Caritas Nyt 2022 #2

Page 1

#2 September 2022 Caritas DanmarkCaritas Nyt Hjælp brændpunkterfamilierflygtninge-iverdens Caritas-kollekten 2022

Redaktør/Ansvarshavende:PeterChristianRudepcr@caritas.dk

Caritas Danmark er medlem af Caritas Internationalis (CI) – Den katolske Kirkes humanitære organisation for udvikling og nødhjælp. 165 nationale Caritas-organisationer er medlem af CI, som er verdens største humanitære netværk.

Alene det at vide, at menigheder i Danmark tænker på dem og deler deres lidelser, er en kæmpe kilde til håb. Som det står beskrevet i Caritas værdier, så er solidaritet ”ikke blot en vag følelse af sympati eller en abstrakt indstilling, men en konkret og fast dedikation til i praksis at kæmpe for det fælles gode og for alles rimelige adgang til at nyde godt af jordens værdier og til at deltage i samfundslivet.” Forpligtelsen til solidaritet kan vi ikke fritages fra, selvom det ikke går, som vi havde håbet.

UDGIVER Caritas Danmark Gammel Kongevej 15, 3 1610 København V. E-mail: caritas@caritas.dk Generalsekretær: Maria Krabbe Bestyrelsesformand:Hammershøy

#2

I anledning af vores jubilæum trækker Caritas-kollekten i år tråde tilbage til det arbejde, pastor Ballin igangsatte for 75 år siden, da han stiftede Caritas Danmark. Vi håber, at så mange som muligt vil støtte op om Caritas-kollekten søndag den 28. august, som du kan læse mere om på side 4.

FORSIDE- OG BAGSIDEBILLEDE Caritas Internationalis Kære VerdenLæserforandrer

Christa Bonde Læs mere om Caritas Danmark: caritas.dk

sig med lysets hast i disse år, og meget ser ud til at gå den gale vej. Antallet af familier på flugt stiger og stiger, og der er fødevareknaphed mange steder i verden.

I august måned er det pave Frans’ intention, at vi beder for de små virksomheder. Det håber vi fra sekretariatets side, at alle vil støtte op om, for en stor del af Caritas’ arbejde i hele verden er at hjælpe fattige brødre og søstre med at sætte gang i deres landbrug og skabe indkomstgenererende aktiviteter, så de kan blive selvforsynende. Vi har derfor været med til at klimasikre landbrug og starte kooperativer og små forretninger op i hele verden, og de har igen og igen bevist, at det er vejen ud af fattigdom.

Caritas Danmark arbejder solidarisk for og med mennesker med henblik på at fjerne nøden og dens årsager.

God læselyst Maria Krabbe Hammershøy

Caritas Danmark CARITAS NYT #2 20222 CARITAS NYT September 2022

Grafisk design: Rikke Melson Forsidebillede: Caritas Internationalis Trykoplag: 2.300 ISSN: 13978578 Redaktionen af Caritas Nyt #2 blev afsluttet den 15. august UDGIVELSE Caritas Nyt sendes til alle Caritas’ bidragydere og Caritas’caritas@caritas.dkAdresseændringsamarbejdspartnere.ellerafmelding:ellertlf.38180000kontonummer:2191-3487254516

Det kan give anledning til en følelse af håbløshed, og man kan med rette spørge, om det overhovedet nytter at hjælpe.

Jeg bliver for eksempel ofte spurgt, hvorfor vi hjælper i dette eller hint land, når deres diktator, militærjunta eller andet forhindrer reel fremgang. Men dertil er kun at sige – jo, det hjælper! For det er ikke diktatoren eller militærjuntaen, vi hjælper, men det enkelte menneske i det enkelte lille samfund, oftest ude på landet.

Gennem personbårne rejsefortællinger fra verdens brændpunkter undersøger den nye podcastserie, hvad det er, der får mennesker til at forlade alt. Formålet er at øge bevidstheden om flygtninge. I hver episode tager en fortæller dig med på rejse til et nyt brændpunkt. Turen går blandt andet til Columbia, Fransk Polynesien og Ukraine. Eventet finder sted i Cinemateket på Gothersgade 55 i København, og vi sørger for forfriskninger med ind i salen.

