Caritas Nyt #4 2013

Caritas Nyt #4

SEPTEMBER 2013

N Y H E D S B L A D F O R C A R I TA S D A N M A R K

SYRIEN DEN 7. SEPTEMBER VAR DER BØN FOR SYRIEN I DOMKIRKEN I KØBENHAVN. DER ER FORTSAT BRUG FOR DIN STØTTE. SE BAGSIDEN C A R I TA S N Y T 2 0 1 2 | 2

1

Caritas Danmark NR#4 CARITAS NYT

Ansvarshavende: Jann Sjursen Redaktør: Toke Nyborg

VI SKAL LØFTE HINANDEN!

- tny@caritas.dk Grafisk design og layout: Nanna Ørsted Korrektur: Marianne Lipka Papir: 90g matt.

Kære læser,

DETTE NUMMER

Caritas Nyt#4 - september 2013 Tryk oplag: 1700 ISSN: 13978578 Forsidebillede: Christian Noval UDGIVELSE

Caritas Nyt udkommer fem gange om året.

Caritas Nyt fremsendes til de, der har givet et bidrag til Caritas´ arbejde indenfor det sidste år og til samarbejdspartnere.

Næste nummer udkommer november 2013 Adresseændring eller afmelding: ssm@caritas.dk eller tlf: 38180000 UDGIVER

Caritas Danmark Gammel Kongevej 15, 3 1610 København V. E-mail: caritas@caritas.dk Generalsekretær: Jann Sjursen Bestyrelsesformand: Christa Bonde Flere oplysninger om Caritas Danmark og kontaktinfo på ansatte finder du på

www.caritas.dk

Caritas Danmark arbejder solidarisk for og med mennesker med henblik på

I juni måned var jeg i Tchad og besøgte de lejre for Darfurflygtninge, som Caritas støtter. Besøget gjaldt også omkringliggende landsbyer, hvor Caritas støtter med bl.a. kornlagre og vandforsyning.

I landsbyerne blev vi modtaget efter alle lokale forskrifter. Det betød dans og glæde samt noget at spise. Og så blev der holdt taler.

En af landsbyformændene udtrykte stor respekt for, at vi var kommet langvejs fra og ikke mindst, at mennesker i Danmark ville hjælpe deres landsby. ”Ja”, sagde han, ”jeg har lyst til at løfte jer i respekt”. Lokalt er det en meget ærefuld måde at udtrykke sig på.

Da jeg skulle tale, gengældte jeg landsbyformandens tale ved at udtrykke mig på samme måde i respekt for det store arbejde, som landsbyen selv havde lagt i projektet. Herefter tog jeg formanden om livet og løftede ham! Der stod vi så og skiftedes til at løfte hinanden til stor morskab for alle - men også som et effektfuldt udtryk for gensidig respekt.

Vi skal løfte hinanden – for at vise respekt og give anerkendelse. Og vi skal være med til at løfte mennesker ud af de problemer, de står over for i livet, hvad enten det er i Tchad, Danmark eller blandt vores nærmeste. Endelig skal vi selv tage imod at blive båret af andre. Det er i øvrigt en kristen grundtanke, som fik ny næring hos mig gennem en fattig bonde i Tchad.

at fjerne nøden og dens årsager.

Caritas Danmark er medlem af Caritas Internationalis (CI) - Den katolske Kirkes humanitære organisation for udvikling og nødhjælp. 167 nationale Caritas-organisationer er medlem af CI, som hermed er et af verdens største humanitære netværk.

2

|4 3 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| 3 2

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas

1/2

INDHOLD 4 ELEVER i AKTION

Eleverne fra Skt. Knud Lavard Skole gav morgenduelige danskere en frisk og positiv start på dagen.

12 ÅRSMØDE 2013

Årsmødet blev for første gang åbnet op for alle interesserede.

Det vakte stor begejstring.

14 KOMMENTAR

H A LV D FAT T IG E L E N A F VE E ER FORS RDENS VUND ET

TEMA Den årelange konflikt i Sudans Darfur-provins har drevet millioner på flugt. Mange lever for 10. år i flygtningelejre i den tchadiske ørken, glemt af omverden, som har fokus på andre konflikter. Dette nummer af Caritas Nyt går bagom Darfur-konflikten og skildrer situationen for de sudanesiske flygtninge i Tchad og Caritas’ langvarige humanitære indsats for at sikre familierne en værdig tilværelse.

SIDE 6-11

Udkants-problematikken, som vi kender fra Danmark, gør sig også gældende i udviklingslandene, blot i mere ekstrem grad.

16 EN GNIST AF HÅB

Hanan mistede sit hjem og sin datter på fire år under et bombeangreb i Syrien. Hun flygtede til Jordan med sine to øvrige børn, hvor hun får hjælp af Caritas.

18 KORT NYT

www.facebook.com/caritasdk C A R I TA S N Y T 2 0 1 2 | 2 3

3

»»

VERDENS BEDSTE NYHEDER VERDENS BEDSTE NYHEDER

1/1

ANGE L IG E M K L A S S E .

