Kongernes yndlingsmusik vol. 3

KONGERNES YNDLINGSMUSIK VOL. 3 PÅ KRONBORG Musikken på Christian 4.’s tid af

CLAUDIO MONTEVERDI, GIACHES DE WERT, MELCHIOR BORCHGREVINCK m.fl.

Koncert med Musica Ficta og Bo Holten

GREATEST HITS 1605-1606 Vi fortsætter vores fortælling om Danmarks første store musikalske guldalder.

For der er sandelig guld at finde i den danske renæssance, og særligt Christian 4. ofrede enorme midler på musikere, instrumenter, musikalsk uddannelse og trykt musik.

Melchior Borchgrevinck (1572-1632) var instrumentalist og komponist under Christian 4. og blev sendt til Italien for at uddanne sig i Venedig. På sine rejser orienterede han sig selvfølgelig grundigt i det moderne italienske repertoire og bragte på kongens ordre denne musik med sig tilbage til Danmark. I 1605 udgav Borchgrevinck en samling madrigaler, trykt i København, med de nyeste modemadrigaler fra Italien, samt madrigaler af de lokale musikere Hans Nielsen, Nicolo Gistou og Bochgrevinck selv.

Vi ved at udgivelsen blev en succes, for allerede året efter fulgte yderligere en samling. Det var ikke kun kongen, der nød godt af musikken, men også almindelige mennesker fra de borgerlige hjem, som fordrev tiden med femstemmig madrigalsang i stuerne.

Til koncerten synger vi et udsnit af madrigaler både fra 1605- og 1606-udgivelsen, og vi kan med stolthed præsentere friske oversættelser af Lene Waage Petersen, som også i sin programnote indfører os i madrigalens tekstlige univers.

God fornøjelse med kongernes yndlingsmusik – vi håber også det bliver jeres.

Musica Ficta og Kronborg

2

Illustration af Christian 4. på forsiden: Anja Gram.

MEDVIRKENDE Hanna Kappelin sopran Ann-Christin W. Ingels sopran Eva Wöllinger-Bengtson alt Daniel Carlsson kontratenor Josef Hamber tenor Tobias Aabye Dam tenor Lauritz Jakob Thomsen baryton Rasmus Kure Thomsen bas Fredrik Bock lut Bo Holten dirigent 4

PROGRAM MELCHIOR BORCHGREVINCK

Baci amorosi

SIMONE MOLINARI (ca. 1570-1636)

Baci amorosi Cantiam muse

MELCHIOR BORCHGREVINCK

Amate mi ben mio

HANS NIELSEN

Corr’al suo fin mia vita

NICOLO GISTOU

Quel Augellin che canta

AGOSTINO AGRESTA

Caro Dolce ben mio

GIROLAMO CASATI

Dubbij fra duo mi vivo Scherzava e poi fuggia

LEONE LEONI (ca. 1560-1626)

Come viver poss’io In questo fior ascoso

GIOVANNI LE SUEUR

Femmisi inanzi amor

MARSILIO SANTINI

Anima del cor mio

CURTIO VALCAMPI

I tuoi capelli o Filli

"Dansk" afdeling

(1572-1632)

(1572-1632)

(1580-1626)

(ca. 1560-1609)

(ca. 1580-1617)

Italienske unika

(ca. 1585-1657)

(fl. 1600)

(fl. 1601)

(fl. 1600)

To store mestre

----- Pause -----

GIACHES DE WERT

Fra le dorate chiome Io non son peró morto

CLAUDIO MONTEVERDI

Ah dolente Cor mio mentre vi miro Cruda Amarilli Io mi son giovinetta Non più guerra Quel augellin che canta

(1535-1596)

(1567-1643)

Foto: Per Morten Abrahamsen

5

MADRIGALENS DIGTERE Af Lene Waage Petersen Madrigalen er den italienske renæssances vigtigste verdslige musikform. Den har sin storhedstid mellem ca. 1520 og 1620. Det er en aristokratisk og raffineret musik, der især udøves rundt omkring ved renæssancens akademier, hvor humanisterne diskuterer videnskab, litteratur og kunstneriske teorier – og så selvfølgelig ved de mange fyrstehoffer i Italien. I denne sammenhæng skal fremhæves slægten Gonzagas hof i Mantova og Estefyrsternes hof i Ferrara, der ofte omtales som ’musicalissime’.

