Kontakten
BØNNERUP UDGAVE 8 · JANUAR 2016
Ud og bade - nu?
Tilly Vang Johanson er ikke kun formand af navn, men også af gavn. Dette er anden gang, hun hopper i for fotografens skyld. Men samtidig kan hun lide det.
Det blev Mogens Clausen, der fik opgaven at skrive om den nye forening af vinterbadere i Bønnerup, og for ikke at være helt på bar bund hoppede han i vandet dagen før dette interview. Det bekom ham så vel, at han gjorde formanden selskab, da der et par dage senere skulle fotograferes. Billederne blev dog ikke til noget, fordi det var bælgmørkt. -jens. HVORFOR DOG bade om vinteren, den er trods alt stadig kold, spørger jeg Tilly Vang Johanson, der er formand for den nystiftede
forening ’Bønnerup Strands Vinterbadere’. Og Tilly forklarer, at vinterbadere bliver sundere, gladere og mere afstressede. - Du er i nuet, når du bader, hvad enten det er sommer eller vinter, siger Tilly. Vi producerer endorfiner under badningen. Ja, bare afkølingen i sig selv stimulerer krop og hjerne. Man lever simpelthen lige nu, er i nuet – altså hverken i den forstyrrende fortid eller den ukendte fremtid. Tilly holder meget af at løbe og cykle og køler sig gerne af i Gudenåen eller i havet efter motionen. (Fortsættes på side 2)
Læs om ...
Læs også ...
Det var nok konen der puffede til mig...
Borgermødet igen et tilløbsstykke...
Side 6 og 7
Side 10 og 11
2
BØNNERUP NYT
(Fortsat fra forsiden) Formanden for vinterbaderne, Tilly Vang Johanson.
Vinterbaderne deler den nye bade- og kajakponton i havnens mellembassin med kajakfolket, som på pladsen har en container til rådighed til udstyr. Vinterbaderne håber på i første omgang at få adgang til læ og omklædning i kajakcontaineren. Men et hedt ønske for fremtiden er eget klubhus/container indrettet med sauna og bruser til både badere og kolde kajakroere. Vinterbadeforeningen holdt sin første generalforsamling 25. august 2015, hvor de frem-
mødte valgte en bestyrelse bestående af Tilly, Per Mogensen, Lars Glerup, Kjeld Dawson Thaisen, Åse Marie Eskildsen, Hanne Kock og Else Marie Brøndum. Det er for tiden uklart, hvor mange medlemmer, foreningen har. Forslag til kontingent skal først besluttes af bestyrelsen i det nye år. Tilly forventer, at kontingentet bliver af symbolsk størrelse, fordi klubben indtil videre ikke har store udgifter/investeringer, og vi i øvrigt har modtaget 3.000 dejlige kroner fra havnefestforeningen, tilføjer hun. - Desuden overvejer vi at gå i gang med fondraising, for at skaffe penge til klubbens arbejde og investeringer på havnen. En første god ide kunne være at gennemføre et førstehjælpskursus for de aktive, siger Tilly. Jeg spørger, om man skal nøgenbade, eller badetøj er OK til vinterbadning? - Det håber og tror jeg ikke, vi skal blande os i, siger Tilly. - Men det er vigtigt at have varmen før man går i. Og hun tilføjer, at man ikke bør vinterbade alene. Så også på den måde beriger vinterbaderne fællesskabet i Bønnerup. -mogens.
KOLOFON
AVISEN udgives i et samarbejde mellem Bønnerup og Omegns Borgerforening og en interessegruppe bestående af redaktionen. Avisen er uafhængig af politiske og økonomiske særinteresser. Redaktionen påtager sig intet ansvar for returneringen af stof og fotos, der uopfordret sendes til bladet.
Ansvarshavende for det redaktionelle indhold er Jens Brønden, der også er avisens redaktør og redaktionens tovholder. Avisen udkommer den første dag i hvert kvartals første måned (januar, april, juli og oktober). Redaktionelle indlæg til avisen samt medelelser om mærkedage sendes til:
bk@boennerup.dk, der læses af alle redaktionens medlemmer, eller til: Jens Brønden, Bønnerupvej 54, 8585 Glesborg. Trykning: Grefta Tryk, Grenaa
REDAKTIONEN: Annette Appel
Bjarne Lind, Redaktion
Vita Glad Petersen
Grafisk tilrettelæggelse/ombrydning appelgraphic@mail.dk
Næstformand i borgerforeningen b.lind@primanet.dk
Redaktion vitagladpost@hotmail.com
Mie Christensen
Mogens Lundetoft Clausen
Jens Brønden
Redaktion og distribution mie@nrdn.dk
Redaktion mogens.clausen1@skolekom.dk
Redaktion jensbroenden@gmail.com
BØNNERUP NYT
3
Hvad er fremtiden for os på kanten
De fire nedslagspunkter langs Fjellerups strandpromenade.
