasing simultaneously, 4) the ability to sing a part alone or with one or two other singers without sacrificing suppleness, and all the time with perfect egality, 5) the ability to let the text and its meaning come to the fore at any given time, and 6) the ability to produce a beautiful sound in all registers. If you imagine singers who can live up to these demands you have an ensemble who can sing polyphony with transparency, verve, warmth and energy.

I founded the professional vocal ensemble Musica Ficta in 1996, based on the ideals and the experiences that I had developed and harvested through the previous 17 years of work with my Ars Nova ensemble. This means basically to educate my singers polyfonically through continual performances of the great masterpieces of the 15th and 16th centuries. Not only are these centuries the zenith of vocal ensemble music, but the music of this period also put a maximum of demands on the performing singer:

In short: The ideals of the English early music school (for example the Tallis Scholars) combined with the warm and expressive “nordic” choral sound developed by Eric Ericson, and then applied to a much smaller group of ca 12 singers. Performing new music or romantic music with a group trained this way gives startling results. Not only is the tuning different (and better), but the polyphonic layout of the homophonic compositions gives new meaning to often heard repertoire.

SANGERE I Musica Ficta er det i sidste ende opgavens art, der afgør størrelse og stemmesammensætning. De til gruppen knyttede sangere deltager i varierende konstellationer, med udgangspunkt i en fastere kernegruppe. Som sanger kan man takke ja eller nej til hvert enkelt projekt. Sangere i rødt tilhører den nuværende madrigalgruppe.

SOPRANER

TENORER

Ann-Christin Wesser Ingels Christine Nonbo Hanna Kappelin Marie Louise Therkildsen Odgaard Anna Maria Wierød Marianne Heuer Carina Tybjerg Madsen Amy Vestbø Elisabeth Holmerz Pernille Madsen Janne Solvang Marianne G. Nielsen Aino Lund Lavoipierre Susannah Carlsson Malene Nordtorp Sine Bundgaard Anne-Mette Balling Inge-Lise Nygaard Jolaine Kerley

Tobias Aabye Dam Josef Hamber Palle Skovlund Søren Tidmand Christian Damsgaard Sune Hjerrild Thomas Nørgaard Morten Clausen Christian Hauskov John Kjøller Ole Hedegaard Lars Pedersen Kim Nandfred

Assistenter bl.a. Else Torp Hillier Bente Vist Betty Arendt Eva Rudkjøbing Tine Gaardsdal Birgit Lyngholm Margit Bavnhøj Anne-Mette Meyer Mette Nordtorp Camilla Toldi Bugge

Assistenter bl.a. Stuart Kinsella Adam Riis Poul Emborg Søren Kjær Jørgen Schou-Pedersen Rasmus G. Nielsen Johannes Rebel Helge Drenck Uri Pais Emil Lykke Kasper Eliassen Rasmus Gravers Brian Petro Hansen Finn Bielenberg Nielsen Andreas Halling Frederik Bjellsäter Luis Toscano

Josef Hamber, Louise Odgaard, Christine Nonbo, Ann-Christin W. Ingels, Tortsen Nielsen, Lauritz Thomsen. Foto: Dan Møller

ALTER

BASSER

Eva Wöllinger-Bengtson Daniel Carlsson Rebecca Forsberg Svendsen Sofia Thelin Stephen Yeseta Nanna Bugge Rasmussen Elisabeth Ørsnes Gadegaard Linnea Lomholt Marie Bo Strandgaard Mette Greiffenberg Maria Hanke Hanne Marie Le Fevre Nanna Hovmand Helen Rossil Eva Georgi Rie Koch Hanne Bremholm Birte Stokkebæk Birgitte Stougaard Ellen-Marie Christensen

Rasmus Kure Thomsen Lauritz Jakob Thomsen Jakob Soelberg Torsten Nielsen Henrik Lund Pedersen Peter Fristrup Thomas Sigh Niels Thåstrup Jens Bruno Hansen Jens Brückner Ole Jegindø Norup Hans-Henrik Raaholt Anders Holte Torben Eskildsen

Assistenter bl.a. Agnethe Christensen Pia Larsen Elenor Wiman Mette Holm Amanda Flodin

Assistenter bl.a. Martin Guldberg Rune Stensvold Lars Thodberg Bertelsen Jacob Ægidius Bo Anker Hansen Mauro Borgioni Conor O’Reilly Jørgen Ditlevsen Hans Christian Pedersen Ørjan Hartveit

ORGANISATION Foreningen Musica Fictas Venner Bag ensemblet står foreningen Musica Fictas Venner, som har medlemmer fra kultur- og erhvervsliv. Foreningens bestyrelse ansætter kunstnerisk ledelse og administration, og har en aktiv og betydningfuld rolle.

Bestyrelse Anette Faaborg: (Formand) Musikpædagog og pianist. Kendt som tidl. rektor for

Vestjysk Musikkonservatorium og i dag for sit arbejde i Musiktænketanken for Musikundervisning.

Ettie Castenskiold: Cand.oecon, driver herregården Hørbygaard og bestrider for-

skellige bestyrelsesposter, blandt andet på Vemmetofte Kloster.

Erik Bach: Uddannet komponist. Har bl.a. været rektor for Nordjysk Musikkonservatorium og direktør for Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom.

Martin Malmgreen: Jurist fra Københavns Universitet og University of Melbourne. Sidder i flere bestyrelser, b.la som formand for Klang Festivalen.

Torben Holm: Uddannet i offentlig forvaltning fra RUC, hvor han også har siddet i bestyrelsen. Nu specialkonsulent i Region Hovedstaden.

Tidligere medlemmer af bestyrelsen Søren-Ole Olsen, formand Poul Ruders Flemming Johansen Lars Grunth, formand Søren Dietz Jørgen I. Jensen Jan Stubbe Østergaard

Pia Dahl, formand Olav Harsløf, formand Kim Bohr Mads Bryde Andersen Rikke Helms Per Erik Veng, formand Bolette Roed

‘Concert et chorale en plein air’- Anonym, Bourges, Musée des arts décoratif

Madrigaler på Rosenborg 2006 - Bo Holten, Malene Nordtorp, John Kjøller og Rie Koch.

KUNSTNERISK LEDELSE Bo Holten stiftede Musica Ficta i 1996 og er ensemblets kunsteriske leder. Gennem de sidste 40 år har han været en drivende kraft i den internationale bevægelse for tidlig musik. I 1979 stiftede han vokalensemblet Ars Nova, som han dirigerede frem til 1996. I 1990 udnævntes han til principal guest conductor for the BBC Singers, med tidlig musik som hovedopgave. I femten år stod han bag utallige koncerter, cd’er og radiooptagelser, inklusive fire PROMS i Royal Albert Hall. Bo Holten har derudover været internationalt virksom som kordirigent ved bl.a. det Svenske Radiokor, The National

Choir of Ireland og Nederlands Kamerkoor, og som chefdirigent for det Flamske Radiokor i Bruxelles 2007-11. Som orkesterdirigent har han lavet mange indspilninger af danske komponister som Carl Nielsen, Thomas Koppel, Emil Hartmann, Knudåge Riisager og Emil Reesen. Hans fem cd’er med musik af Frederick Delius med Aarhus Symfoniorkester blev belønnet med bl.a. “Editors Choice” i Grammophone og “Record of the month” i Classical CD. Bo Holten har dirigeret mere end 200 uropførelser af orkester- og korværker.

VISUELT & KONTEKST Oplevelsen af musikken bliver stærkere hvis koncerten er en helhedsoplevelse og musikken sættes i perspektiv - på alle niveauer. I dette arbejde har især scenografen og librettisten Eva Sommestad Holten spillet en stor rolle, både hvad angår det rent visuelle og det konceptuelle - ofte i kombination. Med sin teater-erfaring sikrede hun fra første færd at ensemblet fik eget lysudstyr og hun har stået bag tilrettelæggelse, tekst og billeder til mange billedkoncerter, skrevet artikler, designet

kostumer og lavet grafisk design til plakater, cd-covers og programmer. Men også en række eksterne gæster har under årene udvidet horisonterne og sat musikken i nye perspektiver, og Musica Ficta arbejder fortsat med målet at tegne det større billede og at styrke helhedsoplevelsen. Bl.a. har nuværende administator Christian Tobiassen i de senere år bidraget med en række ambitiøse tryksager og programmer, også direkte rettet mod skoler og gymnasier, der både introducerer og inspirerer.

Foto: Eva Somestad Holten

Fra billedkoncerten “Lys over Landet - er det det vi vil?” 2004. I baggrunden Christian Andersens kopi af Ernst Josephsons berømte portræt af Jakobsen (1879), Thisted Museum. Fra venstre Marianne Nielsen, Hanne Bremholm, Rie Koch, Bo Holten, (Helen Rossil) og Sune Hjerrild. Tilrettelæggelse, lys og billeder Eva Sommestad Holten.

DAGLIG LEDELSE Med en yderst lille administration er det en udfordrende opgave at dække alle områder, fra finansiering og daglig økonomi til marketing, HR, koncerter og turnéer. Der kræves også megen sans og forståelse for det kunstneriske. Den daglige ledelse varetages af en af bestyrelsen ansat administrator, samt det seneste år med en producent tilknyttet for at varetage turnéaktiviteter. I årenes løb har der også været mange gode assistenter og praktikanter.

Musica Fictas administratorer

Foto: Christian Tobiassen

Christian Tobiassen (nuværende) Björn Ross Eva Sommestad Holten Thomas Berglund Tina Schelle Henriette Holm Hanne Holdt Madsen Anja Reiff Til logistikken hører også noget at spise og drikke mellem forprøve og koncert!

ØKONOMI & FINANSIERING Vokalensemblet Musica Ficta afholder mellem 30 og 40 koncerter om året - i eget regi, ved eksterne invitationer og ved at sælge koncerter til kirker, musikforeninger etc. Musica Ficta lægger stor vægt på at være et ensemble for hele landet, og en stadigt større andel af koncerterne er udenfor hovestadsområdet. Ensemblet bruger kun professionelle sangere, og har fokus på at aflønne på et godt niveau og aldrig under de tariffer som råder på området.

Finansieringen er tredelt: En grundbevilling på ca. en halv million fra Statens Kunstfond, varierende fondsbevillinger samt egenindtægter. At ensemblet er projektbaseret og afhængigt af usikker finansiering afspejles i en varierende omsætning, med et snit på ca 1,5 millioner. Grafikken til højre viser tallene for de enkelte år. På side 84 har vi samlet støtter og bidragsydere fra de 25 år. Et stort, stort tak!

MED EGET NÆB Af Jakob Levinsen, forfatter, oversætter og musikskribent Da jeg midt i 1970’erne for alvor begyndte at høre musik, forekom specialistensembler for helt gammel musik at være noget meget eksotisk, hvis de ellers overhovedet forekom. Mit særdeles velassorterede lokale musikbibliotek i Lyngby havde selvfølgelig også plader med det tidligt afdøde engelske fænomen David Munrow og enkelte andre udlændinge, men det var så nogenlunde også det. Eventuelle danske aktører på området, i særdeleshed inden for vokalmusik, ville have været nogenlunde lige så sandsynlige at finde på plade som enhjørningens parringskald. Da jeg omkring 1980 begyndte at gå til koncerter i stor stil og fra midten af 1980’erne også selv skrive om musik i forskellige medier, var det stadig kun lige akkurat begyndt at blive anderledes. Ikke utænkeligt på grund af, hvad man kunne kalde et skandinavisk luksusproblem, nemlig en så stærk tradition for folkelig korsang over et meget bredt felt, heriblandt ganske kompleks og avanceret ny kompositionsmusik, at det i vidt omfang har suget det meste af syngelysten og repertoirenysgerrigheden til sig inden for hele spektret fra cirka barok til modernisme. Næppe tilfældigt var det da også i høj grad i en slags knibtangsmanøvre uden om præcis dette felt, at tingene gradvis begyndte at ændre sig i en kombineret interesse for ellers udgrænsede genrer som middelalder- og renæssancemusik på den ene side og alternativt orienteret ny musik på den anden, ikke mindst med Bo Holten som den måske vigtigste danske iværksætter overhovedet. I dag har sangen så helt bogstaveligt fået en ganske anden lyd. Ligesom inden for opførelser af ældre instrumentalmusik er det efterhånden blevet reglen snarere end und-

tagelsen, at vokalkomponister, der for blot få årtier siden var henvist til musikhistoriens bundløse raritetskabinet – endnu i min egen universitetstid først i 1980’erne var Carlo Gesualdo primært kendt som ”fyrsten, der blev morder” – bringes ud til et bredt publikum gennem originalt kuraterede koncertprogrammer og indspilningsprojekter. Hvis da ikke de også som i Musica Fictas nu 25-årige tilfælde kombineres med den folkelige danske sangskat på alskens kreativt turnerede aftapninger – eller med helt nyskrevet musik. De små vokale og instrumentale specialistensemblers betydning for koncert- og cd-repertoiret, for ikke at sige den musikalske almendannelse, i Danmark gennem den sidste halvanden generations tid kan ikke overvurderes. Men i en vis forstand kan ensembler som Musica Ficta og valgbeslægtede kolleger siges at have lige så stor betydning ved slet og ret at findes. Altså ikke alene i kraft af at udvide det musikalske repertoire og måderne at fremføre det på, men også ved at vise nye måder at opføre og opleve musik på som sådan. Til at begynde med muligvis primært af nød – ville man opføre gammel og/eller alternativ ny musik, var man pisket til at gøre det selv – men efterhånden stadig mere af princip og lyst er de små, mobile specialistensembler med hver deres skarpe kunstneriske profil nemlig mere og mere kommet til at stå som en slags kompositionsmusikkens rockgrupper. Forstået på den måde, at det modsat de store musikinstitutioner som operahuse, orkestre og mediehuse ikke primært handler om at bevæge sig inden for et standardrepertoire og holde fast i et stort publikum, men snarere om at etablere sin

Foto: Björn Ross

Musica Ficta 2012 - Ann-Christin Wesser Ingels, Susannah Carlsson, Eva Wøllinger Bengtson, Luis Toscano, Thomas Sigh, (Jens Bruno Hansen), Tobias Aabye Dam, Amy Vestbø og Maria Hanke.

helt egen profil og sit eget kernepublikum, for ikke at sige sine egne fans. Selv ældre ensembler som strygekvartetter og kammerkor har stadig overvejende bevæget sig inden for en ret afgrænset fællesmængde af kernerepertoire og lejlighedsvise uropførelser, snarere end at så at sige komponere deres egen lyd og karakter. Hvor for eksempel to traditionelle strygekvartetter ligner hinanden i nærmest alt andet end musikernes udseende, gør derfor to vokalensembler i Musica Ficta-formatet det typisk overhovedet ikke. Selve tilgangen til gammel musik, valget af særligt interessante komponister og måden at kombinere gammel og ny musik på kan rask være væsensforskellige. Det samme kan koncertformerne, ensemblernes publikum og deres måde at kommunikere med dem på. Frem for alt er de autonome ensemblers grad af frihed nærmest helt konkret til at høre. Hvor selv nok så ærværdige og velme-

riterede store institutioner og ensembler er underlagt tunge beslutningsprocesser, mere eller mindre vilkårlige budgetforhold og politiske manøvrer, er de mindre ensembler i helt anderledes grad i stand til at bestemme selv og skrue ned og op for ambitionsniveauet efter behov, tage chancer, specialisere sig og eksperimentere på livet løs i alle mulige retninger. Det er muligvis ikke nær så sikkert, men til gengæld højst sandsynligt en del mere trygt. I stedet for som lønmodtagere i store institutioner blot at skulle flette næbbet, har de skabt sig mulighed for at synge og bide fra sig med hver sit og på stadig nye steder og måder. Og når de runder store jubilæer som nu Musica Fictas første 25 år, udspringer det også af egen vilje og nysgerrighed. Det begreb fra gammel musik, som ensemblet har navn efter, betyder netop ikke at fiksere musikken, men tværtimod selv tilføje den noget.

MUSICA FICTA 25 år

- en snak med stifter og dirigent Bo Holten Steen Frederiksen

Hvornår blev Musica Ficta født? Den 1. maj 1996. Der havde været en stor konflikt i Ars Nova – det ensemble, jeg havde startet og ledet i 17 år – og konflikten endte med, at jeg gik og smækkede med døren og startede et nyt ensemble. I praksis var kursen den samme, som jeg havde ført altid, men jeg skabte på en vis måde en ny idé og nogle nye klang-idealer. Det handlede om at forny gruppen og lave en ny gruppe, som kunne forny sig selv hele tiden. Den tidlige musik har interesseret mig hele mit liv, og i lang tid havde jeg opfattet den som vor tids moderne musik – den var ny og spændende, vi kendte den ikke, vi skulle eksperimentere med den. Hele den tidlige musik – altså alt fra barokken og tilbage – det var som at opdage en masse fuldstændig ny musik! Og det var, tror jeg, resultatet af at den nye musik, det vi kalder avantgarden, havde malet sig selv ind i et hjørne, hvor man havde glemt den tredje dimension, for enhver musiceren har tre faser: den skabende fase, den udøvende fase og så er der den modtagende fase. Og jeg mener, at komponisterne i mange årtier havde glemt, at musikken faktisk skulle modtages og opleves af nogen. Det var komponisterne ligeglade med – og det kunne man jo faktisk se på publikumstallene – der er jo ikke noget publikum. Der er udøvende og komponister, der er meget dygtige, men alt det der med kontakten til publikum og samfundet var et problem – og der kunne jeg pludselig se, at den tidlige musik rummer det hele, det er jo der, det er spændende.

Og derfor dannede du et nyt kor for 25 år siden? Ja, for der lå så megen musik, som ville opføres – de ting, som jeg ikke havde nået endnu med Ars Nova. Det har aldrig været min ambition at være dirigent, men meningen var, at den tidlige musik ikke skulle lyde så dræbende, som den gjorde i 1960’erne og 70’erne. Vokalmusikken lød ad helvede til og instrumentalmusikken var så kedelig! Så jeg tænkte, at der må være nogle måder, man kan gøre det på, så det lyder bedre og mere forståeligt. Og det har været en meget stor ting i mit liv at være med til at udvikle det. Så den tidlige musik blev tilgængelig for mange og at man forstod det historiske perspektiv – og forstod de betingelser, musikken blev skrevet under.

Nordisk kortradition og polyfoni Hvad mener du med det? Jeg er jo opdraget i den ”nordiske kor-klang” nedarvet gennem Mogens Wöldike, Poul Jørgensen i MUKO og den svenske kordirigent Eric Ericsson, og jeg havde en forestilling om, at man kunne bringe polyfonien frem ved at tage den tidlige musik og forene den med den nordiske korklang. For den nordiske korklang handler om en ekstrem homogenitet mellem de fire stemmer, så min fantasi var at lave homogeniteten i de enkelte stemmegrupper, så man kunne opnå rigtig polyfoni, men med en homogen klang hver især. For på den måde at nå optimal klarhed og polyfoni samtidig. Altså den tidlige musiks polyfone principper forenet med den klassiske nordiske korsang.

Foto: Dan Møller 2015

Dit forrige kor hedder Ars Nova og det nye Musica Ficta – begge dele begreber fra musikhistorien. Hvorfor kaldte du det for Musica Ficta? Lige så snart man begynder at beskæftige sig med 14- og 1500-tallets polyfone musik, så opstår der ved den første prøve spørgsmål og diskussioner om, hvordan man skal løse forskellige problemer med fortegn, ”forbudte” intervaller o.s.v. Og det kan man kun løse ved at bruge forskrifterne og reglerne fra Musica Ficta-perioden, som sangerne dengang kendte fuldstændig. Altså en slags håndværksmæssige regler, som fortæller, hvordan man undgår, at der er ”forkerte” samklange eller ”forkerte” kadencer. Når man kender reglerne, kan man

oven i købet modulere [skifte ”toneart”]. Så det var indlysende, at ensemblet, som skulle beskæftige sig meget med 14- og 1500-tallets musik hed Musica Ficta.

Publikum En meget stor del af jeres koncerter er med det her tidlige repertoire. Er der et stort publikum til det? Ja, folk er begejstrede for, at de faktisk kan lide den tidlige musik, at den siger dem noget nutidigt. Så den der med at al renæssancemusik lyder ens, det er altså ikke rigtigt. Det er meget individuelt, og komponisterne har hver især dyrket deres egen personlighed i deres musik.

Det bidrager også til oplevelsen, at du på koncerterne fortæller om musikken inden man hører den. Ja, det gør jeg altid. For mig er musik et sprog – et sprog, som man skal forstå. Der er mange ting at forstå, men man behøver ikke sige så meget, men bare give en ramme, der letter at man kan afkode alle signalerne – så forstår tilhøreren meget mere af det musikalske budskab. Og det er en stor tilfredsstillelse, at kunne lette folks adgang til selv kompliceret musik. Tidlig musik er jo ny musik – og det har været det de sidste 50 år – og hvis der er noget der trænger til introduktion, så er det jo netop ny musik. Vi kommer ud med musik af Luca Marenzio, Giaches de Wert, Monteverdi og

Foto: Dan Møller 2015

Gesualdo. Folk aner jo ikke, hvem de her mennesker er

Hvem er Giaches de Wert? Han er en fantastisk madrigalist, og han er en af de sidste flamlændere, der kom til Italien. Der var jo en omfattende trafik – og nu kommer vi ind på det sociale og det økonomiske – en transport af flamske og nordfranske musikere, sangere og komponister der kom til Italien i 14- og 1500-tallet. En sand strøm af mennesker fra Antwerpen til Norditalien. Det var de to økonomiske centre: Venezia og Antwerpen, to af de vigtigste pengebyer overhovedet. Til Antwerpen ankom engelsk uld, som blev bearbejdet der og solgt videre alle de rige

fyrster i Italien – og det skabte en fantastisk trafik mellem Flandern og Italien, og den økonomiske kondition er grundlaget for hele det polyfone univers. For den polyfone musik er en sammenkobling af sanselighed med nordeuropæisk forstand eller trang til orden.

