Issuu on Google+

#3

SEPTEMBER 2011

N Y H E D S B L A D F O R C A R I TA S D A N M A R K

To år som børnesoldat Læs den gribende beretning om at være børnesoldat i Uganda

/ 6-7

Caritas sender 35 millioner til Afrikas Horn / 3 Caritas på forkant med global sultkatastrofe Investeringer i små, bæredygtige landbrug skal afværge sultkatastrofe / 4 C A R I TA S N Y T 2 0 1 1 | 3

1


f o r o r d

Redaktion

Toke Nyborg (Redaktør) Jann Sjursen (Ansvarshavende) Grafisk design/grafik

Kim Broström

#3

Tryk

Arco Grafisk A/S Oplag

6.400

Kære Læser,

ISSN

SEPTEM B E R 2 011

1397-8578 Forsidebillede

Foto: Toke Nyborg Grafik: Kim Broström Udgives

fire gange om året og sendes gratis til alle bidragsydere. Næste nummer udkommer november 2011 Adresseændringer eller afmelding

tny@caritas.dk eller tlf: 38180000 Caritas Danmark

Generalsekretær Jann Sjursen Formand Jan Lange Gammel Kongevej 15, 3 1610 København V. Tlf: 38180000 Fax: 38105340 Giro:404-3979 E-mail: caritas@caritas.dk www.caritas.dk Flere oplysninger om Caritas Danmark og kontaktinfo på ansatte finder du på www.caritas.dk

Caritas Danmark arbejder solidarisk for og med mennesker med henblik på at fjerne nøden og dens årsager. Caritas Danmark er en selvstændig humanitær organisation forankret i den katolske kirke. Caritas hjælper mennesker uden hensyn til politisk eller religiøst tilhørsforhold, race eller etnisk gruppe.

2

Vi ved det godt!

C A R I TA S N Y T 2 0 1 1 | 3

Afrika Nu og Afrikas Horn. Du tænker måske: Nu er det nok – vi ved det godt! Vi ved godt, at millioner af mennesker sulter på Afrikas Horn. Langt flere end der bor i Danmark! De ikke bare sulter. De dør! Heldigvis har rigtig mange danskere og Caritas-venner handlet på baggrund af denne viden om mennesker i nød. Tak for det! Vi ved, at der stadig er brug for hjælp på Hornet. Derfor fortsætter Caritas sin indsamling. Målet er i alt at hjælpe for én million kroner i Kenya og Etiopien. Tørke eller pludselige klimaforandringer, der ændrer livsgrundlaget for mennesker, kan ikke forudses. Men de kan forbedres. Herhjemme kender vi diskussionen fra sommerens regnvejr og oversvømmelser: Skader for milliarder kunne undgås, hvis kloaknettet blev udbygget. Vi talte også om det sidste år, men der sker ikke rigtig noget. Man skammer sig næsten ved sammenligningen med sultkatastrofen på Afrikas Horn, hvor titusinder af menneskeliv går tabt: Men tænk, hvis vi udover at hjælpe de sultende her og nu også kunne forebygge og afbøde lignende katastrofer i fremtiden. Det er faktisk muligt! Det lokale katastrofeberedskab er afgørende. Derfor forsøger Caritas at opbygge beredskabet som led i sine langsigtede udviklingsplaner, samtidig med, at vi sender hjælp til dem, der sulter her og nu. Caritas’ dobbelte indsats betyder forskellen på liv og død – både nu og i fremtiden. Jann Sjursen [G e n e r a l s e k r e t æ r

for

C a r i ta s]