VENSTREREGERINGEN, der med kommunalreformen 2007 gik i gang med at beskære udviklingsmulighederne i det, der siden er blevet kaldt udkants- og vandkants-Danmark, har brændt fingrene. Med nedlæggelsen af blandt andet skoler, børnehaver, biblioteker, sygehuse og politistationer har det vist sig, at centralisering ikke er løsningen. Væksten er simpelthen gået i stå i udkanten, og nu skal den genskabes – vel at mærke den økonomiske vækst. Naturen kommer i anden række. Eller tredje. Først flytter man nogle styrelser og ministerier. Og nu er turen kommet til vandkanten. Allerede den socialdemokratisk ledede regering fik i Folketinget i december 2014 vedtaget ’Lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse’. Hensigten er at gøre det lettere at bebygge og udvikle såvel landdistrikter som kystnære områder. De væsentligste hindringer for denne udvikling er åbenbart plan- og zonelove samt naturbeskyttelsesloven, som lægges for had af økonomer, hvis værdimål er økonomisk vækst. Mange andre tror ellers, at vækst er et betydeligt bredere fænomen, der foruden det økonomiske livsgrundlag handler om kultur, natur, fritid...
Loven sikrede en uspoleret kyst
Kystnærhedszonen (indført ved lov i 1994) og strandbeskyttelseslinjen har sandt nok vanskeliggjort byggeri af enhver art langs kysten, men har desuden – og det var meningen med loven – sikret en nogenlunde uspoleret kyst, samt borgernes adgang til uspoleret natur, strand og hav. Regeringen fremlagde i november 2015 sit udspil om vækst og udvikling i hele Danmark, hvor liberalisering af planloven er værktøj nr. 1. Nr. 2 er fjernelse af hovedparten af begrænsningerne af landbrugets forurening. Liberaliseringen af planlovene vil givekommunerne større frihed til selv at styre bebyggelse og øvrig udvikling i såvel udkant som vandkant. Den gamle planlov, som et bredt flertal i Folketinget har vedtaget for at beskytte den uspolerede natur, har fået skyld for at hindre økonomisk vækst. For at forstå den tankegang må man jo tro, at en turist, der ser ud over strand og hav, i virkeligheden kun kigger efter et sted at betale!
4
BØNNERUP NYT
(Fortsat fra side 3)
Fjellerup er prøveklud
Som startskud for den nye politik igangsættes 10 forsøgsprojekter for de kystnære områder, og yderligere 15 projekter er varslet. Norddjurs Kommune har ansøgt og fået erhvervs- og vækstministeriets godkendelse af ‘Strandliv Fjellerup’. Jeg kørte hen til kommunens udviklingsforvaltning i Allingåbro for at finde projektbeskrivelsen for Strandliv i Fjellerup. Her mødte jeg kultur- og udviklingschef Helen Rosager, som leder projektet for Norddjurs kommune.
Ikke kystbyggeri
Helen Rosager forklarer straks, at Norddjurs Kommunes projekt adskiller sig fra de andre 9 projekter udover landet ved ikke at handle om byggeri af hverken hoteller eller feriehuse ved stranden. Det handler om liv, leg og sport på stranden – stranden som strand. I Fjellerup vil man knytte an til det gamle fiskerleje med fiskerkulturen, bundgarnsfiskeriet, de tilbageværende ishuse, fiskehuse, pakhuse og hertil den børnevenlige badestrand og de fantastiske muligheder for vandsport af enhver art. Det hele bindes sammen af den gennemgående Nordkyststi og etablering af sammenhængende gang- og cykelstier samt promenade og badebro. Helen forsikrer, at kommunen står på den bedste fod med Naturfredningsforeningen. Projektet beskriver ’Strandliv Fjellerup’ som ’fire nedslagspunkter’ på den 2,5 km lange kyststrækning: Pkt. 1 – Leg og ophold 1. Strand og opholdsareal nordvest for campingpladsen. Ophold og udsigt til bundgarnslignende stolper beregnet på leg og spil Pkt. 2 – Promenade, vandlegeplads og badebro. Ved vaffelbageriet, fiskerhus, fiskesalg, pakhus, ishus røgeri mm.
Pkt. 3 – Leg og ophold 2. Ved Strandkroen. Bundgarnslignende stolper til leg og spil. Slæbestedet bygges sammen med terrændæk i træ. Strandkroen ombygges, nybygges, eventuelt med ferielejligheder. Pkt. 4 – Outdoor og sport. Kommunen har købt Thomasminde, som er centrum for denne oplevelsesplads. Bygningerne skal være formidlingssted af fiskerhistorien fra området, og der skal være faciliteter til udendørs sportsaktiviteter (surfing, dykning og lignende). Det gamle karakteristiske ishus på forstranden kan få nye funktioner. Den endelige udformning af projekt og nedslagspunkter fastlægges i en kommende designproces. Hvorfor valgte I Fjellerup som første kystudviklingsprojekt i Norddjurs, hvorfor ikke Bønnerup? - Der ligger ganske vist allerede et spændende havne- og kystudviklingsprojekt for Bønnerup, indrømmer Helen Rosager, men tilføjer, at det er langt større og dyrere end Fjellerup-projektet, som ikke er særlig kapitalkrævende. Næste skridt er den omtalte detailplanlægning samt etablering af den nødvendige finansiering. Dette gælder naturligvis såvel de kommunale som de private områder, der er omfattet af projektet. BønnerupKontakten ønsker lykke til – ikke mindst til omsorg for natur og strand i Fjellerup. -mogens.