Sangerne Hvordan får I nye sangere ind i Musica Ficta? De første sangere blev rekrutteret efter en to dage lang foresyngning i Den Svenske Kirke, efter et offentligt opslag. Der dannedes hurtigt et fast sanger-kerne, og de sidste 15 år har vi nogle, der har været med i hele perioden, og nogle der har været med i 7-8 år. Så der er oparbejdet en fantastisk kontinuitet, og sangerne, som er med nu, er til dels nogen, der selv har meldt sig. Ind imellem holder vi audition. Og nu er vores gruppe meget søgt, og vi udbetaler gode honorarer, så alle sangerne er jo interesseret i at være med i gruppen. Selve samsangs-problematikken er helt afgørende for at man kan lave sådan noget, som vi gør. Så det kræver, at man har en meget veludviklet teknik, fordi man skal kunne synge på mange forskellige måder. F.eks. når vi synger danske sange – og det er også en af vores specialiteter – så synger man måske to på hver stemme, og det er meget vanskeligt for mange sangere at gøre, men det skal man kunne. I polyfon musik er man også somme tider to på hver stemme eller én på hver stemme – det kræver forskellige ting, når man synger, og det er svært at finde folk, der kan det. Så jeg er lykkelig, når vi kan fortsætte med de samme sangere i årevis, men det har vi gjort de sidste mange år. Vores faste sangere er 10-12 stykker, madrigalgruppen er på 8 og efterhånden har vi et kæmpe repertoire. Så det at komme ind er ikke så nemt. Nu var jeg gennem 15 år dirigent for BBC Singers, og der skulle vi hele tiden lave koncerter og indspilninger med nyt repertoire. Hele tiden nyt. Her er det fasci-

nerende, at vi synger de samme værker igen og igen – bedre og bedre og mere og mere raffineret. Det er der etablerede grupper, som ikke får lov til, men det kan vi tillade os. Så vi kan udvikle de enkelte stykker.

Giver Musica Ficta også koncerter i udlandet? Ja, det gør vi – desværre alt for lidt. Vi har været en del i Tyskland i de senere år, i Sverige nogle gange, og vi har været meget i Italien. Vi er meget populære dernede, og de synes, at den måde, vi laver musikken på, er rigtig italiensk. Fordi den er så ekstrem, så følelsesfuld og voldsomt emotionel. Nu har vi haft det held, at Beckett Fonden ret massivt har støttet vores arbejde med den italienske madrigal, så vi i flere år har kunnet tage på en uges studieophold i Italien, hvor vi øver italienske madrigaler seks timer hver dag. Beckett Fondens støtte var helt afgørende i Musica Fictas historie. Italien-studierne har været fantastisk givende for gruppen, både socialt og i høj grad kunstnerisk – sangerne lærte selv at kunne improvisere og selv at opdage musikken indefra.

Danske sange En stor del af jeres repertoire er danske sange! Ja, koncerter med danske sange er uhyre populære. Bl.a. en serie koncerter, vi lavede med ”Sange fra grænselandet” – danske sange fra 1864 til i dag, som har spillet en rolle i tabet, konflikter, dagligdag og genforening i Sønderjylland. Både på en lang række koncerter og på plade. På det sidste har vi forsøgt at forny den danske sangskat med koncerter og en cd med danske sange af nulevende komponister. Og vi har indspillet begge bind af Carl Nielsen og Thomas Laubs ”En snes danske viser”, som jeg har arrangeret. Desuden bl.a. højskolesange, romantiske danske sange,

sange af I.P. Jacobsen, sange af H.C. Andersen, børnesange og danske salmer. I alt er det blevet til 31 cd’er med dansk musik og tidlig musik. Bedst sælgende er naturligvis vores to juleplader, som i Danmark alene er solgt i 150.000 eksemplarer. Desværre tjener vi ikke penge på det, for optagelserne købes af plade-udgiveren til en fast pris.

Tidlig musik med Musica Ficta på plade 30 plader er det blevet til med Musica Ficta. Bo Holten fortæller: De fleste med danske sange af mange slags, men også en hel del tidlig musik: Lassus’ ”Matthæuspassion”, som jeg har rekonstrueret, Gesualdo-madrigaler, Mogens Pedersøn-madrigaler, Christian III-repertoire fra kantoriets stemmebøger 1542 [kongelig vokal- og instrumentalmusik siden Christian III] under titlen ”Winds and Voices” plus en cd med musik af Ockeghem og én med ”Middelalder-musik i Danmark” med næsten al den danske musik fra middelalderen, der overhovedet findes. For 15 år siden lavede vi en plade med titlen ”Seized by sweet Desire” med kvinder, der synger den 800 år gamle NotreDame-musik; jeg synes jo, at Perotin er en fantastisk komponist, det er ligesom fødslen af hele den europæiske musiktradition og første gang, vi har 4-stemmig musik, og jeg har altid drømt om det. Og i forbindelse med den: man fandt ud af, at der har været megen Notre-Dame-musik i nonneklostrene. Det havde man jo ikke troet, for man troede jo altid, at det var mænd og munke, der sang. Men der er fundet et stort manuskript i Uppsala, som rummer noget Notre-Dame-musik. Her er en skæg plade (Thomissøn’s Easter) som er en rekonstruktion af en lutheransk messe i Ribe 1560. Det er en tysk forsker, der sat den sammen, for tilfældigvis ved man hvad der blev sunget ved en stor

Foto: Dan Møller

festmesse i Ribe Domkirke dengang. Man bliver overrasket over - når det er lutheransk - hvor meget der stadigvæk er på latin.

Ønskedrømme Har Bo Holten et ønske til fremtiden? Ja! At vi i lille Danmark havde de muligheder, man har i England og Tyskland – at de bevilligende myndigheder kunne sætte os i stand til kun at være os. I Tyskland og England er mulighederne for at lave koncerter – og mange koncerter – rundt omkring meget, meget større end her i det lille land. Mit ønske ville være økonomisk støtte, så jeg kunne ansætte mine sangere på fuld tid. De synger jo halvt i DR-Vokalensemblet, halvt i en kirke og så i Musica Ficta. Og så er der dem, der både synger i Ars Nova og Musica Ficta. Drømmen skulle resultere i bedre koordinering og endnu større professionalisme.

Dette interview er lavet til tidlig-musik-tidsskriftet Custos, men bringes her med venlig tilladelse fra Steen Frederiksen og Custos.

Plakaten til Musica Fictas allerførste offentlige koncert 1. juni 1996 i Sankt Petersborg.

FRA SANGERENS PERSPEK TIV

Musica Ficta – rejsen begynder! Af Ole Jegindø Norup, tidligere Musica Ficta-bas, kgl. operasanger, aka ’Lektor Norup’

Foto Marianne Grøndahl 1996

Ole Norup og Anja Reiff, Melbourne 1997

Hvordan begyndte det hele? Altså, hvis nogen skulle tro, vi som spritnyt vokalensemble havde en længere indkøringsperiode, hvor vi først stod og øvede os for nedrullede gardiner i en kælder i et halvt år eller noget – er det helt forkert. Musica Ficta startede som skudt ud af en kanon. Og derfra tog tingene fart. Efter forudgående auditions mødtes vi 14 sangere for allerførste gang i Kastelskirken på en solbeskinnet 1. maj i ’96, og mindre end to døgn senere havde vi det første job. Der blev kørt stærkt samtidig med, der blev asfalteret.

Hvad sang I? Jamen, med sund appetit sang vi ligesom bare alt, hvad der kom på tallerkenen. Masser af tidlig musik, meget ny musik – og alt derimellem. Bo og Evas drivkraft var enorm stærk. Fra day one fik de ting til at ske, og vi annekterede hurtigt Bos ukuelige

Ole Norup, Bo Holten og Sine Bundgaard Melbourne 1997

tiltro til, at alt var muligt. Jeg tror, at netop forskelligheden i alt det, vi kastede os ud i, styrkede ensemblet. Under alle omstændigheder kom vi som nyt vokalensemble hurtigt ud over stepperne.

Hvad foregik der inde i Fictas maskinrum? Dengang som nu arbejder Ficta koncentreret fra projekt til projekt. Bo tilrettelægger repertoiret. Under hans ledelse arbejder man sig dybere og dybere ind i musikken. Her er det en stor fordel, at Bo selv er sanger og med sin egen stemme kan synge for og tegne og fortælle. Klaver benyttes ikke. Det stemmer jo alligevel ikke helt.

Er tidlig musik ikke lidt kedelig? Formentlig for nogle. Men nu er der ligesom ikke noget blodfattigt over Bos måde at lede tidlig musik på. Den bliver det modsatte: Livskraftig, passioneret, farverig. En anden stor fordel er, at Bo også selv er

komponist. Han ved alt om, hvordan han skal skræddersy satserne direkte til sine Ficta-sangere, så det kommer til at lyde, præcis som han vil.

øjeblik under forprøven blot et par timer før den afsluttende koncert, kom dette til udtryk i den udødelige bemærkning: ’Jeg har også taget en lille messe med.’

Øvede I virkelig på Glyptoteket?

Hvordan var en Musica Ficta-koncert?

Det var da lige det, vi gjorde. Musica Ficta havde gennem årene det enorme privilegie at kunne øve hver formiddag i den dybt inspirerende søjlesal på Glyptoteket. Efter tre Ficta-øvetimer med musikkens og stedets magi kunne det næsten kun blive en god dag.

Koncerterne havde – dengang som nu – altid et bestemt tema: Ofte tidlig eller ny musik som Bos egne værker. Men også, som sagt, alt derimellem: Carl Nielsen, Weyse eller en koncertrække på ti, hvor dansk musik gennem 1000 år blev præsenteret. I Australien var folk ret vilde med vore koncerter med de lækre folkemelodiarrangementer af den australsk fødte komponist Percy Grainger. Lad det være sagt først som sidst: Ved koncerterne er Bo en gudsbenådet formidler af det, vi synger. Han har dels et enormt kendskab til europæisk musik- og kulturhistorie, men samtidig en sjælden evne til at få de ofte højtflyvende pointer ned på jorden, så ingen føler sig koblet af.

Foto: Dan Møller

Hvem var med i begyndelsen? Jeg har altid oplevet det at synge tidlig polyfon musik som at gå ind i et bestemt rum. Søjlesalen var for mig en del af denne oplevelse. At der indimellem dukkede en gruppe ihærdige japanske turister op med fotoudstyret i orden, vænnede man sig hurtigt til.

Hvordan var Bos forventninger til jer? Både ambitionerne og forventningerne var skyhøje. I juni ’96 var vi på en uges øveophold i Gerlesborg ved Göteborg, hvor vi indlærte nye værker og afholdt en midsommerkoncert med Gunnar Eriksson og Stefan Forssén. Som de fleste vil vide, er Bo selv en meget hurtig bladlæser, og han har derfor også visse forventninger til sine sangeres bladsangsevner. I et opløftet

Der var rigtig gode Ficta-kolleger over hele linjen. Af pladshensyn nævner jeg her kun mine velklingende bass buddies: Anders Holte, Torben Eskildsen og Hans-Henrik Raaholt. Sammen holdt vi det lavfrekvente lydområde kørende i adskillige år. Nogle gode drenge. Ikke mindst min trofaste 1. bas-makker; node- og stemmefænomenet Hr. Raaholt.

Foto: Eva S. Holten

Musica Ficta synger i 1998 Percy Graingers musik på godset Palsgaard, hvor han selv en gang var gæst, i et samarbejde med Delius Society. Fra venstre Susannah Carlsson, Bo Holten, (skjult Anders Holte), Sine Bundgaard, Birte Stokkebæk, John Kjøller, Malene Nordtorp, Christian Hauskov, Hanne Bremholm, Torben Eskildsen, Eva Georgi, Sune Hjerrild og Ole Norup.

Manden med den fløjlsbløde barytonstemme, som hårdnakket påstod, han kun havde modtaget halvanden times sangundervisning i sit samlede sangerliv, og hvis stemmeopvarmning før en koncert bestod af to udenlandske cigaretter samt en del hosten og hakken. Dette til trods lød det altid aldeles pragtfuldt, når først han stod på koncert-podiet.

Hvad er det sværeste, du har været med til at synge i Ficta? Med noget nær dødsforagt kastede vi os i ’97 ud i at lave en række koncerter og indspille en CD med musik af den flamsk-franske renæssance-ekvilibrist Johannes Ockeghem. Da vi fik nodehæftet til Missa Prolationum i hånden, tænkte vi først ikke nærmere over, at Bo mente, det næppe var en tilfældighed, at titel-forsiden var skrigende gul og sort: Nogle af naturens faresignal-farver, som for eksempel en giftslanges. Da vi havde

arbejdet med Ockeghems både rytmisk og harmonisk komplekse musik et stykke tid, fattede vi sjovt nok alle Bos pointe.

Hvad er det mest specielle, du har været med til at synge i Ficta? Der er lidt at tage af, vil jeg mene. Men mine tre personlige favoritter må være: - Et vildt spændende 14-dages kursus i overtonesang i ’98 med David Hykes, den vel nok betydeligste skikkelse i verden på sit felt. Første gang han selv gav en lille prøve på sin overtoneteknik, var man ved at falde ned af stolen. - Samme år brugte vi en aften i et Vesterbropladestudie på at indspille et blot 10 sekunder langt lydklip til det danske lydspor til tegnefilmen ’Babe, den kække gris II’. Efterfølgende blev vores sang pitched helt op i muselejet, da vi i filmen lagde stemmer til en flok sultne mus, der flerstemmigt sang: ’Nej, nej, nej, vi har ingen mad!’

- Da Storebæltsbroen skulle indvies i ’98, medvirkede vi i Bos stort anlagte, til lejligheden komponerede Brokantate. Der er umiddelbart ikke mange komponister der kan sige, at de har skrevet et værk for besætningen: Vokalensemble, Radioens Underholdningsorkester, to tudende storebæltsfærger og fire F16-kampfly.

Hvor mange cd’er har Ficta indspillet? Mindst 30. Plus det løse. Der var som sagt gang i den: I løbet af ensemblets tre første leveår indspillede vi seks cd’er: Fra indspilninger af noget af den tidligst kendte danske musik til Weyses pragtfulde morgen- og aftensange i Bos omskrivninger for kor. Fra Ockeghem til børnesange i arrangementer af nulevende komponister. Fra musik fra Christian d. III’s hof til medvirken på en Hanne Boel-cd.

Musica Ficta synger overtonesang med David Hykes på Glyptoteket.

I ’96 og ’97 indspillede vi to cd’er med danske julesalmer og sange. De blev revet ned af hylderne, og her 25 år senere er de stadig lige populære. Personligt er de et absolut must for mig til at få lokket julestemningen frem hvert år i december. Og mine julegaveindkøb i Søstrene Grene går fuldstændig i stå, hvis ikke soundtracket kører i fast båndsløjfe.

Var Musica Ficta en del af Operation Orfeo? I høj grad! Fra ’96 sad vi 12 Ficta-sangere på den 12 meter høje Orfeotrappe sammen med en danser og uforlignelige Agnethe Christensen. Det var en fantastisk tid. Gennem en årrække medvirkede jeg ved samlet set over 50 forestillinger af den ikoniske billedopera i mindst 11 forskellige lande verden over. Blandt andet i Sydney, New York, Lissabon og Skt. Petersborg.

Foto Magnus Cederlund

Sct. Peterburg & Sydney. I midten Christian Hauskov & Ole Norup. T.h. Bo Holten.

En lysende perle af et værk, som den dag i dag bliver ved med at fascinere: Her i ’21 opføres operaen for eksempel igen på Det Kgl. Teater. Uden noget orkester virker Bos musik rørende, næsten nøgen. Jeg har set granvoksne mænd og kvinder blandt publikum verden over med tårer i øjnene, dybt betaget af det, de var vidne til.

Hotel Proformas Operation Orfeo Koncept og instruktion Kirsten Dehlholm Scenografi Maja Ravn - Lys Jesper Kongshaug

Hvad husker du bedst fra forestillingerne? Jeg husker musikkens og forestillingens magi. Stemmerne. Også bogstaveligt talt. Væk mig kl. tre om natten. Jeg husker, at man skulle møde meget tidligt i lufthavnen, og så ventede endnu et nyt eventyr forude i en af verdens storbyer, hvor vi med Ficta desuden ofte havde tid til selvstændige koncerter. Jeg husker Sydney Opera House.

Forfatterens billeder

Orfeo-koreografiens bevægelser skulle vi udføre meget præcist og fuldstændig synkront. Jeg sad i dele af operaen længst fremme på et af trappens nederste trin med mine kolleger bag mig. Apropos faresignal-farver indeholdt hvert kostume lommer med i alt tolv forskellige skriggule rekvisitter, som elegant skulle fiskes frem på bestemte cues. Jeg husker følelsen af, at havde man – med blikket stift rettet ud mod publikumsrækkerne – fundet sin vandpistol frem, ønskede man så meget, at ens elleve kolleger bag én havde gjort det samme, og ikke sad med en gul lineal eller ballon i munden i stedet. Fun fact: Da papiret sad fast i Bos fax-maskine, da han modtog Ib Michaels libretto-tekst, var sætningen ’da hun glider’, som afslutter anden del, først kommet med som begyndelsen på tredje del. Bo: ’Skal vi ændre det?’ Ib Michael: ’Nej, jeg er vild med det!’

Hvad har du fået med dig fra din tid i Musica Ficta? Fra Bo og alle mine velsyngende Fictakolleger har jeg fået en masse med, som har været med til at forme mig som sanger. - Det med både at kunne byde ind med solistisk initiativ og samtidig indgå i en helhed. Såmænd det samme for både Ficta og Det Kgl. Operakor – ja, alle gode ensembler: Ingen passagerer. - Jeg lærte vigtigheden af, at blive en hurtig bladlæser. Mange Ficta’er var nærmest unaturligt skrappe.

- Jeg lærte at kunne intonere, så kvinter og kvarter står knivskarpt. Jeg lærte at kunne høre overtonerne i min egen stemme. Ikke uvæsentligt for en operasanger. Men først og fremmest har jeg fået kendskabet og kærligheden til musikken med mig.

Kender du Musica Ficta i dag? Ja, det gør jeg. For 25 år siden havde Bo en vision om at danne et nyt, professionelt vokalensemble, som ville kunne markere sig internationalt. Her 25 år

efter kan man kun konstatere, at visionen er virkeliggjort til fulde. Musica Ficta er gennem årene blevet ved med både at forny og specialisere sig: Vokalensemblet er i dag blevet en fast institution i det internationale musikliv, og – til stor glæde for så mange, kan man kun konstatere, at ensemblet i dag fremstår i sin, foreløbigt, nok bedste form nogensinde. Tillykke til Ficta! Illustreret i samarbejde med forfatteren.

Foto: Per Morten Abrahamsen

Musica Ficta i dag: Lauritz Jakob Thomsen, Rasmus Kure Thomsen, Rebecca Forsberg Svendsen, Bo Holten, Christine Nonbo, Ann-Christin Wesser Ingels, Josef Hamber, Tobias Aaabye Dam, Eva Wøllinger Bengtson og Daniel Carlsson.

Lys over landet er det det vi vil?

Dansk Musik i 1000 år

1996 - 1997 - 1998 - 1999 - 2000 - 2001 - 2002 - 2003 - 2004 - 2005 - 2006 - 2007 - 2008 --

Johannes Ockeghem

Renaissanceår 2006 Notre Dame-musik

Aldrig bare en koncert Af Eva Sommestad Holten De spændende perspektiver og den musikalske kvalitet kan findes de mest uventede steder. Musica Fictas repertoire gennem de 25 år har aldrig været mainstream, men snarere mangfoldig, og med nysgerrigheden i centrum.

Med polyfonien som rygrad; den vokale kammermusik Ensemblets virke har altså favnet bredt. Udgangspunktet har dog altid været den tidlige musik og de kompetencer og den måde at musicere på, som polyfonien både kræver og udvikler. Når Musica Ficta tager fat i den danske sang, Mozart eller det moderne, er det altid med denne klanglige og musiske bevidsthed i bagagen. De sidste fem år har ensemblet også, takket være en fondsbevilling, kunnet udforske sangteknik, improvisation og udsmykning af madrigaler på et dybere plan og med ret skelsættende resultater. Musica Ficta som idé har også indbefattet at højne status for selve ensemblesangeren og den vokale kammermusik i en verden, hvor det at synge opera for mange stadig er det højeste. Det som ensemblesang kræver er anderledes, men mindst lige så kvalificeret - herunder at kunne brillere med at synge fra bladet og at være helt alene på stemmen i komplekse a cappella-værker. Det er det som i Musica Ficta er blevet kaldt ”den virtuose ensemblesang i alle dens afskygninger”, og som ensemblet har dyrket og udviklet.

