100 års højskolesange - koncert med Musica Ficta

100 ÅRS HØJSKOLESANGE

Musica Ficta og Bo Holten fejrer førsteudgivelsen af Højskolesangbogens Melodibog 1922

2022

100 ÅRS HØJSKOLESANGE Koncertturné med vokalensemblet Musica Ficta og Bo Holten i anledning af 100-året for førsteudgivelsen af Højskolesangbogens Melodibog i 1922.

I 1922 udkom Højskolesangbogens Melodibog for første gang, kun ca. 25 år efter at Højskolesangbogen begyndte at udkomme. Dette vidner om en stor interesse for, at musikdelen af bogen blev taget alvorligt som ligeberettiget til teksterne. Det var heller ikke hvem-som-helst, der stod for udgivelsen: Carl Nielsen, Thomas Laub, Thorvald Aagaard og Oluf Ring. Dette indvarslede en helt ny vægt til den folkelige sang i Danmark: Den Danske Sang fik sin vigtige plads i dansk musikliv.

Med koncerten fejrer vi 100-året for dette vigtige skridt. Det er den danske fællessang fra dens begyndelse i slutningen af 1700-tallet over det store år 1922. Derefter følger vi sangskatten i 100 år gennem tykt og (meget) tyndt, frem til i dag, hvor Corona-lukningen forårsagede en ny blomstring.

De danske sange er ikke så lette at slå ud.

Til at belyse fællessangen fra et bredere historisk perspektiv bringer vi Elsemarie Dam-Jensens artikel om emnet, som oprindeligt er trykt i Sanghåndbogen til nyeste udgave af højskolesangbogen. Den håber vi, at I vil læse færdigt derhjemme. Og husk, at næsten alle sangene fra programmet kan høres på en korrupt streamingtjeneste nær dig eller på en af vores mange CD’er med danske sange, som en gang kunne købes i butikkerne, men som du heldigvis stadig kan købe her til koncerterne. I anledning af jubilæet udgiver Forlaget Højskolerne sidst på foråret en korbog med højskolesange i både nye og gamle korarrangementer.

Forsidebillede: Constantin Hansen 1804-1880

MEDVIRKENDE Ann-Christin W. Ingels sopran Louise Odgaard sopran Christine Bach Tofft sopran Eva Wöllinger-Bengtson alt Anna Caroline Olesen alt Daniel Carlsson kontra Josef Hamber tenor Palle Skovlund tenor Kristoffer Appel tenor Lauritz Thomsen baryton Stephen Yeseta baryton Jakob Soelberg bas Rasmus Kure bas Bo Holten dirigent og fortæller

J.A.P. SCHULZ 1747-1800

Selvom Carl Nielsen skrev flere hundrede danske sange, var det først sent i livet han gik i gang. På billedet ses Carl Nielsen omkring år 1900.

PROGRAM Nr. 1a Den signede dag C.E.F. Weyse/N.F.S. Grundtvig

Nr. 568 Sig månen langsomt hæver J.A P. Schulz/Matthias Claudius Nr. 11 Gud ske tak og lov Nr. 8 Lysets engel går med glans Nr. 574 Bliv hos os, når dagen hælder C.E.F Weyse/B.S. Ingemann Nr. 444 En yndig og frydefuld sommertid Folkemelodi Nr. 509 På Sjølunds fagre sletter N.W. Gade/B.S. Ingemann Nr. 335a Vi elsker vort land P.E. Lange-Müller/Holger Drachmann Nr. 391 Venner, ser på Danmarks kort N.K. Madsen-Stensgaard/Chr. Richardt

Selvom Carl Nielsen også gjorde karriere som klassisk musiker og komponist i stort format, var han altid bevidst om de jævne, folkelige vilkår han var vokset op under på Fyn. Jeppe Aakjærs sange om landet og dets arbejdere vendte Carl Nielsen ofte tilbage til.

C.E.F. WEYSE 1774-1842

N.W. GADE 1817-1890

Nr. 392 Vi sletternes sønner Carl Nielsen/Ludvig Holstein Nr. 77 Tit er jeg glad Carl Nielsen/B.S. Ingemann Nr. 582 Stille, hjerte, sol går ned Thomas Laub/ Jeppe Aakjær Nr. 49 Sov sødt, barnlille Thomas Laub/N.F.S. Grundtvig Nr. 393 Jeg ser de bøgelyse øer Thorvald Aagaard/L.C. Nielsen Nr. 333 Danmark, nu blunder Oluf Ring/Thøger Larsen Nr. 201 Kringsatt av fiender Otto Mortensen/Nordahl Grieg Nr. 402 Blæsten går frisk Povl Hamburger/Erik Bertelsen Nr. 384a I Danmark er jeg født Poul Schierbeck/H.C. Andersen Nr. 329 Fyldt med blomster blusser Flemming Weis/Ludvig Holstein

Nr. 291 Bedstefar, tag dine tænder på Tony Vejslev/Frank Jæger Nr. 413 En stribe grønt Per Drud Nielsen/ Beatrice Vibe Det var en morgen ved vintertid Kurt Larsen/ Lisbet Torp (udgået) Nr. 42b Jeg kender et land Bo Holten/N.F.S. Grundtvig Nr. 576 Køligt det lufter Sven Erik Werner/ N.F.S Grundtvig Nr. 157 Vi henter tidevandet ind Rasmus Skov Borring/Jens Rosendal Nr. 558 Hver dag en ny dag Marianne Søgaard/Pia Juul Fotomateriale af komponisterne stammer fra Det Kongelige Biblioteks digitale arkiv.

5

FÆLLESSANGENS HISTORIE Af Elsemarie Dam-Jensen Trykt med tilladelse fra Forlaget Højskolerne.