Scan QR-koden med din fotoapp på mobilen. Tryk så ’Følg’ i din podcast-app. Så får du automatisk besked, når nye episoder af podcasten udkommer. Som tidligere gidsel hos Islamisk Stat bliver fotograf Daniel Rye ofte selv til centrum for historien. Men i premieren på denne nye podcastserie er det en anden mands historie, han fortæller. Syv gange har Daniel Rye besøgt en afrikan sk præst i Malawi og dokumenteret, hvordan et helt almindeligt liv langsomt smuldrer under klimaforandringernes altødelæggende kræfter. Foto: Daniel Rye

Tyfonen har skyllet alt væk, og menneskene er forandret for altid. Daniel Rye troede, han havde fanget essensen af klimahistorien i sin kameralinse, men det går op for ham, at han ikke har set det værste endnu…

Lørdag den 3. september kan du lukke øjnene og synke ned i biografsædet til eksklusiv forpremiere på Caritas Danmarks nye podcastserie ”Jeg har set verden styrte i grus”. Serien er blevet til med støtte fra Udenrigsministeriet/Danida. Oplev på tætteste hold hvorfor mennesker ender som klimaflygtninge, når Daniel Rye i podcastens første episode fortæller om sine skelsættende oplevelser i Malawi.

Billetter koster 50 kr. og kan reserveres på cinemateket.dk eller på 33 74 34 12.

CARITAS NYT #2 2022 3

præsentererDanmark ny podcast

Caritas

Det er tidlig morgen. Daniel Rye hopper i en taxa, der fører ham ud til landsbyen Kakoma i Malawi. Han har været her før. Flere gange har han levet under den vanvittig varme sol. Set mennesker trives trods tørke og hungersnøden Men denne gang er alting ændret.

villepåatvarnåedeMenlandet.vestligetilforhovedbanegårdentilattagetogetLvividendelafdadefrem,detumuligtfåenpladstoget.Dethavetaget

Det viste sig desværre at være en forkert antagelse, for i dag er flere end 100 millioner mennesker på flugt og fordrevet fra deres hjem.

Det er flere end nogensinde før i historien, og igen er det krige og konflikter som i Ukraine, Syrien og Myanmar, der er en stor del af årsa gen til, at mennesker forlader deres hjem for at komme i sikkerhed. Caritas Danmark har siden 1947 tjent mennesker på flugt med et ønske om at give dem et værdigt liv og den sikkerhed, de har forladt deres hjem for at finde. For selv i de mest uværdige situationer har ethvert menneske sin umistelige Caritasværdighed.Danmark har derfor valgt, at årets Caritas-kollekt og jubilæums indsamling søndag den 28. august skal gå til at hjælpe flygtningefamili er i verdens brændpunkter.

På disse sider kan du læse om tre familier på flugt. Caritas Danmark blev grundlagt for 75 år siden for at hjælpe mennesker på flugt i ruinerne af 2. verdenskrig. I dag er der over 100 millioner flygtninge på verdensplan. Caritas-kollekten søndag den 28. august går i anledning af jubilæet til flygtningefamilier i verdens brændpunkter. Her kan du læse om tre af dem – fra Ukraine, Syrien og Myanmar.

Udenfor kunne hun høre raketned slag. Nogle gange rystede vægge ne. Hun frygtede for sin søns sikkerhed. De begav sig alle tre afsted

Da Ilyena og Bagdan krydsede grænsen til Polen, tog Caritas-fri villige imod dem. Forinden havde de været nødt til at sige farvel til Andrej. Han blev tilbage. Ilyenas historie er typisk for flygtningefami lier fra Ukraine.

Ukraine Ilyena Kamarolena forlod den 4. marts Kharkiv i det østlige Ukraine sammen med sin mand Andrej og sin ni måneder gamle søn Bagdan. Da bomberne begyndte at falde, flygtede de til en metrostation. Her lå folk og sov, nogle i senge, andre på jorden. Der blev mere og mere overfyldt, for hver dag der gik.

dem flere dage at komme ud af byen. De besluttede sig for at flygte i deres bil, som de havde efterladt foran deres lejlighed – seks me trostationer væk. Det var mørkt, den offentlige transport kørte ikke, og der var udgangsforbud. De gik langs skinnerne i mørket i timevis, indtil de nåede frem til metrostati onen nær deres hjem, hvor de kun havde et par minutter til at pakke. Det tog dem seks dage i bil at nå den polske grænse. De måtte finde et nyt sted at sove hver dag.

CARITAS NYT #2 20224

Da Caritas Danmark blev grundlagt i ruinerne af 2. verdenskrig for 75 år siden, var det med et ønske om at hjælpe de mange mennesker, der var blevet fordrevet på grund af krigen. Det var en enorm flygtningekrise, som man i mange år ikke troede kunne gentage sig i samme omfang.