Konteksten der fordyber oplevelsen Bo Holten har som dirigent altid præsenteret musikken, teksterne og komponisterne, for at fordybe oplevelsen af musikken. I Musica Ficta er konceptet at sætte musikken ind i en videre kontekst ført videre til billeder, arkitektur, litteratur og meget mere. Det er blevet til mange forskellige idé- og tema-baserede koncerter og koncertserier med inviterede gæster, stedspecifikke locations og perspektiverende programmer.

The Northern madrigal

Madrigaler fordybelse & udvikling

-- 2009 - 2010 - 2011 - 2012 - 2013 - 2014 - 2015 - 2016 - 2017 - 2018 - 2019 - 2020 - 2021 >>

New Light Messiah

Le Dame di Ferrara

Kronborg >> Gesualdo - Shadows

Dansk Musik i Tusind år 1999 og Renaissanceåret 2006, med 12 respektive 13 koncerter hver, står her som milepæle. Til de genreoverskridende koncepter hører også billedkoncerterne, hvor digt, fortælling, billeder og musik blev vævet sammen til fortællinger om personer, epoker og tidsånd, altid med både det idéhistoriske og det sociale perspektiv i fokus.

Ukendte hjørner og aldrig for fin i kanten Der er visse musikmennesker der betragter genfortolkning af den tidlige musik som vor tids nye musik, og denne kreative proces er langt fra afsluttet. Bo Holten var én af pionererne, og udforsker i Musica Ficta stadig ukendt og sjældent repertoire. Ensemblet har også fordybet sig i specielle og oversete moderne komponister som australske Percy Grainger og svenske Stefan Forssén. Ensemblet har heller ikke tøvet med at medvirke i utallige events som prisoverrækkelser, jubilæer og åbninger. Dette er også en måde at møde et nyt publikum. Vokalensemblets næsten instrumentale klangfarver har fænget mange, der troede, at de ikke kunne lide ”klassisk” musik.

Kontinuitet og fornyelse Den gang for 25 år siden spurgte Naxos, om Musica Ficta som første cd ville lave en juleplade. Enhver branding-ekspert ville have frarådet denne debut. Ikke desto mindre gav pladen, i sin internationale udgave, en første flot anmeldelse i Grammophone. Sammen med Musica Ficta fylder julepladen nu 25 år og er, lige som ensemblet, stadig på banen i nye editioner. Lige så livskraftige har mange andre projekter vist sig at være. Musica Ficta blander stadig nye ideer, nye samarbejder og nye projekter med en palet af programmer, som med tiden er blevet klassikere - alle sammen ”rejser ind i en epoke, en tid eller en kunstnerpersonlighed”.

De følgende sider gør nedslag blandt 25 års programmer & projekter. Kronologisk oversigt over aktiviteter og begivenheder, se side 74.

1996 - 1997 - 1998 - 1999 - 2000 - 2001 - 2002 - 2003 - 2004 - 2005 - 2006 - 2007 - 2008

KO N C E R T E R Af Eva Sommestad Holten Det vil altid være et kompromis at prøve at give et overblik over 25 års virke. Der er jo lavet så mange ting i så mange versioner med så mange mennesker. Værker er sat i nye kontekster og under forskellige temaer – kontrasteret og præsenteret på forskellig måde. Det gælder ikke mindst favoritter som Orlandus Lassus, Gesualdo og de danske madrigalister. Det er selvfølgelig ikke muligt her at kreditere alle interne og eksterne medvirkende, men jeg har alligevel valgt at nævne nogle navne, for at skabe et rigere billede af projekternes art. Teksterne er som udgangspunkt hentet fra de originale beskrivelser.

TRE SANGERE: Le Dame di Ferrara, Kulturnat 2007 Glyptoteket. Malene Nordtorp, AnnChristin Wesser Ingels, Rie Koch Kostumer Eva Sommestad Holten

32 Foto: Eva Sommestad Holten

2009 - 2010 - 2011 - 2012 - 2013 - 2014 - 2015 - 2016 - 2017 - 2018 - 2019 - 2020 - 2021 >

& PROJEK TER Jeg har samlet begivenhederne under fem rubrikker: -

De store koncertserier Mere tidlig musik Billedkoncerter Musikdramatik Og så alt det andet...

En mere komplet liste over de enkelte begivenheder findes på side 74, og sangere og administratorer som har været en del af ensemblet på side 8 og 14.

FYRRE SANGERE: “Spem in alium” for 40 stemmer, Holmens kirke Renaissanceår 2006 Musica Ficta og Tallis Scholars plus assistenter dirigeret af Peter Phillips.

33 Foto: Björn Ross

DE ST

Dansk Musik i Musikhistorisk assistance og programartikler: John Bergsagel Ole Kongsted Niels Krabbe Niels Martin Jensen Heinrich Schwab Ole Nørlyng Jan Maegaard Jørgen I. Jensen Claus Røllum Larsen Jens Brincker

Folderdesign: Eva S. Holten & John Ovesen

OR E KO N C E R T S E R I E R tusind år - M adr i gal ens E u ro p a - Re n a is s a n ce å re t 1999

DANSK MUSIK I TUSIND ÅR

10 koncerter som sammenfatter det svundne millennium Musica Ficta fejrede millenieskiftet med en opsummering af tusind års dansk musik i ti koncerter. Og som Bo Holten understregede: Et musikhistorisk strejftog som dette, med en helt usædvanlig kronologisk spændvidde, kan kun gøres af et vokal-ensemble. Dog var der selvfølgelig også en serie gæstende instrumentalister, alle specialister i den aktuelle epokes musik. På denne måde blev koncertserien også en manifestation af tidlig musik - i den nye udvidede betydning af at musikken, helt frem til vort eget århundrede, fremføres ud fra sine historiske betingelser og på original-instrumenter. Oplevelsen og den historiske kontekst styrkedes af den stedspecifikke placering i københavnske bygninger fra musikkens egen tid, og at Ebbe Kløvedal Reich fortalte til hver koncert og gav en historisk baggrund. Yderligere lavedes en stadig brugbar programbog - i sig selv en lille dansk musikhistorie - med artikler af ti af landets fremmeste musikforskere, både oversigter og nærbilleder. I den rigt illustrerede bog præsenteredes også arkitekturen.

I. 1000 -1500 De ældste danske overleveringer. Helligåndshuset Cd: Medieval Music from Denmark >> II. 1500 -1600 Musik ved Christian IIIs og Frederik IIs hof. Hofkapellets unikke stemmebøger med Copenhagen Cornetts & Sackbutts Skt. Petri Kirke Cd: Winds and Voices II >>

VI. 1800 -1850 Guldalderen Kuhlau, Weyse og Gade med Concerto Copenhagen Christiansborg Slotskirke VII. 1850 -1900 Romantik Hartmann, Gade, Hornemann, Lange-Müller, Heise, A. Hamerik Universitetets Festsal

III. 1600 -1500 Musikken ved Christian IVs hof, med Copenhagen Cornetts & Sackbutts. Holmens Kirke

VIII. 1865 -1931 Carl Nielsen og hans kreds; Laub, Ring og Aagaard, med Jens E. Christensen, orgel Grundtvigskirken

IV. 1650 -1750 Den danske barok, Buxtehude, Bruhns og Geist. med Concerto Copenhagen. Trinitatis Kirke

IX. 1890 -1950 Den første modernisme og ny saglighed: Langgaard, Bentzon, Jeppesen, Riisager, Weis, Høffding. Radiohusets Foyer

V. 1750 -1800 Dansk klassik: Scheibe og Kunzens Skabelsens Halleluja m. Concerto Copenhagen, Christianskirken

X. 1950 -2000 Vor tid Jersild, Lewkovitch, Holmgreen, Holten Nørgård, Abrahamsen & et nyt værk af Anders Nordentoft, med Ficta Sinfonietta. Statens Museum for Kunst

2006

Musikkens RENAISSANCE Det europæiske perspektiv

Som en del af Renaissanceåret 2006 bød Musica Ficta i 13 forskellige koncerter på en samlet introduktion til hele det europæiske musikliv - ”et fyrværkeri af renaissance.” Dette var jo en epoke, hvor drømmen om en fælles identitet og kultur på mange måder var en realitet, og det er også et smukt eksempel på, at nationalt særpræg og lokal stil og kolorit ikke står i modsætning til internationalisme, men måske ligefrem stimuleres af det. De som fulgte med på denne guidede tur til renaissancens mest kreative miljøer, lærte et mangfoldigt musikalsk univers at kende. Og det var selve disse vidt forskellige kulturelle gæringscentre, med deres særpræg, som var udgangspunktet for serien. Musica Fictas renaissanceår førte os til Europas store metropoler, men også til de fjerne hjørner! Ambitionen var intet mindre end at at udvide horisonterne med rigdommen, humoren og virtuositeten i renaissancens musikalske sprog. Værd at notere er, at koncerterne nr. 7- 9 var en serie i serien, Late night concerts, i Holmens kirkes Gravkapel - for første gang åbnet for koncerter, med udgang til haven i sommernatten. Hele serien transmitteredes på DR P2. Folderdesign: Eva S. Holten

1. Renaissancens avantgarde i Italien - Børsen

Kreativitet & konkurrence i Firenze, Mantova, Ferrara & Napoli 1436-1611 Dufay, Josquin, Gombert, de Wert, Lassus, Marenzio, Monteverdi, Gesualdo

2. Pavens Palestrina - Holmens Kirke

Cappella Sistina & Cappella Giulia, Rom ca.1580. Palestrina, Vittoria, Allegri, Anerio

3. Fræk fransk flerstemmighed - Rundetaarn

Frans I’s hof i Paris ca. 1540, Janequin, Sermisy, Passereau m.fl.

4. Den engelske klang - Frederiksberg Kirke

Henrik VIII’s & Elizabeth I’s hoffer ca. 1540-1600 Tallis, White, Byrd, Wilbye m.fl. Gæst: Cembalist Allan Rasmussen

5. Kejserlig pragt - Holmens Kirke

Karl V i Augsburg, Gent, Bologna & Madrid ca.1540; Gombert, Canis, Crecquillon, Payen

6. Den letsindige Lassus - Rundetaarn

Albrecht V´s hof i München ca. 1570, Orlandus Lassus

LAMENTATIO · Holmens Gravkapel 7. Pierre de la Rue - Requiem (ca. 1500) 8. Gesualdo - Tenebrae responsorier (1611) 9. Lassus - Lagrime di San Pietro (1594) NORDISK INTERMEZZO:

DANMARK

10. Christian IIIs & Chr. IVs hoffer - Rosenborg

FINLAND 11. Piae Cantiones 1582 - Rundetaarn - Billedkoncert

Post-renaissance i periferien 1536-1648; Presten, Tamm, Pedersøn, Trehou, Dowland, Lechner Golden Days / Rosenborg Renaissance festival

Om melodiers vandring gennem tid og rum. Gæst: Professor Folke Bohlin, Lund

12. La Serenissima - Holmens Kirke

Venetiansk flerkors-trylleri i San Marco 1540-1612 Willaert, Gabrieli, Guerrero, Vivanco & Østeuropæisk renaissance Gæsteensemble: Jauna Muzika, Vilnius / Samprod. Copenhagen Renaissance Music Festival

13. Således skælvede jorden... - Holmens Kirke

Rystende polyfone mammutværker for op til 40 stemmer. Ockeghem, Brumel, Tallis, Gombert. Gæster: The Tallis Scholars & Peter Phillips / Cph. Renaissance Music Festival

D E S TO R E KO N C E RT S E R I E R

>> Europa i 13 koncerter:

D E S TO R E KO N C E RT S E R I E R 38

Anonymt portræt ca. 1594, Gabrielle d’Estrées

og hendes søster, la duchesse de Villars.

2001

MADRIGALENS EUROPA I al sin letsindighed og elegance var madrigalen en tumleplads for musikalske eksperimenter og fornyelse. Madrigalerne skulle bevæge, ophidse og underholde! I en serie på 5 koncerter gav Ficta i 2001 en dybtgående introduktion til denne avancerede profane sangkultur – en højdepunkt af vokal kammermusik i europæisk musikhistorie.

1. Italienske Madrigaler

Marenzio, Monteverdi, Gesualdo, Giaches de Wert, Vecchi, Luzzaschi m.fl.

2. Franske-Flamske Chansons

Janequin, Josquin des Prez, Passereau, de Monte, Sermisy, Gombert, Crecquillon m.fl.

3. Tyske polyfone Lieder

Lassus, Senfl, Haßler, Grabbe, Schütz, Eccard, Steffens, Gumpelzhaimer m.fl.

4. Engelske Madrigaler

Dowland, Morley, Weelkes, Gibbons, Wilbye, m.fl.

5. Madrigaler i Danmark

Pedersøn (uropørelse af 1. madrigalbog komplet), Nielsen, Aagesen, Brachrogge Om sommeren lavedes en variation på serien:

“The Kings dream - in search of the European madrigal”

med tre engelsksprogede koncerter på Rosenborg, rettet mod turister.

MERE TIDLIG MUSIK 1998 >>

Notre Dame-musik & kvindelige troubadourer

Johannes Ockeghem

Bo Holten lod i 1998, som noget helt nyt, kvinder synge 1100-tallets Notre Damerepertoire. Det er Europas første flerstemmige musik, med en rytmisk vitalitet som vi skal helt frem til vort århundrede for at finde magen til. Dette kombineredes i 2004 med kvindelige troubaduursange, med forbløffende vovede og personlige tekster om at være kvinde i middelalderen.

Den 4 februar 1997, næsten eksakt på 500årsdagen for komponistens død, præsenterede Musica Ficta på Glyptoteket et portræt af den store renaissancemester Johannes Ockeghem (ca. 1420 - 6/2 1497). Indspillet på cd for Naxos >>

Det kombinerede program med ”kvinders sang i middelalderen” er under forskellige overskrifter stadig på repertoiret. Udgivet 2009 på cd under titlen ’Seized by sweet desire’ >>

Fra et fransk manuskript, 1400-tal

1997

Foto og montage: Eva Sommestad Holten

Elisabeth Ørsnes, Rie Koch, Susannah Carlsson, Helen Rossil, Mette Greiffenberg, Amy Vestbø, Ann-Christin Wesser Ingels & Malene Nordtorp

1996 >>

MERE TIDLIG MUSIK

Orlandus Lassus (1532-1594)

Dette musikalske geni er, og har altid været, på Musica Fictas repertoire. Hans paneuropæiske aktivitet og betydning afspejles også i navnets variationer: Orlandus Lassus, Orlando di Lasso, Orlande de Lassus, Roland de Latre. Til sidst slog hans sig ned som hofkomponist i Bayern. I 2003 lavede Ficta specifikt en LASSUS-FEST, en fejring i tre dele: Den Letsindige Lassus, Lassus med Pomp & Pragt og Den sene Lassus med Lagrime di San Pietro. I 2011 kom endnu en Lassus-trilogi – EN PÅSKEPASSION: Lagrime di San Pietro kombineredes nu med Lamentationer og Responsorier samt Lassus’ Matthæuspassion, i Bo Holtens rekonstruktion. Lassus-repertoire har også indgået i de store koncertserier, og findes altså stadig på programmet i forskellige kombinationer. Passionen indspillet på cd for Naxos >>

2005

Den letsindige renaissance!

Bo Holten og fem sangere underholdt på Kulturnatten i den indre by, udendørs men også indendørs på Hofteatret, med et intermezzo af 1500-tallets letsindige og populære sange. Lassus var med også her! Kostumer og illumination (fakler!) i tidens ånd.

2009

Ascanio Mayone

Foto: Eva S. Holten

I 2009 synger Musica Ficta neapolitaneren og Carlo Gesualdos ven Ascanio Mayones 1. madrigalbog; Il primo libro di madrigali a cinque voci ved Copenhagen Renaissance Music Festival. Det var uropførelse i moderne tid af denne madrigal-bog.

2011 >>

The Northern madrigal

Omkring 1600 var København en af Europas mest levende musikalske metropoler. Projektet giver et billede af miljøet ved Christian IVs hof, hvor man virkelig turde investere i kultur - noget vi stadig høster frugterne af. Vi hører hvilken italiensk musik der blev favoriseret ved hoffet, men især fokuserer vi på de lokale begavelser som Hans Nielsen og Mogens Pedersøn, der blev sendt til Venezia for at studere hos Giovanni Gabrieli. Deres nordtyske kolleger Heinrich Schütz og Johann Grabbe, begge i perioder knyttet til det danske hof, blev ligeledes uddannet i Venezia. Programmet præsenteredes første gang ved Copenhagen Renaissance Music Festival 2011, og er stadig på repertoiret.

Foto: Eva S. Holten

Renaissanceår 2006, Holmens Gravkapel Elisabeth Ørsnes, Mette Greiffenberg, Søren Tidmand, Ole Hedegaard, Jens Brückner, Jens Bruno Hansen

2014

Bo Holtens fire ’nye’ Bach-motetter

Bach skrev desværre aldrig noget musik for a cappella kor. Men Bo Holten skabte i 2014, med udgangspunkt primært i Bachs orgelmusik og sjældent opførte koraler, fire nye “Bach-motetter”. Hver motet samler sig om én bestemt koral-melodi i forskellige skikkelser og harmoniseringer. Udgivet på Wilhelm Hansens forlag under titeln J.S. Bach: Vier neue Motetten und ein kanonischer Spaß. Uropført på European day of Early Music 2014.

2014 >>

J.P. Sweelinck, den hollandske mester

Den reformerte kirke har ikke bare sin egen liturgi og egne læresætninger, men også sin egen musik. Trosretningens store komponist blev Jan Pieterszoon Sweelinck (1562-1621), der hørte hjemme i Amsterdam. Hans måske største indsats var tonesætningen af samtlige 150 Davids-psalmer fra Det Gamle Testamente i højrenæssancens overdådige, polyfone stil. Musica Ficta byder på et helt koncertprogram med Sweelincks yppige Psalme-satser, hvor publikum samtidig sættes ind i det musikalske univers og trosretningens særlige karaktertræk. Præsenteredes første gang i Den Reformerte Kirke i København 2014, og er stadig på programmet.

Marietta Robusti; venziansk kunstner død 1590, detalje.

Foto: Aske Stick

Musica Ficta og den Danske Strygekvartet, Brøndsalen 2016

Le Dame di Ferrara Ved hoffet i Ferrara opstod i renaissancens sidste år en blændende tradition af syngende og musicerende kvinder. Først var det hoffets damer selv, men i de sidste årtier af 1500-tallet ansattes en trio af professionelle sangere, hvis ry som “Le Dame di Ferrara” snart rakte ud over hele Europa. En strøm af fantastiske kompositioner blev skrevet specielt til disse kvinder. I 2007 genskabte vi denne legendariske dame-trio, inklusive kostumer, gestik og de improviserede fioriture som sangerne udsmykkede musikken med i performance-øjeblikket. Opførtes første gang til kulturnatten 2007, og har været på repertoiret siden. Billede, side 32.

2003 >>

Carlo Gesualdo

Denne komponist har længe været en fast følgesvend hos Musica Ficta, og i de sidste ti år er han kommet helt i centrum. Fyrsten af Venosa, Carlo Gesualdo (1566-1613), kunne som fyrste tillade sig at skrive musik helt som han selv ville, med drama, følelser og dissonanser som ingen anden. I vor tid har hans egensindige musik fået det der ligner kultlignende status. - Madrigalerne ingår i mange programmer og forestillinger - et eksempel er koncerten ’ Gesualdos Hysteriske Genialiteter med den Danske Strygekvartet i Brøndsalen 2016, se t.v. - Sakral musik, bl.a hans Tenebræ responsorier & Passionsmotetter. - Operaer >> se under Musikdramatik >> - Turnéer til Italien med koncerter og medvirken ved en række konferencer med fokus på Carlo Gesualdo. Første gang 2013 og igen 2015 og 2018 og med koncerter bl.a. på slottet i Gesualdo og i Venosa. Koncerten i Bari 2013 findes i live-indspilning på cd. >> - Billedkoncert: Manden & Musikken, se >>

2015 - 2016 - 2017

MERE TIDLIG MUSIK

2007 >>

Samarbejder med Den Danske Strygekvartet

med medvirken i kvartettens årlige festival: I 2015 Lassus’ Stabat Mater som en del af Schnittke-strygekvartet, i 2016 Gesualdos Hysteriske Genialiteter med de vanvittige madrigaler i forskellige kombinationer mellem strygere og sangere og i 2017, hvor Rune Tonsgaard Sørensen spillede Bachs Chaconne og hvorom Musica Ficta vævede koralfragmenter fra Christ lag in Todesbanden, i arrangementer af en tysk musikolog.

2017

Monteverdi 450 år I 2017 fejredes Claudio Monteverdis 450-års fødselsdag med madrigaler fra hans ungdom fra bog 2, 3, 4 og 5, d.v.s. fra tiden inden han blev kapelmester ved San Marco i Venezia, og hvor han også helligede sig at komponere operaer. I koncerten flankeredes Monteverdi i centrum af sine samtidige kolleger, Marenzio, Gesualdo og d’India.