De to fyrstehuse er indgifte i hinanden i flere omgange, der er knap 90 km mellem de respektive fyrstepaladser. Der går en strøm af madrigaler mellem dem. Mantova har glimrende komponister ansat: Giaches De Wert og Claudio Monteverdi, mens Ferrara kan prale af store digtere som Ludovico Ariosto (1474-1533), Torquato Tasso (1544-1595) og mod 1500-tallet slutning Battista Guarini (1538-1612) – samt tre usædvanlig musikalske hofdamer, ’le dame ferraresi’, der synger på ekstremt højt niveau og tiltrækker komponister og digtere. Tasso var forelsket i en af dem og skrev dejlige digte til hende. En særlig vigtig gæst ved hoffet i Ferrara skal nævnes her, fordi han får så stor betydning for det digteriske sprogs udvikling i 1500-tallet, nemlig venezianeren, humanisten og digteren Pietro Bembo (1470-1547).

I madrigalen er der fra første færd en opfattelse af tæt sammenhæng mellem musik og tekst, næret af humanisternes beskæftigelse med græsk kultur, hvor musik og digtning, f.eks. hos Platon synes nærmest uadskillelige. Komponisterne vælger tekster fra de førende digtere, og musikken forbinder sig til teksten og udforsker dens tematiske ord og sætninger.

Madrigalens udvikling gennem 1500-tallet går hånd i hånd med digtningen og kan på en vis måde siges at følges med ’genopdagelsen’ og imitationen af Francesco Petrarcas (1304-1374) cyklus af kærlighedsdigte Il canzoniere, som Bembo udgiver 1501 og efterfølgende opstiller som model for det idealiserede digteriske sprog som stræber efter skønhed, klarhed og harmoni. I renæssancens ånd gør Bembo således Petrarca til et klassisk forbillede for perfektioneringen af den italienske lyriske stil, i lighed med humanisternes imitation af de latinske klassikere. Hermed er han medvirkende til usædvanlig tidligt at skabe en sammenhæng i det italienske digteriske sprog i 1500-tallet, som får betydning for madrigalernes teksters kvalitet og i øvrigt for udbredelsen af det italienske sprog i udlandet.

Hvilke digtere og hvilke teksttyper vælger komponisterne nu at iklæde musik?

Madrigal er jo også navnet på en lyrisk genre: et digt på én strofe i en fri form, 6

Loftsmaleri, der viser et spillende orkester. Billedet, der måske stammer fra en musikpavillon i Kongens Have, er muligvis malet af Reinhold Timm ca. 1620. Der findes så vidt vides intet officielt portræt af Borchgrevinck, men blandt maleriets 12 instrumentalister og fire sangere eller tilhørere ses en mand med flot, rød, skåret baret med hævet hånd som slog han takten. Der er flere lighedstegn mellem denne mand og manden på forsiden af Borchgrevincks madrigalsamling Giardino Novo, så måske er det netop Borchgrevinck.

7

hvor antallet af verslinjer og stavelser er vekslende og rimene ikke i fast skema.

Komponister vælger som tekster ikke kun den egentlige madrigal, men også mange andre lyriske former som sonetten og canzonen. Mere overraskende er det måske at man i stor stil henter enkelte strofer (ottave rime) ud af de to berømte eposser, Ariostos Orlando furioso, skrevet i første del af 1500-tallet og Tassos Gerusalemme liberata, skrevet i sidste del. Og fra 1580’erne bliver den nye genre hyrdespillet, især med Tassos Aminta, der opføres i 1584 i Ferrara, og Guarinis Il Pastor Fido (Den tro hyrde) storleverandør af tekster til madrigaler.

Il Pastor Fido opføres første gang i en storslået opsætning ved et kongeligt bryllup i Mantova i 1598.

Af de store digtere, hvis tekster bruges i mange madrigaler, dominerer Petrarca og Ariosto i første halvdel af århundredet – der findes ca. 2000 madrigaler til digte af Petrarca – de afløses til dels af Tasso og Guarini i sidste del af århundredet.

Scene fra første akt af Il Pastor Fido af Battista Guarini, 1602

Man har beregnet at der findes ca. 40.000 madrigaler fra hele perioden. En meget stor del af dem kender man ikke forfatterne til. Det gælder også for teksterne til aftenens koncert: Monteverdis madrigaler er undtagelsen; her kender vi forfatteren til de fire, måske fem.

