Captain America – Morgendagens hær (uddrag)

MORGENDAGENS HÆR af

MICHAEL SIGLAIN

IllustrEREt af

Ron Lim

På dansk ved Brian Iskov

og

ANDY TROY

MED ALLE

!

R E T t i r o v a f DINE r ste Den fø

Ave n g e

r! a lia s

steve captain

s

roger

a

americ

on

Couls falcon

.E .L .D. af S.H .I r e d e L

black

widow

ry nick fu

a lia s

tark tony s an iron m

prime

hydraarnim

zola

den

sgudin

frihed hydra

gamle

joe

kaffe en kop

cykel

otor cool m

kjold caps s

n i a t ap

HIST

c

a

Det

M O N ORIE

a c i r e m

eneste, Steve Rogers nogensinde havde drømt om, var at blive soldat. Men han var for svagelig til at lade sig hverve. Så blev Steve udvalgt som forsøgsperson i et tophemmeligt eksperiment, Projekt Genf¯dsel. Han fik supers­oldat-serum og blev badet i pulserende vita­stråler.

Eksperimentet forvandlede Steve fra en lille og tynd svækling til en høj, stor og stærk supersoldat.

Steve fik en særlig uniform og et ubrydeligt rødt, blåt og hvidt skjold lavet af det sjældne metal vibranium. Han svor at kæmpe for alles frihed og lighed under navnet

!

Efter en særlig barsk kamp mod den onde skurk Red Skull styrtede Caps fly ned i det iskolde arktiske hav. Flyet – med Cap indeni – lå nedfrosset i flere årtier, indtil det blev fundet af verdens bedste superspioner, S.H.I.E.L.D., som genoplivede Captain America fra hans frosne dvale.

Steve kom med på S.H.I.E.L.D.s hold af superhelte, tilsammen kaldet Avengers. Nu, hvor Captain America kæmpede side om side med Iron Man, Hulk, Black Widow, Hawkeye og Falcon, kunne han atter slå et slag for frihed og retfærdighed imod verdens ondskab!

KAPITE

1

L

Steve Rogers vågnede klokken fem minutter i fem, få minutter før hans vækkeur gik i gang.

Han sprang ud af sengen, strakte sig og begyndte sit morgenprogram. Kvart over fem havde han allerede lavet 3250 armbøjninger og 4500 mavebøjninger, og han var ikke engang begyndt at svede.

Så var det tid til hans morgentur, en rask 16­-kilometers løbetur gennem gaderne i NEW YORK CITY.

Steve forlod sin lejlighed, indåndede den ­varme juniluft og løb af sted. Gode løbere kunne tilbagelægge en kilometer på 3½ minut. Steve klarede det på under ét minut.

Han nåede ind til 42. gade i centrum og satte kurs ned ad Broadway. Mens han løb, så han op på de enorme plakattavler og lysreklamer på Times Square. Steve kunne meget bedre lide fortidens New York.

Steve endte sin løbetur inde midt i byen foran en aviskiosk, hvor ejeren – som alle kaldte ­Gamle Joe – straks hilste på ham med et “DAVS, CAP”.

14

15

“BARE KALD MIG STEVE,” sagde Steve.

“Det sædvanlige?” spurgte Gamle Joe. Steve nikkede, og manden rakte ham dagens avis, The Daily Bugle. Steve fattede stadig ikke, at en avis kunne koste en hel dollar. Han kunne huske, da de kun kostede fem cent!

“Dejligt, du stadig køber avisen,” sagde ­Gamle Joe. “Du er min bedste kunde. De fleste får deres nyheder fra telefoner eller computere nu om stunder. Du betaler ovenikøbet med rigtige penge. Det er som at være tilbage i fyrrerne,” fortsatte han med et smil.

Steve smilede tilbage, tog avisen og gik over gaden for at købe en kop kaffe. Han plejede at tage på den lokale diner.

Men efter at have hørt Gamle Joe tale om fyrrerne, og hvor meget .

16

tingene havde ændret sig, tænkte Steve, at han ville prøve noget nyt. Så han gik hen til den smarte kaffebar rundt om hjørnet.

Butikken myldrede af folk. De stod dårligt nok stille, mens de bestilte deres drikkevarer, hvis navne Steve slet ikke forstod. Han stirrede på menutavlen.

Da det blev hans tur, bad Steve blot om “en

ØHH. . .

17

kop tjære,” og knægten bag disken gloede blankt tilbage på ham.

“A’hva’ vil du ha’?” spurgte ekspedienten ­forvirret.

“En kop tjære, sort,” svarede Steve, men der var stadig ingen reaktion. “I sælger da kaffe her, ikke sandt?” spurgte Steve. Knægten var helt paf over, at nogen bestilte en almindelig sort kaffe uden noget andet i. Steve betalte for sin alt for dyre drik og satte sig med sin avis på en bænk udenfor.

Det får man for at prøve noget nyt, tænkte han.

Steve så sig omkring og drog et suk. Folk gik omkring med sænkede hoveder og havde travlt med alt muligt andet end det, der foregik lige rundt om dem. Alle var forbundet med teknologien, men 18

MIT WI-FI ER NEDE!

JEG HAR LIGE SENDT DIG EN ZIP!

ikke … med hinanden. I Steves tid talte folk med hinanden. De læste og førte samtaler i stedet for at fortabe sig i deres egne virtuelle verdener.

Men før han kunne tænke videre over, hvor OMG! DEN FILM, JEG STREAMEDE FORLEDEN!

19

anderledes tingene var, skar en dyb stemme gennem støjen. “CAPTAIN, VI HAR ET PROBLEM ...” lød det. Steve kiggede op og så sin holdkammerat fra Avengers, Sam Wilson alias , stå foran sig. Steve rejste sig straks op.

“Hvad går missionen ud på?” spurgte Steve, klar til kamp.

20

DET ER EN

AKUT NØDSITUATION! svarede Sam. “Jeg har en ekstra billet til baseball­ kampen i dag, men ingen at følges med. Hvad siger du til at se Yankees spille Amerikas nationalsport?”

Steve smilede. Det var ikke en rigtig mission, men det kunne være sjovt at tage på stadion med Sam. “Lad os det,” sagde Steve. “Jeg har ikke set en kamp, siden Joltin’ Joe DiMaggio spillede.”

“JOE HVEM?” spurgte Sam, mens de gik tilbage mod forstæderne.

“Lige meget,” sagde Steve med et suk. Han kunne ikke vide, at denne dag ville markere begyndelsen på Caps farligste mission nogensinde.

21