
1 minute read
Rosenhavens beboere vedtog stort renoveringsarbejde
Der var god stemning og et propfuldt fælleshus den 21. juni 2022, da beboerne i afdeling 24, i dagligdagen kaldet Rosenhaven, skulle tage stilling til den store renoveringsplan. Både beboere, medarbejdere fra BOVIA og teknisk rådgivere var talstærkt op.
Samlet set løber projektet op i omkring 206 millioner kroner. Med beboernes opbakning til helhedsplanen får afdelingen dog støttede lån fra Landsbyggefonden til de 100 millioner kroner.
Advertisement
Eva Jakobsen, som i dag er medlem af afdelingsbestyrelsen, har boet i afdelingen i sammenlagt 31 år, og hun ønsker at blive boende mange år endnu, selvom huslejestigningen kan blive en udfordring for hende.

- Jeg mener, at det er det bedste for afdelingens fremtid. Vi skal ikke alene tænke på, hvad der er det rigtige nu og her, vi skal også tænke på, hvad der er det rigtige for afdelingen og fællesskabet om 10, 20 og 30 år. Jeg stemte ja, og jeg stillede op til bestyrelsen for at gøre noget godt for andre mennesker, fortalte Eva Jakobsen til Bovia Magasinet i september.
Afdeling 24 Rosenhaven er opført i flere etaper, men de første bygninger er fra 1958. Afdelingen består af i alt 236 boliger.