INTERNATIONALT Giv en hånd til familier på flugt

”Mine bønner blev hørt, for en dag blev jeg fundet af en mand på motorcykel, som kørte mig til den nærmeste flygtningelejr.”Iflygtningelejren blev familien på mirakuløs voldsommelængeredergenforenet,visogFawziehDaherbesluttedesigfor,atdeskullerejsetilbagetilAleppo,hvornuikkevarkam

Rohingyaerne har lange udsigter til at vende tilbage til Myanmar i sikkerhed, og militærkuppet i fe bruar 2021 har kun forværret deres allerede forfærdelige situation.

I lang tid herefter bevægede fami lien sig videre til fods, indtil de kom til en gård, hvor andre flygtninge havde samlet sig og sov i telte eller under åben himmel. En dag kom der en gruppe ISIS-krigere til gården og begyndte at skyde vildt omkring sig. Alle på gården måtte flygte, men Fowziah Daher kunne ikke mere. Hun bad derfor sine børn om at efterlade hende og selv søge i sikkerhed. Hun gemte sig i en olivenmark og overlevede af de oli ven, hun kunne plukke af træerne.

For at afhjælpe den humanitære katastrofe og forbedre levevilkåre ne og sikkerheden i Kutupalong har Caritas Danmark siden 2019 støttet Caritas Bangladeshs arbejde.

CARITAS NYT #2 2022 5

I kort tid boede de hos nogle slægt ninge i en nærliggende landsby, men også her blev de indhentet af krigen og måtte flygte igen – den ne gang til en forladt skole uden vinduer eller døre. De kæmpede for at overleve på skolen i fire år, men igen kom kampene tæt på.

Flygtninge som Abdul Rahman og hans datter har derfor brug for langsigtet og bæredygtig hjælp.

Myanmar I løbet af de sidste fem år er hundredtusinder af muslimske rohingyaer flygtet fra etnisk udrens ning i Rakhine-delstaten i Myan mar til Cox’s Bazar i det sydøstlige Bangladesh. Abdul Rahman er en af dem. Han var netop blevet far, da regeringshæren i 2017 angreb hans landsby, skød hans kone i ryggen og tvang ham på flugt med sin blot fire måneder gamle datter i arme ne. Da han ankom til Cox’s Bazar, fortsatte prøvelserne. Barnet ville ikke stoppe med at græde, og den 21-årige enkemand måtte spørge ammende mødre, om de ville give hende bryst.

Siden Ruslands invasion den 24. februar, er flere end 13 millioner mennesker blevet drevet på flugt, og mange familier er blevet splitte de ad. Syrien Fowziah Daher er fra Aleppo i Syrien. Hun havde lige mistet sin mand og var alene med fire børn, da krigen i landet brød ud. Da kam pene nåede byen, var de tvunget til at flygte.

”Imens jeg gemte mig, brugte jeg tiden på at bede for mine børns sikkerhed og for, at vi vil finde hin anden igen,” siger Fawzieh Daher.

pe. Da de nåede frem til Aleppo, blev de mødt af Caritas, som stod klar med uddeling af mad og anden hjælp. Godt 2300 familier er blevet støttet af Caritas Aleppo, og de har alle sammen hver deres tragiske hi storie at fortælle om årene på flugt.

Der var mangel på fødevarer, så godt som ingen adgang til rent drik kevand og ringe sanitære forhold.

Hvor end man kiggede hen, blev der hugget bambusrør og opført midlertidige shelters. I dag bor der omkring 900.000 rohingyaer i Kutupalong, som flygt ningelejren i Cox’s Bazar hedder.

På baggrund af indsamlingen har vi kunnet fortsætte med at støt te Caritas Niger i at uddanne nye ”lysmødre”. Lysmødrene, der ud vælges af de lokale sundsklinikker blandt de mest dynamiske, vellidte og kompetente kvinder i lokalsam fundet, besøger familier med unde rernærede børn, overvåger, følger op, kommer med sundhedsråd og arrangerer madlavningsworkshops.

En sammensat række af årsager har ført til den værste fødevarekrise i to årtier i Niger med sult og underernæring til følge. Det går særligt hårdt ud over børnene, der med et svækket immunforsvar er i øget risiko for at dø, inden de fylder fem år. På baggrund af fasteindsamlingen har det været muligt at gøre en aktiv forskel for familier i to af de mest udsatte kvarterer i Nigers hovedstad. Niger er et af de fattigste lande i verden og gennemgår lige nu, hvad der betegnes den værste fødevare krise i to årtier. Klimaforandringer ne, konflikterne i Sahel-regionen, krigen i Ukraine og de økonomiske konsekvenser af COVID-19 har ført til mangel på fødevarer og prisstig ninger på de lokale markeder. Gennem de seneste måneder har store dele af befolkningen måtte skære ned på deres fødevareindtag med sult og underernæring til følge. Her er børnene særligt udsatte.

