Fagbladet Billedkunstneren #3 2025

BILLED KUNSTNEREN NR3

Billedkunstråd Fagblad for

Mødet med kunst Kunstnerpar

Kulturel, kunstnerisk, åndelig oprustning?

På Kulturmødet Mors stod BKF igen i år bag Kunstens Camp med et stort program og indslag fra samarbejdspartnere. Samtalerne på og omkring scenen var mange, og ét emne gik igen på flere scener: spørgsmålet om oprustning – kunstnerisk, kulturelt, åndeligt eller hvad man nu foretrækker at kalde det. Som et forbund, der varetager billedkunstnernes interesser, hilser vi diskussionen velkommen, og det er svært at være imod – i hvert fald hvis vi undgår, at kunsten reduceres til et værktøj for andre dagsordener.

Men vi lider ikke af berøringsangst. En af samtalerne på BKF’s scene tog fat i kunstens rolle i militæret. Panelet bestod af kunstnere, en politisk debattør og folk fra Forsvaret – og det var stærkt at mærke engagementet. Vi kom godt omkring spørgsmålet om gensidig forståelse mellem kunstner og soldat. Jonas Friis De Sanctis, premierløjtnant i Søværnet og billedkunstner, foreslog ligefrem konfliktmægling mellem kunstnere og militærfolk. Et forslag der kalder på eftertanke, for da Forsvaret tidligere i år blev undtaget fra kunstcirkulæret, blev det tydeligt, at der mangler dialog om kunstens rolle i Forsvaret – og omvendt. Måske skal en sådan mægling helt op på ledelsesniveau og politisk plan, hvis forståelsen skal ændres.

Brian Villsen, officer i Forsvaret, pegede på, at kunsten i militæret skal være ”soldaternær”. Det har måske manglet. En løsning kan være at etablere kunstudvalg på kaserner, så kunsten bliver relevant og skabt med soldaternes oplevelser og livsverden for øje. Han fortalte om sit eget arbejde som formand for kunstudvalget på Dragonregimentets kaserne i Holstebro, hvor man i 2022 kunne indvie et nyt værk – en proces, der ikke bare handlede om et kunstværk, men om mødet mellem to kulturer, der normalt ikke deler hverdag.

AF Marie Thams, forperson, Billedkunstnernes Forbund (BKF)

Kunstnerne Simone

Aaberg Kærn og Peter VossKnude har begge arbejdet med militæret og delte erfaringer

med samarbejder, der har været positive men ikke altid gnidningsfrie. For skal de være det? Er det ikke netop kunstens opgave at insistere på tvivl og kritisk blik – båret af en anden levet erfaring og en faglighed, der ikke nødvendigvis følger systemets logik? Kunstens styrke er, at den kan gå ind i rum, hvor spændinger og modsætninger findes – uden nødvendigvis at opløse dem.

Så hvordan skal en kunstnerisk eller kulturel oprustning se ud? Svaret er uklart. For hvordan styrker vi kunsten uden at glide over i militærretorik eller ensretning?

Som nævnt hilser vi hele snakken om en kulturel oprustning velkommen, og den skal ske på mange niveauer i samfundet: Børn skal møde kunst og kritisk tænkning tidligt. Unge skal møde kunstnere og alternative livsfortællinger i uddannelsen. Kunstnere skal blive en stærkere del af den offentlige samtale – og styrkes i stedet for at skæres væk fra institutioner og fællesskaber. Og kunstens evne til at rumme tvivl, sanselighed og pluralisme skal have lov til at folde sig ud – uden at blive fanget i propaganda eller økonomiske rationaler, der underkender dens egen værdi.

Hvis vi vil have styrket kunst og kultur som en del af det, vi samles om – og ikke efterlade den på perronen, reduceret til pynt – skal vi handle. Og det skal ske på kunstens egne præmisser.

BKF’s program på Kulturmødet i år var bredt: Vi talte om barsel og kunstnerlivet, kunstens rolle i opgøret med kolonial arv, kunstnernes forhold til publikum, kunstnere i shitstorms, kunst og sundhed samt rekruttering til de kunstneriske uddannelser. Vi fik også foretræde for Kulturudvalget, hvor vi præsenterede vores ønske om en tidssvarende visningsvederlagsordning – en vigtig ordning der er med til sikre kunstneres arbejde, men som trænger til at blive opdateret.

Tilsammen viser programmet, at kunsten spiller en rolle i langt de fleste af livets og samfundets forhold. Hvilket dette nummer af Billedkunstneren også dykker ned i, hvor du blandt andet kan læse mere om, hvad kunsten kan for unge og for fællesskaber, om hvordan flere skal møde kunst og kunstuddannelse på tværs af landet – og møde nogle af dem, der skaber den.

VI HAR KØBT OS TIL FRIHED

København havde haft sin tid, så kunstnerparret Maiken Bent og Torben Ribe flyttede til Vordingborg. Et ønske om at bidrage til det sted, de havde valgt at bosætte sig, stod højt på listen.

21

KUNST ÅBNER DØREN TIL VORES

FØLELSESKAMMER

Gennem billedkunsten kan mennesker få en forbindelse til egne følelser og en større forståelse for verden. Det kan måske give unge fornyet lyst til at engagere sig i deres omgivelser, fortæller Tone Roald, der forsker i kunst og psykologi.

30

Siden 2021 har billedkunstner Wendy Plovmand afviklet og løbende udviklet et huskunstnerprojekt, der fungerer som et indspark i en presset hverdag. 6

HVEM MØDER BILLEDKUNSTEN?

Som leder af billedkunstskoler har Mini Blume de seneste 25 år været optaget af at skabe sammenhæng mellem alle led og niveauer i det kunstneriske økosystem, for kunsten må ikke kun være for de få. Kunsten er for alle, og alle har brug for at møde den.

KUNSTEN ÅBNER UNGE FOR SIG SELV OG HINANDEN

Pablo Picasso. Frøknerne fra Avignon, 1907. Museum of Modern Art, New York.

Kasper Pajberg læser op fra et fællesværk skabt med Dina El Kaisy Friemuth i UH42. FOTO Liv Latricia Habel

KUNSTNERENS VÆRKSTED

Hvordan indretter man sig som kunstner? Og hvordan ser der ud der, hvor værkerne skabes?

FOTOS Privat

TANJA NELLEMANN KRUSE

Mit værksted er altid præget af konteksten – og nogle gange er det konteksten, der bliver mit værksted. Sådan fungerer det for mange kunstnere i dag – det er jeg langt fra alene om. Det, at arbejdsstedet skifter, hænger sammen med, at både research og det stedspecifikke har stor betydning for værkproduktionen. Jeg arbejder ofte med kunst i det offentlige rum – værker, der udfolder sig i landskabet eller indgår i byrummet, hvor folk med andre fagligheder også færdes. Derfor skifter mit værksted alt efter, hvad jeg er i gang med at producere. På det seneste har mit værksted været en mark, hvor jeg har lagt mange timer i forbered-

elsen og produktionen af storformatsværket Plantebesked til himmelrummet – et beplantet værk med spiselige blomster og planter.

Det driver mig, at værkerne skal ud i virkeligheden og arbejde med de benspænd, som virkeligheden byder ind med. De gaver, man får – og de komplikationer – finder jeg inspirerende. Jeg tiltrækkes af storformatsværker, der involverer stedet, forskellige samarbejdspartnere og en proces, hvor man ikke selv kan fremskrive hele værket på forhånd. Der er altid noget, der taler tilbage – mere eller mindre konkret – og det kræver en åbenhed over for intuition, et sted som både er konkret og åndeligt. Det er et rum, jeg godt kan lide at være i.

Derfor er jeg både kurator, udgiver og visuel billedkunstner. Jeg elsker gode legekammerater og finder stor værdi i, at flere kan skabe synergier sammen. At man kan behandle samme tema, titel og materialitet på vidt forskellige måder, i forskellige medier og i samarbejde med folk uden for kunstrummet.

Jeg har traditionelle værksteder både på Samsø og i KH7artspace i Aarhus. Jeg har været en del af KH7-sammenhængen i mange år og har altid haft ét ben i det kunstnerdrevne udstillingsrum og ét ben i min egen praksis. Jeg elsker, når kuratorer har gjort sig skæve, samtidsrelevante tanker om et projekt, de kan se mig ind i – og netop derfor tænkte jeg, at jeg ville prøve selv at være den, der skaber rammen for andre kunstnere at lege ind i.

På Samsø, hvor jeg har boet de seneste tre år, har jeg igangsat Kunstkiosk44 – et udstillingssted for multiples, placeret i en tidligere slagterbutik, som forhandler værker i oplag. Det er en idé om at demokratisere kunsten og sikre kunstnerisk afkast fra de større værker, vi alligevel arbejder med. Årligt afholder jeg en julekalender og en til to udstillinger, og resten af året fungerer Kunstkiosk44 også som arbejdssted og værksted — sammen med to andre rum: en tidligere garage og et udskæringsrum fra landsbyslagteriet, som nu bruges som opbevaringssted, arkiv og læse-, kommunikations- og produktionsrum. I 2024 lancerede jeg Ko-laboratoriet i den tidligere slagtehal bag Kunstkiosk44 sammen med min bestyrelse. Ko-laboratoriet er en ny platform for samarbejde og kunstproduktion, inspireret af koens langsomme fordøjelsessystem – de fire maver. Alt er sæson- og årstidsbestemt på Samsø, som samtidig ligger midt i Danmark og midt i Europa – og herfra går min verden. Men når jeg savner et lyskryds, tager jeg til Aarhus og Sydhavnen og mærker storbyens puls i KH7artspace, hvor jeg fra mit vindue har direkte udsigt til Soyafabrikkens metalsiloer.

Vi har købt os til frihed

København havde haft sin tid, så kunstnerparret Maiken Bent og Torben Ribe flyttede til Vordingborg. Et ønske om at bidrage til det sted, de havde valgt at bosætte os sig, stod højt på listen, og derfor opstod udstillingsstedet ORTHUNGA, hvor områdets kunstinteresserede kan mødes om billedkunst: ”Vi kommer med en evne til at skabe ting.”

10Tons installerer værket Kompleks Form #1, 2022, Aabenraa

AF Helle

Fagralid

Kunstnerparret Maiken Bent (f. 1980) og Torben Ribe (f. 1978) mødte hinanden på Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2000, og siden da har de både privat og arbejdsmæssigt været stort set uadskillelige. For seks år siden flyttede parret til Vordingborg og i januar 2025 åbnede de udstillingsstedet ORTHUNGA, som er centralt beliggende i det tidligere Kornerups Rådhus i byen. Da jeg besøger dem, er bygningens nygotiske spidsbuede vinduer skærmet af med natblåt stof, der indrammer udstillingsrummet, hvor nye værker af Maiken Bent spiller sammen med Pipilotti Rists ikoniske videoværk Sip My Ocean (1996). Gulvet er dækket af et blødt tæppe og store puder, som vi sætter os på og straks flyder samtalen muntert om fællesskab, generøsitet, gæld og nødvendigheden af også ind imellem at være ”diktator i sit eget univers”.

Har I overhovedet været væk fra hinanden, siden I mødtes på første-året på Kunstakademiet?

Torben Ribe ”Højst et par uger. Vi er meget symbiotiske. Hvis en af os for eksempel har en udstilling eller et job i udlandet, forsøger vi at rejse med.”

Maiken Bent ”Vi havde ét år på akademiet, hvor vi valgte hver vores skole. Det var mest, fordi du syntes, at det ville være en god idé ha, ha. Men efter et år meddelte jeg, at nu kom jeg ned på din afdeling på billedhuggerskolen på Frederiksholms Kanal og hvis du ikke ville gå sammen med mig, så måtte du finde en anden afdeling. Jeg tænkte, at Torben jo var maler, så hvis nogen skulle flytte sig, så måtte det være ham.”

TR ”Det var en ret fed afdeling, under Henrik B. Andersens ledelse, fordi den var tværmediel og ret rummelig, så den var ikke så fagidiotisk som nogle af de andre afdelinger. Der var mange spændende diskussioner på tværs af medier og genrer. Studiemiljøet på Frederiksholms Kanal og de samtaler, vi senere havde i vores atelierfælleskab og ikke mindst på vores første fælles super ambitiøse udstillingssted IMO, har nok været ret formative for os begge.”

I har boet i Vordingborg i seks år nu og er blevet en del af lokalsamfundet, men savner I de kunstneriske fællesskaber I havde, da I boede i København?

MB ”Det var vigtigt med atelierfællesskabet de første år efter akademiet. Der føltes det rart at være tæt på kollegaer og kunne sparre, men det var også på godt og ondt at skulle forholde sig til sine kollegaers værker hver dag. Jeg nåede til et punkt, hvor jeg trængte til at have mit eget. Kollektiver og fællesskaber kommer jo altid med en energipris; det giver noget, men det tager også noget.”

TR ”Sociale relationer er jo selvfølgelig super vigtige, men det er bare ikke noget, jeg opsøger så meget længere i arbejdssituationer. Så må man tage kunstdiskussionerne på andre tidspunkter.”

MB ”Her har vi jo kollegaer, som vi møder nede i børnehaven, fordi det er et lille samfund, og ORTHUNGA er en ekstra sten i forhold til at opbygge et community omkring vores faglige fællesskab her. Flere og flere billedkunstnere bor og har deres familieliv her, mens deres arbejdsliv er i København eller ude i verden, så vi har haft lyst til at skabe et sted her i byen, hvor vi kan mødes om billedkunst. Og give noget til lokalmiljøet, så vi ikke har to forskellige personligheder; den professionelle og den private, men prøve at smelte dem sammen.”

TR ”Det virkede også lidt skørt at være nødsaget til at sætte sig ind i en bil eller et tog for at komme til København, hver gang man skulle noget fagligt, når nu der er så mange spændende mennesker heromkring. Derfor startede vi ORTHUNGA. Vi er ikke en rigtig kunsthal og heller ikke et galleri. Vi er mere facilitatorer for

de kunstpraksisser, vi gerne vil vise og et socialt samlingspunkt for den lokale kunstscene.”

MB ”Øverst på listen står ønsket om at bidrage til det her sted, hvor vi har valgt at bosætte os. Vi kommer med en evne til at skabe ting.”

TR ”Jeg kan godt lide tanken om, at udover dét vi forhåbentlig bidrager med kunstnerisk og kulturelt, så bidrager vi også rent økonomisk til kommunekassen qua de fondsmidler, vi har fået til ORTHUNGA, fordi vi ofte bruger lokale aktører, honorerer lokale kunstnere og så videre. Så det er en omfordeling af midler, jeg godt kan lide, især når man bor i en ikke særligt velbjærget kommune.”

Kunne I have lavet det flyt tidligere?

TR ”Nej, jeg tror, at København havde sin tid.”

MB ”Dengang føltes dét at flytte 55 minutter i tog syd for København mere grænseoverskridende og eksotisk, end hvis vi var flyttet til New York eller Berlin, for det havde vi prøvet. Nu føler vi os fuldstændig hjemme, men dengang var det ret vildt. Det var lidt en envejsbillet, for da vi solgte andelslejligheden på Frederiksberg, vidste vi, at vi ikke ville få råd til at komme tilbage igen. Så på mange måder er det noget af det mest nervepirrende, vi har gjort.”

TR ”Og så passede det godt med børnene, fordi vi gerne ville give dem den opvækst, de kunne få her i et mindre samfund.”

Hvor har I atelier nu?

TR ”Vi har begge atelier hjemme i huset, men hvert vores.”