A F R I K A S H ORN

Sultkatastrofe på Afrikas Horn

SOMALIEN ETIPOPIEN

[ Te k s t : To k e N y b o r g , F o t o : S t u a r t P r i c e / UN P h o t o ]

virke konsekvenserne af tørke og hungersnød. Indsatsen koncentreres især om de mange børn, der lider af akut underernæring. Gennem Caritas´ netværk af sundhedscentre og sognestrukturen uddeles mad og medicin. Desuden sættes der ind med uddeling af såsæd, sikring af rent drikkevand og hjælp til genoprettelse af den hastigt uddøende kvægbestand. På grund af sikkerhedssituationen er det ikke muligt at “Der er ikke tvivl om, at vi befinder os i en særdenå frem til den del af befolkningen i Somalia, les desperat situation, som hvert øjeblik forværsom ikke er flygtet. res. Vi beder vores brødre og søstre over hele verDe lokale organisationer besidder uvurderden om hjælp i denne nødens stund”. Sådan lyder budskabet fra Peter Kihara, Biskop af Marsabit, ligt lokalt kendskab. Det har stor betydning for gennemførelsen af nødhjælpsarbejdet og for det som er et af de værst ramte områder i Kenya. videre forløb med udviklingen af områderne. Caritas-netværket vil sende 35 millioner Samarbejdet med de lokale partnere sikrer, at kroner til Afrikas Horn. Caritas har foreløbigt øremærket 85.000 kroner fra Katastrofefonden. Caritas er til stede både før, under og efter kaSamtidig har Caritas igangsat en større indsam- tastrofen. lingsindsats til støtte for ofrene. Ved redaktionens afslutning var det indsamlede beløb tæt DIN HJÆLP NYTTER! på 400.000 kroner. Vidste du, at for 1000 kroner kan du sikre 1000 Caritas er til stede i Kenya og Etiopien og sultne mennesker ét måltid mad eller brødføde arbejder gennem de lokale katolske organisati- 10 børn i 100 dage? oner og andre samarbejdspartnere for at mod-

KENYA

»

HVAD ER AFRIKAS HORN? Afrikas Horn er en halvø, der ligger i det østlige Afrika. Mod sydøst har halvøen kyst mod det Indiske Ocean og mod nord har halvøen kyst mod Adenbugten. Afrikas Horn har en befolkning på 100 millioner og dækker et areal på 2 millioner km2. C A R I TA S N Y T 2 0 1 1 | 3

3

[Ko r t t e g n i n g : K i m B r o s t r ö m]

k o m m u n i k at i o n s k o o r d i n at o r .

“Verdens værste katastrofe”. Sådan betegner FN den hungersnød, der plager Afrikas horn i disse dage. Kenya, Somalia og Etiopien er ramt af den værste tørke i 60 år. Mere end 12 millioner lider af sult og undernæring. En stor del af de nødlidende er børn:


s u l t

Caritas på forkant med global sultkatastrofe Verden OVER mærker forbrugere konsekvensen af stigende fødevarepriser. Verdensbanken frygter en humanitær sultkatastrofe. Fattigdomsorienterede investeringer i små, bæredygtige landbrug er nødvendige, hvis en ny fødevarekrise skal afværges.

S

[ Te k s t : To k e N y b o r g ,

iden juni 2010 er 44 millioner mennesker blevet tvunget ud i sult. Chefen for Verdensbanken, Robert Zoellick, advarer om, at de stigende fødevarepriser udgør den største trussel mod millioner af fattige mennesker. Fattigdom og sult er uløseligt forbundet, især i udviklingslandene, hvor udgifter til mad ofte udgør størstedelen af en husstands budget.

k o m m u n i k at i o n s k o o r d i n at o r .

Fokus på fattige småbønder

F o t o : A n n e W a n g a l a c h i /C i m m y t ]

Ifølge FN´s særlige repræsentant for fødevaresikkerhed, Oliver De Schutter, “er over 2/3 af den milliard mennesker, som sulter i verden i dag småbønder, fiskere, hyrder eller oprindelige folk, som er afhængige af jorden for at kunne brødføde sig selv.” Fattigdomsorienterede investeringer i små, bæredygtige landbrug kan være med til at vende udviklingen: “Det er vigtigt at fokusere på familielandbrug og øge indtægterne blandt de fattigste småbønder. Fødevaresikkerhed er afgørende for den sociale og menneskelige udvikling,” forklarer Udviklingskoordinator i Caritas, Jesper Juel Rasmussen. Han peger på, at kvinderne skal inddrages 4

C A R I TA S N Y T 2 0 1 1 | 3

på lige fod med mændene, ligesom fattige skal have adgang til mikrolån, rådgivning og materielle input som såsæd, redskaber og maskiner.