INTERNATIONALT6

Til kamp underernæringmod i Niger

CARITAS NYT #2 2022

lokalt samarbejder med myndig hederne om at skabe en bedre og bæredygtig fremtid for kommende generationer. Lysmødrenes arbejde værdsættes af sundhedsmyndig hederne, der rapporterer, at der er færre tilfælde af underernæring i distrikter med en lysmor end i distrikter uden. Haoua Yacouba, hvis søn led af svær underernæring ved fødslen, føler sig i dag bedre rustet til at skabe bedre rammer for sig selv og sin familie takket være sit forløb hos lysmødrene. ”Jeg sætter pris på de råd, jeg får fra lysmoren, da det ikke kun er begrænset til ernæring, men også om hygiejnespørgsmål og mit barns og min egen generelle sundhed,” fortæller hun. Det har med fasteindsamlingen derudover været muligt at støtte oprettelsen af lokale grøntsagsha ver i hovedstaden Niamey og ud danne kvinder i bæredygtig grønt sagsdyrkning. Det har både skabt nye indtægtskilder for familierne, men også været med til at give dem en sundere og mere varieret kost.

Med et svækket immunforsvar er de i øget risiko for at dø, inden de fylder fem år. Situationen forværres af, at der ofte ikke er nok kapacitet på sundhedsklinikkerne til at be handle børnene, og at forældrene tit ikke opdager, at deres børn ikke vokser, som de skal. Årets fasteindsamling gik i den anledning til at bekæmpe underer næring blandt børn i to særligt ud satte kvarterer i Nigers hovedstad Niamey sammen med vores lokale partner Caritas Niger.

Dermed kan vi bygge videre på de gode erfaringer i Niger, hvor Caritas

Haoua Yacouba er 34 år gammel og mor til seks. Her ses hun med sin yngste søn Ismael, der led af svær underernæring ved fødslen, men som heldigvis nu har det bedre.

for at få en bedre forståelse for, hvad der sker i landet, og hvordan vi bedst muligt kan støtte. Vi besøgte de nationale Caritas-organisationers aktiviteter omkring Lviv i den vestlige del af landet. Her var situationen på daværende tidspunkt nogenlunde stabil.

Jeg fik mulighed for at mødes med generalsekretærer ne for begge organisationer, Tetiana Stawnychy fra den græsk-katolske Caritas Ukraine og fader Vyacheslav Grynevych fra den romersk-katolske Caritas Spes, der var med til mødet sammen med flere af deres medar bejdere. Det var tydeligt at se, at krigen har knyttet et særligt bånd mellem de ukrainske kolleger. Tetiana fortalte mig, at de, siden krigen begyndte, ofte giver hinanden kram for at få noget tryghed i et kort øje blik. Der var heller ikke langt mellem grin og våde øjne, da vi talte sammen, og de fortalte, hvordan krigen har ramt dem personligt.

Fra den 13. til den 15. juni mødtes vi flere end 50 repræ sentanter fra Caritas-organisationer i 20 forskellige lan de til et partnerskabsmøde i Warszawa. Formålet med mødet var at koordinere nødhjælpsarbejdet i Ukraine sammen med landets to Caritas-organisationer.

Jeg kunne mærke, at de følte et behov for at tage tilbage til Ukraine og være lige der, hvor de følte, de bedst kun ne gøre en forskel. Pludselig lød luftalarmen Dagen efter mødet var vi en lille gruppe, der sammen med et sikkerhedsteam krydsede grænsen til Ukraine

CARITAS NYT #2 2022INTERNATIONALT8

Efter et stykke tid begynder du at ignorere luftalarmen. National chef i Caritas Danmark Jacob Nue Sønderstrup mærkede følgerne af den russiske invasion på egen krop, da han i begyndelsen af sommeren var til et partnerskabsmøde i Warszawa og derefter besøgte Lviv i det vestlige Ukraine. Med ringe udsigter til fred er krigen blevet noget, man har lært at leve med. Her fortæller han om sine oplevelser.

På den ene side var de ukrainske medarbejdere glade for at være i Polen og for en tid at være væk fra luftalar mer og konstant usikkerhed, men de var også rastløse.

Caritas gør meget for at hjælpetagecentrenebørnenestøttepåmodogdemmed at bearbejde de voldsomme oplevelser, de har haft, for eksempel gennem leg og dans.