Oprindelsen Begrebet fællessang, sådan som vi bruger det i dag, giver hos de fleste danskere nogle helt bestemte associationer i retning af højskole, folkelige møder o.l., men i den form

P.E. LANGE-MÜLLER 1850-1926

har fællessangen ikke nogen særlig lang historie. De første former for fællessang har nok nærmere været vekselsang, hvor en enkelt person

CARL NIELSEN 1865-1931

sang verset, og gruppen sang med på omkvædet. Sådan kan vi forestille os, at folkeviserne er blevet fremført, og sådan lever traditionen stadig på

THOMAS LAUB 1852-1927

Færøerne. Vekselsangen har været brugt ved arbejdet. Det gælder fx sømandssangene, der skulle holde rytmen ved ankerets op- og

Man kan kun dårligt forestille sig, hvad den

nedtagning, eller havnearbejdernes

danske sang ville være i dag, hvis det ikke

ramsange, når pælene skulle rammes

havde været for organisten Thomas Laub.

ned ved bolværksbyggeri. Den har

Men han delte vandene på sin tid, hvor han

været brugt som tidsfordriv, til at for-

i kirken stod bag et nærmest revolutionært

korte arbejdstiden og til at muntre op

opgør med de romantiske salmemelodier.

Den samme indstilling havde han til den verdslige sangskat, og selvom Carl Nielsen var enig i opgøret med romantikerne, måtte han ofte selv se sig irettesat af Thomas Laub, hvis

ved festerne. Sangenes forfattere og komponister var ukendte, den enkelte forsanger prægede sin udgave af sangen, og sangene overlevede som

han havde været for rundhåndet

ikke-nedskrevne

med harmoniseringerne.

skabeloner, der

kunne omformes efter behov til forskellige tider og i

repertoiret blev betragtet som uvedkommende og

forskellige miljøer.

uforståeligt for skolebørn og menigmand. Sangene

I den katolske kirke i middelalderen havde man også

var blevet påtvunget ovenfra af velmenende præ-

vekselsang mellem en forsanger, præsten, og et

ster og skolefolk, men det var først, da de ledende

professionelt kor, og her eksisterede fællessang

personer i sognet begyndte at trække på samme

nærmest ikke. Reformationens menighedssang kom

hammel som resten af befolkningen, fx i de første

som en reaktion. Luthers tanker om det almindelige

gudelige forsamlinger, at sangen fik mening og blev

præstedømme og gudstjenesten på modersmålet

nærværende. Nye fællessange blev identitetsska-

blev bl.a. udmøntet i en aktiv fællessang med

bende for nye grupper, som fandt fodslag gennem

tekster som Nu fryde sig hver kristen mand (Højsko-

sangen. Sangen blev et middel for budskabet, men

lesangbogens nr. 33) og Vor Gud han er så fast en

også et redskab til at danne fællesskab mellem

borg (nr. 34), salmer der stadig er kernesalmer i den

mennesker, der kom fra meget forskellige sociale og

protestantiske kirke.

kulturelle lag.

Det er en forudsætning for, at trykte sange kan blive

Fællessangen i 1800-tallet

en succes, at de syngende kan læse teksterne, og

Den politiske, kulturelle og sociale situation i

med oplysningstidens idealer og de nye skolelove

1800-tallets Danmark dannede grobund for en

fra 1814 blev forudsætningen efterhånden opfyldt.

fællessangstradition, som har holdt sig lige siden.

Med nationalstatens opståen i 1800-tallet blev

Et af de første miljøer, fællessangen eksisterede

der samtidig behov for et relevant repertoire af

i, var klubberne. Her begyndte trykte viser at

identitetsskabende fædrelandssange, sange der

dukke op allerede i 1790’erne, en periode hvor den

kunne få de syngende til at føle sig som ét folk, ikke

politiske vise var meget populær. Et eksempel er

bare som undersåtter under en konge. Den slags

P.A. Heibergs Indtogsvise fra 1790 med linjerne

sange havde man ikke haft – eller haft brug for –

”Ordener hænger man på idioter, stjerner og bånd

under enevælden. I begyndelsen af 1800-tallet var

man kun adelen gi’r”. Siden blev P.A. Heiberg lands-

udgangspunktet for udgivelsen af mange sange

forvist, og de politiske viser blev erstattet af mere

endnu en patriotisme påtvunget ovenfra. Danskhed

uskyldige selskabsviser, især til kvindens og vinens

var stadig en abstraktion, ikke en konkret erfaring

pris. Klubberne var mødested for borgerskabets

for de syngende. Først med de slesvigske krige

mænd, i første omgang i København, men snart

(1848-50 og 1864) blev sangteksterne ”ægte”,

også i købstæderne i provinsen. Visernes forfattere

selvoplevede. Repertoiret blev udvidet med mange

var oftest akademikere, og i teksterne blev det tit

krigs- og lejrsange, og skillingstryk blev benyttet

hentydet til latinske eller græske digtere. Teksterne

til at udbrede både fædrelandssange og egentlige

er for det meste muntre og uforpligtende. Kun

skillingsviser. Treårskrigens mest berømte sang

ganske få af dem kendes stadig, enten fuldt ud som

var Den gang jeg drog af sted (nr. 521). Den blev

En skål for den mø i blufærdige vår eller som citater,

umådelig populær i alle lag af befolkningen. Skue-

fx Min søn, om du vil i verden frem, så buk. Nutidens

spillerinden Johanne Luise Heiberg skrev om den:

lejlighedssange har en tæt forbindelse til disse

”Jeg modtog den og satte mig straks ved klaveret for

klubviser.

at spille melodien … og sang til min jublende glæde Den tapre Landsoldat. Aldrig glemmer jeg dette

Fællessang som identifikationsskaber

øjeblik! … Enhver fremmed, der kom ind ad døren,

Sangen i kirke og skole var inde i en forfaldsperiode i

måtte høre den, og alle elektriseredes som jeg af

begyndelsen af 1800-tallet. Hidtil havde latinskole-

denne fortræffelige sang”.

elever gjort kirketjeneste, men den praksis ophørte i rationalismens tid. Sangtimerne i skolen blev færre

Traditionen udvikles

eller forsvandt helt. Der findes mange eksempler

Når man beskæftiger sig med fællessangstraditio-

på klager over den dårlige skole- og kirkesang, og

nen i Danmark, er det svært at gennemskue, hvad 7

folk rent faktisk sang, og hvornår de gjorde det.