Io mi son giovinetta (Jeg er en ung pige) tilskrives somme tider Giovanni Boccaccio (1313-1375). Det er dog kun de to første linjer der stammer fra Decameron, fra slutningen af den niende dag, hvor selskabet på ti fornemme unge, der er flygtet fra pesten, slutter dagen med sang og spil. Boccaccios tekst er et smukt kærlighedsdigt. Det synges af en ung pige, der går og plukker blomster, mens hun ser sin elskedes ansigt for sig. Teksten i madrigalen er derimod forvandlet af den anonyme forfatter til en munter og elegant dialog mellem digteren og den unge pige – et tilbagevendende motiv i hyrdedigtning.

Tre af teksterne til Monteverdis madrigaler er hentet fra hyrdespillet Il Pastor Fido (Den tro hyrde). Monteverdi kan have set opførelsen i 1598 i Mantova. Det foregår i et mytisk Arkadien omkring to elskende par og skal som det kræves af et hyrdespil strejfe død og gru, men ende godt!

8

Den første Quel augellin che canta (Den lille fugl der synger) er fra 1. akts første scene, hvor den unge Silvio, der foretrækker jagt fremfor elskov, opfordres til at lytte til kærligheden, som den berusende udfolder sig omkring ham i foråret. Midt i denne lange monolog om kærligheden i naturen har Monteverdi hentet teksten om fuglenes elskov.

Den anden madrigal Cruda Amarilli (Grusomme Amaryllis) udgør de første 20 verslinjer af 1. akts anden scene. Hyrden Mirtillo elsker nymfen Amaryllis, som har afvist ham. Fortvivlet udøser han sin klage.

Naturen kender hans følelser og hans smerte, og som hos Petrarca er landskabet en sindstilstand.

Den tredje og sidste madrigal fra Il Pastor Fido Ah, dolente partita!

(Ak smertefulde afsked) er fra 3. akt tredje scene hvor Amaryllis og Mirtillo mødes.

Hun sender ham bort, fordi hun skal giftes med en anden. Scenen slutter med hans elskovsklage: Ak smertefulde afsked.

Forsiden til Giardino novo af Melchior Borchgrevinck udgivet i 1605 i København.

Det formodes at være Borchgrevinck selv siddende til højre på billedet med basgamben og hatten. Samlingen er i højtsvungne vendinger dediceret til Christian 4.

Cor mio mentre vi miro (Mit hjerte mens jeg ser jer) er også af Guarini, men fra hans digtsamling Rime (Digte). Giaches de Werts Fra le dorate chiome (Med Amaryllis´ gyldne lokker) er anonymt her, men det kunne godt være Guarini, der har skrevet det lille elegante barokagtige digt.

Hvad angår Borchgrevincks egne madrigaler, er det kun forfatteren til den ene vi kender. Det er Tasso der har skrevet digtet til Amate mi ben mio (Elsk mig min ven), et fint lille digt om kærligheden som livets føde. Tasso er en meget stor lyriker: han førte italiensk digtning ind i en ny fortryllet have, som en kritiker har sagt.

Madrigalernes altoverskyggende tema er kærlighed, op mod 1600-tallet ofte med klare erotiske allusioner.

9

UDVALGTE TEKSTER I OVERSÆTTELSE Oversat af Lene Wage Petersen 1983 og 2022 Melchior Borchgrevinck og Simone Molinari: Baci amorosi e cari Tekst: Ukendt oprindelse Baci amorosi e cari, Deh non mi siate avari Se in così bel desire Mi sento ahimè languire.

O dolcezza d'amor rara e infinita: Con un bacio donar l'alma e la vita.

I elskovsfulde, dyrebare kys, Vær ikke så gerrige mod mig, når jeg i ømmest længsel føler at jeg smægter hen.

O, kærlighedssødme, du sjældne, uendelige: Med et kys at give sjæl og liv.

Melchior Borchgrevinck: Amate mi ben mio Tekst: Torquato Tasso, Rime d’amore, Libro III, 288 Amatemi ben mio, perchè sdegn’ il mio core, ogn´altro cibo e vive sol d’amore.

V’amerò se m’amate, nè men de la mia vita l’amor fia lung’e fia con lui finita.

Ma s’amarmi negate morirò disperato per non amarvi non essend’ amato.

