Naturen kalder (uddrag)

NATUREN KALDER

Anders Kofoed og Sebastian Klein

Tekst © 2021 Anders Kofoed, Sebastian Klein og Forlaget Carlsen Illustrationer@ 2021 Jon Skræntskov og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning: © 2021 Imperiet (Annette Borsbøl, Simon Lilholt) og Forlaget Carlsen Fotos: Omslagsfotograf: Thomas A Øvrige fotos af fotograf Thomas A: 10, 12, 30, 50, 68, 114, 146, 200, 212, for- og bagsats Ukendt Pedersen: 14, 18, 26, 38, 29 (øverst), 41, 44, 63 (øverst), 74, 82, 106, 115 (øverst og nederst), 122, 127, 130, 135, 178, 179, 180, 181 (øverst), 184, 199 (nederst), 203 (alle), 207 (alle) Sebastian Klein: 40, 42, 60, 62, 64, 65 (øverst), 70, 79 (øverst), 80, 100, 110, 124, 132, 141, 144, 164, 168, 171 (midt), 194, 197 Linus Roos Flügge: 150 Naturguide.dk: 66, 76, 77 (øverst), 102, 103 (nederst), 149 Vestrehus (Bjørli): 183 Alle øvrige fotos er bragt efter aftale med Shutterstock.com 1. udgave, 1. oplag Trykt hos Livonia, Letland 2021 Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven.

Det betyder f.eks. at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.

ISBN 9788711998229 www.carlsen.dk www.lindhardtogringhof.dk Udgivet af Forlaget Carlsen – et forlag under Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont

Indhold Forord 9

FORÅR Fang en frø – og slip den fri igen! 10 Dragen i vandhullet – Salamanderfangst 12 Teselskab for brumbasser – Lav en rede til humlebien 14 Mursejlerkasse – Hus til den flyvende hval 16 Klip dit hår – Naturligt redemateriale til fugle 18 Birken bløder – Lok tørstige insekter 20 Forårsmad til humlebier – Plant piletræer uden rødder 22 Mutanttræer – Pod forskellige træer med hinanden 24

FORÅR OG SOMMER Syng med frøerne – Lav frøkald 26 Tudsespaghetti – Giv tudsen mad 28 Vild forvandling – Se haletudserne blive voksne 30 Sommerfuglemagi – Få sommerfuglepupper til at forvandle sig 32 Den magiske edderkop – Edderkoppens farveskift 34 Høje klap i mørket – Lok natravnen til 36 Syrekanon – Skydeskive til myrer 38 Bioblitz – Find så mange dyr, du kan, på tid 40

FORÅR, SOMMER OG EFTERÅR Krybdyrshotel – Lad slangen få varmen 42 Fang sommerfugle – Lav dit eget sommerfuglenet 44

Krabbefangst – Slå kløerne i krabben 46 Lav din egen sommereng – Blomsterne og bierne 48 Fuglen er fløjet – Fugletræk 50 Den flade kamæleon – Fladfiskens farveskift 52 Byg en havedam – Vand giver liv 54 Flå en død spidsmus – Lav en skindsamling 58 Ormedans! Lok regnormene frem 60 Smådyrsjagt – Ekspedition i haven 62 En rystende oplevelse! Insektregn 64 Insekter elsker lys – Lyslokning 66 Tæv en busk – Find insekter i vegetationen 68 Kartofler er sunde (også for smådyr!) – Kartoffelfælde 70 Myrefarmer – Byg din egen myre-bondegård 72 Myremotorvej – Forhindringsbane for myrer 74 Sug en myre – Insektsuger 76 Marmeladeklud – Til slikmunde og sukkersvin! 78 Sauna til snegle – Græsrådner 80 Kan snegle finde hjem? Test dine snegles retningssans 82 Hvad gemmer kokassen? Lortetjek 84 Dyp en lort – Ingen lort på fingrene 86

SOMMER Brøl som et rådyr – Lav et lokkekald 88 Iglejagt – Du er lokkemad 90 Ormepumpen – Sandormefangst 92 Saltvandsakvarium – Under overfladen 94

