Magt og demokrati ved overgangen til det 21. århundrede
Udviklingen på dette område har været modsætningsfyldt. På flere områder er der sket en styrkelse af befolkningens demokratiske rettigheder: Valgretten er blevet udvidet, vælgernes indflydelse på valget af folketingsmedlemmer er øget, og der er skabt en stærkere beskyttelse af menneskerettighederne. Men der er også udviklingstræk, der går i den modsatte retning. Først og fremmest har tilslutningen til EU betydet, at en række vigtige beslutninger bliver taget i et beslutningssystem, hvor borgernes indflydelse er meget indirekte. Man må også bemærke, at uanset udvidelsen af valgretten, er der en stigende andel af landets voksne indbyggere, der ikke har valgret til Folketinget. Dertil kommer styrkelsen af den dømmende magt på den lovgivende magts bekostning, hvilket måske kan svække folkesuveræniteten, men styrker retssikkerheden.
Den frie meningsdannelse Kravet om fri meningsdannelse indebærer, at der forud for de formelle beslutninger skal være gået en offentlig diskussion, og der skal have været mulighed for en kvalificeret meningsdannelse. Det er derfor vigtigt, at der er offentlighed omkring alle politiske spørgsmål, og at alle synspunkter har mulighed for at blive hørt i debatten. Med Junigrundloven af 1849 blev der indført offentlighed i både Rigsdagen og ved domstolene. Imidlertid er udvalgsforhandlingerne lukkede, og det gælder også for Europaudvalget. Almindeligvis vil det arbejde, der foregår i udvalgene, efterfølgende blive konfirmeret i folketingssalen. Men da Europaudvalget har en faktisk kompetence til at give regeringen instrukser vedrørende forhandlingerne i EU, indebærer Europaudvalgets meget stærke placering i Folketinget, at der er skabt en begrænsning af offentlighedsprincippet. Dette er naturligvis sket af hensyn til den danske regerings forhandlingsposition i EU, men det ændrer ikke ved, at man herved har svækket befolkningens muligheder for indsigt i beslutningsprocessen. Overhovedet betyder den meget komplicerede EU-beslutningsproces, at det er blevet vanskeligere for befolkningen at holde sig informeret om politiske spørgsmål.61 Offentlighedsprincippet svækkes også af, at der i stigende grad vedtages store reformpakker f.eks. i forbindelse med forligene om finansloven, hvor alle forhandlinger i endnu højere grad end vanligt er foregået uden offentlighedens bevågenhed.62 Skal det være muligt at gennemføre en kvalificeret offentlig debat om en kommende lovgivning, kræver det ikke blot offentlighed i lovgivningsprocessen, det kræver også, at der forud for Folketingets behandling er
39