Fagbladet Billedkunstneren #1 2025 by Billedkunstnernes Forbund

BILLED KUNSTNEREN NR1

Hverdagshelte

Kunstnerkarriere

Kunsten og samtalen

Passer vi nok på os selv og hinanden?

Kunsten er en central del af den offentlige samtale og spiller en afgørende rolle i vores demokratiske samfund. Men med denne vigtige position følger også en risiko. Mange billedkunstnere arbejder i det offentlige rum og er derfor særligt udsatte. Vi ved fra flere medlemmer, at de oplever chikane på sociale medier, truende beskeder eller endda fysiske overgreb i forbindelse med deres arbejde. Samtidig viser en nylig rapport, som Kulturanalys Norden har lavet for Nordisk Ministerråd, at billedkunstnere på tværs af de nordiske lande er blandt dem, der i stigende grad udsættes for trusler og vold, og at de oplever, at deres kunstneriske frihed er blevet begrænset.

Vi ser også eksempler på, at kunstnere får aflyst eller mister opgaver på grund af deres kunstneriske udtryk eller politiske holdninger. Vi har blandt andet oplevet det i forbindelse med debatten om den såkaldte ’koranlov’ og situationen i Gaza, hvor kunstnere har fået aflyst udstillinger eller oplevet manglende salg som konsekvens af deres holdninger. Kunst skal også kunne arbejde med svære emner og sætte kritisk lys på samfund og sameksistens – uden frygt for repressalier.

Som kunstner står man ofte alene med sit arbejde, men det betyder ikke, at man skal stå alene med konsekvenserne af trusler og chikane. Vi opfordrer vores medlemmer til at søge støtte, både ved at kontakte os og ved at række ud til samarbejdspartnere, organisationer og institutioner. Vi ved, at flere kommuner og udstillingssteder anerkender problemstillingen og ønsker at tage medansvar, når for eksempel kunst i det offentlige rum møder modstand. Det er en vigtig udvikling, som vi i BKF vil arbejde for at styrke.

AF Marie Thams, forperson, Billedkunstnernes Forbund (BKF)

De tal, vi har set i Kulturanalys Nordens rapport samt vores egne tidligere undersøgelser, understreger problemets omfang. Mange

kunstnere oplever chikane, og for nogle fører det til selvcensur. Når kunstnere tvinges til at begrænse deres udtryk, mister vi alle noget. Kunsten skal kunne være fri, modig og eksperimenterende — og kunstnerne skal kunne arbejde og leve trygt, uden frygt.

Noget andet, der også opleves begrænsende og utrygt, er dårlige arbejdsvilkår. BKF har for nylig igangsat en undersøgelse af, hvor meget tid billedkunstnere bruger på arbejdet med udstillinger. Analysebureauet Analyse & Tal står for opgaven, der blandt andet består i at interviewe en lang række kunstnere på tværs af praksisser om alle de opgaver, der ligger i at udstille, men som ikke direkte har noget med værkproduktionen at gøre. Rapporten er endnu ikke færdig, men der er ikke tvivl om, at mange kunstnere oplever, at de honorarer, der udbetales, er for lave, og at mængden af usynligt arbejde er stort. Mange fremhæver, at det ikke altid er nemt at skille det kunstneriske arbejde fra resten af udstillingsarbejdet, og at kunstneren ofte føler sig presset til at påtage sig ekstra opgaver, som der ikke modtages honorar for. Det kan for eksempel være i forbindelse med dokumentation, formidling og markedsføring af udstillingen. Med rapporten får vi en baggrundsviden, der kan give et bedre forhandlingsgrundlag og i sidste ende en bedre honorering af billedkunstnere. Og det er hårdt tiltrængt.

I dette nummer af Fagbladet Billedkunstneren bringer vi blandt andet en række artikler om initiativet ART/WORK i Trekantområdet, hvor tre store kulturinstitutioner er gået sammen om at samle kunstnere, kulturaktører og kreative iværksættere fra lokalområdet til konference og kunstnermøder, hvor det blandt andet bliver diskuteret, hvad der skal til for at flere kunstnere trives i deres arbejdsliv. For nok ligger der som udgangspunkt en stor fleksibilitet i kunstnerlivet, men hvis man har svært ved at få sit liv til at hænge sammen økonomisk og balancere arbejdsliv og privatliv, går det ud over trivslen. Kun ved at anerkende og adressere de udfordringer, kunstnere står over for, kan vi sikre et bæredygtigt og mangfoldigt kunstnerisk miljø, der gavner os alle.

God fornøjelse!

6 ALLE HAR NOGET AT VÆRE STOLTE AF

Smykkekunstner Inger Margrethe Larsen laver medaljer til hverdagens helte. ”Mange kunne have brug for opmærksomhed og anerkendelse for de kampe, de kæmper,” siger hun.

12 KUNSTEN AT SKABE EN KARRIERE

Tre af de store kulturinstitutioner i Trekantområdet satte sig for at lære områdets kunstnere og deres behov at kende. Både for kunsten, institutionerne og byernes skyld.

20 HOLD SAMTALEN I GANG

Billedhuggeren Hein Heinsen har som aktiv igennem seks årtier sat et betydeligt aftryk på dansk kunst og er en af de kunstnere, der har skabt flest værker til det offentlige rum. Vi har besøgt ham på Sydsjælland, hvor han stadig både er aktiv i sit atelier og i den offentlige samtale.

Kunstnerens værksted

29 Ny bog: Kunstneriske arbejdsmetoder indenfor kunst i offentlige rum

30 Nyt medlem: Reno Erik Kofoed

32 Kurser

36 Kort nyt

KUNSTNERENS VÆRKSTED

Hvordan indretter man sig som kunstner? Og hvordan ser der ud der, hvor værkerne skabes?

FOTOS Privat

LISBET GROTH-JENSEN,

JANE NIELSEN-HANSEN OG J.P. KELLERMANN

EN FEBRUARDAG I VÆRKSTEDET

Ankomst til værkstedet, cyklen pakket med brænde.

Op ad trappen slår kulden én i møde, af med det varme tøj, på med termotøjet. Der etableres varme og rummet varmes op. Efter en lille time breder varmen sig, og et fint lys strømmer ned fra boblerne i loftet, og nu starter dagens arbejde. Undertiden er man alene i huset og kan brede og boltre sig og blot ane den fjerne støj og uro fra byen.

Lyset definerer arbejdet med farve, tegning og maleri, de 12 bobler i loftet trækker lyset ind.

På en mørk grå dag er der mere dagslys inde end udenfor, og når vinteren kommer, falder skumringen tidligt og

indtager rummet og dagen.

Blandt gamle fine patriciervillaer på Frederiksberg ligger værkstedet på en lukket vej i et baghus skjult af to store kastanjetræer. Stedet er en tidslomme, der giver ro og mulighed for fordybelse.

Foran værkstedet er den gamle smukke have, hvor billedhuggeren former sine sten. Glæden ved fælles arbejdsrum er energien ved klangen af hammer og mejsel mod granit, lyden af malerlærreder der bearbejdes med tempera, og Goyapressens hjul der drejer. Samtaler om kunst, udstillinger og arbejdsprocesser.

Hvem er vi?

Vi er tre kunstnere, der mødtes på Det Kgl. Danske Kunstakademi.

Vi har gennem årene delt et fælles arbejdsrum, og nu deler vi dette gamle baghus. Baghuset har gennem 45 år fungeret som kunstnerværksted for skiftende kunstnere.

Det nederste plan består af et rum kaldet

Billedhuggerens Rædselskabinet med udgang til have og opmagasinering af værker.

Førstesalen har to store atelierer med et enestående ovenlys og et rum til en grafisk presse.

Huset er fra 1880 og har været brugt til, Hestestald med høloft

Lampefabrik

Galvaniseringsfabrik

Læderværksted

Mekanikerværksted

Og forhuset var kontor for Schalburgkorpset under besættelsen, som beskrevet i Kirsten Thorups roman ”Mørket bag dig”.

Vi er privilegerede, fordi vi kan arbejde i et atelier midt i byen i en tid, hvor der ellers bliver gjort alt for at presse kunstnerne ud til omegnskommunerne.

ALLE HAR NOGET AT VÆRE STOLTE AF

Smykkekunstner Inger Margrethe Larsen laver medaljer til hverdagens helte. ”Mange kunne have brug for opmærksomhed og anerkendelse for de kampe, de kæmper,” siger hun.

Inger Margrethe Larsen har i mere end 20 år arbejdet med et projekt, der hylder hverdagens helte gennem håndlavede medaljer. Projektet startede som en serie udstillede værker, men udviklede sig, da hun begyndte at inddrage menneskers personlige historier i processen. I dag er medaljerne ikke blot værker, men en måde at skabe dialog og synliggøre de små, men betydningsfulde handlinger, der gør en forskel i hverdagen.

”Jeg udviklede en række ’Medaljer’, der var en humoristisk smykkeserie, som henvendte sig til hverdagens helte og heltinder. I begyndelsen blev medaljerne udelukkende udstillet som kunstværker, og eventuelle købere kunne selv vælge, hvem de ville give en medalje til. Men så tænkte jeg, at det skulle være mere end et værk, så jeg begyndte at spørge folk, hvorfor de gjorde sig fortjent til en medalje,” fortæller Inger Margrethe Larsen, der fotograferede dem med deres valgte medalje og skrev deres historier ned.

Hvorfor fortjener du en medalje?

I mange år har jeg strikket og leveret håndlavede vanter til velgørenhed. Jeg holder mig også sund ved at gå ture hver dag.

Fra værk til samtale

Ved at tage medaljerne med ud i verden og lade dem cirkulere blandt mennesker på gaden opstod en ny dynamik. Deltagerne får ikke foræret medaljerne, men deres bidrag til projektet har værdi i sig selv, siger de, og det er god måde at starte samtaler på:

”Medaljerne bliver en form for talerør, og et kunstnerisk værktøj til at få folk til at reflektere over deres egne bedrifter,” siger Inger Margrethe Larsen.

Projektet begyndte i Danmark, men hun udvidede det hurtigt til andre lande for at undersøge, hvordan mennesker fra forskellige kulturer opfattede begrebet heltemod. Først og fremmest til Indien som hun fik interesse for, da hun i sin studietid blandt andet boede i Bradford i England, hvor mange indere flyttede til for at arbejde i den tidligere store tekstilindustri. Og derefter til USA, hvor støtte fra Statens Kunstfond gjorde det muligt at samle flere historier i New York, Chicago og byen Holland i Michigan.

Hvorfor fortjener du en medalje?

Jeg holdt et surprise party for en ven, der fyldte 40 år, fordi han var hjælpsom overfor andre og altid glemte sig selv.

Gertie, 102 år. Pensioneret syerske, USA. Tine, 56 år. Frisør, Danmark.

På tværs af landene har Inger Margrethe Larsen efterhånden samlet historier om mere end 100 ubesungne helte, imens et snapshot af personen blev taget med en af hendes designede medaljer. Hun har bevidst opsøgt mennesker fra forskellige samfundslag — gadesælgere, borgmestre, pædagoger, teknikere, professorer, frisører, pensionister, læger, arbejdsløse, landmænd, præster, lærere og mange andre — fordi hun har ønsket at vise, at vi ikke er så forskellige, som vi måske tror.