Elsk mig, min ven, kun foragt har mit hjerte for anden føde: det lever af elskov alene.

Jeg vil elske jer, hvis I elsker mig, Ikke mindre end mit liv vil kærligheden vare og slutte med det.

Men hvis I nægter at elske mig, dør jeg fortvivlet af ikke at elske jer, fordi jeg ikke er elsket.

Hans Nielsen: Corre al suo fin mia vita Corre al suo fin mia vita, Nè fuor ch’un bacio attende, Un bacio, Un bacio ohimè!

Che sol può darle aita, Che puoi tu meno darmi?

Che poss’ io chieder meno?

Lucido sol de gli occhi miei sereno, Bacia per non baciarmi, Perchè s’Amor intende Ciò che mia vita chiede, Dirà: Poco è un sol bacio a tanta fede!

10

Det svinder hastigt hen, mit liv, Slet intet, blot et kys, afventer det, Et kys, et kys, o vé!

Kun det kan yde hjælp, Hvad mindre kan du give mig?

Hvad mindre kan jeg bede om?

Mine øjnes klare lysende sol må du kysse, for ikke at kysse mig, for hvis Amor hører hvad mit liv beder om, vil han sige: Kun lidt er et kys for så megen troskab!

Agostino Agresta: Caro dolce ben mio Tekst: Celiano?

Caro dolce ben mio, Perché fuggire Chi v’am e per amar languisc’e more?

Se vi piac’il mio piant’ e’l mio martire, Eccovi il petto e ne cavat’ il core.

Che quand’ io deggia per dolor morire, E far del viver mio più brevi l’hore, L’alma lieta da me farà partita Se di man vostra lasciarò la vita.

Kære, min elskede ven, hvorfor flygte For den, der elsker jer og af kærlighed længes og dør?

Hvis min klage og min smerte glæder jer, Her er mit bryst og tag blot hjertet ud.

Thi hvis jeg skal dø af smerte Og mit liv forkortes deraf, Så vil min sjæl drage lykkelig bort, hvis jeg lader livet for jer hånd.

Girolamo Casati: Scherzava e poi fuggìa Scherzava e poi fuggìa questa fera gentile, e le reti e le strati havendo a vile; CACCIAtor fortunate la vide, la seguì la giunse al varco, ella si rese, ei l’arco allentò, e a l’ombra d’un bel LAURO amato tutto lietoe gioioso gode quell ben chi di cantar non oso.

Det legede og flygtede så, dette ædle vilddyr og net og snarer foragtede det; En heldig jæger så det, forfulgte det, fangede det hun overgav sig, og han slapper buen, og i skyggen af et elsket laurbærtræ, glad og fornøjet nyder han den lykke, hvorom jeg ej vover at synge.

Leone Leoni: In questo fior ascoso In questo fior ascoso, Va messagier, Amore, t’appresent’ al mio core.

S’ella t’alloggia in seno, Per me lo baci a pieno S’all orecchia ti posa, Chiedi pian quella cosa amorosa.

Skjult i denne blomst, gå, Amor, som mit bud, vis dig for min elskede.

Hvis hun sætter dig ved brystet, så kys det for mig, helt og fuldt.

Hvis hun sætter dig ved øret, så bed hende sagte om elskovs lyst.

Giovanni Le Sueur: Femmisi inanzi Amor Femmisi inanzi Amor la Donna mia In pietoso sembiante honesta e bella Qual era il dì ch’ella mi piacque pria, E io la salutai. Ma per ria sorte Essa qual Cerv’ assai leggier’ e snella Prese disdegno sett’ a (?) fuggir forte.

All’ hor io mosso per seguir la corsi, Sperand’ in sin ch’un nugolett’ intorno la ricorverse, Ond’ io lasso m’accorsi, Ch’ella fu tua messaggia a far mi scorno.

Amor, min elskede, kom til syne for mig i medynksfuld skikkelse, ædel og skøn som den dag, da hun først behagede mig, og jeg hilste hende. Men ved en ond skæbne som en let hurtig hind følte hun foragt … og flygtede.

Bevæget løb jeg for at forfølge hende, fuld af håb, indtil en sky indhyllede hende hvorved jeg ulykkelige opdagede, at hun var udsendt af dig til spot for mig.