Interesserede opfordres til at se kommunens projektmateriale her: http://naturstyrelsen.dk/media/137331/ strandliv-fjellerup-strand.pdf
BØNNERUP NYT
5
Norddjurs Kommune har købt Thomasminde, og det er på arealet ned mod havet, at planerne for ‘Outdoor og sport’ skal virkeliggøres.
Her i området ved det gamle ishus arrangeres aktiviteter med fællesnævnerne ‘Outdoor’ og ‘Sport’.
Nedenfor Strandcafeen bygges en træpromenade, der forbinder flere aktiviteter langs den populære badestrand.
6
PORTRÆT
Det var nok konen der puffede til mig bygningskonstruktør og blev i sin tid uddannet i Horsens. Siden har han været i typehusbranchen og altså i tømrerbranchen, og for 25 år siden blev han selvstændig.
Muligheder og fremskridt
Den nye havnefoged er populær, ikke mindst for sit venlige væsen og gode humør.
Niels Erik Nørgaard er ikke kommet sovende til jobbet som havnefoged i Bønnerup. Det var nemlig konen, der vækkede ham og sagde, at det nok lige var et job for ham. Men han søgte det først, da flere andre havde sagt det samme. Lidt efter lidt indså han, at det ville blive alle tiders drømmejob. - DET LÅ MIG PÅ ingen måde fjernt, indrømmer han da også. - Vi bor ganske vist i Randers, men er kommet her i byen i mange år. Vi har en båd i havnen og et hus på Havet 14. Jeg kender rigtig mange mennesker og føler mig allerede godt hjemme.
Niels Erik fortæller, at nu hvor de tre drenge er flyttet hjemmefra – selv efternøleren Andreas på 22 år – så er det et godt tidspunkt for ham selv og Ursula, som konen hedder, at flytte til Bønnerup. Han er 58 år – Ursulas alder spurgte vi ikke til – men de er enige om, at det er nu, de kan begynde et nyt livsafsnit. Og det kan ikke gøres bedre end at sikre sig et ønskejob i den eneste havn på Djurslands nordkyst. - Men nu skal vi først have afviklet alle aktiviteterne i Randers og solgt huset, siger Niels Erik, der har været selvstændig i 25 år. Egentlig er han tømrer og
Er det ikke lidt sent i livet at begynde helt forfra? - Jamen, det er heller ikke det, vi gør. Vi har jo det liv med os, som vi har levet. Og man bygger videre. Desuden er jeg ikke typen, der ser frem til en tilværelse som efterlønner. Selvom det var Ursula og vennerne, der skubbede på, da stillingen som havnefoged i den nye havnefusion blev ledig, så mangler Niels Erik hverken gejst eller optimisme. Han ser muligheder og fremskridt i stedet for problemer og modgang. - Vi har glimrende muligheder her i Bønnerup. Vi har en af de mest moderne og veludstyrede fiskerihavne i landet, så hvis ikke der skal fiskes fra Bønnerup, hvor skal der så fiskes fra? Men er problemet ikke, at der ikke er fiskekvoter nok? - Det siges, men så kan vi vel efterhånden købe dem tilbage. Nu skal jeg ikke gøre mig til ekspert på området,
7
PORTRÆT
men jeg ved, at hvis man tror på noget, så er chancen størst for at det lykkes. I stedet for at tale mulighederne ned, skal vi være optimistiske. Det er klart, at de unge ikke ser nogen fremtid i Bønnerup, hvis vi går og snakker om, at ingenting kan lade sig gøre. - Fremgang og udvikling skyldes ikke kun de naturgivne muligheder, men også – og ikke mindst – de mennesker, der bor det pågældende sted. Der var jo ikke noget specielt ved heden, hvor Herning nu ligger. Det var de mennesker, der boede der, og som havde troen, viljen og optimismen til at skabe opsvinget både for sig selv og for fællesskabet. - Jeg tror, at også vi har rigtig gode muligheder her i havnen. Jeg har ganske vist kun været her fra 1. maj, men mulighederne virker lovende. Den nye bestyrelse er på plads og medlemmerne er meget engagerede. Derfor tror jeg fuldt og fast, at vi vil se en god udvikling
for havnen – og dermed også for byen.
- Det er simpelthen et ønskejob at blive havnefoged her i Bønnerup, siger Niels Erik Nørgaard.
- Jeg ville blive slemt ked af det, hvis vi om fem år ser ud over havnen og konstaterer, at vi bare har snakket, og at der ikke er kommet noget ud af det. Sådan skal det ikke gå. Og potentialet er der. Som det er i dag er det slet ikke så skidt. Bønnerup Havn er den havn i Danmark, der procentuelt har den mindste tilbagegang. For det går jo tilbage overalt. Nu skal vi sætte overliggeren højt for at have noget at stræbe efter. Og vi har gode sparringspartnere i netværket af danske havne.