Caritas på forkant Caritas har de sidste 10 år arbejdet med bæredygtig landbrugsudvikling i Afrika, Sydamerika og Sydøstasien, hvor småbønder trænes i miljømæssigt bæredygtige landbrugsmetoder og fortalervirksomhed. Caritas´ partnere i Afrika advokerer for, at minimum 10 procent af statsbudgetterne skal bruges på fattigdomsorienterede og bæredygtige investeringer i landbrugsudvikling. På internationalt niveau advokerer Caritas for, at bistandsmidlerne til udvikling af Afrikas landbrug øges: “Man skal dog være opmærksom på, at andre politikker også medvirker til kontinentets underudvikling - eksempelvis miljøpolitikker og handelsaftaler”, forklarer Jesper, og fortsætter: “Og så har vi alle et personligt ansvar i forhold til at handle bæredygtigt og fair. Det er med til at sikre bønder en ordentlig pris for deres afgrøder.


danmark d a n m a r k

netværk hjælper isolerede au pair-piger

[ Te k s t : A f A n d r e a s R i i s ,

Sankt Annæ Kirke på Amager fungerer som samlingspunkt for et netværk af filippinske au pairs. Fællesskabet er afgørende for de filippinske kvinder, som har stærke familiebånd i hjemlandet.

k o m m u n i k a t i o n s m e d a r b e jd e r , f o t o :

F

St e p h a n C a m i l l a]

redag aften lyder der glade sangstemmer fra et af lokalerne ved siden af St. Annæ Kirke på Amager. Det er SAYA som holder møde – et netværk der hovedsageligt henvender sig til filippinske au pairs i Københavnsområdet. SAYA-netværket koordineres af frivillige sammen med kirkens to præster, fr. Benny Matthews og fr. Joe Toms Josey. “Kvinderne er vant til et meget aktivt fællesskab, og er tæt knyttet til familien. Mange af dem er mødre, som savner deres egne børn i Filippinerne. Netværket kan derfor have stor betydning for en nyankommen au pair uden omgangskreds i Danmark,” fortæller Fr. Joe Toms Josey. Han er selv fra Filippinerne, og driver på frivillig basis en hotline via

Skype, hvor au pairs ringer ind for at modtage sjælesorg. Men netværket er også et sted, hvor pigerne kan få rådgivning om deres situation i Danmark. Mange ved ikke, hvor de skal henvende sig, hvis de har problemer, og kender ikke til deres rettigheder.

»

Kvinderne er vant til et meget aktivt fællesskab, og er tæt knyttet til familien Netværket er en måde at få venner på Et par af au pair-pigerne ved fredagsmødet fortæller, hvordan netværket har hjulpet en filippinsk au pair-pige med at finde en ny værtsfamilie: “Hun fortalte, at det ikke gik med værts-

familien. Hun ikke kunne klare det mere. I dag er hun hos en ny familie. Hun har også fået en veninde gennem Kirken, så netværket er også en måde at få venner på,” forklarer de.

antallet af au pairs stiger Antallet af au pairs i Danmark er vokset kraftigt de sidste år, og langt størstedelen er fra Filippinerne. Den største udfordring for au pairnetværket bliver at nå ud til det voksende antal filippinske au pairs i landet med rådgivning og socialt engagement. Det skal blandt andet lykkes ved at dele informationspakker ud til nyankomne au pairs i lufthavnen. Caritas støtter udvikling af au pairnetværket på Amager som en del af satsningen på indenlandsk udviklingsarbejde.

C A R I TA S N Y T 2 0 1 1 | 3

5


a f r i k a

Salomon overlevede to år som børnesoldat, men arene på sjælen er langT fra helet. Han får nu gavn af de Caritas- støttede ungdomsgrupper i Nordøstuganda. Her kan børn og unge få rådgivning og hjælp til at berarbejde fortidens traumer.