2015, 2017

MERE TIDLIG MUSIK

’Thomissøns påske’

Projektet var en rekonstruktion af påskemessen sådan som den foregik i Ribe Domkirke i 1560, inklusive en samtidig messe af Clemens non Papa. Opførtes i Ribe og Slesvig domkirker påsken 2017. Dette kunne lade sig gøre takket være den danske salmebogsforfatter Hans Thomissøn, rektor for Ribe Katedralskole omkring 1560, der samlede en klart udformet liturgi for den lutherske gudstjeneste, med tilhørende musik. Indspillet på cd for Dacapo. >>

2015 >>

New Light Messiah

Med ønsket om at kaste nyt lys på Händels mesterværk, designede Bo Holten, sammen med accordeonisten Bjarke Mogensen, i 2015 et Messiasprojekt, hvor værket fremførtes i al sin pragt, men med en anderledes besætning, der ydede barokkens puls og rytmer den fulde retfærdighed og med stemmer, der i sin slankhed og præcision ligger lå fra det operaagtige. Arier såvel som kor blev sunget af blot otte sangere, og orkesterdelen blev varetaget af det mangefarvede ensemble Kottos på kun fire medlemmer, med accordeon, blokfløjte, græsk lut og cello.

2020

Scarlatti - ti stemmer og accordeon

Musikalsk autenticitet handler ikke om historisk eksakthed, men om at finde ind til musikkens særegne ånd. I 2020 sang Musica Ficta for første gang, sammen med akkordeonisten Bjarke Mogensen, musik af Domenico Scarlatti. Her var inkluderet de bedste af Scarlattis vokalværker, blandt andet det ti-stemmige Stabat Mater og et Te Deum for dobbeltkor. Bjarke Mogensens ackompagnerede på accordeon, der tjente som barokkens continuo. Til dette præsenterede Bjarke Mogensen selv en flot række af Scarlattis 555 sonater.

2016 >> 2020>>

Madrigaler - fordybelse og improvisation

Takket være en generøs 3-års bevilling fra Beckett-fonden i 2016, har det været Musica Ficta muligt at nærstudere Madrigal-genren mere intenst end nogensinde, og fra helt nye perspektiver. Hvordan sang man egentlig madrigaler dengang? Arbejdet er sket ved bl.a. studie-ture til Italien, som også altid har rummet koncerter. Her har sangerne lært at udsmykke madrigalerne og ikke mindst at improvisere i renaissance-stil, hvilket illuminerer fremførelserne på et nyt niveau. I 2020 skænkede Beckett-Fonden endnu en pulje penge, denne gang til arbejdet med den engelske madrigaltradition. Samlet har fondens bevillinger på ialt 1 million kroner muliggjort et udviklingsarbejde af en hel ny art.

Fra video/Jonas Madeby

Ovenover og th: Prøve på New Light Messiah med Musica Ficta og Kottos ensemblet: Pernille Petersen, blokfløjte, Bjarke Mogensen, accordeon & Christos Farmakis, bouzouki (i ensemblet indgår også Josefine Opsahl, cello)

Musica Ficta, Brøndsalen 2016. Ann-Christin Wesser Ingels, Tobias Aabye Dam, Rasmus Kure Thomsen, Josef Hamber, Christine Nonbo

Foto: Aske Stick

BILLEDKONCERTER Størstedelen af disse tematiske og meget visuelle forestillinger er skabt til Golden Days festivallerne, med Eva Sommestad Holten som tilrettelægger af tekst, dramaturgi og billeder.

1998

’Som boblerne i bækken’ - om længslen i guldalderen

En forestilling om længselstemaet i Guldalderen i billeder, digte og toner med skuespillerne Claus Beck-Nielsen og Charlotte Bøving som recitatører. Denne første billedkoncert for Golden Days blev lavet i samarbejde med Glyptoteket og Hvidovre Teater /Sejer Andersen.

2000

Humor & Erotik i Guldalderen Den almindelige opfattelse af Guldalderen i Danmark er noget med fine billeder og pletfri sværmerisk digtning. Denne koncert med musik, tekst og billeder ville for en gang skyld sætte fokus på det hvasse, det sjove og det letsindige. Spilledes på Bymuseet som en del af Golden Days år 2000. Billede: C. J. Ljunggreen: En musikalsk soirée 1825

2002, 2004

J.P. Jacobsen - Lys over landet! Er det det vi vil?

Forestilling i ord, musik og billeder om J.P. Jacobsen og de mange komponister der lod sig inspirere af hans værker. Her fokuseredes blandt andet på paradokset at Jakobsen, med udgangspunkt i darwinismen, endte med at blive anskuet som symbolist, og hvordan det giver mening. Spilledes ved Golden Days i 2002 og genopsattes i 2004, også i en version for gymnasiet. Som oplæsere medvirkede Ole Lemmeke /Kurt Ravn. Belønnedes med J.P Jakobsen-prisen. Sangene udkom på cd på Naxos i 2008 >>

“Lys over landet! Er det det vi vil?” på Arbejdermuseet 2004. Thomas Rischel, Marianne G. Nielsen, Sune Hjerrild, Rie Koch & Helen Rossil. Visuel iscenesættelse & foto: Eva Sommestad Holten

BILLEDKONCERTER 2005

Toner - Tekster - Tanker - Ting

Heldags-arrangement 2005 i samarbejde med Nationalmuseet. Vi bevægede os i løbet af seks timer fra tidlig vikingetid, ca 850, til 1914, med seks epokers toner, tekster, tanker og ting. Musica Ficta sang tonerne, Edith Guillaume læste tekster valgt af Torben Brostrøm, og Nationalmuseets eksperter fortalte om tingene. Til sidst reflekterede en markant politiker eller debattør over de tanker som tegnede epoken - og her medvirkede Georg Metz, Steffen Heiberg, Gregers Dirckinck-Holmfeld, Hanne Reintoft, Margrete Vestager og Frederik Stjernfelt.

2010

Mozart i lystens tid

Endnu en forestilling for festivalen Golden Days, nu med temaet 1700-tal. Musica Ficta og tre clarinettister præsenterede Mozart med tidens letsind, frisind og frivolitet som omdrejningspunkt. I forestillingen fik hans canzonetter, frække sange og vovede breve til kusinen Bäsle og konen Constanze selskab af erotiske tegninger og yndefulde malerier. Spilledes på Hofteatret, også i en version for kulturnatten. Sergel & Anna Rella; tegning af Johan Tobias Sergel

2011

Gesualdo - Manden & Musikken

Baseret blandt andet på Bo Holtens og Björn Ross’ rejse i komponistens fodspor til Napoli og byen Gesualdo. Björn Ross stod for visuel tilrettelæggelse og billeder.

Byen Gesualdo med kastellet 2013 Foto: Eva S. Holten

MUSIKDRAMATIK 1997-2002

Operation : Orfeo

Billedopera af Hotel ProForma med musik af Bo Holten / John Cage. Musica Ficta har stået på scenen over 50 gange i denne opera ved turneer over hele verden mellem 1997-2002, bl.a. på det Kongelige Teater i København, i Sydney Opera House og BAM i New York. Operation Orfeo. Fotografering ved Sydney Opera House under ledelse af Kirsten Dehlholm 1997.

1998

Foto: Eva Sommestad Holten

Jeanne d’Arc

Hele Musica Ficta indspillede sound-tracket og herrerne medvirkede på scenen i Jeanne d’Arc på Gladsaxe teater, en musikteaterforestilling af Flemming Enevold og Bo Holten.

2000

Orfeus og Eurydice

Operaproduktion i Israel i Rishon LeZion og Jerusalem. Musica Ficta var kor i Glucks opera og Bo Holten dirigerede det israelske orkester.

2009 - 2010

Vitus Bering

Musica Ficta medvirkede, med originalmusik for 9 solo-stemmer af Bo Holten, i Vitus Beringteatrets turnéproduktion Vitus Bering - Zarens danske Columbus, med tekst af Gregers DirckinckHolmfeld. Musikken indspillet på CD, også brugt som sound-track til en filmisk version.

MUSIKDRAMATIK OPERAER OM CARLO GESUALDO 2003

Gesualdo Opera med musik af Bo Holtenog og libretto af Michael Hall, med urpremiere på Den Anden Opera i København i 2003. Concerto Copenhagen spillede og Musica Ficta medvirkede, både som solister og som madrigalensemble med Gesualdos egne madrigaler, under ledelse af komponisten. Da librettoen til den første opera brat blev trukket tilbage, skrev Eva Sommestad Holten, til 400årsjubilæet for Carlo Gesualdos død 2014, en helt ny libretto baseret på det eksisterende partitur. Den nye Gesualdo-opera fremstår nu, også med omarbejdet partitur, som et helt nyt værk.

2016, 2014 >>

Gesualdo · Shadows

Opera med urpremiere på Operaens Takkelloft i 2014, produceret af Musica Ficta og genopsat på den Fynske Opera i 2016. Også denne gang medvirkede Musica Ficta både som solister og som madrigalensemble, nu også med større solistpartier. Bl.a. sang Fictas sopraner Hanna Kappelin og Ann-Christin Wesser Ingels Carlo Gesualdos to hustruer, Maria d’Avalos og Léonora d’Este. Concerto Copenhagen medvirkede som en integreret del af forestillingen. Instruktion og koreografi Deda Cristina Colonna. Dirigent Bo Holten. DVD Dacapo 2018 >>

Gesualdo · Shadows, Fynske opera 2016 Fra Musica Ficta ses Daniel Carlsson og Ramsus Kure Thomsen bærende Carlo Gesualdo (Gert Henning Jensen) Foto och scenografi: Eva Sommestad Holten

O G A LT D E T A N D E T. . . 1996

Den tredje vej

Jazzkomponister skriver for kor. Uropførelse af 8 nye værker i Holmens Kirke, i samarbejde med Copenhagen Choir Festival/Jazzkredsen.

1997 >>

Percy Grainger

- den musikalske forbindelse mellem Danmark og Australien. Musica Ficta præsenterede med stor succes Percy Grainger (1882-1961) i Australien 1996, og lancerede derefter, bl.a i samarbejde med Percy Grainger Society og MIC, hans musik i Danmark. Ved de talrige Grainger-koncerter spillede Susannah Carlsson en vigtig rolle som pianist.

Percy Grainger Museum Melbourne 1997

Susannah Carlsson, Sine Bundgaard, Malene Nordtorp, Hanne Bremholm, Rie Koch, Eva Georgi, John Kjøller, Christian Hauskov, Sune Hjerrild, Ole Norup Hans-Henrik Raaholt (Skjult Birte Stokkebæk, Torben Eskildsen, & Anders Holte)

1997

Tingelingelater - fra Tordenskjolds soldater

I samarbejde med Margrete Enevold og Konservatoriets børnekor produceredes for Exlibris en cd med 21 børnesange, alt i nye arrangementer af danske komponister, bl.a. Poul Ruders, Anders Nordentoft, Bernhard Lewkowitch, Fuzzy og Per Nørgård.

2002

Slotskoncerter i det sydsjællandske med musik fra slottenes egen tid. 2002

Portrætkoncert Bernard Lewkovitch

Ved Copenhagen Choir Festival 2002 fejrede Musica Ficta Bernhard Lewkovitch 75 år med en portrætkoncert i Dronningesalen i Den Sorte Diamant - uropførelser, børnesange, folkesange og Frank Jæger-madrigaler.

1996 - 1997 - 1998 - 1999 - 2000 - 2001 - 2002 - 2003 - 2004 - 2005 - 2006 - 2007 - 2008 - -

O G A LT D E T A N D E T. . . 1998, 2015 >>

Sommerfugledalen

Den svenske jazzmusiker og komponist Stefan Forsséns tonesætning af Inger Christensens digt, for et lille sangerensemble og semi-improviseret klaver, præsenteredes af Musica Ficta første gang i Tivolis koncertsal i 1998. Den har igen været på programmet siden 2015, et år med Thomas Clausen som gæst. Værket kaster et varmere og mere melodisk lys over Sommerfugledalen, end vi har vænnet os til fra danske komponister.

2010 >>

Stefan Forssén. Foto: Christian Tobiassen

Alternativ julekoncert, Palestrina!

Der bør findes alternativer til Messias. Musica Ficta har i mange år præsenteret Palestrinas julemesse for dobbeltkor, Hodie Christus natus est, interfolieret med de klassiske danske julesange og carols. Programmet fremførtes første gang 2011 og er stadig på repertoiret, senest i Marmorkirken hos Romselskabet 2019, og er blevet noget af en tradition.

2013

Den danske sang gennem 100 år

Dansk Komponistforening 100 år. Lydrejse1913-2013 på det Kgl. Bibliotek samt en række koncerter. Sange af bl.a. Finn Høffding, Poul Hamburger, Knud Jeppesen, Carl Nielsen, Thomas Laub, Poul Schierbeck, Oluf Ring, Ib Nørholm, Bernard Lewkovitch og Svend-Erik Werner.

2017

Reformationen og dens musikalske revolution

Til jubilæet 2017 skildredes reformationens musik, dens ambitioner og inspirationskilder. Ikke mindst salmesangen, hvor Martin Luther selv skrev både musik og tekst. Musikken så Luther som Guds gave til mennesket, og polyfoni betragede han, i dens kompleksitet, som et billede af det himmelske på jorden. Programmet opførtes ikke mindre end 22 gange i Reformationsåret.

2017

Niels W. Gade og hans kreds

150-året for N. W. Gades fødsel fejredes med kormusik og lieder af ham selv og komponister i hans nærmeste kreds, inklusive det storslåede Elverskud med Ulrich Stærk ved klaveret.

Alle cd’er er også koncertprogrammer - læs mere side 68. Liste over alle koncerter og events - se side 72.

- 2009 - 2010 - 2011 - 2012 - 2013 - 2014 - 2015 - 2016 - 2017 - 2018 - 2019 - 2020 - 2021 > >

FRA SANGERENS PERSPEK TIV

Musik mellem venner

- om arbejdet i Ficta og især om madrigalprojektet Af Ann-Christin Wesser Ingels & Rasmus Kure Thomsen, sangere i Musica Ficta

“Musik mellem venner” og “rationelle mennesker, der konverserer.” Sådan beskrives kammermusik af henholdsvis komponisten Walthrew og digteren Goethe. På mange måder er det også sådan vi i Ficta ser på vores arbejde som vokalensemble. Som vokal kammermusik, hvor venner mødes og konverserer i musik.

Et projekt med Ficta består typisk af et relativt komprimeret prøveforløb fulgt af en række koncerter. Koncertforløbet er oftest strakt ud over en længere periode, der medfører at vi som ensemble har været spredt i andre konstellationer mellem koncerterne. Så meget desto vigtigere er arbejdet under prøveforløbet.

Mötena i Musica Ficta har genom åren varit vänner som möts och konverserar i musik, över gränser. Både över mentala och personliga men även rent fysiska sådana.

Att, som i madrigalensemblen, utgå ifrån samma sångare var gång, under flera år, har gjort att vi i många avseenden kan klara av att komma djupare ner i musiken på kortare tid då vi känner varandra så väl. Startsträckan är inte så lång som den kan vara när man startar upp med ny repertoar i en ny konstellation av sångare. Detta skapar ett lugn och ger en frihet i musicerandet. Man känner sig hemma.

Ofta går denna gräns mellan Danmark och Sverige, då cirka halva ensemblen bor i Sverige och pendlar över till sina vänner och kollegor i København. Men det handlar också om mötet med vänner, samarbetspartners och publik i flera av Europas länder. Under de senaste fem åren har vi regelbundet rest till Italien för att fördjupa och förkovra oss i senrenässansens madrigalrepertoar. Man kanske kan undra varför man måste åka till Italien för att göra detta? Men, tänk, att vara på plats på ett berg nära Arezzo och känna den ljumma brisen och solens värme medans man läser om hur man under den senare delen av 1500-talet uttryckte sig ”med god smak” i sång, text och musik. Detta i kombination med att höra det italienska språket, äta maten och dricka vinet, skapar en helhet som gör det lättare att förstå det man läser i t ex Ortiz förord tills sina nedtecknade improvisationer eller när man sjunger en Marenzio-madrigal.

Inden prøverne har Bo udvalgt repertoire og for det meste lavet oversættelser, som vi gennemgår for at ethvert ord kan tillægges den rette tyngde. Særligt i arbejdet med madrigaler er dette uundværligt, da musikken og teksten er så nært forbundet. Dernæst går vi i gang med den fælles indstudering, hvor der naturligvis kræves at man har sat sig ind i sin egen del. Ganske hurtigt får vi et overblik over materialet og så begynder legene. For det er der, vi søger hen. Til den musikalske legestue, hvor vi på fælles (nærmest demokratisk) vis udforsker musikken og mulighederne for fortolkning og personligt præg. Der gives plads og tid til ideer.

Musica Fictas madrigalensemble i Italien 2016: Bo Holten, Eva Wøllinger Bengtson, Daniel Carlsson, Lauritz Jakob Thomsen, Ann-Christin Wesser Ingels, Rasmus Kure Thomsen, Josef Hamber, Christine Nonbo, Tobias Aaabye Dam. Foto: Christian Tobiassen

Det är högt i taket när de enskilda sångarna vill testa något nytt under en prøve. Detta kan ge upphov till både många WOW!! men också till en hel del skratt. Det kan handla om att man vill prova att förgylla/förhöja ett ord eller smycka ut en mening. Det är inte ovanligt att man rör sig långt utanför sin bekvämlighetszon just då, för att senare i konsertversionen, hitta en mer ”smakfull” variant av ornamentet. De stærke sociale relationer og den tillid vi har til hinanden i ensemblet får tingene til at blomstre. Tilliden og relationerne er især opbygget og styrket i forbindelse med madrigal-projekterne. Særligt arbejdet med improvisation og udsmykning har fået de fleste på dybt vand og heldigvis tilbage på

sikker grund. For det er ingen hemmelighed at vi som klassisk skolede sangere er vant til at forholde os til noderne som de står og ikke meget mere. Men den tryghed vi føler der, er blevet udfordret. Følelsen af usikkerhed ved at sidde blandt sine kolleger og improvisere og på den måde vise sider af sig selv i musikken kan være ganske skræmmende. Men den har været både nødvendig og usigeligt udbytterig. Den har hjulpet os til at udvikle det sprog, hvormed vi konverserer i musikken. På den måde er arbejdet i Musica Ficta det sted, hvor mange af os føler, at vi kan sænke skuldrene og blive ladet op af den energi, der opstår.

FRA SANGERENS PERSPEK TIV

Redskaber og e rfaringer Af Sine Bundgaard, tidl. sopran i Ficta og solist ved det Kgl.Teater

Jeg har haft brug for mange redskaber og erfaringer fra mine år som Ficta-sanger i min videre færd som solist og operasanger. Det med at være ensemblesanger, i ordets bedste forstand, handler om at åbne ørerne op, være en del af en helhed og farvelægge sin stemme efter hvilken rolle frasen har for helheden. Som opera- og oratoriesolist fylder ensembler mindst ligeså meget som arier. Jeg lærte gennem Fictas kernerepertoire at frasere bevidst efter tematik, dissonans, forudhold, kontrapunkt, rytmik og meget andet. Og jeg lærte om den vigtige forskel mellem hel- og halvtoner! Når vi i Ficta skulle indstudere et nyt program på ingen tid blev min node fuld af hel- og halvtonenoter, for ellers kunne jeg - som ikke var den stærkeste nodelæser i soprangruppen - hurtigt tage et forkert sving og modulere mig selv langt ud i skoven. Den teknik bruger jeg stadig den dag i dag. Om det så er i indstuderingen af Alban Berg’s Lulu, Adés’ The exterminating angel eller Mozart’s store heroiske sopranpartier. Mozart’s ensembler kræver præcist den samme musikalske lydhørhed fra en solist, som vi brugte som vokalensemblesangere i Ficta. Den stilkundskab jeg fik ved at synge så meget tidlig musik i Ficta har lagt grunden for den måde jeg idag synger barokpartier eller Mozartpartier på. Måske er friheden til at udnytte stemmens naturlige vibrato

- eller bevidst undlade at bruge vibrato som en farve - som solist større. Men den rytmiske præcision man nødvendigvis må dyrke i et vokalensemble har til gengæld været en af mine store styrker på operascenen sidenhen. Tak derfor til Bo og alle mine dejlige kolleger fra årene i Ficta, for at have lært mig så meget.