A RT E R N U S T G P IG E R I 1 O E G DREN

I AKTION

Der blev taget godt imod eleverne fra Skt. Knud Lavard skole, da de fredag den 13. gav morgenduelige danskere en frisk og positiv start på dagen [TEKST OG FOTO : TOKE F. NYBORG ]

F

ra morgenstunden havde skolens 9. klasses elever iført sig kampagne t-shirts og taget opstilling ved hovedindgangen til Lyngby station, hvor de uddelte små juicekartoner og en lille avis med et udvalg af årets største fremskridt i u-landene. Det var en gruppe yderst motiverede unge, der med assistance fra byens borgmester, Søren P. Rasmussen, mødte de travle pendlere. På kun to timer fik eleverne spredt kampagnens positive budskab til hundredevis af morgentravle danskere: ”Det var et rigtig fedt arrangement, fordi vi fik lov til at komme ud fra skolen og være med til at gøre en forskel. Og så var folk imødekommende,” fortæller en glad Erhyie Nwiado, som sammen med hans klassekammerater hjalp til med at sprede kampagnens positive budskab.

Han vil i hvert fald gerne være med igen til næste år. Ikke kun for eventens skyld, men også fordi man lærer noget nyt om ulandene: ”Jeg er overrasket over, at så mange af FNs udviklingsmål er nået. Det vidste jeg ikke før, men det har givet mig et mere positivt syn på de danske hjælpeorganisationer. Det er ofte de negative historier, man hører i nyhederne, men der sker jo faktisk en forskel,” fortæller han.

FÆLLES ANSVAR Uddelingen var en del af kampagnen Verdens Bedste Nyheder, som skal gøre danskerne opmærksomme på de markante fremskridt, der er sket i udviklingslandene. Og det er vigtigt, at eleverne tidligt bliver bevidste om det fælles ansvar, vi alle skal tage som borgere i en globalise| 2 4 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| 4

ret verden. Det siger skoleleder og formand for Caritas, Christa Bonde: ”Hvis man ikke på forskellig vis bliver konfronteret med de ofte komplekse og svære problemstillinger, der præger udviklingen også langt fra Danmark, har man ingen chance for at leve op til sit ansvar og desuden udnytte de muligheder, globaliseringen giver,” fortæller Christa, som hurtigt fik eleverne overtalt til at deltage i morgenventen. Og de gik til opgaven med ildhu: ”Det var blandt andet eleverne, som tog kontakt til byens borgmester op inviterede ham til eventen for skabe endnu mere opmærksomhed omkring kampagnens budskaber,” fortæller en stolt skoleleder.

UNIKT SKOLESAMARBEJDE Skt. Knud Lavards skole inddrager også andre aspekter af udviklingssamarbejdet i deres undervisning. Eksempelvis deltager skolen i samarbejdet mellem en række katolske skoler, Caritas Danmark og Caritas' lokale partner i Niger, omkring en indsamling til nomadebørn.

Den store skoleindsamling skal sætte fokus på de problemer befolkningen i verdens næstfattigste land kæmper med - særligt børns levevilkår, styrke de unges karitative bevidsthed samt sikre skolegang til Nigers nomadebørn: ”Dette samarbejde bidrager ligesom Verdens Bedste Nyheder til at styrke børnenes globale udsyn og ikke mindst deres karitative bevidsthed,” fortæller Christa.

Mere end 1000 frivillige fra en lang række organisationer deltog i morgeneventen. 126.000 gratis juicebrikker og Verdens Bedste Nyheder blev uddelt i 50 byer landet over.

Foruden opbakningen fra Skt. Knud Lavard Skole i Lyngby havde Caritas frivillige på gaden i Nykøbing F., Aalborg, Århus og i Nuuk på Grønland.

[Christa Bonde uddeler Verdens Bedste Nyheder på Lyngby Station sammen Borgmester Søren P. Rasmussen]

CCARITAS A R I TA S NNYT Y T 22013 0 1 2 || 42

5

»

TEMA/ DARFUR-KONFLIKTEN

DE ER DER ENDNU [TEKST OG FOTO: JANN SJURSEN ]

F

or ti år siden var Darfur på alles læber. Millioner blev drevet på flugt af krigshandlingerne, som også betød den visse død for over en million mennesker. ”Et folkedrab i slowmotion” blev det kaldt. Mange af os var gennem TV vidne til det og den afmagt, som verdenssamfundet var præget af i forhold til de stridende parter.

FORTSAT NYE FLYGTNINGE Mange i Darfur-regionen blev drevet på flugt, og det havde afsmitning på de omkringliggende lande, der måtte tage imod. En del flygtninge kom til det østlige Tchad. Her er de stadig, og der kommer faktisk fortsat flygtninge til Tchad.

Selvom der er sket en deling af Sudan, og en ny nation er kommet til verden, så er Darfur stadigvæk usikker for mange mennesker. Krigshandlingerne er fortsat voldsomme, selvom det ikke fylder i medierne. Caritas Danmark støtter flygtninge i to lejre tæt på grænsen til Sudan samt omkringliggende landsbyer. I juni måned, hvor jeg besøgte lejrene, var der også kommet nye flygtninge til. Forventet var, at flere var undervejs. Pengepunge afgør, hvor hurtigt (og hvor langt) man kan flygte. Fortroppen i en bølge af flygtninge kommer med et motoriseret transportmiddel – de sidste kommer til fods - hvis de når frem!

