Kongernes Yndlingsmusik på Kronborg - Musik af John Dowland

Page 1

KONGERNES YNDLINGSMUSIK VOL. 1 PÅ KRONBORG Musikken på Christian 4.’s tid af

JOHN DOWLAND

Koncert med Musica Ficta og Bo Holten


Velkommen tilbage …til årtierne omkring år 1600, hvor Kronborg var beboet af konger og dronninger, og hvor slottets sale til hverdag og til fest var fyldt med sang og musik. Musik udtrykte magt, men musik var også et personligt anliggende for de danske renæssancekonger og deres familier. Derfor blev der investeret massivt i musiklivet ved hoffet, og så meget at Danmark på Christian 4.’s tid var et af de absolut førende hoffer i Europa når det gjaldt antallet af musikere. Kronborg og vokalensemblet Musica Ficta vil de næste tre år gå i dybden med renæssancens hofmusik. Og I skal med, kære publikummer, når vi viser jer Kongernes Yndlingsmusik på Kronborg! God fornøjelse!

Musica Ficta og Kronborg

2021

har gavmildt støttet projektet og koncerten sendes på P2 Koncerten 21. juni kl. 19.30 af

Illustration af Christian 4. på forsiden: Anja Gram 2



MEDVIRKENDE Ann-Christin W. Ingels sopran Hanna Kappelin sopran Eva Wöllinger-Bengtson alt Stephen Yeseta kontratenor Josef Hamber tenor Tobias Aabye Dam tenor Lauritz Jakob Thomsen baryton Rasmus Kure Thomsen bas Fredrik Bock lut Bo Holten dirigent 4


PROGRAM JOHN DOWLAND

(1563-1626) Mistris Winters Jumpe Woeful heart with grief Go crystal tears ∙ Josef Hamber The Frog Galliard Behold a wonder here ∙ Eva Wöllinger-Bengtson Flow my tears ∙ Lauritz Jakob Thomsen

ORLANDUS LASSUS

(1532-1594) Laboravi in gemitu meo (ekstrakt)

LUCA MARENZIO Parto da voi

(1553-1599)

JOHN DOWLAND

(1563-1626) Pavane Lachrimae Pavane Lachrimae Antiquae Pavane Lachrimae Pavane Lachrimae Tristes

----- Pause -----

JOHN BENNETT Weep, O mine eyes

(CA. 1575-1614)

JOACHIM VAN DEN HOVE Praeludium Lachrimae

JOHN WILBYE Weep, weep mine eyes

(CA. 1567-1620)

(CA. 1574-1638)

JOHN DOWLAND

(1563-1626) Clear or cloudy · Tobias Aabye Dam Me, me and none but me · Hanna Kappelin Where sin sore wounding Sorrow Stay · Rasmus Kure If that a sinner’s sighs Now, O now I needs must · Stephen Yeseta If floods of tears Shall I sue Foto: Per Morten Abrahamsen

5


JOHN DOWLAND

John Dowland 1563-1625

lutenist, komponist, kongens fortrolige sendebud – og engelsk spion? Af Ph.D. Peter Hauge John Dowland var engelsk lutenist og komponist, som i sin samtid regnedes blandt de allerbedste i Europa. Dowlands kompositioner, der mestendels består af sange til lutakkompagnement eller musik til solo-lut, var utrolig populære. I dag er han anerkendt som en af de største komponister indenfor de to nævnte genrer. Denne kortfattede beskrivelse af Dowland baserer sig på, hvad der står i de gængse opslagsværker. Men hvem var Dowland? Hvorfor kom han til Danmark i 1598? Og hvad siger kilderne? Jo længere tid vi går tilbage, jo mindre ved vi om komponisterne eller musikerne, især når det drejer sig om deres hverdag, arbejdsforhold, deres interageren med kolleger, deres privatliv og ikke mindst de tanker, de gjorde sig. De kilder, vi umiddelbart har flest af, er de musikalske værker, som de fik trykt og oftest dedikerede – det vil sige ”solgte” – til mæcener: en officiel dedikation i en trykt node medførte ofte en pengegave. Mæcenen kunne således vise, at han eller hun var en, der støttede musikkulturen; samtidig tjente komponisten lidt penge og kunne holde gang i sit netværk. Musikalske værker var således et produkt, der kunne sælges – altså et produkt med en værdi. Hvis vi i dag vil vide mere detaljeret om komponisternes og musikernes gøren og laden, er vi nødt til at lede i kilder, som ikke nødvendigvis har noget at gøre med musik. Musikeren sætter også aftryk på andre måder i samtiden end blot i musikalske kilder. Med det som udgangspunkt åbner der sig en helt ny verden, som, når det kommer til Dowland, giver os et ganske andet indblik i hans position ved det danske hof og ikke mindst i hans forskellige funktioner ved hoffet.