Ovenfor: Udsnit fra et tidligt gruppebillede. Bag ved Sine Bundgaard ses fra venstre Marianne G. Nielsen, Hanne Bremholm og Rie Koch og nederst Susannah Carlsson. Foto: Teit Jørgensen Højre side: Udsnit fra Fictas madrigalgruppe 2001, John Kjøller. Foto: Eva S. Holten

FRA SANGERENS PERSPEK TIV

Ind med 4-toget Af John Kjøller, tidl. tenor i Ficta og sanger i vokalgruppen Basix

Musica Ficta blev meget mere end et vokalensemble for mig. Jeg troede jeg skulle være skuespiller, og opdagede at jeg skulle synge ved optagelsesprøven på teaterskolen. Så måtte jeg jo tage noget sangundervisning. Og typisk den lille forvirrede bondedreng jeg var (er?), opdagede jeg ikke rigtig hvad der foregik, før jeg pludselig gik på konservatoriet. Og en dag, på mit andet år på konservatoriet så jeg en lille annonce i avisen. (Avisen var lavet af papir! - Jojo!) En Hr. Bo Holten var i gang med at lave et nyt vokalensemble, og søgte derfor sangere. Og søreme om ikke Bo syntes at jeg kunne bruges! Det blev en sand udviklings- og bevidsthedsudvidende rejse over en lang årrække for mig, den lille jyske bondedreng. Jeg boede som regel hos Bo og Eva i Marstrandsgade, og kom til at føle mig nært forbundet med hele familien dér. Jeg kommer ikke fra et hjem med klaver. Eller bøger. Men i Marstrandsgade sov jeg i ”biblioteket”, og DÉR var bøger! Jeg måtte læse lige hvad jeg ville, og det gjorde jeg! En af de første ting jeg lærte, og som jeg med større eller mindre held har forsøgt at tage med mig, er det fokus og den professionalisme som Fictas prøver

naturligt bar præg af. Jeg lærte dette fokus at kende, via Bo’s løftede øjenbryn. Disse skønne løftede øjenbryn, når jeg (eller en anden, for den sags skyld) sang samme fejl mere end 2 gange. Jeg kom ind med 4-toget, med jysk muld på gummistøvlerne, og den første tid kom jeg flere gange for sent til prøve. Jeg kan også huske, at jeg et par gange kom uden mine noder, eller uden at have kigget på noderne inden. Bo’s løftede øjenbryn og en kærlig anbefaling fra en Ficta-kollega lærte mig at sådan foregår det altså ikke her. Banal - men uvurderlig læring for mig. Hvad tog jeg ellers med mig fra mine 12 - 14 skønne år i Musica Ficta? Så usigeligt meget. Det var fantastisk at være en del af Ficta, og det hele bor i mig. Jeg husker fornemmelsen af at kende de andre Fictasangeres stemmer, ud og ind. Deres sanglige vaner, klang og intonation. At kende deres personligheder. Og den trygge fornemmelse af, også selv at være kendt af de andre. Føle sig accepteret, respekteret og ... tør man skrive ... elsket? Det har været med til at forme mig, musikalsk og menneskeligt, og vil følge mig, altid. Tak fordi jeg måtte være med på en del af rejsen og tillykke med de 25!

Foto Eva S. Holten

Ovenfor: Malene Nordtorp, prøve Glyptoteket1998. Th. Kulturnat på Glyptoteket 2001 Elisabeth Holmertz, Malene Nordtorp, Christian Hauskov samt Lars Baunkilde på violone.

Foto Eva S. Holten

Prøve Tusindårsserien 1999 Barokken i Trinitatis Kirke, med første opførelse i Danmark af Buxtehudes Jesu membra nostri. Aino Lund Lavoipierre, Malene Nordtorp og Rie Koch

FRA SANGERENS PERSPEK TIV

Om at slå Ficta-ørerne ud

Af Helen Rossil, tidl. alt i Ficta og musikforsker Fra slutningen af 90’erne til slutningen af 00’erne sang jeg fast i Musica Ficta. Det er en periode med mange mindeværdige oplevelser, især koncerterne med den fineste vokalmusik i smukke og historiske rum og med et altid lydhørt og opmærksomt publikum. Til Fictas koncerter var der nemlig mere end blot overfladisk velklang på spil; der var altid en substans at komme efter og en grund til at slå ørerne ud. Det er især det med ørerne der står tilbage blandt minderne. Bos evne til at lægge et vedkommende og tankevækkende program båret af en klar idé er nok velkendt. Det samme gælder hans inspirerende og inddragende måde at fremlægge sine tanker på, sådan at publikum blev engageret i musikken – om end med en anden rolle end den vi på scenen havde. Særligt stærkt står minderne om de temakoncerter som bar Evas tydelige dramaturgiske og visuelle aftryk, og hvor alle tilstedeværende blev del af samme musikalske totaloplevelse. Mindre kendt uden for sanger-kredsen er det nok at koncerterne på den måde

ikke adskilte sig så meget fra prøverne. Vi sangere blev på første prøve indviet i tankerne bag programmet og dermed inviteret indenfor i værkstedet og opmuntret til hver især at give vores bidrag. Vi var således ikke bare sangere der fulgte dirigentens instruktioner, men sangere der hele tiden lyttede til og inspirerede hinanden – vi musicerede i fællesskab. Jeg tror at den opmærksomhed vi havde på hinanden, om det så var 5 madrigalister eller 14 ensemblesangere der sang firstemmige sange, forplantede sig til publikum og var med til at skabe det lydhøre rum. I dag bruger jeg som forsker meget tid på at lytte til indspilninger af gamle sangtraditioner. De sangere jeg lytter til, er døde for længe siden, så jeg kan ikke stille dem spørgsmål om deres måde at synge på. Jeg har kun mine ører at støtte mig til. Men jeg føler mig godt klædt på til opgaven, jeg har jo ti års træning i at slå dem ud og stille ind på selv de allermindste nuancer. Lydhørhed er en efter min opfattelse meget undervurderet egenskab. Der er mange der råber, men ikke så mange der lytter. Når jeg tænker tilbage på mine ti gode Ficta-år, kan jeg stadig høre publikum lytte. Billede: Helen Rossil i midten, tenorerne John Kjøller og Christian Hauskov & Bo Holten. Foto: Eva Sommestad Holten

Etableringen af vokalensembler og arbejdet med den tidlige musik har skabt netværker og venskaber. Vi betyder noget for hinanden. Her kommer hilsener fra Mads Bille, den Jyske Sangskole, Michael Emery, kunsterisk leder for DRs kor, Rut-E. Boyschau, organist i Gråsten, Gunnar Eriksson, svensk korkoryfæ, Peter Phillips, leder af The Tallis Scholars og Giuseppina Finno, president for det italienske Gesualdo-insitut. Til sidst Georg Metz med nogle perspektiver på danske sange.

Klangen og dissonansen Af Mads Bille Når man spurgte den svenske kormester, Eric Ericsson, hvorfra han fik inspirationen til den lette, lyriske klang, vi i dag identificerer som den Nordiske korklang, svarede han,” Mogens Wöldike”. Man tør slet ikke tænke på hvor brun og uklar den danske eller nordiske korklang har været, da Wöldike i 1922 præsenterede københavnerne for Palestrinas Marcellus Messe. Efter Wöldike kom Holten. Bo Holten havde naturligvis hørt Radiokoret, som det klang i tresserne, men var nok mere inspireret af de transparent klingende og velintonerende vokalensembler, der i løbet af de sene tressere poppede op i England og Holland, da han 1979 stiftede Vokalgruppen Ars Nova og senere, i 1996 vokalgruppen Musica Ficta. I foråret 1991 fulgte jeg i en uge Bo’s prøver med BBC Singers ude på BBCs studie, Maida Vale, i London. Prøverne samlede sig blandt andet om den flamske renæssance komponist Nicolas Gombert, og i en pause kastede jeg et blik i Bo’s noder. Partituret var fyldt med markeringer af dissonanserne. Andre markeringer var der ikke. Dissonanserne, tonesammenstødene, var musikkens motor. Det, som gav vær-

kets melodier retning. I pauserne under de inspirerende prøver interviewede jeg Bo om opførelsen af den tidlige musik, og stiftede for første gang bekendtskab med pædagogen, prædikanten, praktikeren og polemikeren Bo Holten. Oplivet af at lede en gruppe sangere, som kunne gøre alt hvad de blev bedt om, og i øvrigt hver for sig havde en højt udviklet stilsans, snakkede Bo uden ophør om blandt andet misforståede romantiske klangidealer med tunge tempi og unødvendige vibrati. “Hvorfor gøre sig sådan umage med harmonikken, og så hælde et vibrato ud over det hele, så man ikke kan høre noget som helst”? Prøverne med BBC Singers og Bo havde en lethed og en præcision i anslaget, som gjorde at sangerne slappede af og var fokuserede på samme tid. Senere stiftede jeg bekendtskab med en mand, som begejstret kunne citere lange passager fra Weyses og Ingemanns breve og som kendte salmebogen og Højskolesangbogen forfra og bagfra. Musica Fictas fortolkninger af danske salmer og sange har en dybde og en klarhed,

N E T VÆ R K E R VENNER OG PERSPEKTIV

Fra Haussmanns Bach-portræt, hvis kanon her indgår i Bo Holtens ”nye” Bach-motetter.

som har givet dem vid udbredelse. Fictas fortolkninger af den danske sangskat er klinisk renset for udvendigt føleri. Holten giver hver eneste melodiudsættelse en harmonisk tandrensning og viser, i komponistens og egne harmoniseringer, teksterne frem for os, så vi kan tåle at lytte til dem igen og igen.

Ficta fandt sig gang på gang involveret i samarbejder på langs og på tværs - altid med kvalitetens fane højt hævet og lykkeligt befriet for forestillingen om at publikum er dumme. Ficta og Holten slår sig ikke ned i egen musikalske rede. De lever et fælles liv i vekselvirkningen mellem fordybelsen og korstoget.

Fictas fortolkningerne fremstår som det modsatte af en dilettantpræstation, hvor publikum må trække sig væk fra de optrædende, fordi skuespillerens egne følelser og private oplevelser spærrer for værket. Når Ficta synger drages publikum tæt på, fordi vi kan mærke at noget er på spil, og vi vil have det hele med.

Bo Holten er rasende (eller nedgroet - alt efter dagsformen) over den politiske efterhånden årelange nedprioritering af kvalificeret musikundervisning i Folkeskolen og den almindelige kulturelle armod, men han lader aldrig raseriet blive destruktivt.

Musica Ficta er et fornemt sammenstukket ensemble af velsyngende, eventyrlystne sangere. Udover den umiskendelige, helt grundlæggende glæde over at klinge sammen er gruppen drevet af Bo Holtens nysgerrighed og begejstring og presserende ønske om at dele sine opdagelser med omverdenen. Længe før publikumsinvolvering og outreach blev moderne, rejste Bo og Cirkus Ficta Danmark og udlandet tyndt for at dele deres passion. Publikum i Hvide Sande opdagede til deres egen overraskelse, at de var begejstrede for den tidlige europæiske vokalpolyfoni, og sangerne i

Han tænder et bål. Er Bo Holten en Don Quixote? Kæmper Bo Holten mod vejrmøller? Nej. Dertil er hans aftryk alt for stort, både som dirigent og som komponist. Bo er ikke politiker. Han sætter ikke en dagsorden men jeg tror, at han på lidt længere sigt vil blive dagsordenssættende. Når Bo Holten og Musica Ficta rejser verden rundt viser de, at verden skal frelses ved skønhed. Musica Ficta og Bo demonstrerer, at hvis kunsten skal have en chance i denne fartplagede verden, så kræver den ro til fordybelse over lang tid og samtidigt stadige møder med verden. Og gid at det må gå dem vel, i mange, mange år.

A new approach By Michael Emery, kunstnerisk leder for DR Vokalensemblet og DR Koncertkoret In celebrating Bo’s work with Musica Ficta over 25 years, we shouldn’t forget the way those activities spilled over into his very important work with choirs outside Denmark including fifteen or so years as Principal Guest Conductor of the BBC Singers (the BBC’s full-time professional chamber choir) in London, when I was the group’s Producer. Bo’s approach with the group was entirely new and completely unique, and he managed to create a choral sound with them – particularly in early repertoire - which no other conductor has achieved, before or since. It harnessed the physical, muscular quality of the BBC Singers’ default sound, but considerably straightened out – so it had power and great sonority, but without vibrato – something which the group had sometimes been criticised for. This opened up enormous areas of – particularly – Renaissance repertoire which the Singers had never performed before, and we had enormous fun exploring it together. But there were also interesting excursions into much more recent music, including Bo’s own (including several pieces composed for, or commissioned by, the BBC Singers), and even the world premiere of a major new piece for choir and jazz ensemble by the pianist Keith Tippett.

Gråsten Slotkirke 2017 m.H.M.Dronningen tilstede Foto: Søren Gülck

Bo Holten dirigerer det Flamske Radiokor og instrumenter i Fetis’ Requiem, Mechelen 2008

Kære Ficta-sangere og dirigent Bo Holten

N E T VÆ R K E R O G V E N N E R

Foto Eva Sommestad Holten

Musica Ficta har ofte gæstet Gråsten Slotskirke de sidste fem år og det har altid været fremragende. I har klaget med Gesualdo, grædt med Lassus, sukket med Dowland, elsket højt og højlydt med Madrigalisterne. I har lært os om Sweelinck, sunget En Snes Danske Viser, og ikke mindst taget en hel flok skoleelever med fra Sønderborg Statsskole. I har fyldt Slotskirken med sang og musik “zur Ehre Gottes und Re-creation des Gemüths”. I skal have mange tak for det. Jeres virtuose stemmer og smukke personligheder sammen med Bos hengivenhed og fængende fortællinger vil aldrig gå i glemmebogen. Rut-E. Boyschau, Gråsten Slotskirkes organist.

N E T VÆ R K E R O G V E N N E R ”..där kan du leva i de längst förflydda tider och i ditt släktes framtid likaså”

En hilsen fra Sverige og Bohuslän

Gunnar Eriksson, dirigent

Kära Bo och Musica Ficta! Här en hälsning från en trogen vän och beundrare i norra Bohuslän. Bo lärde jag känna i början av 70-talet vid ett besök i Köpenhamn och han har förblivit en av mina trognaste vänner - och vägvisare vill jag säga. Genom åren har det blivit många härliga - och för mig lärorika samarbeten med Bo. Tillkomsten av min nu 40-åriga RilkeEnsemble är också förknippad med detta samspel. Sedan Musica Fictas första dagar har jag med vidöppna öron följt era krokiga men alltid målmedvetna vandringar i det tusenåriga europeiska landskapet; de medeltida klangerna, renässansens makalösa polyfoni eller den kärleksfulla, ljusa danska visan. För att inte glömma Bo Holtens egen personliga tonväv som alltid har med sig trådar ur den stora historiska gobelängen. I en tid när den mediala världen ropar efter kortsiktiga succéer har ni skapat en trösterik poetisk-musikalisk värld där också det lågmälda får plats. Jag känner på något sätt sambandet med en strof i Ole Sarvigs Vintersalme där han väntar på sommarvindens återkomst. Några måste även i vår tid ”vaka under snön”.

Foto: Lena Sommestad

“Og ingen sjæl skal se det ske, der ikke våger under sne på denne kolde vinterdag i livets skjulte spirelag.” Även i Evert Taubes underbara Inbjudan till Bohuslän finns Musica Fictas betydelse beskriven i sista strofen: ”..där kan du leva i de längst förflydda tider och i ditt släktes framtid likaså.” Gratulerar - och må ni leva länge!

“...a mutual understanding about a certain kind of renaissance polyphony” By Peter Phillips, musical director of the Tallis Scholars I first met Bo at about 17.00 on the 22nd August 1978, in Birkerød. The very prototype Tallis Scholars were coming to the end of their first international tour. We were little more than a group of students experimenting with being grown-up professional artists, travelling to Denmark by ferry and clapped-out motor vehicles. We had just been rehearsing Byrd’s Mass for Four Voices, with other such delicacies, for a concert there later in the evening. Bo introduced himself and told me he had just written a set of Variations (the Tallis-Variations of 1976) for 9 solo strings and 8-part choir, based on the Gimell section of Tallis’s second set of Lamentations. Since interest in English music on the continent was very rare in those days, I thought Bo might be the man for me. We sat in my Riley 1.5 (1950s model), and talked away the afternoon. I was 24, Bo a little older. Since that beginning we have never been out of touch for more than a year or so. I have conducted his choir, and he has conducted mine. He has written music for me – a 12-voice canon entitled Invidiam vivo pariunt for my 50th birthday, and I attended the premier of his opera The Visit of the Royal Physician (Livlægens Besøg) in Copenhagen in 2009. In November 2006, in the Holmens Kirke, he arranged a performance of Tallis’s 40-part motet Spem in alium, sung by the combined singers of Musica Ficta and The Tallis Scholars, which we did twice, once with him directing (and me singing), and then the other way round.

But the glue of the friendship has been a mutual understanding about a certain kind of renaissance polyphony. This started with the English composers, but it blossomed into conversations about Flemish writing of that period, some of it unheard and unrecorded. In particular we homed in on the music of Nicolas Gombert. I had conducted Bo’s group in a recorded performance of Gombert’s Eighth Magnificat in Copenhagen in January 1989, and had endlessly played the tape of it afterwards. On 13th August 1990 in Turku, Finland, I was finally able to direct it with my group, as part of a concert entirely devoted to the music of Clemens non Papa and Gombert. I say in my journal of the event: ‘I had been planning the Gombert half, with the aid of Bo Holten, for months if not years. After this concert, which began at 1900, I rang Bo (at a cost of £40) to tell him all about it. He told me he had spent the whole summer playing Gombert on the piano and said that the music made him want to hug it, which I understood.’ He has been a kindred spirit all these years, as much as anyone else I’ve met. And this is only part of his story – there are his compositions, and his career as a choral conductor. I am not so well qualified to speak of these, but his determination to explore renaissance polyphony, and perform it to the highest standards, is already enough.

Koncert i borggården i Carlo Gesualdos slot i byen Gesualdo 2015. Foto:Eva S.Holten Ann-Christin Wesser Ingels, Sofia Thelin, Rasmus Kure Thomsen, Tobias Aabye Dam, Christine Nonbo

Dansk oversættelse, se næste side >>

Di Giuseppina Finno, Presidente dell’Istiuto Italiano di Studi Gesualdiani L’ultimo decennio del XX secolo e oltre, ha visto proliferare molti testi letterari, ma anche tante opere sulla vita del grande Musico, Carlo Gesualdo: opere importantissime sono state composte dal Maestro Bo Holten, grande estimatore della musica del Principe. Il Maestro Holten è noto al grande pubblico sia come compositore, sia come direttore d’orchestra, è considerato uno dei maggiori esperti di polifonia vocale, grande conoscitore della musica di Carlo Gesualdo. Da anni Carlo Gesualdo ha avuto un ruolo centrale per Musica Ficta, sia per quanto riguarda l’esecuzione dei suoi Madrigali, sia per la sua musica sacra. Grande interesse hanno riscontato le affermazioni del M° Holten in un’intervista a me rilasciata nel 2015*, ci hanno fatto scoprire molti aspetti della complessa figura di Carlo Gesualdo: “Gesualdo voleva essere un innovatore e ci è riuscito. Il suo linguaggio musicale è stato ben compreso solo negli ultimi cinquanta anni, grazie anche al grande contributo he ha dato Igor Stravinsky …..La maggior parte della musica moderna dal ventesimo secolo ora sembra piuttosto vecchia e chiaramente noiosa, questo non accade per quella di Gesualdo!” Nostro ospite a Gesualdo (2015), con l’Ensemble Musica Ficta, nella solenne occasione dell’inaugurazione del castello ristrutturato, il M° Holten è stato protagonista di un evento di eccezione, con i “Madrigals in Gesualdo’s Castle”, un concerto in anteprima mondiale da lui diretto con Musica Ficta di Copenaghen, il primo a eseguire musiche di Carlo Gesualdo nel suo Castello dopo il restauro, le cui note, magistralmente eseguite, hanno coinvolto armoniosamente il pubblico. I Madrigali hanno avuto una valenza maggiore, perché sono stati eseguiti alla presenza di Marie Stravinsky, nipote del grande Igor Stravinsky, madrina d’eccezione dell’evento. Questo nuovo lavoro del M° Holten con Musica Ficta, l’incisione dei Madrigali del Principe Musico, molto atteso dal pubblico Gesualdiano, è l’ennesima prova che la Musica di Carlo Gesualdo suscita grande interesse, le sue musiche, dopo più di quattrocento anni, sono moderne e affascinano anche un pubblico giovane! Un grazie va a coloro che s’impegnano a diffonderle, in particolare al Mastro Bo Holten con Musica Ficta per l’impegno profuso. Quale Presidente dell’Istiuto Italiano di Studi Gesualdiani, con sede a Gesualdo, luogo dove queste musiche furono composte e stampate, ringrazio il M° Holten con Musica Ficta per il loro impegno. * l’intervista completa è stata pubblicata in il mio testo “Gesualdo e Stravinsky” - Gesualdo Edizioni 2017

N E T VÆ R K E R O G V E N N E R

Bo Holten e Musica Ficta - nel nome di Gesualdo!

Koncert på kastellet i Carlo Gesualdos slot i byen Gesualdo 2015. Foto: Eva Sommestad Holten

Bo Holten og Musica Ficta - i Gesualdos navn! Af Giuseppina Finno, President for det Italienske institut for Gesualdo-forskning I løbet af 1900-tallets sidst årti og årene derefter er der skrevet mange litterære tekster, men også mange operaer, om den store musiker Carlo Gesualdo: Viktige operaer er blevet komponeret af Bo Holten, en stor beundrer af Fyrstens musik. Maestro Holten er kendt i offentligheden både som komponist og orkesterdirigent, han betragtes som en af de største eksperter i vokalpolyfoni og han er en stor kender af Carlo Gesualdos musik. I mange år har har Carlo Gesualdo spillet en central rolle for Musica Ficta, i lige så høj grad fortolkningen af hans madrigaler som hans sakrale musik. M° Holtens udtalelser i et interview jeg havde med ham i 2015* har vakt stor interesse, og har fået os til at opdage mange aspekter af den komplekse figur Carlo Gesualdo: “Gesualdo ville være en innovator og det lykkedes for ham. Hans musikalske sprog har kun for alvor været forstået i de sidste 50 år, dette især takket være Igor Stravinskys store indsats. ….. Den største del af musikken fra det 20 århundrede virker nu snarere gammel og kedelig, men dette sker ikke for Gesualdos” Som vores gæst i Gesualdo (2015) med ensemblet Musica Ficta ved den højtidelige åbning af det restaurerede slot, var M° Holten hovedperson i en enestående begivenhed med ”Madrigals in Gesualdo’s Castle”, hvor Musica Ficta under hans ledelse var de første i verden til at fremføre musik af Carlo Gesualdo i hans slot efter restaureringen, og hvor tonerne, mesterligt udført, stærkt involverede publikum i sin dramatik. Madrigalerne fik en særlig betydning, da de blev fremført i tilstedeværelse af Marie Stravinsky, barnebarn af den store Igor Stravinsky og begivenhedens fornemme protektor. Det nye værk af M° Holten med Musica Ficta, (cd’n med Gesualdos madrigaler, red) ivrigt ventet af den Gesualdinske offentlighed, er endnu et bevis på, at Carlo Gesualdos musik vækker stor interesse - at hans musik, efter mere end firehundrede år, er moderne og også fascinerer et ungt publikum! En tak går til dem, der påtager sig den opgave at sprede denne musik, og her især til Maestro Bo Holten og Musica Ficta. Som præsident for det italienske institut for Gesualdo-studier, med sæde i byen Gesualdo, hvor denne musik blev komponeret og trykt, takker jeg Maestro Holten og Musica Ficta for deres engagement.

