Page 1

Billed kunst neren

Fagblad for Billedkunstnernes Forbund   nr.  4 december 2016

TEMA: Selvorganisering Læs bl.a. om: • Kunstnerdrevne projekter i høj kurs • Ny BKF-pris fejrer kunstneres egne udstillingssteder • Den kunstnerdrevne scene under lup


Billedkunstneren nr. 4

2

2016

LEDER

 Af Nis Rømer, formand, Billedkunstnernes Forbund (BKF)

Et godt arbejdsliv Som selvstændig billedkunstner er der ikke medarbejdermotion og frugtordning på arbejdspladsen, med mindre vi selv står for det. Men hvad med mere alvorlige ting som Medarbejder Udviklings Samtaler, hvis du er en enkeltmandsvirksomhed, efteruddannelse og udvikling af karrieremuligheder? Work-life balance anyone? Til en konference for nyligt på Aarhus Billedkunstcenter spurgte jeg deltagerne, hvad de mente, var de vigtigste bestanddele i et godt arbejdsliv. Det samme vil jeg gerne spørge dig om. For når man som kunstner er helt opslugt af en opgave, får man ikke nødvendigvis tænkt over det lidt længere perspektiv. Er der omvendt for få opgaver i en periode, kan det være svært at sætte i system. For mange kunstnere gælder, at vi har flere jobs, undervisning, selvstændig virksomhed, konsulentopgaver, ›pengejobs‹ og meget andet – og i forskellige konstellationer. Det overordnede ansvar for udvikling og trivsel falder derfor i høj grad på os selv. En af de ting, der på mødet med kunstnere på billedkunstcentret i Aarhus blev nævnt som allervigtigst, er fagligt fællesskab og kolleger. Fordybelsen på værkstedet kan ikke stå alene, den daglige kontakt med kolleger eller andre faggrupper er afgørende for personlig udvikling og velbefindende. De kunstnerdrevne udstillingssteder spiller en væsentlig rolle i de fleste kunstneres sociale hverdagsliv. Det samme gør kontorfællesskaber, ferniseringer, sammenslutninger, konferencer, sociale medier og andet kollektivt arbejde. BKF spiller også en vigtig rolle her som organisationen, der samler og informerer på tværs og uddyber det faglige fællesskab. Arbejdsmængden blev nævnt som et andet vigtigt element. Det kan være ganske svært at styre, så antallet af opgaver er tilpas. Bliver arbejdsmængden for stor, kan man få en assistent eller flere. Men det grænseløse kreative arbejdet har en tendens til at fylde mentalt både nat

og dag. Hvis ens arbejde er altomfattende, opslugende og ufatteligt interessant, og hvis man selv er med til at definere alle opgaver, kan det blive umuligt at lægge det til side. Hvordan bevarer man en fornuftig work-life balance, når kunst og liv er et og det samme? Men den kreative proces lever også af, at der indimellem er afstand til det, man arbejder med. Det er nødvendigt for at bevare perspektivet. Hvad der muligvis er mere stressende end at have for meget arbejde, er i perioder ikke at have tilstrækkeligt med opgaver. Det er en myte, at kunstnere ikke kan være arbejdsløse, for ›så kan man jo bare lave kunst‹. Men kunstnere har brug for opgaver, publikum og feedback for at vokse. Ingen producerer ind i et vakuum. Underbeskæftigelse er noget, de fleste kunstnere kommer ud for i kortere eller længere perioder og noget, man skal bruge tid på at håndtere. Som kolleger er det vigtigt at holde os åbne og lyttende og støtte hinanden. Som forbund arbejder vi kontinuerligt for at skabe et bedre arbejdsmarked og flere muligheder for kunstnere. Det er oplagt at opkvalificere sig i de perioder, hvor der er plads til det i kalenderen. Men det er lige så vigtigt at sætte tid af til efter lange perioder med (for) meget at lave. Det er med til at sikre faglighed og arbejdsglæde både på kort og på lang sigt. Den frihed og de muligheder der findes i kunsten til at kunne forfølge sin passion og nysgerrighed næres ved kontinuerligt at udfordre sig selv, ved at søge ny viden og udsætte sig for det hidtil ukendte. Så vi ses i det støvede arkiv, på et obskurt residency langt fra landets grænser, på efteruddannelse, på universitetet, i Metropolen eller på feltarbejde i små provinsbyer. I den proces vil jeg også selv have det i baghovedet at forholde mig strategisk til mit eget arbejdsliv, og hvor det kan gøres bedre. 


Billedkunstneren nr. 4

2016

  3

»I kunstnerkurateringen opstår en kollegial dialog, som i de bedste tilfælde skaber helt nye stemmer, der taler sammen.« — Mikkel Bogh, direktør, Statens Museum for Kunst. Læs mere s. 4

Billedkunstneren udgives af: Billedkunstnernes Forbund (BKF) Vingårdstræde 21, 1. th. 1070 København K. Tlf. 33 12 81 70 Åbent mandag-torsdag Kl. 10-15 bkf@bkf.dk www.bkf.dk Redaktør: Miriam Katz (DJ) Tlf. 33 12 81 72 mk@bkf.dk

TEMA: SELVORGANISERING

Tryk: BUCHS AS

Kunstnerdrevne i høj kurs Kunstneres selvorganiserede

Kunstnernes egne steder blev fejret

projekter har præget kunstin-

Over 150 glade gæster hyldede

stitutionerne den seneste tid.

kunstneres egne steder og

To kunstchefer og en kunstner

projekter, da ny BKF-pris blev

giver deres bud på hvorfor.

uddelt i Carlsberg Akademis

  Læs s. 4-7

Deadline, Billedkunstneren nr. 1 2017: 5. februar Annoncer i Billedkunstneren tegnes gennem Media Space: Tlf. 30 747 742 allan@wiberg.dk

Pompejisal.