6

| 2 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| 4

FRA LEJR TIL ”LANDSBY” En flygtningelejr bliver ofte etableret i al hast for at kunne give midlertidig beskyttelse til mennesker på flugt. Er der behov for langvarig beskyttelse, så ændrer en flygtningelejr gradvis karakter. Det er også sket i lejre, som Caritas Danmark støtter. Telte er blevet erstattet af lerklinede huse, sådan som det er sædvane i de omkringliggende landsbyer i Tchad. Hvis det ikke lige var for skiltningen og nogle lidt større bygninger, end man ser i almindelige landsbyer, så kunne man umiddelbart tro, at en flygtningelejr blot er en stærkt forvokset landsby med tusinder af indbyggere.

Det er imidlertid ikke en almindelig landsby.

Indbyggerne i flygtningelejrene har ikke samme adgang til jord, som bønderne i de omkringliggende landsbyer har. Flygtninge kan derfor ikke selv producere de basale fødevarer, som de har brug for. Det gør dem i væsentlig grad afhængige af hjælp udefra.

FORSKELLE TIL LOKALBEFOLKNINGEN Flygtninge i lejrene har naturligvis adgang til sundhedsydelser i form af lægehjælp og medicin. For børnenes vedkommende er det muligt at gå i skole. Flygtningene får en hjælp og service, som de måske aldrig tidligere har modtaget før. Men de må til stadighed leve med uvisheden

om fremtiden - også den uvished, der er knyttet til den hjælp, de kan få i lejrene. Vil den fortsætte? I de omkringliggende landsbyer har man nok jord, der kan dyrkes, og der er en tryghed i, at man er under eget tag. Den samme adgang til serviceydelser, som flygtningene har i lejrene, har de fattige bønder og deres familier imidlertid ikke. Derfor kan der være en risiko for, at der opstår konflikter mellem flygtningene og det omkringliggende samfund, der naturligvis er påvirket af, at tusinder af mennesker er strømmet til deres område. Uden sammenligning i øvrigt, så oplever vi alligevel lidt tilsvarende problemstillinger i Danmark, når det gælder integration – i hvert fald i debatten!

INTEGRATION

»FAKTA • • • • • •

Caritas har støttet Darfur-flygtninge i Tchad siden 2005.

Aktuelt støttes flygtninge i lejrene Milé og Kounoungou.

Støtten i lejrene er målrettet vandforsyningen.

Tidligere har Caritas Danmark også støttet uddannelse.

Desuden støttes landbrugsaktiviteter i 34 landsbyer.

Projektsum i 2013: I alt 4 mio. kroner bevilliget af Danida.

Caritas Danmark arbejder derfor ikke kun i flygtningelejrene, men også i de omkringliggende samfund, hvor der også er brug for hjælp til udvikling af ikke mindst landbruget. Desuden er det i projektet i Tchad også vigtigt at arbejde på en form for integration mellem flygtningene og nabolandsbyerne til lejrene. Flygtningene har efter op til ti års ophold i lejrene brug for at blive mere selvhjulpne, og det er fortsat usikkert, om de overhovedet kan vende hjem til Darfur, hvor de kom fra. Derfor er det en del af projektet, at give flygtninge mulighed for at arbejde i landbruget i de omkringliggende landsbyer og få del i udbyttet fra produktionen. Det giver rigtig god mening » – og fremmer forståelsen!

CCARITAS A R I TA S NNYT Y T 22013 0 1 2 || 42

7

»

TEMA/ DARFUR-KONFLIKTEN

[TEKST: INGUNN SAMDAL VIKENE. FOTO: DAVID VINCENT NIELSEN]

DEN GLEMTE KONFLIKT

BAGOM KONFLIKTEN I DARFUR I SUDAN 8

|3 2 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| 4

I

2003 greb forskellige oprørsgrupper i Darfurregionen i det vestlige Sudan til våben mod landets regering. Det blev anledningen til en borgerkrig, som skulle vare i mere end et årti, koste flere hundrede tusinder livet og drive 2,5 millioner sudanesere på flugt.

Oprørsgrupperne, som hovedsageligt tilhørte den ikke-arabiske del af Sudans befolkning, følte sig diskriminerede af Sudans arabisk dominerede regering og magtelite og forlangte mere politisk indflydelse. I forsøget på at slå oprøret ned, samarbejdede regeringen i Sudan med de såkaldte ’Janjaweed’-militser, som benytter sig af grusomme metoder over for de civile, herunder voldtægt, mishandlinger og drab. Det fik konflikten til at eskalere og antage karakter af folkedrab.

Flere medier og nødhjælpsorganisationer har betegnet situationen i Darfur som ”verdens værste humanitære katastrofe”, og det internationale samfund har flere gange forsøgt at stoppe konflikten. Men hverken FN-soldater, fredsforhandlinger eller politisk pres har ført til en løsning.

NY ESKALERING AF KONFLIKTEN Efter nogle år med relativ våbenstilstand har uenigheder om jordrettigheder, adgang til vandressourcer og retten til at udvinde guld ført til nye sammenstød mellem forskellige befolkningsgrupper i Darfur. Det har atter fået konflikten til at blusse op. Alene i 2013 er mere end 300.000 mennesker drevet på flugt, men tallet er nok endnu højere.

EKSISTENSGRUNDLAG BESLAGLAGT

grænsen til nabolandet Tchad, og tal fra juni 2013 viser, at 340.000 Darfur-flygtninge opholder sig i Tchad. De lever i lejre langs grænseområdet mod Sudan og er fuldstændig afhængige af humanitær bistand. Nogle familier opholder sig på tiende år i disse lejre uden udsigt til at kunne vende hjem foreløbig. Deres jorde og eksistensgrundlag er beslaglagt af de regeringsstøttede militser, landets statsapparat er stærkt underfinansieret, og basistjenester som uddannelse og sundhed er begrænsede, ligesom tørke og den prekære sikkerhedssituation gør det livsfarligt at vende hjem.