SOMMER OG EFTERÅR Flaskefælde – Fang insekter højt til vejrs 96 Hvepse-restaurant – Frugtbuffet til gedehamse 98 Sukkerlokning – Vinsmagning for sommerfugle 100 Hus til nattens nålepude – Gemmested for pindsvin 102

VINTER Forår om vinteren – Snyd skovbunden 104 Bank dit juletræ – Tjek træet for liv 106

HELE ÅRET Vandkikkert – Tørskoet undervandssafari 108 Tangsafari – Et mylder af liv! 110 Fang dyrene i søen – Undervandsflaskefælde 112 Bliv skovsøens store jæger – Lav dit eget vand-net 114 Lys i dybet – Byg en undervandslysfælde 116 Uglegylp – Hvad har uglen ædt? 118 Monstersvampedyret – Giv svampedyret havregryn 120 Jordvold – Lejligheder til smådyr 122 Spandefælde –­Når dyr skvatter 124 Insekthotel – Husly til kryb og kravl 126 Rævesnifning – Tjek rævegraven for liv 128 Fra skrald til jord – Lav et regnormeglas 130 Mus i skovbunden – Musesafari 132 Hvem gemmer sig i bladene? – Find mosskorpioner 134 Gæt en lort – Hvilket pattedyr? 136 Stenbunke – Radiator for krybdyr 140 Kompostbunke – Når affald giver liv 142 Fedtblanding – Fedt for fuglene 144 Tal med fuglene – Pishing 146 Fuglebad – Frostfri swimmingpool 148 Fuglebuffet i haven – Hvad kan fuglene lide? 150 Rovfuglepæl – Udsigt til musefangst 152 Fuglerestaurant – Byg et foderbræt 154 Fuglefodring for dovne – Flaskefoderautomat 156 Dåsefoderautomat – En fugl i dåsen er bedre end ti på taget 158 Boligbyg for tårnfalke – Falkekasse 160 Luksushybel for stære – Byg en stærekasse 162 Musvittens drømmebolig – Byg en mejsekasse 164

Når det skal se naturligt ud – Fuglekasse af træstamme 166 Indendørssafari – Der er dyr i dit hus! 168 Rovdyrslokning for viderekomne! – Tilkald uglen 170 Batman! – Find en flagermus 172 Batmans hule – Byg en flagermuskasse 174 Tjek din tudse – Kønsbestem tudsen 176 Tudsevilla – Byg et slot til tudser 178 Have-zoo – Få din egen zoologiske have 180 Bling-bling-larve – Pynt en vårfluelarve 182 Bliv egernlokker – Byg en nøddeautomat 184 Nøddeakrobaten – Forhindringsbane til egern 186 Tal med dit egern – Egernsk for eksperter 188 Kild edderkoppen – Edderkoppelokning 190 Liv og død – Ådsler 192 Lad dyrene komme til dig – Naturskjul 194 Øjne i natten – Natsafari 196 Et drys salt – Saltsten til de vilde dyr 198 Vild have – Når man gør noget … uden egentlig at gøre noget! 200 Nak et træ – Veteranisering af træer 202 Kog kraniet – Lav en knoglesamling 204 Kom helt tæt på – Lav dit eget forstørrelsesglas 206 Naturdetektiven – Find spor i skoven 208 Pokémon med vilde dyr – Dyrejagt med telefon 210 Naturninja – Snig dig helt ind på dyrene 212 Danmarkskort over fugletræk 214

Kære læser Vi kan lige så godt indrømme det og sige det, som det er: Vi er uden tvivl to af de største dyrenørder, der findes i dette land. I mere end 25 år har vi hver især arbejdet med dyr og levet af at formidle naturen. Det har givet os en stor viden om, hvordan man finder Danmarks vilde dyrearter, og hvordan man i det hele taget får naturen lidt tættere på. I denne bog har vi beskrevet de 100 bedste tips, tricks og smutveje til de mest spændende, de mest fascinerende og de aller­ sjoveste dyreoplevelser, Danmark har at byde på. Tricks, der helt ­sikkert vil bringe dig i nærkontakt med den vilde natur. Men det er også gode ideer til, hvordan du kan hjælpe naturen, samtidig med at du ­oplever den helt tæt på.