Abonnement på Billedkunst­ neren tegnes hos BKFs sekretariat. Pris: 300 kr. for fire årlige udgivelser.

  Læs s. 16-17

Voxpop: Kunstnere fortæller

Det Nye Andet

Kunstnere fra seks

Kræfterne bag udstillingsstedet

kunstnerdrevne udstillingssteder

BETON analyserer den kunstner-

deler deres erfaringer – og tipper

drevne scene i ny stor publika-

os om, hvad vi skal holde øje

tion, som udgives næste år. Erik

med på den kunstnerdrevne

Duckert og Julie Bitsch fortæller

scene: Charlotte Krogh (HUSET i

om arbejdet.

Asnæs), Søren Aagaard (YEARS),

  Læs s. 18-20

ISSN: 1902-3618 ISSN, elektronisk publikation: t1901-7596

Kunstnerstafet Billedkunstner Gorm Spaabæk

Heidi Hove (Sydhavn Station),

leverer kunstnerisk kommentar

Kasper A. Holm (ORAUM),

– og giver stafetten videre til

Lisbeth Hermansen (Country

næste kollega.

Town/Hygum Kunstmuseum),

  Læs s. 25

Michael Würtz Overbeck (OK Corral).   Læs s. 8-15

»Jeg kan ikke stoppe – jeg vil ikke stoppe« Marie Thams, der i nyt

Nye kurser i Billedkunstnernes Forbund

værk reflekterer over

Kunstnerisk entrepreneurship,

samtidskunstneres arbejdsvilkår

selvangivelse for kunstnere

Interview med billedkunstner

  Læs s. 21-23

og studierejse til Documenta i Kassel er nogle af de kommende

BKF’s generalforsamling kritiserer nedskæringer i Statens Kunstfond Debat om bl.a. nedskæringer

tilbud fra BKF Efteruddannelse.

  Læs s. 26

i kunststøtten, efteruddan-

Kort nyt

nelsesmuligheder, kunst i det

Presseklip

offentlige rum og vilkår for

Nyt fra BKF’s sekretariat

kunstnere i underviserjobs.

Aktuelle ansøgningsfrister

  Læs s. 24

Opslagstavlen Aktuelt på kunstscenen

  Læs mere s. 27-32

På forsiden | Billedkunstner Lisbeth Hermansen er selvudråbt sherif i Country Town, et projekt hun har skabt i forbindelse med Hygum Kunstmuseum, som hun selv driver. Læs interviewet med hende s. 8. Foto: Jens Nørgaard Larsen, ScanpixDanmark.

Artikelforslag, debatindlæg mm. kan sendes til redaktøren på ovennævnte adresse. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for materiale, der er sendt uopfordret og forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster. BKF’s redaktionsudvalg 2016 Nis Rømer Camilla Nørgård Søren Martinsen Pia Fonnesbech Mille Kalsmose-Hjelmborg Julie Sass Layout Åse Eg aase@hos-eg.dk


4

Billedkunstneren nr. 4

TEMA: SELVORGANISERING

2016

Kunstnerdrevne i høj kurs

Kunstneres egne udstillinger og projekter har præget kunstinstitutionerne den seneste tid: F.eks. CAMP på Statens Museum for Kunst, Piscine i Kunsthal Aarhus og Pist Protta på Kunsthal Charlottenborg. På de følgende sider giver to kunstchefer og en kunstner, der har forsket i den selvorganiserede kunstscene, deres bud på hvorfor.

»Den selvorganiserede kunstscene spiller en vigtig rolle«

på trods af sin lille størrelse er topprofessionelt drevet. Deres udstillinger er enestående ikke bare herhjemme, men i hele Norden. Mange af CAMP’s kunstnere kunne være nogen, vi selv havde valgt at vise i X-rummet,« siger han med henvisning til blandt andre den vietnamesisk-amerikanske kunstner Tiffany Chung, hvis solo-udstilling ›fra bjergene til dalene, fra ørkenerne til havene: rejser i historisk uvished‹, indgik i CAMP-præsentationen på SMK i efteråret.

Flere samarbejder fremover

Mikkel Bogh direktør, Statens Museum for Kunst.

Statens Museum for Kunst inviterede i efteråret udstillingsstedet CAMP inden for i nationalgalleriet. Hvad er det, et selvorganiseret udstillingssted som CAMP kan, som er værdifuldt for en stor institution som SMK? »CAMP’s udstillinger har et tårnhøjt, kunstnerisk niveau, og deres fokus på migrationspolitik og transnationale vilkår ligger i forlængelse af vores egen strategi. Som Danmarks nationalgalleri skal vi hele tiden stille spørgsmål til os selv. Hvad vil det sige at være et nationalt kunstmuseum i en globaliseret virkelighed, hvad er en nation overhovedet, og hvem henvender vi os til som institution? Det er bl.a. disse spørgsmål om nation, inklusion-eksklusion og globalisering, som CAMP også undersøger,« siger Mikkel Bogh, direktør for Statens Museum for Kunst. »Samtidig er CAMP et eksempel på et selvorganiseret udstillingssted, der