FLYGTNINGENE STÅR STÆRKERE Caritas Tchad er en vigtig aktør i nødhjælpsarbejdet i det østlige Tchad. Organisationen har arbejdet i området længe før konflikten startede, og de kender lokale traditioner, kultur og ikke mindst behov. Det arbejde, som Caritas Tchad udfører med midler fra Caritas Danmark, sikrer 45.000 flygtninge adgang til rent drikkevand, og de familier, som har deltaget i Caritas’ landbrugsprojekter, er i dag selvforsynende med grøntsager.

Landsbyboere og flygtninge arbejder sammen om at dyrke jorden, og de danner kooperativer, der kan forvalte overskuddet af produktionen.

Det giver flygtningene mulighed for selv at bidrage aktivt til deres egen og deres familiers overlevelse, og de står dermed stærkere, hvis de engang kan flytte ud af lejrene, enten for at rejse tilbage til deres hjemland eller for at få permanent ophold i Tchad.

Mange flygtninge fra Darfur er flygtet over

32 CCARITAS A R I TA S NNYT Y T 22013 0 1 2 || 4

9

»

TEMA/ DARFUR-KONFLIKTEN

[Ingunn Samdal Vikene, nødhjælpskoordinator i Caritas, reporterer hjem fra en flygtningelejr i Tchad]

VI SPISER DET SAMME Ingunn Samdal Vikene er nødhjælpskoordinator i Caritas. Hun rejste i juni i år til Tchad for at besøge de to flygtningelejre, som Caritas yder støtte til.

Her får du Ingunns beretning fra lejren Milé, hvor hun mødte Fatima Dionga, som sammen med lejrens andre kvinder knokler for at få hverdagen til at hænge sammen

| 2 10 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| 4

[TEKST: INGUNN SAMDAL VIKENE. FOTO: JANN SJURSEN]

J

eg står, som eneste kvinde, blandt mandlige ingeniører og projektmedarbejdere i en flygtningelejr i det østlige Tchad. Det er midt på dagen, og solen har for alvor fået fat. Den brænder ubønhørlig ned over den tchadiske ørken, hvor vi er i gang med at inspicere en ny indhegning rundt om en af de vandhaner, som Caritas har været med til at finansiere. Der findes ikke naturlige vandkilder i den tchadiske ørken, og det regner sjældent. Flygtningene er derfor afhængige af de vandboringer, som Caritas er med til at udføre: ”Vi har i dag rent drikkevand og vand nok til at lave mad og tage bad. Vi har desuden fået tag over vandhanerne, så vi kan hente vand, selvom solen er meget stærk,” fortæller Fatime Dionga - en sagte kvinde sidst i 20’erne og mor til fem. Hun understreger dog, at lejren behøver flere vandkander med låg, så de undgår at myggene lægger æg i vandet om natten: ”Myggen kommer ind i vores huse for at lægge æg i vandet, og vi bliver stukket af myg om natten.

Vi har heller ikke nok myggenet til hele familien,” fortæller hun stille. Området er kronisk udsat for malariasmitte, og åbne vandkilder giver meget stor risiko for spredning af sygdommen, da myg og andre insekter tiltrækkes af vand.

VANDTRÆNING Caritas finansierer primært drift og vedligehold af vandforsyningen i flygtningelejrene og har blandet andet trænet Fatima i vandrensning. Hun udgør i dag et af fire kvindelige medlemmer af lejrenes vandkomité, som dagligt tester vandet i lejren for rester af klor: ”Det giver en god følelse af at kunne være med til at bidrage til, at vi i lejren får adgang til rent vand.

Jeg er meget stolt af at være med til at teste vandet,” fortæller Fatima, som har været medlem af vandkomitéen siden 2008.

KVINDERNE KNOKLER Fatima er en af de få kvinder, jeg har talt med i lejrene. Både i landsbyerne og i lejrene holder kvinder og børn sig separat fra mændene, og gerne lidt i baggrunden, når der er besøg udefra. Men som mange andre steder i Afrika er det samtidig kvinderne,

som er ansvarlige for at skaffe vand, mad og tøj til familien. Ved flere lejligheder ser jeg kvinder mure huse, mens de har ét barn bundet fast på ryggen og et andet rendende rundt om benene. Imens sidder mændene i skyggen og tager beslutninger.

Kvinderne går ofte flere kilometer gennem øde og tilmed farlige områder for at finde arbejde uden for lejrene.

SKOLEN IKKE FOR ALLE Men det er svært at få pengene til at række, for selvom lejrens skole og sundhedscenter er gratis, er medicinen sluppet op, og forældrene skal selv betale for skolemateriale og søge for, at børnene ikke har beskidt eller ødelagt tøj – ellers lukker læreren dem ikke ind i klasselokalet. UNHCRs budget på nationalt niveau er desuden reduceret med 25 procent. Det betyder færre fødevarer til flygtningene i Tchad: ”Vi spiser det samme hver eneste dag, og vi får ikke længere majsmel til at lave grød til morgenmad. Derfor går mange børn sultne i skole,” fortæller Fatima. Det er FN som er ansvarlig for de 12 flygtningelejre i Tchad, som huser 300.000 Darfurflygtninge, der på tiende år opholder sig i den tchadiske ørken.