Fællessangen lød ved de store folkefester, bl.a.

Svarene ligger gemt i breve, erindringer og måske

på Skamlingsbanken. Ved Skamlingsbankefesten

til dels i håndskrevne visehæfter, hvor man vel

1843 sang man bl.a. Moders navn er en himmelsk

nedskrev de sange, man holdt mest af. Der er lavet

lyd (nr. 172), Vift stolt på Kodans bølge og Danmark,

folkloristiske undersøgelser af enkeltpersoners

dejligst vang og vænge (nr. 512). I denne periode

repertoirer, men her er der som regel tale om

blev der oprettet mange mandskor. Studenter-

solosangsrepertoirer. Der er også lavet nogle få

sangforeningen opstod i 1839, og i 1843 blev

undersøgelser af sang i afgrænsede miljøer (børns

Håndværkersangforeningen stiftet.

sange og sanglege, sangforeningers repertoirer,

I provisorieårene under J.B.S. Estrup fra 1877 fik

sang i Sønderjylland); men det er svært på

fællessangen en særlig betydning. Grundtvigia-

baggrund af disse punktundersøgelser at danne sig

nerne måtte kæmpe på mange fronter, både for et

et overblik over fællessangstraditionen i Danmark

nyt skolesystem, en anden kristendomsopfattelse

generelt, ligesom det er svært at sige noget om

og et andet dannelsesideal end det etablerede

eventuelle regionale forskelle.

systems, og kampen gik ikke stille af. Fx måtte den

Fællessangen udviklede sig parallelt med

ministerielt ansatte sanginspektør i 1880’erne ty

demokratiseringsprocessen i det danske samfund.

til et forbud mod sange som C. Hostrups Hel tungt

Den opstod i det folkelige miljø, der var præget af

han efter sig foden drog (med omkvædet ”Frem,

foredrag, møder og fester. Sanghistorikeren Karl

bondemand, frem”) for at dæmme op for den

Clausen har kaldt den 17. oktober 1838 for den

omsiggribende grundtvigske sang. Den stemte ikke

folkelige fællessangs fødselsdag, fordi man denne

overens med det officielle, mere glatte skolesangs-

dag ved et af N.F.S. Grundtvigs såkaldte Mands Min-

repertoire.

de-foredrag på Borchs Kollegium i København, hvor han havde fortalt om Englandskrigene, impulsivt

Sangen i Sønderjylland

efter foredraget sprang op – sådan fortæller myten

Først og fremmest i Sønderjylland blev den

– og sang Kommer hid, I piger små (nr. 519).

folkelige fællessang en politisk faktor og et symbol

Et af de miljøer, hvor fællessangen virkelig kom

for danskheden i den tyske tid 1864-1920. Den

til at betyde noget, var i de grundtvigske kredse.

tysksindede professor Schröder betragtede den

Grundtvigske præster og skolefolk begyndte at

sønderjyske Den blaa Sangbog, der udkom første

lære de nye fædrelandssange videre fra omkring

gang 1867, som ”det farligste Agitationsmiddel,

1840. Christen Kold brugte som huslærer på en gård

Danskerne ejer”. En af datidens fremtrædende

i Forballum sangbogen Viser og Sange for Danske

dansksindede politikere i Sønderjylland Gustav

Samfund og lærte de sønderjyske karle at synge

Johannsen udtrykte det sådan: ”Sangen er altid

B.S. Ingemanns I alle de riger og lande (nr. 508) og

bleven dyrket meget i Nordslesvig, og intetsteds

Adam Oehlenschlägers Underlige aftenlufte (nr.

kender man de danske Nationalsange saa godt

377). Og efter oprettelsen af den første højskole

som her. Smaabørn, Ynglinge og Jomfruer, Mænd

i Rødding i 1844 bredte fællessangen sig herfra.

og Kvinder indtil Oldingealderen kan de danske

Den sang der på én gang bekræftede de syngende

Nationalsange udenad fra første til sidste Vers”.

i deres fællesskab og var deres kampmiddel og

I dag vil man nok tage en sådan udtalelse med

følelsesmæssige lynafleder.

et gran salt; men for Gustav Johannsen var det midt under det hårde tryk fra det preussiske overherredømme nødvendigt at signalere enighed, også om sangrepertoiret. Netop fra den tyske tid i

THORVALD AAGAARD 1877-1937

8

OLUF RING 1884-1947

OTTO MORTENSEN 1907-1986

Sønderjylland kendes en optegnelse fra et valgmøde på Als, hvor der blev sunget 13 sange i løbet af mødet.

Et kig på sangene viser her sangens funktion som skaber af et fællesskab.

Listen omfatter sange som Stræk din fod, Jyden han æ stærk å sej (nr. 387), Løft dit hoved, du raske gut og Takt, takt, pas på takten. Det var de samme sange, som på samme tid blev sunget i kongeriget, fx i skytteforeningerne fra slutningen af 1860’erne og senere i gymnastikforeningerne, men netop pga. kampsituationen i Sønderjylland har teksterne her betydet noget helt særligt. Og det var den slags sangmiljøer, Gustav Johannsen refererede til, de miljøer han kendte fra møder i foreninger og forsamlingshuse.