CAMP-udstillingen på SMK peger i en ny retning for Danmarks nationalgalleri: Fremover vil kunstmuseet i højere grad invitere kunstner- og kuratordrevne udstillingssteder ind i huset og skabe udstillinger sammen med kunstmuseets medarbejdere, fortæller Mikkel Bogh: »Store kunstinstitutioner har brug inspirationen og dialogen med de små udstillingssteder, der hurtigt kan opfange og respondere på de ting, der sker i verden omkring os. Vi vil gerne blive bedre til at invitere dem ind i huset og skabe udstillinger sammen. Det handler ikke om, at vi går ud i byen og køber spændende udstillingskoncepter, som så forflyttes til SMK. Heller ikke om at dem, vi inviterer ind, skal ›oversættes‹ så de ligner det, vi plejer at lave på SMK. Det handler om, at der forhåbentlig kan opstå noget nyt i mødet. Vores samarbejde med CAMP har været meget stimulerende og er et eksempel på, hvor godt det kan fungere,« siger han og tilføjer, at SMK selvfølgelig stadig primært vil have faste udstillingsformater af en hvis forudsigelighed og rytme, som kan styres:

»Det er jo sværere for et stort hangarskib at sejle i havn og lægge til kaj, end det er for en lille optimistjolle. Vi er en stor maskine, og samarbejdet med et lille udstillingssted kræver noget nyt af os. Da vi f.eks. med relativt kort varsel skulle installere 870 bittesmå skrøbelige glasdyr i Tiffany Chungs værk på CAMP’s udstilling hos os, kan jeg da godt afsløre, at vores samtidskonservator gik i spagat! Men det lykkedes at få CAMP’s udstillinger og værker tilpasset vores rum, uden at kraften i de oprindelige udstillinger gik tabt. CAMP’s udstilling hos os bæres af samme vilje, samme ambition og samme tematikker som de oprindelige udstillinger. CAMP’s klare kunstneriske og kuratoriske signatur er den samme. Men på SMK taler CAMP’s udstillinger og værker ind i et andet, større rum. Fortællingerne når ud til langt flere. Forhåbentlig kan sådan en udstilling skubbe ved noget.« CAMP kan åbenlyst noget særligt, som gør det attraktivt for SMK at invitere udstillingsstedet indenfor. Samme tendens ses i denne tid på andre kunstinstitutioner, der viser kunstneres egne, selvorganiserede udstillinger og projekter. Hvad tror du er grunden til, at mange nytænkende udstillinger ikke opstår i institutionerne, men uden for, i en ›alternativ‹ selvorganiseret setting? »Kunstner- og kuratordrevne udstillingssteder kan typisk arbejde med tematiske kombinationer, som går på tværs af de formater, store kunstinstitutioner er vant til at tænke i. Selvom de har små budgetter, kan de ofte arbejde friere i forhold til økonomi og langtidsplanlægning. De er ikke underlagt samme administrative og organisatoriske krav, som vi er i


Billedkunstneren nr. 4

2016

en stor kunstinstitution med mange hundrede ansatte. På museerne har vi mange andre opgaver end at skabe udstillinger, f.eks. bevaring, forskning og undervisning. På de selvorganiserede udstillingssteder er der kortere vej fra inspiration og idé til det at realisere en udstilling. Måske derfor udvikler uafhængige kunstner- og kuratordrevne udstillingssteder ofte koncepter og eksperimenterende udstillingsformater, som vi større kunstinstitutioner bliver inspirerede af – og som vi konkret kan tage ved lære af,« siger han. »Og så kan de kunstnerdrevne steder noget særligt, synes jeg: Der er ofte en sensibilitet og nuancering i kunstnernes aflæsning af hinandens arbejde. I kunstnerkurateringen opstår en kollegial dialog, som i de bedste tilfælde skaber helt nye stemmer, der taler sammen.« Hvilken rolle spiller kunstneres egne, selvorganiserede udstillingssteder for udviklingen i kunstlivet? »Den selvorganiserede kunstscene spiller en meget vigtig rolle. Her finder vi kunstnere og projekter, som måske

TEMA: SELVORGANISERING

ikke umiddelbart opfanges og vises i de kommercielle gallerier eller på kunstinstitutionerne. Kunstnere, der måske ellers ville være usynlige, præsenteres ofte her for første gang, og mange af dem får dermed mulighed for at nå bredere ud. Desuden sker der et væsentligt kunstnerisk og kuratorisk udviklingsarbejde på de uafhængige udstillingssteder. Udstillingerne er ofte eksperimenterende og undersøgende, der er ofte tale gruppeudstillinger, hvor der arbejdes projektorienteret.«

Stærkt dansk miljø Der er således god grund til at glædes over den frodige underskov af uafhængige, kunstner- og kuratordrevne udstillingssteder, vi har herhjemme, mener Mikkel Bogh: »Det kunstnerdrevne miljø i Danmark er usædvanlig stærk set i både international og specifik nordisk sammenhæng. F.eks. har hverken Stockholm eller Oslo en selvorganiseret kunstscene af samme volumen som den københavnske. Energien i det selvorganiserede kunstliv i København minder om New Yorks i 1960’erne og

»Smart tænkt af kunsthaller og museer at invitere kunstnernes egne projekter ind«

Susan Hinnum billedkunstner, Ph.d. Forstander på Kunsthøjskolen på Ærø.