MB ”Vi har faktisk altid haft hvert vores atelier med hver sin dør, der kan lukkes, selvom vi altid har haft det på samme adresse. Men vores liv er smeltet endnu mere sammen nu, hvad angår arbejde og familie, fordi vi har flyttet ateliererne hjem.”

TR ”I og med at vi bor, har børn og arbejder sammen, så er det, måske modsat mange

Øverst: Maiken Bent i gang med værkproduktion hos Hebsgaard Glas, 2021, til udsmykning af Lungemedicinsk Afdeling, Næstved Sygehus Nederst: Maiken Bent på atelieret i Vordingborg

andre moderne familier, ikke fordi vi savner at se hinanden, så det er rart med separate atelierer.”

MB ”Der er nok et maksimum i forhold til, hvor mange samarbejdsplaner man kan få til at fungere. Man skal lige have en ventil ind imellem til sit eget.”

TR ”Være diktator i sit eget univers, ikk’.”

Udover at I driver et udstillingssted sammen, har jeres kunstpraksis ellers krydset spor?

MB ”Vi har aldrig rigtigt lavet fælles værker. Vi har lavet mange fælles udstillinger og projekter på udstillingssteder og generelt samarbejdet rigtig meget. Det tætteste vi kommer på et fælles værk er en udsmykning, vi lavede på Næstved Sygehus for et par år siden. Men der havde vi alligevel hvert vores ansvar.”

TR ”Det var individuelle værker, som flød lidt sammen.”

MB ”Fordi vi jo er vokset op sammen som kunstnere, er der helt vildt mange lighedstegn og ting, der fletter sig sammen i vores projekter, men jeg tror, at vi ville have rigtig svært ved at lave et fælles værk, som vi begge to ville være tilfredse med. Vi har helt tydeligt hvert vores sprog og hver vores agenda i forhold til, hvad vi vil med kunsten.”

Bruger I hinanden til sparring og kritik?

TR ”Ja, engang imellem. Men fordi vi ser så meget til hinanden, er det rart at have nogle andre stemmer på ind imellem.”

MB ”Vi er jo nok dem, der kender hinandens projekt allerbedst. På godt og ondt.”

TR ”Vi kender alle svaghederne og styrkerne. Det kan godt være rigtigt frugtbart, men også lidt hårdt. Især når man begår de samme fejl igen og igen.”

MB ”En typisk situation kunne være, at jeg er i gang med et værk i mit atelier og Torben så kommer forbi og jeg ved jo præcis, hvad han vil påpege som værkernes udfordringer, så derfor starter jeg med at sige: ”Ja, jeg ved det godt, men jeg har styr på det, for jeg ved, at jeg skal den her vej.” Andre gange er det godt at blive prikket til.”

TR ”Vi bruger især hinanden til alt det udenom værkerne; at brainstorme på udstillinger, titler, samarbejdspartnere og så videre. Det ville nok være underligt at være gift med en, der arbejdede i en bank for eksempel, fordi man sikkert ikke kunne have de samtaler om kunst på samme måde, som vi har, når vi mødes om aftenen.”

MB ”Udover den økonomiske vinding, der ville være, hvis jeg arbejdede i en bank.”

TR ”Ja ok, det kunne måske være meget rart ha, ha.”

Hvordan håndterer I jeres økonomi?

MB ”Udover at logistikken er blevet nemmere i kraft af det flyt, vi har lavet, så er det også blevet billigere at bo. Og det tager noget af presset i forhold til at hente penge hjem til familien. Vi har købt os en kæmpe frihed ved at flytte herned. Nu kan vi bruge så meget tid som muligt på vores kunst og også på projekter, der ikke giver penge.”

Torben Ribe på atelierfællesskabet Golden Enterprise, 2009

TR ”Man behøver ikke at sige ja til alle opgaver, hvis ikke de er interessante eller at arbejde i Netto for den sags skyld.”

MB ”Vi har faktisk altid været utrolig heldige, at ingen af os har været nødsaget til at tage arbejde udenfor kunstfeltet.”

TR ”Lige som så mange andre kunstnere, har vi har altid haft en kludetæppe-økonomi, der bestod af salg, legater, udsmykninger, undervisning, foredrag og så videre, men altid noget der handler om det, vi nu engang er gode til.”

MB ”Og så besluttede vi meget tidligt, at vi har én pengekasse, som vi propper alle pengene i og derved sikrer hinanden. Og det har fungeret fint siden. På den måde har vi et konsortium, der virker ved, at hvis man selv har et økonomisk magert år, kan det være, at det går bedre ovre hos den anden halvdel. Udover det økonomiske aspekt, så gør det også, at man glædes mere på hinandens vegne, når det går godt. Det giver også større lyst til at give den anden tid, når man ved, at det bidrager til fælleskassen.”

Har I oplevet konflikter i forhold til tid?

MB ”Det er nok den største udfordring ved at være kunstnerpar.”

TR ”Og et klassisk småbørnsfamilie-problem. Det kan godt spidse lidt til, hvis opgaverne klumper sig sammen og der er en deadline.”

MB ”Det kan jo være vildt udfordrende, hvis man altid synes, at ens egne opgaver er de vigtigste. Som kunstnerpar kan man have heldige perioder, hvor der er et godt flow, fordi man skiftevis har travlt. Og så kan der være uheldige perioder, hvor det klumper sammen. Det er et vilkår. Det er sjældent, at man selv kan tilrettelægge programmet.”

TR ”Men udover de lidt tilspidsede perioder, så har vi et ret privilegeret familieliv, hvor vi har meget tid sammen.”

Kunstnerparrets ældste hjælper med at lave værker til soloudstillingen

Vinterbilleder, 2023, KIOSK, Frederiksberg

Torben Ribe arbejder på skulpturer til Den Frie med Robert Jacobsens gamle svejseapparat hos TPC smeden, Langebæk, 2024

MB ”Hele set-up’et med at flytte herned, samle det hele og have skole og institution tæt på, har optimeret vores tid, så vi stort set ingen spildtid har, fordi vi bruger så lidt tid på transport. Og selv hvis vi har et møde i København, kan vi jo bruge togturen på kontorarbejde.”

TR ”Og når børnene sover om aftenen, kan man lige bruge nogle timer i atelieret, hvis det er en travl periode, fordi det ligger derhjemme.”

Er det svært at balancere tiden mellem arbejde og privatliv?

MB ”Ja, det synes jeg. Når børnene er afleveret om morgenen og man returnerer til huset, så skal man gå igennem køkkenet med skyklapper på og tænke, at den opvask må vente, til man har fri. Det modsatte kan også være en kunstart, altså at beslutte sig for at holde rigtigt fri. Og der er det godt at have små børn, for de tvinger en til at være tilstede. Og samtidig er ORTHUNGA jo blevet til hen over opvasken og køkkenbordet og noget, som vi kan tale om hele tiden, hvilket også er en af grundene til, at det overhovedet er muligt for os at have det projekt udover vores kunst hver især.”

TR ”Jeg tror, at jeg har fået et mere ambivalent forhold til at have hjemmeatelier, når der for eksempel er dage, hvor man overhovedet ikke kommer ud af huset, hvilket er lidt stenet. Men overvejende er det positivt.”

MB ”Det har også noget at gøre med de forskellige faser i ens liv. Det har fungeret rigtig godt så længe børnene er små, men det kan sagtens være, at vi igen skal have atelier ude i byen. Jeg trives nok lidt mere med hjemmeatelier, end du gør. Det er virkelig dejligt, at vores piger også er så tæt på arbejdet. På den måde bliver de en naturlig del af vores arbejde og kan nok lettere forholde sig til dét, som ellers må være ret abstrakt, når man er fire og seks år gamle.”

TR ”Jeg tror, at du har en bedre arbejdsdisciplin, end jeg har. Du er bedre til at få en arbejdsrytme, hvor du får en idé og så udfører den ret konsekvent. Jeg er lidt mere vævende og tvivlende.”

MB ”Du har nok sværere ved at ignorere den opvask og ikke blive distraheret af alle de andre ting man også kunne gøre.”

TR ”Jeg har lidt en ’popkorn-hjerne’, så hver gang der er nogle forstyrrelser, finder jeg på overspringshandlinger. Mit projekt handler jo også meget om kunstnerisk tvivl og fejltagelser, så det er blevet en integreret del af, at det åbenbart altid skal være lidt svært at lave kunst.”

MB ”I det hele taget kræver det meget selvdisciplin at være selvstændig. Der er jo uendelige to-do-lister, så det er en balance mellem at få afkrydset to-do-lister og også have tid til det tomrum, hvor nye ideer opstår.”

Hvordan håndterer I misundelse, hvis den følelse opstår?

TR ”Jeg synes ikke, at den er så udtalt, for vi er så meget vævet ind i hinandens liv, at det føles som en enhed, selvom det, vi laver, er meget forskelligt.”

MB ”Jeg husker det mere, fra da vi var yngre. Ellers kunne det være den situation, hvor den anden får et legat og man selv får et afslag. Der skal man lige have en stund, hvor man går ud og råber ad et træ. Men man har jo stadig noget at glæde sig over, fordi vi selvfølgelig glædes over den andens anerkendelse og fordi vi jo er fælles om økonomien. Med alderen finder man også ro i, at ens karriere kører op og ned i bølger. Vi har så bare to bølger.”

TR ”Efter at vi har fået børn, har prioriteterne for mit vedkommende måske også været lidt anderledes. Det er ikke så livsvigtigt længere, om karrieren tager en bestemt retning.”

MB ”Vores værker er også så tilpas forskellige, at vi har hver vores scene, så vi er ikke deciderede konkurrenter til hinanden. Og jo mere man deler og deler hinandens glæder, jo mindre føles det som om man konkurrerer. For så er man mere et team og nogen, der konkurrerer sammen.”

TR ”Man burde faktisk slå sig sammen med nogle flere, for så er der større chance for succes, diversificering som man kalder det i økonomi-sprog ha, ha.”

Har I et godt råd til yngre kunstnerpar?

MB ”Man skal sætte sig så billigt som muligt. Det giver færrest søvnløse nætter og mest tid til kunstnerisk arbejde.”

TR ”Det lyder dødkedeligt at komme med økonomisk rådgivning, men det er altså det største minus ved den her branche, at det er så svært at få det til at hænge sammen, så derfor kan man eliminere en masse stress ved for eksempel ikke at stifte gæld. Og indbetale til noget så kedeligt som ratepension, det bliver du glad for en dag.”

MB ”Jo flere timer man putter i sit værk og sit projekt, jo bedre bliver man. Det regnestykke vil altid være der, så det er smart, hvis man kan sætte sig, så man har mest mulig tid til at beskæftige sig med det, man brænder for. Det har været vores fordel helt fra start af, at vi ikke stod med en stor studiegæld.”

TR ”Jeg tror heller ikke ligefrem, at jeg vil opfordre mine børn til at følge den samme karriere-vej, men samtidig har livet som kunstner givet så mange gode oplevelser og bekendtskaber, som man kan holde op imod den manglende månedsløn.”

MB ”Men en ting er det økonomiske, noget andet er præstationspresset, som på nogle måder er et endnu vanskeligere vilkår. Du skal hele tiden præstere for at være der og det er til tider udfordrende. Så vi har også lært hen ad vejen, at det gælder om at holde sammen. Om det så er atelierfællesskaber eller at glæde sig over hinandens succes eller at skabe et udstillingssted sammen. Det giver en sammenhængskraft. Det er en af grundene til, at vi har åbnet ORTHUNGA, fordi vi har en oprigtig kærlighed til kunst udover vores eget projekt. At beskæftige sig med kollegaers værker og præsentere dem giver en glæde og en faglig stimulering, fordi vi kan udveksle ideer og erfaringer og så føles det hele ikke så ensomt.”

FOTO

Malle

Madsen

MØDET MED KUNSTEN

Kunst er langt fra kun æstetiske oplevelser. For unge mennesker har mødet med kunsten et særligt potentiale: Det kan vække følelser og skabe identitet, give mod på fællesskab og deltagelse og bane vej for personlig og faglig udvikling. I de følgende artikler møder vi forskere, undervisere, kunstnere og ildsjæle, der på forskellig vis arbejder med unge og kunst. Det handler om alt fra talentudvikling og fødekæder til fællesskab, dannelse og personlig indsigt.

Kunst åbner døren til vores følelseskammer

AF Laura Elisabeth Lind

Det er ikke altid nemt at være ung på skolebænken i dag. Vi hører ofte om et konstant pres på de unge, som gang på gang bliver evalueret. Har de nu lært nok? Lever de op til diverse krav og mål? Udvikler de sig, som de skal?

Spørger man Tone Roald, lektor og forsker i kunst og psykologi ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, om hvorvidt billedkunst kan have en betydning for unges selvudvikling, så understreger hun da også med det samme, at ordet selvudvikling ikke lige er hendes kop te – ligesom hun heller ikke bryder sig om, at unge hele tiden bliver målt og vejet:

”Hvis

et

som udtrykker noget følelsesmæssigt, kan det måske vække

“Unge skal have lov til være sig selv og ikke tænke så meget på, hvordan de kan udvikle sig,” siger hun og peger samtidig på, at evalueringskulturen i skolerne ifølge hendes overbevisning har en negativ indflydelse på unge menneskers trivsel:

“De bliver tit evalueret. Det er et kæmpe pres på børn og unge, som har brug for at finde steder, hvor de kan slippe for det konstante pres.”

Og her kommer billedkunsten ind i billedet. For ifølge forskeren kan den være et sted, hvor der måske kan opstå nye erkendelser af dem selv og den verden, de er en del af.

“Kunsten er en helhed, der viser os noget af det ypperste i vores kultur. De oplevelser, vi har med kunst, kan ikke reduceres til øget trivsel eller selvudvikling. Men mange studier viser også, at man kan få det bedre af at engagere sig i kunst og kultur. Der bør dog ikke være et instrumentelt krav eller et mål ved kunstoplevelsen. Den er noget i sig selv, og det bør vi værne om. Og der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert. Den er der også blot for nydelsens skyld, som ikke har et formål om vækst.”

Hun forklarer, hvordan kunsten kan være et sted, hvor følelserne kan få lov til at spire:

“Gennem kreative processer kan man få lov til at udtrykke egne følelser – ikke i kraft af ord – men ved for eksempel at male og tegne.

Gennem billedkunsten kan mennesker få en forbindelse til egne følelser og en større forståelse for verden. Det kan måske give unge fornyet lyst til at engagere sig i deres omgivelser, fortæller Tone Roald, forsker i kunst og psykologi.

du ser

billede,

noget i dig.” Pablo Picasso. Frøknerne fra Avignon, 1907. Museum of Modern Art , New York

”Kunst kan være ophav til eksistentielle og livsændrende oplevelser og faktisk have stor betydning for vores trivsel.”

Du kan også opleve, at dine egne følelser får en mere konkret form i kraft af kunsten. Dine følelser kan blive nemmere at forholde sig til, fordi du har set dem udtrykt konkret i billedkunsten,“ siger Tone Roald og fortsætter:

“Hvis du ser et billede, som udtrykker noget følelsesmæssigt, kan det måske vække noget i dig. For eksempel har en ung kvinde beskrevet, hvordan Picassos Frøknerne fra Avignon, fik hende til at føle sig set. Hun følte sig umiddelbart hjemme. Det portrætterede noget, der var vigtig for hende og skabte et rum, hvor hun mærkede en glæde ved at se så smukt og sensuelt et billede. På den måde kan kunst få betydning for, at man måske forstår sig selv bedre.”

Billedkunst kan altså spille en rolle for unges identitet. Det kan måske ligefrem være livsændrende at have en forbindelse til billedkunsten. Tone Roald har selv oplevet, at kunst har haft indvirkning på børns følelser. På et tidspunkt fulgte og interviewede hun en 4. klasse, der en gang om ugen enten kom på Esbjerg Kunstmuseum eller musikkonservatoriet og deltog i et undervisningsforløb.