SUPPLEMENT FNs fødevareprogram uddeler hirse eller sorghum samt lidt olie og sukker, men familierne har brug for en mere varieret kost. Derfor hjælper Caritas primært med små haveprojekter, som skal sikre familierne bedre og sundere kost. I 2012 deltog 907 kvinder i Caritas’ landbrugsprojekter omkring lejrene, og aktiviteterne fortsætter med endnu flere kvinder i 2013. Gennem disse aktiviteter øges deres selvforvaltning, og de bliver i stand til at forsørge deres familie. Fatima har selv fået landbrugstræning, og hun er taknemmelig for den støtte, som Caritas yder: ”Det har betydet alverden for min familie. Vi spiser mere varieret og er blevet mere uafhængige af hjælp udefra. Det giver overskud,” smiler Fatima.

CCARITAS A R I TA S NNYT Y T 22013 0 1 2 || 42

11

»

ÅRSMØDE

ÅRSMØDE

PRÆGET AF OPTIMISME

[TEKST: JANN SJURSEN . FOTOS: CHRISTIAN NOVA]

D

et var en optimistisk formand for Caritas, der aflagde beretning på Caritas’ årsmøde den 6.- 7. september på Magleås. I alt 37 deltog i årsmødet, der på den sidste dag slog dørene op for flere deltagere i den åbne del af mødet. Formanden glædede sig over flere aktiviteter i sognene, hvilket kan aflæses på mange måde: ”Der er afholdt flere loppemarkeder end længe, og rigtig mange har været i sving lige fra Thorshavn til København. Det er også flot, at menigheden og Jesu Små Søstre i Nuuk har meldt sig under fanerne til Verdens Bedste Nyheder sammen med Caritas. Det samme har menigheder i Aalborg, Aarhus, Nykøbing F. og i Københavnsområdet.

DE KATOLSKE SKOLER OG DUK Formanden kunne også konstatere, at samarbejdet med de katolske skoler er blevet styrket.

Et toårigt indsamlingsprojekt til fordel for børn i Niger er godt på vej mod indsamlingsmålet på | 2 12 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| 4

350.000 kroner. Danmarks Unge Katolikker var på årsmødet repræsenteret ved Rasmus Arbik Larsen, og Foreningen af Katolske Skoler var repræsenteret ved Simon Gjedde fra Roskilde, der begge bragte hilsner på årsmødet.

1 % I UDVIKLINGSBISTAND Christa Bonde understregede i sin beretning, at Caritas ikke er et mål i sig selv! ”Når det er vigtigt at øge opbakningen til Caritas over en bred front, så skyldes det, at det giver mulighed for at styrke indsatsen internationalt og nationalt. Selvom meget er lykkedes i forhold til at bekæmpe fattigdommen globalt, så er der fortsat langt igen. Danmark gør det internationalt set godt, men det har før været meget bedre. Der er fortsat brug for, at Danmarks udviklingsbistand kommer op på 1 % af bruttonationalindkomsten, fra de 0,83 % den er i år – og ifølge regeringens finanslovsforslag også skal være næste år.

En gang om året afholder Caritas årsmøde, som samler bestyrelsesmedlemmer, medarbejdere, sognerepræsentanter og centrale samarbejdspartnere fra Den katolske Kirke. Den katolske biskop deltager gerne, og det gør en repræsentant fra Danmarks Unge Katolikker og Foreningen af Katolske Skoler også.

RAMMEBEVILLING Caritas kommer næste år på finansloven med en rammebevilling på 29 mio. kroner til det udviklingsarbejde, Caritas gennemfører med støtte fra Udenrigsministeriet. Dermed er ifølge formanden endnu en milepæl nået i arbejdet: ”Det gør det muligt at planlægge bistanden endnu bedre. Samtidig betyder det et større ansvar for Caritas, ligesom der stilles kontante krav til en vis egenfinansiering for at matche Udenrigsministeriets støtte. Det er nyt og en udfordring, som jeg dog er sikker på, vi kan mestre.”

STYRK FAMILIEN Caritas tilbyder som bekendt PREP-kurser for at styrke parforholdet. Årsmødedeltagerne fik mulighed for helt konkret at stifte bekendtskab med kursets indhold gennem et oplæg fra Caritas’ nationale koordinator, Mia Tolddam Korsgaard, der også talte om familiens betydning i samfundet. Det skete, efter at formanden i sin tale hav-

de fastslået udgangspunktet: ”Familie og fælleskab er grundlæggende værdier for Caritas og for Den katolske Kirke. Og der er brug for at styrke familien i Danmark – for både børn og voksnes skyld.” Årsmødets deltagere drøftede det nationale arbejde med sigte på, at der skal afholdes fem regionale møder for skabe et stærkere afsæt for denne arbejdsgren.

ÅRSMØDET I FREMTIDEN? En større organisation gør det også naturligt at overveje en anden form for årsmøde. Formanden lagde i sin beretning op til debat om at åbne endnu mere op og spurgte, om man kan forestille sig at årsmødet afholdes et andet sted for at give plads og for at nå ud i landet? Bestyrelsen har ikke truffet nogen beslutning – og sikkert er det, at det kan blive svært at finde noget, der slår Magleås, hvad angår omgivelser. Solen skinnede, og Magleås tog sig helt fantastisk ud i begyndelsen af september! Og det smittede af på årsmødet.