11

Marsilio Santini: Anima del cor mio Tekst: Ukendt oprindelse Anima del cor mio, Ohimé fia ver, che voi per altr’ amante negate esser Diamante e per novo desio, habbiat’ il mio servir post’ in oblio?

Ah ch’amante straniero, non è fedel guerriero. lui sol adorerá leale Amante, Il vostro divinissimo sembiante.

Mit hjertes sjæl, ak er det sandt at I for en anden tilbeder nægter at være diamant og på grund af ny længsel har bragt min tjeneste i glemsel?

Ak, en fremmed tilbeder er ej en trofast kriger, kun han vil tro tilbede Jeres guddommelige træk.

Curtio Valcampi: I tuoi capelli o Filli Tekst: Giacomo Sannazaro (1584) I tuoi capelli o Filli, In una cistula Serbati tengo, E spesso quando io volgoli Il cor mi passa Una pungente aristula.

Spesso egli lego e spess’ ohimé disciolgoli E lascio sopra lor quest’ occhi piovere.

Poi con sospir gli asciugo e’nsiem’ accolgoli.

Dine lokker, oh Phyllis, i et skrin opbevarer jeg, og ofte når jeg snor dem, bliver mit hjerte gennemboret af en skarp spids.

Ofte snor jeg dem og ak, ofte løser jeg dem og lader disse øjne regne ned over dem.

Så tørrer jeg dem med suk og samler dem igen.

Giaches de Wert: Fra le dorate chiome Tekst: Ukendt oprindelse Fra le dorate chiome d’Amarilli gentil Amor tessea lacci con che legar l’alme volea; quando, ne dir so come, stringerci si sentio da’ crespi e bei capelli: Onde sdegnoso a quelli disse: O legame rio, come dei tu legar agl’altri il core, se leghi me, ch’io lego gl’altri Amore?

12

Med Amaryllis’ gyldne lokker vævede den ædle Amor de snarer han vil binde sjæle med, da – hvordan det gik til ved jeg ikke – han følte sig snøret ind af de bølgende skønne lokker.

Oprørt sagde han da til dem: O slemme bånd!

Hvordan vil I binde andres hjerter, hvis I binder mig, Amor, der binder de andre?

Giaches de Wert: Io non son però morto tekst: anonym/Girolamo Romanino (1484-1562) (?)

Io non son però morto, Donna, come pensate, perchè più non m'amate; anzi ritorn’ in vita, che l'alm'in voi sepolta, da voi sendosi sciolta, si trova esser uscita d'una prigion mortale, e cangia in vit'e in ben la mort' e'l male.

Men jeg er ikke død, min Frue, som I tror, fordi I ikke elsker mig mere.

Nej, jeg vender tilbage til livet; for sjælen, som var begravet i Jer er nu løst fra Jer, den føler sig udfriet af et dødeligt fængsel, og forvandler til liv og godt hvad før var død og ondt.

Claudio Monteverdi: Ah dolente partita Tekst: Giovanni Battista Guarini (1538-1612) fra Il Pastor Fido, III akt, scene 3 Ah, dolente partita!

Ah, fin de la mia vita!

Da te parto e non moro? E pur I’ provo la pena de la morte e sento nel partire un vivace morire, che dà vita al dolore per far che moia immortalmente il core.

Ak, smertelige afsked!

Ak, mit liv er forbi!

Jeg forlader dig, og dør dog ikke? Og dog mærker jeg dødens smerte; jeg føler ved afrejsen en livskraftig død, som gi’r liv til smerten, således at hjertet udødeligt dør.

Claudio Monteverdi: Cor mio mentre vi miro Tekst: Giovanni Battista Guarini (1538-1612) fra Rime Cor mio, mentre vi miro, visibilmente mi trasformo in voi, e trasformato poi, in un solo sospir l'anima spiro.

O bellezza mortale, O bellezza vitale, poi ché sí tosto un core per te rinasce, e per te nato more.

Mit hjerte, mens jeg ser Jer, forandres jeg synligt til Jer, og således forandret i et eneste suk udånder jeg min sjæl.

O dødelige skønhed O livgivende skønhed: For knap er et hjerte genfødt ved dig, før det – født – dør ved dig.

Claudio Monteverdi: Cruda Amarilli Tekst: Giovanni Battista Guarini (1538-1612) fra Il Pastor Fido, I akt, scene 2 Cruda Amarilli, che co’l nome ancora, d’amar, ahi lasso! amaramente insegni; Amarilli, del candido ligustro più candida e più bella, ma de l’àspido sordo e più sorda e più fera e più fugace; Poi ché col dir t’offendo, I’ mi morrò tacendo.