Fællessang er mange ting Ved siden af de officielle miljøer trivedes sangen i andre, mere private rammer – i familiens skød og i kammeraters lag. Her kunne man som regel sangene udenad, og det var til dels et helt andet repertoire, der spændte fra gamle skillingsviser til nye revyviser, som sjællandske karle fx havde med fra københavnerrevyerne. Mange mennesker har færdedes i flere sangmiljøer og har uden tvivl kunnet ”slå over” fra det ene repertoire til det andet.

Det ”officielle” fællessangsrepertoire var det, man fx lærte under højskoleophold. Her oplevede man et fællesskab om en sangbog og en sangbegejstring, som man tog

Midsommervisen af P. E. Lange-Müller (billedet) er kendt af

med sig hjem sammen med et nyt

alle, men sunget af få. Den viser sig hvert år til Sankt Hans at

repertoire, som man så kunne give

være ganske umulig for almindelige mennesker at synge rig-

videre – en situation der stadig kan

tigt på grund af de vekslende taktarter og punkterede rytmer.

opleves i efterskole- og højskolesam-

Det var blandt andet disse skønsangselementer, som Thomas

menhæng.

Laub og Carl Nielsen gjorde op med; sange skulle kunne syn-

Når man taler om den folkelige

ges af alle. Men der skal mere end en ideologi til at tage livet af

danske sang, har de fleste vel en ret

en god sang, og det gælder heldigvis også Vi elsker vort land.

klar fornemmelse af et nogenlunde homogent repertoire bestående af fædrelandssange og årstidssange.

Men i virkeligheden har det langt op i 1900-tallet alligevel været et meget broget billede, der har tegnet sig i de forskellige sangmiljøer. Repertoiret har været forskelligt, alt efter om fællessangsmiljøet var på landet, dvs. i forsamlingshusene og på højskolerne, eller i byerne, især foreningerne, og her om det var håndværker- eller arbejderforeninger. Først i løbet af 1920’erne og 30’erne dannede der sig et mere entydigt repertoire. Besættelsestidens fornyede behov for national samhørighed forstærkede homogeniseringen.

Dette fællessangsrepertoire holdt sig intakt til omkring 1960, hvor den folkelige fællessang var en af de institutioner, som ungdomsoprøret gjorde op med. Fællessangen var blevet et symbol på en tradition og et repertoire, der føltes ude af trit med det moderne samfund.

De engelsksprogede sange vandt indpas, hvis man overhovedet sang selv. Mange steder overtog de elektroniske medier scenen; sang og musik blev underholdning. Samtidig opstod der omkring 1970 nye sangmiljøer, bl.a. i protestbevægelserne mod Vietnamkrigen og mod EF og i kvindebevægelsen. Gamle sange fik ny betydning og blev lige så vedkommende for 70’ernes ungdom, som de havde været, da de blev skrevet. Det gælder fx Kringsatt av fiender (nr.

201) og Det haver så nyligen regnet Niels W. Gade havde både en stor international karriere

(nr. 529).

som komponist og som organist i København. Men en stor

Samtidig genopdagede man den

komponistkarriere har aldrig stået de danske komponister i vejen for at bidrage til sangskatten. Selv danske modernister som Per Nørgaard og Ib Nørholm har fundet værdi i disse strofiske fællessange.

danske folkemusiktradition, og bl.a. med udgangspunkt i Thorkild Knudsens folkemusikhus i

POUL SCHIERBECK 1888-1949 POVL HAMBURGER 1901-1972 Hogager bredte interessen for ballader, gammel-

FLEMMING WEIS 1898-1981

TONY VEJSLEV 1926-2020

af 1830’erne og 40’erne, voksede interessen og

dans og traditionel spillemandsmusik sig. Der blev

forståelsen for skolesangens betydning efterhån-

plads til en anden sangstil end Aksel Schiøtz’, fx Kim

den også. Grundtvigs svigersøn P.O. Boisen siger i

Larsens version af Det er i dag et vejr (nr. 287).

forordet til Bibelske og kirkehistoriske Salmer og Sange for Skolen (1853): ”Fordi jeg som Lærer i en

Sangbøgerne

Kreds af mange Børn har prøvet og sunget, hvad

Den første egentlige skole- og folkesangbog var

jeg her har samlet, saa ved jeg, at disse Sange kan

stærkt præget af rationalismen og oplysningstidens

bruges ved den bibelske Undervisning til Oplivelse

ideer. Sangbogen hed Hus- og Skole-Sangbog eller

baade for Børnene og Læreren, det er, for Skolen.

266 lystige og alvorlige Viser og Sange, samlede for

Men synges maa de, det er i alle Maader bedst”.

Venner af uskyldig Munterhed og ægte Dyd og især

P.O. Boisen udgav få år senere, midt under treårskri-

for brave Skolelærere og flinke Skolebørn af O.D.

gen, den mest centrale sangbog i 1800-tallets mid-

Lütken, (København 1818). De fleste af dens sange

te: Nye og gamle Viser af og for Danske Folk (1849).

er glemt i dag. Dog huskes bl.a. Grundtvigs Kommer

Den kom i ni udgaver på i alt 50.000 eksemplarer,

hid, I piger små (nr. 519) og Oehlenschlägers Lær

inden den blev utidssvarende efter 1864.

mig, o skov, at visne glad.