”Jeg har lagt vægt på, at de ikke skulle fremhæve sig selv for at have været for eksempel læge i 25 år, men på noget andet, som de var personligt stolte over.”

Hvorfor fortjener du en medalje?

Jeg har solgt fisk i de sidste 20 år og har altid været ærlig i mit arbejde, uden nogensinde at sælge gammel fisk, selvom det har medført tab for mig. Med min ene indkomst forsørger jeg min familie på seks personer.

”Jeg opsøgte meget blandede miljøer. Det kunne være religiøse samfund eller andre grupper af mennesker — det handlede også om, hvor mine kontakter førte mig hen, for det kunne være ret tidskrævende at finde nye miljøer. Jeg ville høre, hvad damen, der sælger fisk på gaden i Indien, eller landmanden — dansk eller udenlandsk — ville sige. Jeg kunne godt lide at sætte nationaliteter side om side, så folk kunne genkende sig selv. Det skulle ikke handle om, hvor de kom fra, men om noget universelt, noget inspirerende.”

Socialt engagement

I 2022 blev hendes projekt nomineret til en Danish Design Award, og selvom hun ikke vandt prisen bekræftede det hende i, at hendes arbejde blev set og værdsat. Hun tror på, at kunst kan bidrage til social forandring.

”Den største trussel er vores uvidenhed om andre kulturer og samfundslag. Jeg vil gerne vise, at vi ikke er så forskellige. Hvis jeg kan bringe mennesker tættere sammen gennem mine projekter, så gør jeg gerne det.”

Hun ser ikke sig selv som aktivist, men er sig meget bevidst, at hendes kunst rummer et socialt engagement.

”For mig har det været en personlig tilfredsstillelse at inddrage folk i noget fælles. Det er meget berigende for mig selv.”

Hun beskriver også forskellen på sine tidligere og nuværende arbejdsprocesser:

”Det kan være en ensom proces at sidde og udvikle modeller og lave medaljer, men dette projekt er meget udadvendt og kræver meget. Processen er vigtig — både for den person, jeg interviewer, og for mig selv. Når jeg samler det hele, ser jeg mangfoldigheden.”

Projektet har også inkluderet medaljeworkshops i forbindelse med udstillingerne af medaljer til hverdagens helte, hvor børn skaber deres egne medaljer og reflekterer over, hvad de selv har præsteret. Og hun har arbejdet med andre projekter, hvor hun opfordrer børn til at udtrykke sig. I blandt andet Huskunstnerprojektet ‘Hvad er dit mantra?’ bad hun børn skrive deres mantra i forbindelse med fremstillingen af en perle.

”De skrev for eksempel ‘Jeg er stærk som en løve’ eller ‘Jeg er god til fodbold’. De fremhæver sig selv på en god måde.”

Anjalachi, 55 år. Fiskesælger, Indien

Hvorfor fortjener du en medalje?

Jeg er en af de få landmænd i mit område, der fortsætter med at drive landbrug, selvom jeg kunne have solgt min jord til ejendomshandlere for en god pris. Jeg har en dyb passion for at bevare mine marker og være en stolt landmand.

Ramanan, 58 år. Landmand, Indien

Hvorfor fortjener du en medalje?

Jeg blev fascineret af at finde og polere sten. For at bruge stenene lærte jeg at lave sølvarbejde og har lavet smykker og undervist andre i 35 år.

Knud, 91 år. Pensioneret skibstømrer, Danmark

Når det kommer til selve medaljerne, arbejder Larsen med klassiske former som kroner, kors og stjerner, men forenkler dem markant.

”Det er lidt provokerende, og folk har spurgt, om det er meningen, at man skal tegne på dem. Nej, det er for at anonymisere dem.”

Nogle medaljer er designet til vægudsmykning, mens andre kan bæres. Hun har arbejdet med forskellige materialer, blandt andet metal, træ, akryl, tekstil og brugt teknikken vakuumformning til at skabe medaljerne, og skaber ofte serier med specifikke temaer som ‘Hus og hjem’, ‘Glæde’ og ‘Humor’.

Kunst som identitet og passion

Mange af Inger Margrethe Larsens medaljer er uddelt til mennesker, hvis liv har været præget af store udfordringer, og skulle hun give en medalje her og nu, ville den også gå til et menneske, der har kæmpet med livet, nemlig Robert der blev bisat dagen før, interviewet fandt sted, som blev 76 år og de seneste 20 år led af Parkinsons.

”Mange kunne have brug for opmærksomhed og anerkendelse for de kampe, de kæmper, men stadig bevarer livsviljen. Det er sådan nogle, der ville få min medalje, de andre skal nok klare sig. Vi kæmper alle vores kampe. Vi skjuler dem måske, men de kan være til inspiration for andre. Og et klap på skulderen gør underværker,” siger hun.

Uden sammenligning i øvrigt oplever Inger Margrethe Larsen også kunstnerlivet som udfordrende:

”Jeg kan mærke, at der er en anden stolthed i at sige, at man er kunstner, når man for eksempel er i Indien og USA. Herhjemme bliver man som regel spurgt, om man kan leve af det. Men jeg bliver nødt til at tænke, at det ikke er økonomien, der skal afgøre, hvad jeg laver. Jeg skal nok lave mine projekter uanset om jeg får et legat eller ej, jeg skal nok finde en måde at overleve på. For det giver gnist og passion til mit liv. Det bliver også meget en identitet, jeg identificerer mig med det, jeg gør, jeg kan ikke lade være,” siger hun.

Inger Margrethe Larsen har en drøm om at samle sine hverdagshelte i en bog.

”En bog holder længere end en udstilling, og den ville kunne samle alle historierne på en måde, der giver dem liv over tid.”

Men indtil da vil hun fortsætte sit arbejde, rejse ud, samle fortællinger og give folk muligheden for at modtage en medalje — ikke for at have gjort noget ekstraordinært, men for at have været sig selv og stået ved deres værdier.

Inger Margrethe Larsen er smykkekunstner uddannet med en MA fra Royal College of Art i London. Arbejder i spændingsfeltet mellem kunst, kunsthåndværk og design.

Medaljeworkshop med børn.

KUNSTEN AT SKABE EN KARRIERE

Tre af de store kulturinstitutioner i Trekantområdet satte sig for at lære områdets kunstnere og deres behov at kende. Både for kunsten, institutionerne og byernes skyld.

AF Steen Bruun Jensen

For et år siden inviterede tre af de store kulturinstitutioner i Trekantområdet alle områdets kunstnere og andre interesserede kulturaktører til konferencen ART/WORK KICK OFF. Anledningen var igangsættelsen af et nyt udviklingsprojekt. Det skulle samle ny viden om kunstnernes udfordringer og behov. Herigennem ville man styrke netværket mellem kunstnerne og klæde de tre institutioner — Spinderihallerne i Vejle, Nicolai Kultur i Kolding og Kulturkasernen i Fredericia — bedre på til at understøtte kunstnerisk entreprenørskab.

For ét er at have store kunstneriske ambitioner. Noget andet er at skabe et godt arbejdsliv og få en bæredygtig forretning ud af sin kunst.

FOTO

Det er helt sikkert udfordringer, som man kan nikke genkendende til overalt i Danmark, og selvom Trekantområdet udgøres af nogle af landets større byer med et tilsammen højt indbyggertal, så kan der være langt fra den ene til den anden by.

”Vi skal brede os ud for at få nok volumen af både kunstnere og potentielle aftagere i et område som vores,” siger Eva Sommer Hansen, der er udviklingskonsulent og arbejder med kunst og erhverv i Spinderihallerne i Vejle.

”Jeg tror ikke, at kunstnerne generelt er vant til at orientere sig over kommunegrænser, og vi har heller ikke så mange professionelle kunstnere, som kan leve af det, men vi har et stort mellemlag, der gerne vil noget mere med deres kunst. Så det er en meget forskelligartet gruppe, vi henvender os til,” siger hun.

Et andet tilbud

Spinderihallerne fungerer ikke som et specifikt kulturhus, men er først og fremmest et iværksætter- og innovationshus, der dagligt huser 60 iværksættere. Heraf er cirka de 15 kunstnere, der er forskellige i niveauer og ambitioner, men alligevel fælles om at de gerne vil helt eller delvist leve af det.

”Hvem findes der i undergrunden? Hvem findes der i forstæderne eller ude på landet, og hvem kan jeg tiltrække?”

”Vi ved af erfaring, at de tilbud, vi har til almindelige iværksættere, ikke nødvendigvis fungerer til kunstnere. Det skal gøres på en anden måde, og det er baggrunden for ART/ WORK-projektet, hvor kunstnerne kan deltage sammen med ligesindede,” siger Eva Sommer Hansen.

”Det handler om at få fat i de kunstnere, der findes i Trekantområdet. Og lære dem at kende og finde ud af, hvordan deres hverdag hænger sammen,” siger Tina Hou Christensen, der også er udviklingskonsulent og arbejder på Kulturkasernen i Fredericia. Her vil man tilbyde opholds-, atelier- og værkstedsmiljøer, og er af den grund interesseret i at lære, hvad der kan trække professionelle kunstnere til området.

”Vi henvender os til dem, der er klar til at flytte sig. Det gjorde vi i hvert fald en dyd ud af at sige, da vi inviterede sidste år; det behøver ikke at være professionelle kunstnere, men det skal være nogen, der har ambitioner med deres kunst og deres arbejde. Det kan man jo have på mange måder, og det lærte vi også, da vi mødte dem; at ambitionerne kommer til udtryk på mange måder,” siger hun.

Antallet af deltagere til kickoff-konferencen oversteg alle forventninger, og deltagernes kortlægning af udfordringer blev et godt afsæt for næste af fase af projektet. Den bestod af tilsammen fem kunstnermøder i de tre byer, hvor deltagerne på de tre første møder blev bedt om at brainstorme på løsningsforslag og gode råd på baggrund af kortlægningen af udfordringer, mens de to sidste møder blev brugt på at bygge videre på de projekter og ideer, der var kommet frem.

Mange ideer

Nogle af de udfordringer, som deltagerne pegede på, handlede om, at det er svært at gøre sig selv synlig, og at det er svært at finde både kunder og samarbejdspartnere. Andre udfordringer handlede om at finde plads til at skabe sin kunst og at få en god balance mellem sin kunstneriske virksomhed og sit daglige arbejde. Der blev også peget på manglende trivsel som en udfordring, og endelig var der selvfølgelig det med pengene — både i forhold til driften af

sin kunstneriske virksomhed og til at leve for.

Eva Sommer Hansen og Tina Hou Christensen blev ikke overraskede over de temaer, som kunstnerne pegede på:

”Vi havde formodet, at det ville være det, der var på spil, men det var vigtigt at høre dem fra hestens egen mund for at skabe ejerskab,” siger Eva Sommer Hansen.

”Vi havde med vilje ikke forestillet os noget, men var meget åbne. Det kunne vi tillade os at være, fordi vi havde hyret Signe Sylvester fra De Kreatives Forretning til at have styringen, så vi noterede os bare, hvad der blev sagt,” siger Tina Hou Christensen.