Krigen i Ukraine oplevet på nærmeste hold

Områdetsesrum.

CARITAS NYT #2 2022 9

Caritas’ respons på krigen Caritas Ukraine og Caritas Spes havde inden den 24. februar forberedt sig på en russisk invasion ud fra tre forskellige scenarier, men i ingen af scenarierne havde man regnet med så voldsomt et angreb fra så mange Defronter.første dage og uger efter invasionen var kaotiske, men man tilpassede hurtigt indsatsen. For Caritas Ukraine og Caritas Spes handlede det først og fremmest om at tilbyde beskyttelse i kirkerne og i de forskellige Caritas-centre på tværs af landet.

var enormt, men i de første uger efter krigen var der mennesker overalt, og de måtte sove på gulvene

Da vi var omkring 20 km. fra den ukrainske grænse, begyndte alle vores telefoner at larme. Det lød meget som den sirene, vi kan høre den første onsdag i maj i Dan mark. Men denne alarm var ikke en test, men en klar og tydelig påmindelse om virkeligheden af den krig, som jeg indtil da kun havde set og hørt om på sikker afstand. For mine ukrainske kolleger var alarmen blevet en del af hverdagen og en forstyrrelse, som de i nogen grad havde lært at ignore re. Det kunne vi andre ikke.

De fleste af de tilbageværende på modtagecentret i Lviv var kvinder og børn, heriblandt en søskendeflok, hvoraf den ældste for nyligt havde født en lille pige.

Turen fra Warszawa til Lviv tog omkring 10 timer på grund af en 20 km. lang kødannelse ved grænsen. Vi nåede kun med nød og næppe at få aftensmad, før restauranterne som følge af udgangsforbuddet måtte lukke køkkenet kl. 20. Endnu en påmindelse om, at vi befandt os i et land i krig. På mange måder var byens indbyggere ellers begyndt at leve deres liv som før krigen. Det var også tydeligt, da jeg kort tid efter at være faldet i søvn blev vækket af luftalarmen og skyndte mig ned i hotellets parke ringskælder, som vi havde fået udpeget som det nær meste beskyttelsesrum. Her var det nærmest kun os fra Caritas-gruppen, der havde søgt ned. For byens indbyg gere var luftalarmer flere gange om ugen, nogle gange flere gange samme nat, noget, man havde vænnet sig til og forsøgte at ignorere.

Derefter skulle der distribueres nødhjælp fra den polske grænse i vest til de områder i Ukraine, som Caritas stadig havde adgang til. Den anden vej, fra øst til vest, evakuerede Caritas flere forældreløse børn fra børne hjem i nogle af de hårdest ramte områder. Caritas stod også sammen med tusindvis af frivillige på togstationer og uddelte mad, vand og tøj til dem, der var ved at flygte ud af landet.

Inden vi tog afsted, skulle vi downloade en app, som var forbundet med de ukrainske luftværnssirener, og som ville alarmere os, hvis et missil havde retning imod Lviv.

Ned i beskyttelsesrummet

Flere steder etablerede Caritas akutte modtagecentre for flygtninge, som var på vej ud af landet, eller søgte mod et mere sikkert sted i Ukraine. Vi besøgte to af dis se centre i Lviv. Det ene center var omgivet af fredfyldt natur – en idyl, der kun blev brudt af de allestedsnær værende skilte, der pegede hen til nærmeste beskyttel

De, der blev tilbage Da jeg besøgte centeret, var der ikke mange mennesker tilbage – omkring 150, hovedsageligt ældre og kvinder med små børn, der ikke følte sig trygge ved at forlade deres hjemland, men heller ikke kunne tage tilbage til det hjem, de kom fra. Nogle havde mænd, brødre eller sønner, som kæmpede ved fronten, og som de ikke ville efterlade i Ukraine. Nogle kom også forbi modtage centeret på deres vej tilbage til Ukraine. Enkelte af dem søgte hjælp igen, da de endnu engang måtte forlade Ukraine, fordi det hjem, de rejste tilbage til, ikke længere eksisterede. På centeret var der mad og drikke, gratis lægehjælp, psykosocial støtte og aktiviteter for børnene. Alle de medarbejdere, jeg mødte fra Caritas Spes og Caritas Ukraine, udtrykte stor taknemmelighed for den støtte og solidaritet, de har mærket fra store dele af verden. Jeg følte selv en stor ydmyghed og beundring over den enorme indsats, de yder for at hjælpe andre, samtidig med at de selv og deres kære er ramt af krigen, og de hver især har deres egen traumatiske, personlige fortælling om tiden efter den 24. februar.