CCARITAS A R I TA S NNYT Y T 22013 0 1 2 || 42

13

»

KOMMENTAR

KAMPEN OM ULIGHED

Af Jesper Juel Rasmussen / Udviklingskoordinator

Fremgang skal måles på lighed. Ellers risikerer man, at verdenssamfundet og de enkelte regeringer ikke har nogen tilskyndelse til at forsøge at nå de fattigste og mest marginaliserede befolkningsgrupper

I

de senere år har verden kunnet glæde sig over, at der er gjort store fremskridt i forhold til de 2015 Mål, som FNs medlemsnationer satte sig ved årtusindets begyndelse. En større andel af jordens befolkning har nu adgang til rent drikkevand, til uddannelse, til mad og til sundhedsydelser.

Det er en bedrift, som viser, at det er muligt at skabe varige fremskridt på globalt plan, hvis der er en vilje, og hvis nok ressourcer sættes ind på sagen.

ULIGHEDEN LEVER Trods de mange fremskridt har det imidlertid været svært at komme uligheden i udviklingslandene til livs. Der er fortsat store forskelle på, hvilke befolkningsgrupper der får mest udbytte af den generelle udviklingsmæssige fremgang.

Ofte vil andelen i udviklingsmæssig fremgang f.eks. afhænge af, hvilken religion man tilhører, hvilken etnisk eller racemæssig baggrund man har, om man er kvinde eller mand, om man bor på landet eller i byen, etc.

Ud over at sådanne eksempler på diskrimination er i strid med den menneskerettighedsbaserede tilgang til udvikling, så vil meget ulige samfund ofte være præget af konflikter og af politisk ustabilitet, der på sigt er et problem for den økonomiske udvikling generelt.

LIGHED ET NYT PARAMETER

[FOTO: TOKE F. NYBORG]]

| 2 14 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| 4

Udviklingsorganisationer har derfor peget på, at der er behov for at se på dette i opfølgningen på 2015 Målene. Hvis ikke man har større lighed som et af de parametre, man måler udviklingsmæssige fremgang med, så risikerer man, at verdenssamfundet og de enkelte regeringer ikke har nogen tilskyndelse til at forsøge at nå de fattigste og mest marginaliserede befolkningsgrupper, da større gennemsnitlige fremskridt kan nås ved at satse på de ”nemmere” grupper.

DE FATTIGES FORRANG Caritas Danmark hører til de organisationer, der ønsker at sætte mere fokus på den store ulighed i de lande, hvor vi arbejder og i verden som sådan. ”De fattiges forrang” er et grundlæggende princip for Caritas’ arbejde og ifølge dette har vi netop pligt til ikke at glemme de fattigste i vores iver efter at hjælpe de mange. Udviklingsresultater kan ikke alene måles ved opgørelse af almen eller gennemsnitlig fremgang. Den vigtigste målestok for et samfunds udvikling er, ifølge dette princip, hvordan dets fattigste medlemmer lever, og i hvilken grad de får del i samfundets fremgang og goder.

LAND OG BY Caritas Danmark har i sine udviklingsprogrammer på tværs af tre kontinenter særligt fokus på den meget ujævne fordeling af udviklingsbistandens resultater i byerne og i landdistrikterne. Økonomisk fremskridt og sikring af basale menneskerettigheder synes i mange lande fortrinsvis at være opnået i og omkring de større byer, mens landdistrikternes adgang til vand, fødevarer, uddannelse, sundhed, markeder, kommunikation, kredit og sikkerhed står i stampe. Nylige rapporter fra bl.a. Zimbabwe og Uganda tyder da også på, at forskellen i udvikling mellem land og by er blevet større under de seneste års gældskrise. Man kan sige, at den udkantsproblematik, som vi kender fra Danmark, også gør sig gældende i udviklingslandene, blot i mere ekstrem grad.

FOKUS PÅ LANDBRUG Vi og vores partnere vil arbejde på at styrke lokale strukturer, lokalt demokrati, lokal produktion og lokale civilsamfundsorganisationer i landdistrikter, så mennesker på landet får bedre mulighed for at gøre sig gældende i debatten om fordelingen af samfundets ressourcer.

I Caritas’ programmer er ca. 80 % af målgruppen beskæftiget ved landbruget, og dette vil være en nøglesektor i bestræbelserne på at udjævne forskellene mellem land og by. Forskningsresultater peger på, at satsning på landbrugsudvikling er det, der skaber de største forbedringer for de fattigste og er nødvendig for at stimulere lokaludviklingen generelt.

MED AT

CARITAS ANDRE

Et fast bidrag til Caritas betyder, at Caritas kan planlægge arbejdet bedre og sikre en langsigtet og sammenhægende hjælpeindsats, der hvor der er brug for den. Desuden sparer Caritas penge på administration.

BS

-aftale.

Det er nemt og sikkert at oprette en Du kan oprette en aftale på følgende måder:

Ring til Caritas på: 38180000 Opret en aftale via www.caritas.dk eller din

netbank

Caritas kan ikke hjælpe alle, men med dit faste bidrag kan caritas hjælpe flere!

PÅ FORHÅND TAK!