Heldigvis fandt kunstnerne også frem til en række forslag og anbefalinger, som initiativtagerne noterede sig. Der var blandt andet forslag om at lave en platform for lokale kunstnere og oprette netværksgrupper, at arrangere en lokal kunstfestival og at få kommunerne til at oprette kunstråd samt at bruge tomme butikslokaler til værksteder. Mange af disse ideer har kunstnerne selv påtaget sig at arbejde videre med, men det betyder ikke, at projektet er slut for institutionerne.

”En af anbefalingerne handlede om at få både kulturhusene og kunstnerne til at organisere sig. For kulturhusene betyder det at stille rammerne til rådighed, og det kunne for eksempel være i kraft af, at vi laver flere faciliterede netværk. Det er ikke gjort med det, vi gjorde sidste år,” siger Eva Sommer Hansen

”Vi skal stadig stå for at invitere, men så skal vi gerne ende ud med, at kunstnerne selv fylder indhold ind i møderne. Vi vil gerne træde i baggrunden med tiden, men jeg tror der bliver ved med at være brug for, at der er nogen, der sætter en dato og siger, at det er her, det foregår. Og det vil vi i virkeligheden også gerne blive ved med så længe, kunstnerne har lyst til at bidrage,” siger Tina Hou Christensen.

Stærkt koncept

Projektet er nu i gang med det Tina og Eva kalder ART/WORK 2.0, der består af en række netværksmøder for kunstnere i Trekantområdet her i 2025. Det første er allerede blevet afholdt. Emnet her var ’Hvordan får jeg min kunst ud i verden?’ med oplæg af en inspektør fra et kunstmuseum og en gallerist, der både gav en realistisk og måske nedslående fremstilling af mulighederne for kommende soludstillinger henholdsvis det ene og det

andet sted, men også gav gode råd til, hvordan man kunne realisere andre måder at få sat sin kunst i spil på.

”Der kom hele 50 kunstnere til netværksmødet, så der er en stor tørst efter viden på området, for mange er uvidende om de muligheder, der ligger i at søge fonde, blive huskunstner, indgå partnerskaber, udstille hvor som helst osv., så vi bliver alle klogere hver gang,” siger Tina Hou Christensen og Eva Sommer Hansen, der har endnu to netværksmøder under planlægning.

Men hvad får institutionerne ud af det?

”I første omgang ser vi det fra kunstens perspektiv: Vi får dygtiggjort et vækstlag, vi får bedre kunstnere, og vi får bedre kunst. Det næste er, at vi får nogle attraktive byer. Det bliver attraktivt at flytte til Fredericia, til Vejle og til Kolding, hvis vi har et rigt, levende og mangfoldigt kunstliv. Det er attraktivt for både borgere, kommuner og erhvervsliv. Det er en del af vores opgave at være med til at skabe de her attraktive miljøer for os alle.,” siger Eva Sommer Hansen.

”Det kan jeg kun tilslutte mig. I Kulturkasernen i Fredericia er vi ikke så langt fremme som Spinderihallerne i Vejle, så det er en benhård strategisk beslutning at være involveret i ART/WORK; jeg skal skabe mig et kundegrundlag til Kulturkasernen og til mine kommende kunstværksteder, for på forhånd er der ikke så mange, der arbejder professionelt med kunst i Fredericia. Og for mig selv er det helt klart også et incitament til at blive klogere. Hvem findes der i undergrunden? Hvem findes der i forstæderne eller ude på landet, og hvem kan jeg tiltrække? Der er en kæmpe styrke i ART/WORK som koncept. ART/WORK giver en platform, som man både kan invitere ind til, og som man kan bruge, når man kommunikerer ud. Det er et stærkt brand og koncept at arbejde videre med,” siger Tina Hou Christensen.

”Det bliver attraktivt at flytte til Fredericia, til Vejle og til Kolding, hvis vi har et rigt, levende og mangfoldigt kunstliv”

Sine Sylvester var facilitator på ART/WORK-projektet. FOTO De Kreatives Forretning

Skab trivsel gennem samarbejde og synlighed

Signe Sylvester fra De Kreatives Forretning har fungeret som mødeleder og facilitator på ART/ WORK-projektet. Siden 2018 har Signe Sylvester og hendes kolleger i De Kreatives Forretning hjulpet kunstnere og kreative med at skabe et bæredygtigt og meningsfuldt arbejdsliv, der underbygger og sikrer en fortsat udvikling af det kunstneriske arbejde.

Hun fortæller, at de i projektet arbejdede med fire overskrifter; ’Synlighed og anerkendelse’: ’Det opsøgende arbejde’; ’Tværfaglige og tværkunstneriske samarbejder’ og endelig ’Arbejdsliv og trivsel’.

”’Synlighed og anerkendelse’ handler om at gøre det muligt for andre folk at se, hvad man laver som kunstner, og det handler også om at have en følelse af at blive set.,” siger Signe Sylvester ”’Det opsøgende arbejde’ handler rigtig meget om at italesætte, hvad det er for nogle udfordringer, der kan være ved at tage telefonen og ringe til folk og tage det der netværksmøde, gå ud og møde samarbejdspartnere, komme med ideer — altså selv sætte noget i søen. Selvom man er en rigtig dygtig faglig håndværker, kunsthåndværker eller kunstner, er man ikke nødvendigvis en virkelig dygtig selvstændig, når man ikke har lært det,” siger hun.

”’Tværfaglige samarbejder’ er vigtige at tage op, fordi rigtig mange kunstnere oplever større eller mindre ensomhed i deres arbejde. Billedkunstnere, designere og kunsthåndværkere sidder ofte meget selv med deres ting og ønsker egentlig at lave flere samarbejder, både med andre kunstnere og på tværs af fagligheder. Men at have et ønske om at være en del af et større fællesskab er ikke det samme som, at det er let at gå ud og opsøge det.”

Se hinanden an

”’Arbejdsliv og trivsel’ er det allervigtigste. Trivsel hænger jo blandt andet sammen med, om man har mod på selv at gå ud opsøge nye jobs, så der kommer penge ind på kontoen. Om man er parat til at opsøge nye fællesskaber, og om man kan se sig selv i relation til alle mulige andre — andre kunstnere, andre virksomheder, andre samarbejdspartnere. Og endelig også om det her med at opnå anerkendelse, at blive set. Og det er så vigtigt, for der er desværre rigtig mange kunstnere, som kæmper med at skabe et arbejdsliv, der er bæredygtigt,” siger Signe Sylvester.

Hun mener, at det har været vigtigt for samarbejdet på tværs, at kulturhusene og de lokale kunstnere har været sammen i projektet:

”Det er vigtigt, hvis man skal samarbejde kommunalt med lokale kunstnere, at man forstår den situation, som de lokale kunstnere sidder i. Lige så vigtigt er det for de lokale kunstnere at forstå, hvad det er for nogle dynamikker, der er på spil i kulturhusene. Når man har set hinanden an, er det nemmere at række ud, det er nemmere at komme med et forslag og sige ’hey, jeg har den her idé, skulle vi ikke se, om vi kunne gå videre med det’, og det går begge veje,” siger hun.

Dette efterår inviterer Billedkunstnernes Forbund og De Kreatives Forretning til workshop-forløbet ’Skab et meningsfuldt og bæredygtigt arbejdsliv som kunstner’. der består af tre sammenhængende workshops, der har til formål at identificere en meningsfuld og bæredygtig model for arbejdslivet som kunstner, hvor der er balance mellem de kunstneriske, økonomiske og personlige aspekter. Herunder en øget forståelse for den udveksling af værdi, der foregår mellem kunstner, samarbejdspartner, kunde og publikum. Læs mere og tilmeld dig på bkf.dk.

Jeg er nødt til at tænke

økonomi ind i mit arbejde

Berit Lysdal Bærentsen er en af de billedkunstnere, der har deltaget i ART/WORK-projektet, selvom hun ret beset ikke bor indenfor Trekantområdet, men i Strib i Middelfart Kommune på den anden side af Lillebæltsbroen. Hun laver først og fremmest installationskunst, og er generelt travlt beskæftiget - fortrinsvist med kunstopgaver i flere af de nærmeste kommuner.

”Ja, når man er alene om det hele, så bliver kalenderen hurtigt fyldt, især når det er større projekter. De tager tid. Men selvom der er nok at lave, er det stadig en udfordring at få arbejdslivet til at hænge sammen — altså at få en betaling, der svarer til den indsats, man lægger i det. Hvis man skulle tage en reel timeløn, ville det være tvivlsomt, om nogen ville betale for det. Mine projekter er ofte kommunalt finansierede, og det betyder også, at der ikke altid er store budgetter til den slags.

Berit Lysdal Bærentsen. FOTO Privat

Derfor bliver det også en diskussion om bæredygtighed — både økonomisk og kunstnerisk. Man er nødt til at presse på for en ordentlig pris og samtidige tage nok projekter ind, så det hele hænger sammen. Jeg har et deltidsjob — et helt almindeligt job — for at skabe noget stabilitet. Projekter kommer i bølger, og man ved ikke altid, hvad der er på vej.”

Hvordan blev du involveret i ART/ WORK-projektet?

”Jeg bakker op om ethvert initiativ, der fremmer kunst i området, så selvfølgelig deltog jeg. Man skulle da være et skarn, hvis man ikke tog imod det.”

— Er der særlige udfordringer ved at være billedkunstner i Trekantområdet?

”Ja, jeg arbejder meget lokalt, også fordi rejseudgifter skal indgå i prisen, så det er der sjældent budget til. Samtidig vil jeg gerne arbejde lokalt — det giver mening for mig at minimere rejsetid, og jeg synes, det er vigtigt, at kommunerne hyrer lokale kunstnere frem for altid at hente folk ind udefra.”

”Samtidig betyder det også, at jeg skal netværke i flere byer — Vejle, Fredericia, Kolding, Odense — fordi de alle har forskellige personer og aktører, man skal forholde sig til. Jeg ved ikke, om det er nemmere i større byer, hvor man måske har sværere ved at få kontakt til nogen overhovedet. Min udfordring er, at jeg skal tale med mange forskellige, mens kunstnere i større byer måske kæmper mere med at komme igennem til nogen overhovedet.”

”Jeg har et deltidsjob — et helt almindeligt job — for at skabe noget stabilitet. Projekter kommer i bølger, og man ved ikke altid, hvad der er på vej.”

— Er der få muligheder for at mødes med andre kunstnere i området?

”Ja, der er ikke så mange naturlige mødesteder som i større byer, hvor der er fællesatelierer og lignende. Her prøver man lidt hist og her, men det kræver, at folk møder op og engagerer sig. Det kan være en udfordring, hvis ens nærmeste kunstnerkollega bor i en anden kommune 40 minutter væk.”

”Jeg har mødt mange nye kunstnere gennem projektet. Nogle af dem laver noget helt andet end mig — for eksempel keramikere — men det vigtigste er at opdage, at vi har de samme udfordringer. Bare det at vide, at man ikke er alene om det, betyder meget. Jeg har også mødt nogle, jeg har fortsat kontakt med efterfølgende, og der er opfølgningsmøder, så det hele ikke stopper her.”