Grusomme Amaryllis, som også med dit navn bitterligt, ak, lærer mig at elske; Amaryllis, hvidere end den hvide jasmin, og skønnere; men døvere end den døve slange og mere grusom og undvigende; Da jeg fornærmer dig ved at tale må jeg tie og dø.

13

Claudio Monteverdi: Io mi son giovinetta Tekst: anonym, efter Boccaccio (Decameron, 9ende dags afslutning) ”Io mi son giovinetta e rido e canto alla stagion novella”, cantava la mia dolce pastorella, quando subitamente a quel canto il cor mio cantò quasi augellin vago e ridente: “Son giovinett'anch'io e rido e canto alla gentil e bella primavera d'amore che ne begl'occhi tuoi fiorisce.” Et ella: ”Fuggi se saggio sei”, disse, ”l'ardore fuggi, ch'in questi rai, primavera per te non sarà mai.

”Jeg er en ung pige, Jeg ler og synger om forårets komme”, sang min søde hyrdepige.

Og helt pludselig ved sangen brød mit hjerte i sang som en leende fugl: ”Jeg er en ung mand og ler og synger om det søde kærlighedens forår som blomstrer i dine øjne”. Hun sagde: ”Flygt, hvis du er klog; flygt for solens hede, for i disse blikkes stråler bli’r det aldrig forår for dig.”

Claudio Monteverdi: Non più Guerra Tekst: ukendt oprindelse Non piú guerra, pietate, pietate, occhi miei belli, occhi miei trionfanti! A che v'armate contr'un cor ch'è già preso, e vi si rende?

Ancidete i rubelli, ancidete chi s'arma e si difende, non chi, vinto, v'adora.

Volete voi ch'io mora?

Morrò pur vostro, e del morir l'affanno sentirò sí, ma sarà vostr'il danno.

Stop nu krigen! Nåde!

Nåde, mine skønne øjne, triumferende øjne!

Hvorfor væbner I jer mod et erobret hjerte, som overgiver sig?

Dræb dem der gør oprør, dræb dem der med våben forsvarer sig, ikke den der, besejret, tilbeder Jer. Ønsker I at jeg skal dø?

Jeg dør tilhørende Jer, og dødens smerte vil jeg føle, men tabet bliver jeres.

Claudio Monteverdi: Quel augellin che canta Tekst: Giovanni Battista Guarini (1538-1612), fra Il Pastor Fido, I akt, scene 1 Quel augellin, che canta si dolcemente e lascivetto vola hor da l'abete al faggio et hor dal faggio al mirto s'havesse humano spirto, direbb': “Ardo d'amor, ardo d'amore!”

Ma ben arde nel core e chiam' il suo desio che li rispond': “Ardo d'amor anch' io!”

Che sii tu benedetto, amoroso, gentil, vago augelletto!

14

Den lille fugl der synger så sødmefuldt og vellystigt flyver nu fra granen hen til bøgen, så fra bøgen hen til myrten – havde den en menneskesjæl, da sagde den: ”Af elskov brænder jeg!”

For dens hjerte brænder jo, den kalder på sin elskede ven, som svarer den:

”Også jeg brænder af elskov”.

Vær velsignet du søde elskovsfulde lille fugl.

FREDRIK BOCK

Før Fredrik Bock dedikerede sig til lutter og guitarer var han en tennisspillende dreng fra Falkenberg på den svenske vestkyst. Men i hjemmet havde faren en LP med guitaristen Andres Segovias bachfortolkninger, som fik Fredrik til at skifte tennisstrenge ud med guitarstrenge.

Fredrik har siden sine studier i Danmark og Tyskland for 15 år siden arbejdet som lutenist og guitarist og optræder nu med Nordens førende barokensembler, Barokksolistene (NO), Concerto Copenenhagen (DK), Musica Ficta (DK) m.f.

Fredrik mestrer alle tiden instrumenter: Theorbe, renæssancelutten, barokguitaren og ærkelutten, og så har han fået en passion for den lille syd­ amerikanske charango, som han ikke tøver med at udsætte for både Telemann, Bach og Corelli.