CARITAS NYT #2 202210

i gangene eller på skift i sengene. Caritas’ medarbejde re arbejdede i døgndrift for at tage imod og hjælpe så mange som muligt på deres vej til den polske grænse.

INTERNATIONALT

Vi besøgte en kirke i udkanten af Lviv, som fungerede som flygtningecenter. Her holder jeg et oplæg, der bliver oversat af en tolk.

Caritas Spes og Caritas Ukraine har tilsammen sendt 730 tons nødhjælp til mere end 1 millioner mennesker i konfliktzonerne. En af de største logistiske udfor dringer er sikkerhed for chaufførerne og mangel på diesel. De hvide sandsække, som bruges til værn mod skud og eksplosioner, kan ses flere steder i Lviv og i mange af de mindre byer, vi kører igennem i Ukraine.

CARITAS NYT #2 2022 11

taler i telefon, beder den anden i stilhed. Om søndagen er det pastor Quang fra Missio, der tager telefo Stinenen.

Derfor glæder det hende, at det ikke blot er kirkevante katolikker, der gør brug af SOS Forbøn. Det sker ikke så sjældent, at folk, der er helt uden tilknytning til kirken, tager mod til sig og ringer. ”Det, synes jeg, er en enorm tillidserklæring,” siger Stine. Noget af det bedste, hun ved, er netop, når hun når ud til nogle af dem, der går alene med deres tro, og som, ligesom hun selv havde det, har brug for at blive inkluderet i et større fællesskab.

”Og sådan er det jo i Danmark, at der er mange, der ikke har nogen til at bede for sig, og derfor synes jeg, det er så vigtigt, at vi er her.” Stine går snart på efterløn efter i et langt arbejdsliv at have beskæftiget sig med menneskelig lidelse, blandt an det har hun som gadesygeplejerske arbejdet med hjemløse, misbrugere og socialt udsatte, og i sin nuvæ rende stilling yder hun sygepleje

I SOS Forbøn er telefonen åben hver torsdag og søndag mellem kl. 19 og 21 på 53 60 38 18. Ingen bønsintention er for lille eller stor. Vi bringer her et interview med aktivitetsleder Stine Riegels.

SOS Forbøn blev grundlagt for over 20 år siden af menigheden i Skt. Nikolaj Kirke i Esbjerg, men siden november 2020 har Caritas Dan mark og Missio overtaget telefonen – med Stine som aktivitetsleder. Det er både muligt at ringe ind tors dag og søndag aften. Stine tager tit vagten torsdag sammen med sin veninde Lisbeth Poulsen, der er pensioneret syge plejerske og sognerepræsentant for Caritas Danmark i Skt. Andre as Kirke i Ordrup. Stine beskriver hende som ”en omsorgsfuld og lydhør person, der er vant til at tale med mennesker, også om de svære ting.” De to indleder hver vagt med at bede tidebøn, og når den ene

til uhelbredeligt syge patienter på Københavns Kommunes Afdeling for DetLindring.undrerhende, at religion og bøn ofte ikke fylder særligt meget for mennesker i svære situationer.

”Bøn er mere end en mentalhygi ejnisk foranstaltning, men det er jo psykisk sundt at lægge nogle af tin gene fra sig. Der er mange ting, der er uden for vores kontrol, og det er fremmed for mange i vores kultur, der mener, at man bør kunne styre det hele selv.”

”Det er virkeligatmeningsfyldt,såjegbliverglad”

Spørger man Stine Riegels, hvad hun skal torsdag aften, er svaret al tid det samme: Fra kl. 19 og to timer frem sidder hun trofast klar ved telefonen i SOS Forbøn. ”Når folk ringer ind og fortæller om deres problemer, overvejelser og bekym ringer, er det så meningsfyldt, at jeg bliver virkelig glad,” fortæller hun.

oplevede selv forbønnens kraft i en ung alder og konverte rede til katolicismen som 30-årig. Hun er drevet af et grundlæggende ønske om at give troen videre. ”Jeg voksede op i en ikke-troende familie, og i mine unge år vidste jeg ikke, hvor jeg skulle vende mig hen. Det betød meget for mig, at jeg fik kontakt med nogle, jeg kunne snakke tro med, og som bad for mig og fik mig i gang med at bede,” forklarer hun.