— Du har baggrund med en HD i afsætning; giver det dig en fordel?

”Ja, jeg har en vis forståelse for markedsføring. Jeg har for eksempel priser på min hjemmeside, hvilket mange kunstnere slet ikke kunne finde på. For mig er det vigtigt, at kunst kan sælges på samme måde som alt andet.”

— Ser du afsætning som en naturlig del af dit kunstneriske arbejde?

”Helt sikkert. Jeg kunne selvfølgelig vælge kun at lave ting ud fra mit eget kunstneriske behov og vente på at blive opdaget, men jeg vil også gerne kunne leve af det — eller i hvert fald have en forretning kørende. Så jeg bliver nødt til at tænke økonomi ind i det, selvom det kan være svært at få de rigtige priser.”

— Har projektet ændret den måde, du arbejder på?

”Det har bekræftet mig i, at jeg gør det rigtige, men også givet mig større bevidsthed om, at mange andre kæmper med det samme. Det har også gjort mig endnu mere bevidst om at sige fra, hvis et projekt ikke hænger sammen økonomisk. Jeg tager ikke et job, medmindre jeg virkelig ser noget i det.”

Junette Bay. FOTO Jonas Normann

Junette Bay er en anden billedkunstner, der deltog i ART/WORK-projektet:

”Jeg er oprindeligt uddannet E-designer, hvor E’et står for entreprenør. Men jeg har arbejdet som kunstner i omkring syv år nu og bor i Vejle. Jeg maler og laver installationer, blandt andet murals i offentlige rum. Jeg har blandt andet udstillet på Vejle Kunstmuseum og deltaget i ArtPrize, der er en kunstfestival og konkurrence i Michigan, USA, hvor jeg vandt prisen som bedste internationale kunstner med et værk, der kommenterede den amerikanske våbenlovgivning og masseskyderier.”

— Hvordan oplever du arbejdslivet som kunstner i Vejle og Trekantområdet?

”Jeg oplever, at man politisk ser kunstnere som iværksættere, hvilket betyder, at man forventer, at vi er kommercielle. Der er ingen værksteder at leje, intet billedkunstråd, fordi kommunen ikke ville honorere dem, der sad i det. Det er svært at få overblik over, hvor problemet egentlig ligger, men jeg tror efterhånden, det er en politisk beslutning ikke at prioritere billedkunst i Vejle. Der sker dog interessante ting i Fredericia, hvor kulturkasernen er under udvikling, men det ligger mange år ude i fremtiden. I Vejle er der mange kunstnere, men vilkårene er hårde. Det er en kamp at få en bæredygtig forretning op at stå som kunstner.”

— Hvorfor deltog du i ART/ WORK-projektet?

”Jeg deltog, fordi jeg synes, det er vigtigt at dukke op, når der sker noget for kunstnere i området. Jeg vil gerne støtte op om initiativer og samtidig udvide mit netværk. Vi var en meget broget flok i projektet, med musikere, hobbykunstnere og kunstnere på forskellige professionelle niveauer. Det gjorde det lidt svært at skabe et egentligt netværk, fordi vi var meget forskellige i vores kunstneriske praksis og behov. Men jeg har mødt kunstnere, jeg ikke kendte i forvejen, og det er altid givende.”

— Hvad fik du ud af det?

”En vigtig ting, jeg har taget med mig, er en bedre forståelse for prissætning og respekt for mit eget arbejde. Jeg har lært at sige fra, når prisen er for lav, selvom det kan være fristende at tage opgaver for eksponeringens skyld. For eksempel blev jeg spurgt af en festival, om jeg ville lave et stort kunstværk. Mine materialer alene ville koste 11.000 kroner, men de tilbød mig kun 5.000. Så jeg sagde nej. Det er vigtigt at stå fast og ikke sætte penge til på sit arbejde.”

— Hvad ville du ændre i kunstmiljøet i Trekantområdet, hvis du kunne?

”Jeg ville gerne se, at kunsten blev prioriteret højere af kommunen. Bymidterne bløder, butikker lukker, og kunsten kunne bruges aktivt til at skabe liv og tiltrække folk — ikke kun for at shoppe, men for at få oplevelser. Derudover burde kunstnere organiseres bedre, så det er lettere at finde os, hvis nogen har brug for en kunstner i Vejle. Tidligere kunne man gå ind på kommunens hjemmeside og se en liste over professionelle kunstnere, men det eksisterer ikke længere. Det gør det svært at synliggøre, hvem vi er.”

”I Vejle er der mange kunstnere, men vilkårene er hårde. Det er en kamp at få en bæredygtig forretning op at stå som kunstner.”

”Jeg synes også, det ville være gavnligt, hvis der var flere muligheder for kunstnere for at samarbejde på tværs. Det kunne være gennem fælles værksteder, hvor man kunne udveksle erfaringer og idéer. Lige nu føler jeg, at mange kunstnere arbejder isoleret, fordi der mangler strukturer, der kan understøtte et levende kunstmiljø. Jeg drømmer om, at kunstmiljøet i Vejle bliver stærkere og mere organiseret. Jeg håber, at fremtidige generationer af kunstnere får bedre vilkår end dem, vi har nu.”

HOLD SAMTALEN

AF Helle Fagralid

EREMITAGEN OG BJERGBESTIGERSKEN, 1993, Sophienholm, Kgs. Lyngby. . © Hein Heinsens arkiv

Der er høj himmel og marker med brun, fed jord til alle sider, da jeg kører det sidste stykke fra Karise til huset, hvor billedhuggeren Hein Heinsen har boet og arbejdet siden 1970. I indkørslen bliver jeg mødt af en storskalaskulptur i bronze, der er lige så organisk kantet som den pløjede muld. Fra første sekund er den snart 90-årige Heinsen snakkesalig og hans øjne lyser, når han uden videre begynder sin fortælling om, hvordan han som ung kom ind i kunstens verden. For egentlig var han godt i gang med teologistudiet på Københavns Universitet, da han passerede en kælder ved Frederiksberg Tekniske Skole. Her var billedhuggeren Henry Luckow-Nielsen i færd med at udforme den store skulptur af H.C. Andersen, der nu står på Rådhuspladsen i København. Hein Heinsen fortæller:

”Jeg blev meget interesseret, for der sad også tre unge mennesker og modellerede efter nogle egyptiske hoveder. Da jeg havde stået længe nok, kaldte de mig ned. ”Hvad laver I de hoveder for?” spurgte jeg. De lagde op til akademiet, som man kaldte det. ”Men kan I ikke selv finde på noget? De der gamle egyptere, de har jo været der,” sagde jeg så og fortsatte: ”Sådan én kan jeg lave på en uge!”. Jeg havde aldrig prøvet det før, og jeg havde heller aldrig tegnet. Jeg har ingen farvesans. Jeg var jo bare fræk, men det viste sig, at der var en helt speciel forbindelse imellem min hjerne og så mine hænder. Så det var ingen kunst.”

Ugen efter havde han modelleret et lille egyptisk hoved, og derefter fulgte to buster plus ”tre-fire stykker af dem, man skulle lave” som ansøgning til Kunstakademiet. I 1960 startede Heinsen så hos Gottfred Eickhoff på Akademiet og måtte derfor sætte teologistudiet på pause. Men det fysisk hårde arbejde med skulpturerne, hvor man står meget op, var i begyndelsen hårdt for Heinsen, der havde haft polio som barn, så efter et år genoptog han teologistudiet. Den grundige indføring i filosofien, som han der fik, blev afgørende for det videre arbejde med kunsten:

”Da jeg var færdig med teologistudiet, havde jeg jo læst så meget filosofi, at jeg tænkte, det er da noget rod, det de står og laver på Akademiet. Så da jeg vendte tilbage til Eickhoff, spurgte jeg ham, hvorfor han stadig stod og modellerede sådan noget sennaturalisme, som jeg kaldte det. Han havde jo selv bedt om, at jeg kom tilbage, men så var jeg jo helt umulig. Så han bød mig ind på et glas vermouth og svarede, at det var fordi, han var maniodepressiv og ikke kunne holde ud at være alene og derfor skulle have en model foran sig. Hvis han skulle trække det ud af hovedet, som Asger Jorn, ville han blive tosset.”

At bryde formen

Hein Heinsen arbejdede derefter med at bryde den naturalistiske form og dimitterede fra Kunstakademiet i 1964 med guldmedalje for en abstrakt jernskulptur. Han var ansat på Arkitektskolen fra 1970-1976 og senere som professor på Kunstakademiet fra 1980 til 1989, hvor han blandt andet influerede den gruppe af kunstnere, der kaldte sig De Unge Vilde. Med et bagkatalog på over 150 værker, hvoraf flere i stor skala er placeret i det offentlige rum over hele Danmark og indgår i flere museumssamlinger, ”gik det så godt”, at han aldrig forfulgte præstegerningen. Men teologien har alligevel præget hans virke, og især det kristne begreb Treenigheden er af afgørende betydning for Heinsen: ”Kunsten eller skulpturen er et middel til at give det usigelige sprog. Det har altid optaget mig, at vi skal have alle tre led med, som faderen, sønnen og den hellige ånd. Eller verden, kunstværket og min krop. Hvis ikke man ser verden dialektisk, som vi har lært af

Sokrates, at man har en samtale, der består af tre led; tese, antitese og syntese som vi kender det fra Hegel, så bliver den todimensionel.”

Det sublime

Heinsen tager en lille træfigur frem og illustrerer, hvordan treenigheden også kan udtrykkes i en matematisk figur som tre-ellipsen, der består af tre ellipser sat sammen, så der opstår en ”tvivl eller en pause” ved det tredje punkt. Figuren har han blandt andet anvendt i døbefonten til Havnelev Kirke på Stevns, og netop den lille ”usikkerhed”, som figuren medfører, kan relateres til endnu et begreb, der er kendetegnende for Hein Heinsens praksis:

”Det sublime. Det er noget, der ikke kan benævnes. Når nogen spørger mig, hvorfor min skulptur skal være så blank, svarer jeg, at det er, fordi formen skal helt derhen, hvor man ikke rigtig ved, hvor den er. Men den må heller ikke blive så blank, at den spejler verden, for det er

FRIHEDENS PORT, 1981, Friheden station, hvidovre, i samarbejde med Stig Brøgger og Mogens Møller. © Hein Heinsens arkiv

DEN STORE UDVEKSLER, 2005, ØRESTAD. © Elizaveta Kharicheva

ikke særlig sublimt, at du ser et dårligt spejlbillede af dig selv. Den skal stå lige der, hvor den vibrerer.”

”Lyotard taler om timbren. Hvis for eksempel violinisten Anne Sophie Mutter rammer tonen A på en bestemt måde, kommer der de her overtoner. Ligesom Lyotards timbre har de en uendelighedsdimension.”