Vi håber, at bogen vil inspirere dig og få dig og andre til at kaste sig ud i nogle af dens mange forsøg og eksperimenter. Vi kan personligt ­garantere for, at det er besværet værd.

God fornøjelse!

De bedste hilsener

FORÅR

Fang en frø

– og slip den fri igen!

I DET TIDLIGE FORÅR kan der virkelig være gang i søer, grøfter og mosehuller. Det er nemlig den tid på året, hvor hanfrøerne kvækker på livet løs for at tiltrække hunner. Det er ­deres parringstid, og det kan lyde helt utrolig højt, når vandet er proppet med parringslystne frøer, der kvækker i munden på hinanden. Det er et godt tidspunkt at studere frøer på. ­ Hvis man tager et fiskenet med, kan man endda fange dem og studere dem helt tæt på.

Er der mon frøer?

10

Du skal bruge • Et net (hvis du vil fange frøerne) • Et stort syltetøjsglas eller et lille plastikakvarie (hvis du vil se ­nærmere på det, du fanger)

Frøæg.

Løvfrø.

Grøn frø.

Løgfrø.

Latterfrø.

Klokkefrø.

Sådan gør du 1. Snig dig ind på frøerne. Det er ikke nemt, for frøer er hurtige.

2. Husk at være forsigtig. Frøer er skrøbelige og kan ikke lide at blive rørt ved, så man skal slippe dem hurtigt fri igen. Husk også at have fugtige fingre, så skader du ikke frøen, når du rører ved den.

Godt at vide Frøer kan lægge flere hundrede æg, som ligger i store klumper i vandet.

I starten er der en sort plet inde i ægget.

Efterhånden begynder pletten at vokse og bevæge sig rundt inde i ­ægget. Når den er blevet for stor til at være inde i ægget, bryder den ud igennem den bløde æggeskal. Den lille plet er nu blevet en haletudse.

Haletudser lever af alger og mindre organismer. Efter et par måneder får haletudserne bagben og lidt efter også forben. Til allersidst forsvinder halen, og haletudsen er nu blevet en frø.

Frøer er fredede, så du skal huske at sætte frøer og haletudser fri igen samme sted, som du har fanget dem!

Der findes i alt otte forskellige frøer og tre forskellige tudser i Danmark.

Butsnudet frø.

Strandtudse.

Spidssnudet frø.

Grønbroget tudse.

Springfrø.

Skrubtudse.

11

FORÅR

Dragen i vandhullet Salamanderfangst

SALAMANDRE DUKKER NORMALT OP i marts og april efter at have tilbragt vinteren i dvale i frostsikre omgivelser under sten eller grene. De søger ned mod vandhuller og søer, for nu er det yngletid, og foråret og sommeren skal tilbringes i vandet, inden de om efteråret igen går på land og søger mod velegnede overvintringssteder.

Hannernes rygkam og kraftigt farvede underside får salamandrene til at minde om eventyrlige drager i miniformat. Der findes salamandre over hele Danmark, og i sommerhalvåret kan de findes i vandhuller og småsøer. Med lidt held og forsigtighed kan man fange og studere dem på helt tæt hold.

Hvad har Sebastian fanget?

12

Du skal bruge • En spand • Et lille net eller en ketsjer til vanddyr

Sådan gør du 1. Find et passende lille vandhul – helst uden fisk, da de ofte æder salamandrenes æg og larver. Hvis man vælger en vindstille dag sent på foråret eller tidligt på sommeren, vil man kunne se salamandrene, når de svømmer op til overfladen for at trække vejret.

Det går dog som regel stærkt, så man skal være opmærksom.

2. Før nettet hurtigt og varsomt gennem vegetationen under vandoverfladen. Her ligger salamandrene nemlig ofte på lur efter de insekter, orme og andre smådyr, der gemmer sig i vandplanterne.

Lille vandsalamander findes ved vandhuller og mindre søer i det meste af Danmark. Den bliver 6-10 cm lang, har helt glat hud og er brunlig med orange bug med sorte pletter.

Den store vandsalamander er noget sjældnere end lille vandsalamander.