DOWLAND PÅ EUROPA-TUR

Som så mange andre startede Dowland allerede i sin barndom med at lære musik. Man ved ikke hvem, hans lærer var, men noget tyder på, at personen havde nem adgang til det engelske hof og Elizabeth I. Dowland kom til Paris i 1579, hvor han var ansat hos den engelske ambassadør, Sir Henry Cobham, i fem år; det var også i Frankrig, at han konverterede til katolicismen. I 1588 vendte han tilbage til England, for senere reklamerede han med at have en bachelor i musik fra universitetet i Oxford – en grad, han dog kun kunne modtage, hvis han underskrev ”Thirty-Nine Articles” og dermed anerkendte den anglikanske kirke. Allerede på dette tidspunkt må Dowland have være ganske kendt, idet han nævnes som en fremragende musiker og komponist.

6



Alligevel havde han svært ved at få en stilling ved det engelske hof. I 1594 endte han derfor med at acceptere et tilbud om ansættelse hos Heinrich Julius, Hertugen af Braunschweig-Wolfenbüttel, som var gift med Elisabeth, Christian 4.’s søster. Det varede dog ikke længe, før han rejste videre til Rom, hvor han ville studere hos den berømte madrigalkomponist Luca Marenzio. Undervejs besøgte han byer som Genua, Venedig, Padua og Ferrara, før han endte i Firenze. Her blev han desværre involveret i en fordækt katolsk gruppe, som pønsede på at udføre ulovlige aktiviteter i England. Dowland blev nervøs for konsekvenserne og skyndte sig at skrive et langt forklarende brev til den engelske regeringsleder Robert Cecil, hvorefter han hastede til Kassel. Han nåede altså ikke til Rom for at studere hos Marenzio, som havde været den oprindelige plan. Dowland var tilbage i England igen i 1597. John Dowlands First Book of Songs blev udgivet første gang i 1597, lige inden han tog til Danmark.

På trods af brevet til Cecil, og selv om Dowland var en højt respekteret lutenist, var det umuligt for ham at få en stilling ved hoffet. Elizabeth I var kendt for at være nærig, og økonomiske problemer gjorde, at hun endda gennem en forhandler Peterson i Lübeck undersøgte muligheden for at købe apparater fra en alkymist til at fremstille guld. I sensommeren 1597 havde det engelske hof besøg af en dansk delegation, der skulle returnere ”The Order of the Garter”, som tildeltes Frederik 2. i 1578. Et medlem af delegationen var hoforganisten Borchgrevinck, som skulle købe instrumenter til Kapellet i København. Fra rejseregnskaberne ser man, at en unavngiven lutenist spillede for delegationen flere gange. Var lutenisten Dowland?

DOWLAND I DANMARK

Johann Spaltholtz, som var lutenist ved det danske hof, døde i 1596. Man var således begyndt at se sig om efter en anden. Samtidig udviklede der sig en større diplomatisk krise mellem Danmark og England blandt andet på grund af fiskerirettigheder langs Norges og Islands kyster og især fordi engelske fiskerifartøjer blev opbragt og fik konfiskerede deres fangster af danskerne. Derudover var englænderne især frustrerede over tolden, som skulle betales for adgang til Østersøen. Fra dansk side klagede man til gengæld over de engelske pirater, og at talrige flåder fra England fiskede ulovligt i dansk farvand. I efteråret 1598 sendtes en engelsk delegation til København for at forhandle. Det var ganske normalt, at musikere var med i disse delegationer, og det er sandsynligt, at Dowland også kom til landet på den måde. Den engelske delegation rejste hjem, mens Robert Bosan (også en engelsk musiker) og Dowland forblev i København. Begges kontrakter blev underskrevet den 18. november 1598.

