
1 minute read
AAB’s økonomi
Årsregnskabet for boligorganisationen og afdelingerne er aflagt i overensstemmelse med god regnskabsskik og de gældende regler. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. De økonomiske resultater for afdelingerne og boligorganisationen anses for værende tilfredsstillende for regnskabsåret 2022.
Den detaljerede udgave af årsregnskabet med tilhørende noter for boligorganisationen og afdelingerne, bliver offentliggjort på hjemmesiden www.bovia.dk
Advertisement
Der er ikke efter regnskabsårets afslutning indtruffet hændelser, som har væsentlig økonomisk betydning for AAB. Revisor har ikke haft bemærkninger til regnskabet og har afgivet blank revisionspåtegning på såvel boligorganisationen som afdelinger.
Årets resultat
Årets resultat i hovedforeningen blev et overskud på 9.101 kroner. Der har været færre udgifter til mødeudgifter, projektudvikling og juridisk assistance m.v.. Værdien af administrationsejendommen Engstien 2A er ud over almindelige afskrivninger på 700 tusind kroner, yderligere nedskrevet med 350 tusind kroner, og den bogførte værdi udgør derfor 8,8 mio. kroner ultimo 2022.
Der er 31 afdelinger med overskud eller nulresultat og 18 afdelinger med underskud. I 9 afdelinger er det opsamlede resultat negativt. Der er stor forskel på, hvorledes afdelingernes driftsøkonomi hænger sammen, desværre er det således, at det er svært at komme ud af en svag driftsøkonomi, og det arbejdes der fokuseret på ved budgetlægningen. På den almindelige og planlagte vedligehold er der stor variation mellem afdelingerne. Generelt har afdelingerne haft større renteindtægter end forventet. I 2022 realiserede afdelingerne renteindtægter for 0,8 mio. kroner mod et budget på 0 kroner, renten vil dog fortsat blive budgetteret forsigtigt.
Overordnet set er AAB’s samlede økonomi sund og i balance.
Administrationsudgifter
AAB administrerede ved årets udgang 4.631 lejemålsenheder. Det samlede administrationsbidrag var på 22.850 tusind kroner, svarende til en gennemsnitlig sats på 4.934 kr. pr. lejemålsenhed. Nettoadministrationsudgifterne var på 24.147 tusind kroner, hvilket svarer til 5.214 kr. pr. lejemålsenhed, heraf udgjorde forretningsførerbidraget til Bovia 4.456 kr. inkl. moms pr. lejemålsenhed.