Susan Hinnum skrev tilbage i 2002 ph.d. afhandlingen ›Kampen om virkeligheden‹, der bl.a. analyserede 1990’ernes selvorganiserede kunstscene, som hun dengang selv var en aktiv del af. I dag er hun forstander på Kunsthøjskolen på Ærø, og stadig stærkt optaget af det, der foregår på den kunstnerdrevne scene:

»Kunstnerdrevne udstillinger og projekter har en særlig energi og et stærkt drive. Ingen andre steder finder du folk, der knokler 26 timer i døgnet for at realisere deres visioner, samarbejder så intenst, skændes så det fyger – og i det hele taget brænder så meget for det, de gør,« siger Susan Hinnum »Når en gruppe kunstnere går sammen om at lave et nyt udstillingssted, er det fordi, de er overbeviste om, at netop det her sted mangler. De knokler for at skabe rum til lige præcis denne her kunst, som de mener, verden behøver. De tror fuldt og fast på, at kunst kan forandre noget. Det er vildt inspirerende at opleve – og det findes efter min mening ikke i samme grad på de etablerede kunstinstitutioner, hvor udstillingerne i sagens natur er mere strømlinede.«

  5

70’erne – hver gang et udstillingssted lukker, skyder to nye op andre steder i byen. Man kan begræde, at gode udstillingssteder ikke får et langt liv, men på den anden side er midlertidigheden med til at sikre konstant fornyelse på den selvorganiserede scene. De kunstnerdrevne udstillingssteder er med til at forme udviklingen i hele kunstlivet. De udgør en værdifuld del af kunstens økosystem.«

CAMP på SMK: Statens Museum for Kunst viste i efteråret kuratorkollektivet CAMP’s udstilling ›Migrationspolitik‹. CAMP/ Center for Migrationspolitisk Kunst ligger i det uafhængige medborgerhus for flygtninge og asylansøgere, Trampolinhuset, i Københavns Nordvestkvarter. CAMP drives af kunstner-kuratorerne Frederikke Hansen og Tone Olaf Nielsen (se artikel om CAMP i Billedkunstneren, december 2015). Mere info: www.campcph.org

»Derfor er det rigtig smart tænkt af kunsthaller og museer at invitere kunstnernes egne steder og projekter ind, sådan som vi ser det nu for tiden. På den måde får institutionerne nemt – og billigt, men det taler vi ikke så meget om – tilført ny energi, eksperimenter og ikke mindst kant. Men spørgsmålet er, om det også er smart for de kunstnerdrevne projekter at lade sig omfavne af institutionerne. Hvad sker der i transporten fra det alternative udstillingsrum til institutionernes parketgulve? Er det stadig muligt at være selvrådende og fri til at bedrive uafhængig kunstnerisk grundforskning, sådan som det sker i kunstnerdrevne miljøer?« spørger hun.

Et Københavnerfænomen? Når Susan Hinnum ser ud over den kunstnerdrevne scene i dag, hæfter hun sig bl.a. ved, at det københavnerbaserede udstillingsmiljø dominerer. Det er tilsyneladende stadig meget vanskeligt for kunstnerdrevne steder og projekter at overleve uden for hovedstaden og de større byer.


Billedkunstneren nr. 4

6

2016

Kunstnerne bag udstillingen Museum Pist Protta på Kunsthal Charlottenborg formår både at udnytte og udfordre kunstinstitutionens rammer, mener kunsthalsdirektør Michael Thouber. Statens Kunstfond supplerede med en præmiering og kaldte udstillingen ›frydefuld, forførende og yderst velkomponeret‹. Foto: Anders Sune Berg.

»En væsentlig undtagelse er Lisbeth Hermansens kunstnerstyrede Hygum Kunstmuseum ved Lemvig, som nu i mere end 12 år har vist værker og udstillinger med unge danske kunstnere. Museet har fået doneret værker af over 100 samtidskunstnere til sin samling – og lancerede i år et nyt kunstprojekt i Gammel Mejeriby, Country Town (– som var blandt de nominerede til BKF-prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder 2016, læs interview med Lisbeth Hermansen s. 8 red.). Det er fantastisk at se, hvordan kunstnernes egne udstillinger og projekter på den måde kan udvikle sig og bidrage til et sted over tid. Lisbeth Hermansens store arbejde fortjener al mulig anerkendelse,« siger Susan Hinnum. »To andre undtagelser er Bull Mengers ved Line Mengers, der midt i Jylland i sit eget hus får skabt nogle interessante projekter i samarbejde med mange unge kunstnere – heraf en del i øvrigt fra udstillingsstedet Sydhavn Station i København. Samt Kunsthal Ved Siden Af i Svendborg, der arbejder seriøst med samtidskunsten under vilkår, der ikke er nemme.«

Kunstnerisk grundforskning Desuden konstaterer Susan Hinnum, at flere kunstnerdrevne steder i dag videreføres af kunstnere, der tilhører det, hun kalder ›2. generation‹:

»Et kunstnerdrevet udstillingssted startes typisk af en gruppe unge kunstnere, der kommer direkte fra et kunstakademi. Fulde af energi og måske også med et ønske om, at der en dag træder en vigtig kurator ind ad døren og siger: ›Det her værk vil vi have med til Documenta!‹ Efter et stykke tid kobler stifterne sig af projekterne, fordi de ikke længere har den tid og de kræfter, der skal til for at drive stedet videre. Måske har de også knyttet kontakter til etablerede gallerier eller kunstinstitutioner. Og nye kræfter tager over. Denne udskiftning er en del af den kunstnerdrevne scenes DNA, og det er fint, synes jeg. Det er med til at skabe nytænkning og fornyelse.« Netop den kunstneriske grundforskning, der finder sted i kunstnerdrevne steder og projekter, rummer en særlig værdi, som er nødvendig for hele kunstlivet, mener hun: »Tag f.eks. udstillingsfællesskabet TOVES, der har skabt væsentlige udstillinger på den kunstnerdrevne scene, siden etableringen i det forladte butiksgalleri på Vesterbro tilbage i 2010. TOVES drives nu af 2. og 3. generationsfolk, og tre medlemmer af TOVES er i dag ansat på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Det er også en måde at videreføre erfaringer og erkendelser, der genereres i de kunstnerdrevne miljøer.«

»Det blik, kunstnerne har på at vise kunsten, kan vi lære meget af«

Michael Thouber direktør, Kunsthal Charlottenborg

Kunstneres egne projekter har i efteråret fyldt godt i udstillingsprogrammet på Kunsthal Charlottenborg, og har høstet positive anmeldelser, begejstrede omtaler og en præmiering fra Statens Kunstfond. Sidstnævnte gik til udstillingen Museum Pist Protta, der viste de seneste 35 års kunsthistorie set gennem kunsttidsskriftet Pist Prottas egensindige udgivelser, med deltagelse af over 80 danske samtidskunstnere.


Billedkunstneren nr. 4

2016

Desuden har Charlottenborg vist kunstneres selvorganiserede Mailartprojekter fra 1970’erne, og frem til januar huser kunsthallen på Kgs. Nytorv det kunstnerdrevne projekt Kongerigerne Elgaland-Vargaland af svenske Carl Michael von Hausswolff og Leif Elggren. Hvorfor har I inviteret kunstnernes egne projekter ind på Kunsthal Charlottenborg? »Projekterne er meget forskellige, men er alle udtryk for den særlige energi og høje kunstneriske integritet, der kendetegner den selvorganiserede scene. Samarbejdet med kunstnerne om at vise deres egne projekter i kunsthallens institutionelle ramme er inspirerende for os. Og publikum får en type udstillinger, vi ikke ville være i stand til at skabe alene,« siger Michael Thouber, direktør for Kunsthal Charlottenborg. »Hvis man er åben for at kigge på sig selv som kunstinstitution, kan kunstnernes måder at arbejde på give nye perspektiver på, hvad det vil sige at bedrive udstillingsvirksomhed. Når samarbejdet lykkes allerbedst, formår kunstnerne både at udnytte og udfordre kunstinstitutionens rammer. Det gjorde redaktionen bag Pist Protta f.eks. i deres udstilling hos os. Titlen Museum Pist Protta understregede netop, at kunstnerne tog kunstinstitutionens symboler og koder på sig, samtidigt med at de legede frit med dem: Montrer og piedestaler udgjorde labyrintiske konstruktioner. Informationsskiltene, der på en kunsthalsudstilling sædvanligvis er nøgterne og informative, var her skrevet af en forfatter og fulde af humor, poesi og tilsyneladende overflødige oplysninger. Kunstnerne bag Pist Protta drejede det hele 35 grader og udstillingsformatet blev en kunstnerisk oplevelse i sig selv. Det blik, kunstnerne har på selve det at vise kunsten, kan vi lære meget af,« siger Michael Thouber. Hvad er det særlige, som kunstneres selvorganiserede udstillingssteder og projekter kan, sammenlignet med museernes og kunsthallernes kuraterede udstillinger? »De kunstnerdrevne projekter og udstillingssteder giver en ufiltreret kunstoplevelse. Der er ingen gallerist, intet marked, ingen kurator, der sammensætter og styrer oplevelsen for én. Kunsten vises kompromisløst. Uden

TEMA: SELVORGANISERING

hensyn til, om den sælger eller om den kan tiltrække et stort publikum. Det eneste, der styrer den kunstnerdrevne scene, er kunstnernes eget ønske om at skabe og vise den kunst, som de selv synes er allermest interessant lige nu. Der er høj kunstnerisk integritet. Den rene vare. Og de udvikler ofte spændende nye udstillingsformater. Derfor er den selvorganiserede scene et interessant sted at kigge hen, ikke mindst for en institution som Kunsthal Charlottenborg, der har en forpligtelse til at følge med i og afspejle udviklingen på samtidskunstscenen.«

Ud til flere »Men kunstnerdrevne projekter og udstillingssteder har som bekendt sjældent en bæredygtig økonomi. De realiseres typisk af frivillig arbejdskraft og udelukkende på kunstnernes egne præmisser. Det gør, at de risikerer at blive underformidlede. Og dér har vi som kunstinstitution noget at tilbyde: Vi kan bringe udstillinger og projekter, der måske ikke er kendt af særligt mange, eller som kan virke svært tilgængelige, ud til et stort, bredt publikum.« Risikerer de kunstnerdrevne projekter særlige kvaliteter at gå tabt, når de forflyttes til det institutionelle udstillingsrum? »Nogle mener jo, at hver gang vi som institution omfavner noget, kvæler vi det. Og det er selvfølgelig en faldgrube, at avantgarden dør, hvis den institutionaliseres. Men jeg er nu overbevist om, at selvorganiserede projekter som f.eks. Pist Protta, Elgaland-Vargaland og CAMP lever fint videre, efter de har været på besøg i en kunstinstitution. Til gengæld får disse projekter mulighed for at sætte et tydeligt aftryk, både hos det brede publikum og hos deres værter, når de indgår i samarbejde med det etablerede kunstliv.« »De færreste kunstnerdrevne udstillingssteder og projekter får dog så mange år på bagen, som dem vi har vist den seneste tid. Men derfor kan de alligevel få stor betydning for udviklingen i kunstlivet,« siger Michael Thouber, der selv har erfaringer på den selvorganiserede kunstscene: Tilbage i slutningen af 1990’erne var han en af drivkræfterne bag udstillingsstedet 1%, hvor unge kunstnere og kunsthistorikere samarbejdede om at vise samtidskunst, seminarer og

  7

koncerter. Bl.a. havde kunstnergruppen Superflex en af sine første udstillinger her.