* Hele interviewet er publiceret i min tekst “Gesualdo og Stravinsky”, Gesualdo Edizioni 2017

Til netværk og venner hører også vores publikum som giver det hele mening - her repræsenteret af borgerne i byen Gesualdo.

Jeppe Aakjær Oluf Ring Niels W. Gade

C.E.F. Weyse H.C. Andersen

Den pantsatte sang Velmenende betragtninger Af Georg Metz Mens musik som regel og per definition er abstrakt, er den lyrisk bårne sang konkret eller henviser metaforisk til givne steder eller begivenheder: ’Jylland mellem tvende have’, ’Det var en sommermorgen’ og ’Det er forår og alting skæres ned’. Noget er uden omskrivninger brutalt og kontant, og lettere pinligt under svensk statsbesøg som når ’kong Christians værge hamrede så fast, at Gothens hjelm og hjerne brast’. Eller: ’I østen stiger solen op’. Det kan man ikke nægte. Nøgternheden er den store lyriks råstof i konstatering af det specielle i det kendte og almene, som digteren således nyformulerer i ord og rytme, og komponisten sætter i musikalsk ramme. I bedste fald går det hele op i en højere enhed, og sangeren og publikum beriges og bliver klogere. Her hjælper det, når man også kan høre og forstå, hvad der bliver

sunget, og sangeren tydeligvis selv begriber ordene og retter sig efter komponistens anvisninger der i bedste fald er en bekræftelse af digtet eller retningsgivende for tolkningen. ’Som en rejselysten flåde’ er ikke et genialt digt, men Carl Nielsen giver de nationalbetagede ord rejsning og tillige den skrøbelighed der løfter sangen og – ja undskyld: giver den vinger. Hvis sangeren ikke indser denne dobbelthed, overskrider digtet kvalmepunktet. Dansk sang er ofte problematisk at overvære, eftersom både den musikalske og verbale nøgternhed skubbes til side til fordel for tvivlsomme æstetiske værdier. Demonstrativt tydeligt som når pigekoret jages ud i en kornmark og drømmende sværmer bedårende rundt om hinanden, mens de synger fint om havren, der strengt taget handler om foldudbytte. Koret synger distinkt og sart - og langsomt som om de er faret vild i

Henrik Rung Poul Schierbeck Peter Arnold Heise

Frank Jæger

Thorvald Aagaard Johannes W. Jensen

kornet på vej til begravelse. Det er ikke til at holde ud. Sangeren skal ikke levere ord og tone i slæbende følsom gengivelse, det er lytteren der skal have en chance for at høre og i givet fald føle. Selv livsglade og sejrende tekster med melodier der er skrevet i digtets ånd og bogstav bliver så at sige pantsat i æstetikken. Kirken er værst. ’Her skal ties, her skal bies’, spiller orglet som om det var en kasseret sørgemarch af Beethoven. Men budskabet er glædeligt: se nu er stunden næsten oprunden. Det skriver Brorson altså selv. ’Der står et slot i Vesterled’ er en triumferende forestilling om solnedgangen der i slottet med gyldne tage i sig bærer alt det gode samt løftet om livets tilbagekomst i østen, hvor solen jo stiger op på ny. I dansk kortradition kastreres Ingemann og Weyses

PERSPEK TIV

Oluf Ring

P.E.Lange-Müller

Carl Nielsen

mesterværker ofte i tom sentimentalitet. Måden at gøre det på hænger formentlig sammen med manglerne i det danske uddannelsesrepertoire. Retorikken har trange eller ingen kår; danskere lærer ikke at læse højt og slet ikke digte. Indre og for så vidt også ydre strukturer i teksterne forbliver hemmeligheder. ’Altid frejdig når du går veje/ Gud tør kende…’ Ikke: ’… når du går/ veje Gud tør kende…’ Sådan er det hele vejen igennem. Betydningen går tabt, og for usikkerheden kompenserer udøverne ved at skabe sig i fastklæbet fryd i hele hovedet, eller korsangerne kostes rundt i miljøer der tjener til at understøtte en fattig formodning om et følsomt indhold. Derfor åbner den tvære kritiker så meget desto mere alle sanser, når undtagelserne giver koncert.

DISKOGRAFI Hvor mange album som ensemblet Musica Ficta har udgivet, er svært at sige eksakt. Der er jo også genudgivelser i forskellige formater, medvirken på andres plader og så videre. Men vi tæller i hvert fald 31 helt egne originalalbum, hvor de fleste er udkommet på Naxos, nogle på Dacapo og enkelte hos Danacord og hos Exlibris. Fictas faste producere har været først Jesper Jørgensen og derefter Viggo Mangor. Hvad angår tidlig musik, samlet 10 album, har der ikke mindst været fokus på, at dokumentere det danske repertoire og miljø. Flere af udgivelserne findes også i specielle internationale editioner, med andre covers. Der er også en dvd, operaen Gesualdo · Shadows, en udgivelse som har fået stor international succes. Centralt står også den lange række cd’er med danske sange, mange af dem rekordsælgende, og ensemblet betragter denne store satsning som en vigtig del at sit virke. De to jule-cd’er blev udgivet i 1996-97, både separat og i samleboks, alle med sangtekster i bookleten. Der findes også en international udgave på én cd. I 2006 kom en ny udgave i samleboks med cover-billede fra Peters Jul, dog uden sangtekster. Serien Den danske Sangskat blev udgivet i perioden 1998-2004. Det er samlet 8 cd’er, der dækker den danske sang fra Weyse til vore dage, inklusive to tema-cd’er med salmer respektive børnesange. Serien findes også som tre samlebokse, her inklusive H.C. Andersensange. Projektet at indspille danske sange er fortsat med mange andre sang-albums på forskellige temaer, senest Sange fra Grænselandet 2020. Alt dette har vi nu prøvet at skabe overblik over på de følgende sider - 25 års udgivelser, hvor stort set alle numre stadig kan fås!

Slotskoncerter - Liselund 2002

Foto Eva S. Holten

Malene Nordtorp, Janne Solvang, Pernille Madsen, Rie Koch, Marie Bo, Helen Rossil, Chr. Hauskov, Søren Tidmand, Morten Clausen, H-H Raaholt, Peter Fristrup

Requiem Missa Prolationum Intemerata Dei Mater NAXOS 8.554260 · 1997

Orlandus Lassus Matthæus Passion NAXOS 8573826 · 2107

International edition NAXOS 8573840

TIDLIG MUSIK

E A R LY M U S I C

Ockeghem

Seized by sweet desire Notre Dame-musik fra 1100-tallet og musik af kvindelige trubadurer. Findes med forskellige covers. NAXOS 8.572265 ·2009

C ARLO GESUALDO Gesualdo Madrigaler

dvd – Gesualdo · Shadows

Opera af Bo Holten og Eva S. Holten, hvor Musica Ficta medvirker som vokalensemble, samt i en række mindre roller. DACAPO 2018

Fra en livekoncert i Bari, Italien 2013. DACOCD 760 [DDD]

T I D L I G DA N S K M U S I K

Winds & Voices II Musik fra det danske hof ca 1540.. Et samarbejde mellan Musica Ficta og Copenhagen Cornets & Sackbutts. DR / Marco Polo /DACAPO 8.224077 · 1997

Medieval Music in Denmark DACAPO 8.224133 · 1999

Thomissøn’s Easter Rekonstruktion af luthersk messe i Ribe 1560, baseret på Clemens Non Papa’s Missa virtute magna. DACAPO 8226188 · 2017

Mogens Pedersøn Madrigaler Første indspilning nogensinde af Mogens Pedersøns første madrigalbog, Venezia 1608. NAXOS 8.990101 · 2002 DACAPO 8.224077 (rød)

& DEN DANSKE SANGSKAT

S a m l e b o k s e : Serien nedenfor + HC Andersen

Boks I Weyse, Romantik, Salmer - NAXOS 8.503238DK Boks II Folkemusik, H.C.Andersen, Børnesange - NAXOS 8.503243DK Boks III Carl Nielsen, Højskolesange, 20. århundrede - NAXOS 8.503244DK

Musikkens kanon Weyses morgen- og aftensange plus tolv danske sange NAXOS 8.570175 · 2006

O r i g i n a l u d g a v e r m e d t e k s t e r: 1. Sange af C.F.E. Weyse

2. Sange fra Romantikken

NAXOS 8.554961 · 1998

3. Carl Nielsen: Sange og motetter

NAXOS 8.554964 ·1999

4. Højskolesangen NAXOS 8.554970 · 2001

NAXOS 8.554965 · 2000

5. Sange fra det 20. århundrede NAXOS 8.554973 · 2001

7. Danske Folkesange Gæst Poul Høxbro på pibe & tromme

Ny udgave 2006 Dobbelt-cd i boks NAXOS 8.502001

Dobbelt-cd i denne udgave. NAXOS 8.554976 · 2001

8. Danske Børnesange Børnesolister Johanne Holten & Amalie Elmark

NAXOS 8.554976 · 2001

JULESANGE

6. Danske Salmer

NAXOS 8.557730 · 2004

Danske Julesalmer og sange, førsteudgivelser m. tekster: Vol 1. NAXOS 8.553998 · 1996 Vol 2. NAXOS 8.554010 · 1997 A Danish Christmas International edition NAXOS 8.554627

Edition Wilhelm -Hansen Julesalmer og sange · arrangementer af Bo Holten og Henrik Metz Carl Nielsens sange · arrangementer af Bo Holten Weyses morgen- og aftensange · arrangementer af Bo Holten H.C. Andersen for kor · arrangementer af Bo Holten En Snes Danske Viser 1 og 2 · arrangementer af Bo Holten En række satser indgår også i Bo Holtens SANGE FOR KOR 1968-1995

Øvrige sangudgivelser & varia Tingelingelater

- fra Tordenskjolds soldater 21 børnesange arrangeret til denne cd af danske komponister, bl.a. Poul Ruders, Anders Nordentoft, Fuzzy og Per Nørgård. Musica Ficta & Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums Børnekor.

DANSKE SANGE

Udgivelser af korsatser fra Musica Fictas sang-cd’er

EXLCD 30062 · 1997

Sange af J.P. Jacobsen

Sange af H.C. Andersen

Musica Ficta med solister Klaver Thomas Rischel

NAXOS 8.557810 · 2005

NAXOS 8.572070 · 2008

Den Ny Carl Nielsen

Sange fra Grænselandet Udgivet til 100-året for genforeningen · 2020

En række Carl Nielsen-sange som ikke er almindelig kendte.

DACAPO/ NAXOS 8226182

NAXOS 8573560 · 2015

En Snes Danske Viser 1915 & 1917 Udgivet til 100-året for hver af de oprindelige sang-udgivelser af Carl Nielsen og Thomas Laub NAXOS 8573562 · 2015 & NAXOS 8573877 · 2017

Samleboks NAXOS 8502019

New Songs for Choir

Nye Danske Sange

Sange af Torben Enghoff

af nulevende komponister

GATE · 2011

Vitus Bering Bo Holtens musik for ni stemmer fra forestillingen af samme navn. · 2004.

NAXOS 8573878 2017

The Emperors New Clothes

Musica Ficta synger i Bo Holtens & Eva Sommestad Holtens koncertopera for kor SSA og to solister. DACAPO 6.220701 · 2021

KO N C E RT ER OG E V E N TS Pladeoptagelser , indspillinger af soudtracks etc. indgår ikke i denne liste.

Foto: Eva S. Holten

Lassus’ Lagrime di San Pietro i Skt. Petri Kirke 2008. Bo Holten, Agnethe Christensen, Malene Nordtorp, Søren Tidmand, Jens Bruno Hansen, Conor O’Reilly, John Kjøller og Rie Koch.

Listen er sammenstillet til denne bog fra forskellige kilder, og der kan være fejl og mangler.

1996 1. maj 19. maj 21. maj 1. juni 8. juni 27. juni 13. juli 17. aug. 11. sep. 11. okt. 11. okt. 13. okt. 25. okt. 13. nov. 14. nov. 24. nov. 9. nov. 10. dec 12. dec.

Den første prøve - Musica Fictas fødselsdag København Mindehøjtidelighed for Poul Borum Brøndsalen, Frederiksberg Prisoverrækkelse (BG Bank), Sct. Petersborg Renæssance og ny musik Reception for Klaus Heyman, Naxos Glyptoteket, Kbh. Åbning af ny tilbygning HK, København Musik af Andy Pape Trinitatis Kirke Bo og Evas bryllup ISCM World Music Days Uropførelse, Pisaro: “Word” TV-udsendelse DR (Hanne Boel - Otto Bisgaard) Glyptoteket, Kulturnat Langemüller, Langgaard, Debussy Frederiksborg Slot Chr. III-musik, Tallis og Holten Holmens Kirke, Kbh. 3. vej; jazzkomponister skriver for kor Clerkenwell Festival, London, Dansk & Engelsk Renæssance’ Clerkenwell Festival, London, Nyere engelske og dansk musik Esrum Kloster Renæssancemusik Vega København Koncert med Hanne Boel Tivoli, konditoriet, Kbh. Julesange Glyptoteket, Kbh. Julekoncert

1997

1. februari Budolfi Kirke, Aalborg Musik af Ockeghem 2. februari Fuglsang Slot Musik af Ockeghem 4. februari Glyptoteket, Kbh. Musik af Ockeghem 16. februari Sct. Bendts, Ringsted Musik af Ockeghem 23. februari Kastelskirken Musik af Ockeghem 3. marts Glyptoteket, Kbh. Bryggerens fødselsdag 5. marts Greve Kirke Musik af Ockeghem mm. 21. marts Holmens Kirke Bach, Johannes Passion m. Concerto Cph 22. marts Holmens Kirke Bachs Johannes Passion m. Concerto Cph 8. april Frb. Kirke Bachs Johannes Passion med Concerto Cph. 4. maj Plejehjemskoncerter, Frb./ Frb. Sparkasses fond,Sange 11. maj Plejehjemskoncerter, Frb./ Frb. Sparkasses fond, Sange 23. maj Tivoli Planen Koncert med Hanne Boel 24. maj Tivoli, Restaurant Nimb Naxos 10-års jubilæum 1. juni Plejehjemskoncerter, Frb./ Frb. Sparkasses fond Sange 14. juni Carl Nielsens hus, Lyndelse Fornyelsen i C. Nielsens sidste år 14. juni Sct. Bendts Kirke, Ringsted Fornyelsen i C. Nielsens sidste år 15. juni Vor Frelser Kirke, Kbh Fornyelsen i Carl Nielsens sidste år 20. juni Gerlesborgsskolan, SE, Koncert med G. Eriksson & S. Forssén

22. juni 5. sep. 2. okt. 15. okt. 16. okt. 18. okt. 20. okt. 22. okt. 23. okt. 24. okt. 25. okt. 26. okt. 28 nov. 28 nov. 29 nov.

Gerlesborgsskolen, Sverige Renæssancemusik Garnisons Kirke, Chr.III-musik m. Cph. Cornets & Sackbutts Hans Tausens Kirke, Kbh. Musik af Ockeghem mm The Orangery, Adelaide Danske sange af Grainger Initing Church, Angaston Renæssance- og ny musik St.James Chruch, Sydney Renæssance- og ny musik Sydney Opera House Operation Orfeo Melbourne State Theatre Operation Orfeo Melbourne State Theatre Operation Orfeo Melbourne State Theatre Operation Orfeo Melbourne State Theatre Operation Orfeo Grainger Museum, Melbourne Grainger og Grieg Falkonercentret, Frb. Julesange Det Kgl. Teater Operation Orfeo Det Kgl. Teater Operation Orfeo 29 nov. Det Kgl. Teater Foto Björn Ross Operation Orfeo

Flerkors-trylleri i Holmens kirke, Renaissanceåret 2006 30 nov. 30 nov. 4. dec. 5 dec. 6 dec.

Det Kgl. Teater Det Kgl. Teater Albertslund Kulturhus Albertslund Kulturhus Albertslund Kulturhus

Operation Orfeo Operation Orfeo Operation Orfeo Operation Orfeo Operation Orfeo

1998 20. januar 30. januar Feb.- maj 5. februar 2. marts 15. marts 22. marts 29. marts 29. marts 24. april 11. maj 17. maj 20. maj 31. maj 14. juni 19. juni 20. juni 30. juli 31. juli 16. aug. 26. aug. 27. aug. 10. sep. 11. sep. 13. sep. 29. sep. 30. sep. 9. okt. 10. okt. 22. okt. 25 nov. 26 nov. 31. dec.

Den Ny Teater, konference, Kbh. Debussy Glyptoteket, Kbh. Afsked for Flemming Johansen Gladsaxe Teater Herrerne medvirker i Jeanne d’Arc Christiansborg Dronningens taffel for folketinget Glyptoteket, Kbh Gombert, Gudmundsen-Holmgreen Kastelskirken, Kbh. Musik af Percy Grainger København Arrangementer af Henrik Metz til 50 år. Københavns Domkirke Velgørenhedskonc, Psykiatrifonden Glyptoteket, Kbh The sound of unknowing m. David Hykes Glyptoteket, Kbh. Notre Dame & trouveresses Glyptoteket, Kbh. Prisoverrækkelse, Europa Nostra Dortmund, Kbh. Operation Orfeo Sponsorkoncert for Østre kapel, Kbh. København Medvirken ved bryllup (Mette Blomsterberg) Storebæltsbroen Åbning, Bo Holtens Brokantate Palsgaard, Jylland Musik af Percy Grainger Palsgaard, Jylland Musik af Percy Grainger + danske sange Expo 98, Lissabon Operation Orfeo Expo 98, Lissabon Operation Orfeo Tivolis Koncertsal Sunleif Rasmussen, Stefan Forssén Kulturministeriet Konference; tidlig musik Rønne Renæssance og ny musik Glyptoteket, Kbh. Som boblerne i bækken Glyptoteket, Kbh. Som boblerne i bækken Glyptoteket, Kbh. Som boblerne i bækken Festival des Cathedrales Ockeghems Requiem, de Wert Festival des Cathedrales Ockeghems Requiem, de Wert Glyptoteket, Kbh. Flamsk renæssance Radiohusets Koncertsal Weyses sange Bo Holtens 50-årsdag Grainger Merry Wedding mm. Malmö Musikteater Operation Orfeo Malmö Musikteater Operation Orfeo TV2, Godmorgon Danmark Danske sange

1999 2. januar 17. januar 27. januar 7. februar

Forum, Kbh. Berlingske 250 år, historisk freske Helligåndskirken I. DM1000år: Dansk middelalder Lyngby Dansk Middelalder Sankt. Petri Kirke II: DM1000 år: Chr. III og Fred. IIs musik

18. april 24. april 2. maj 8. maj 15. maj. 6. juni 17. juni 18. juni 19. juni 20. juni 22. aug. 5. sep. 18. sep. 26. sep. 29. sep. 10. okt 15. okt 20. okt 21. okt 22. okt 27. okt 7. nov. 28. nov. 5. dec. 12. dec. 12. dec. 13. dec.

Holmens Kirke III: DM1000 år: Christian IV’s musik Musicora, Paris Renæssancemusik Trinitatis Kirke IV. DM1000 år; Dansk Barok Lübeck Operation Orfeo Falkoner centret Berlingske 250 år, historisk freske Christianskirken V: DM1000 år: Dansk Klassik München Operation Orfeo München Operation Orfeo München Operation Orfeo München Operation Orfeo Christiansborg Slot VI: DM1000 år: Dansk Guldalder Kerteminde Danske Sange Kgl Bibliotek Dansk Musik Universitetets Festsal VII: DM1000 år: Dansk Romantik Thisted Kirke Dansk Romantik Grundtvigskirken VIIII DM1000 år:C. Nielsen&hans kreds Glyptoteket Kulturnat New York, BAM Operation Orfeo New York, BAM Operation Orfeo New York, BAM Operation Orfeo Det Ny Teater, Kbh. Dansk Sygeplejeråd 150 år Kastelskirken, Kbh. Carl Nielsen og hans kreds Radiohusets Foyer, Kbh. IX: DM1000 år: Dansk modernisme SMK, Ny tilbygning, Kbh. X: DM1000 år: Vor tids musik Skanderborg Julekoncert Viborg Som boblerne i Bækken Aarhus Julekoncert

Foto Björn Ross

Copenhagen Renaissance Music Festival 2014.