Efter Lütkens oplysningstidsprægede sangbog

Højskolesangbogen opstår

fulgte i 1836 en Samling af Danske Sange,

I løbet af 1870’erne udkom der et større sangværk

udgivet af Henrik Hertz. Med den slog romantikken

på omkring 700 sange, først og fremmest med

igennem. Sang ses her som ”et virksomt Middel til

Grundtvig-tekster, udgivet af højskolerne i

at stemme Sindet”, og sangene skal ”stemme til at

henholdsvis Askov, Testrup og Vallekilde, som

nyde de glade (Stunder) i fuldere Udstrækning og

havde fordelt sangene imellem sig: H. Nutzhorn

give Lindring under Byrden af de kummerfulde”,

og L. Schrøder i Askov udgav Historiske sange,

som der står i indledningen. Som den første danske

1872, C. Bågø og J. Nørregaard, Testrup, tog sig af

sangbogsudgiver medtager Hertz folkeviser i sin

Nordiske fædrelandssange og folkesange, 1873,

samling.

og endelig kom som tredje del Ernst Trier: Sange

1800-tallets væsentligste skolesangværk er A.P.

for den kristelige folkeskole, Vallekilde 1874.

Berggreens 14 hæfter Sange til Skolebrug, udgivet

Dette værk blev begyndelsen til den lange række

i perioden 1834-76. A.P. Berggreen indtog i det hele

af højskolesangbøger, som siden så dagens lys.

taget en betydningsfuld rolle i forbindelse med

Allerede i de første udgaver ordnede man stoffet

sangens historie i 1800-tallet.

efter indhold. Det samme gjorde man i det første

En af de vigtigste sangbøger til fællessang i midten

forsøg på en fælles højskolesangbog, Jens Bek og

af 1800-tallet udkom fra 1840. Udgiveren var

N.J. Laursens Sangbog for den danske folkehøjskole

Danske Samfund, datidens oplysningsforbund,

(1888). Endelig i 1894 kom den første egentlige

der havde Grundtvig som formand og tidens unge

højskolesangbog, Sangbog udgivet af Foreningen

teologer som inderkreds. Sangbogen hed Viser og

for højskoler og landbrugsskoler. Den var udgivet af

Sange for Danske Samfund, og den holdt sig mange

Christoffer Bågø og Heinrich Nutzhorn i samarbejde

steder til slutningen af 1800-tallet. Det var den

med forstanderen for Vestbirk Højskole, N.P.

første folkelige sangbog af grundtvigsk tilsnit og en

Grønvald Nielsen. Denne højskolesangbog er i lige

af forløberne for højskolesangbogen.

linje fortsat til 19. udgave (2020).

Samtidig med, at en fællessangspraksis voksede

Højskolesangbogen har på mange måder spillet

frem i foreninger og ved folkelige møder i løbet

en dominerende rolle for fællessangens historie i 11

Danmark i 1900-tallet. Indholdet er blevet redigeret

Folkets inderste Trang.” Det var den slags følelser,

og fornyet løbende undervejs; melodibøgerne er

der kom til udtryk ved de folkelige alsangsstævner,

fulgt med og har sammen med teksterne afspejlet

der begyndte i sommeren 1940.

et samfund i forandring. I starten var det et landbosamfund, der havde behov for sange som

Højskolesangbogens 19. udgave

Kristian Østergaards Vi er fæstere her for en tid.

I Højskolesangbogens 19. udgave (2020) er der 601

Udviklingen fortsatte med industrialiseringen,

sange, ca. en fjerdedel af dem er nytilkomne, der

uden at arbejdersangen dog endnu var inden for

er både tale om helt nye sange og om ældre sange,

synsvidde hos højskolefolkene. I de senere udgaver

som ikke tidligere har været med i sangbogen.

kom arbejdersangene med, og fra 15. udgave

122 sange fra 18. udgave er røget ud. Det er en

(1964) og 16. udgave (1974) kom også sange på

skønsom blanding af både ældre og nyere sange.

tysk og engelsk med.

Især i salmedelen er der sket store ændringer,

17. udgave (1989) af højskolesangbogen kom

her er fravalgt ca. 30 salmer, men til gengæld er

på det tidspunkt, hvor fællessangen igen fik vind i

der kommet en del nyskrevne salmer med. Der er

sejlene, og hvor også de rytmiske musikere tog den

forsvundet nogle nordiske og udenlandske sange,

danske sangskat til sig, ikke mindst Kim Larsen. Som

og i gruppen af årstidssange og kærlighedssange er

alle tidligere udgaver afspejlede også 17. udgave

der også en del udskiftning.

samfundsudviklingen. Bl.a. kom diskussionen forud

Bag en ny højskolesangbog ligger der hver gang et

for tilslutningen til EF/EU til at spille en rolle for

stort forarbejde, udført af bl.a. sangbogsudvalget,

udvalget af sange, og den havde også indflydelse

og det er en forudsætning, at dette udvalg er bredt

på, at de engelske og tyske sange blev udeladt til

sammensat, så alle de grupper i Danmark, der syn-

fordel for nordiske sange.

ger efter Højskolesangbogen, har haft ”en stemme”,

I 18. udgave (2006) kom flere viseprægede sange

når en ny sangbog ser dagens lys.

og popsange med, og engelske og tyske sange var

Det vil altid være en uriaspost at sidde i sangbogs-

med igen.