Et tidligt værk fra 1967, Rød Sinuskurve, der i dag indgår i SMK’s samling, er også et eksempel på Heinsens undersøgelse af det sublime. Med afsæt i den amerikanske minimalisme, som eksempelvis Donald Judd stod for, ville Heinsen endnu engang udfordre en stilretning:

”For naturen opfører sig ikke sådan retlinet. Hvordan kører hjerteslaget? Jeg er jo matematisk student. Det kører efter en sinuskurve, og det særlige ved den er, at den går fra -1 op til 0 og så +1, men der hvor den vender, kører den ganske langsomt over ’uendelig’, og så kører den stærkere nedad igen. Det interessante er lige dér, hvor den tilnærmer sig dét punkt, for der har man ikke 0 og 1, man har noget vibrerende.”

Heinsen fortsætter med at forklare, at det sublime for ham også kan handle om at gøre sig umage, dygtiggøre sig og have omtanke for andre og for verden også i forhold til bæredygtighed.

”Folk skal ikke tænke mere, men bedre. Man skal øve sig, stræbe efter at blive bedre, om det så er en hæk, man klipper, eller en stol man reparerer, for der finder man meningen med det hele.”

Vend blikket udad

Apropos, meningen med det hele har Hein Heinsen siden han var ganske ung, været modstander af at ’skulle finde sig selv’.

”Jeg vil ikke tænke på, hvem jeg er. Jeg er de relationer, som jeg har til andre, og de er det vigtigste. Alle mine bestræbelser har handlet om, ”hvordan ser verden ud? Hvordan reagerer de andre?”

”De unge i dag er optagede af at kigge indad, fordi de ikke kan finde rammen, og det er ikke deres skyld, for der er ikke nogen. De har kun sig selv. Men det er ikke dem selv, det

DØBEFONT, 2020, HAVNELEV KIRKE, STEVNS. © Hein Heinsens arkiv

handler om, det handler om Eckersberg eller Hein eller en helt tyvende, som de skal stå af på, for at komme videre. Det kan de ikke gøre selv. Det er klart, at de har deres egne udgangspunkter, men det handler jo om at finde dét, vi er fælles om. Man skal pege på kunsthistorien, og lede i den bunke af kunstnere, hvor man også her på det seneste har trukket en masse kvinder frem, men jeg kan ikke fortælle dem, hvilken vej de skal kigge i dag.”

Selv kigger Heinsen på verden omkring sig. Han finder blandt andet inspiration i avisartikler om de politiske spændinger, digitalisering og AI, som han i øvrigt er modstander af, ligesom en artikel om fortælleforhold hos Tove Ditlevsen kan få ham til tasterne. At være i opposition og give et modsvar, hvad end det er med ord eller skulpturer, så noget nyt opstår, er en gennemgående drivkraft i Hein Heinsens virke og liv. Man skal turde have forskellige holdninger og udtrykke dem.

Og at være nysgerrig og afsøge nye perspektiver hele livet igennem. Det har ført Heinsen ad nye veje. I hans atelier arbejder han eksempelvis lige nu på en bestillingsopgave, en skulptur af den nyligt fratrådte rektor på Københavns Universitet Henrik C. Wegener, og selvom Heinsen kun har lavet få portrætskulpturer, skulle han lige udfordre sig selv yderligere:

”For første gang laver jeg en portrætskulptur, der har øjne. Jeg har talt med Søren Ulrik Thomsen om det, om blikket. For blikket er sjælens spejl, som man siger, og det viser, at der både kommer noget ind og ud. Thorvaldsens Kristusfigur har jo sådan nogle flade øjne, måske fordi der skulle være mere fokus på hænderne. Men Michelangelos David har øjne, der er lavet på en måde, så de både fanger lyset og mørket med det resultat, at man tror på, at han ser på én. Så det ville jeg prøve med ham rektoren.”

Hvis Hein Heinsen skal fremhæve én skulptur fra sit lange virke, peger han utvetydigt på bronzeskulpturen OR37 fra 1984. Ét eksemplar findes i Louisianas samling og ét på ARoS, og her i foråret kan skulpturen opleves i samspil med værker af Astrid Noack på Galleri Tom Christoffersen.

”Jeg har kun lavet én figur, der virkelig er noget, og det er OR37. Det er bare en lille busteagtig tingest. En dag havde jeg lavet en figur, der var konveks i to formationer, men så begyndte jeg at save af den, og så forestillede jeg mig, at den kunne bestå af to uforenelige ting. Jeg byggede en positiv figur op, men kombinerede den samme positive figur med en negativ figur, som var de her afskæringer. Der tænkte jeg for første gang, at billedkunst kan noget, som sproget aldrig ville kunne. Det kan ikke sige rød og hvid på én gang. Men fordi man kan gå rundt om den her, kan den være flere ting på én gang. Den slår sinuskurven og alle de andre, og det er på grund af dobbelttanken, hvor begge tanker er gjort så skarpe som muligt.”

OR 37, 1984, bronzeskulptur, 48 x 32,5 x 31 cm, © Hein Heinsens arkiv

Kunst man kan spille op imod

Det er ikke mange af mine forberedte spørgsmål, jeg får kilet ind imellem Heinsens taleiver i de næsten tre timer interviewet varer. Som hans kone Eva siger: ”Det kan godt være, at han indimellem taber tråden, men han finder lynhurtigt en anden”. Og trods afstikkere til blandt andet Wittgenstein, Israel-Palæstinakonflikten, synapsekløfter, Susan Sontag, ytringsfrihed og Kunstnerkolonien samt et væld af anekdoter fra et langt kunstnerliv får han alligevel berørt de fleste af mine spørgsmål, og jeg runder af:

Her til sidst, har du et godt råd til de unge kunstnere?

”De skal spørge: Hvad betyder dem, der har været før? Hvad har de lavet? Og hvad har det med verden i dag at gøre? De ved forhåbentlig, hvad det har med dem selv at gøre; at de bliver gladere eller synes, de har fat i et sprog, der kan fortælle om verden, for det er jo det, de er ved at lave. For hvis man ser på Hammershøi og taler om hans lys, så kan man jo sige, at der er langt til Asger Jorn, og det er dét, jeg gerne vil sige til de unge: tag fat et sted! Det var også derfor jeg i 2005 lavede den kanon med tolv værker fra middelalderen til nu, som man kunne tale ud fra.”

”Bare det, at man kan tale om, hvem der er med i den, og hvem der ikke er, så er samtalen i gang. Der skal være noget kunst, man kan spille op imod.”

I december sidste år udkom Peter Borum (red.): ’Billedhuggeren Hein Heinsen’ på Strandberg Publishing om Heinsens skulpturværk og dets udvikling gennem mere end et halvt århundrede.

FREDENS PORT, 1982, Fredens Bro, København, i samarbejde med Stig Brøgger og Mogens

Møller © Torben Christiansen

At lave kunst til det offentlige rum er en kompleks affære. Det stiller store krav til kunstneren, der ikke blot skal udvikle en idé og give den form, men også har brug for mange andre kompetencer.

ALT DU SKAL VIDE, NÅR DU ARBEJDER MED KUNST I OFFENTLIGE RUM

Det er udgangspunktet for en ny bog om at skabe kunst til offentlige rum, som først og fremmest er skrevet til kunstnere, men også til alle de professionelle, der samarbejder med kunstnerne; dem, der formulerer opgaverne, betaler for dem, tegner og bygger den arkitektur og de byrum, værkerne skal indgå i, og vedligeholder dem.

Der er mange tværfaglige opgaver, som knytter sig til kunstnerisk arbejde i det offentlige rum, og det er en stor hjælp at kende til dem, før man går i gang — eller i hvert fald have adgang til viden om dem undervejs — for der er utrolig meget at være opmærksom på, siger billedkunstner Carina Zunino, der står bag bogen.

”Derfor har bogen form som både en fortælling, et inspirationsværk og en håndbog, og i en række kapitler deles der ud af erfaringer, viden og information,” forklarer hun.

Blandt bogens bidragydere finder man kunstrådgivere, en erhvervspsykolog, en jurist, en landskabsarkitekt, en konservator og en håndværker. De tilhører alle faggrupper, som kunstnere med stor sandsynlighed vil skulle samarbejde med, når de løser en opgave til et offentligt rum.

”Jeg vil gerne bidrage til en større viden om vores fag inden for feltet, hvor vi arbejder i direkte kontakt med samfundet på en lang række områder,” siger Carina Zunino.

”Forhåbentlig kan bogen danne grundlag for en diskussion om kunstneriske arbejdsmetoder og arbejdsforhold — dels os kunstnere imellem og dels med de professionelle, vi samarbejder med. Jeg synes især, det er vigtigt, at man som kunstner gør sig bevidst om egne evner og knowhow, men også om det man ikke ved noget om. På den måde kan man strukturere sit arbejde bedst muligt for at få en vellykket arbejdsproces, og i sidste ende nå frem til det bedst mulige kunstværk,” siger hun. Bogen er inspireret af en studiekreds om kunstneriske arbejdsmetoder inden for kunst i offentlige rum, arrangeret af Carina Zunino i samarbejde med Fonden FABRIKKEN for Kunst og Design og Billedkunstnernes Forbund. Studiekredsen, der har kørt i to år, vender tilbage til efteråret og er åben for alle interesserede — med eller uden erfaring. Se mere under BKF-kurser bag i bladet.

Carina Zunino: At skabe kunst til offentlige rum — en fortælling, et inspirationsværk og en håndbog. Forlag: hurricane publishing. Grafiker: Louis Montes. Udgivelsesdato: 29. april 2025.

Illustrationerne i bogen er motiver af forskellige grundmaterialer, som kan bruges til kunstværker i offentlige rum. FOTO Bjørn Pierri Enevoldsen.

Carina Zunino er partner i Zunino Ignestam Studio, som siden 2012 har skabt en lang række kunstværker til offentlige rum i Sverige og Danmark.

Bogen lanceres tirsdag d. 29. april, kl. 15.00-17.00 i Foyeren hos Statens Værksteder for Kunst, hvor alle inviteres til at komme og være en del af samtalen. Bogen er støttet af Ny Carlsbergfondet, BKF´s Kulturelle Midler og Hoffmann og Husman´s Fond.

NYT MEDLEM

Reno Erik Kofoed

Billedkunstnernes Forbund får heldigvis hele tiden mange nye medlemmer. På denne plads præsenterer Billedkunstneren et af dem. Denne gang møder vi:

NFT unminted, AI co lab mix teknik

NFT Second generation traveller#0272, AI co lab mix teknik

Hvor bor og arbejder du?

Jeg er københavner, men har boet en stor del af mit liv i Aarhus. I dag pendler jeg mellem de to byer. Jeg laver kunst i Aarhus og arbejder kommercielt i København, hvor jeg har mit eget filmproduktionsselskab Mand Over Land

Hvor har du taget din uddannelse?

Min kunstneriske uddannelse startede på Billedskolen på Jagtvej i København, som var et meget legendarisk sted. Jeg fortsatte på Det Fynske Kunstakademi på grund af deres fokus på klassiske discipliner og færdiggjorde min uddannelse ved Det Jyske Kunstakademi i 2005. Sidenhen har jeg taget en filmproduceruddannelse fra Filmby Aarhus.

Hvordan vil du beskrive din kunstneriske praksis?

