Islandsk Hest / April / Maj 2017
Af Shaila Ann Sigsgaard
Når temperaturerne stiger og græsset gror, skal man tænke på parasitkontrol. Det er gammel lærdom, som de fleste er vel bekendt med. Men hvordan er det nu lige det hænger sammen? Er det ens for alle parasitter? Og betyder det at parasitterne ikke bryder sig om kulde? Fælles for alle hestens orm er at en del af deres livscyklus foregår uden for hesten. For bændelormene er der en pansermide, som agerer mellemvært, mens alle de øvrige parasitter lever og udvikler sig i det fri på græsmarken eller andetsteds i hestens miljø. For disse fritlevende stadier, er både udvikling og overlevelse ekstremt afhængigt at temperatur og fugtighed. Her følger et kort oprids af udvikling og overlevelse af hestens vigtigste parasitter under danske forhold. Strongylider Strongyliderne er den mest almindelige parasittype hos heste og alle heste er inficeret i større eller mindre grad. Strongylideæg bliver udskilt med gødningen og kommer derved ud på græsmarken. Her klækker æggene og larverne udvikler sig til det tredje stadie, før de kan inficere hesten. Æg klækker ikke ved under 8 graders varme. Ved 10-20 grader kan klækning og udvikling til tredje larvestadie tage 2-4 uger, mens det tager under en uge ved 20-30 grader og få dage ved 30-40 grader. Til gengæld overlever de Side 50. - Islandsk Hest / April / Maj 2017