Demokratiske udfordringer
De uformelle aktivitetsformer, som på den ene eller den anden måde altid har eksisteret, blomstrede op i 1970 i forbindelse med de nye sociale bevægelser og er siden da blevet kaldt græsrodsaktiviteter. Trods den senere svækkelse af de nye sociale bevægelser fortsatte græsrodsaktiviteterne med at vokse i omfang, nu blot i forbindelse med mere ad hoc prægede enkeltsager. Omfanget er mindsket gennem det seneste årti, men endnu i 2001 kunne man måle en større aktivitet end i 1979. Tilsvarende er der også en øget deltagelse i det, der er blevet kaldt ”det lille demokrati” dvs. aktiviteterne omkring den enkeltes arbejdsplads og i forhold til de offentlige institutioner.69 Med undtagelse af det aktive partimedlemskab er den politiske deltagelse ikke faldet, hverken hvis vi ser på det seneste årti, eller hvis vi går endnu længere tilbage. Og sammenlignet med partiernes storhedstid er til gengæld græsrodsaktiviteterne vokset. Så hvis man adderer alle aktivitetsformerne, er aktiviteten formodentlig så omfattende som nogensinde. Dette indebærer ikke, at alle eller de fleste er politisk aktive. For mange indskrænker den politiske aktivitet sig til at stemme til et folketingsvalg.70 Men aktiviteten er ikke mindsket gennem årene. Det gælder imidlertid kun deltagelsen i forhold til de lokale og nationale politiske institutioner. I forhold til EUsystemet er deltagelsen så at sige ikke eksisterende. Her er der nok skabt demokratiske institutioner, men der er ingen liv i dem. Graden af lighed varierer fra deltagelsesform til deltagelsesform. Der har aldrig været store sociale forskelle i valgdeltagelsen, og det er der heller ikke i dag. Man møder de samme aldersbetingede forskelle, som man altid har kendt, og er der en ændring, stemmer de unge relativt oftere, end de gjorde for 50 år siden. Den laveste valgdeltagelse finder man i dag blandt de etniske minoriteter og blandt personer, der ikke er erhvervsmæssigt beskæftiget, mens tidligere tiders kønsforskelle helt er forsvundet.71 I forbindelse med partimedlemskab stødte man tidligere på en omvendt social skævhed, idet det var arbejderne og de lavtuddannede, der var mest aktive. Det har ændret sig i takt med det faldende medlemstal. Uddannelsesforskellene er forsvundet, og det er i dag arbejderne, der deltager mindst. Samtidig er kønsforskellene snarere blevet større end mindre. Da græsrodsaktiviteterne blomstrede i 1970’erne, var det først og fremmest de unge og de veluddannede, der deltog. Sådan er det ikke længere. Aktiviteterne er i dag langt mere ligeligt fordelt på både aldersgrupper, uddannelsesgrupper, erhvervsgrupper og politiske sympatier, end de var tidligere, selv om der stadigvæk er forskelle. De tidligere ”ukonventionelle” aktiviteter er blevet helt almindelige.72
42