Kunstnerdrevne sætter spor I visse tilfælde kan den aktivistiske tilgang, nogle kunstnerdrevne projekter har, leve konkret videre i kunstinstitutionen, efter udstillingerne er overståede. F.eks. har det kunstnerdrevne kongerige Elgaland-Vargaland nu etableret sin danske ambassade med tilhørende paskontor i Kunsthal Charlottenborg i forbindelse med den aktuelle udstilling. Fremover vil kunsthallens gæster således kunne anmode om statsborgerskab i Elgaland-Vargaland og få udstedt pas i kunsthallen, hver onsdag fra kl. 17-19. »Det er jo ikke en almindelig del af en kunsthals virksomhed at bemande og drive paskontor,« konstaterer Michael Thouber. »Men for os er det vigtigt at være åbne og så vidt muligt følge kunstnernes tanker hele vejen. Vi indvilgede også i von Hausswolffs og Elggrens ønske om at udsende ferniseringsinvitationen i form af breve til alle internationale repræsentationer herhjemme – samt til FN – med anmodning om at anerkende kongerigerne,« siger han. Kongerigerne Elgaland-Vargaland (KREV) omfatter ifølge dets stiftere og enerådende konger, kunstnerne Carl Michael von Hausswolff og Leif Elggren, alle grænseområder. Det være sig geografiske såvel som mentale og digitale, samt andre mulige eksistensformer. Hver gang man krydser en grænse, hver gang man går ind i en ny tilstand, f.eks. drømme, besøger man således Elgaland-Vargaland. Michael Thouber: »Hvis man som kunstinstitution ikke går med på at gøre tingene på nye måder, skal man ikke invitere kunstneres egne projekter og udstillinger ind. Det giver ingen mening at tvinge dem ned i en boks. Det kan være lidt besværligt, fordi vi ikke kan gøre, som vi plejer. Men det er med til at skubbe til os som institution, så vi ikke stivner. Og publikum får givende og tankevækkende udstillinger, som vi ikke kunne skabe alene.« 


Billedkunstneren nr. 4

8

2016

»Country Town er en afsøgning af nye bæredygtige fællesskaber, hvor frihed er noget, vi giver hinanden,« siger Lisbeth Hermansen, der står bag kunstprojekterne Country Town og Kunstmuseet Hygum i vestjyske Lemvig. Foto: Jens Nørgaard Larsen, ScanpixDanmark.

»Jeg tror på kunstnere« Lisbeth Hermansen, billedkunstner, museumschef og sherif i Country Town der var blandt de nominerede til BKF-prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingsted 2016: Hvilke kunstnerdrevne udstillingssteder og projekter har du medvirket i? »Jeg har etableret Hygum Kunstmuseum, der er opbygget som et kunstværk beliggende langt ude på landet, i landsbyen Lemvig i Vestjylland, hvor landskabet er en del af museet. Samlingen rummer værker af over 100 danske samtidskunstnere, der alle har været forbi og lavet et værk i mindre format til museet. Hygum Kunstmuseum udvikles som en proces over mange år. Mine kodeord for museet er bl.a.: Et kunstnernes manifest. Et tidsbillede i et nyt årtusinde. Et kunstnerisk udtryk for vores tid. Et eksperiment med museumskonceptet og en udfordring til de institutionelle rammer. Et opgør med institutionernes favorisering i forhold til køn, sociale og geografiske tilhørssteder. Et opgør og protest

i forhold til centraliseringen. Et opgør med Blockbuster-koncepter og business i museumsverdenen. En afsøgning af en ny kunstnerisk praksis. Et opgør med kunstnerens rolle i samfundet og i kulturlivet. En tro på kunstnere. En konsekvens af, at ismermerne og religionerne har spillet fallit. Et forsøg på at finde en bæredygtig og mere holdbar menneskelig udfoldelse på jorden. En protest imod monumenterne og de snævre koncepter. Min rolle i Hygum Kunstmuseum er at være idégrundlægger, håndværker, arkitekt, sponsor, konceptudvikler, kurator, leder. Men først og fremmest kunstner. Igennem de sidste fire-fem år har jeg desuden etableret kunstprojektet Country Town. Det ligger i en forladt landsby i Vestjylland, Dybe Gl. Mejeriby, som jeg har opkøbt halvdelen af meget billigt. Jeg så en mulighed for at opbygge noget nyt, og udråbte mig selv til sherif. Der er ikke et endeligt mål med projektet, men det åbner for en masse muligheder: Mødested, værksted, artists in residence, udstillingssted, bopæl, dialog, bofællesskab, sted for eksperimenter, musik, performance, danse, lave mad, opdyrke jorden, bade og se på landskabet, lege cowboy eller Van Gogh, bare være sig selv, gøre hvad man har lyst til.