»

Det du har gjort, har du været tvunget til. Du skal være glad for at være i live.

[ Te k s t og foto:

U

To k e N y b o r g , k o m m u n i k at i o n s k o o r d i n at o r]

gandas historie er præget af voldelige konflikter. Helt op til 2003 drog oprørshæren Lords Resistence Army hærgende rundt i den nordøstlige del af landet. Det har sat sine spor hos indbyggerne i regionen. Øjenvidneberetningerne er mange og grufulde og ligger uhyggelig præsent i alles bevidsthed: “Særligt de piger som blev voldtaget af soldaterne, og de drenge som blev tvunget til at være børnesoldater, lever under et stort psykisk pres. Flere af pigerne har HIV/AIDS, og mange børn er traumatiserede efter at have set deres forældre blive slået ihjel,” forklarer Jesca Omodo. Hun er ansat hos Caritas´ partner, CIDI Soroti i Nordøstuganda, som børne- og ungdomsrådgiver. Sammen med Jesca er Caritas taget ud til landsbyen Kinsay for at møde en af ungdomsgrupperne.

I mangotræets skygge Under de skyggende grene fra et mangotræ i midten af landsbyen er ungdomsgruppen samlet. Solen brænder 6

C A R I TA S N Y T 2 0 1 1 | 3

ned over bushen og varmebølgerne får horisonten til at flimre. De unge er samlet for at tale om nogle af de problemer, som de kæmper med i hverdagen. Det er en del af traume-helingen at bearbejde fortiden ved at tale om den. Salomon på 15 er én af dem. Han er tydeligt berørt af det, han skal fortælle: “Min storebror og jeg blev fanget af oprørssoldater, da jeg var 11 år. De dræbte min far, da han forsøgte at flygte,” begynder Salomon og holder en pause: “De dræbte min storebror, fordi han havde epilepsi. Han faldt om på jorden, og med en hakke huggede de hovedet af ham.” Salomon kan ikke holde tårerne tilbage. Jesca lægger en arm om ham: “Du er bedre end de soldater, der kidnappede dig,” trøster Jesca: “Det du har gjort, har du været tvunget til. Du skal være glad for at være i live – du skal være glad for, at de ikke huggede hænder eller fødder af dig”. Salomon rømmer sig. Det er som om, det letter at få fortalt sin historie til andre. Og mens solen brænder

ned på bushen, fortsætter Salomon sin ulykkelige fortælling under mangotræet: “Soldaterne tvang os til at løbe, selv om vi var trætte. Vi skulle bære de tunge maskingeværer fra morgen til aften. Pigerne bar varme madgryder, som skoldede dem. Vi fik kun lidt at spise og drak kun vand, når vi krydsede floderne. Soldaterne spiste, mens børnene så på. De spurgte: ´vil du have noget at spise?`. Hvis du svarede ja, slog de dig.”

To år i bushen Salomon overlevede mirakuløst to år i bushen. Mange af hans kammerater bukkede under, men Salomon var stærk og snarrådig: “En dag da jeg skulle hente vand til soldaterne, så jeg mit snit til at stikke af. Jeg løb og løb og løb,” fortæller Salomon: “Først løb jeg hjem til min landsby, men der var ingen – mine forældres hus var tomt. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg var sulten og fortvivlet,” fortæller han. Salomon besluttede sig for at gå ind til den nærmeste by. Han var ban-


En hverdag skal bygges op

Jeg får en følelse af, at Salomon nok skal klare det. Han virker af balanceret på trods af sin grusomme historie, og så er han en dygtig elev. Han ligger faktisk nummer to i klassen. Jesca lægger en arm om Salomon, mens vi lytter til de andres fortællinger. Det er triste historier, der fortælles under mangotræet, men jeg er glad for, at Salomon og de andre har Jesca og ungdomsgruppen.