“Resultatet tyder på, at de øger deres emotionelle sensitivitet. De blev simpelthen bedre til at beskrive billederne og følelserne i værkerne og dermed til også at forholde sig til deres egne følelser. Så billedkunst kan give unge adgang til følelser og tanker, som ellers kan være svære at sætte ord på.”

Livsændrende kunstoplevelse

Tone Roald har selv flere gange haft særlige kunstneriske oplevelser, som har haft stor betydning for hende. Mellem 2000 og 2002 boede hun i Chicago, og dengang havde hun en oplevelse på The Art Institute i Chicago, hvor hun betragtede et kunstværk med geometriske former i hvide nuancer på en hvid baggrund –en oplevelse, som har haft indflydelse på, at hun kom til at arbejde med æstetik.

“Det var så simpelt og harmonisk. Jeg kunne ikke forstå, at noget, som bare var hvidt på hvidt, kunne være så smukt og overhovedet kunne lade sig gøre. Jeg var helt høj efter den oplevelse.”

Dengang arbejdede hun som vejleder for stofmisbrugere. Men i sin fritid læste hun filosofiske tekster. En dag sad hun på en café og læste nogle klassiske tekster om æstetik – ord og erkendelser, som fik nye sider af hende til at vokse.

“De var simpelthen så smukke og dragende, at jeg bestemte mig for at bruge mit liv på at forske i psykologi og æstetik.”

De hvide kunstværker og teksterne om æstetik fik hende til at gå i en mere kunstnerisk retning og undersøge, hvordan hun kunne kombinere æstetik og psykologi. For hun havde allerede en bachelorgrad i psykologi, men savnede nu den æstetiske dimension. Det førte hende i 2002 til København, hvor psykologien er kendt for Københavnerfænomenologien, og hvor hun kunne arbejde med kunstens evne til at åbne os mod det sanselige. Siden er det blevet til en ph.d. og bøger om forskning i psykologi og billedkunst, og senest har hun modtaget Dronning Margrethe II’s Videnskabspris.

“Jeg er ved at færdiggøre en bog om min forskning i, hvad der sker, når vi møder kunstværker med følelsesmæssig interesse – et opgør med noget af den traditionelle æstetikteori. Hvordan oplever vi nydelse, resonans, undring, ekstase og det at falde til ro.”

For når hun sammenligner interviews med mennesker, der fortæller om deres sanselige og følelsesmæssige oplevelser af kunst, så minder beskrivelserne om, hvordan kunstoplevelsen er beskrevet på forskellige tidspunkter i historien. Gennem sin forskning har hun altså fundet frem til, at værker kan flytte mennesker følelsesmæssigt og mentalt og til nye erkendelser – et begreb, hun kalder intrapellation

“Hvis du møder et værk, der viser noget betydningsfuldt for dig, så indeholder det værk noget mere, end det, du allerede vidste og var – måske fører det til nye erkendelser eller følelser, som du indoptager. Det bliver en del af dig selv, og du har flyttet dig selv fra at være noget til at være noget andet – alt sammen i kraft af billedkunsten. Så kunst kan være ophav til eksistentielle oplevelser og faktisk have stor betydning for vores trivsel.”

Kunstformen adskiller sig alligevel fra terapi og intellektuel refleksion – selvom begge dele kan “flytte” mennesker i nye retninger:

“I terapi sidder du over for et andet menneske, der kan udfordre dig. Kunst er kunst og er vigtig i sig selv. Man er mere fri, for der er ikke nogen, der taler direkte tilbage til dig. Men kunstværker kan vække vores sanser, det emotionelle, refleksioner og forståelser.”

Vigtigt med kunstneriske fællesskaber

Hvis vi vender tilbage til kunstens rolle for unges liv og trivsel, så er der, ifølge Tone Roald, ingen tvivl om, at kunst kan være et vigtig rum for unge, og samtidig kan kunst danne grobund for, at man forholder sig mere til den verden, der er større end én selv. Ifølge hende kan kunst ligefrem føre til, at mennesker handler på mere etisk forsvarlige måder:

“Kunst kan være et rum, hvor du bare kan være, og samtidig kan du gennem kunsten opleve, at der er noget udenfor dig selv, som har værdi – en hypotese i kunstforskningen, som derigennem argumenterer for, at du kan blive et mere etisk menneske og får mere lyst til at passe på dit miljø og den verden, du er en del af. Du finder måske ud af, at det hele ikke handler om dig selv. Der er også noget, som er større i verden,” siger hun.

Og det er netop her, at kunstens rolle for unges liv bliver interessant. For unge, der deltager i kunstneriske miljøer, fortæller nemlig om en oplevelse af at finde et fællesskab og tilhør i de miljøer. Ifølge Tone Roald så handler det om, at kunsten giver form til denne sociale længsel:

“Når unge på den måde dyrker deres interesser og passion i kunstneriske fællesskaber, finder de måske en ny mening med tilværelsen.“

I en tid med stigende mistrivsel blandt unge tror hun da også, at kunst og kunstneriske fællesskaber kan bidrage med noget andet end det store fokus på løsninger og præstation, som ofte er en del af skole- og uddannelsessystemet og samfundet generelt.

“Kunst trives bedst, når den er fri. Det gør børn og unge også. Når de får lov til at gøre noget, de selv synes er spændende, engagere sig og være med i et fællesskab om noget så vigtigt som kunst, så forstår de sig selv og andre bedre, end hvis de hele tiden skal præstere og finde løsninger.”

Derfor mener hun også, at kommuner, skoler og kulturinstitutioner skal skabe bedre rammer for kunsten – både som værker på væggene, men billedkunst og andre kunstneriske fag bør også fylde mere på skemaet og som tilbud til unge end i dag, hvor fag som matematik, naturfag og dansk fylder meget:

“Kunst er lige så vigtigt, og det er særligt vigtigt at erkende i skole- og uddannelsessystemet,” siger Tone Roald.

Og her er vi igen tilbage til det med de mange evalueringer i skolen og uddannelsessystemet og de unges trivsel.

“Hvis kunst kan få lov til at fylde mere, så er der måske ikke så meget plads til og fokus på evalueringspresset, og det tænker jeg vil være godt for de unges trivsel. For vi ved, at kunst kan åbne døren til vores følelser og tanker – og det er vigtigt.”

Hvis hun skulle give et råd til de fagfolk, der arbejder med unge og kunst, så er hun heller ikke i tvivl om, at det netop skal handle om at give mere plads til de unges individuelle oplevelser med kunst:

“Det er enormt vigtigt. Når du går rundt og ser en udstilling på et museum, lægger man næsten altid op til at læse en masse om værkerne og blive klogere på kunstneren eller epoken. Men informationerne er ikke det vigtigste. Har du en personlig oplevelse, så finder du nok frem til de informationer alligevel – det er vigtigere at lytte til, hvad de unge oplever med kunsten,” siger Tone Roald og tilføjer til sidst:

“For så bliver det noget, der kommer fra dem og engagerer dem, mere end noget, der kommer oven fra ned. Og det er på den måde, at kunst kan spille en betydningsfuld rolle i unges liv.”

Kunsten, ikke værkerne

AF Steen Bruun Jensen

Hvordan styrker og frisætter man udviklingen af unge kunstneriske talenter i mindre vestdanske kommuner med få synlige og organiserede kunstneriske ungemiljøer? Det spørgsmål stillede Holstebro, Struer, Lemvig, Ringkøbing-Skjern kommuner sig i 2019 sammen med Dansk Talentakademi i Holstebro. De havde en klar formodning om, at de alle havde børn og unge i deres område, som gerne ville arbejde med og dykke dybere ned i de kunstneriske genrer, men hvordan skaber man et blomstrende talentmiljø for unge kunstnere, der vil frisætte deres potentiale?

Det spørgsmål søgte daværende ph.d.studerende Jakob Nørlem ved Aalborg Universitet (AAU) – Institut for Kultur og Læring svar på i forskningsprojektet Talent Vest. Jakob Nørlems undersøgelser viste, at de fleste unge efter eget udsagn mere eller mindre tilfældigt faldt ind i deres kunstneriske bane. Flere talte om, hvordan et år på en efterskole eller en kulturskole åbnede deres øjne for et bestemt kunstnerisk område, mens andre beskrev, hvordan deres interesse udviklede sig langsomt over tid.

Samtidig opfattede de fleste af de unge, i starten af deres kunstneriske inspiration, primært deres kunstneriske færdigheder som en fritidsaktivitet, og for nogle strakte denne opfattelse sig til følelser af skyld og skam, når de erklærede deres beslutning om at ville skabe kunst. Derfor fremhævede næsten alle unge at det at blive mødt seriøst og blive taget alvorligt med deres kunst var vigtigt for den løbende identitetsskabelse og modet til kunstnerisk udfoldelse.

Praksisforsker og konsulent, ph.d. Jakob Nørlem er i sit job optaget af, hvordan vi frisætter potentiale hos mennesker i mange sammenhænge. Her har kunsten en stor betydning, siger han.

FOTO Ole Mortensen/Dansk Talentakademi

Vigtigt at møde kunsten

Og endelig var det vigtig for dem at møde mest mulig kunst. Alle adspurgte unge kunstnere ønskede at møde en diversitet af kunstneriske udtryk fra det øjeblik, de vågner, til de går i seng. De unge kunstnere ønsker decideret ikke kun at opleve kunst; de ønsker at deres liv skal være gennemsyret af kunst.

Forskningsprojektet mundede ud i en model for talentudvikling, der kan styrke kommunernes fremtidige indsats på området, og som inddrager både de unges perspektiv og peger på de elementer, kommunerne skal være opmærksomme på, når de ønsker at frisætte kunstnerisk potentiale.

”De unge lægger for eksempel vægt på, at man fra kommunens side er medskabere af vilkår, så de føler, at de bliver taget alvorligt som kunstnere og bidrager med værdi til nogen eller kommunen. Men det er også vigtigt for dem, at der er muligheder for at møde

kunsten rundt om i kommunen og opleve, at man kan skabe sig en identitet som kunstner. Og så peger de unge på, at rammer og steder, som blandt andet adgang til lokaler og materialer, understøtter udfoldelsen af deres kreativitet,” siger Jakob Nørlem.

”Når vi ser på, hvad det kræver af de kommunale medarbejdere, der beskæftiger sig med talentudvikling i kommunerne og bidrager til, at de unges kunstneriske potentiale frisættes, så handler det om at skabe strategier, der kan rumme de unges idérigdom og sørge for organisatoriske strukturer, de unge løbende kan justere i samspil med kommunen. Samtidig er det nødvendigt, at medarbejderne har et coachende og lærende mindset, og at de har evnen til at se potentialer og ikke begrænse de unge med stramme rammer, samtidig med at de har en kommunal ramme at lykkes indenfor,” siger han.

FOTO Ole Mortensen/Dansk Talentakademi

Vi skal ikke være dommere

Selvom Jakob Nørlem nu har en ph.d. i kunstneriske talentmiljøer, har han ikke en kunstnerisk baggrund. Han er tilknyttet konsulenthuset Agora samt CBS, og generelt er han mest optaget af, hvordan vi frisætter potentiale hos mennesker i mange sammenhænge - som for eksempel i undervisning og organisationer, såvel private som offentlige.

Hans forskningsfaglige vinkel har et relativt postmoderne udgangspunkt, fortæller han, og mener dermed, at han ser talent og identitet som en konstant tilblivelsesproces, hvor man samler sig og åbner sig igen – gennem hele livet, men særligt i de unge år. Og her tror han på, at kunsten kan have en stor betydning, og ikke kun for udviklingen af de dedikerede talenter, men også for børn og unge over en bred kam i deres personlige udvikling – både som et frirum og som en vej til identitetsdannelse.

”Det er, som om kunsten rummer os. Der er plads til os i kunsten, fordi den ikke fortæller os specifikt, hvem vi er, eller hvem vi er ved at blive. Den er et sprog – eller måske en mangel på sprog – så den kan tolkes; kunsten kommer til udtryk i arbejdet med den. Og det gælder uanset, om nogen vurderer det som god kunst eller ej. Det, jeg hører i mine interviews med de unge, er, at vi ikke skal være for tidligt ude som dommere – gå op i om det er “rigtig” eller “forkert” kunst,” siger Jakob Nørlem.

”Som ungt menneske får man mulighed for at være i et rum, hvor det hele ikke handler om ord, rigtigt eller forkert. Noget opstår – her og nu. Det kræver noget af skolerne, og her synes jeg, mange folkeskoler gør det godt – at give plads til identitetsdannelse gennem det rum,” siger han.

Opmærksom på bevægelserne

”Hvis vi laver en tegning, skal vi gøre den betydningsfuld – ikke ved at vurdere, om den er grim eller flot, men ved at den bruges. For eksempel i billedkunst i folkeskolen, hvor 1. klasse laver noget til børnehaveklassen. At

nogen glæder sig til at modtage det, giver betydning for dem, der laver det. Derfor opfordres forældre også til at hænge tegninger op derhjemme eller sætte den ’grimme lerfigur’ frem. Når barnet året efter kommer hjem med en ny, kan man se forandringen – og måske tage den gamle ned. Det viser, hvem man er i gang med at blive. Man er ikke den samme som sidste år. Den del af billedkunsten i folkeskolen er vigtig for identitetsdannelsen.”

I stedet for tidligt at sige til et ungt menneske, at noget er rigtigt eller forkert, kan man vise, at de har bevæget sig; det er selve bevægelsen, der bliver interessant. Det handler om at hjælpe barnet eller den unge til at være kritisk – ikke selvkritisk, men opmærksom på forandringen: “Her gjorde du sådan, og nu gør du sådan; hvad er der sket?” – i stedet for at bedømme det enkelte produkt.

”Det er en form for feedbackkultur, hvor vi går fra at fokusere på det enkelte værk til at være optaget af udviklingen fra det ene til det

andet. På den måde bliver det unge menneske selv opmærksomt på, hvor det er, og hvornår noget pludselig træder igennem eller bliver bedre,” siger Jakob Nørlem.

Han mener, at vi lige nu er i gang med at producere rigtig mange unge mennesker med angst, psykisk sårbarhed og en lang række diagnoser, og at hvis vi lagde et kunst- og bevægelsesbånd hen over skoledagen fra kl. 12 til 14 så ville det kunne have stor betydning for trivslen.

”Men vi skal passe på med at putte strukturer ind i de rum, og jeg vil gerne vente med at definere de unge mennesker og sætte mærkater på dem –om de er noget bestemt eller har noget bestemt. Kommunerne og skolerne skal muliggøre et rum, hvor man bliver til sammen, uanset hvad man kaldes. ”

Kunstnernes rolle

Men én ting er vel, at man bare er tilfreds med at skabe noget, udtrykke sig og have det sjovt med dem, man gør det sammen med. Noget andet er at se sig selv i en udvikling – i et forløb – og det kan man vel ikke helt undgå, hvis man har kunstnerambitioner?

”Vi skal tro på, at man skal finde frem til sit udtryk – hvis man får pladsen til at søge, prøve, vende tilbage og hoppe fra. Ikke blive dømt. For ud af det kan der komme ny kunst – nye trends, nye bevægelser. jo tidligere vi har dommere, der definerer rigtigt og forkert, jo mere reproducerer vi det, vi havde i går – den samme kunst, de samme greb,” siger han.