Jeg har altid arbejdet konceptuelt. Fra performanceinstallationen Free Potatoes, Shanghai,Berlin,Aarhus til at rejse rundt i Kina og lave dokumentarfilm med kinesiske samtidskunstnere, blandt andet Ai Wei Wei. Jeg har påtaget mig nye roller og arbejdet med mange formater fra performance og dokumentar til film og maleri. Alle formater interesserer mig.

I en lang periode har jeg været meget optaget af AI, og det har været som en kreativ eksplosion for mig. Jeg opdagede Midjourney i november 2023 og lavede en NFT-serie, som i løbet af et par måneder gav mig over 50.000 følgere på Instagram. For mig er AI ikke et shortcut, men en metafortælling på speed om den tid vi lever i.

Lige nu er jeg i en modreaktionsfase. Jeg har genoptaget maleriet og andre analoge formater. Det har været en overraskelse, at jeg faktisk føler en ny frihed i at være fri for alle de regler, som AI er defineret af. Men jeg er sikker på, at teknologien ikke kommer til at slippe mig. Jeg er ekstremt interesseret i at arbejde i krydsfeltet mellem det analoge og det digitale, mellem kunstig og kunstnerisk intelligens, mellem soloindsats og co-lab.

Hvorfor har du meldt dig ind i Billedkunstnernes Forbund?

Jeg har meldt mig ind i BKF som led i at fastholde min kunstneriske identitet og fjerne mig lidt fra min ellers så nærværende kommercielle identitet. Jeg dyrker og lever jo af at bruge mit kunstneriske apparat i en kreativ kommerciel setting. Om jeg laver et co-lab med en tøjdesigner, eller en kampagne for en kommune, så bruger jeg min identitet som kunstner. For mig er det en måde at være i verden på, og det vil jeg gerne holde fast i. Derfor glæder det mig at få BKF-bladet ind ad døren, så føler jeg mig mere som en billedkunstner i en fragmenteret hverdag.

Morgen Bremerholm, København K. FOTO Camilla Frederiksen

BKF KURSER

FUNDRAISING FOR KUNSTNERE: FONDSANSØGNING OM STØTTE TIL VÆRKER OG PRAKSIS

TID 9. april 2025, kl. 10-13 STED Aarhus

Kurset retter sig mod kunstnere, der ønsker at blive skarpere på, hvordan man kan formidle og budgettere udvikling og produktion af egne værker og kunstpraksis generelt i forbindelse med for eksempel ansøgninger om produktionsstøtte til udstilling eller arbejdslegat. Kurset giver et opdateret indblik i, hvordan fondene opererer i dag, hvordan man kan strukturere sit arbejde med fondsansøgninger og hvordan man kan forbedre sine ansøgninger i forhold til beskrivelse, budget og CV. Deltagere bedes medbringe enten en værk-/praksisbeskrivelse, et budget eller et CV, som de ønsker at forbedre og få feedback på. Dagen indeholder fælles feedback-session på medbragt materiale. Kurset er en del af et samlet forløb om fundraising for kunstnere i Aarhus. Kursusforløbet arrangeres af Billedkunstnernes Forbund, Aarhus Billedkunstcenter og Århus Kunstakademi.

UNDERVISER Kirstine Schiess Højmose, leder af Aarhus Billedkunstcenter

EGENBETALING 200 kr. inkl. en let forplejning

TILMELDINGSFRIST 20. marts 2025. Ved tilmelding bedes du sende et par linjer om, hvad du håber at få ud af at deltage på stud@bkf.dk

støttekilder ofte forventer, at projektet rækker ud over én selv og gør en forskel for andre. Dette kursus giver dig værktøjerne til at arbejde målrettet og strategisk med dine projektidéer, så du kan formulere dem klart og overbevisende i fondsansøgninger. Vi arbejder med, hvordan du bygger projekter op ud fra dine egne ressourcer, mål og værdier, samtidig med at du kan pege på projektets samfundsmæssige relevans og betydning. Dagen afsluttes med, at du går hjem med en konkret handlingsplan for dit projekt. Bemærk at kurset er målrettet kunstnere, der ønsker at udvikle og søge midler til samarbejdsprojekter. Flere deltagere på samme projekt kan deltage. Kurset er en del af et samlet forløb om fundraising for kunstnere i Aarhus. Kursusforløbet arrangeres af Billedkunstnernes Forbund, Aarhus Billedkunstcenter og Århus Kunstakademi.

UNDERVISER Søren Taaning, billedkunstner og direktør for Deep Forrest Art Land

EGENBETALING 400 kr. inkl. en let forplejning og frokost

TILMELDINGSFRIST 20. marts 2025. Ved tilmelding bedes du sende et par linjer om, hvad du håber at få ud af at deltage på stud@bkf.dk

KUNSTEN I ØSTRE LANDSRET

TID 7/5 2025, kl. 16.00-17.00

STED København Kom med på en kunstomvisning hos Østre Landsret, hvor vi bl.a. ser værker af Sarah Sze, Jeppe Hein, Marie Lund og Sonja Ferlov Mancoba. Østre Landsret flyttede ind i deres nye bygning i 2022 og indkøbte en masse kunst i den anledning. Vi hører om betydningen af det at have kunsten hængende, og om de tanker som kunstudvalget gør sig omkring, hvilken kunst de udvælger mm. Efterfølgende finder vi en café i nærheden og byder på et glas at drikke.

OMVISER Annette Dam Ryt-Hansen, landsdommer og formand i Landsrettens kunstudvalg

EGENBETALING GRATIS for BKF-medlemmer. Bemærk venligst at der opkræves et no-show fee på 200 kr.

FUNDRAISING FOR KUNSTNERE: FRA IDÉ TIL SUCCESFULDT PROJEKT OG FUNDRAISING

TID 29. april 2025

STED Aarhus

De fleste kunstnere har erfaring med at søge midler til deres eget kunstneriske arbejde, for eksempel legater til at udvikle deres praksis. Men hvad gør man, når en ansøgning handler om samarbejdsprojekter som udstillinger, formidlingsprojekter eller kunst i det offentlige rum? Kunstprojekter, hvor

TILMELDINGSFRIST 1. april 2025. Tilmelding foretages hos BKF på stud@bkf.dk

REVISORKONSULTATION

TID 10/4 2025, 60 min. i tidsrummet kl. 11-15

STED København

Som medlem af BKF kan du søge om at få en individuel konsultation med revisor Bent Malinovsky og få svar på spørgsmål omkring dit regnskab, selvangivelse herunder fradrag, opstart af virksomhed, moms, status som lønmodtager/selvstændig i a-kasse, gennemgang af skattesager mm. Bemærk venligst at der ikke kan ydes hjælp til individuel udfyldelse af selvangivelsen. Hver konsultation varer 60 min. og afholdes i BKF’s sekretariat.

UNDERVISER Bent Malinovsky

EGENBETALING 220 kr.

TILMELDINGSFRIST 10. marts 2025. Tilmelding foretages hos BKF på stud@bkf.dk

SELVANGIVELSE, SKAT OG MOMS

TID 23/4 2025, fra kl. 10-15

STED København

Vi gennemgår skatte- og momsreglerne og taler om de særlige forhold, som gælder for en kunstnervirksomhed. Hvordan griber man selvangivelsen an? Hvad kan man trække fra i skat? Og hvordan fungerer kunstnermoms?

UNDERVISER Bent Malinovsky

EGENBETALING 420 kr. inkl. en let frokost

TILMELDINGSFRIST 20. marts 2025. Tilmelding foretages hos BKF på stud@bkf.dk

ACCESS RIDER WORKSHOP

TID 4/6 og 11/6 2025, kl. 15-17

STED København

Hvad er en access rider og hvordan kan jeg som kunstner med funktionsvarianter (både fysiske, kognitive, psykiske og sensoriske mv) med fordel bruge den? Til hvem bør jeg dele den og hvornår? På workshop-forløbet introduceres du til, hvad en acces rider er. Vi ser på forskellige elementer, som du kan have med i en access rider, og taler om til hvem og hvornår, du kan dele den. Kurset har til formål at hjælpe dig i gang med din egen acces rider, og der vil være inspirerede oplæg om emnet undervejs. Målet er, at du bliver introduceret til access rideren som et brugbart redskab til at forventningsafstemme med din samarbejdspartner for at sikre de bedste produktionsbetingelser for dig som kunstner. Og at skabe et konstruktivt og tilgængeligt samarbejde med nuværende og fremtidige samarbejdspartnere. Hvis du har særlige behov, du gerne vil have taget hensyn til, så tøv ej med at række ud, så vil vi gøre, hvad vi kan for at imødekomme dem. Bemærk at et af oplæggene vil være på engelsk. Er du udfordret herpå, skriv det ved tilmeldelse. UNDERVISER Anna Walther samt gæsteoplægsholdere. EGENBETALING 300 kr. inkl. en let forplejning

TILMELDINGSFRIST 30.april 2025. Tilmelding foretages hos BKF på stud@bkf.dk

Østre Landsret. FOTO Sarah Sze

STUDIEKREDS FOR KUNST I DET OFFENTLIGE RUM

TID 22/9, 6/10, 20/10, 3/11 og 1/12 2025, alle dage i tidsrummet kl. 14.30-16.30

STED København

Bliv en del af et samtaleforum for professionelle kunstnere, som ønsker at vide mere om, og diskutere emner relateret til, den kunstneriske arbejdsproces indenfor kunst i offentlige rum. Et fagligt forum, hvor vi deler og opbygger viden om arbejdsmetoder gennem diskussioner, refleksioner og oplæg fra relevante kunstfaglige gæster.

UNDERVISER Carina Zunino / Zunino Ignestam Studio samt gæsteoplægsholdere

EGENBETALING 750,- kr. inkl. en let forplejning.

TILMELDINGSFRIST 14. august 2025. Tilmelding foretages hos BKF på stud@bkf.dk

NYT SAMARBEJDE MED OVATION

BKF har indgået en samarbejdsaftale med OVATION, der understøtter kunstnere og kreative iværksættere i at skærpe deres arbejdslivs kompetencer og giver adgang til specialiseret viden og netværk i forhold til at udvikle arbejdsliv og karriere som selvstændige. BKF tilbyder op til 5 medlemmer i 2025 en rabat på 50 % på deltagerprisen efter endt kompetenceudviklingsforløb. Husk at ansøge BKF på stud@bkf.dk først inden tilmelding hos OVATION. Vi kan ikke garantere rabatten på 50 % hvis ikke BKF er blevet kontaktet forud for forløbet.

Hold i øvrigt øje med kursuskalenderen på BKF’s hjemmeside, der samler alle relevante kurser for professionelle billedkunstnere fra hele branchen over hele landet.

ØVRIGE KURSER RUNDT I LANDET

Her kan du se et udpluk af øvrige relevante kurser for billedkunstnere. Bemærk venligst at tilmelding ikke sker hos BKF, men hos arrangørerne direkte samt at der ikke er rabat for BKF- medlemmer ved deltagelse.