Centraliseringen har betydet en historisk vandring fra land til by, og der er sket en stor affolkning på landet. Jeg ser det som en afslutning, men også som en ny begyndelse. Hvem ejer jorden, vandet og luften og hvordan skal vi overleve i fremtiden? Måske skal vi til helt at omdefinere vore forhold til landet. Samtidig er der blevet flere og flere fattige, særligt kunstnere og udsatte, og vi lever i større grad alene. Country Town er en afsøgning af nye bæredygtige og eksperimenterende fællesskaber, hvor frihed er noget, vi giver hinanden. Jeg udråbte først mig selv til cowboy og senere, da jeg købte købmandsgården, også til sherif, da jeg på det tidspunkt havde halvdelen af byen. Der har været afholdt forskellige arrangementer, bl.a.: Åben by (alle kunne komme og gøre hvad de ville), westernfester, danseaften, Elvisfest, udstilling med Elvis (lånt fra Elvismuseet), etableringen af eget pengesystem ›Vestjyske Dollars‹ samt Kunstneruge. Mine kodeord for Country Town er: En ny kunstpraksis, eksperimenterende landsbyudvikling, nye fællesskaber, at afsøge identitet og fortællinger i en forladt landsby, at komme i kontakt med grupper i samfundet, som vi stort set aldrig ser i kunstlivet, omdefinere


Billedkunstneren nr. 4

2016

forholdet til jorden, luften, vandet, skabe visioner for fremtiden. Min rolle i Country Town er at være kunstner, museumsleder og sherif. Jeg står for koncept og idéudvikling, er igangsætter, investor, leder, kurator, landsbyudvikler, samfundskritiker, debattør.« Hvilken rolle spiller den selvorganiserede kunstscene for udviklingen i kunstlivet, som du ser det? »De kunstnerdrevne steder har haft helt afgørende betydning for kunst og kulturlivet i Danmark. De store statsinstitutioner har haft stor fokus på publikumstal og har kørt sikre koncepter. De kunstnerstyrede udstillingssteder har været kulturudviklende og -skabende. Der er en række kunstnerdrevne gallerier, udstillingssteder, kunstnerværksteder og bogforlag, som jeg beundrer, og som jeg ikke kan takke nok for deres kæmpe arbejde. Jeg har altid personligt følt mig udenfor institutionerne – men de kunstnerstyrede gallerier og udstillingssteder har haft afgørende betydning for min selvforståelse som kunstner og som kurator og museumsleder. Vi kan selv og vi skal selv, der er ikke andre til det!« Hvilke andre kunstnerdrevne udstillingssteder og projekter har især gjort indtryk på dig de senere år? »Jeg må med skam erkende, at jeg har haft for meget at gøre med de steder, jeg selv har haft, til at jeg har fulgt nok med i, hvad der foregår udenfor mit univers. Det vil være uretfærdigt at komme med konkrete navne. Hygum Kunstmuseum og Country Town har været hårdt arbejde og jeg har haft travlt med at overleve økonomisk og som menneske. Jeg har levet et temmelig isoleret liv, og mine projekter har fyldt ALT. Det har været og er et spørgsmål om overlevelse. Men jeg har stor respekt for kunstnere, der sætter sig selv i spil, og som arbejder for andre kunstnere – som baner vejen for andre, ikke kun for sig selv. Holder øje med hinanden, skaber muligheder for hinanden. Hjælper hinanden. Der er nok af mørke kræfter i samfundet, der vil bekæmpe os og tale os ned til os og ødelægge os. Se jer om i livet, der er kunst og kunstnere overalt, og overalt er der brug for jer. Husk at elske, gå en tur ved havet og gør jer frie!«

Se også: www.hygumkunstmuseum.dk

TEMA: SELVORGANISERING

  9

»Kunstnerkollektiver opstår ikke blot på nettet, de agerer også på nettet« Billedkunstner Kasper A. Holm er medlem af det virtuelle projektrum ORAUM, der vandt ekstralegat ved uddelingen af BKF-prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder 2016. Tidligere i år sendte han en rumsonde op i stratosfæren med luftballon, udstyret med HD-kamera, datatracker og GPS. Det blev streamet live på ORAUM samt i fysiske udstillingsrum i København og Aarhus. Hvilke kunstnerdrevne udstillingssteder og projekter har du selv medvirket i? »Jeg blev medlem af FUKK (Foreningen for Uafhængige Københavnske Kunstnere) da jeg først flyttede til København i 2012 – gruppen var startet et år inden og havde en enkelt udstilling bag sig. Målet var at lave en alternativ kunstskole, som vi hele tiden skabte og genskabte med hinanden og på den måde bidrog vi alle til en form for kollektiv læring. Vi besluttede sjældent noget, hvis vi ikke var enige. Faktisk var det et meget smukt dogme, der tvang gruppen ud i nogle svære sociale situationer og det blev temaet for mange af FUKK’s værker. Vi var alle sammen lidt skæve og uformelige og nød, at der var frihed til ikke at fokusere på individet. Efter to gode år gik jeg ud af gruppen, for at fokusere på mine egen praksis, men FUKK fortsætter ufortrødent og har bl.a. samarbejdet

med CHERYL fra New York – et ret skørt kollektiv, der også helt klart er en anbefaling værd. Hvor FUKK var et meget konkret sted (vi havde værksted på det nu nedrevne PB43 på Amager) – er ORAUM for mig et særligt ikke-sted, hvor de mest usandsynlige møder kan ske. Da vi først begyndte at samarbejde om Homemade Spacecraft var jeg ret imponeret over, at de sprang på så utopisk en idé – det var kun igennem ORAUM at det syntes muligt. Initiativet til at skabe noget nyt kan sagtens komme fra en enkeltperson, men for at ›virussen‹ så at sige kan sprede sig, må den deles og formidles. Det har internettet muliggjort, og derfor er ORAUM en naturlig konsekvens af den udvikling – kunstnerkollektiver opstår ikke blot på nettet, de agerer også på nettet. Det bliver sjovt at se, hvor meget vi kan sprede os på kryds og tværs af discipliner og medier.