BO HOLTEN

Bo Holten er både dirigent og komponist. I 1979 stiftede han Ars Nova, som han dirigerede i 17 år frem til 1996. Herefter stiftede han Musica Ficta, som sidste år fejrede 25-års jubilæum.

Bo har været Principal Guest Conductor ved BBC Singers 1990-2006, dirigeret Det Flamske Radiokor i Bruxelles 2006-11, de sidste tre sæsoner som chefdirigent. Derudover har han gæstedirigeret det Svenske Radiokor, Nederlands Kamerkoor, National Choir of Ireland og en del andre ensembler.

Gennem snart 50 år har Bo været en drivende kraft i den internationale bevægelse for tidlig musik. Hans arbejde med vokalpolyfoni har været banebrydende på dette område i Norden, og han har bragt mange polyfone mesterværker til førsteopførelser i moderne tid.

Som komponist er det blevet til hele ni operaer, fem solokoncerter, tre symfonier, diverse or- kesterværker og kammermusik og filmmusik (Lars von Trier og Bille August) samt ca. 50 15 værker for kor.

VOKALENSEMBLET

MUSICA FICTA Musica Ficta er et internationalt anerkendt vokalensemble med base i København, stiftet og ledet af dirigent og komponist Bo Holten.

Den tidlige europæiske vokalmusik er Musica Fictas speciale. Ensemblet griber tilbage til en tid, hvor kammermusikken først og fremmest blev skrevet for den menneskelige stemme – tilbage til polyfoniens og de fem-, seks-, ja helt op til ti-stemmige madrigalers tidsalder. Det er ikke kormusik, men kammermusik, hvor stemmerne mødes som selvstændige solostemmer.

Musica Fictas signatur er den fleksible, virtuose ensemblesang.

16

Middelalder, renæssance og tidlig barok er et rigt reservoir af kendte såvel som mindre kendte, fremragende komponister. Navne som bl.a. Orlandus Lassus, Luca Marenzio, Carlo Gesualdo, Claudio Monteverdi er tilbagevendende på Musica Fictas repertoire, og Musica Fictas dybdegående arbejde har gjort ensemblet til pioner inden for tidlig musik. Anerkendelsen på feltet betyder, at Musica Ficta også turnerer internationalt, ofte i Tyskland og Italien.

I Danmark er Musica Ficta også særligt kendt for det dedikerede arbejde med den danske sangskat og ensemblet har siden begyndelsen i 1996 udgivet omkring 30 album med danske sange.

Musica Ficta søger altid en forståelse af musikken i den historiske sammenhæng og at fastholde et musikhistorisk tema. Således er hver koncert en rejse ind i en tid, en epoke eller en kunstnerpersonlighed.

Formidlingen af den kultur- og musikhistoriske kontekst varetages med lune af ensemblets dirigent Bo Holten som en integreret del af koncerterne.

17

18

KONGERNES YNDLINGS­MUSIK PÅ KRONBORG De frem til sommeren 2024 vil Musica Ficta skabe et vokalt lydtapet i Kronborgs sale og værelser. Alle delprojekter indledes af åbne prøver, hvor alle kan lytte med, og hvor der dagligt vil være introduktioner for slottets gæster. I samarbejde med Helsingør Folkeuniversitet udbydes der foredragsrækker, som afspejler det tema Musica Ficta arbejder med på pågældende tidspunkt, og alle projekter afsluttes af stor koncert på Kronborg.

Desuden ville alle projekter blive indspillet og udkomme Dacapo-Records, så du kan gøre kongernes yndlingsmusik til din egen. Første album med musik af John Dowland udkommer til vores næste koncert 18. juni.

Efterår 2022

Sommer 2022

Se en oversigt over fremtidige projekter her, og følg med på Kronborg og Musica Fictas hjemmesider.

Heinrich Schütz på Kronborg 12. juni – 17. juni åbne prøver og daglige introduktioner 18. juni seminar med Helsingør Folkeuniversitet og udgivelse af nyt album 18. juni 2022 koncert

Madrigalen nord for alperne 5. september – 9. september åbne prøver og daglige introduktioner 10. september seminar med Helsingør Folkeuniversitet 10. september koncert

Illustration af Anja Gram

19

KONTAKT musica@ficta.dk tlf. 30 91 35 67 WWW.FICTA.DK kronborg@natmus.dk tlf. 49 21 30 78 WWW.KRONBORG.DK