Talent Vest-projektet havde først og fremmest fokus på, hvad kommunerne kunne gøre for de børn og unge, der ville arbejde med deres kunstneriske talent, og Jakob Nørlem mener da også, at kommunerne her har en vigtig rolle i at skabe og stille rum til rådighed for de unge. Men han mener også, at de etablerede kunstnere kan deltage i talentudviklingen:

”Jeg vil gerne vente med at definere de unge mennesker og sætte mærkater på dem — om de er noget bestemt eller har noget bestemt.”

”Det er værdifuldt at få de etablerede kunstnere endnu mere ud i nærområdet. Jeg tror, de fleste etablerede kunstnere er parate til at tage det medansvar. Der ligger en opgave i være med til at løfte, hvad billedkunsten kan lokalt i Danmark. Det bør der være en gensidig interesse for blandt både de unge og de etablerede kunstnere,” siger Jakob Nørlem.

FOTO Ole Mortensen/Dansk Talentakademi

Hvem møder billedkunsten?

Som ny leder af Talentskolen i Næstved, ser Mini Blume det som et af hendes allervigtigste mål at sætte fokus på, at talent ikke kun findes i storbyerne eller i særlige kunstneriske miljøer. Flere unge skal opleve færre barrierer for at blive en del af de kunstneriske talentmiljøer. For allerede da hun gik på Det Kgl. Danske Kunstakademi i slut 90'erne fik hun indtryk af at kunstmiljøerne var for lukkede sig om sig selv.

”Vi lavede kunst for hinanden og for andre i kunst- og kulturverdenen. Men når man bevæger sig udenfor disse miljøer, så opdager man hvor meget der faktisk er brug for kunsten – måske netop dér, hvor den ikke står stærkt. Kunsten er bærende for den demokratiske samtale – den giver os nye perspektiver til at reflektere over samtiden og det at være menneske,” siger Mini Blume.

Efter hun blev uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København flyttede hun til Lolland med sin kæreste. Primært fordi de ønskede at flytte ud af storbyen og etablere et liv, der ikke kun handlede om penge, men også gav plads til at skabe en familie og samtidig være kunstnere. Efter kort tid opdagede hun dog afgrunden mellem sproget om kunsten i provinsen, og den måde man snakkede om kunst i storbyen.

”At flytte så langt ud gav mig indsigt i en anden del af Danmark. Derude på landet taler man om kunst på en helt anden måde. Det blev et mantra for mig – især efter jeg selv fik børn – at tænke over, hvordan vi møder og skaber samtaler om billedkunsten, ikke mindst for børn og unge. Jeg blev optaget af at undersøge mulighederne for at skabe anderledes rammer for, at alle børn og unge kan møder professionel kunst og kultur, også i den yderste del af Danmark. Der er stor skævhed, alt efter hvilken baggrund man har, og jeg fik fokus på at sikre høj faglighed ikke kun for de få, men for alle børn og unge”

Som leder af billedkunstskoler har Mini Blume de seneste 25 år været optaget af at skabe sammenhæng mellem alle led og niveauer i det kunstneriske økosystem, for kunsten må ikke kun være for de få.

i Næstved

Hus-arrangement i april 2025.

Mangfoldighed i bredeste forstand

Mini Blume blev sidste efterår ansat som leder af Talentskolen i Næstved. En forberedende og afklarende kunstskole for unge mellem 16-29 år med både forfatter-, skuespil-, film-, design- og billedkunstlinje. Selvom skolen er forankret i Næstved Kommune, tiltrækker den talentfulde unge fra hele Sjælland. Før det arbejdede hun otte år i Kulturhuset Kulturværftet i Helsingør, hvor hun var leder af Billedskolen for børn, Billedkunstnerisk Grundkursus (BGK) for unge og udstillingsplatformen Artspace Transit, som udstillede dimittender fra kunstakademierne.

I kulturhuset var hun også med til at udvikle en lang række af ungedrevne formater, under etiketten kunstnerisk medborgerskab, hvor hun og de unge var optaget af, hvordan man kan skabe en lettere adgang til og deltagelse i kunstneriske og kulturelle fællesskaber.

”Jeg har altid været optaget af at koble det kunstneriske økosystem og skabe sammenhæng mellem led og niveauer. Hvis vi skal rykke mere på det her område, kræver det, at vi kan forbinde strukturerne bedre” siger Mini Blume.

Fokus på fællesskab

”På Talentskolens linjer er vi et meget bredt udsnit af unge; alder, kønsidentiteter, kulturelle, kunstneriske og sociale ståsteder er blandet. I vores optik handler talent nemlig om nysgerrighed, motivation, æstetisk opmærksomhed og ikke mindst viljen til at opbygge en praksis, hvor man arbejder systematisk med sine undersøgelser. Men vi har også et særligt fokus på fællesskabet, og den selvsikkerhed man får ved at blive en del af et godt hold. Derfor er Talentskolens studieansvarlige og gæsteundervisernes høje kunstfaglighed og menneskelige kvaliteter helt afgørende, hvis de skal undervise og fungere som mentorer for de unge, siger Mini Blume.”

Hun fremhæver, at skolen har en høj andel af elever, der kommer videre gennem nåleøjet på kunstneriske uddannelser, såvel både i Danmark og udlandet. Foråret bruges på refleksioner og samtaler med eleverne, og Talentskolens undervisere tilbyder konkret hjælp til elevernes ansøgninger til de videregående kunstneriske uddannelser eller mentor-samtaler om deres første bogudgivelser, pitch til filmmanuskripter, udstillinger mv. For ingen skal forlade Talentskolen uden at have en idé om deres talent og egne ressourcer.

”Jeg ved at alle kunstneriske forskoler, som Talentskolen i Næstved, gør rigtig meget for at forberede deres elever på deres vej videre. Netop derfor er det så vigtigt, at vi får et fælles blik på organiseringen af talentstierne, til brancherne og de videregående kunstneriske uddannelser. Jeg synes derfor, at vi med fordel kunne få en styrket dialog og samarbejde med Kulturministeriets kunstuddannelser, som jo i 2023 netop vedtog et diversitetscharter, der skal styrke inklusion og mangfoldighed, siger hun”.

Kunsten og den demokratiske samtale

”På Talentskolen føler vi et samfundsansvar, fordi vi også har fokus på, hvad vi kan bidrage med i forhold til den unges personlige afklaring og udvikling. Vores optagelse er altid på et kunstfagligt grundlag, hvor vi lægger vægt på ansøgerens motiverede ansøgning og en optagelsessamtale, som tager udgangspunkt i medbragte eller indsendte værker. Hos os har vi øje for talentets potentiale. Erfaringerne viser os, at vi, foruden at sende et stort antal videre ind på de kunstneriske uddannelser, også kanaliserer vores kunst- og kulturstærke unge ud i brede områder af samfundet. Fra forskellige positioner bidrager de til den demokratiske samtale med deres kunstneriske og praksisorienterede blik, og det er vi lige så stolte af, som vi er for dem, som ender som professionelle billedkunstnere, forfattere, filminstruktører, manuskriptforfattere, scenekunstnere og designere”, siger hun.

”Jeg synes at, kunsten og kulturen er så væsentlig for vores demokratiske samtale, at det burde være et fokusområde. Jeg synes, det er godt med forsøgspuljer, men jeg savner også, at der bliver fulgt ordentligt op. Jeg efterlyser en gennemtænkt national plan, som tager kunstens økosystemer alvorligt. Fra vækstlagets forskoleniveau og vejen videre til de kunstneriske uddannelser, og ud på kunstscenen og brancherne. Kunstens mangfoldige ståsteder har en stor betydning for vores demokrati” siger Mini Blume.

Så hvis hun skulle ønske sig noget, så var det, at kulturministeren og kulturministeriet kiggede nærmere på at formulere nogle langsigtede strategier.

OM TALENTSKOLEN

På Talentskolen i Næstved optages der årligt elever mellem 16-29 år, som er interesseret i, og har talent indenfor de kreative og kunstneriske fagområder, som er repræsenteret på Talentskolens 5 linjer: DESIGN, FORFATTER, SKUESPIL, KUNST og FILM. Forløbene er progressive og bredt kvalificerende og med forskellig varighed op til 3 år. På skolen arbejder eleverne både med egne og fælles projekter, forestillinger, udgivelser og udstillinger. Afklarende mentorsamtaler er en fast del af forløbene. Skolen er forankret i Næstved Kommune og spiller en aktiv rolle i kommunens nuværende og fremtidige kultur- og uddannelsesstrategier. Se mere →talentskolen.nu

BGK-foreningen: Talentudvikling og fødekæde for kunsten

Hvad er formålet med BGK — Billedkunstneriske Grundkurser? Vi har spurgt BGK-foreningens forperson Astrid Winsløw Hammer, der selv er kunstnerisk leder af BGK Roskilde.

Hvad er BGK-foreningens opgave?

”BGK-foreningen er en landsdækkende interesseorganisation for de Billedkunstneriske Grundkurser (BGK). Vores primære opgave er at sikre, at unge med kunstnerisk talent – uanset geografisk placering – får adgang til et kvalificeret og sammenhængende undervisningsforløb. Vi arbejder for en national standardisering og kvalitetssikring af kurserne, så BGK fortsat kan fungere som et nødvendigt led i uddannelsessystemet. Samtidig varetager vi et fælles ansvar for at styrke det faglige netværk på tværs af landet, så de unges muligheder ikke afhænger af lokale forskelle i ressourcer og prioriteringer.”

Hvorfor spiller BGK en vigtig rolle i uddannelsessystemet?

”Formålet med BGK er at uddanne og forberede til optagelse på en videregående uddannelse og stimulere det lokale kulturliv. BGK er en uundværlig del af fødekæden til de videregående kunstneriske uddannelser og derfor også en investering i fremtidens kunst- og kulturliv. Kurserne giver unge mulighed for at udvikle deres talent og afklare deres vej mod en kunstnerisk karriere. Samtidig styrker BGK kulturlivet i hele landet, når de unge kunstnere skaber udstillinger, projekter og nye perspektiver, der beriger både lokalsamfund og den nationale kunstscene.”

Hvem kan komme ind på BGK?

”BGK henvender sig til talentfulde unge mellem 15 og 25 år, der har vist særligt engagement og potentiale inden for billedkunst, arkitektur eller design. Optagelsen sker gennem en optagelsesprøve og en samtale baseret på indsendte værker, hvor ansøgerens talent, udviklingspotentiale og motivation vurderes.”

Hvad forventer man, at de studerende får ud af BGK?

”Vi forventer ikke, at alle kursister bliver professionelle billedkunstnere. Vores mål er at styrke deres kunstneriske forståelse, kritiske sans og evne til at arbejde selvstændigt, undersøgende og reflekteret med egen praksis i relation til samtidskunsten. For mange unge fungerer BGK som et springbræt til videregående uddannelser som kunstakademier, arkitekt- og designskoler samt universiteter – både nationalt og internationalt.”

Hvad er foreningens vision?

”Vores vision er, at alle unge med kunstnerisk talent og særlig interesse for kunst skal have lige adgang til et undervisningstilbud af høj faglig kvalitet – uanset hvor i landet de bor. Derfor arbejder vi for stabile rammer og et økonomisk bæredygtigt fundament, der kan sikre de billedkunstneriske grundkurser den nødvendige faglige standard, kontinuitet og udvikling på længere sigt.”

Hvordan kan professionelle billedkunstnere støtte op?

”Mange professionelle kunstnere bidrager allerede som gæstelærere, censorer eller samarbejdspartnere i projekter. Vi ser det som en stor styrke, når etablerede kunstnere engagerer sig i BGK – både fordi det inspirerer de unge, og fordi det knytter generationerne i kunstfeltet tættere sammen. Derudover kan de professionelle kunstnere bakke op politisk og deltage i den offentlige debat om BGKs betydning som et centralt led i hele det kunstneriske økosystem.”

BGK-foreningens medlemmer tæller i 2025 Danmarks 12 nuværende BGK’er, som er geografisk fordelt i hele landet, og stadig flere kommer til. Læs mere om BGK-foreningen på →bgk-foreningen.dk.

KUNST SOM FÆLLESSKAB

Filantropen Christine Aghassipour har etableret et sted, hvor unge uanset baggrund kan udfolde sig kreativt, blive styrket i troen på egne evner og mærke, hvordan fællesskab og samskabelse med kunstnere kan være en vej til læring, trivsel og handlekraft.

Indvielse af fællesværket ´Tag Plads´ skabt i samarbejde med billedkunstner Dina El Kaisy Friemuth. FOTO Liv Latricia Habel

Hvert kunstforløb afsluttes med en fejring af værket, hvor alle er velkomne. FOTO Cille Bardof

I lyse, venlige og nærmest eksklusive nyistandsatte lokaler på det indre Østerbro i København ligger et splinternyt hus for unge og kunst, Ungehuset UH42. Bag huset står Christine Aghassipour, der i 2023 for egne midler besluttede at starte det, hun selv betegner som lidt af et eksperiment. Intentionen er at bruge kunsten til at skabe et trygt, inkluderende og tilgængeligt rum for alle slags unge, uanset fysiske, psykiske eller sociale udgangspunkter, og at invitere unge og professionelle kunstnere til sammen at skabe fælles kunstværker. Sideløbende med kunstforløbene udvikles aktiviteter i dialog med de unge for at imødekomme, hvad netop de søger i et kunstnerisk fællesskab. Christine Aghassipour er egentlig uddannet sygeplejerske og cand.scient.san., og de senere år har hun beskæftiget sig med filantropi, social impact-investeringer og frivilligt socialt arbejde, hvor hun har oplevet, at meningsfulde og inkluderende fællesskaber kan give mulighed for, for en stund, at glemme sig selv og egne problemer og samtidig finde mod og lyst til livet. Som det hedder i UH42’s vision: Vi ønsker at skabe et sted, hvor ungeuanset baggrund - kan udfolde sig kreativt, blive styrket i troen på egne evner og mærke, hvordan fællesskab og samskabelse med kunstnere kan være en vej til læring, trivsel og handlekraft.

Christine Aghassipour har tidligere været frivillig på Joannahuset, et krisecenter for børn og unge, der får hjælp af socialrådgivere og psykologer. Det var her, hun fik inspiration til at starte et hus for og med unge, et sted med meningsfulde aktiviteter og fællesskab.

“Jeg fik lyst til at undersøge, hvad der sker, når unge mødes om det fælles tredje, kunsten, og hvad der opstår, når man får mulighed for at skabe sammen og bidrage på forskellige måder. Vi inviterer unge ind med forskellige erfaringer og drivkræfter, og forsøger hele tiden at træde frem og tilbage alt efter, hvad der er brug for. På den måde kan alle bidrage med noget vigtigt. Når vi siden har åbnet rummet og inviteret andre ind til at opleve det, vi har skabt sammen, oplever vi en særlig følelse af ejerskab og stolthed blandt de unge” siger Christine Aghassipour.

Kunst svært at tilgå

Hun er ikke selv kunstner og har ikke tidligere arbejdet i kunstverdenen, så det er helt klart hendes sociale interesse, der har ført hende ind i projektet:

”Jeg har altid syntes, kunst var spændende, men jeg har også oplevet, at kunst kan virke svært at tilgå og intimiderende; man føler sig ikke altid inviteret, selvom der er gratis adgang. Det synes jeg er ærgerligt. Derfor vil jeg gerne invitere folk ind, der kan udfordre, hvad et kunstrum kan være – sammen med nogen, der har den kunstfaglige indsigt. Så selve den kunstneriske del står kunstnerne for, når de arbejder med de unge, og jeg har hele tiden fået hjælp af kunstformidlere, som har haft idéer og input til projektet,” siger hun.