Den har en længde på op til 16 cm og bliver dermed betydeligt større end den lille. Den findes især i det østlige Danmark ved rene, sol­ beskinnede vandhuller. Stor vandsalamander har næsten helt sort hud med hvide vorter og gul (eller gulorange) bug.

Godt at vide Salamandre er fredede, så de skal altid sættes ud igen samme sted, når man er færdig med at kigge på dem.

Bjergsalamander er den sjældneste af de tre danske salamanderarter.

Den findes næsten udelukkende i det østlige Sønderjylland – især ved mindre vandhuller i skovene omkring Åbenrå. Bjergsalamanderen kendes på dens blågrå kropssider med sorte pletter og den helt ensfarvede orange underside.

13

FORÅR OG SOMMER

Syng med frøerne Lav frøkald

HVER FRØ SYNGER med sin mund. Det betyder, at man kan genkende en frø uden at se den, for de har alle sammen hver sin sang. Nogle lyder som to billardkugler, der støder sammen, andre som en knallert, der starter i det fjerne. Grøn frø lyder som en kvist, der sidder fast i et cykelhjul.

Det er især hannerne, der kvækker, og de gør det for at lokke hunnerne til. Hunnerne vil efter parring lægge æg i en sø. Så det er her, du skal spille din musik.

Løvfrøerne er lidt specielle. De vil helst sidde i lave buske i nærheden af fugtige områder.

Det er især om aftenen, at frøerne kvækker, for det er mere sikkert at sidde og larme i halvmørket, når man er en lækkerbisken for snog og fiskehejre.

Kort, klemme og forhjul, så kan du synge med grøn frø.

26

Du skal bruge • • • • • •

En mobiltelefon To træklodser eller billardkugler En cykel Tøjklemmer Et spillekort To elastikker

Løvfrø: Klap de to stykker træ eller billardkugler forsigtigt sammen i den rigtige rytme. Stop og lyt.

Løvfrøen er en meget dygtig klatrer. den er lige så ofte oppe i buske som nede ved vandet.

Sådan gør du 1. Find frøernes lyde på internettet og øv dig på dem (nogle lyde kan du lave med munden, andre lyde kræver redskaber).

2. Beslut, hvilken frø du vil synge med: grøn frø, løvfrø eller butsnudet frø.

Godt at vide Grønne frøer kvækker i maj og juni måned.

Butsnudet frø kvækker i april.

Løvfrøer kvækker i april og maj.

Du kan snyde og bruge en mobiltelefon til at afspille lyden.

Der findes elleve frø- og tudsearter i ­Danmark, og de har hver sin sang.

Grøn frø: Sæt et spillekort ind i dit cykelhjul med tøjklemmer eller elastikker. Drej hjulet rundt, til du får den rigtige lyd.

Du kan også prøve at rulle med tungen.

Hvis du vil finde løvfrøer, er vandhullet ikke så vigtigt, men det er til gengæld en fugtig skov.

Butsnudet frø: Lav en dyb lyd bagest i munden, som om du gurgler hos tandlægen.

Mange frøer har kvækkeposer, de puster op, mens de synger.

De forstærker lyden og imponerer damerne.

27

FORÅR, SOMMER OG EFTERÅR

Krybdyrshotel Lad slangen få varmen

KRYBDYR ER VEKSELVARME DYR – deres kropstemperatur afhænger af omgivelserne.

Når det er koldt, opsøger krybdyr derfor ofte varme steder, hvor de kan opretholde en høj kropstemperatur. Et af de steder kunne f.eks. være et krybdyrshotel!

Sebastian tjekker hotelgæster.

42

Hos markfirbenet er hannen meget grøn, mens hunnen stort set kun har brunlige tegninger.

Du skal bruge • Tagpap • En kraftig saks

Sådan gør du 1. Klip tagpappet ud i firkantede måtter á 60 x 60 centimeter eller større.

2. Læg tagpap-måtterne i åbne områder, hvor solen skinner og varmer dem op til det perfekte krybdyrshotel.

Stålormen ligner en lille slange, men er i virkeligheden en benløs øgle.