[Ko r t t e g n i n g : K i m B r o s t r ö m]

ge for, at soldaterne skulle finde ham igen: “Jeg følte mig meget alene, og vidste ikke, hvor jeg skulle gå hen. Jeg gik hen til en skole for at få hjælp. Skolen var lavet om til flygtningelejr, og inde på skolen fandt jeg mine bedsteforældre og mine andre søskende, men min mor var der ikke. Jeg har stadig ikke fundet hende, og jeg ved ikke, om hun er i live,” fortæller Salomon.

Salomon (tv) i hans fødelandsby sammen med familie og venner.

Salomon bor i dag sammen med sine bedsteforældre og sine søskende i sin fødelandsby, men kårene er trange. Salomon er dog opsat på at få en uddannelse og knokler derfor som lermurstensbygger: “Jeg vil gerne på universitetet og læse,” fortæller han – “og jeg vil rigtig gerne besøge Danmark,” smiler Salomon. Det er rart at se et smil på Salomons læber, og han svinger sig op til at hævde, at han en dag vil spille for Manchester United. Salomon elsker fodbold. Boldspillet er et dejligt af bræk fra en barsk hverdag og en hård fortid. C A R I TA S N Y T 2 0 1 1 | 3

7


kort nyt

Vi skal skabe folkelig opbakning til 2015 Målene

Caritas får ny hjemmeside til september Gennem de sidste seks måneder har et team af Caritas-medarbejdere og kreative web-designere arbejdet intenst med udviklingen af en ny hjemmeside: “Online medier spiller en stadig større rolle i kommunikationen, og vores hjemmeside bliver fremover vores vigtigste kommunikationskanal. Derfor har det været nødvendigt at

opdatere hjemmesidens design, så det passer med resten af organisationens visuelle identitet og understøtter organisationens nye kommunikations- og fundraisingstrategier,” forklarer Toke Nyborg, kommunikationskoordinator i Caritas. Web-adressen vil fortsat være www.caritas.dk.

Husk: Der er flere aktuelle nyheder på www.caritas.dk 8

C A R I TA S N Y T 2 0 1 1 | 3

Caritas deltager igen i år i kampagnen Verdens Bedste Nyheder. Den 9. september uddeler Caritas sammen med 82 andre organisationer frugt og verdens bedste nyheder til 115.000 danskere på trafikknudepunkter landet over. Caritas tager opstilling på Hovedbanegården fra morgenstunden. Vi har brug for så mange frivillige som muligt, så vi kan gøre det store fælles landsdækkende event til en slagkraftig begivenhed! Hvis du kunne tænke dig at deltage i kampagnen, så skriv eller ring til fundraising-koordinator for Caritas, Sidse Mogensen. Mail: ssm@caritas.dk. Tlf. 38180028


Andreas Riis, 29 år, begyndte den 6. juni i et løntilskudsjob hos Caritas. Andreas vil de næste seks måneder løse forskellige opgaver i forhold til det nationale arbejde og kommunikation. Andreas har en kandidatgrad i dansk og kommunikation fra Københavns Universitet. Derudover har han tidligere været frivillig i DUK og ansat som korrekturlæser ved Katolsk Forlag.

Dolores Halpin-Bachmann, 55 år, tiltrådte den 1. august som ny humanitær koordinator hos Caritas. Dolores medbringer bred erfaring indenfor det humanitære felt – senest fra ansættelse i Caritas Internationalis’ Emergency Response Team i Rom. Dolores vil forestå forvaltningen af Caritas´ katastrofefond og organisationens længerevarende nødhjælpsindsatser i Burma, Thailand og Jordan. Dolores har tidligere været ansat hos Caritas indenfor nødhjælpsområdet.

Kalender 3. september Sognerepræsentant Sylvie Dauzat fra Sakramentskirken har taget initiativ til at afholde et loppemarked til fordel for Caritas. Loppemarkedet finder sted i gården ved Sakramentskirken fra kl. 10.00 – 16.00. Hvis du har nogen effekter, du gerne vil donere, kan du ringe til Sylvie på 30612994 og aftale nærmere. Alle er velkomne til at kigge forbi!