2000 30. januar 31. januar 16. februar 26. februar 3. mars 22. mars 6. april 7. april 11. april 13. april 15. april 16. april 3. maj 26. juni

Viborg Domkirke Herning Kirke Herning Kongres Bregenz, Østrig Musikhuset Aarhus Peders Kirke, Randers Rishon Lezion, Israel Rishon Lezion, Israel Rishon Lezion, Israel Rishon Lezion, Israel Jerusalem Theatre Jerusalem Privatteatret,, Kbh. Båstad, Sverige

Middelaldermusik Middelaldermusik Som boblerne i bækken Operation Orfeo Som boblerne i bækken Musik af Percy Grainger A cappella koncert Matiné koncert Orfeus og Euridike Orfeus og Euridike Orfeus og Euridike Receptions koncert, Ørestadsarrangement Festival, ny dansk musik

8. sep. 8. sep. 10. sep 30.sep 13. okt, 9. nov 10. nov 11. nov

Glyptoteket, Kbh. Dansk Metal Kongres Kbh’s Bymuseum. Humor & Erotik i guldalderen Kbh’s Bymuseum. Humor & Erotik i guldalderen Lærestandens Brandforsikr. Uropf. Carsten Mørch sange Glyptoteket, Kbh. Kulturnat Hamburg Operation Orfeo Hamburg Operation Orfeo Hamburg Workshop, ny dansk musik

2001 13. januar 14. januar 14. januar 5. marts 11. marts 18. marts 1. april 22. april 6. maj 10. juni 17. juni 24. juni 4. aug. 5. aug. 24. aug. 11. okt 12. okt 4. nov 5. nov. 18. nov.

SMK, arr. for Sony SMK, arr. for Sony Kbh’s Bymuseum Glyptoteket, Kbh. Kbh’s Bymuseum Kastelskirken, Kbh. Kbh’s Bymuseum Rosenborg Slot, Kbh. Rosenborg Slot, Kbh. Rosenborg, Kbh. Rosenborg Slot, Kbh. Rosenborg Slot, Kbh. Braunschwei Braunschweig Herlev Rungsted Kulturnat Godthåbskirken, Frb Holmens Kirke, Kbh. Mosede Kirke

Middelaldermusik, herrer Middelaldermusik, herrer 1. Italienske Madrigaler Brygger Jacobsen arrangement 2. Franske Chansons Franske Chansons 3. Tyske Lieder omk. 1600 4. Engelske madrigaler 5. Danske madrigaler Madrigaler og Chansons Lieder og madrigaler Danske madrigaler Operation Orfeo Operation Orfeo Madrigaler Madrigaler Madrigaler Mozart: Requiem Mozart, Requiem Madrigaler

Louise Odgaard og Ann-Christine Wesser Ingels, Glyptoteket 2009

Foto & scenografi: Eva Sommestad Holten Concerto Copenhagen, fra operaen Gesualdo, Den Anden Opera 2003

2002

På grund af krisesituation i det kulturpolitiske liv, blev der ikke udbetalt penge fra Kunstfonden i første halvår af 2002, hvilket umuliggjorde al virksomhed, og spolerede også planlægningen for den følgende periode. 6. aug. 17. aug. 22. aug. 24. aug. 25. aug. 7. sep. 14. sep. 11. okt. 12. okt. 23. nov. 15. dec.

Sct. Marcus Kirke Ålborg Carl Nielsen og Percy Grainger Slotskoncert, Pederstrup, Lolland, Musik fra biedermeiertid. Sædder Kirke Repertoire fra Slotskoncerterne. Slotskoncert, Liselund på Møn Dansk guldaldermusik Slotskoncert, Gjorslev Slot Musik fra middelalder & 1600-tal Dronningesalen Kgl Bibliotek. Lys over landet – er det det vi vil? Dronningesalen Kgl Bibliotek Lys over landet – er det det vi vil? Glyptoteket, Kulturnat Mogens Pedersøn & Lewkovitch Dronningesalen Kgl Bibl. Cph Choir Fest. Portræt B.Lewkovitch. Mosede Kirke Middelalder + Orlandus Lassus Tamdrup Kirke Julemusik

2003

Musica Ficta’s madrigalhold medvirker i Bo Holtens & Michael Halls opera om komponisten Carlo Gesualdo. Prøvestart februar. 4 april Den Anden Opera, Kbh. Gesuado’ 5. april Den Anden Opera, Kbh. Gesuado’ 6. april Den Anden Opera, Kbh. Gesuado’ 8. april Den Anden Opera, Kbh. Gesuado’ 9. april Den Anden Opera, Kbh. Gesuado’ 10 april Den Anden Opera, Kbh. Gesuado’ 11. april Den Anden Opera, Kbh. Gesuado’ 12. april Den Anden Opera, Kbh. Gesuado’ 13. april Den Anden Opera, Kbh. Gesuado’ 15. april Den Anden Opera, Kbh. Gesuado’ 23. april Den Anden Opera, Kbh. Gesuado’ 24. april Den Anden Opera, Kbh. Gesuado’ 25. april Den Anden Opera, Kbh. Gesuado’ 26. april Den Anden Opera, Kbh. Gesuado’ 27. april Den Anden Opera, Kbh. Gesuado’ 29. april Den Anden Opera, Kbh. Gesuado’ 17.maj Langeliniepavillonen, Kbh. 7. sep. Skjoldnæsholm Madrigaler og sange 27. sep. Amiens A capella musik af Bruckner og Mendelssohn 10. okt. Teatermuseet, Kbh. Lassus’ Lagrime di San Pietro 12. okt. Thisted Musikteater Lys over landet – er det det vi vil? 7. nov. Sct. Bendts kirke, Ringsted Lassus med Pomp og Pragt 9.nov. Frederiksborg Slotskirke Lassus med Pomp og Pragt 16 nov. Hårlev Kirke Lassus & Danske Sange

76 Foto: Eva S. Holten

19. nov. 20 nov. 23 nov

Statens Museum, Kbh Lassusfest - Den letsindige Lassus Holmens Kirke Lassusfest - Lassus med Pomp og Pragt Holmens Kirke Lassusfest - Den sene Lassus, Lagrime

2004 21. januar 22. januar 29. januar 31. januar 14. marts 25. april. 2. maj 19 maj 23. maj 28. aug. 15. sep 16. sep 17. sep 18. sep. 26 sep. 27 sep. 28. sep. 8. okt. 7. nov. 9. nov. 12. nov 16. nov. 4. dec. 5. dec. 7. dec.

Horsens Teater Vitus Bering Horsens Teater Vitus Bering Lyngby Kulturcenter Vitus Bering Teatermuseet Den Letsindige Lassus Kastelskirken Lassus’ Lagrime di San Pietro Århus Musikhus H.C.Andersen-program Glyptoteket H.C.Andersen-program Københavns Bymuseum Musik af Percy Grainger Halskov Kirke Spansk renaissanc &C.N. & Grainger Akershus, Oslo Notre Dame & kvindelige troubadourer Arbejdermuseet Lys over landet – er det det vi vil? Arbejdermuseet Lys over landet – er det det vi vil? Arbejdermuseet Lys over landet – er det det vi vil? Arbejdermuseet Lys over landet – er det det vi vil? Lyngby kulturhus Vitus Bering Lyngby kulturhus Vitus Bering Lyngby kulturhus Vitus Bering Helligåndskirken Vitus Bering Skanderborg Slotskirke Notre Dame & kvindelige troubadourer Skt. Jakobs Kirke, Kbh Notre Dame & kvindelige troubadourer Christianskirken Aarhus Notre Dame & kvindelige troubadourer Nikolai Kirke, Svendborg Notre Dame & kvindelige troubadourer Helligåndskirken, Kbh. Jule sange og musik af Lassus Mikkels Kirke, Slagelse Julesange og Lassus Hans Tausens Kirke, Kbh Julesange og Lassus

18. aug. 8. sep. 10. sep. 1. okt. 4. okt. 5. okt. 8. okt. 29. okt. 19. nov. 26. nov. 2. dec. 21. dec.

Frederiksberg Kirke Ren.år - IX. Lagrime di San Pietro Rosenborg, Kbh. Ren.år - X. Christian III & IV’s hoffer Halsskov Kirke, Korsør Renaissancekoncert Rundetårn, Kbh. Ren.år- XI. Piae Cantiones SMK, Kbh. Åbning efter restaurering Korfestival, Lund Sverige Highlights of the Renaissance Trinitatis Kirke, Fredericia Ren.år. - V. Kejserlig pragt Holmens Kirke, Kbh. Ren.år - XII. La Serenissima Christianskirken, Lyngby Ren.år - V. Den engelske klang Holmens KirkeRen.år - XIII. Således skælvede jorden Hasseris Kirke Jule- og Renæssancemusik Hofteatret, Kbh. Legatoverrækkelse, kapelmesterforeningen

2007

20. april Lyngby Kulturhus Støttekoncert for Dafur 21. aug. Fanø Sommerkoncerter Notre Dame & Kvindelige troubadourer 22. aug. Jacobi Kirke, Varde Notre Dame & Kvindelige troubadourer 1. sep. Johannekyrkan, Malmö Notre Dame & Kvindelige troubadourer 5. okt. Frederiksberg Kirke Notre Dame & Kvindelige troubadourer 12. okt. Glyptoteket, Kulturnat Le Dame di Ferrara, 22. nov. Literaturhaus. Kbh. Le Dame di Ferrara 9. dec. Sct. Peders Kirke, Næstved Notre Dame & Kvindelige troubadourer

2008

27. januar Bagsværd Kirke Dobbelt & trippelkor; Lassus, Marenzio m.fl. 23. februar Kunstmuseet, Tønder Danske vintersange 9. marts Trinitatis Kirke, Fredericia Lassus’ Lagrime di San Pietro Helen Rossil, Glyptoteket 2009

2005 13. februar 22 februar 27. februar 20. april 18. sep. 25. sep. 2. okt. 6. okt. 9. okt. 14. okt. 13. nov. 20. nov.

Christianskirken, Kbh. 8 uropf.,danske jazz-komponister Hellig Kors Kirke Notre Dame & kvindelige troubadourer Mariendalskirken, Frb. Notre Dame & kvindelige torubadourer Timotheuskirken, Valby Notre Dame & kvindelige troubadourer Tønder Sange af H.C. Andersen Skjern Sange af H.C. Andersen Havnelev Kirke, Stevns Sange af H.C. Andersen KFUM, Kbh. Sange af H.C. Andersen Kastelskirken, Kbh. Sange af H.C. Andersen Hofteatret /Rundetårn Kulturnat: Den letsindige renaissance Nationalmuseets Festsal Toner, tekster, tanker, ting Elsted /Lystrup Notre Dame & kvindelige troubadourer

2006

4. februar 5. februar 26. februar 19. marts 26. marts 23. april 25. april 30. april 21. maj 2. juni 7. juni 3. aug. 4. aug. 10. aug. 11. aug. 17. aug.

Trinitatis Kirke, Fredericia Renaissancens avantgarde Børsen, Kbh. Renaissanceår - I. Renaissancens avantgarde Holmens Kirke, Kbh. Ren.år - II. Pavens Palestrina Lystrup Kirke, Aarhus Ren.år - I. Renaissancens avantgarde Rundetårn, Kbh. Ren.år - III. Fræk fransk flerstemmighed Frederiksberg Kirke Ren.år - IV. Den engelske klang Serridslev Kirke, Horsen Ren.år - IV. Den engelske klang Holmens Kirke, Kbh. Ren.år - V. Kejserlig pragt Rundetårn, Kbh. Ren.år - VI. Den letsindige Lassus Den finske Kirke, Sthlm Notre Dame & kvindelige troubadourer Hofteatret, Kbh. Notre Dame & kvindelige troubadourer Holmens Kirke, Kbh. Ren.år - VII Pierre de la Rue, Requiem Frederiksberg Kirke Ren.år - VII Pierre de la Rue, Requiem Holmens Kirke, Kbh. Ren.år - VIII. Gesualdo, Tenebræ Frederiksberg Kirke Ren.år - VIII. Gesualdo, Tenebræ Holmens Kirke, Kbh. Ren.år VIII - Lagrime di San Pietro

77 Foto: Eva S. Holten

Foto Christoffer Askman

Gesualdo · Shadows,Takkelloftet Operaen 2014 - Bo Holten dirigerer Concerto Copenhagen. 10. marts 11. marts 12. marts 13. marts 30. marts 6. maj 21. maj 1. juni 22. juni 23. aug. 30. aug. 16. sep. 5. okt. 10. okt. 22. okt. 28. okt. 19. nov. 30. nov. 6. dec. 7. dec.

Snedsted Kirke, Thy Lassus’ Lagrime di San Pietro Hørning Kirke Lassus’ Lagrime di San Pietro Skt. Johannes Kirke, Aarhus Lassus’ Lagrime di San Pietro Skt. Petri Kirke, Kbh Lassus’ Lagrime di San Pietro Rundetårn, Kbh. Le Dame di Ferrara Lundby Medborgerhus Le Dame di Ferrara Thorvaldsens Museum, Kbh Museumsprisen Fuglsang Slot Renaissancens Pragt Præstø Kirke Kirkeseminarium Statens Museum, Kbh Koncert, Nordisk juristmøde Vor Frelser Kirke, Horsens Notre Dame & kvindelige troubadourer Italiensk Kulturinstitut, Hellerup Le Dame di Ferrara Kastelskirken Kbh. Le Dame di Ferrara Hofteatret Kbh., Kulturnat Le Dame di Ferrara, Glyptoteket Kbh. Koncert Bo Holten 60 år Biblioteket, Fiolstræde, Kbh. Le Dame di Ferrara Nivågaard Museeum Le Dame di Ferrara Slagslunde Kirke, Stenløse Julekoncert Kulturhuset Nikolai, Kolding Julekoncert Karlslunde Kirke Julekoncert

2009 4. januar 5. januar 4. april 5. april 13. juni 12. sep 9. okt. 23. okt. 30. okt. 31. okt. 1. nov.

Store Hedinge Kirke Vinterens sange Trinitatis Kirke, Fredericia Vinterens sange Esajas Kirke, Kbh. Lassus’ Lagrime di San Pietro Sankt Petri Kirke, Kbh. Lassus’ Lagrime di San Pietro Kolding Koncert Kongresss Advokatforbundet Haga Kyrka, Göteborg Notre Dame & Kvind. troubadourer Glyptoteket, Kulturnat Notre Dame & kvindelige troubadourer Blågårds Kirke, Kbh. Koncertkirke Festival Damsholte Kirke Vitus Bering Nicolai Kirke, Rønne Vitus Bering Mariehøj Kirke, Silkeborg Vitus Bering

3. nov. 4. nov. 8. nov. 19. dec.

DKDM, Kbh Blågårds Kirke, Kbh Garnisons Kirke, Kbh Ravnkilde Kirke,Rold

2010 6. januar 17. januar 19. januar 20. januar 21. januar 23. januar 6. marts 21. marts 28. marts 11. april 24. april 1. juni 6. juli 21. aug. 2. sep 5. sep. 9. sep. 12. sep. 22. sep. 9. okt. 10. okt. 15. okt. 17. okt. 22. okt. 21. nov. 5. dec.

Masterclass, Mayones madrigaler Ascanio Mayone, madrigaler Mayone, Magnificat o Messe m.DKDM Julekoncert

Faxe Kirke Nytårskoncert Grand Teatret, Kbh. Vitus Bering - filmversionen Horsens Ny Teater Vitus Bering Holmens Kirke, Kbh. Vitus Bering Søfartsmuseet, Kronborg Vitus Bering Odense Domkirke Vitus Bering Gamle Aker Kirke, Oslo Notre Dame & kvindelige troubadourer Musikhuset Aarhus Notre Dame & kvindelige troubadourer Aalholm Kirke, Kbh Lagrime di San Pietro Vallekilde Kirke Lagrime di San Pietro REMA,Versailles, Frankrike Le Dame di Ferrara Oratorio del Caravita, Rom Le Dame di Ferrara Trinitatis kirke, Fredericia Guldaldermusik Taffelmusik Privat arrangement Vikingeskibsmus, Rosk..Schum. & Schub, m. N. Siveløv klaver Garnisonskirken, Kbh. Vitus Bering Hofteatret, Kbh Mozart i lystens tid Hofteatret, Kbh Mozart i lystens tid Lille Heddinge Le Dame di Ferrara Vor Frelser Kirke, Kbh. Notre Dame & kvindelige troubadourer Ronneby Kulturhus, Sverige Le Dame di Ferrara Hofteatret, Kbh. Mozart i lystens tid, Kulturnat Ribe Domkirke Notre Dame-repertoire Växjö Domkyrka, Sverige Notre Dame & kvind. troubadourer Fanefjord Kirke Notre Dame & kvindelige troubadourer Karlslunde Kirke Julekoncert

Foto Dan Møller

Prøve Glyptotket 2015

2011 29. januar 4. marts 6. marts 13. marts 10. april 21. april 22. april 23. april 24. april 1. maj 17. juni 31. juli 1. aug. 25. aug. 10. sep. 30. sep. 1. okt. 2. okt. 7. nov. 9. nov. 11. nov. 13. nov. 15. nov. 3. dec. 4. dec. 10. dec. 11. dec.

Dunkers, Helsingborg, Sv. Le Dame di Ferrara Den Jyske sangskole, Herning Danske sange Glyptoteket, Kbh. Danske sange Horsens Klosterkirke Danske sange, Holmboe-festivalen Koncertkirken, Kbh. Le Dame di Ferrara Holmens Kirke, Kbh. Lassus’ Lagrime di San Pietro Mørdrup Kirke, Espergærde Lassus’ Lagrime di San Pietro Reformert Kirke, Kbh. Lassus’ Lamentationer & Stabat mater Glyptoteket, Kbh. Lassus’ Lamentationer Glyptoteket, Kbh. 15-årskoncert for Ficta Bio Bernard, Præstø Dame di Ferrara, medv. støttekoncert Akershus, Oslo Notre Dame & kvindelige troubadourer Jetsmark Kirke Notre Dame & kvindelige troubadourer Djurs Barok, Ørum Le Dame di Ferrara Söderköping Kyrka, Sv. Notre Dame & kvindelige troubadourer Koncertkirken, Kbh. Gesualdo i billeder Koncertkirken, Kbh Gesualdo i billeder Glyptoteket, Kbh Gesualdo, motetter og madrigaler Literaturhaus, Kbh Fra Schütz til Geist KoncertKirken, Kbh The Northern Madrigal Frederiksberg Kirke The Northern Madrigal Glyptoteket, Kbh The Northern Madrigal Reformert Kirke, Kbh The Northern Madrigal Koncertkirken, Kbh Palestrina og danske julesange ffg. Glyptoteket, Kbh Palestrina og danske julesange Reformert Kirke, Kbh Palestrina og danske julesange Nikolaj Scene, Kolding Palestrina og danske julesange

2012

11. marts Nørrvangskirken, Slagelse Danske sange 17. marts Kulturverket Onsjö,Halmstad, Sverige Le Dame di Ferrara

18. marts 22. marts 25. marts 2. april 3. april 4. april 6. april 7. april 8. april 13. maj 20. maj 10. juni 12. aug. 14. okt. 2. nov. 5. nov. 10. nov. 11. nov. 15. nov. 16. nov. 2. dec. 8. dec. 9. dec. 15. dec.

Glyptoteket, Kbh Danske sange Askov Kirke Danske sange Nivå Kirke Le Dame di Ferrara Literaturhaus, Kbh ”Lassus en massus” Holmens Kirke, Kbh Lassus’ Lament. og Respons. Roskilde Lassus’ Lagrime Skt. Petri Kirke, Kbh Lassus’ Matthæuspassion & Stabat mater Reformert Kirke, Kbh Lassus’ Lagrime di san Pietro Glyptoteket, Kbh Påskemusik Glyptoteket, Kbh Lassus + CD-release Aarhus Domkirke Uropf. Holten - Sorrig og glæde Söndrums Kyrka, Halmstad Notre Dame & kvind. troubadourer Skørping, Rebild Danske sange Valfisken, Simrishamn Le Dame di Ferrara Frederiksberg Kirke Guillaume Dufay Literaturhaus, Kbh. Guillaume Dufay Reformert Kirke Guillaume Dufay Glyptoteket, Kbh. Guillaume Dufay KoncertKirken Guillaume Dufay Gentofte Rådhus Guillaume Dufay Fuglsang Musikforening Palestrina og danske julesange KoncertKirken, Kbh. Palestrina og danske julesange Glyptoteket, , Kbh. Palestrina og danske julesange Reformert Kirke, Kbh. Palestrina og danske julesange

2013 1. februar 2. februar 3. februar 3. marts 9. marts 10. marts 21. marts

KoncertKirken, Kbh. The Northern Madrigal Trondheim Barokkfest The Northern Madrigal Glyptoteket, Kbh The Northern Madrigal Fuglsang Musiforening Le Dame di Ferrara KoncertKirken, Kbh Vinter og forårssange Glyptoteket, Kbh Vinter og forårssange KoncertKirken, Kbh Påskemusik af Gesualdo

28. marts 29. marts 30. marts 31. marts 1. april 4. maj 5. maj 12. maj 15. maj 18. maj 22. sep. 4. nov. 5. nov. 6. nov. 7. nov. 15. nov. 16. nov. 17. nov 18. nov. 19. nov. 28. nov. 13. dec. 15. dec.