Det første år samarbejdede hun med to kunstformidlere med erfaring i at skabe kunstneriske fællesskaber for unge. I november 2023 ansatte de de første ti unge, blandt andet fra et bosted og Gentofte Gymnasium STX+, i fritidsstillinger på cirka 20 timer om måneden. Selvom kunsten hele tiden var omdrejningspunktet, var det ikke et krav, at de unge skulle være særligt kunstinteresserede og en stor del af opstartsfasen gik blandt andet også med at etablere strukturer for fællesspisninger og ugemøder, hvor der blev drøftet hvordan

Afsløring af fællesværk, skabt med Astrid Specht Seeberg.

FOTO Cille Bardof

fællesskabet skulle se ud, hvilke værdier der skulle efterleves, hvem huset skulle være for, og hvordan man ville spise og holde hus. Der blev også sat tid af til at de unge selv kunne afprøve idéer og sætte egne projekter i gang. Nogle startede en skrivegruppe og andre ville lave et sanserum.

”Efter nogle måneder fik vi lyst til at blive udfordret på det kunstneriske og derfor inviterede vi BGK (Billedkunstnerisk Grundkursus) i Holbæk til en middag og snak om vores projekt. Det var et positivt møde med en masse inspiration og vidensudveksling og flere af BGK’erne blev efterfølgende ansat i huset,” siger hun.

Over husets første to år har omkring 20 unge været ansat og medvirket til at forme huset, som i dag har flere forskellige værksteder, hvor unge kan skabe sammen med professionelle, for eksempel et keramikværksted, et køkken og et mørkekammer, ligesom der arbejdes på at etablere et tekstilværksted.

Når Christine Aghassipour har skabt kunsthuset for de unge, er det naturligvis ud fra en tro på, at kunst kan noget særligt for de unge, og det vil hun gerne undersøge. Opstartsårene har båret præg af at prøve ting af og finde ud af, hvad der giver mening, men det er hendes ønske, at man med tiden kan dokumentere, hvordan de unge oplever aktiviteterne og hvilken værdi det skaber for dem.

Fællesværker med professionelle

”I vores kunstforløb har vi udforsket måder at samarbejde med udøvende kunstnere på. Vi har indtil videre arbejdet med kunstnerne Gudrun Hasle, Dina El Kaisy Friemuth, Cengiz Güdügü, Astrid Specht Seeberg og Halfdan Venlov. I disse samarbejder er der blevet skabt fællesværker, som udstilles som en del af den samling, som huset er ved at opbygge. Vi har også samarbejdet med kunstnere, der er i gang med at finde deres kunst-ben som BGK, både som medskabere af huset og udstillere af deres afgangsværker,” siger Christine Aghassipour.

”Jeg har lært, at det er godt at blande forskellige unge. Jeg taler helst om stedet som et sted for alle slags unge – men det kræver, at vi er bevidste om, hvordan vi får fat i dem, der ikke selv opsøger os. Det er også vigtigt for os, at man har lyst til det kunstneriske. Vi investerer mange ressourcer i at skabe værksteder til kunsten og det er vores mulighed for også at støtte unge som overvejer en fremtid indenfor kunst. Derfor er det nu et krav, at man har en interesse i det kunstneriske, når man søger om at deltage i et kunstforløb,” siger hun.

Et spadestik dybere

Men talentudvikling er ikke et ord, der bliver brugt i UH42, siger Christine Aghassipour:

Procesbillede fra mørkekammeret. FOTO Halfdan Venlov

Procesbillede fra forløb med billedkunstner Astrid Specht Seeberg. FOTO UH42

Afsløring af fællesværk, skabt med billedkunstner Astrid Specht Seeberg. FOTO Cille Bardof

”Jeg synes ikke, der er noget galt med det som sådan, men der er allerede meget præstationspres på den enkelte i samfundet. Kunst bliver ofte set som et individuelt arbejde, og jeg vil gerne bidrage til, at der også findes steder, hvor man værdsætter samskabelsen. At opleve hvordan vi kan mødes og skabe sammen, selvom vi er forskellige, og at vi i den proces kan lære noget om hinanden og os selv og erfare, at vi alle har noget værdifuldt at bidrage med. Det synes jeg er vigtigt.” siger hun.

”Vores arbejde handler meget om at skabe rum for samskabelse. Vi skaber sammen med vores gæstekunstnere, som inviterer de unge ind i deres praksis og åbner for, at de unge kan arbejde inden for den ramme og i sidste ende skabe et fælles værk, som vi præsenterer til en offentlig fernisering. Det er anderledes end på BGK, hvor man arbejder individuelt mod en kunstnerisk udvikling. Hos os er det mere fælles, men hvis nogen drømmer om noget særligt, prøver vi at skabe rum for det,” siger Christine Aghassipour.

”Og så mener jeg, at det i sig selv skaber kvalitet, at der er professionelle kunstnere involveret i at skabe værkerne. Andre kreative fællesskaber er mere hobbyprægede, vi forsøget at gå et spadestik dybere og være ambitiøse på det kunstneriske,” siger hun og fremhæver, at foråret blev brugt til at afprøve nye metoder, der både skaber mere plads til deltagelse og styrker det kunstneriske niveau.

Adgang til organisationer og fonde

Fra dette efterår er UH42 ikke længere en arbejdsplads for unge, men overgår til et gratis kunstforløb for samme målgruppe i aldersgruppen 17-23 år, hvor fokus er på deltagelse, fordybelse og kunstnerisk samskabelse, Målet er fortsat at være et sted, hvor unge kan udvikle sig personligt og kunstnerisk i fællesskab med andre, og i dette efterår vil det ske i samarbejde med kunstnerne Rune Bosse, Kaja Lahoda, Halfdan Venlov og Softer Digital Futures. Et andet fremtidigt fokusområde er husets rekruttering af unge:

”Vi er ikke blevet overrendt af ansøgninger, men vi har dog optaget dem, vi har plads til, så det er fint. Men vi har ikke selv kunnet sammensætte gruppen, som vi ville. Vi vil meget gerne kunne rumme unge, som har det svært socialt, mentalt og fysisk, men ikke flere end vi er i stand til at skabe et trygt og omsorgsfuldt rum for. Ingen i huset er psykologer eller behandlere, og det er heller ikke det, vi ønsker at være. Derimod ønsker vi at sammensætte hold af unge, som er forskellige på mange niveauer for netop at værdsætte vores forskellighed og forbundethed,” siger Christine Aghassipour.

”Samtidig skal vi også have et tættere samarbejde med organisationer. Det er svært for dem at sende nogen videre til os, hvis de ikke kender os. Det hele tager tid, men det er også virkelig spændende. Jeg lærer selv meget undervejs. Lige nu finansierer jeg det med mine egne penge, men jeg vil gerne begynde at søge fonde – for eksempel til kunstforløbene. Målet er at blive økonomisk bæredygtige, men al deltagelse skal være gratis.”

”For øjeblikket er jeg daglig leder, men det behøver jeg ikke være for altid. Det har bare været vigtigt i starten, hvor alt stadig er under udvikling, og jeg har nogle visioner for, hvad mine penge skal bruges til. Måske sidder jeg på sigt bare i bestyrelsen. Men det sjoveste er jo, når jeg er sammen med de unge, så det håber jeg at fortsætte med,” siger Christine Aghassipour.

Hannah Toticki Anberts ’aktivistiske stilhedsmanifestation’ fra 2019. FOTO

Elme Alfred Andreasen, til højre, præsenterer sine værker fra fotoforløb med kunstfotograf Halfdan Venlov. FOTO Cille Bardof

Procesbillede fra forløb med billedkunstner Dina El Kaisy Friemuth. FOTO UH42

Kunsten åbner unge for sig selv og hinanden

Ved sin seneste uddeling i foråret tildelte Statens Kunstfond Wendy Plovmand Alstens Huskunster-projekt MY WORLD – Kunst & Dannelse en stor bevilling, der skal realisere et forløb med alle skoler i Fredensborg kommune. I alt 14 skoleklasser og cirka 350 børn og unge i udskolingen skal deltage i samarbejdet.

Bag titlen gemmer sig et efterhånden velafprøvet koncept, der første gang realiseredes på Skolen på Duevej på Frederiksberg i kølvandet på corona i 2021, hvor børn

og unges trivsel for alvor blev en del af den offentlige samtale. Således også for Wendy Plovmand, der i samtaler med kunstnerkollegaer og forældre kunne mærke, at der var noget vigtigt at undersøge. Samtidig læste hun om, hvordan kunst internationalt er blevet brugt til at styrke trivsel, og det inspirerede hende til at udvikle et koncept for kunst og dannelse i udskolingen. Det skete blandt andet gennem sparring med kurator og kunstkonsulent Lotte Boesen Toftgård, der mundede ud i et pilotprojekt, hvor hun inviterede fem kunstnerkollegaer og en

Alle fotos er fra MY WORLD – Kunst & Dannelse på Skolen på Duevej pa Frederiksberg, 2021 Eksempler pá elevers My World-værker. Livet. FOTO Nellie Møberg

Siden 2021 har billedkunstner

Wendy Plovmand afviklet og løbende udviklet et huskunstnerprojekt, der fungerer som et indspark i en presset hverdag, hvor eleverne i en uge oplever hvordan kunstneriske processer kan bidrage til dannelse og identitetsudvikling.

Undervejs i ugen samtales om procesværker og de afsluttende

My World-værker. FOTO Nellie Møberg

filosof med til en hel uge fra morgen til eftermiddag dedikeret til projektet for de 94 elever på 9. årgang på skolen.

Samtidig havde Wendy Plovmand ladet sig inspirere af sit eget arbejde med et brugerinddragende kunstværk til Helsingørs nye sundhedshus, hvor børn og unge blev inddraget. De blev blandt andet spurgt til, hvilken superhelteevne, de allerbedst kunne tænke sig, og bemærkelsesværdigt mange svarede, at de ønskede sig evnen til at vide, hvad andre tænkte om dem. ”Det er både tankevækkende og trist, for det siger meget om de udfordringer, unge står med i dag. Jeg tror, at det hænger sammen med sociale medier og det digitale liv, og det understregede bare endnu tydeligere, hvor stort behovet er for den her type projekter; de er med til give eleverne et frirum, hvor de ikke skal bekymre sig hele tiden, men i stedet mærke sig selv, være modige, udtrykke sig og prøve noget nyt,” siger Wendy Plovmand.

Løbende udvikling

Der er udviklet nye formater af My World hen ad vejen, og Wendy Plovmand og et voksende hold af kunstnerkollegaer (se nederst i artiklen) har lavet projekter for både specialskoler med elever på autismespektret, gymnasier og i mange andre forskellige kontekster, hvor projekterne hver gang er tilpasset elevernes behov og skolernes struktur.

”Ja, man kan godt sige, at det nu er blevet et koncept, som jeg hele tiden udvikler på, men som også kan rejse og bruges i forskellige sammenhænge,” siger Wendy Plovmand, der står for at kontakte skolerne, holder møderne, laver aftaler og præsenterer konceptet og til sidst sammensætter de kunstnergrupper, der sammen med hende skal gennemføre projektet.

Wendy Plovmand beskriver sit huskunstnerprojekt som et indspark i en presset hverdag, hvor eleverne i en uge oplever hvordan kunstneriske processer kan bidrage til dannelse og identitetsudvikling.

”Unge i dag lever i en præstationskultur, hvor de er vant til mange tests og et højt tempo. Vi kan ikke ændre deres livssituation varigt på så kort tid, men vi kan give dem erfaringer og oplevelser, de kan tage med sig. Vi håber også, at lærerne får noget ud af det, som de kan bruge videre i deres undervisning,” siger hun.

”Vi forsøger at skabe et rum, hvor der gælder andre regler. Her findes der ikke ét facit, og de kan ikke lave fejl. Vi taler om vigtigheden af at turde gå ind i en proces, hvor man ikke kan regne alt ud på forhånd, men må prøve sig frem. Der er ingen karakterer eller pointgivning. I stedet er der løbende samtaler og sparring – både én til én og i grupper. Eleverne møder forskellige kunstnere, og i løbet af ugen opbygger de tillid og tør kaste

sig ud i noget, de måske ikke har prøvet før. Det italesætter vi allerede fra første dag: alle skal kunne være med, og opgaverne er tilrettelagt, så ingen føler sig udenfor,” siger Wendy Plovmand.

Stort engagement

Ugen starter med helt simple øvelser, hvor alle er på lige fod – for eksempel at tegne med bind for øjnene. Eleverne oplever det som både sjovt og afvæbnende, og det viser hurtigt, at de alle er i samme båd. Undervejs arbejder de med fem-seks procesopgaver, hvor eleverne prøver forskellige tilgange og kunstneriske metoder. Opgaverne er korte, måske halvanden time hver, så de når at skabe flere ting allerede på to dage. Derefter går eleverne i gang med deres My World-værk – et større og mere personligt værk, som de arbejder intensivt på over to en halv dag, og som bliver kulminationen på hele ugen.

”Til sidst holder vi en lille fernisering med chips og sodavand, hvor vi fejrer det hele. Vi evaluerer ikke på traditionel vis, men giver hvert værk fem minutters opmærksomhed. Vi vender faktisk rollerne lidt om, så det er eleverne selv, der øver sig i at fortælle, hvad de ser i hinandens værker. Det er sjovt og de lærer noget af at vende blikket mod noget, de måske ikke helt forstår, men skal prøve at sætte ord på. Og de er glade for at vise deres arbejder frem,” siger Wendy Plovmand.

”Vi ser generelt, at langt de fleste elever engagerer sig fuldt ud. Nogle har udfordringer eller særlige aftaler, der gør, at de normalt ikke er i skole hele dagen. Alligevel oplever vi ofte, at de bliver hele dagen i vores forløb – og skaber noget på lige fod med deres klassekammerater. Det er i sig selv stort, især når man hører lærerne sige, at en elev ikke har produceret noget som helst resten af året,” siger hun.

Wendy Plovmand oplever ofte, at elever, som ellers kan have svært ved at finde fodfæste i undervisningen, blomstrer op gennem kunstprojekterne: For eksempel den lidt oversete dreng, der viser sig at være fantastisk til at tegne, og bliver en anerkendt leverandør af topseje tegnede ’tatoveringer’ på sine mere dominerende klassekammeraters arme. Eller pigen, der efter eget udsagn ikke interesserede sig for noget som helst, men blev overtalt til at udtrykke netop den følelse i sit værk, der endte med at blive et af de mest bemærkelsesværdige værker i udstillingen. Eller pigen med udtalt angst, som holdt sig for sig selv, men skabte et fascinerende, abstrakt objekt, der fik en klassekammerat til at udbryde; ”Nu forstår jeg, hvordan hun har det.”

Kunstnere skal ind i skolen

”Vi oplever tit, at der opstår nye møder og fællesskaber, når eleverne deler deres værker. Selv i klasser, hvor eleverne har gået sammen i mange år, kan kunsten åbne for sider af hinanden, de ikke kendte. Det skaber en anden måde at lære hinanden at kende på. Kunstneriske processer kan være med til at tænde noget hos eleverne – nysgerrighed, mod eller en følelse af, at de Fra Museet. FOTO Nellie Møberg Rejsen.

godt kan bidrage med noget værdifuldt. Vi understreger også, at alt, der bliver skabt, er unikt. I modsætning til for eksempel matematik, hvor alle skal nå frem til samme resultat, er her 25 vidt forskellige løsninger på den samme opgave.”