[ F o t o : To k e N y b o r g ]

Nye medarbejdere

Bliv ved med at hjælpe lav din egen indsamling på BetterNow: Du kan følge DUK´ernes gode eksempel ved at starte din egen indsamling til Caritas. Læs mere på www.betternow.org

Unge samler ind til Afrika Fredag den 29. juli samlede DUK ind til Afrikas Horn. De unge fik samlet 5463 kroner ind. For de penge kan mere end 5.000 mennesker få et måltid mad. Eller 500 børn kan brødfødes i 10 dage. En stor tak til de unge lyder fra Caritas!

10. september Caritas afholder inspirationsdag om diakoni. Der vil være oplæg om Kirkens rolle i samfundet, og hvordan den karitative indsats skal forme sig i fremtiden. Alle er velkomne! Tid og sted: Jesu Hjerte Kirkes menighedslokale, Stenosgade 4B, København V. 12:30 – 17:00

23. til 25. september Caritas afholder årsmøde på Magleås Kususcenter i Nordsjælland. Alle sognerepræsentanter er inviteret sammen med FAKS og DUK. Biskoppen medvirker, og der vil være spændende oplæg fra Caritas´ medarbejdere og mulighed for gode diskussioner.

Bliv ved med at hjælpe - lav din egen indsamling på BetterNow Du kan følge DUK´ernes gode eksempel ved at starte din egen indsamling til Caritas. Læs mere på www.betternow.org C A R I TA S N Y T 2 0 1 1 | 3

9


kommentar

»

Mange steder er det reelt kun kirkerne, der favner et bredt udsnit af befolkningen

Tag Gud alvorligT Kommentar af generalsekretær Jann Sjursen

[ Te k s t :

I Danmark har debatten om religion og samfund bølget frem og tilbage. Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen har i høj grad været katalysator for debatten med udtalelsen om, at religionen skal ud af det offentlige rum.

g e n e r a l s e k r e tæ r

N

J a n n S j u r s e n . Te g n i n g : K i m B r o s t r ö m ]

orge har ikke haft en tilsvarende debat. Den norske udviklingsminister Erik Solheim fra Socialistisk Venstre har ligefrem sat religion på den udviklingspolitiske dagsorden. I en kronik i Aften-

posten under overskriften “Tag Gud alvorligt” skriver ministeren: “Trossamfund er i mange fattige lande den mest velfungerende struktur. De er i landsbyerne, hvor 60-80 procent af befolkningen typisk bor. De bliver lyttet til. Ofte udgør de, som religiøse autoriteter, selve grundpillen i folks virkelighedsopfattelse”.

Tro og virkelighed Det er netop den virkelighed, som Caritas oplever i de udviklingslande, hvor vi arbejder. Derfor er kirkelige partnere med alle deres fejl og mangler – for de er der jo også – en kæmperessource, når det gælder udvikling forankret i demokrati og menneskerettigheder. Det sidste fordrer nemlig et stærkt civilsamfund. Og mange steder er det reelt kun kirkerne, der favner et bredt udsnit af befolkningen. Den norske udviklingsminister har nu nedsat en gruppe, der skal rådgive om, hvordan religion kan påvirke udviklingen i fattige lande. Gruppen skal være debatskabende og samle kundskab om religiøse spørgsmål. Caritas og andre kirkelige organisation har opfordret regeringen til et lignende initiativ i Danmark, men er blevet afvist.