Havnefoged Niels Erik Nørgaard i fuld gang med det alsidige arbejde på havnen.
Fortidens slidere
- Det, vi har at bygge på i dag, er jo ikke kommet af sig selv. Det er mennesker, der har skabt havnen og byen her. Der er arbejdet hårdt for at nå så vidt, og det er det, vi nu kan tage afsæt i. Noget kommer til at tage lang tid, mens andre fremskridt ligger lige for – dersom vi kan få øje på de muligheder, der er indenfor rækkevidde. Hvad laver en havnefoged i Bønnerup? - Det er den bredeste vifte af gøremål, jeg nogensinde har haft. Jeg fejer og rydder sne, skriver bestyrelsesreferater og holder udvalgsmøder, orienterer bestyrelsen om havnens forhold og laver budgetter. Og så er der affaldshåndteringen, som du også godt må skrive et par ord om. - Vore affaldscontainere, der står herovre, er beregnet på affald fra havnen, og det koster en hulens masse penge. Derfor bør borgerne bruge genbrugspladsen i Glesborg. Det er gratis, og den fungerer rigtig godt, deroppe. Niels Erik Nørgaard er taknemmelig for den modtagelse, han har fået i Bønnerup og for den hjælpsomhed, han møder alle vegne. Det er blandt andet det fællesskab, der gør ham optimistisk i forhold til havnens og byens fremtid. -jens.
A K T I V I T E T S K A L E N D E R 1 . K VA R TA L 2 0 1 6
8
Cykelklub for alle Bankospil
Der spilles banko hver anden søndag klokken 19.15 i lige uger.
Biblioteket i Kulturcafeen
i Bønneruphuset har åbent alle onsdage fra kl. 16-18.
Bønnerup Strand Petanque Klub
Gratis og uforpligtende cykeltur hver mandag klokken 14.00 langs havet, når vejret tillader det. Mødested: Havet 82.
Onsdagsklubben
Klubben mødes hver anden tirsdag klokken 14-16.30. Alle er velkomne.
Bønnerup Svømmeklub
Sæsonen 2016 starter i uge 8. Læs om klubbens aktiviteter i kalenderen nedenfor.
Se aktiviteter i kalenderen nedenfor
Strikkeklubben
2015
mødes i Kulturcafeen i Bønneruphuset hver den første onsdag i måneden kl. 19.00. Alle er velkomne.
KALENDER
Søndag 3. januar kl. 10.00
Bønnerup Strand Petanque Klub Champagneturnering på banerne på Åvej.
Tirsdag 5. januar
Danseskole i Bønneruphuset (Se opslag)
Onsdag 6. januar
Interessegruppen Jule-/adventsfesten er blevet til en nytårsfest. Der bliver kaffebord med boller, kringle og lagkage. Kiel kommer og spiller til sangene, der vil være amerikansk lotteri, og tusindkunstneren Steve Hart underholder. Pris 60 kr., som betales ved indgangen. Tilmelding til Rigmor og Ruth på henholdsvis 86386236/30227896 og 23417325.
Tirsdag 12. januar kl. 12.00
Yoga Yoga starter i Bønneruphuset. Tilmelding FOF Grenaa. Der er plads til flere på holdet.
Lørdag 23. januar
Bønnerup & Omegns Borgerforening Åbent hus i Bønneruphuset, så borgerne kan se ombygningen (se opslag)
Tirsdag 26. januar kl. 19.00
Bønnerup Svømmeklub Generalforsamling i kulturcafeen. Forslag skal være formanden i hænde senest 19. januar
Torsdag 28. januar kl. 10.30
Sognehøjskolen, Gjerrild Præstegaard “Kan du kende en muslim, når du møder en”. Foredrag af Malene Fenger Grøndahl, Aarhus. Pris 40 kr. Husk at medbringe egen frokost. Alle er velkomne.
Mandag 1. februar kl. 19.00
Bønnerup Svømmeklub Indskrivning til sæsonen i Kulturcafeen kl. 19.00
Søndag 7. februar kl. 10
Bønnerup & Omegns Petanque Klub Fastelavnspetanque på banerne på Åvej. Bønnerup Strands Borgerforening Fastelavnsfest (se opslag)
Fredag 12. februar
Bønnerup Strand Borgerforening Generalforsamling i borgerforeningen (se opslag)
KALENDER
Tirsdag 16. februar kl. 19.00
Torsdag 25. februar kl. 10.30
Tirsdag 16. februar kl. 18.00
Lørdag 12. marts kl. 13.00
Bønnerup Vandværk Generalforsamling på Café Soffe Dagsorden ifølge vedtægterne. Umiddelbart efter generalforsamlingen afholdes ekstraordinær generalforsamling med følgende dagsorden: 1. Godkendelse af vedtægter 2. Eventuel Interessegruppen Fiskebuffet i Bønneruphuset. Pris 160 kr. person. Biletter kan købes i Brugsen.