FYNS GRAFISKE VÆRKSTED: LITOGRAFI

TID 23.-25/5 2025, alle dage kl. 10-16

STED Fyns Grafiske Værksted, Hans Jensens

Stræde 18-20, 5000 Odense C Dyk ned i kunsten at lave litografier på originale sten — en fascinerende og kreativ proces, der hurtigt kan fange din interesse! Kurset er ideelt for begyndere, og vi starter med at arbejde i sort/hvid. Du vil tegne direkte på stenen ved hjælp af specielle blyanter eller tusch. Du er meget velkommen til at medbringe dine egne tegninger som inspiration.

UNDERVISER Wieslaw Dabrowski

EGENBETALING 1.800 kr. Udgifter til fælles materialer: ca. 100-200 kr.

TILMELDINGSFRIST Foretages via Fyns Grafiske Værksted

BOGFØRING I DINERO — SÅDAN GØR DU

TID 3/4 2025, kl. 10.30-14.30

STED København

Lær at lave dit regnskab i Dinero. Du introduceres til programmets brugerflade og opsætning, fakturering, finansposter, leverandørfaktura og årsafslutning.

UNDERVISER Christian Hjort Andreasen, Regnskabsskolen

EGENBETALING 300 kr. ekskl. frokost

TILMELDINGSFRIST 20. februar 2025. Tilmelding foretages hos BKF på stud@bkf.dk

TILMELDING

Skriftligt via mail på stud@bkf.dk. Kurserne gennemføres ikke ved for få tilmeldinger.

HAR DU FORSLAG TIL KURSER?

Kontakt BKF’s kursus- og projektleder, Karen Mette Fog Pedersen, på kmfp@bkf.dk

Hold i øvrigt øje med kursuskalenderen på BKF’s hjemmeside, der samler alle relevante kurser for professionelle billedkunstnere fra hele branchen over hele landet.

Vil du grine hele vejen til banken?

Som kunde i Lån & Spar er du en del af noget særligt. Lån & Spar er nemlig ejet af en række fagforeninger, som ønsker at give deres medlemmer særlige fordele, når de går i banken. Det er medlemmer som dig, og det er fordele, der er til at forstå. For eksempel får MedlemsKunder Danmarks højeste rente på deres lønkonto. Det betyder, at de i januar kunne glæde sig over at få udbetalt tæt på 150 mio. kr. i renter.

Sammen med din fagforening mener Lån & Spar nemlig, at det er kunderne, der skal grine hele vejen til banken – eller i det mindste trække på smilebåndet.

Udnyt de fordele, der følger med dit medlemskab af Billedkunstnernes Forbund – bliv MedlemsKunde i dag.

Gå ind på lsb.dk/bankfordele eller ring 3378 2000.

Runde fødselsdage

25

Studerende Johanne Fage-Larsen, 24/04

Studerede Sasha Lindegaard, 24/04

Studerende Yasmin Sliai, 25/04

Studerende William Ray Hvilsom, 27/04

Studerende Alma Akua Benewaa Domfeh 06/07

Billedkunstner Clara Sindal Mosconi, 05/03

Studerende Zehay Liva Bocretsion, 18/03

Billedkunstner Ivalu Antoni Carlsen, 21/03

Billedkunstner Emily Louise Beresford, 26/03

Billedkunstner Marcus Andreas Møller Kjellingbro, 13/04

Billedkunstner Mikkel Høgh Kaldal, 24/04

Studerende Adrian Cadan, 14/05

Studerende Ihsan Saad Ihsan Tahir, 20/05

Billedkunstner Olivia Rhode Hvass 10/06

Billedkunstner Nanna Riis Andersen, 02/03

Billedkunstner Astrid Myntekær, 05/03

Keramiker og Billedkunstner Anne Sofie Fenneberg, 23/03

Billedkunstner Bodil Krogh Andersen, 24/03

Kunstner Lea Nielsen, 01/04

Billedkunstner Sisse Holmberg, 03/04

Billedkunstner Julie Lænkholm, 18/04

Billedkunstner Fredrik Tydén, 19/04

Billedkunstner Anna Bak, 24/04

Billedkunstner Ida Lunden, 13/05

Billledkunstner Moa Alskov 07/06

Billed- og performancekunstner Seimi

Nørregaard, 27/03

Røvkunstner Ulla Hvejsel, 14/04

Billedkunstner Louise Frank, 18/04

Kunstner Wendy Plovmand, 10/05

Billedkunstner Kristine Agergaard, 12/05

Billedhugger Lisbeth Bank Nielsen 09/06

Billedkunstner Birgitte Ejdrup Kristensen 17/06

Billedkunstner Michael Dunk, 03/03

Stoftrykker og billedkunstner Louise Sass, 08/03

Tatovør Colin Dale, 14/03

Billedkunstner Till Junkel, 19/03

Billedkunstner Lotte Agger, 28/03

Billedhugger Lena Søeborg, 03/04

Billedkunstner Susanne Wellm, 07/05

Maler Gritt Gjellerod, 13/05

Billedkunstner Janne Secher Frausing, 17/05

Guldsmed Gitte Bjørn 13/06

Visuel kunstner Lisbeth Neigaard 15/06

70

Kunstformidler, billedkunstner Vibeke Stilling Larsen, 16/03

Billedhugger Kit Kjærbye, 17/03

Landskabskunstner og arkitekt Kjeld Slot, 24/03

Billedkunstner Marie Holm Nielsen, 27/03

Billedkunstner Bodil Sohn, 07/04

Billedkunstner Dorte Marcussen, 29/04

Maler Svend Danielsen, 04/05

Billedkunstner og grafiker Hanne Sie, 09/05

Billedkunstner Allan Axelsen, 13/05

Billedkunstner Pernille Koch, 19/05

Billedkunstner Lis Bramsen, 24/05

Maler Lillian Polack, 27/05

Maler Ingela Skytte, 29/05

Billedkunstner Eva Hvelplund 04/06

Kunstmaler/professor Jesper Christiansen 05/06

Glasmager Karen Lise Krabbe 09/06

Billedkunstner Bo Karberg 16/06

75

Billedkunstner Lise Tuxen, 07/03

Billedkunstner Sigrun Gunnarsdóttir, 09/03

Autor Jens Christian Top, 10/03

Maler Mogens Nielsen, 27/03

Billedkunstner Linda Sandbjerg, 30/03

Væver Marianne Poulsen, 01/04

Billedkunstner Steffan Herrik, 06/04

Tekstilkunstner Anette Bendixen, 22/04

Billedkunstner Pernille de la Porte Oves, 11/05

Maler Susanne Rubin, 17/05

Maler/stoftrykker Vibeke Jerichau, 20/05

Maler Bjarne Kingo, 31/05

Grafiker Bente Sonne, 31/05

80

Maler Pierre Beskow, 19/03

Grafiker Mogens Nørgård, 30/03

Keramiker Buller Hermansen, 04/04

Maler Dan Thuesen, 17/04

Kunstner Helle Scharling, 23/04

Maler Pia Birkholm, 25/04

Maler/grafiker Kirsten Antonie Sørensen, 25/04

Billedkunstner Charlotte Brüel, 28/04

Fotograf og billedkunstner Morten Bo, 10/05

Grafiker Tove Dehn, 28/05

Væver Annette Jersild 16/06

Billedkunstner Jørgen Svenstrup, 04/03

Maler Anders Glob, 15/03

Maler Hanne Mailand, 13/04

Skulptør Agnete Brittasius, 27/05

Maler Anne-Lise Rathsach, 19/06

DØDE

Maler Frits Bro Pedersen, oktober 2024

Maler Gunnar Bay, juli 2024

Grafiker Helle Bøhler Aamand, september 2024

Maler, grafiker Jørgen Hahn, november 2024

Billedkunstner Karen Abell, december 2024

NYE MEDLEMMER OG GENINDMELDELSER

Studerende Alma Lykke

Billedkunstner Anders Midtgaard

Studerende Anton Banke Stenstrup

Studerende Arzu Amjad

Billedkunstner Cecilie Skov

Studerende Christoffer Stig Christensen

Billedkunstner Clara Busch Madsen

Billedkunstner Cody Lukas Anderson

Keramikkunstner Davide Ronco

Studerende Frida Marie Daugaard Wamsler

Billedkunstner Gro Sarauw

Studerende Hans Peder Damgaard

Christensen

Fotokunstner Henriette Lykke

Billedkunstner, maler, grafiker Iben Grünbaum

Kunstner Ida Schmidt Petersen

Studerende Ida-Marie Simonsen

Billedkunstner Jakob Holmqvist Larsen

Billedkunstner Jamil Gulmann Shihab

Billedkunstner Janne Christiane Schäfer

Visual artist Jesper Just

Studerende Johannes Emil Norgreen

Studerende Jonas Ravn

Studerende Josephine Thorsby

Konceptuel kunstner Jørn Hulgaard Sørensen

Keramiker Karen Kjældgård-Larsen

Billedkunstner Karen Petersen

Studerende Karl Krummes

Billedkunstner Lars Heiberg

Billedkunstner Liesel Burisch

Billedkunstner Lisa Strömbeck

Billedkunstner Manuel Canu

Billedkunstner Maria Speyer Grøn

Billedhugger Martine Myrup

Billedkunstner Mathieu Johan Hans Hansen

Studerende Matilde Søes Rasmussen

Billedkunstner Mette Brinch

Kunstner Mikkel Carlsen

Studerende Nina Kraul Maegaard Nielsen

Billedhugger Oleksandra Mykytiuk

Billedkunstner Pablo Jansana

Fotograf og billedkunstner Pernille Enoch

Billedkunstner Reno Erik Kofoed

Billedkunstner Sebastian Holmbäck

Billedkunstner Sophie Dupont

Billedkunstner Stephanie Bech Madsen

Kunster, maler, skulptør Susanne Ahrenkiel

Keramiker Tine Broksø

Billedkunstner Tomas Joshua Leth

Kunstner Tore Hallas

Billedkunstner Ulla Hauer

Studerende Victor Wuisman Jørgensen

Studerende Villads Tobias Schou

Studerende Yasmin Sliai

Studerende Zakarias Gauguin

Kontakt BKFs sekretariat min. tre måneder inden din runde fødselsdag, hvis du ikke ønsker den offentliggjort her.

AKTUELLE ANSØGNINGSFRISTER

Legatboliger / residencies:

1. APRIL DET DANSKE INSTITUT I ROM

→ acdan.it

Skabende kunstnere indenfor alle kunstarter, samt arkitekter, musikere og scenekunstnere kan søge ophold på Det Danske Institut i Rom. Ovenstående fagpersoner skal have projekter, som relaterer sig til Rom eller som drager praktisk fordel af et ophold i Rom. Måske har du behov for at opsøge arkiver med historiske dokumenter, besøge museer eller studere og indsamle materiale i byens arkitektoniske landskab.

Løbende ansøgning

COGGIOLA, ITALIEN

→ coggiolaart.com

Coggiola Art Residence (C.A.R) i Italien er åben for ophold fra april til november. Nu har professionelle kunstnere en unik mulighed for at være med til at forme et varmt og rummeligt arbejdsmiljø på det nystartede residency C.A.R. i Norditalien. C.A.R. modtager henvendelser fra enkeltpersoner og grupper af kunstnere fra alle nutidige kunstformer til et arbejdsophold, uanset om du søger et fællesskab og ønsker at udveksle med andre kunstnere, eller hvis du søger absolut ro til fordybelse.