Wendy Plovmand lægger ikke skjul på, at hun synes, at kunst skal have en mere fremtrædende rolle i skolen, og at projekter som My World kan være med til at skubbe på den udvikling,

”Der findes jo allerede ordninger som Artist in Residence, hvor en kunstner kan være tilknyttet en institution i en periode på 1-3 år, men jeg tror, vi skal gå skridtet videre. For mig virker det indlysende: Man burde ansætte kunstnere på folkeskolerne – to eller tre kunstnere pr. skole, på linje med lærere. Det behøver ikke at være fuldtid, men blot at have kunstnere tilknyttet over tid ville give skolen mulighed for at afprøve, hvordan kunstneriske processer kan indgå i flere fag. Kunst kan hjælpe med at åbne nye måder at tænke og lære på, og understøtter både trivsel, dannelse og faglig udvikling,” siger hun.

Kollegialt fællesskab

”Og så har vi jo i Danmark en stor gruppe dygtige kunstnere, som kæmper med at få økonomien til at hænge sammen. At ansætte kunstnere i skolerne ville både give eleverne et kæmpe løft og samtidig udnytte det potentiale, vi allerede har blandt kunstnere, der brænder for at bidrage.” siger Wendy Plovmand, der glæder sig over det gode samarbejde med andre kunstnere, der følger af huskunstnerprojektet:

”Vi har fået skabt et stærkt kollegialt fællesskab. Vi mødes, sparrer og koordinerer inden et forløb starter, så vi går ind i opgaven med et fælles fokus. Det giver både faglig styrke og en stor glæde ved at stå sammen om noget, vi ved giver mening og gør en forskel. Det er en måde at have et rigtigt, meningsfuldt arbejde som kunstner – i stedet for at lave noget, der ikke hænger sammen med ens faglige passion,” siger hun.

Kunstnergruppen, som hun har inviteret med, består både af medlemmer, som har været med helt fra starten eller er kommet til undervejs. Gruppen udgøres af en bred blanding af billedkunstnere, lydkunstnere, performancekunstnere, forfattere og andre, og forløbene planlægges, så eleverne får mulighed for at afprøve mange forskellige kunstformer. Det betyder næsten altid, at der er mindst én ting, de bliver grebet af – og det er en stor styrke ved projektet.

Eleverne øver sig i at tale om kunstværkerne og reflektere over. hvilken proces de har haft med at skabe dem. FOTO Nellie Møberg

”Når vi holder afslutning på et forløb, kan eleverne arbejde med alt fra installationer og skulpturer til malerier, digte, lydværker, videoer og performance. Det giver et rigt, mangfoldigt udtryk – og viser eleverne, hvor mange måder man kan arbejde kreativt på,” siger Wendy Plovmand: ”For eleverne handler det om at komme væk fra at skulle præstere og at opbygge selvværd, turde eksperimentere og fordybe sig – noget, der ikke er meget plads til i en digital og travl hverdag. Det styrker både empati og fællesskab i klassen, men giver også adgang til fremtidens vigtige kompetencer: kreativitet, kritisk tænkning, kommunikation og samarbejde,” siger Wendy Plovmand.

Tilknyttet MY World-projektet er en fast gruppe kunstnere, der er med til løbende at udvikle og afvikle projektets tværkunstneriske forløb: Tomas Lagermand Lundme, Barbara Amalie Skovmand, Nanna Starck, Johan Rosenmunthe, Ulla Eriksen, Billie Maya Johansen og Niels Pugholm.

En undersøgelse foretaget af Billedkunstnernes Forbund viser et stort potentiale for at udvikle og udvide de lokale billedkunstråd indenfor mange forskellige aspekter samt et potentiale for, at endnu flere kommuner etablerer et billedkunstråd.

Maria Bendixen, BKF

Kunst i det offentlige rum kan noget helt særligt. Den kan forbinde mennesker, løfte byrum, skabe identitet, fortælle historier og sætte spørgsmålstegn ved vanetænkning. Men det kræver, at den kommunale kunst prioriteres og får nogle gode forudsætninger såsom økonomisk prioritering og professionelle kunstaktører.

I arbejdet med kunst i det offentlige rum, kan kommunale billedkunstråd spille en afgørende rolle. Med deres indgående lokale kendskab kan de fungere som drivkraft for, at den professionelle billedkunst møder borgerne dér, hvor de er.

Kunstrådenes regionale fordeling

Billedkunstnernes Forbund har i en undersøgelse af kommunale billedkunstråd set nærmere på kommunernes forudsætninger og prioriteringer af kunst i offentlige rum. Kortlægningen viser, at vilkårene for Danmarks kommunale billedkunstråd varierer i høj grad. Der er stort potentiale for at udvikle og udvide de lokale billedkunstråd indenfor flere forskellige aspekter samt et potentiale for, at endnu flere kommuner etablerer et billedkunstråd.

Mindre end en tredjedel af landets kommuner har et billedkunstråd Ud af Danmarks 98 kommuner har 35 et billedkunstråd, hvoraf 34 har deltaget i BKF’s undersøgelse. Størstedelen af disse råd er placeret i Region Midtjylland og Region Syddanmark, der hver huser cirka 30 % af rådene. Tallene vidner om, at billedkunstråd ikke er en selvfølge i det kommunale landskab – på trods af, at de kan spille en afgørende rolle i forhold til kunstens tilstedeværelse i det offentlige rum, byudvikling, udsmykninger og borgerrettede kunstaktiviteter. Den lave udbredelse kan tyde på en mangel på politisk og administrativ prioritering – og måske også på, at kommunerne mangler viden om, hvad et billedkunstråd faktisk kan bidrage med.

Vidt forskellige vilkår

kommunale

Kunstfaglig forankring – og manglen på den

De eksisterende billedkunstråd tæller i alt 213 medlemmer fordelt på 34 råd. Rådene varierer meget i deres sammensætning, men overordnet set har medlemmerne en kunstfaglig baggrund, eksempelvis er flere ansat ved et lokalt kunstmuseum. Derudover består rådene af professionelle billedkunstnere, lokalpolitikere, samt nogle få arkitekter eller teknikere og administratorer ansat ved kommunen. Den sidste kategori i inddelingen af rådenes medlemmer er “øvrige”, der består af lokale borgere.

Omkring 85 % af billedkunstrådene har en eller flere kunstnere som medlemmer. Ser man på de 34 kunstråds samlede medlemmer, udgør kunstnere den største gruppe på i alt 34,3 %. Derefter følger kunstfaglige medlemmer, som udgør 23,5 %. Det betyder, at over halvdelen af medlemmerne i landets kunstråd har en kunstfaglig baggrund, hvilket giver gode forudsætninger for høj kunstnerisk kvalitet i rådenes arbejde.

Dog er den tredjestørste gruppe af medlemstyper lokale borgere (kaldet “øvrige”). 60 % af rådene har medlemmer, der falder ind under denne kategori. Lokalpolitikere udgør næsten en lige så stor andel som borgere. Tilsammen udgør disse to kategorier over en tredjedel, nemlig 37 % af rådsmedlemmerne. Det indebærer en vis risiko for at lokale borgere og politikere tager beslutninger ud fra politisk ståsted, personlige interesser eller private ønsker om, hvor og hvordan kunsten skal udfolde sig i kommunen — og ikke på baggrund af en faglighed relevant for kunsten.

Honorering af medlemmer og arbejdsbyrde

I undersøgelsen har vi desuden spurgt ind til rådenes økonomiske forhold herunder de økonomiske forhold for medlemmerne. Besvarelserne viser, at 54,5 % af rådene honorerer deres rådsmedlemmer, og halvdelen af disse råd støtter med kørselsgodtgørelse og/ eller diæter til rådsmøder udover honoreringen. Dette betyder dog at lige under halvdelen af landets billedkunstråd ikke honorerer deres medlemmer.

Det er en stor andel. Arbejdet i kommunale billedkunstråd er et kunstfagligt arbejde, som billedkunstnere udvælges til på baggrund af deres professionelle virke og særlige viden. Manglende honorering kan signalere, at rådsarbejdet ikke tillægges en særlig værdi. Samtidig kan manglende honorering gøre det vanskeligt at rekruttere kompetente og professionelle medlemmer – især i længere perioder. BKF arbejder for at komme gratis arbejde i kunstverden til livs, og opfordrer derfor billedkunstråd til at honorere deres medlemmer ud fra BKF’s vejledende priser.

Hvilket arbejde udfører rådene?

Det er meget varierende, hvor meget arbejde, hvert kunstråd udfører. Nogle råd har 2 faste årlige møder, mens andre har op til 10. Størstedelen af rådene, 62 %, afholder 4 årlige møder svarende til én gang i kvartalet. Udover de faste møder kan rådsmedlemmer varetage øvrige opgaver. Det er i særlig grad rådgivning, som udføres af mindst 82 % af rådene. Derudover varetager de forskellige projekter, der ofte strækker sig over flere år, og de fleste råd har flere projekter i gang sideløbende. Sådanne projekter er blandt andet; registrering af kommunens kunst, implementering af kunststrategi, erhvervelse af kunst til nye kommunale bygninger, områdefornyelse, udstillinger m.m. Rådene støtter i høj grad kunstprojekter med hjælp til igangsætning. Fokusområderne ses derudover særligt i forbindelse med Alle kunstrådenes

Honorering af medlemmer til faste opgaver

Hvilke opgaver arbejder rådene med? Antal råd, som har opgaven

Kunstindkøb uden faste kriterier

Lidt over halvdelen af de kommunale billedkunstråd, 52 %, har svaret ja til, at de foretager kunstindkøb. Af de 18 kommunale billedkunstråd, som foretager kunstindkøb, har 7 råd, svarende til 39 %, faste rammer for, hvilken kunst der købes. I oversigten nedenfor er nogle eksempler på, hvilke rammer rådene har fastsat.

Hvilke rammer for kunstkøb findes hos de udvalg, der har rammer?

Offentlig tilgængelig

Store værker eller værkserie

Kvalitet (fx en kommune sørger for dette ved at vælge kunstnere, der er medlem af BKF, er uddannet på et kunstakademi eller har udstillet på statsanerkendte museer).

Nulevende kunstnere, der allerede er del af kommunens samling

Fokus på at kunsten skal bidrage til byudvikling

Kunsten som attraktion

Kunsten skal bidrage til et kreativt miljø på højt niveau

kommunens kunstsamling. 14 af kunstrådene har angivet, at de arbejder med registrering og vedligehold af kommunal kunst, mens 16 arbejder med formidling af kommunens samling. Opgaver forbundet til samlingerne er uden tvivl store og vigtige, men betegner en nedprioritering eller manglende ressourcer til at rådene kan støtte nyskabende aktiviteter i endnu højere grad. Kun to råd uddeler priser eller legater, og kun ét råd nævner offentlige møder med kunstaktører som en del af deres praksis. Arbejdsopgaverne afspejler generelt et mindre fokus på at skabe åben dialog, borgerinddragelse og kunstnerisk innovation. Netop i mødet mellem borgere og kunst kan billedkunstrådene spille en central rolle som brobyggere – både kulturelt, socialt og politisk.

11 af de billedkunstråd, som foretager kunstindkøb har således ingen rammer for, hvilken kunst, der købes. Kunstrådets medlemmer kan dermed have stor indflydelse på, hvor kommunen skal lægge deres penge. I de få kommuner, hvor der hverken sidder en professionel billedkunstner eller en kunstfaglig person samt i de kommuner, hvor størstedelen af medlemmerne ikke falder ind under disse kategorier, kan der stilles spørgsmålstegn ved, om hvilke vurderinger der ligger til grund for kunstindkøbene. Det kan ikke forventes at engagerede borgere eller kommunalpolitikere erhverver kunst med øje for samspillet, som værket skal skabe med dets omgivelser og beskuere, værkets kvalitet, dets bæredygtighed eller lignende. Derfor er det vigtigt at inkludere professionelle indenfor kunstverdenen i beslutninger om kunstindkøb.

Rådenes økonomi til kunstindkøb spænder bredt; fra under 50.000 kr. om året til over 300.000 kr.

Procentordninger kan sikre prioritering af kommunal kunst

Over halvdelen af de kommuner, som har et billedkunstråd, har en 1 %-ordning eller

lignende. Ordningerne kan for eksempel gå ud på, at en andel af budgettet ved nye byggeprojekter skal gå til indkøb af kunst. Disse ordninger varierer dog en del; nogle kommuner har en fast procentsats af anlægssummen, som skal gå til kunstindkøb. I andre kommuner gælder det en andel af byggesummen, grundsalget eller de håndværksmæssige udgifter. Procentsatsen går fra 0,5 % til 2 %. Én af kommunerne har et fast beløb på 100.000 kr. Disse ordninger er en god mulighed for at sikre, at kunsten bliver prioriteret og tænkt ind i nye bygningsværker. Der er formentlig flere kommuner, som har lignende ordninger, selvom de ikke har et billedkunstråd, hvorfor de ikke indgår i denne undersøgelse. Det er dog interessant at 41 % af kommunerne med et kunstråd ikke har en 1 %-ordning eller lignende. Det ville være oplagt for rådene at kæmpe for at få en ordning indført for at sikre en fast økonomisk struktur for rådenes arbejde og en fast prioritering af kunsten i kommunen.

Statens Kunstfond kan også bidrage til at styrke billedkunstrådenes økonomi. Puljen til kommunale billedkunstråd yder støtte på op til 50.000 kr. pr. råd forudsat at visse krav opfyldes – blandt andet at et flertal af medlemmerne har billedkunstfaglige kompetencer, og at kommunen yder mindst samme årlige grundbeløb som det ansøgte. Det er positivt, at fondens støtte både fremmer kunstfaglig professionalisme og understreger kommunens prioritering af området. Alligevel har ordningen ikke givet alle kommuner incitament til at leve op til kravene. Det er muligvis derfor, at en fjerdedel af de kommunale billedkunstråd ikke modtager støtte fra Statens Kunstfond.

”Det ville være oplagt for rådene at kæmpe for at få en ordning indført for at sikre en fast økonomisk struktur for rådenes arbejde og en fast prioritering af kunsten i kommunen.”

Støtte fra Statens Kunstfond pulje til kommunale billedkunstråd

Hvilken rolle spiller BKF?

BKF arbejder for at styrke den professionelle billedkunsts vilkår i kommunerne. Blandt andet afholder forbundet en årlig konference for kunstnere, politikere og embedsfolk, der arbejder med kommunale kunstprojekter og –ordninger.

Helt konkret har BKF i samarbejde med KL skabt et netværk for kunst i det offentlige rum med det formål at understøtte kommunale kultur- og kunstkonsulenter. I 2020 fik BKF udarbejdet rapporten Billedkunst i kommunerne – potentialer og anbefalinger . Rapporten kan tilgås på bkf.dk. Nyt arbejde med kunsten i kommunerne er i støbeskeen, der kan eksempelvis ses frem til et vejledende open call-format, som kommunerne opfordres til at følge for at kunstnerne får de bedste arbejdsvilkår. Undersøgelsen viser, at billedkunstrådene rummer et stort potentiale for at styrke kunsten lokalt – både som kulturel drivkraft og som bindeled mellem borgere, politikere og kunstnere. Jo flere kommuner, der prioriterer billedkunstråd, faglig forankring og klare rammer for kunstindkøb, jo bedre vil kunsten kunne præge vores fælles rum. BKF fortsætter arbejdet for at give rådene bedre vilkår, og opfordrer alle, der arbejder med eller for kunsten, til at bringe debatten ind i kommunalpolitik og lokale netværk.

Er du nysgerrig på, om din kommune har et billedkunstråd samt deres aktiviteter, kan du finde en liste over de aktuelle aktive råd på BKF’s hjemmeside.

NYT MEDLEM

At the Supermarket, 2020

Alberte Skronski

Billedkunstnernes Forbund får heldigvis hele tiden mange nye medlemmer. På denne plads præsenterer

Billedkunstneren et af dem. Denne gang møder vi:

Porn on the Cob. Performance installation, 2021

Hvor kommer du fra?