Onsdag 17. februar kl. 19.00
Bønnerup Strand Petanque Klub Generalforsamling.
9
Sognehøjskolen, Gjerrild Præstegaard “Grundtvig i Indien” Tidligere højskoleforstander og litteraturforsker Poul Holm Bangsgaard fortæller, hvorfor der hænger et billede af Grundtvig på væggen i en skoleklasse i Indien. Pris 40 kr. Husk at medbringe egen frokost. Alle er velkomne. Bønnerup Strand Strandjagtog lystfiskerforening Generalforsamling i fælleshuset.
Torsdag 31. marts kl. 10.30
Sognehøjskolen, Gjerrild Præstegaard “Ethvert menneske er et møde værd”. Journalist Hanne Baltzer causerer fra møder og interviews med mennesker i al deres mangfoldighed. Pris 40 kr. Husk at medbringe egen frokost. Alle er velkomne.
Bønnerupkalenderen FOTOGRUPPEN, der en gang om måneden i vinterperioden mødes i Kulturcafeen for at kigge på og tale om gamle billeder fra Bønnerup, har med støtte fra i alt 12 lokale annoncører lavet en flot kalender for 2016. Kalenderen er i A4-størrelse med en måned pr. side og sælges til 75 kr. i LokalBrugsen samt i Nyform, Bønnerup Strand.
Et eksempel på de gamle fotos, der diskuteres i fotogruppen. Dette med underteksten: Det er ikke nyt, at der er penge i tang.
Sådan ser Bønnerupkalenderen ud i 2016.
Kalenderen er fuldt finansieret ved hjælp af annoncører og Havnefestens Støtteforening. Overskuddet ved salget vil gå til videreudvikling af Fotogruppen, der har planer om at etablere sig som en forening. Der vil derfor senere blive taget stilling til overskuddets fordeling. Allerede nu skulle næste års kalender dog være økonomisk sikret. Er man på Facebook kan man anmode om tilmelding til gruppen ‘Gamle Bønnerup Strand’, hvor brugerne deler mange spændende billeder og anekdoter fra Bønnerup. Alle interesserede er meget velkomne til fotomøderne, hvor slægts- og lokalhistorien også diskuteres flittigt. Mødedatoerne annonceres løbende i Facebookgruppen, og alle er velkomne. -vita
10
BØNNERUP NYT
Borgermødet igen et tilløbsstykke
også selvom han ikke skal sige noget. Læs om borgmesterens indlæg et andet sted.
Kommercielle indslag
Som optakt til borgermødet havde Bønnerups frivillige madgruppe arrangeret en hyggelig fællesspisning med mere end 100 deltagere. Af overskuddet blev der overført 2.800 kroner til Borgerforenignen.
BORGERMØDET, der blev holdt i slipstrømmen fra fællesspisningen 18. november, havde en lang dagsorden. Flere af punkterne er omtalt i andre artikler her i bladet. Hensigten med de to årlige borgermøder er at orientere borgerne om, hvad der sker i byen. Desuden er det et håb for arrangørerne, at mødets deltagere kan inspirere hinanden til gode ideer og til samarbejde om at føre dem ud i livet til gavn for byen. Flere aktiviteter har allerede fået et godt fodfæste, og andre følger efter. Svend Janerka, Trustrup, der efterhånden er kendt for at afvikle borgermøderne med fast hånd, indvilgede
endnu en gang i at styre den bønnerupske talestrøm, og det gjorde han til alles tilfredshed. I forbindelse med et interview i BønnerupKontaktens efterårsnummer gav borgmester Jan Petersen udtryk for, at han gerne stillede op til et borgermøde med orientering fra kommunen. Arrangørerne tog ham på ordet og inviterede på flæskesteg mod at han i løbet af 30 minutter orienterede om udviklingsmulighederne langs Nordkysten og det kystnære turistprojekt i Fjellerup. Efter den vellykkede flæskesteg sagde borgmesteren, at han hjertens gerne kommer og spiser en anden gang -
Anna Feldballe Lenkerstorff fra reklamebureauet Mercatus orienterede om Djursland Turist Guide og forklarede, at den begrænsede omtale af Bønnerup skal ses på baggrund af de få annoncer fra byen. Turistguiden er en ren kommerciel udgivelse, og indholdet betales af annonceindtægterne. Hun opfordrede derfor byens borgere og erhvervsdrivende til at annoncere i guiden, så der kan blive plads til generel tekst om Bønnerup. Hermed var det ikke slut på de kommercielle indslag ved Borgermødet. En sælger fra et elselskab, kaldet Jysk Energi, var mødt op med et reklamefremstød til borgerne. Han oplyste, at han har lavet en samarbejdsaftale med borgerforeningen, som går ud på, at selskabet for hver kunde, der tegner sig til i Bønnerup, indbetaler 125 kr. til borgerforeningen hvert år. Den løjerlige ordning medførte en enkelt kommentar, da Jens Brønden under ordet frit gav udtryk for, at borgerne i
BØNNERUP NYT
princippet skal stå fuldstændig frit i valg af elselskab og ikke have dårlig samvittighed overfor borgerforeningen af den grund. Det er vigtigt, at der skaffes penge til borgerforeningen, og det er vi mange, der gerne bidrager til, men borgerne skal føle, at de kan vælge leverandører af enhver art uden at forpligte sig til aftaler, som borgerforeningen indgår. Vita Glad Petersen redegjorde for havnefesten i 2015 og i 2016, hvortil der allerede er truffet beslutning om, at Tørfisk skal underholde. Næste havnefest er 7.-10. juli 2016.