CCARITAS A R I TA S NNYT Y T 22013 0 1 2 || 42

15

»

SYRIEN

EN GNIST AF HÅB FOR SYRISKE MØDRE I JORDAN

Hanan Yousef Abdel-Razaq mistede sit hjem og sin datter på fire år under et angreb på Dara’a i Syrien i januar måned. Hun flygtede til Jordan med sine to øvrige børn på tre og fem år [TEKST: DANA SHAHIN / CARITAS JORDAN . O VERSAT AF LENE BLIXENKRONE]

H

anan er én af mere end en halv million syriske flygtninge, der bor i Jordan. Det er for farligt at blive i Syrien, hvor borgerkrigen raser på tredje år.

Flygtningene kommer uden nogen ejendele og behøver mad, husly og lægehjælp. Mange søger hjælp hos Caritas Jordan: ”Da jeg opsøgte Caritas, tilbød de straks at hjælpe både mig og mine børn,” fortæller Hanan.

Hun var nervøs for sine børn, som led af frygt: "De var bange, fordi deres søster var død, og min søn havde mareridt om, at nogen ville komme og dræbe ham," fortæller Hanan, som første gang hørte om Caritas Jordan fra sin søster. Idag deltager hun i Caritas Jordans program for flygtede mødre: ”Jeg er virkelig lykkelig for at komme med i deres mødregruppe. Jeg har set, hvordan mine børn har forandret sig, og jeg har lært at tackle dem bedre. Jeg råber ikke hele tiden af dem,” fortæller hun.

KRIGSTRAUMER Randa Zoumot leder møderne. Hun fortæller, at målet med undervisningen er at hjælpe kvinderne til at forstå, hvor vigtige de er for deres børn og deres børns fremtid: ”Disse mødre har så absolut brug for en gnist af håb. De føler sig hjælpeløse og traumatiserede,” | 2 16 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| 4

fortæller Randa og fortsætter: ”Vi taler om traumer, og vi taler om deres børn. Hver og én af mødrene har deres egen historie. I den første time af undervisningen klager de alle over deres børns opførsel, hvordan de slår hinanden, hvordan de er anspændte. Nu taler de om at lege med børnene og lytte bedre til dem,” smiler hun.

FORDOBLING AF FLYGTNINGE Men der kan gøres meget mere. Og da man forventer en fordobling af antallet af syriske flygtninge i regionen inden for de næste seks måneder fra 1,6 til 3,5 millioner, vil behovet for hjælp til Jordan, Libanon, Tyrkiet og andre steder kun vokse. Caritas Jordan har foreløbig registreret 146.800 flygtninge fra Syrien.

DET GØR CARITAS DANMARK Caritas Danmark hjælper via Caritas Jordan 32.500 flygtninge og lokale udover støtten til 11.200 flygtninge inde i Syrien, som via det internationale netværk af Caritas-organisationer har modtaget nødhjælp i form af tøj, tæpper og elektriske varmeapparater. Også Caritas Libanon har lanceret en nødhjælpsindsats med støtte fra internationale Caritas-organisationer herunder Caritas Danmark.

FÆLLES

INDSAMLING Caritas indgår indsamlingssamarbejde med Folkekirkens Nødhjælp, Danmission og Kristeligt Dagblad til fordel for Syriens flygtninge. Samarbejdet skal sætte fokus på den humanitære katastrofe i Syrien og rejse midler til det fortsatte nødhjælpsarbejde.

Borgerkrigen i Syrien fortsætter med at eskalere, og hver tredje syrere er nu på flugt: ”Det er den værst tænkelige humanitære katastrofe, som udspiller sig i Syrien lige nu”, siger Caritas’ humanitære koordinator Dolores Halpin Bachmann om krigen, der har varet i mere end to år. Mens to millioner syrere allerede er flygtet til nabolandene, har FN beregnet antallet af mennesker på flugt inden for Syriens grænser til lidt over fire millioner.

Borgerkrigen i Syrien betegnes af flere som den største humanitære katastrofe i årtier.

Du kan støtte den fælles indsamling via Kristeligt Dagblad eller ved at bruge giro-kortet på bagsiden af bladet.

[FOTO: CARITAS INTERNATIONALIS]

32 CCARITAS A R I TA S NNYT Y T 22013 0 1 2 || 4

17

»

KORT NYT

VERDENS BEDSTE NYHEDER UDDELT I SNEVEJR

18 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| |4 2

[FOTO: CHRISTIAN NOVAL]

På årets første snevejrsdag blev Verdens Bedste Nyheder uddelt i Nuuk på Grønland. Det er første gang, at kampagnen udvides til denne del af Rigsfælleskabet.

Menigheden og Jesu Små Søstre i Nuuk stod for uddelingen på vegne af Caritas, og der blev taget godt imod kampagnen, selvom vejret var en udfordring. Det fortæller pater Gerardus Hauwert, som koordinerede uddelingen: “Minus tre grader og årets første snefald satte en dæmper på uddelingen. Folk skuttede sig og skyndte sig mere end normalt, men vi blev mødt med smil, og det var alligevel en rigtig fin oplevelse,” forklarer han.

De frivillige uddelere have taget opstilling på torvet i centrum af Nuuk og skabte synlighed omkring Verdens Bedste Nyheder med kampagneplakater og -aviser.

Minusgraderne tillod dog ikke uddeling i kampagne t-shirts. De gemmes pænt til næste år, for Gerardus og de andre frivillige vil gerne være med til at sprede kampagnens positive budskab i 2014. Og sner det ikke, bliver det i kampagneuniform.