udvalget. Et af sangbogsudvalgets medlemmer,

Højskolesangbogen er nok den vigtigste sangbog

forstander Mette Sanggaard Schultz, Ollerup

i dansk sanghistorie, men uden om den har der

Efterskole – Sang & Musik, skriver i artiklen ”En

været en mængde andre sangbøger, der også har

flerstemmig tradition” (Syng sammen FFD´s Forlag

spillet en væsentlig rolle, bare i et mere snævert

2019), at sangbogsudvalgets opgave er at ”fodre

miljø, geografisk, politisk eller religiøst. Det gælder

folket med kvalitet” (s. 33) og at ”Fornyelse er ikke

fx den sønderjyske Den blaa Sangbog (udkommet

bare indhold. Vores opgave er også at skubbe til

i 20 oplag i perioden 1867-1940), Hjemlandstoner

formerne. Ikke med 600 sange. Men måske med

og Arbejdersangbogen. Desuden blev der i tiden

seks?” (s. 35)

omkring Genforeningen 1920 og i besættelsestiden

Holdningen til de sange, der er røget ud, vil

udgivet et hav af sangbøger. Både sorg og glæde

selvfølgelig altid være præget af individuel smag og

blev sunget ud, sådan som digteren Axel Juel

af hvilke fællessangsmiljøer, man er eller har været

skrev i forordet til Dansk Folkesangbog, der blev

en del af. Men udskiftning skal der til, og hvis sange

husstandsomdelt i over en million eksemplarer på

ikke længere ses som relevante, vil de ikke blive

Christian 10.s fødselsdag 26.9.1940: ”Hele det dan-

sunget.

ske Folk føler i disse tunge Tider en uimodstaaelig

Men hvad karakteriserer så 19. udgave? I forordet

Trang til at erklære Fædrelandet sin Kærlighed

skriver sangbogsudvalget, at Højskolesangbogen

… Nu stiger Sangen i fuldttonende Kor, baaret af

”må tilstræbe at være i øjenhøjde med tiden”. Ikke

PER DRUD NIELSEN 1950 KURT LARSEN 1950 12

BO HOLTEN 1948

bare som en afspejling af tiden, men ved at forbinde nutiden med fortiden, derfor er sangbogen også, som den har været i de sidste mange udgaver, en blanding af nye og gamle tekster og melodier.

En forudgående offentlighedsfase har givet alle danskere muligheden for at komme med forslag, men samtidig har udvalget også haft et kommissorium, der bl.a. har opstillet følgende krav: – Der skal være balance mellem tradition og fornyelse – Nogle af sangene fra 18. udgave bør have en ny melodi – Der skal være flere sange fra andre kulturer, som er kommet til Danmark – Der skal være flere socialrealistiske og samfundskritiske sange – Der skal være flere sange skrevet af kvinder Derudover fremgår det af kommissoriet, at der kan være et mindre udvalg af sange, ”hvor der må indgås et kompromis mellem kvalitet og uundværlighed.”

Målgruppen bliver defineret således: ”De traditionelle målgrupper fastholdes (højskolen, efterskolen samt folkelige kredse). Dog må man ikke undervurdere en stor fremtidig

I en artikel i forbindelse med Carl Nielsens død skrev Thor-

gruppe af ældre potentielle brugere.”!

vald Aagaard følgende: Da Bestyrelsen for Foreningen for

Kravet om en stærkere repræ-

Højskoler og Landbrugsskoler 1920 overdrog mig at samle

sentation af kvindelige digtere

og udgive en Melodisamling til »Folkehøjskolens Sangbog«,

og komponister må siges at være

blev vi snart enige om, at det burde være en harmoniseret

opfyldt. Der er ca. 30 nye (og ældre)

Udgave, som saa mange nu havde stor Brug for. Dermed blev

kvindelige forfattere og ca. 20 kvin-

Opgaven saa meget større og vanskeligere. Jeg var med det

delige komponister med. Stærkest repræsenteret er salmedigterne Iben

samme klar over; at det vilde være meningsløst, om man ikke fik Carl Nielsen og Thomas Laub med til dette. Da de blev

Krogsdal og Lisbeth Smedegaard

opfordret, svarede de begge ja og med Glæde. Deres Bidrag

Andersen.

til vor Melodibog og i det hele til Fornyelsen af melodistoffet

Når man bladrer indholdsfortegnelsen igennem, giver den indtryk

til dansk folkelig Sang kunde næppe nogen nu tænke sig at skulle undvære.

RASMUS SKOV BORRING 1981

MARIANNE SØGAARD 1982 af, at tendensen fra 18. udgave er fortsat med flere romantiske/

SVEN ERIK WERNER 1937

lyriske/nostalgiske sange (fx Harald Bergstedt og Carl Nielsens Solen er så rød, mor (nr. 585), C.V. Meincke og Karen Jönssons sang fra filmen En fuldendt gentleman (1937) Hvorfor er lykken så lunefuld (nr. 467) og Sigfred Pedersen og Kai Normann Andersens Den gamle skærslippers forårssang (nr. 295).

Fællessangen på efterskolerne er blevet tilgodeset med en sang som Per Krøis Kjærsgaard og Rasmus Skov Borrings Gi´ os lyset tilbage (nr. 218). Ønsket om sange i øjenhøjde kommer til udtryk i nye ”hverdagssange” som Mads Eslund og Tue Wests Hvad tænker Ingrid på (nr. 160). Klimaet er også tydeligt på dagsordenen, bl.a. med Marianne Søgaards sang Ingen appel (nr. 225).

Der er både sange om fortvivlelse og håb, fx Naja Marie Aidt og Janne Marks Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage (nr. 163), Simon Lægsgaard og Kristian Enevoldsens Afmagtssang (nr. 169) og Jens

Det har altid være folkedomstolen, som har afgjort

Sejer Andersen og Jakob Bonderups

hvilke melodier, der måtte leve, og hvilke som måtte dø.

Universet var tavst (nr. 506).