allerede er lagt på nettet. Nu venter arbejdet med at organisere indholdet og aftale med leverandørerne, hvordan det skal gribes an. Jens fortalte også, hvad der er sket i forbindelse med renovering af tennisbanerne. Eller rettere: Hvad der ikke er sket. Han selv og Per Søren Pedersen har sommeren igennem ikke været disponible, men nu er der indledt et samarbejde med den nye fritidskonsulent i kommunen. En ekspertundersøgelse er i gang, og resultatet forelå kort tid før redaktionens slutning.
Borgmester Jan Petersen havde indvilget i fortælle om udviklingsmulighederne på Nordkysten. Her ses han i samtale med aftenens dirigent Svend Janerka.
Hjemmesiden
Poul Gyldenvang var netop blevet kaldt udenlands på tjeneste og kunne derfor ikke redegøre for arbejdet med www.boennerup.dk. Jens Brønden kunne hilse fra Poul og fortalte, at arbejdet er meget langt, og at forsiden
To-mandsudvalget vurderer herefter, hvordan man kommer videre. Fremtidens Landsbyturisme er et afsluttet kapitel, og Jens satte på borgermødet punktum for projektet ved at opfordre interesserede i turismeudvikling til at holde
11
liv i det netværk, der er opbygget under kystbyernes samarbejde i projektet. Interesserede kan kontakte Jens med henblik på netværkets adresser. Jens kan ikke deltage selv, fordi han ikke ved noget om turisme.
Halvmaraton til juli
Der blev desuden redegjort for Bønnerup Strands Vinterbadere og klubbens opstart. Læs mere på side 1 og 2. Hans Fisker Jensen fortalte om havnefusionen, der endelig er helt afsluttet. Han fortalte om havnens nye tiltag og lidt om intentionerne for fremtiden (læs interview med havnefogeden på side 6 og 7. - red). Trine Kern og Pia Christensen orienterede om det succesrige familieløb, der er kommet for at blive. Løbet i år finder sted 14. juli og byder på en ny distance, nemlig en halvmarathon, der er på 21,0975 kilometer. Den lokale opbakning til familieløbet har været stor, og det viste sig at gå glat med at skaffe de nødvendige sponsorater. Alligevel var det et stort arrangement, og Trine og Pia gav Tilly Johanson og Maria Press en stor hånd for deres arbejdsindsats. Der blev også orienteret om Feriecenter Bønnerup Strand og om forbedringerne af Bønneruphuset. Læs herom på side 12. -jens.
12
BØNNERUP NYT
Intet byggeri i vandkanten
Borgmester Jan Petersen kommer gerne til fællesspisning i Bønnerup en anden gang. Også, selvom han ikke skal sige noget!
ARRANGØRERNE af borgermødet 18. november havde bedt borgmester Jan Petersen orientere om udviklingsmulighederne på Nordkysten og om det kystnære turistprojekt i Fjellerup. I sin orientering, der her er stærkt beskåret, beroligede borgmesteren skeptikerne til Fjellerupprojektet med, at der ikke bliver tale om byggeri i vandkanten - hverken i Fjellerup eller andre steder på Nordkysten. Dertil er naturen på enhver måde alt for vigtig for os, ikke mindst for udviklingen af turismen. Jan Petersen opregnede en række muligheder for Bønnerup Strand: Havnen er naturligvis det største aktiv, men det kom-
mer jeg ikke specifikt ind på her, sagde borgmesteren. Vi skal se kysten som en styrke. Ikke blot for naturen og dens skønhed, men også fordi vi har en meget ren kyst. Jeg tror, vi er den eneste kommune i landet, der ikke lukker spildevand fra rensningsanlægget ud på kysten. Det er et stærkt varemærke. Borgmesteren understregede, at netop fordi kysten og dens omgivelser her hos os er naturbaseret, skal vi ikke gøre den til et tivoli-land, som man ser det andre steder på de danske kyster, og som der med den nye lovgivning formentlig bliver endnu flere af i fremtiden. Vi skal bruge de værdier og bevare den ånd, vi elsker, og fortælle de gode historier om kysten. Hvad er der for eksempel i det fredede område mellem Bønnerup og Fjellerup? Hvilken rolle har Nordkysten spillet i historien? Borgmesteren nævnte også muligheden for at udvikle vandsportsaktiviteter. - Turisterne kommer ikke kun for at bade. Der er et godt marked for vandsportsaktiviteter, og hvis vi kan skabe den rigtige ramme i overensstemmelse med vores historie og natur, så skal vi gøre noget ved det.