NATIONALT Stine aktivitetslederRiegels,

i samfundets fællesskaber. En inklusion, hvortil adgangen er at kende sine rettigheder og få understøttet sine vilkår og livsbetingelser i Danmark. Vi ønsker, at alle har lige adgang til sundhed, beskæftigelse, familieliv og selvforsørgelse – og adgangen dertil går gennem viden om egen situation og muligheder. Er de basale behov for den enkelte og dennes familie imødekommet, er der overskud til at tackle andre udfordringer i den enkeltes

Caritassituation.Rådgivning har to forskellige grene, en socialfaglig og en juridisk afdeling. Den har åbent hver onsdag aften kl. 17-19 og har til huse i Stenosgade 4A i København. Der sidder frivillige socialrådgivere, jurister og værter klar til at besvare henvendelser. Der er ingen tidsbestilling, så man kan komme ind fra gaden og få hjælp til udfordringer eller tvivlsspørgsmål.

Frivillige jurister og socialrådgivere tilbyder drop in rådgivning i Caritas Rådgivning. Nu er det et fast tilbud til mennesker med forskellige grader af sårbarhed uden adgang til anden hjælp og vejledning. "Må jeg komme igen i næste uge?” Den frivillige jurist i Caritas Rådgivning smiler og nikker. Det må man selvfølgelig godt. Der kan opstå nye spørgsmål, brugeren kan være blevet i tvivl om svaret eller have fundet supplerende information. For de frivillige i Caritas Rådgivning er det værdifuldt, at brugerne har lyst til at få rådgivning flere gange, og så er det er et praktisk instrument, der sikrer, at rådgiveren kan undersøge specifikke henvendelser og have information klar ved den kommende rådgivning.

Udover den fysiske rådgivning kan socialrådgiverne også nås på telefon inden for åbningstiden – og jurister kan fanges på mail også uden for åbningstid. De frivillige socialrådgivere sidder klar til at vejlede om kommunale udfordringer, ydelser, børn og familie, arbejdsløshed med mere, og de frivillige jurister, der primært rådgiver indenfor det udlændingeretlige område, besvarer blandt andet henvendelser opholdstilladelsefamiliesammenføring,ompermanentogfri

Her bliver du altid mødt med empati og et lyttendepar ører

CARITAS NYT #2 2022NATIONALT12

bevægelighed inden for EU. Brugerne er glade rådgivningstilbuddet.for Det vidner dem, der kommer flere gange, om, og det er en stor glæde for de frivillige, at det, de bruger deres sparsomme fritid på, gør en forskel for dem, der henvender sig til Caritas Rådgivning. Et vigtigt element i Caritas Rådgivning er, udover det direkte formål med at oplyse om rettigheder og sikre brugernes adgang til information, at brugerne bliver taget alvorligt, og at de frivillige har tid til at høre den enkeltes historie. Det er ikke altid, at de udfordringer, brugerne henvender sig med, kan løses på stedet, men de bliver altid mødt med empati og et par lyttende ører.

Caritas Rådgivning hører under vores nationale program om rettigheder. Forbedring af vilkår er også at sikre, at mennesker kender deres rettigheder og muligheder. Helt grundlæggende handler rådgivningstilbuddet om at sikre inklusion af mennesker

ifrivillighedenfejrerCaritas

CARITAS NYT #2 2022 13 NATIONALT

En eftermiddag og aften i midten af sommeren mødtes vi med en stor flok frivillige fra alle vores nationale projekter. Vi nød den store tilslut ning – særligt når man tænker på, at Tour de France-feltet netop i disse timer kørte igennem Køben havns gader. Mens vi skålede i bobler, bød gene ralsekretær Maria Krabbe Ham mershøy velkommen og takkede alle de frivillige for deres store indsats for at hjælpe mennesker i nød. Hun understregede, at den nationale indsats ikke ville være mulig uden de stærke frivilligteams, der uge efter uge sikrer adgang til fællesskaber for sårbare ældre; tilbyder telefonisk forbønstjeneste; rådgiver migranter og andre råd søgere, kører mad ud til udsatte og lindrer symptomer i klinikken. Hun havde endda en skriftlig hilsen fra pave Frans med til Caritas Dan marks frivillige. Efter velkomsten fortalte repræsen tanter for alle de forskellige projek ter om deres arbejde, og hvilken forskel det gør for de mennesker, de frivillige tjener i det nationale arbejde. Vi hørte blandt andet

om et af de nyeste tilbud, mad fællesskabet, der forener socialt samvær på tværs af generationer med madlavning og bekæmpelse af madspild. Det gav mulighed for er faringsudveksling og sikrede, at alle kender til de forskellige indsatser og kan henvise brugere fra det ene projekt til det andet, når behovet er til stede.

DanmarksCaritasfrivilligelytterinteresserettiloplægomforskelligeaktiviteter.