8


9


Dowlands ansættelse var på mange måder usædvanlig. Selv om den danske delegation i 1597 kunne have tilbudt Dowland en stilling, er der noget, der tyder på, at ansættelsen mere var et udslag af en overenskomst mellem den engelske og danske regering: Dowland var en slags mediator eller informant mellem de stridende parter. Brevet til Cecil, havde jo vist, at Dowland evnede at informere om udenlandske forhold, som var af afgørende betydning for England. Den engelske regering udsendte tit informanter til andre lande ved at afpresse dem eller love dem guld og grønne skove. For at være sikre på, at informanterne opfyldte deres forpligtigelser i udlandet, beholdt man den øvrige familie hjemme i England. Det skete også for Dowland: Kone og børn måtte forblive i London, hvor de ejede et hus. De led dog ikke økonomisk, for selv om Dowland havde en god løn, så blev der tilsyneladende ikke sendt penge til familien i London. Mange engelske musikere blev udsendt på den måde, for de kunne læse og skrive, ofte kunne de flere sprog, og færdedes i de royale private gemakker. Det skal bemærkes, at dengang var det under 30 procent af den engelske befolkning (inkl. præster), som kunne læse og skrive. Musikere – måske lige med undtagelse af trompetister – var vant til at bruge papir og pen. Forholdene mellem Danmark og England forværredes de næste år, og tonen mellem dem blev mere og mere uforsonlig. Dowland var meget ofte på rejse til England for blandt andet at hyre nye musikere, forhandle deres løn og pension, holde kontakt til kongens engelske kreditorer, købe strygeinstrumenter (”eenn kiste med Fioler”) og en irsk harpe, strenge til kongens lut og tennisketcher, parfumerede handsker til dronningen og andre gaver – kort sagt, Dowland arbejdede oftere som agent for Christian 4. (og rådede i den forbindelse over enorme summer svarende til 25 håndværkeres årslønninger), end som lutenist. Samtidig udnyttede Cecil Dowlands viden om danske forhold, især ved hoffet. I december 1602 efter en del frustration over et møde mellem de to lande, som fandt sted i Bremen, hvor den danske delegation pludselig udvandrede, skrev Lesieur, sekretær for den engelske delegation, til Dowland og bad om at blive holdt opdateret på den politiske front. I brevet skriver Lesieur blandt andet: I shall be very glad from time to time to hear from you of as much as may concern her Majesty or her subjects that shall come to your knowledge; you may safely do it [by] sending your letters to Pieterson at Lübeck, spare not any reasonable charge to do it, for I will see you repaid. Besides that, I will make your true heart & service to her Majesty known to your good. Therefore I pray, satisfy me very particularly of what you shall think worthy my knowledge for her Majesty’s service.

Lesieur vil altså gengælde Dowland, hvis han holder ham orienteret. Korrespondancen skulle gå gennem en vis Pieterson i Lübeck – forbindelsen Elizabeth I tidligere havde brugt til at skaffe alkymistiske instrumenter. Desværre døde den engelske dronning i begyndelsen af 1603, så Lesieur kunne ikke holde sit løfte. Kong James 1., som var gift med Christian 4.’s søster Anna, overtog tronen, og forholdene mellem de to lande forbedredes betydeligt. Der var stadig uoverensstemmelser, men man var ikke mere så uforsonlige. I sommeren 1603 var en engelske delegation i København for at tildele Christian 4. ”Order of the Garter” 10


og deltage i festlighederne i forbindelse med den nyfødte prins Christian. Efter festlighederne fik Dowland orlov, udbetalt sin løn og hvad man ellers skyldte ham, og han forlod Danmark samtidig med englænderne. I England fik Dowland adgang til Dronning Anne, hvor han præsenterede sit nyeste værk, Lachrimae or Seven Tears, som han dedikerede til hende; til gengæld betalte hun for trykkeudgifterne. Dowland forsøgte således at gøre sine hoser grønne og dermed øge chancen for at kunne vende hjem i England. Da han endelige vendte tilbage til København i sommeren 1604, havde han været væk så længe, at man havde ansat en ny lutenist. Kongen var på rejse i Norge, og imens forholdt administrationen sig afventende i forhold til, hvad man skulle stille op med Dowland. Når Christian 4. vendte hjem, ville man afgøre, hvad der skulle ske. At misfornøje den danske konge var ikke en god ide – ej heller hvis man ønskede at vende hjem til England, hvor kongens søster var dronning. De sidste par år Dowland var i Danmark, nød han ikke den samme respekt som tidligere. Indtil 1604 var Dowlands titel ”Mester Dowland, Hans Kongelig Majestæts Lutenist”. Men da han vendte tilbage, tiltaltes han oftest ”Mester Dowland”. Idet forholdet mellem England og Danmark forbedredes, mindskedes Dowlands rolle som mediator og informant: Der var ikke i samme grad brug for ham som tidligere. I marts 1606 blev Dowland sammen med en anden englænder, William Brade, endelig ”førløffuidt aff thiennestenn”, og deres tid ved det danske hof var slut. Derefter begyndte hoffet planlægningen af Christian 4.’s sommerrejse – dette år gik turen med skibet Admiralen til London for at besøge søster og svoger.