Hvad der er godt for naboen...
Jan Petersen nævnte en række indsatsområder i kommunen - forudsætninger for, at hele kommunen har både gode trivsels- og udviklingsmuligheder. Og han gentog, hvad han sagde i interviewet i sidste nummer af BønnerupKontakten, at vi skal lære at se hele kommunen under ét. Vi skal ikke være misundelige på nabobyerne, hver gang de får noget, som vi synes, vi går glip af. Det, der er godt for naboerne, er også godt for os. Længere bor vi heller ikke fra hinanden. Afstanden mellem de tre østligste nordkystbyer og overkommelig både for turister og fastboende. Den øvrige del af borgmester Jan Petersens orientering fremgår i det store og hele af andre artikler her i bladet og i sidste nummer. Og overordnet gjorde han meget ud af, at vi ikke skal se vores egen lokalitet som det eneste vigtige udviklingsområde. Selv Århus er et aktivt for Bønnerup og for hele Norddjurs Kommune og Østjylland i det hele taget. Nærheden til en storby gør de enkelte steder særdeles attraktive. Vi skal bare lære at ‘sælge’ det, så vi hver især får noget fornuftigt ud af det. -jens.
BØNNERUP NYT
13
Feriecenter Bønnerup Strand nu Herre i eget hus
Feriecenter Bønnerups ejere er nu herrer i eget hus.
DET HAR VÆRET et hektisk år for det tidligere Feriecenter Kattegat i Bønnerup, senest kaldet Dayz. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Feriecenter Bønnerup Strand, som det nu hedder. Det er lykkedes for ejerne at samle anparter nok til at købe Dayz-koncernen ud. Nu ejes både lejligheder og fællesfaciliteter af ejerne selv, og Danland får fra nytår opgaven med udlejning. Centret går nu nye og bedre tider i møde efter renoveringer, navneændring og fremfor alt efter konstruktionen af det nye ejerskab. Feriecenter Bønnerup Strand er blevet facaderenoveret for et større millionbeløb og fremtræder nu som et topmoderne feriested.
I pressemeddelelsen gives der udtryk for, at det er godt for turismen på Norddjursland, at feriecentret har fået et stort boost, der passer rigtig godt med de kystnære aktiviteter i Fjellerup, hvor man arbejder med temaet ‘Leg, læring og sport’ (se artiklen side 3-5). Initiativerne vil styrke den samlede turisme på nordspidsen af Djursland. Dayz-koncernen er købt ud af et flertal af de nuværende 154 ejere af lejlighederne i feriecentret. Det er sket ved, at de har købt anparter og skaffet lån, så de har kunnet overtaget fællesfaciliteterne med indendørs og udendørs svømme- og wellnesfaciliteter, restaurant og et stort legeareal både inde og ude.
- Efter stiftelsen af selskabet Feriecenter Bønnerup Strand ApS, er vi blevet herre i eget hus, forklarer Roberto Vejrup fra den arbejdsgruppe blandt ejerne, der siden sommer har arbejdet på at overtage hele centret. Feriecentret fremstår derfor som en samlet enhed. Restauranten er bortforpagtet, og Danland skal fra 1. januar stå for udlejning af ferieboligerne. - Vi har positive forventninger til Danland, der med 28 feriecentre i landet er Danmarks største af slagsen. Det giver samtidig fordele for lejerne, fordi Danland har samarbejdsaftaler med Danmarks største og bedste turistattraktioner, slutter Roberto Vejrup. -vita.
14
BØNNERUP NYT
Nyt, stort køkken i Bønneruphuset DER ER SKET meget i Bønneruphuset siden sidst. Vi har fået et nyt stort køkken, et handicaptoilet og et nyt skur til borde og stole. Køkkenet er så stort og rummeligt, at det er svært at forstå, hvordan det hidtil har været muligt at lave mad til hundredvis af mennesker ad gangen. Forbedringerne af Bønneruphuset har været på borgerforeningens ønskeseddel i flere år, men det har været svært at skaffe penge.
Tidligere har kommunen givet afslag på ansøgninger, fordi Bønnerhuset er i god stand. Men så i februar fortalte Hans Fisker, at der var penge på vedligeholdelseskontoen vedrørende forsamlingshusene og mente, at det var et forsøg værd. Og det var det. Borgerforeningen sendte en ansøgning, og kommunen kvitterede med 200.000 kroner. Dertil har Tuborgfondet givet 20.500 kroner.
Det gamle køkken, hvor de ‘mange kokke’ havde trange kår.
Det nye køkken gør det til en fornøjelse at lave med til mange mennesker. Der er god plads, og den nye ovn har stor kapacitet.