Vi

Derefter tog vi af sted til Halmtor vet, hvor der var byvandring med Gadens Stemmer, en socialøko nomisk virksomhed der faciliterer møder mellem socialt udsatte og det øvrige samfund. Det foregik på både dansk og engelsk, så alle de frivillige kunne få noget ud af det. Repræsentanter for Gåklubben led te an og viste den store rutine, de har oparbejdet ved at være gåvær ter lørdag efter lørdag. Mens vi gik gennem byen, fortalte guiderne om de valg og episoder, der havde ført til et liv som socialt udsatte på Ve sterbro. Det var meget rørende og gav også en ny forståelse for nogle af de marginaliserede mennesker, der benytter sig af vores tilbud.

Tak til alle vores engagerede, dygti ge og loyale frivillige ildsjæle – både jer, der var til stede; jer, der ikke kunne deltage, og jer, som befinder jer i resten af Danmark og ude i menighederne. Det er jer, der er grundstenen i Caritas!

Den første dag i juli afholdt vi arrangementet FrivilligBobler. Det var en stor succes, hvor vi fik sagt tak til vores frivillige i Caritas Danmark. Og så fik de frivillige mulighed for at lære af hinandens projekter og få et endnu bedre kendskab til de mennesker, vi tjener.

RoskildeDageHimmelskei og forholdet mellem udviklings hjælp og næstekærlighed sammen med repræsentanter for andre trosbaserede ngo’er ved to panel Omdebatter.lørdagen ledte vi an i fredsop toget for Myanmar gennem Ros kildes historiske bymidte sammen med Baptistkirken i Danmark, Danmission, Folkekirkens Nødhjælp og Chin Christian Association Den Detmark.var en fantastisk måde at være sammen om troen på og kende tegnende for den samhørighed og gensidige forståelse, der prægede festivalen.

Krabbe Hammershøy talte om diakoniens rolle for velfærdsstatens udvikling

CARITAS NYT #2 2022NATIONALT14

Siden 1971 har den økumeniske kirkefestival Himmelske Dage været afholdt hvert tredje år i skiftende byer i Danmark. Denne gang gik turen til Roskilde, og Caritas Danmark var naturligvis med. Foredrag, debatter, kirkekoncerter og byvandringer. Det var bare nogle af de ting, man kunne opleve i Kristi Himmelfartsferien fra den 26. til den 29. maj på den økumeniske kirkefestival Himmelske Dage, der denne gang blev afholdt i Roskilde. Caritas Danmark holdt til i et telt på pladsen foran byens berømte dom kirke. Her kunne man møde vores frivillige i rådgivningen og klinikken; ældreklubben trakterede med kaffe og kage, og så var der gratis ballo ner og slikkepinde til børnene. Vi havde også flere punkter på pro grammet for Generalsekretærfestivalen.Maria

småkager

anledning

Valfarter til Åsebakken og Øm

NATIONALT

CARITAS NYT #2 2022 15

De sidste to år har valfarterne til Vor Frue af Åsebakken og Vor Frue af Øm været aflyst på grund af corona, men i år var det endelig muligt at tage revanche. Vi bringer her et par snapshots fra Caritas-teltet. Har du husket solcremen – og hvad med regnslaget? Man gruer sæd vanligvis for vejret forud for de tra ditionelle valfarter til Åsebakken og Øm, men i år stod solen heldigvis højt på himlen, hvis man ser bort fra en enkelt byge eller to. Og det var lige, som det skulle være. Efter to lange år med corona-aflysninger kunne katolikker fra hele landet nemlig nu igen samles til søndags gudstjeneste i det fri. Caritas Danmark var stærkt repræ senteret på begge valfarter, og der var masser af trafik omkring vores telt. Her kunne man blandt andet blive klogere på vores nationale og købe polske julelys. Der var slikkepinde og balloner til børnene, der også blev sendt ud som ’Caritas-engle’ for at uddele til alle de fremmødte i af vores 75-års jubilæum.

aktiviteter

id nr.: 46663

på flugt ved at give et bidrag til Caritas Danmarks 75-års jubilæumsindsamling. Hvis du ikke nåede det til indsamlingen i landets katolske kirker søndag den 28. august, kan du benytte indbetalingskortet nedenfor. Hjælp flygtningefamilier i verdens brændpunkter

På verdensplan er over 100 millioner mennesker på flugt. Det er flere end nogensinde før. Caritas Danmark har hjulpet flygtninge i 75 år og er stadig engageret i verdens største Duflygtningekriser.kanhjælpefamilier

Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.