AFSLUTNING

Dowland var således ikke kun komponist og lutenist men også Christian 4.’s konsulent og agent, lige som han var den engelske regerings informant om forhold ved det danske hof. Det var ikke en usædvanlig position for en musiker den gang. Der er ingen tvivl om, at Dowland brugte mere tid på at være agent og at rejse, end han gjorde på at komponere. Samtidig var han samtidig midt i orkanens øje, da uoverensstemmelserne mellem England og Danmark var på sit højeste og måtte bevæge sig forsigtigt i et betændt politisk klima, som potentielt kunne skade ham. Hvis Dowland havde ageret som spion og ikke som informant, er der ingen tvivl om, at det ville have haft store konsekvenser for ham i Danmark. På trods af de forholdsvis svære arbejdsvilkår formåede Dowland at skrive værker, som gjorde ham berømt i hele Europa.

11


Go crystal tears, like to the morning showers, And sweetly weep into thy lady's breast. And as the dews revive the drooping flow'rs. So let your drops of pity be address'd To quicken up the thoughts of my desert, Which sleeps too sound whilst I from her depart. Woeful heart with grief oppressed since my fortunes most distressed, from my Joys hath me removed, Follow those sweet eyes adored, those sweet eyes wherein are stored, all my pleasures best beloved. Fly my breast, leave me forsaken, Wherein Grief his seat hath taken, All his arrows through me darting, Thou mayest live by her Sun shining, I shall suffer no more pining, By thy loss, than by her parting.

Haste, restless sighs, and let your burning breath Dissolve the ice of her indurate heart, Whose frozen rigour, like forgetful Death, Feels never any touch of my desert, Yet sighs and tears to her I sacrifice Both from a spotless heart and patient eyes.

Flow, my tears, fall from your springs! Exiled for ever, let me mourn; Where night's black bird her sad infamy sings, There let me live forlorn.

Behold a wonder here Love hath receiv’d his sight which manie hundred yeares, hath not beheld the light.

Down vain lights, shine you no more! No nights are dark enough for those That in despair their last fortunes deplore. Light doth but shame disclose.

Such beames infused be By Cinthia in his eyes, As first have made him see, And then have made him wise.

Never may my woes be relieved, Since pity is fled; And tears and sighs and groans my weary days, my weary days Of all joys have deprived.

Love now no more will weepe For them that laugh the while, Nor wake for them that sleepe, Nor sigh for them that smile. So powrefull is the beautie That Love doth now behold, As love is turn’d to dutie, That’s neither blind nor bold. This Beautie shewes her might, To be of double kind, In giving love his sight And striking folly blind. 12

From the highest spire of contentment My fortune is thrown; And fear and grief and pain for my deserts, for my deserts Are my hopes, since hope is gone. Hark! you shadows that in darkness dwell, Learn to contemn light Happy, happy they that in hell Feel not the world's despite.


Weep, O mine eyes and cease not, alas, these your spring tides methinks increase not. O when begin you to swell so high that I may drown me in you? Clear or cloudy sweet as April showering Smooth or frowning so is her face to me Pleased or smiling like mild May, all flowering When skies blew silk and meadows carpets bee Her speeches notes of that night bird that sings Who thought all sweet, yet jarring notes outrings. Her grace like June, when earth and trees bee trimmed In best attire of complete beauties height Her love again like summers days be dimmed With little clouds of doubtful constant faith Her trust her doubt, like rain and heat in Skies Gently thundering, she lightning to mine eyes. Sweet summer spring that breaths life and growing In weeds as into herbs and flowers And sees of service divers sorts in sowing Some happily seeming and some being yours Rain on your herbs and flowers that truly serve And let your weeds lack dew and duly starve.