Det garanterer Gerardus: ”Vi mener, at det er vigtigt at hjælpe med at sprede de gode nyheder til hele verden.

Velgørenhed er en del af dette arbejde, og vi stiller gerne op igen," slutter han.

Det lykkedes den lille gruppe frivillige at uddele alle kampagneaviser til de frysende indbyggere i Nuuk.

FREDSBØN Over hele verden blev der lørdag den 7. september bedt for fred i Syrien. Det skete på opfordring fra Pave Frans. Paven har markeret et stærkt engagement i forhold til den humanitære katastrofe, der udspiller sig i Syrien og nabolandene.

I domkirken i København blev der således holdt både en fredsmesse og en aftenbøn, hvor bøn for fred i Syrien og Mellemøsten var hovedtemaet. Sognepræst Niels Engelbrecht ledte begge og talte med udgangspunkt i profeten Esajas og

Saligprisningerne hos Matthæus, om at se lyset i mørket, og om hvor vigtigt håbet er for mennesker, og at vejen til fred ikke går gennem mere vold og krig, men gennem saligprisningernes vægt på at flytte fokus fra sig selv til de andre, sådan som paven fremhæver i sin opfordring til faste og bøn for Syrien.

Aftenbønnen havde Caritas Danmark som medindbyder, og generalsekretær Jann Sjursen kom i den forbindelse med en særlig appel.

INTERN REVISOR Pr. 1. juli har Caritas’ bestyrelse valgt Jonas Reinholdt Albjerg, som intern revisor.

Jonas er 25 år, bor på Tåsinge, er uddannet revisor og arbejder i København. Opgaven varetages på frivillig basis, og det overordnede formål er at være bestyrelsens øje på Caritas’ forvaltning.

[FOTO: CHRISTIAN NOVAL]

»

ÅRSBERETNING Årsberetningen for sidste halvår af 2012 og første halvår af 2013 er udkommet elektronisk og kan læses på caritas.dk.

CARITAS-KOLLEKT 2013 Søndag d. 25. august 2013 blev der samlet ind til Caritas i alle landets katolske menigheder. Caritas-kollekten er kirkens håndslag til Caritas. Pengene går til Caritas’ generelle nødhjælps- og udviklingsarbejde. Der er foreløbig indsamlet 68.440 kroner. Når pengene er kommet ind fra alle menigheder, vil kollektresultatet blive offentliggjort i årets sidste udgave af Caritas Nyt og på Caritas’ hjemmeside. Vi takker for de mange fine bidrag og glæder os over opbakningen til Caritas’ arbejde!

DØDSFALD Forhenværende generalsekretær og formand for Caritas Danmark, Anne Lise Timmermann, afgik i juli ved døden i en alder af 85 år. Hermed er en professionel tigger død, for at bruge et udtryk som Anne Lise Timmermann brugte om sig selv. Jann Sjursen har skrevet mindeord, som kan ses på caritas.dk. Desuden er sognerepræsentant for Caritas i Haderslev, Feliks Wojtaszewski, afgået ved døden i juni. Caritas er også taknemmelig for det arbejde, han har udført.

INDSAMLINGSARRANGEMENTER TIL FORDEL FOR CARITAS Både Sakramentskirken på Nørrebro og den katolske skole Institut Sct. Joseph på Østerbro har samlet ind til Caritas. Skolen afholdt marked for at samle penge ind til nomadebørn i Niger - et projekt som gennemføres af Caritas i et samarbejde med katolske skoler. Kirken holdt loppemarked, hvor de samlede ind til Caritas’ nødhjælps- og udviklingsarbejde. 30 frivillige par hænder sørgede for, at loppemarkedet forløb fint: ”Jeg glæder mig over, at vi på denne måde kan samle et pænt beløb ind til Caritas’ hjælpearbejde. Samtidig er et loppemarked en dejlig måde for kirkens danske,

franske og engelske menigheder at møde hinanden på,” siger Sylvie Dauzat, der er Caritas’ repræsentant i Sakramentskirken. Det er tredje år, at kirken arrangerer marked til fordel for Caritas.

Begge steder var alle sejl sat til, og man kan roligt sige, at både menighed og skole har gjort en kæmpe forskel for verdens fattigste. Sakramentskirken videresender 21.000 kroner til Caritas, mens skolen og dens elever indsamlede 104.000 kroner!

Eleverne overrakte personligt checken til Andreas Rude og Jann Sjursen, næstformand og generalsekretær i Caritas.

CCARITAS A R I TA S NNYT Y T 22013 0 1 2 || 42

19

id nr.: 46663

”Vi kan snart tallene udenad i forhold til den humanitære katastrofe i Syrien og nabolandene. Og de taler selvfølgelig deres eget sprog. Men mennesket er ikke bare et tal – eller en ud af mange. Heller ikke de mennesker, der er på flugt. Ethvert menneske er unikt og uendelig meget værd, fordi det er skabt af Gud. Derfor skal vi hjælpe og bringe håb til Syrien gennem en konkret hjælp og gennem forbøn.

Alle kræfter må tages i brug for at skabe fred.”

[Generalsekretær, Jann Sjursen]

Benytter du netbank, skriv venligst “syrien”

www.caritas.dk

Afrives inden betaling

86214318 Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V

20 C A R I TA S N Y T 2 0 1 2 | 2

86214318

2981

Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V