Darwinistisk avlsprojekt dødsdømt på forhånd Verdens største og mest ambitiøse avlsprojekt inden for svineproduktionen, den danske bacongris, blev en fiasko. Årsagen er, at projektet var baseret på darwinistisk tankegang. Af Ove Høeg Christensen, journalist (DJF) Bacongrisenes ekstra ribben (ryghvirvel) anvendes af og til som bevis på darwinistisk evolution eller mere præcist makroevolution. Spørger man sagkyndige i dansk svineavl og -produktion, om man kender de positive mutationer, der resulterede i den ekstra ryghvirvel, er svaret benægtende. Jeg har med samme resultat stillet dette spørgsmål til flere sagkyndige uafhængigt af hinanden. Kun en enkelt af de sagkyndige oplyste, at alle grise formentlig har arvelige anlæg for et varierende antal ryghvirvler, fra 15 til 18 i det pågældende område af rygsøjlen. Det er baseret på viden fra gammel tid, nemlig at tamsvin findes i korte og lange typer. Konklusionen må være, at det ekstra ribben ikke er opstået i overensstemmelse med den darwinistiske teori. Det “ekstra” ribben har altid været en arvelig variation, der ved selektion blev fremelsket i de berømte danske bacongrise, der imidlertid udgik af avl og produktion i 1970’erne.
Topstyret fiasko
Darwin opfattede husdyravl som et argument for sin udviklingsteori. Erfaringerne fra det avlsarbejde, der fra 1920’erne til 1970’erne frembragte det danske baconsvin, understøtter ikke Darwins teori, tværtimod. Avlsarbejdet kunne imidlertid lykkes, da det Origo 117
var topstyret og dermed baseret på dansk landbrugs traditioner for centralstyring. Avlsmålene var at frembringe grise, der kunne levere bacon af topkvalitet til det britiske marked, så det kunne indbringe en merpris til danske landmænd. Det lykkedes at nå avlsmålene. Men de sagkyndige og avlsledelsen glemte helt at medregne omkostningerne, nemlig grisenes voldsomme tab af fitness. Den konsekvente topstyring af dansk svineavl og de ekstreme avlsmål var baseret på darwinistisk tankegang og derfor på forhånd dømt til at mislykkes. Det darwinistiske ved tankegangen var, at den forbedrede kødkvalitet kunne frembringes, samtidig med at man kunne bevare grisenes fitness på andre områder.
Kun for hobbyavlere
I dag har bacongrisen kun historisk interesse. Bacongrisen som renrace eksisterer kun på hobbyplan. Da avlsplanerne blev ændret drastisk, og krydsningsproduktionen blev indført efter 1970, fik de oprindelige renracede bacongrise betegnelsen Dansk Landrace anno 1970 (DL-70). I dag omfatter dansk svineproduktions tidligere så store stolthed kun 70 individer, der alle er registreret af Genressourceudvalget under Fødevareministeriet. Bestanden ved udgangen af 2009 omfatter 18 orner og 52 søer. Dyrene er fordelt på 17 private hobbyavlere. Bestanden af DL-70 var for få år siden tæt på at uddø, men er nu i fremgang. Sekretariatet for Genressourceudvalget har den opfattelse, at DL70 kan bevares uden indavl.
7