Me me and none but me, dart home O gentle death and quicklie, for I draw too long this idle breath: O howe I long till I may fly to heaven above, unto my faithfull and beloved turtle dove.

Like to the silver Swanne, before my death I sing: And yet alive my fatall knell I helpe to ring. Still I desire from earth and earthly joyes to flie, He never happie liv’d, that cannot love to die.

Where Sinne sore wounding, daily doth oppresse me, There Grace abounding freely doth redresse mee: So that resounding still I shall confesse thee, Father of mercy. Though Sinne offending daily doth torment mee, Yet Grace amending, since I doe repent mee, At my lives ending will I hope present mee cleare to thy mercy. The wound Sinne gave me was of Death assured, Did not Grace save mee, whereby it is cured: So thou wilt have mee to thy love inured, free without merit. Sinnes stripe is healed, and his sting abated, Deaths mouth is sealed, and the Grave amated, Thy Love revealed, and thy Grace related gives me this spirit. 13


Sorrow sorrow stay, lend true repentant teares, to a woefull wretched wight, hence, dispaire with thy tormenting feares: O doe not my poore heart affright, pitty, help now or never, mark me not to endlesse paine, alas I am condempned ever, no hope, no help ther doth remaine, but downe, down, down I fall, and arise I never shall.]

If floods of tears could cleanse my follies past, And smokes of sighs might sacrifice for sin; If groaning cries might salve my fault at last, Or endless moan, for error pardon win: Then would I cry, weep, sigh and ever moan, Mine errors, faults, sins, follies past and gone. I see my hopes must wither in their bud; I see my favours are no lasting flower. I see that words will breed no better good Than loss of time and light'ning, but at hours. Thus when I see, then thus I say therefore, That favours, hopes and words can blind no more.

If that a sinner's sighs be Angel's food, Or that repentant tears be Angel's wine, Accept, O Lord, in this most pensive mood, These hearty sighs and doleful plaints of mine, That went with Peter forth most sinfully: But not as Peter did, weep, weep bitterly.

Now, O now, I needs must part, Parting though I absent mourn. Absence can no joy impart: Joy once fled cannot return.

Dear, when I am from thee gone, Gone are all my joys at once. I loved thee and thee alone, In whose love I joyed once.

While I live I needs must love, Love lives not when Hope is gone. Now at last Despair doth prove, Love divided loveth none.

And although your sight I leave, Sight wherein my joys do lie, Till that death do sense bereave, Never shall affection die.

Sad despair doth drive me hence, This despair unkindness sends. If that parting be offence, It is she which then offends.

Dear if I do not return Love and I shall die together, For my absence never mourn, Whom you might have joyed ever. Part we must, though now I die. Die I do to part with you. Him despair doth cause to lie, Who both lived and died true.

14


FREDRIK BOCK

Før Fredrik Bock dedikerede sig til lutter og guitarer var han en tennisspillende dreng fra Falkenberg på den svenske vestkyst. Men i hjemmet havde faren en LP med guitaristen Andres Segovias bach-fortolkninger, som fik Fredrik til at skifte tennisstrenge ud med guitarstrenge. Fredrik har siden sine studier i Danmark og Tyskland for 15 år siden arbejdet som lutenist og guitarist og optræder nu med Nordens førende barokensembler, Barokksolistene (NO), Concerto Copenenhagen (DK), Musica Ficta (DK) m.f. Fredrik mestrer de fleste af tidens strengeinstrumenter: Theorbe, renæssancelutten, barokguitaren og ærkelutten, og så har han fået en passion for den lille sydamerikanske charango, som han ikke tøver med at udsætte for både Telemann, Bach og Corelli.