Selvom man blandt andet i Højskolesangbogsudval-

Derudover er både den nyligt afdøde

gene har udvalgt sange med forskellige politiske eller

Kim Larsen og Halfdan Rasmussen

kunstneriske bevæggrunde, så kan kun tiden afgøre,

blevet repræsenteret med hver fire

hvilke sange der får liv i befolkningen, altså bliver sun-

nye sange.

get. Poul Schierbeck (billedet) har efterhånden udkon-

Gruppen af fædrelandssange er

kurreret Henrik Rungs romantiske melodi til I Danmark

blevet tilført nye sange med Sigurd

er jeg født. Den anden melodi, som Poul Schierbeck er

Barretts Man må trække en grænse

kendt for, får primært konkurrence i sidste takt, hvor

(nr. 557), og Sys Bjerre, der med

Kim Larsen med folkets gunst har sløjfet en punktering

sangen Fædrelandet (nr. 414) slår

i melodien. Den mindre kendte melodi af Knud

en ny tone an. Fædrelandssange

Jeppesen til omtalte Det er i dag et vejr har vi indspillet på albummet Sange fra det 20. århundrede, men synges sjældent.

har i en årrække nok ført en lidt tilbagetrukket tilværelse, i hvert fald hos de unge, men

i denne sang forsvarer Sys Bjerre forsigtigt glæden

af hovedbudskaberne ”Det Danmark, der synger

ved fædrelandet. Det er nyt!

sammen, hører sammen”. Ideen var at brede glæden

Siden 18. udgave af Højskolesangbogen udkom i

og værdien ved fællessang ud til hele samfundet

2006, er der sket meget på fællessangsområdet.

ved at indbyde til fællessang, fællesspisning og

Dengang var fællessang i høj grad noget, man

gode samtaler som inspiration til at få flere til at

forbandt med efterskoler og højskoler og med

synge sammen.

folkelige kredse i sognegårde, aktivitets- og

Genforenings- og befrielsesjubilæet 2020 var

forsamlingshuse.

også baggrund for nye fællessangsinitiativer. Fra

”Brugergruppen” er i løbet af de senere år blevet

Sangens Hus i Herning blev ”Sangen genforener”

meget bredere. Det skyldes bl.a. tiltag fra ministe-

startet med et stort program med fællessangs-

rier og organisationer, og projekterne støttes af

koncerter, albumudgivelser og Sangerfest på

forskellige fonde – en noget andet situation end

Skamlingsbanken.

på Grundtvigs tid, hvor fællessangen var en del af

Organisationerne Spil dansk, Dansk Forfatter-

kampen mod ”systemet”!

forening og Grundtvigsk Forum satte projektet

I 2008 afholdt man Sangens År med støtte fra bl.a.

ALSANG 2020 i gang for bl.a. at ”hylde friheden og

Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og DR.

demokratiet med fællessang i hele landet”, og for at

Interessen for fællessang bredte sig efterfølgende

”forløse fællessangens potentiale som fundament

som ringe i vandet, bl.a. på mange arbejdspladser.

for medborgerskab, demokratiopfattelse og fri-

Nogle virksomheder havde dog allerede længe

hedsforståelse blandt både gamle og unge på tværs

inden indført morgensang for medarbejderne, fx

af alle skel i det danske samfund.” Alsangsprojektet

ingeniørfirmaet Rambøll og filmselskabet Zentropa.

skabte en ny frihedssang i en sangkonkurrence,

Også hos turistorganisationen Wonderful Copen-

hvor vindersangen blev Frihedens lysdøgn med

hagen, på Dagbladet Information og i Folketinget

tekst af Anne Vad og melodi af Julie Maria & Nikolaj

synger man nu morgensang, og på flere biblioteker

Busk (nr. 226).

landet over arrangeres der ugentligt morgensang

Desværre satte Coronakrisen i foråret 2020 en

for borgerne.

stopper for mange af disse aktiviteter, men fælles-

Maratonsang er blevet et populært fænomen,

sangen er ikke til at stoppe. Corona-nedlukningen

siden det blev ”opfundet” af kollegianere på Var-

medførte bl.a., at DR Pigekorets chefdirigent, Phillip

tovkollegiet. Her havde man ofte siddet og sunget

Faber, indbød til fællessang hver morgen på DR1,

sammen efter Højskolesangbogen i spisestuen,

hvor flere end 200.000 dagligt deltog, og også pro-

men fra 2010 tog man initiativ til første udgave af

grammet ”Fællessang – hver for sig” fredag aften

Maratonsang i Vartovs grønnegård på årets længste

på DR1 blev en publikumssucces. Disse udsendelser

dag d. 21. juni. Siden da har både københavnere

har med deres meget blandede repertoire vist, at

og folk fra resten af landet mødtes her for at

oplevelsen af fællesskab og glæden ved at synge

synge sammen og høre sangene præsenteret af

sammen er vigtigere end hvilke tekster, vi synger.

forskellige sangværter, og maratonsangen har

Dog er der et fællestræk mellem de mange populæ-

efterfølgende bredt sig over hele landet. Senest har

re sange: De er båret af medrivende melodier.

også DR taget ideen op med programmet ”Live fra

Højskolesangbogen kom for første gang nogensin-

Højskolesangbogen”, som blev afholdt både i 2018

de på bestsellerlisten over de meste solgte bøger

og 2020. Her så mere end en halv million seere

inden for kategorien faglitteratur.

med, da højskolerne og DR inviterede til 12 timers

Samlet set har der i de senere år været en stor

fællessang optaget rundt omkring i landet og med

mangfoldighed i brugen af fællessang, og man

opfordring til at synge med hjemme i stuerne.

oplever, hvordan generationer mødes på tværs i de

Fællessangsprojektet ”Syng, spis og snak” startede

mange nye sanginitiativer. Det lover alt sammen

hos højskolerne i 2017. Fra februar 2020 kom

godt for 19. udgave og for fællessangen i fremtiden,

også efterskolerne og friskolerne med. Her var et

så lad os se at komme i gang!