Jeg er født og opvokset i Gentofte og flyttede med min familie til København, da jeg var 12-13 år gammel. Jeg bor stadig i København, og det er også der, jeg har mit atelier, hvor jeg bruger størstedelen af mine dage på at lave kunst.

Hvor har du taget din uddannelse?

Jeg har taget en bachelor i kunst på Kungliga Konsthögskolan i Stockholm, hvor jeg gik fra 2019 til 2022. Inden da har jeg været lidt over et halvt år på Kunstskolen Spektrum i København, hvor jeg lavede ansøgninger og portfolio til at søge ind på forskellige akademier rundt omkring i Skandinavien. Jeg brugte også tre år, lige efter jeg var færdig på gymnasiet, på en klassisk male- og skulpturskole i Italien for at blive mere teknisk dygtig og mestre håndværket.

Hvordan vil du beskrive din praksis?

I min kunstneriske praksis fokuserer jeg hovedsageligt på performance, video, installation og skulptur. Jeg arbejder primært med materialer, der har en legende og imødekommende karakter, såsom papmaché, pap og Styrofoam, og skaber skulpturelle former og rekvisitter til mine videoer og performances.

Det meste af mit arbejde kredser om et begreb, jeg kalder RadicalHappiness, hvor jeg bruger humor og latter nærmest som aktivistiske redskaber. Jeg kan godt lide at beskrive mine videoer som Børne-tv for voksne, fordi jeg ønsker at opnå den samme følelse af fantasifuld undren og glæde, som man oplevede via tegnefilm som barn: at miste sig selv fuldstændig i en verden, hvor alt er muligt, hvor farverne er klare og verden er (mere) enkel.

I mit arbejde tager jeg det meget seriøst at være “useriøs” og give plads til fjol og humor. Værkerne er præget af en glad og farverig DIY-æstetik. Men de kan også rumme en slags uhyggelig, genkendelig forvirring. Som til en børnefødselsdag, hvor klovnen egentlig skal være sjov, men er den i virkeligheden det? Jeg kan godt lide at bevæge mig i et grænseland

mellem fantasi og virkelighed, mellem skønhed og afsky og finder mig ofte tiltrukket af mere surrealistiske og groteske ideer og karakterer. Mine kostumer og kulisser ser ofte fjollede og sjove ud, men selve performanceaspektet i mine videoer og performances prøver jeg at tilgå med en vis respekt og seriøsitet. Jeg forsøger ikke at overspille, da jeg ikke ønsker, at karaktererne skal fremstå som en joke. Mit hovedformål er at få mig selv og forhåbentlig andre til at grine, skabe et rum til at gense barndommens naive lethed, hvor man bare kan eksistere og grine - en kontrast til den til tider dystre og deprimerende virkelighed vi lever i, et rum til at genoplade glæden.

Hvorfor har du meldt dig ind i Billedkunstnernes Forbund?

Jeg har meldt mig ind i BKF efter at have tænkt på det i flere år, hvor jeg blev ved med at glemme eller udskyde det. Jeg synes, forbundet gør et vigtigt arbejde og jeg har også tidligere brugt hjemmesiden meget til at sørge for at jeg havde styr på prissætning, arbejdsforhold osv. til blandt andet fondsansøgninger og samarbejder. Nu var det på tide at få meldt mig ind og begynde at betale til den faglige organisation, jeg gerne vil være en del af længe :)

Performance ved Nicolai Risbjergs udstilling, Is There Love On Mars?, 2024. FOTO Morten Underbjerg

Inkl. Levering

Kunst for alle

3.-5. OKTOBER 2025 Lokomotivværkstedet

150etableredekunstnereoggallerierudstiller Fredagwww.kunstforalle.dk|Entrékr.100Børn:gratis kl.15-19-lørdagkl.10-18-søndagkl.10-17 [ ]

SPAR 20 %

MAGASINET KUNST:

• 4 numre á 132 sider

TEMA MUSEERNES SAMLINGER

SMK,Glyptoteket,TID-MuseumforOdense,TegnersMuseum,DenHirschprungskesamling Udstillinger Kvium,AlexanderTovborg,KaariUpson,SysHindsbom.fl.

BLIV ABONNENT PÅ

• Temasektion hvor vi går i dybden med kunsten

• Kvalificerede anmeldelser, reportager og essays

• Interview og portrætter

• Udstillinger, museer, gallerier og auktioner

• Kunstkalender, boganmeldelser og andet godt

INTROGAVE

BKF-PRIS

316 kr.

Inkl. Levering

ARKITEKTUR/DESIGN:

• 4 numre á 84 sider

• Om dansk arkitektur, kunsthåndværk og design

• Temasektion hvor vi går i dybden med et udvalgt emne

• Interview, portrætter, essays og udstillinger

• Kalender, bog- og filmanmeldelser og andet godt

Som ny abonnent får du et Faber-Castell gavesæt med 6 GoldFaber Aqua Dual Markers og en A4 akvarelblok gratis med i købet (værdi 240 kr.)

OBS: Introgaven er inkluderet i de første 100 nye tilmeldinger

Bestil via QR kode eller på https://app.iteras.dk/magasinetkunst/ordering/BKF20_Gave/

BKF KURSER

STUDIEKREDS FOR KUNST I DET OFFENTLIGE RUM

TID 22/9, 6/10, 20/10, 3/11 og 1/12 2025, alle dage i tidsrummet kl. 14.30-16.30

STED København

Bliv en del af et samtaleforum for professionelle kunstnere, som ønsker at vide mere om og diskutere emner relateret til, den kunstneriske arbejdsproces indenfor kunst i offentlige rum. Et fagligt forum hvor vi deler og opbygger viden om arbejdsmetoder gennem diskussioner, refleksioner og oplæg fra relevante kunstfaglige gæster.

UNDERVISER Carina Zunino / Zunino Ignestam Studio samt gæsteoplægsholdere.

EGENBETALING 750,- kr. inkl. en let forplejning.

TILMEDLINGSFRIST 12. september 2025. Tilmelding foretages hos BKF på stud@bkf.dk.

CV- OG PORTFOLIOTJEK

TID 3/12, kl. 10-15.40

STED København

Få vejledning i hvordan dit dokumentationsmateriale eller CV kan forbedres. Erfarne kunstnere, kuratorer, gallerister og andre kunstprofessionelle giver individuel vejledning. En session er på 45 minutter, og der er kun jer to til stede. Medbring portfolio og CV.

VEJLEDER Pauline Koffi Vandet.

TILMELDINGSFRIST 30. oktober 2025. Tilmelding foretages hos BKF på stud@bkf.dk og sker ved først-til-mølle.

SKAB ET MENINGSFULDT OG BÆREDYGTIGT ARBEJDSLIV SOM KUNSTNER

TID 22/10, 5/11 og 19/11 2025, kl. 12.30-15.30

STED København

Få modet, strategien og værktøjerne til at skabe et økonomisk bæredygtigt og meningsfyldt arbejdsliv som kunstner og kreativ. Formålet med dette workshopforløb, bestående af 3 sammenhængende workshops, er at identificere en meningsfuld og bæredygtig model for arbejdslivet som kunstner, hvor der er balance mellem de kunstneriske, økonomiske og personlige aspekter. Herunder en øget forståelse for den udveksling af værdi, der foregår mellem kunstner, samarbejdspartner, kunde og publikum.

Workshop 1: Skab et meningsfuldt og bæredygtigt arbejdsliv som kunstner.

Workshop 2: Det kunstneriske arbejdes pris og værdi.

Workshop 3: Trivsel og prioriteringer i hverdagen som kunstner.

UNDERVISER Signe Sylvester.

EGENBETALING 400 kr. inkl. en let forplejning. (1.200 kr. for ikke-medlemmer).

TILMEDLINGSFRIST 15. september 2025. Tilmelding foretages via email på stud(a)bkf.dk. Ved tilmelding bedes du sende et par linjer om dig selv, dit CV og hvorfor du gerne vil deltage på kurset og hvad du håber at få ud af det.

KUNSTKONSULENTER FOR KUNST I DET OFFENTLIGE RUM — PROJEKTLEDELSE FOR KUNSTNERE

TID 25/10, 8/11, 15/11, 6/12, alle dage kl. 9.30-15.30

STED København

Arbejder du med udsmykningsopgaver eller facilitering af processer, hvor der bruges kunstnere? Så er dette kursus i projektledelse og rådgiverrollen måske noget for dig. Arbejder du som kunstkonsulent eller overvejer du det, kan kurset tilmed give dig en bedre forståelse for de sammenhænge, du arbejder i. På kurset får du styrket dine projektlederevner som kunstner og bliver mere bevidst om dine kompetencer og rolle som kunstkonsulent eller rådgiver. Vi skal også arbejde med, hvordan du kan lede dig selv og dine egne ressourcer samt se på, hvordan du kan arbejde med at oprette partnerskaber og hvad partnerskaber egentlig er. Kurset er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem faglige oplæg, dialogbaserede øvelser og selvstændigt arbejde. Der arbejdes casebaseret og med konkrete værktøjer, således at den enkelte opnår ny viden, inspiration og bedre indsigt i processerne og aktørerne i offentlig kunst og udsmykningsopgaver.

UNDERVISER Camilla Hedegaard Møller, Christina Prip + gæsteundervisere.

EGENBETALING 800 kr. inkl. forplejning. (2.400kr for ikke-medlemmer).

TILMEDLINGSFRIST 16. september 2025. Tilmelding foretages via email på stud@bkf.dk. Ved tilmelding bedes du sende et par linjer om dig selv, dit CV og hvorfor du gerne vil deltage på kurset og hvad du håber at få ud af det.

DEL DIN KUNSTFAGLIGHED MED BØRN

TID 16/1, 30/1. 6/2, undervisningsforløb á to timer i uge 48 og 25/2 2026, kl. 10-15

STED København

Hvordan udvikler og gennemfører du et godt undervisningsforløb med udgangspunkt i din egen praksis? BKF udbyder i samarbejde med billedkunstner Berit Nørgaard og Gasværksvejens Skole et praksis-orienteret kursus for billedkunstnere, der ønsker at få mere viden om og erfaring med workshops for børn i indskolingsalderen. Kurset er for dig med kun lidt eller ingen erfaring med undervisning af børn. På kurset får du både afprøvet dine kunstneriske ideer i forhold til en konkret målgruppe samt viden, du kan bruge fremadrettet i udviklingen af kommende undervisningsforløb. Du præsenteres for en række cases af billedkunstnere med undervisningserfaring og får indføring i forskellige teoretiske (kunst)pædagogiske positioner. Som en del af kurset udvikler og realiserer alle kursister desuden en workshop på 2 timer. Denne afprøves på Gasværksvejens skoles 2.-3. klassetrin i uge 8, 2026. I løbet af hele kurset vil der være mulighed for sparring — både i grupper og individuel vejledning.

UNDERVISER Berit Nørgaard + gæsteundervisere

EGENBETALING 800 kr. inkl. forplejning

TILMEDLINGSFRIST 10. december 2026. Tilmelding foretages via email på stud@bkf.dk. Ved tilmelding bedes du sende et par linjer om dig selv og hvorfor du gerne vil deltage på kurset og hvad du håber at få ud af det.

Fra Del din kunstfaglighed med børn. FOTO Berit Nørgaard

NYT SAMARBEJDE MED OVATION

BKF har indgået en samarbejdsaftale med OVATION, der understøtter kunstnere og kreative iværksættere i at skærpe deres arbejdslivs kompetencer og giver adgang til specialiseret viden og netværk i forhold til at udvikle arbejdsliv og karriere som selvstændige. BKF tilbyder op til 10 medlemmer i 2025 en rabat på 50 % på deltagerprisen efter endt kompetenceudviklingsforløb.

OBS! Husk at ansøge BKF på stud@bkf.dk først inden ansøgning hos OVATION. Vi kan ikke garantere rabatten på 50 %, hvis ikke BKF er blevet kontaktet forud for forløbet. Bemærk venligst at ved ansøgning til OVATION bedes du anføre, at du er BKF-medlem.

TILMELDING

Skriftligt via mail på stud@bkf.dk. Kurserne gennemføres ikke ved for få tilmeldinger.

HAR DU FORSLAG TIL KURSER?

Kontakt BKF’s kursus- og projektleder, Karen Mette Fog Pedersen, på kmfp@bkf.dk

Hold i øvrigt øje med kursuskalenderen på BKF’s hjemmeside, der samler alle relevante kurser for professionelle billedkunstnere fra hele branchen over hele landet.

Runde fødselsdage 25

Studerende Louise Götke Rasmussen 19/09

Studerende Nynne Emilie Pors 23/10

Studerende Sidse Ambrosine Holst Schytte 27/10

Studerende Arzu Amjad 06/11

Studerende Sarah Folker Kappel 28/11

Billedkunstner Maria Holm Thomsen 12/12

30

Studerende Mathias Riis Andersen 14/12

Studerende Isaac Nissen 20/12

Billedkunstner Magnus Hjortlund 07/10

Billedkunstner Mikkel Drabik Jacobsen 01/12

Billedkunstner Aya Simone Bækhøj Schmidt 20/11

Kunstnerisk forsker Asker Bryld Staunæs 17/09

Billedkunstner Rumle Larsen 19/10

Billedkunstner Johan Holst Zwergius 25/09

Billedkunstner Karl Eivind Jørgensen 27/09

Studerende Malthe Stadsgaard 04/12

Student William Nielsen 19/09

Studerende Magnus Gitt Henderson 17/09

Studerende Anton Banke Stenstrup 23/10

Billedkunstner Hanna Halsebakke 13/11

40

Kunstfotograf Christian Munks 21/09

Studerende Lolita Pelegrime 11/10

Billedkunstner Linda Baum 11/10

Billedkunstner Johanne Lasgaard 22/10

Billedkunstner Erdal Bilici 25/10

Billedkunstner Martin Christoffer Lund 28/10

Kunstner Kaare Golles 28/10

Billedkunstner Amalie Smith 02/11

Forfatter og billedkunstner Hannibal Andersen 05/11

Billed/ og lydkunstner Svend Lehmann Bager 19/11

Kunstner Aske Alexander Hvidtfeldt 23/11

Billedkunstner Sif Itona Westerberg 23/11

Billedkunstner Ajarode Stinee Solvild 26/11

Billedkunstner Sara Kramer 03/12

Billedkunstner Jakob Kvist 04/12

Lyskunstner Albert Grøndahl 13/12

Billedkunstner Amitai Romm 14/12

Billedkunstner Maria Rubinke 15/12

50

Kunstner Junette Bay 19/09

Billedkunstner Eske Kath 23/09

Billedkunstner Maria Torp 27/09

Videokunstner Noelia Mora Solvez 08/10

Kunstfotograf Gina Zacharias 18/10

Billedkunstner Line Sandvad Mengers 07/11

Billedkunstner Søren Assenholt 12/11

Billedkunstner Camilla Lohmann 26/11

Billedkunstner Christina Jonsson 01/12

Billedkunstner Charlotte Thrane 09/12

60

Billedkunstner Mette Dalsgård 16/09

Kunstfotograf Frederikke Friderichsen 06/10

Billedkunstner Maria Leer 28/10

Medie Grete Dalum/Tilds 04/11

Billedkunstner Morten Tillitz 10/11

Kunstner Gitte Villesen 23/11

Billedkunstner Peter Stoltze 24/11

Grafiker Hanne Ida Helstrup Knudsen 03/12

Billedkunstner Astrid Espenhain 07/12

Grafiker Ann/Kerstina Nielsen 08/12

70

Maler Jon Gislason 10/11

Billedkunstner Toni Larsen 05/12

Billedkunstner Helle Frøsig 16/09

Billedhugger Ane Mette Ruge 18/10

Keramiker mm. Birthe Morberg Nielsen 04/11

Billedkunstner Martin Richard Olsen 03/10

Billedkunstner Dorte Dahlin 13/12

Billedkunstner Birthe K. Meldgaard 12/11

Grafiker Pernille Bejer 27/11

Billedkunstner Gitte Svendsen 03/12

75

Maler Hans Clausen 14/11

Billedkunstner Ulla Diedrichsen 19/11

Billedkunstner Hakon Lund Jensen 09/11

Maler Hans Kaare 23/09

Billedkunstner Lene Rasmussen 10/11

Billedhugger Gudrun Steen/Andersen 09/10

Fotograf Henrik Bøegh 03/10

Billedkunstner Bodil Rosenberg 01/10

80

Grafiker Inge Lise Westman 16/09

Maler Hans Jørgen Hvid 21/09

Maler/papirkunstner/kunstpæd.

