Kender du Astrid Lindgren?

Christian Boisen KENDER DU

ASTRID LINDGREN? Historien om en af ­ verdens største børnebogsforfattere

CARLSEN

INDHOLD KAPITEL 1 Astrids verden 9 KAPITEL 2 En god barndom 15 KAPITEL 3 Hestealderen 19 KAPITEL 4 Astrids åbenbaring 22 KAPITEL 5 Læsehesten 27 KAPITEL 6 Skolen og Madicken 31 KAPITEL 7 Farvel til barndommen 35

KAPITEL 8 Den unge mor 38 KAPITEL 9 Astrid får sin egen familie 43 KAPITEL 10 Pippi bliver født 47 KAPITEL 11 Gennembruddet 51 KAPITEL 12 Pippi ændrede verden 54 KAPITEL 13 Alle Astrids bøger og film 59 KAPITEL 14 Den private forfatter 63 Astrid Lindgrens liv i årstal 70 Kildeliste 72

Lo

8

Astrids v ­ erden

1

Astrid Anna Emilia Ericsson (senere Lindgren, men det skal vi nok komme til) blev født torsdag den 14. no­ vember 1907 på gården Näs i Vimmerby i den del af Sverige, der hedder Småland. Mange af Astrid Lind­ grens historier foregår i det her område, og hendes egen barndom i Småland dannede grundlaget for flere af hendes bøger.

Astrids storebror hed Gunnar, og hendes to små søstre hed Stina og Ingegerd. De fire søskende legede altid sammen, men det var med Gunnar, Astrid havde det tætteste forhold. De to var født med kun et år og tre måneders mellemrum. Da Gunnar begyndte i 1. klasse, kedede Astrid sig rigtig meget. I et helt år måtte hun underholde sig selv derhjemme, når Gunnar var i skole.

Astrids far og mor hed Samuel August og Hanna.

De to elskede hinanden højt, og de elskede også deres børn meget højt. Der var tid og plads til leg på Näs i 9

Små­land, og Astrids far var god til at fortælle historier om alt muligt. Samuel August, som altid blev kaldt Sammel­august, fordi det var nemmest at sige, havde en utrolig god hukommelse og kunne gøre historierne ­levende med sine ord og detaljer.

Astrid var meget glad for sin far. Da hun som voksen blev forfatter, var historierne inspireret af farens beret­ ninger fra hans barndom i Småland. Især Emil fra ­Lønneberg. Emil og Sammelaugust havde flere ting til fælles. De var begge frække og kærlige som børn, og som voksne blev de begge landmænd.

10

11

Astrids egen barndom på gården var faktisk som taget ud af en blanding af Alle vi børn i Bulderby og Emil fra Lønneberg. Det var ikke kun Astrid, hendes forældre og søskende, som boede på Næs. Astrids farmor, farfar og nogle karle og tjenestepiger boede der også. Tjeneste­ pigerne sov i køkkenet, og karlene sov i udhuset – lige­ som Line og Alfred i Emil fra Lønneberg. Gården Näs lignede Katholt i Lønneberg og de tre rødmalede træ­ gårde, Nordgården, Sydgården og Mellemgården i Bulderby.

, at .sk. .hedder vidste du erby fakti

s Buld ter …virkeligheden kring 20 kilome m o r e g g li g o Sevedstorp el August, voku m a S r, fa s d ri fra Näs? Ast evedstorp, og S i n e rd å g m e ll t. sede op på Me rby på vejskilte e ld u B r e d r å st i dag

12

Naturen Som voksen sagde Astrid altid, at det, hun huskede t­ ydeligst fra sin barndom, var naturen.

Gården var o­ mgivet af store naturområder, marker og skov og åer og søer, hvor man kunne bade om sommeren. Astrid elskede dyrene og naturen, og det bedste, hun vidste, var at klatre i træer.

Det blev hun ved med hele sit liv, selv da hun var en gammel dame og boede i storbyen Stockholm.

13

14

En god ­barndom

2

Om vinteren legede Astrid og de andre børn tit “jorden er giftig” i dagligstuen på Näs, hvor de hoppede og klat­ rede fra det ene møbel til det andet uden at røre jorden, ellers kom Djævelen og tog dem! Den leg var en af Astrid og Gunnars yndlingslege. De to legede også en leg, hvor de skulle løbe i hver deres retning gennem ­huset. Når de mødtes, prikkede de hinanden i maven og råbte “Sikke prik!”. De kunne få mange eftermid­ dage til at gå på den måde.

Der var lang afstand mellem gårdene, og når de skulle besøge Astrids mormor Lovisa, kørte hele familien i ­hestevogn. Om vinteren kørte de i kane 2. juledag lige­ som i Emil fra Lønneberg og Alle vi børn i Bulderby.

Astrid elskede julen. Det var en lykkelig tid for Astrid, og hun blev ved med at vende tilbage til barndommen hele livet gennem sine bøger.

Men det var ikke ren leg det hele. Astrid og hendes ­søskende hjalp også til med arbejdet på gården, og der 15

var nok at lave hele dagen. Astrid var ude i marken, hvor hun hjalp til med at høste. Hun passede også alle dyrene, både heste, køer, grise og høns. Og så var hun med til at lave mad, for eksempel ved at kærne mælk til smør, og dét kræver både tid og kræfter. I gamle dage var der ingen tekniske hjælpemidler og maskiner, som vi har i dag. Alt skulle gøres ved håndkraft, men ­børnene syntes for det meste, at det var sjovt at hjælpe til, selv om det kunne være hårdt arbejde.

Astrid skulle også øve sig på stueorglet, et slags gammel­ dags klaver, som man havde i mange hjem. Hendes mor var kærlig, men hun kunne også være meget b­ estemt. Det var hende, der satte Astrid til at lære at spille s­ almer efter noder. Og Astrid hadede det, men da hun blev voksen, sagde hun, at der var to ting, hun fortrød: at hun hverken var blevet god til at spille ­klaver eller stå på ski.

16

Astrid skulle også i søndagsskole i kirken, og det var lige så kedeligt som at øve salmer, syntes hun.

Tøjet, hun skulle have på, kradsede og var irriterende.

Ellers var der meget frie rammer. Forældrene blandede sig ikke i, hvad børnene lavede, når de havde fri. Når der ikke var nogen pligter, kunne de være ude i s­ koven og lege langt væk fra huset hele dagen, så længe de var hjemme til spisetid.

Vi havde to ting, som gjorde vores barndom til det, den var: tryghed og frihed.”

Astrid Lindgren

17