15

VENNER, SER PÅ DANMARKS KORT NR. 391 Melodi: N.K. Madsen-Stensgaard Tekst: Chr. Richardt Venner, ser på Danmarks kort, ser, så I det aldrig glemmer, til hver plet har fået stemmer, thi det fædreland er vort!

Målt med verden er det lille, derfor ingen plet at spilde!

Målt med hjertet er det stort, dér er Danmarks saga gjort!

Disse øer, store, små, dette fastland disse vige, disse kyster, krumme, lige, som dit øje hviler på, disse skove, bakker, heder, de har været voksesteder gennem vinter, gennem vår, for vort folk i tusind år.

Venner, ser på Danmarks kort, ser, så aldrig I det glemmer, til hver plet har fået stemmer, klingende snart blødt, snart hårdt! til I ender med at bede: skærme Gud vor gamle rede, skænke os et Danmarks kort, hvor alt dansk igen er vort!

JEG SER DE BØGELYSE ØER NR. 393 Melodi: Thorvald Aagaard Tekst: L. C. Nielsen Jeg ser de bøgelyse øer ud over havet spredt, så skært og skønt i solen, som aldrig jeg har set.

Jeg ved det, som de ligger der, så er der kun så kort fra grænse og til grænse, men dette land er vort.

Jeg ser de slægter, som gik hen, mens hundredåret skred, som vandt på Kongedybet, som under Dybbøl led; de elsked ungt, de drømte langt, de så kun alt for kort, men frem af dem stod folket.

Og dette folk er vort.

Og derfor bøjer vi vort sind, hvor vi i verden går, med længsel mod de strømme, som disse kyster når, og derfor samler vi hvert navn, som steg af folkets jord; i dem vor fortid leved, af dem vor fremtid gror.

16

KRINGSATT AV FIENDER NR. 201 Melodi: Otto Mortensen Tekst: Nordahl Grieg Kringsatt av fiender, gå inn i din tid!

Under en blodig storm, vi deg til strid!

Kanskje du spør i angst, udekket, åpen: Hva skal jeg kjempe med, hva er mitt våpen?

Her er ditt vern mot vold, her er ditt sverd: Troen på livet vårt, menneskets verd.

For all vår fremtids skyld, søk det og dyrk det, Dø om du må, men øk det og styrk det!

BEDSTEFAR TAG DINE TÆNDER PÅ NR. 291

Stilt går granatenes glidende bånd.

Stans deres drift mot død, stans dem med ånd.

Krig er forakt for liv, fred er å skape.

Kast dine krefter inn, døden skal tape.

Melodi: Tony Vejslev Tekst: Frank Jæger

Edelt er mennesket, jorden er rik.

Finnes her nød og sult, skyldes det svik.

Knus det! I livets navn skal urett falle.

Solskinn og brød og ånd eies av alle.

Dette er løftet vårt fra bror til bror: Vi vil bli gode mot menneskenes jord.

Vi vil ta vare på skjønnheten, varmen – Som om vi bar et barn varsomt på armen.

Bedstefar tag dine tænder på søbemadens triste tid er ude af min arvelod opspringer glad gulerodens lille hårde knude Fruen i det nye silkeskørt læner sig og knitrer mod min mave plukker anemoner af min mund planter dem i sine minders have Underfulde børn med med røde hår løber dristigt ud af byens senge degnen går bag stærke brilleglas i den fjerneste af alle enge Trold i bakke er jeg ikke nu skærer vinterskægget af min hage fugleunger flyver op deraf takker mig fra landets sommertage

17

VOKALENSEMBLET

MUSICA FICTA Musica Ficta er et internationalt anerkendt vokalensemble med base i København, stiftet og ledet af dirigent og komponist Bo Holten.

Den tidlige europæiske vokalmusik er Musica Fictas speciale. Ensemblet griber tilbage til en tid, hvor kammermusikken først og fremmest blev skrevet for den menneskelige stemme – tilbage til polyfoniens og de fem-, seks-, ja helt op til ti-stemmige madrigalers tidsalder. Det er ikke kormusik, men kammermusik, hvor stemmerne mødes som selvstændige solostemmer.

Musica Fictas signatur er den fleksible, virtuose ensemblesang.

Middelalder, renæssance og tidlig barok er et rigt reservoir af kendte såvel som mindre kendte, fremragende komponister. Navne som bl.a. Orlandus Lassus, Luca Marenzio, Carlo Gesualdo, Claudio Monteverdi er tilbagevendende på Musica Fictas repertoire, og Musica Fictas dybde­ gående arbejde har gjort ensemblet til pioner inden for tidlig musik. Anerkendelsen på feltet betyder, at Musica Ficta også turnerer internationalt, ofte i Tyskland og Italien.

I Danmark er Musica Ficta også særligt kendt for det dedikerede arbejde med den danske sangskat, og ensemblet har siden begyndelsen i 1996 udgivet omkring 30 album med danske sange.

Musica Ficta søger altid en forståelse af musikken i den historiske sammenhæng og at fastholde et musikhistorisk tema. Således er hver koncert en rejse ind i en tid, en epoke eller en kunstnerpersonlighed. Formidlingen af den kultur- og musikhistoriske kontekst varetages med lune af ensemblets dirigent Bo Holten som en integreret del af koncerterne.

Foto: Per Morten Abrahamsen

KONTAKT Administrator, Christian Tobiassen musica@ficta.dk tlf: 30913567 Dirigent og kunstnerisk leder, Bo Holten bo.holten@ficta.dk

WWW.FICTA.DK