Godt at vide Måtterne vil som regel blive besøgt om morgenen, hvor krybdyr søger varme for at få energi til at gå på jagt. Her kan man så gå ud og løfte måtterne og se, hvilke dyr der benytter hotellet. Hugorm og stålorm er som regel meget glade for krybdyrshoteller, men også snog, skovfirben og markfirben benytter dem. Ofte vil myrer, ørentviste, edderkopper, bænkebidere og mange andre smådyr også finde ly og levested under tagpapmåtterne. Nogle dyr bruger også måtterne til at søge ly mod dårligt vejr. En stor metalplade kan virke lige så godt som tagpap.

Hugormen er Danmarks eneste giftslange.

Den er normalt fredelig, men man skal ikke forsøge at håndtere den. Hugormen kan være en flittig gæst i krybdyrshotellet og er som regel nem at kende på zigzag-mønstret ned ad ryggen. Der findes også helt sorte hugorme – de har bare ikke snogens gule nakkepletter.

Skovfirben

Snogen lever i fugtige områder og kan nemt kendes på de gule pletter i nakken. Den er Danmarks største slange, men helt ufarlig for mennesker.

43

SOMMER

Brøl som et rådyr

Lav et lokkekald I JULI OG AUGUST kommer rådyrene i brunst. Det betyder, at de vil parre sig. Derfor går de og kalder på hinanden. Det er en mærkelig lyd, som mest af alt lyder som et pibedyr. Den lyd kan du efterligne. På den måde kan du lokke rådyrene tættere på.

Når en hjort har tungen ude og læberne trukket tilbage, er det for at kunne lugte bedre.

Det kaldes, at den flehmer.

88

Du skal bruge • Et stykke træ på 2 x 6 cm (mindst 2 cm tykt) • To elastikker • Et stykke tyndt stift plastik (f.eks. fra et ­plastikchartek. 7x 40 mm) • En saks • Et bor (11 mm) • En boremaskine

Sådan gør du 1. Bor et hul i træstykket 45 mm fra, hvor du skal puste. Obs! ikke hele vejen ­igennem træet.

2. Lav en fordybning fra hullet og næsten ud til pusteenden som en lille grøft.

Brug boremaskinen.

3. Skær træstykket til, så det er rart at ­puste i.

4. Skær indhak på begge sider til elastikker (de skal holde plastikstykket på plads).

5. Sæt det flade stykke plastik fast hen over grøft og hul med elastikker.

6. Pust, til du bliver blå i hovedet.

2.

3.

5.

6.

1.

Godt at vide Hvis det er for svært, så søg på ”Lav dit eget bukkekald af genbrugsplast” på YouTube.

Rådyret er vores mindste hjort, men den har mange lyde. Et af dens mest brugte kald ­lyder som en kæmpehund med en slem h­oste.

4.

89

SOMMER OG EFTERÅR

Sukkerlokning

Vinsmagning for sommerfugle SOMMERFUGLE ER SMUKKE og en fornøjelse at kigge på. Heldigvis kan man lokke dem til sig, så man kan se mange forskellige arter helt tæt på. Mange af de flotteste danske sommerfugle er nemlig glade for søde sager, og de kan derfor lokkes til (ofte i stort antal) med sukker­ lokning.

100

Lokkesnorene lokker også natsværmere om natten.

Den smukke sørgekåbe kan også ­lokkes til med sukkerblandingen.

Du skal bruge • Et kilo sukker • En liter rødvin (det må gerne være en billig rødvin!)

• En gryde • En ske • En spand • Nogle snore (helst af sisal, uld, hamp, hør eller bomuld) – ca. en meter lange

Sådan gør du 1. Hæld sukker og rødvin op i en gryde og varm op ved middel varme.

2. Når sukkeret er opløst, hældes det over i en spand til afkøling.

3. Kom snore ned i blandingen, og lad dem ligge i blandingen i mindst et døgn.

4. Hæng snorene over grene eller buske og se, hvordan de tiltrækker sommerfugle fra nær og fjern.

Nældens takvinge er Danmarks nationalsommerfugl.

Godt at vide Sommerfugle, som f.eks. den smukke ­admiral, er glade for sukkerlokning, og de er hyppige gæster ved sukkerlokke-­ snorene, hvor de suger sukker- og rødvins­ saften i sig med deres lange snabler.