BO HOLTEN

Bo Holten er både dirigent og komponist. I 1979 stiftede han Ars Nova, som han dirigerede i 17 år frem til 1996. Herefter stiftede han Musica Ficta, som i år fejrer 25-års jubilæum. Bo har været Principal Guest Conductor ved BBC Singers 1990-2006, dirigeret Det Flamske Radiokor i Bruxelles 2006-11, de sidste tre sæsoner som chefdirigent. Derudover har han gæstedirigeret det Svenske Radiokor, Nederlands Kamerkoor, National Choir of Ireland og en del andre ensembler. Gennem snart 50 år har Bo været en drivende kraft i den internationale bevægelse for tidlig musik. Hans arbejde med vokalpolyfoni har været banebrydende på dette område i Norden, og har han bragt mange polyfone mesterværker til førsteopførelser i moderne tid. Som komponist er det blevet til hele ni operaer, fem solokoncerter, tre symfonier, diverse orkesterværker og kammermusik, filmmusik (Lars von Trier og Bille August) samt ca. 40 værker for kor. 15


VOKALENSEMBLET

MUSICA FICTA Musica Ficta er et internationalt anerkendt vokalensemble med base i København, stiftet og ledet af dirigent og komponist Bo Holten. Den tidlige europæiske vokalmusik er Musica Fictas speciale. Ensemblet griber tilbage til en tid, hvor kammermusikken først og fremmest blev skrevet for den menneskelige stemme – tilbage til polyfoniens og de fem-, seks-, ja helt op til ti-stemmige madrigalers tidsalder. Det er ikke kormusik, men kammermusik, hvor stemmerne mødes som selvstændige solostemmer. Musica Fictas signatur er den fleksible, virtuose ensemblesang. 16


Middelalder, renæssance og tidlig barok er et rigt reservoir af kendte såvel som mindre kendte, fremragende komponister. Navne som bl.a. Orlandus Lassus, Luca Marenzio, Carlo Gesualdo, Claudio Monteverdi er tilbagevendende på Musica Fictas repertoire, og Musica Fictas dybdegående arbejde har gjort ensemblet til pioner inden for tidlig musik. Anerkendelsen på feltet betyder, at Musica Ficta også turnerer internationalt, ofte i Tyskland og Italien. I Danmark er Musica Ficta også særligt kendt for det dedikerede arbejde med den danske sangskat og ensemblet har siden begyndelsen i 1996 udgivet omkring 30 album med danske sange. Musica Ficta søger altid en forståelse af musikken i den historiske sammenhæng og at fastholde et musikhistorisk tema. Således er hver koncert en rejse ind i en tid, en epoke eller en kunstnerpersonlighed. Formidlingen af den kultur- og musikhistoriske kontekst varetages med lune af ensemblets dirigent Bo Holten som en integreret del af koncerterne. 17


18


Kongernes yndlings­musik på Kronborg 2023 2021

2022

De næste tre år vil Musica Ficta skabe et vokalt lydtapet i Kronborgs sale og værelser. Alle delprojekter indledes af åbne prøver, hvor alle kan lytte med, og hvor der dagligt vil være introduktioner for slottets gæster. I samarbejde med Helsingør Folkeuniversitet udbydes der foredragsrækker, som afspejler det tema Musica Ficta arbejder med på pågældende tidspunkt, og alle projekter afsluttes af stor koncert på Kronborg. Desuden ville alle projekter blive indspillet og udkomme på DacapoRecords, så du kan gøre kongernes yndlingsmusik til din egen.

Efterår 2021

Se en oversigt over fremtidige projekter her, og følg med på Kronborg og Musica Fictas hjemmesider.

Christian 3.’s musik og Josquin des Prez

26. september – 1. oktober åbne prøver og daglige introduktioner 1. oktober og 2. oktober seminar med Helsingør Folkeuniversitet 2. oktober koncert

Efterår 2022

Forår 2022

Borchgrevincks madrigalbog 1605-6

8. maj – 13. maj åbne prøver og daglige introduktioner 13. maj og 14. maj seminar med Helsingør Folkeuniversitet 14. maj koncert

De nordiske madrigaler på Kronborg

12. juni – 17. juni åbne prøver og daglige introduktioner 17. juni og 18. juni seminar med Helsingør Folkeuniversitet 18. juni koncert

Heinrich Schütz på Kronborg

5. september – 9. septemberåbne prøver og daglige introduktioner 9. september og 10. september seminar med Helsingør Folkeuniversitet 10. september koncert

Illustration af Anja Gram

19


KONTAKT musica@ficta.dk tlf. 30 91 35 67 WWW.FICTA.DK kronborg@natmus.dk tlf. 49 21 30 78 WWW.KRONBORG.DK