Holmens Kirke, Kbh Påskemusik af Gesualdo Skt. Petri Kirke, Kbh Påskemusik af Gesualdo Reformert Kirke, Kbh Påskemusik af Gesualdo Glyptoteket, Kbh. Påskemusik af Gesualdo Literaturhaus, Kbh. Påskemusik af Gesualdo Det Kgl. Bibl., Kbh Den Danske sang gennem 100 år Det Kgl. Bibliotek, Kbh Den Danske sang gennem 100 år Glyptoteket, Kbh. Den Danske sang gennem 100 år Kunstakademiet, Kbh. Mariahymner, Release bog, San Cat. KoncertKirken, Kbh. Mariahymner, Åbent hus Ledøje-Smørum Den Danske sang gennem 100 år Literaturhas, Kbh. Gesualdo madrigaler Italienske institut, Hellerup Gesualdo madrigaler Reformertkirke, Kbh. Gesualdo madrigaler Holmens Kirke, Kbh. Gesualdo madrigaler Napoli, San Pietro in Majella, Gesualdo madrigaler Castello Gesualdo, Italien Gesualdo madrigaler Salerno Gesualdo madrigaler Bari, Italien Gesualdo madrigaler (CD-opt.) Danske institut, Rom Gesualdo madrigaler Holmens Kirke, Kbh, Julekoncert med Den Kgl. Livgarde Brylle Kirke, Fyn Palestrina og danske julesange Sct. Sørens Kirke, Silkeborg Palestrina og julesange

2014 5. januar 7. jan 19. marts 21. marts 15. april 16. april 18. april 4. maj

Søllerød Kirke Weyses Morgen- og Aftensange Berlingske Fond, prisuddeling Danske Sange Elvermose, Nakskov ”Nye” motetter af J.S. Bach KoncertKirken, Kbh. ”Nye” motetter af J.S. Bach Hasseris Kirke Lassus’ Matthæuspassion Vor Frue Kirke, Nyborg Lassus’ Matthæuspassion Skt. Petri Kirke, Kbh. Lassus’ Matthæuspassion Glyptoteket, Kbh Danske sange, Lumbye-pris til Bo Holten

8. maj 22 maj 14. juni 20. juni 28. juni 29. juni 11. aug. 12. aug. 13. aug. 26. sep. 27. sep. 2. okt. 11. okt. 12. okt. 9. nov.r 11. nov. 13. nov. 15. nov. 17. nov. 22. nov. 27. nov. 30. nov. 6. dec.

Jesus Kirken, Købh Lassus’ Matthæuspassion Kristianstad,Sverige Christian IV-jubilæum, Northern madrigal Höör, Sverige The Northern Madrigal Cisternerne, Frb. CPE Bach Litanei Nafplio, Grækenland JS + CPE Bach Tripoli, Grækenland JS + CPE Bach Faaborg Museum Danske sommersange Haderslev Domkirke Danske sommersange Søbygaard, Ærø Danske sommersange Litteraturhaus, Kbh Gesualdo-Workshop Diamanten, Kgl. Bibl. .Bo Holtens 40-års jubilæum Trinitatis Kirke, Kbh. The Northern Madrigal Weißenfels, Tyskland The Northern Madrigal Bad Köstritz, Tyskland The Northern Madrigal Takkelloftet, Operaen, Kbh Gesualdo· Shadows Takkelloftet, Operaen, Kbh Gesualdo· Shadows Takkelloftet, Operaen, Kbh Gesualdo· Shadows Takkelloftet, Operaen, Kbh Gesualdo· Shadows Taastrup Kulturcentrum The Northern Madrigal Reformert Kirke, Kbh Sweelinck med Allan Rasmussen Brødr. Menigh. Chr.feld Sweelinck med Allan Rasmussen Mørdrup Kirke Palestrina og danske julesange Reformert Kirke; Kbh Palestrina og danske julesange

2015 4. februar 5. februar 15. februar 19. februar 19. marts 20. marts 21. marts 2. april

Skt.Pauls kirke, Aarhus Varberg, Sverige Regensen, Kbh Den sorte Diamant Aarhus Domkirke KoncertKirken. Kbh Haderslev Domkirke

Notre Dame & kvindelige troubadourer Notre Dame & kvindelige troubadourer The Northern Madrigal The Northern Madrigal Musik af Thomas Tallis Musik af Thomas Tallis Musik af Thomas Tallis Lassus’ Matthæuspassion

Gesualdo · Shadows, Den Fynske Opera 2016. Gert Henning-Jensen som Gesualdo og Musica Ficta.

80 Foto Skovdal-Nordic

Foto Eva S. Holten

Le Dame di Ferrara, Halmstad Slot 2016: Christine Nonbo, Ann-Christin W. Ingels, Nanna Bugge Rasmussen, t.h. Fredrik Bock & Bo Holten 3. april 23. april 24. april 30. april 3. juni 23. juli 24. juli 25. juli 13. aug. 29. aug. 10. sep. 11. sep. 12. sep. 13. sep. 18. sep. 4. okt 11. okt. 20. okt 23. okt 29. okt. 8. nov. 10. nov. 11. nov. 24. ov. 27. nov. 28. nov. 29. nov. 5. dec. 16. dec. 17. dec. 19. dec.

Skt. Petri Kirke. Kbh Lassus’ Matthæuspassion Holmens Kirke, Kbh Sommerfugledalen Hotel Prindsen, Roskilde Sommerfugledalen Glyptoteket, Kbh. Jeanne d’Arc Faaborg Kirke Vokalkomponisten Carl Nielsen Thisted Kirke Vokalkomponisten Carl Nielsen Dronninglund Kirke Vokalkomponisten Carl Nielsen Christianskirken, Aarhus Vokalkomponisten Carl Nielsen Skanderborg Slotskirke Musik af Thomas Tallis Arezzo, italien Madrigaler Potenza, Italien Gesualdo madrigaler Irsina, Italien Gesualdo madrigaler Kastellet i Gesualdo, Italien Gesualdo madrigaler Gesualdo Afslutningskonc.- madrigaler Nicolai Kirke, Bornholm Vokalkomponisten Carl Nielsen Musikhuset, Aarhus Vokalkomponisten Carl Nielsen Solbjerg Kirke Vokalkomponisten Carl Nielsen Tommerup Kirke Vokalkomponisten Carl Nielsen Bygningskulturens Hus DSQ Festival, Schnittke, Lassus Roskilde Katedralskole Vokalkomponisten Carl Nielsen Trinitatis Kirke, Fredericia Vokalkomponisten C.Nielsen Skt. Pauls Kirke Faurés Requiem Garnisons, Kirke, Kbh Citroner til Vorherre (uropf) Diamanten, Kgl Bibl. Vokalkomponisten Carl Nielsen Szczecin, Polen Vokalkomponisten Carl Nielsen Warszawa, Polen Vokalkomponisten Carl Nielsen Katowice, Polen Vokalkomponisten Carl Nielsen Præstø Kirke Palestrinas Julemesse danske julesange Vor Frue Kirke, Nyborg New Light Messiah Skt. Pauls Kirke, Kbh. New Light Messiah Trinitatis Kirke, Kbh. New Light Messiah

2016 5. februar 5. februar 14. februar 15. februar 3. marts 23. marts 25. marts 26. marts 9. april 30. april 1. maj 14. juni 16. juni 24. juni

Sct. Catharinæ, Ribe Gesualdo madrigaler Sct. Catharinæ, Ribe Gesualdo madrigaler Koldinghus Gesualdo madrigaler Askov Højskole Sange af nulevende komponister Studentergården, Kbh. Gesualdomadrigaler Esajas Kirke, Kbh. Gesualdo til påske Ellevang Kirke, Risskov Gesualdo til påske Gråsten Slotskirke Gesualdo til påske San Domenico, Arezzo Madrigalens renæssance Sct Petri, Købh Musica Ficta 20 år Esajas Kirke, Kbh Musica Ficta 20 år! Københavns Domkirke Sange af H. C. Andersen Holmens Kirke Sange af H. C. Andersen Petri Kirke, Lübeck Sange af H. C. Andersen

25. juni 31. juli 11. sep. 14. sep. 18. sep. 25. sep. 26. okt. 28. okt. 29. okt. 1. nov. 2. nov. 4. nov. 5. nov. 6. nov. 13. nov. 14.nov. 15. nov. 16. nov. 17. nov. 19. nov. 3. dec. 4. dec. 15. dec. 16. dec. 17. dec. 18. dec.

Vejlby Kirke Sange af H. C. Andersen Agri Kirke Sange af nulevende komponister Elvermose Koncerter Le Dame di Ferrara Regensen, Kbh. Le Dame di Ferrara Brøndsalen Frb Gesualdomadrigaler med DSQ Halmstad Slot Dame di Ferrara Den Fynske Opera Åben GP Gesualdo - Shadows Den Fynske Opera Gesualdo · Shadows Den Fynske Opera Gesualdo · Shadows Den Fynske Opera Gesualdo · Shadows Den Fynske Opera Gesualdo · Shadows Den Fynske Opera Gesualdo · Shadows Den Fynske Opera Gesualdo · Shadows Sct Pauls Kirke Fauré Requiem Løgumkloster Kirke Madrigalens Renæssance Aurehøj Gymnasium Madrigalens Renæssance Køge Gymnasium Madrigalens Renæssance Roskilde Gymnasium Madrigalens Renæssance Roskilde Katedralskole Madrigalens Renæssance Østervang Kirke, Glostrup Madrigalens Renæssance Frederiksberg Slotskirke Palestrina og danske julesange Mariagerfjord Gymnasium Palestrina og danske julesange Skt. Pauls Kirke, Kbh New Light Messiah Firma i Brønshøj New Light Messiah Skt. Nicolai Kirke, Rønne New Light Messiah Hans Tausens Kirke, Kbh New Light Messiah

2017 15. januar 17. januar 4. februar 5. februar 21. februar 9. marts 11. marts 13. marts 14. marts 18. marts 19. marts 21. marts 23. marts 25. marts 26. marts 2. april 12. april 14. april 14. april

Slesvigske Musikhus Reformationsfejring Aarhus Reformationsfejring Regensen, Kbh. Sommerfugledalen Fuglsang Slot Sommerfugledalen Vor Frelsers Kirke Reformationsfejring Herning Kirke Reformationsfejring Skovlunde Kirke Reformationsfejring Taastrup Kulturcentrum Reformationsfejring Det Kgl Teater Thomissøn-progr Ribe Domkirke Thomissøns Påske Clemens Kirke, Randers Reformationsfejring KoncertKirken. Kbh Reformationsfejring Kingos Kirke, Odense Reformationsfejring Varde Kirke Reformationsfejring Davids Kirke, Kbh Reformationsfejring Jomfruens Egede herregård Madrigalens renæssance Ellevang Kirke, Risskov Lassus’ Matthæuspassion Lillerød Kirke Lassus’ Matthæuspassion Lindevang Kirke, Frb. Lassus’ Matthæuspassion

15. april 27. maj 31. maj 22. juni 6. juli 29. juli 3. aug. 26. aug. 20. sep. 1. okt. 3. okt. 8. okt. 18. okt. 27, okt 29.okt 29. okt. 31. okt. 3. nov. 5. nov. 6. nov. 7. nov. 8. nov. 15. nov. 22. nov. 23. nov. 9. dec 14. dec

Sankt Pauls Kirke, Kbh Lassus’ Matthæuspassion Arezzo, Italien Madrigaler, Monteverdi Vor Frue Kirke, Nyborg Monteverdi 450 år Haslev Kirke Reformationsfejring Trinitatis Kirke, Fredericia Gade-jubilæum, Elverskud mm. Gråsten Slotskirke Reformationsfejring Maria Kyrka Helsingborg Madrigalens Renæssance Fanefjord Kirke Reformationsfejring Esajas Kirke, Kbh Reformationsfejring Nicolai Kyrka, Trelleborg Monteverdi 450 år Reformert Kirke, Kbh Reformationsfejring St. Pauls Kirke, Kbh Motetter fra barok til romantik Juan March, Madrid Motetter fra brok til romantik Nyboder Ficta + Den Danske kvartet, Bach Sct Pauls Kirke, kbh Reformationsprogram Hellig Kors Kirke, Jyllinge Reformationsfejring Hammer Kirke, Næstved Reformationsfejring Roskilde Gymnasium Workshop Værket, Randers En snes danske viser Koncertkirken, Kbh Monteverdi 450 år Nykøbing Mors Kirke Reformationsfejring Ellevang Kirke, Aarhus Reformationsfejring Kirsebergs Kyrka, Malmö Reformationsfejring Vor Frue Kirke, Assens Reformationsfejring Ribe Domkirke En snes danske viser Horbelev Kirke Palestrina + julesange Sct Pauls Kirke, Kbh Palestrina + julesange

2018 8. februar 9. februar 21. marts 28. marts 29. marts 30. marts 31. marts 6. april 27. april 28. april 29. april 6. maj 11. maj 12. maj 27. juli 6. aug. 7. aug. 8. aug. 15. aug. 19. aug. 20. aug. 7. sep- 10. Okt 20. Okt 21. Okt 11.nov. 15.Nov 6. dec. 8. dec. 15. dec.

Nivaagaards malerisamling Madrigalens renæssance Regensen, Kbh. En snes danske viser, cd- og noderelease KoncertKirken , Kbh Madrigaler Ellevang Kirke, Risskov Matthæuspassion, Lassus Sct Thomas Kirke, Frb. Påskekoncert, Lassus Fredensborg Slot Påskekoncert, Lassus Kronborg Slotskirke Påskekoncert, Lassus Sct. Peders Kirke, Næstved Madrigaler Frederiksberg Kirke Davids salmer, Sweelinck Odense. Davids salmer, Sweelinck Brødremenigh., Christiansfeld Davids salmer, Sweelinck Køge Kirke En snes Danske Viser Potenza, Italien Gesualdo m.fl. Madrigaler Venosa; Italien Gesualdo m.fl. Madrigaler Nykøbing Sjælland Madrigaler Kronborg Madrigaler Kronborg Madrigaler Kronborg Madrigaler Bio Næstved Gesualdo· Shadows, filmvisning Kalundborg Weyse-program Regensen, Kbh. Morgen- og aftensange, Weyse Arezzo, Italien Madrigaler Filmhuset Gesualdo - Shadows Aarhus Madrigaler+Holten KoncertKirken.Kbh Madrigaler+Holten Hjørring Gymnasium og HF En snes danske viser Studentergård, Købh Madrigaler Lillerød Kirke, Allerød Palestrina og danske julesange Viborg Domkirke Palestrina og danske julesange Kregme kirke Palestrina og danske julesange

2019 16. februar 24. februar 1. marts 2. marts 6. marts 10. marts 11. marts 13. marts 14. marts 15. marts 16. marts 7. april 8. april 18. april 19. april 19. april 22. juni 6. juli 2. aug. 13. aug. 25. aug. 5. sep. 8. sep. 20. okt. 23. okt 29. okt, 30. okt. 3. nov. 5. nov. 8. nov. 8. nov. 9. nov. 10. nov. 14 nov. 3. dec. 4. dec. 7. dec. 8. dec. 10 dec. 15. dec. 18. dec. 22. dec.

Studentergården, Kbh Gesualdo 450 år – madrigaler Mariendal Kirke, Frb. Madrigaler Halmstad Slot; Sverige Jubilæum – Musik fra Chr IV’s tid. Halmstad,Kulturhus Najaden Jubilæum: Musik fra Chr IV’s tid. Nyborg Kirke Sweelinck København En snes danske viser Tåstrup Kulturcenter En snes danske viser Hørning Kirke Sweelinck Catharinæ Kirke, Hjørring Sweelinck Vor Frelser Kirke, Esbjerg Sweelinck Gråsten Slotskirke Sweelinck Skt. Nikolaj Kirke, Svendborg Lassus’ Lagrime di San Pietro Esajas Kirke, Kbh. Lassus’ Lagrime di san Pietro Nakskov Kirke Lassus’ Lagrime di san Pietro Gurre Kirke Lassus’ Lagrime di san Pietro Ellevang Kirke, Risskov Lassus’ Lagrime di san Pietro Holmens Kirke, Kbh Danske sange, Thomas Laub Gråsten Slotskirke Danske sange Catharinæ Kirke, Hjørring Madrigaler Nykøbing Kirke, Falster Madrigaler Frederiksdal Slot Madrigaler Nyborg Kirke Madrigaler Ellevang Kirke, Risskov Madrigaler Næstved Kirke Dowland Koncertkirken 10 år Madrigaler Maribo Domkirke Dowland Nyborg Kirke Dowland Pedersker Kirke, Bornholm Madrigaler Auerhøj Gymnasium Madrigaler Sønderborg Gymnasium Madrigaler Ribe Domkirke Thommissøn Gråsten Slotskirke Dowland Hjørring Kirke Dowland Skt Jakobs Kirke, Kbh Thommisøn Marmorkirken, Kbh. Palestrina og danske julesange Warszawa, Koncerthuset Palestrina og danske julesange Kregme Kirke Palestrina og danske julesange Blistrup Kirke New Light Messiah Ellevang kirke, Risskov Palestrina og danske julesange Davids Kirke, Kbh Palestrina og danske julesange Sions kirke, Kbh New Light Messias Thorvaldsens Museum New Light Messias

2020 13. januar 15 sep. 19. sep. 7. okt. 10. okt. 17. okt 18. nov. 21. okt. 14. nov. 15. nov. 7. nov 8. nov 16. nov. 17 nov.

Askov Højskole En snes danske viser Arezzo, Italien Madrigaler Odense Barokfestival, Dalum Kirke Madrigaler Holmens Kirke, Kbh. Madrigaler Weißenfels, Tyskland Madrigaler Fredensborg Slotskirke Lassus’ Lagrime di san Pietro Nakskov Kirke Lassus’ Lagrime di san Pietro Taksigelseskirken, Kbh Grænselandets sange Ringkøbing Kirke Grænselandets sange Skanderborg Slotskirke Grænselandets sange Vor Frelsers Kirke, Esbjerg Scarlatti m. Bjarke Mogensen Ellevang Kirke, Risskov Scarlatti m. Bjarke Mogensen Tåstrup Kulturcenter Grænselandets sange Davids Kirke, Kbh. Scarlatti m. Bjarke Mogensen

Tak til fonde og tilskudsgivere Aage og Johanne Louis-Hansens Fond Aarhus Kommune A.P. Møller Fonden Augustinus Fonden Axel Muuesfeldts Fond Balthazars Fond Beckett Fonden Bikubenfonden Bornholms Sparekasse Brebøl Fonden Carl Nielsen Fonden Carlsbergs Mindelegat Copy-Dan Christian Xs Fond Dansk Kapelmesterforening Dansk Komponistforening Dansk Musikforlæggerforening Dansk-Svensk Fond Dansk Tennis Fond Den Berlingske Fond Den Bøhmske Fond Den Danske Frimurerorden Den Faberske Fond Det Danske Institut / Baltikum

Det Finske Kulturinstitut Det Obelske Familiefond Dronning Magrethe og Prins Henriks Fond EK Innovation Frederiksberg Fonden Frederiksberg Kommune Frederiksberg Sparkasses Fond Frimodt-Heineke Fonden Gramex Grænseforeningen Gangstedfonden Golden Days Festival Knud Højgaards Fond Knud og Dagny Gad Andresens Fond KODAs kulturella midler Kong Frederiks og Dronning Ingrids Fond Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond

for al støtte gennem årene! Korsangernes Fællesforbund Kulturministeriets Kulturfond Kulturnatten Københavns Kommune Léonie Sonnings Musikfond Nationalbankens Jubilæumsfond af 1968 Nordeafonden Odense Kommune Otto Bruun’s Fond nr 2 Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat Rosa-Fonden Solistforeningen af 1921 Statens Kunstfond The British Council Toyota Fonden Vibits Ledelse Weyses Fond William Demant Fonden Wilhelm Hansen Fonden Østerbro Lokaludvalg 15. juni fonden og alle andre støtter - Tak!

85 Foto: Björn Ross 2018

Fremad. Fra 2021 og tre år frem gennemfører Kronborg Slot og vokalensemblet Musica Ficta et storstilet samarbejde, som vil undersøge, dokumentere og formidle musikken ved det danske hof under Frederik 2. og Christian 4. Projektet vil blive den hidtil mest gennemgribende fremførelse og formidling af musikken fra denne glansperiode i dansk musikhistorie – og publikum er inviteret med fra første prøve!

Ensemble in Residence Kronborg Slot 2021-23

Foto: Per Morten Abrahamsen 2018

Fra venstre: Rasmus Kure Thomsen, Rebecca Forsberg Svendsen, Ann-Christin Wesser Ingels, Tobias Aaabye Dam, Bo Holten, Christine Nonbo, Lauritz Jakob Thomsen, Eva Wøllinger Bengtsson, Josef Hamber, Daniel Carlsson

Om Musica Ficta

Jubilæumsbog

Vokalensemblet Musica Fictas Venner CVR-nr. 20 72 30 92

Redaktion

Adresse

Grafisk design

Worsaaesvej 19, 5. sal 1972 Frederiksberg C www.ficta.dk

Kunsterisk leder Bo Holten

Bestyrelse 2021

Anette Faaborg, formand Ettie Castenskiold Erik Bach Martin Malmgreen Torben Holm

Eva Sommestad Holten Christian Tobiassen

Eva Sommestad Holten

Foto omslag

Dan Møller 2015

Tak

til alle der har bidraget med tekster og billeder! Trykt maj 2021 ISBN 978-87-973112-0-2

altid et tema, en fordybelse eller en ny erfaring fra raffineret underholdning til religiøs mystik og ekstase fra middelalder og renæssance til vor tid