Emma Løsecke Nielsen 25/09

Billedkunstner Mogens Otto Nielsen 28/09

Tekstilkunstner Nina Ferlov 30/09

Maler Erling Steen 01/10

Grafiker/maler Winnie Clare Vöge 13/10

Maler Niels Johan Knøss 21/10

Grafiker/maler Helga Bugge 29/10

Maler Klaus Thommesen 13/11

Maler/grafiker Per Just 17/11

Billedkunstner og medaljør Jan Arne Petersen 19/11

Keramiker Jørgen Hansen 21/11

Billedkunstner Kirsten Dissing Overgaard 28/11

Maler Nanna Hartman 09/12

85

Grafiker, maler og billedhugger

Børge Christian Meidom 26/09

90

DØDE

Maler Annette Knudsen, februar 2025

Maler Hans Jørgen Hvid, maj 2025

Maler Kirsten Kildegaard Høj, juni 2025

Billedkunstner Alberte Skronski

Billedkunstner Ane Lykke

Fotograf og billedkunstner Anna Kathrina Højgaard

Billedkunstner Christian Harbsmeier Brøgger

Billedkunstner Frederik Lindskov

Billedkunstner Frida Marie Damsgaard

Studerende Frida Sønderlev Hansen

Billedkunstner Hanna Halsebakke

Billedhugger Hans Pauli Olsen

Studerende Isa Nam Sook Steensen Tind

Dr. Isis Amelie Hjorth

Billedkunstner Jan Danebod

Billedkunstner Jeanette Sætre

Studerende Jeppe Nymark

Studerende Jeppe Østergaard Bjerg

Billedkunstner Kaja Lahoda

Billedkunstner Karoline Leonora Seidelin Banke

Billedkunstner Kasper Holm Jensen

Billedkunstner Kinga Bartis

Billedkunstner Kaare Golles

Billedkunster & scenograf Laura Bach Skou

Billedkunstner Line Poulsen

Billedkunstner Lisbeth Frølunde

Studerende Lulu Bergan Lund

Billedhugger Maria Rubinke

Billedkunstner Nanna Elvin Hansen

Billedkunstner Ole Messel

Billedvæver Bente Egedorf 13/12 NYE MEDLEMMER OG GENINDMELDELSER

Studerende Olga Grue Nissen

Studerende Patric de Jesus das Neves Lindström

Billedkunstner Pernille Emilia Kjær

Billedkunster Pia Obel

Billedkunster Rune Lambrecht Jensen

Studerende Sarah Sinding

Billedkunstner Serife Roj Hansen

Billedkunster Signe Heinfelt Tolbøll

Billedkunstner Søren Nielsen

Billedkunstner Tina Lynge

Billedkunstner Trine Koch Jensen

Studerende Yasmin Jililian

Billedkunstner Zven Balslev

Kontakt BKFs sekretariat min. tre måneder inden din runde fødselsdag, hvis du ikke ønsker den offentliggjort her.

LEGATBOLIGER & RESIDENCIES

DET DANSKE INSTITUT I ROM

Forskere indenfor alle grene af videnskaben, kunstnere indenfor alle kunstarter, arkitekter, musikere og forfattere kan nu søge studieophold på Det Danske Institut i Rom i foråret 2025. Instituttet har til huse i Kay Fiskers fornemme bygning fra 1967 og ligger i Borghese-parken, få minutters gang fra Piazza del Popolo og Roms centrum (se acdan.it).

Frist for indsendelse af ansøgninger er: mandag d. 15. september 2025. Derefter er næste frist 9. februar 2026.

OPHOLD PÅ DET DANSKE INSTITUT I ATHEN

DIA tilbyder ophold af 1 til 3 måneders varighed med fokus på kunstnerisk fordybelse, research og udveksling. Grækenlands rige kultur og historie suppleres af en levende samtidskunstscene, og DIA hjælper aktivt med at skabe møder mellem danske stipendiater og lokale kunstnere og kunstinstitutioner.

Ansøgningsfristen er 10. september for ansøgninger vedr. foråret (1. februar – 31 juli).

Læs mere på instituttets hjemmeside: diathens.gr

KLITGÅRDEN REFUGIUM

Der kan søges legater til arbejdsophold for kunstnere på Klitgaarden. Næste ansøgningsfrist er den 30. september 2025. Klitgården er et refugium for bl.a. kunstnere, som er medlemmer af Dansk Kunstnerråds medlemsorganisationer - herunder BKF - og har brug for at kunne koncentrere sig om et projekt eller et værk. Den enkelte gæst får et værelse med arbejdsbord og adgang til fælles rum. Derudover er der tre atelierer – hvoraf det ene nu er blevet forsynet med keramikovn på 100 liter og en elektrisk drejeskive. Tre daglige måltider bliver serveret. Klitgårdfonden kan søges om legat, der dækker opholdsudgifterne i 2 uger, på nær en egenbetaling på 150 kr/dag.

Mere information: klitgaarden.dk

BKF’S OPDATEREDE LISTE OVER FONDE-

OG LEGATER

BKF har opdateret listen over legater og fonde, der specifikt støtter kunst og kunstnere. Medlemmer kan skrive til stud@ bkf.dk med deres medlemsnummer for at få listen tilsendt.

SAN CATALDO

Klostret San Cataldo ved Amalfikysten i Syditalien er et studiehjem for videnskabsmænd, kunstnere og andre åndsarbejdere. Stipendiet består i 2- 4 ugers ophold med fuld forplejning inden for tidsrummet 1.-28. i den pågældende måned – dog skal stipendiater betale 35 Euro pr. uge til kost og logi, samt skat til den Italienske stat. Ubemidlede kunstnere kan samtidig med ansøgning om ophold ansøge om en portion af Arne Meyers Legat på 3.000 kroner som tilskud til rejseudgifter.

○ Ansøgningsskema: Der skal udfyldes elektronisk ansøgningsskema på sancataldo.dk

○ Ansøgere uden adgang til internettet kan kontakte Anita Møller på telefon: 99 68 70 41

○ Ansøgningsperiode: 1.-30. oktober 2025 for ophold i forår-sommersæsonen (marts-juli 2026). Bemærk registrering af ansøgere skal ske inden 28. oktober.

○ Mere information: sancataldo.dk

STATENS LEGATBOLIG I PARIS

Næste deadline for ophold i 2026 er 1. oktober 2025. Danske kunstnere og forskere har nu mulighed for at ansøge om ophold i Statens legatbolig i Paris. Ansøgere, hvis projekt har en konkret tilknytning til Paris og/eller Frankrig, vil blive prioriteret. For at tilgodese flest mulige ansøgere tildeles ophold som regel kun for én måned. Lejligheden ligger 3, rue de la Perle – midt i Marais-kvarteret. Den er i to etager (ikke handicapvenlig) og er møbleret og udstyret til 2 personer. Huslejen er 1400 Euro pr. måned inkl. varme, lys, telefon- og internetabonnement.

Læs mere og find ansøgningsskema her: frankrig.um.dk/da/om-os/statens-legatboligi-frankrig

ANSØGNINGSFRISTER

Mere info om aktuelle residencies, Open calls, puljer mm. på bkf.dk

BKFs medlemmer kan gratis rekvirere forbundets liste over legater og fonde relevante for billedkunstnere ved at skrive en mail til stud@bkf.dk

STATENS KUNSTFOND

25. SEPTEMBER

Kunst i det offentlige rum Bemærk! Denne pulje kan kunstnere ikke søge på egen hånd. Er puljen relevant bør kunstner søge i samarbejde med institutioner)

1. OKTOBER

Huskunstnerordningen

Artist in Residence under Huskunstnerordningen

7. OKTOBER

— Ophold på udenlandske residencies

— Børn og unges møde med billedkunst

— Værkproduktion og udstillinger

10. OKTOBER

Tidsskriftstøtte

Mere info på → kunst.dk/ for-ansoegere/soeg-tilskud eller kontakt Slots- og Kulturstyrelsen (Billedkunstenheden) på tlf. 33 95 42 00.

NORDISK KULTURFOND

14. NOVEMBER:

— Opstart - Støtte til at give samarbejdsprojekter inden for kunst og kultur en god begyndelse.

— Globus Opstart+ - Støtter etablering af nordisk-globale samarbejder med langsigtede ambitioner

Mere info på www.nordiskkulturfond.org eller tlf. 33 96 02 42.

NORDISK KULTURKONTAKT

11. SEPTEMBER Kultur- og kunstprogrammet

19. SEPTEMBER

Mobilitetsstøtte (rejser)

25. SEPTEMBER Kortvarig netværksstøtte

9. OKTOBER

Støtteprogrammet Norden 0-30 (børn og unge)

Mere info på → nordiskkulturkontakt.org eller kontakt Nordisk Kulturkontakt på: program@nordiskkulturkontakt.org.

BKF’S TILGÆNGELIGHEDSPULJE

BKF’s Tilgængelighedspulje giver billedkunstnere med handicap mulighed for at søge økonomisk støtte til værkproduktion, ansøgninger, udstillingsforberedelser mv.

Det kan fx være:

○ En billedkunstner med ordblindhed, der søger et mindre beløb til at kunne betale en tekstfaglig for assistance ifm. fondsansøgninger.

○ En billedkunstner med funktionsnedsættelse, der søger til at kunne betale en assistents med-deltagelse på et residency eller researchrejse, fx i form af tilskud til rejse og ophold.

○ En billedkunstner med handicap der søger midler til en værkstedsassistent ifm. nye værkproduktioner og udstilling.

Beløbsstørrelse

Der kan ansøges om kr. 2.000 – 10.000 pr. projekt.

Ansøgning

Send en kortfattet ansøgning på max 200 ord, der beskriver, hvad der søges støtte til, samt kort hvad dit handicap består i og om det er en lægelig diagnose.

Ansøgning samt cv sendes via ansøgningsskemaet på bkf’s hjemmeside: bkf.dk

Ansøgningsfrist 4. gange årligt; 1.9 / 1.12 / 1.3 / 1.6

NYE ANSØGNINGSFRISTER FOR FANØ-HUSET OG BERLIN-LEJLIGHEDEN

15. MARTS for ophold i perioden 1. september til 31. januar.

15. SEPTEMBER for ophold i perioden 1. februar til 31. august det kommende år.

Næste ansøgningsfrist er d. 15. september 2025 for ophold i uge 5 – 35 2026.

BKF’S GENERALFORSAMLING 2025

Generalforsamlingen afholdes

— Lørdag den 8. november på Statens Værksteder for Kunst i København.

— Dagsorden samt information om program sendes til alle medlemmer i oktober.

— Forslag, der ønskes optaget på den ordinære generalforsamlings dagsorden, skal være forbundets sekretariat i hænde senest den 1. oktober.

ABONNER PÅ OPSLAGSTAVLEN

Opslagstavlen er en af de allermest besøgte sider på bkf.dk. Du kan tegne abonnement på siden og hver fredag få tilsendt en mail om de nyeste opslag inden for open calls, events, residencies, jobopslag, atelierpladser og meget mere. Du skriver dig op på →bkf.dk/ opslagstavlen.

OPDATERET LISTE OVER KUNSTFORENINGER

BKF har opdateret listen over kunstforeninger i hele landet. Bemærk venligst at listen herfra opdateres ved tilbagemeldinger fra medlemmer. Medlemmer kan skrive til stud@bkf.dk med deres medlemsnummer for at få listen og må meget gerne skrive tilbage ift. opdateringer af listen.

NYE RABATAFTALER

BKF indgår løbende nye rabataftaler og samarbejder med forhandlere af kunstnerartikler. For flere aftaler er det nu muligt også at bruge rabatten ved køb online.

Se rabataftalerne på bkf.dk under “Medlemsfordele”

BRUG IKKE GAMLE GIROKORT, NÅR DU INDBETALER DIT KONTINGENT!

Vi har problemer med at se, hvem der har betalt, hvis du bruger et gammelt girokort eller har glemt at opdatere informationerne i din Netbank.

BKF’S BESTYRELSE 2025

FORPERSON/BILLEDKUNSTNER Marie Thams

NÆSTFORPERSON/BILLEDKUNSTNER Søren Thilo Funder

BILLEDKUNSTNER Anette Højlund

BILLEDKUNSTNER Ditte Lyngkær Pedersen

BILLEDKUNSTNER Jóhan Martin Christiansen

STUDERENDE Lee S. Lund

BILLEDKUNSTNER Mette Kit Jensen

BILLEDKUNSTNER Morten Modin

BILLEDKUNSTNER Troels Aagaard

BKF’S REGIONER 2025 KONTAKTPERSONER

BORNHOLM/BILLEDKUNSTNER Anne Sofie Meldgaard

FYN/BILLEDKUNSTNER Lone Vivian Petersen

KØBENHAVN/BILLEDKUNSTNER Lise Seier Petersen

MIDTJYLLAND/BILLEDKUNSTNER Mette Skriver

MIDT- OG VESTSJÆLLLAND

NORDJYLLAND/ BILLEDKUNSTNER OG FOTOGRAF Rikke Ehlers Nilsson

NORDSJÆLLAND/BILLEDKUNSTNER Gert Brask

STORSTRØM/INSTALLATIONS- OG BILLEDKUNSTNER Parul Modha

SYDJYLLAND/MALER Nils Vollertsen

REDAKTØR

Steen Bruun Jensen sbj@bkf.dk

BKF’S REDAKTIONSUDVALG

Marie Thams

Mette Kit Jensen

Søren Thilo Funder

Anette Højlund

DEADLINE

Billedkunstneren nr. 4, 2025 5. november

ANNONCER

Billedkunstnernes Forbund

ABONNEMENT

300 kr. for 4 årlige udgivelser ISSN 1902-3618 ISSM elektronisk publikation TL901-7596

TRYK

BUCHS A/S

DESIGN OG LAYOUT

Mai Boline Bjerre og Laura Silke

UDGIVER

Billedkunstnernes Forbund (BKF) Vesterbrogade 40, 5. th. 1620 København V T 33 12 81 70 Åbent man-tors kl. 10-15

SEKRETARIATSLEDER

Klaus Pedersen

KOORDINATOR

Annarosa Krøyer Holm

KOMMUNIKATIONSANSVARLIG

Steen Bruun Jensen

KURSUS- OG PROJEKTLEDER

Karen Mette Fog Pedersen

POLITISK KONSULENT, PROJEKTLEDER

Yasmin Davali

STUDENTERMEDHJÆLPERE

Amalie Fuglsig Kongsted, Clara Sidor, Sofie Graves og Maria Bendixen (orlov)

AFSENDER

Billedkunstnernes Forbund

Vingårdstræde 21, 1.th.

1070 København K

ID-NR. 46798