Men penge gør det ikke alene. Arbejdet skal også udføres, og det blev Bjarne Lind og Henning Hansen, der kom til at tage det store slæb. Enhver, der har haft sin gang i og omkring huset i ugerne omkring byggeriet, har set, at der er knoklet for at sikre Bønneruphuset så meget for pengene som muligt. Allerede først på sommeren gik Bjarne i gang med skuret, og her i oktober begyndte arbejdet med køkkenet. De to slidere mødte troligt op hver morgen i de tre uger, arbejdet varede. Og ikke nok med det. Da de var færdige, pudsede de deres hustruer, Kirsten og Inge, på byggesnavset. Der var kalkstøv alle vegne, fordi muren ind til det lille klublokale skulle brydes ned. Kassereren i Bønneruphuset, Jens Nørlem, og Gerda Rasmussen oplyser, at der er indsamlet 43.116,50 kr. i byen medregnet 8.000 kroner fra Joans Hattefest. Jens Nørlem oplyser, at hele ombygningen har kostet 281.505 kroner. Og man har fået meget for pengene takket være de mange bidrag og masser af frivillig arbejdskraft. Tillykke Bønnerup. -mie.
BØNNERUP NYT
15
Fra en uagtsom svampemorder
Her er den smukke synder, som man muligvis bør holde sig fra.
DET SIGES, at undertegnede har forsøgt at forgifte og underbringe hele Bønnerups befolkning ved at lokke dem til at spise rå Violet Ametysthat i blandet salat. Helt så slemt er det nu ikke. Men det er rigtigt, at den yndede og smukke svamp (se foto) faktisk er en giftsvamp. Alligevel er de fleste svampebøger enige om at anbefale den som dekorativ pynt på middagens grønne tilbehør. Andre udgivelser udtrykker dog et vist forbehold. Sagen er, at ametysthatten er rigtig dygtig til at opsuge giftstoffet ‘arsen’ fra den omgivende skovbund. Arsen indgår i arsenik, der har medvirket i mange ondsindede
aflivninger op gennem historien. Arsen omdannes dog ikke til arsenik i ametysthatten. Gift af enhver art er vel noget bras, så jeg bliver nok nødt til at fraråde læserne at spise ametysthatte. Så mange desto flere er der så til mig. He! Historien minder mig om en tv-kok i Grønland, der havde optrådt med ovnbagt laks indpakket i store rabarberblade. En meget geskæftig distriktslæge oppe nordfra ringede til tv-stationen midt under udsendelsen og fik programmet stoppet, fordi rabarberblade er giftige. Tv-kokken, der hed Steffen og derefter var nødt til at trække sig tilbage til
sit gamle fag som maler, fik derefter øgenavnet ‘Rabarbermorderen’. Det hænger stadig på ham, selv efter at han emigrerede til Bornholm. Senere viste det sig, at giften i rabarberblade først udgør en reel sundhedsrisiko efter at have spist to et halv tons på 20 minutter. Og så er man vel allerede dejset omkuld af andre årsager. Jeg ved ikke helt, om sagen kan sammenlignes med ametysthatten, og dette er da heller ingen opfordring til at finde på nye øgenavne! -jens.
16
BØNNERUP NYT
Juletræsfesten
Julemanden var i hopla, og det nød de mange, glade nisser.
BORGERFORENINGENS juletræsfest blev igen i år en succes for de fremmødte børn og voksne. Det er en tradition, at byen juletræ og juletræsfesten slås sammen, og som i det meste at landet er det altså første søndag i advent, at lyset tændes - ikke bare i det stormomblæste juletræ, men også i børnenes øjne. Bønnerup har slået julen i gang og sat turbo på forventningerne. Og der er ikke noget at sige til, at unger og barnlige sjæle tænker fremad mod juleaften. Selvom vi er mange her i byen, der er blevet gamle - og heldigvis for det - så husker vi udmærket, hvordan det var, da det var os, der ventede og syntes, at der var evigheder til juleaften. Uanset hvad vores familier havde at gøre godt med til jul, var julen noget helt særligt. Juletræet, julemaden, julehyggen, julegudstjenesten og... ja, naturligvis også julegaverne.
Julen var en fest dengang. Og det er den stadig. Traditionen med at holde juletræsfest med æbleskiver, juletræsdans, sang og underholdning og bagefter gå udenfor og tælle ned til byens juletræ tændes, gør dagen til noget særligt for alle aldre. Det er dog og fremmest børn og deres forældre, der har adgang, og det er for børnene, programmet er strikket sammen. Der var god musik med Kim Schou og lige så god underholdning med tryllekunstneren Søren Sømand.
Og for at det ikke skulle være løgn, dukkede en særdeles veloplagt julemand op til glæde for både store og små nisser. Og så kom det store øjeblik, da alle skulle ud og tælle ned til juletræstændingen. Helt sådan gik det nu ikke, for inden de gamle nisser havde snøvlet sig færdig og var kommet i tøjet, havde de små nisser fundet kabeltromlen og sat ‘blus’ på træet. Så var det gjort, hurtigt og ordentligt, og så kunne vi alle komme videre med vores venten på juleaften. -vita/-jens.
Tryllekunstneren Søren Sømand kunne en masse tricks, som nisserne havde svært ved at afsløre.