31. MARTS

OPEN CALL: ARTISTS DEVELOPMENT PROGRAMME ‘DISRUPTION: THE IMPRINT OF MAN’

BKF’S OPDATEREDE LISTE OVER FONDEOG LEGATER

BKF’s medlemmer kan gratis rekvirere forbundets liste over legater og fonde relevante for billedkunstnere samt billedkunststuderende ved at sende en mail → stud@bkf.dk. Fonden er blevet opdateret med information gældende for 2025.

20. MARTS

HAUT — IN PROCESS, BRIDGING

”Bridging” indikerer handling, at flytte sig fysisk, men også mentalt. Med dette open call ønsker HAUT i samarbejde med Anika Barkan at invitere danskbaserede scenekunstnere til at undersøge og eksperimentere med overgange og med at bygge bro, som en del af deres kunstneriske praksis. Residenciet kan bruges til at bygge bro mellem fagfelter og inddrage samarbejdspartnere og/eller viden fra andre felter. Læs mere på BKF’s opslagstavle.

24. MARTS

OPEN CALL: TVÆRFAGLIGE

TEAMS SØGES TIL SHELTEROMRÅDE VED

HÆRVEJEN I NORDJYLLAND

Statens Kunstfond og Brønderslev kommune søger tværæstetiske teams, som kan bidrage med visionære idéer og gennemføre en kunstnerisk udvikling af et shelterområde i det kuperede istidslandskab, Jyske Ås.

Læs mere → BKF’s opslagstavle.

31. MARTS

OPEN CALL: ARTIST DEVELOPMENT PROGRAMME ‘ART & DEVELOPMENT’

The European Investment Bank Institute is looking for ONE visual artist (born after 1 January 1990) from an EU Member State to work on the theme ‘Art & Development’. The theme aims to interrogate the role that artistic creation can play in anticipating, facilitating or even actively engaging societal transformations, whether psychic or operational. Artists are invited to reflect on the links and/or ruptures that exist between creative expression and the construction of a more just and sustainable world.

Læs mere → BKF’s opslagstavle.

The European Investment Bank Institute is looking for TWO visual artists (born after 1 January 1990) from an EU Member State to work on the theme ‘Disruption: The Imprint of Man’. The theme aims to offer a unique vantage point on the Anthropocene. ‘Disruption’ broadens the focus to include the decline of solidarity and respect as values, generational clashes, and the meaning of intra and international relations, and is therefore understood not only in its physical sense, but also as a social, cultural and behavioural phenomenon. Læs mere → BKF’s opslagstavle.

1. APRIL

OPEN CALL: FUGL 2025 PÅ JOHANNES LARSEN MUSEET

Kunstnere, som bruger fuglen i deres motivverden, inviteres til at bidrage til en censureret udstilling, der viser det bedste fuglekunst netop nu. Fugl 2025 er tredje ombæring i en triennale for fuglekunst, som Johannes Larsen Museet har arrangeret i 2019 og 2022. Læs mere → BKF’s opslagstavle.

7. APRIL

SORØ KUNSTMUSEUMS FORÅRSBAZAR

Sorø Kunstmuseum afholder deres populære design- og kunsthåndværkermarked for fjerde år i træk, så hvis du kunne tænke dig at udstille tekstil, keramik, smykker, design, maleri eller andre kreative produkter, så har du muligheden nu! Send en ansøgning til butik@sorokunstmuseum.dk med titlen ’Forårsbazar’.

Læs mere→ BKF’s opslagstavle. →

30. APRIL OPEN CALL: SOUTHNORD UP NEXT 2025

Southnord is pleased to announce the open call for UP NEXT 2025, our annual exhibition dedicated to showcasing the next generation of Afro-Nordic artists. We invite emerging Southnords working within the visual arts to submit work that reflects, expands upon or goes into dialogue with the theme of repose (a state of rest, sleep or tranquility).

Læs mere → BKF’s opslagstavle.

15. MAJ OPEN CALL: VISUELLE BIDRAG TIL MAGASINET THE NXT

Transformations of Care: In this fourth edition of The NXT, we highlight transformations — of the built environment, our society, and aesthetics. In a time that calls for radical change, we need to stop building new and instead transform and renovate our buildings, neighbourhoods and lived environments rooted in new and old cultures of care. We explore care as a radical and rebellious practice in an era marked by planetary overshoot and poly-crisis.

Læs mere → BKF’s opslagstavle.

STATENS KUNSTFOND

18. MARTS

• Ophold på udenlandske residencies

• Residencyprogrammer i Danmark

• Værkproduktion og udstillinger

• Ophold via Statens Kunstfonds særlige residencyaftaler: Nuuk, Seoul & New York

• Kunstkritik, viden & debat

• Børn og unges møde med billedkunst

• Opstart af nye udstillingsplatforme

Mere info på → kunst.dk eller kontakt Statens Kunstfond på tlf. 33 95 42 00

NORDISK KULTURKONTAKT

Nordisk kulturkontakt støtter nordisk og baltisk samarbejde inden for kunst og kultur, rejser, ophold, netværk mm.:

31. MARTS

Mobilitetsstøtte

4. APRIL Volt

26. APRIL

Nordisk 0-30

25. SEPTEMBER

Kortvarigt netværkssupport

Læs mere på → nkk.org

CREATIVE EUROPE CREATIVE INNOVATION LAB

24. APRIL

Årlig pulje, der støtter udvikling og/eller udbredelse af innovative værktøjer, modeller eller løsninger (særligt inden for det digitale) inden for såvel de audiovisuelle og øvrige kulturelle sektorer.

13 MAJ:

SAMARBEJDSPROJEKTER

Årlig pulje, der støtter kulturprojekter på tværs af kunstarter. Puljen søges af en partnerkreds på mindst tre organisationer fra hvert sit land.

Læs mere på → slks.dk/tilskud/creative-europe

31. MARTS

HAR DU UDSTILLET I 2024?

Husk at søge tillægsvederlag hos VISDA.

I 2023 udformede BKF og Kunstnernes Fagforening i samarbejde med VISDA en ny ordning, hvor billedkunstnere modtager et ekstra vederlag for udstillingsaktiviteter i Danmark. Som billedkunstner ansøger du ved at indtaste data om de udstillinger, du har haft i Danmark i det forgangne år. Jo mere aktivitet, des større vederlag. Du kan ansøge om tillægsvederlaget frem til den 31. marts.

Læs mere → VISDA.dk

Har du udstillet i 2024?

Husk at søge udstillingsvederlag hos VISDA senest den 31. marts

BKF’S TILGÆNGELIGHEDSPULJE

Billedkunstnere med handicap har mulighed for at søge midler til assistenttimer i forbindelse med værkproduktion, ansøgninger, udstillingsforberedelser mv. Det kan for eksempel være:

• En billedkunstner med fysisk funktionsnedsættelse, der søger støtte til at kunne betale en assistents med-deltagelse på et residency eller en researchrejse, for eksempel i form af tilskud til rejse og ophold.

• En billedkunstner med psykisk funktionsnedsættelse, der i forbindelse med opførelsen af en performance søger midler til en assistent til at skabe tryghed, overblik og bistå med det praktiske.

• En billedkunstner med kognitivt handicap, der søger et mindre beløb til at kunne betale en tekstfaglig for assistance i forbindelse med fondsansøgninger og anden tekstforfatning.

Beløbsstørrelse: Der kan ansøges om kr. 2.000 — 6.000 pr. projekt.

Ansøgningsfrist: 4. gange årligt; 1.3 / 1.6/ 1.9 / 1.12

Ansøgning: På BKF’s hjemmeside under kan du udfylde et ansøgningsskema. Skemaet indeholder en kortfattet ansøgning på max 200 ord der beskriver hvad der søges støtte til samt kort hvad dit handicap består af og om det er en lægelig diagnose.

PÅSKELUKKET I SEKRETARIATET

Kontoret i Vingårdstræde holder lukket i perioden 11. – 21. april begge dage inklusiv.

Vi ønsker alle en dejlig påske!

INDBERETNING AF KONTINGENT TIL SKAT

Vær opmærksom på, at BKF har indberettet dine kontingentbetalinger for 2024 til SKAT – hvis du har givet os dit CPR-nr. Har vi ikke fået dit CPR-nr., skal du selv huske at gøre det.

For almindelige medlemmer var det årlige kontingent 2.480 kr. For studerende 200 kr.

BKF’S BESTYRELSE 2025

FORPERSON/BILLEDKUNSTNER Marie Thams

NÆSTFORPERSON/BILLEDKUNSTNER Søren Thilo Funder

BILLEDKUNSTNER Anette Højlund

BILLEDKUNSTNER Ditte Lyngkær Pedersen

BILLEDKUNSTNER Jóhan Martin Christiansen

STUDERENDE Lee S. Lund

BILLEDKUNSTNER Mette Kit Jensen

BILLEDKUNSTNER Morten Modin

BILLEDKUNSTNER Troels Aagaard

BKF’S REGIONER 2025 KONTAKTPERSONER

BORNHOLM/BILLEDKUNSTNER Anne Sofie Meldgaard

FYN/BILLEDKUNSTNER Lone Vivian Petersen

KØBENHAVN/BILLEDKUNSTNER Lise Seier Petersen

MIDTJYLLAND/BILLEDKUNSTNER Mette Skriver

MIDT- OG VESTSJÆLLLAND

NORDJYLLAND/ BILLEDKUNSTNER OG FOTOGRAF Rikke Ehlers Nilsson

NORDSJÆLLAND/BILLEDKUNSTNER Gert Brask

STORSTRØM/INSTALLATIONS- OG BILLEDKUNSTNER Parul Modha

SYDJYLLAND/MALER Nils Vollertsen

REDAKTØR

Steen Bruun Jensen sbj@bkf.dk

BKF’S REDAKTIONSUDVALG

Marie Thams

Mette Kit Jensen

Søren Thilo Funder Anette Højlund

DEADLINE

Billedkunstneren nr. 2, 2025 22. april

ANNONCER

Billedkunstnernes Forbund

ABONNEMENT

300 kr. for 4 årlige udgivelser ISSN 1902-3618 ISSM elektronisk publikation TL901-7596

TRYK

BUCHS A/S

DESIGN OG LAYOUT Mai Boline Bjerre og Laura Silke

UDGIVER

Billedkunstnernes Forbund (BKF)

Vingårdsstræde 21, 1 th. 1070 København K. T 33 12 81 70 Åbent man-tors kl. 10-15

SEKRETARIATSLEDER

Klaus Pedersen

KOORDINATOR

Annarosa Krøyer Holm

KOMMUNIKATIONSANSVARLIG

Steen Bruun Jensen

KURSUS- OG PROJEKTLEDER Karen Mette Fog Pedersen

STUDENTERMEDHJÆLPERE

Maria Bendixen og Clara Sidor

AFSENDER

Billedkunstnernes Forbund

Vingårdstræde 21, 1.th.

1070 København K

ID-NR. 46798