Snorene kan også tiltrække andre insekter som hvepse, fluer og biller, og hvis man hænger dem op om aftenen, kan man tiltrække en masse forskellige natsværmere.

Når man er færdig med sukkerlokningen, kan snorene lægges tilbage i spanden, så er de klar til brug en anden gang.

Man kan eksperimentere med sukkerlokningen og tilsætte andre ingredienser som f.eks. banan, sirup, farin, hvidtøl, honning og meget andet. Prøv dig frem og se, hvad du synes virker bedst!

Admiralen er en af vores allersmukkeste sommerfugle og ­samtidig en af dem, som helt sikkert vil blive tiltrukket af ­sukkerlokke-snorene.

101

HELE ÅRET

Tangsafari Et mylder af liv!

DET ER ALTID EN FORNØJELSE at være ved stranden. Ofte hører man dog strandgæster brokke sig over for meget tang: ”Det lugter” eller: ”Det er ækelt og klamt”. Og på en måde har de ret. Opskyllet tang går som regel i forrådnelse, og det lugter og har en blævrende konsistens, som godt kan være lidt ulækker. Men tag ikke fejl. Opskyllet tang er en guldgrube for naturen og et supergodt sted at lede efter spændende dyr.

Det er tangen, der tæller.

110

Hvid vipstjert opsøger ofte tangbunker på jagt efter insekter.

Du skal bruge • Nogle tangbunker

Sådan gør du 1. Find eller saml en bunke tang.

2. Brug forstørrelsesglasset til det mylder af dyr, der springer, kravler og flyver i alle retninger: Tanglopper og tangfluer kan ofte ses i store mængder, men der er også andre dyr. Man kan også finde edderkopper, biller, springhaler, mider og alt muligt andet, hvis man har øjnene og heldet med sig.

Godt at vide Ofte kan man mærke, at der er varmt inde i tangdyngerne. Når tangen går i forrådnelse, dannes der varme. Temperaturen inde i tangen kan derfor sagtens være mere end ti grader varmere end lufttemperaturen.

Hold øje med fuglene. Der er nemlig ofte vadefugle og småfugle, der spiser af de mange smådyr i tangen.

Brug en god bog til bestemmelsen af de dyr, du finder. Du kan også tage billeder og bruge forskellige apps, som kan bestemme dyrene ud fra billedgenkendelse.

Rødben roder gerne i tangen på jagt efter smådyr.

Tangloppe.

111

HELE ÅRET

Tudsevilla

Byg et slot til tudser

d ær in s i r e tt De fly sommeren om

NÅR NATTEN FALDER PÅ, går tudserne på jagt. De kravler omkring for at æde små dyr som larver og snegle. En enkelt tudse kan æde op til 1.000 små dyr hver nat. For eksempel snegle.

Men tudsen har brug for et trygt og fugtigt sted at sove om dagen. Ellers vil den ikke bo i haven.

178

Du skal bruge

Hvis du ikke gider bygge i hestesko, kan en stabel af gammelt træ ofte være godt nok.

• 5-6 stykker brænde • Tørre blade • Kviste • Evt. en flad vandskål

Sådan gør du 1. Find et skyggefuldt sted i haven, gerne nær vand (en flad vandskål kan også bruges).

2. Læg tre brændestykker i en hestesko på jorden.

3. Læg tag på med flere brændestykker – sørg for, at de ligger godt fast.

4. Fyld huset med tørre og fugtige blade.

5. Byg en bunke kvas hen over hele huset, men husk en lille indgang.

Godt at vide Hæng gerne en lille lygte nær tudsevillaen (lyset tiltrækker insekter, som tudsen vil æde).

Hav tålmodighed. Der kan gå lang tid, før tudsen dukker op.

Du må gerne vande bunken let, men ikke for meget.

Kig bare til tudsen, men saml den ikke op for ofte. Så flytter den.

Hvis du ikke har brændestykker, kan du bruge sten i stedet. Pas på, de ikke falder ned på tudsen.

Byg gerne flere rundtomkring i haven.

Skrubtudsen har, som mange andre tudser, to store giftkirtler i nakken. Giften er potentielt dødelig, men kun hvis du æder hele tudsens hud. Og det gør du ikke, for den har en voldsomt grim smag.

179