Nye toner? Herhjemme lader det til, at politikerne fortsat primært ser religion som en faktor, der skaber splid og problemer. Hvis man skal føre religionsdialog, er det for at “aflive nogle af de fordomme, som skaber had og forfølgelse”, som Venstres udviklingsordfører for nylig udtalte til Kristeligt Dagblad. 10

C A R I TA S N Y T 2 0 1 1 | 3


Pakistan

Pakistan

Ét år efter katastrofen ISLAMABAD

[ Te k s t : C h r i s ta K l ø v e K r a n i c h ,

F

studentermedhjælper.

or et år siden åbnede himlen sig over Pakistan. Ti års regn faldt på en enkelt uge. Floder flød over deres bredder og skabte den største oversvømmelse i landet i over 80 år. Vandmasserne tog alt med sig på deres vej – huse, dyr og mennesker. Da katastrofen var på sit højeste, lå en femtedel af landet under vand, og me-

»

F o t o : C a r i ta s I n t e r n at i o n a l i s]

Sulten er blevet stærkt formindsket, men den lurer lige under overfalden re end 20 millioner mennesker var berørt af oversvømmelserne. Ghulam Akber holder fast i sin sæk med bomuldsfrø. Han bor i et telt – det har han gjort det sidste år. Han har brug for et hus. Men for at kunne bygge et hus, har han brug for pen-

ge. For at få penge har han brug for en høst, og for at få en høst har han brug for såsæd. Derfor holder han fast i sækken med bomuldsfrø, som gjaldt det hans liv. Det er sækkens såsæd, som vil forme hans fremtid. Genopbygningen af landsbyer og huse er i fuld gang i Pakistan. Mange er flyttet fra nødhjælpslejrene og tilbage til landsbyerne. I Ghulam Akbers landsby er det kun 83 familier ud af landsbyens 600 familier, der har tag over hovedet. Men de værdsætter den hjælp, de har fået: “Caritas giver os såsæd og gødning, og det er vi meget taknemmelige for. Det giver os mulighed for at opbygge vores liv igen”, fortæller Ghulam Akber, mens han stadig knuger den tunge sæk ind til sig.

Caritas bliver i Pakistan Livet er ikke nemt i Pakistan. Der er mange mennesker at hjælpe, og det tager tid. Mange står uden job og uden

PAKISTAN

indtægt. De første måneder efter oversvømmelsen var jorden gennemmudret, og det var næsten umuligt at så eller bygge. Nu hvor jorden er tør, underviser Caritas kvinder i at plante urtehaver, så de kan ernære deres familier. Sulten er blevet stærkt formindsket, men den lurer lige under overfladen i det ødelagte land. Man frygter dette års monsun, som kan vise sig at blive ligeså slem som sidste år. Regnen er allerede begyndt. Caritas er dog fortsat til stede i landet – og bliver der, til pakistanerne er kommet på fode igen. C A R I TA S N Y T 2 0 1 1 | 3

11


id nr.: 46663

Giro 404-3979

STØT STØT FAMILIER I FAMILIER KAMPEN KAMPEN MOD SULT

I

MOD SULT er ramt af den værste

tørke i 60 år. Mere end 12 millioner lider af sult og

Du kan også hjælpe Caritas underernæring. En stor del af de nødlidende er børn. med at hjælpe familierne i deres kamp mod sulten

Caritas gør allerede et stort stykke arbejde for at

Du kan også lave Din Egen Indsamling via nettet. Læs mere på caritas.dk hjælpe de sultende

familier på Afrikas Horn.

Benytter du netbank, skriv venligst “Afrikas Horn”

Du kan også hjælpe Caritas

www.caritas.dk

med at hjælpe familierne i deres kamp mod sulten 82224009 82224009 Du kan også lave Din Egen Indsamling via nettet. Gl. Kongevej 15, 3. sal Gl. Kongevej 15, 3. sal Læs København mere på caritas.dk 1610 V 1610 København V 2981

Bidrag til Afrikas Horn p Øvrige opgaver p

12

C A R I TA S N Y T 2 0 1 1 | 3

[ F o t o : C a r i ta s I n t e r n at i o n a l i s]

[ F o t o : C a r i ta s I n t e r n at i o n a l i s]

Kenya, Etiopien og Somalia er ramt af den værste tørke i 60 år. Mere end 12 millioner lider af sult og underernæring. En stor del af de nødlidende er børn. Caritas gør allerede et stort stykke arbejde for atog Somalia Kenya, Etiopien hjælpe de sultende familier på Afrikas Horn.


2011 caritas nyt #3 issuu enkeltsidet