Billedkunstner Charlotte Krogh er formand for den selvejende institution HUSET i Asnæs, der var en af vinderne af BKF-prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder 2016.

I det multidisciplinære kunst-forskningsprojekt Homemade Spacecraft sendte billedkunstner Kasper A. Holm i foråret en rumsonde udrustet med kamera, datatracker og GPS, med luftballon 36.000 meter op i stratosfæren. Opsendelsen blev streamet live i det virtuelle projektrum ORAUM. Foto udlånt af kunstneren.

Hvilken rolle spiller den selvorganiserede kunstscene for udviklingen i kunstlivet, som du ser det? Den spiller mange roller, og det er netop dens styrke – den er mere fleksibel og giver plads til den kunst, der ellers ikke når ud til institutionerne. Men det betyder også, at den har en marginaliseret position, der som regel bliver udlignet igennem idéen, at det er på den kunstnerdrevne scene man ser den nye, eksperimenterende kunst. Vi har dog brug for mere social forankring, f.eks. igennem offentlig kunst – der er Skovsnogen Art Space et udmærket eksempel på et projekt, der virkelig rykker ved noget. Hvilke selvorganiserede udstillingssteder og projekter har især gjort indtryk på dig de seneste år?

CAMP / Center for Art on Migration prioriterer kunstnere med flygtninge eller migrant erfaring er et fantastisk initiativ i Trampolinhuset. Da Trampolinhuset har været under sparekniven og risikerer at blive lukket, giver det virkelig god mening at skabe opmærksomhed omkring, hvad de gør i huset, og om de komplekse problemstillinger de evner at håndtere i udstillingerne. (Se artikel s. 4-5, red.) Jeg vil også anbefale alle at tage forbi Country Town i Gl. Dybe Mejeriby ved Bovberg Fyr (se artikel s. 8, red.) Teksas (www.teksas.dk) er også et virkelig spændende udstillingssted, i Græsted ca. 50 km udenfor København, drevet af billedkunstnerne Karin Lind og Peter Holm.

Se også: www.oraum.xyz

Hvilke kunstnerdrevne udstillingssteder og projekter har du medvirket i? »Siden år 2000 har jeg været medlem af HUSET i Asnæs. Det blev startet af en gruppe lokale kunstnere i 1973, og ligger i Asnæs’ bymidte i Odsherred Kommune i Vestsjælland. Stedet har gennem alle årene været organiseret omkring et arbejdsudvalg bestående af en formand og fire medlemmer, der alle bliver valgt på HUSET’s årlige generalforsamling. Jeg er formand på sjette år, og som de øvrige medlemmer kunstnerisk udøvende og udstillende. Arbejdsudvalget har ansvaret for HUSET’s drift og planlægning af udstillinger og andre arrangementer. Vi samarbejder tæt med vores nyansatte daglige leder, hvis vigtigste rolle er at formidle HUSET, de enkelte kunstnere og sørge for HUSET’s omsætning og derved HUSET’s fremtid. HUSET har i alle år stået fast på at vise kunst og kunsthåndværk udført af uddannede og anerkendte kunstnere og kunsthåndværkere. Det er af stor betydning for et lokalområde som Odsherred, at HUSET eksisterer og står fast på at vise den professionelt udførte kunst. I dag står kulturtilbud i kø, også i sommerlandet, og Odsherred er med i opløbet, hvis vi skal tælle tilbud om ›kaffe og hjemmelavet kunst‹ fra borgere i kommunen, der prøver at skabe en levevej – genereret af et tilsyneladende stigende behov for oplevelser og underholdning. Af det samlede antal af uddannede kunstnere i Danmark er det et fåtal, der opnår en status, hvor det at udstille og sælge værker bliver varetaget af de kendte gallerier og anerkendte gallerister. Samtidig kendes disse stort set kun i de største byer i Danmark. Det er vigtigt for de øvrige kunstnerne


Billedkunstneren nr. 4

2016

TEMA: SELVORGANISERING

  11

»Den professionelle kunst skal også vises i lokalområderne« og de mennesker, der bor i resten af Danmark, at der skabes kulturtilbud af høj kvalitet, også i lokalområderne. For Odsherred Kommune giver det desuden en mulighed for at brande sig på kunstnerisk kvalitet og ikke kun på stennisser og andet hjemmegjort gøgl. Hvis vi vil vise kunst af høj kvalitet uden for hovedstaden, må vi også påtage os et ansvar for, at kunsten kommer derud. Jeg håber, at steder som HUSET kan inspirere nyuddannede kunstnere til at flytte fra hovedstaden, og gennem lavere leveomkostninger lade kunsten være en mulig levevej. Og måske deltage i et kunstnerisk fællesskab som HUSET.« Hvilke andre kunstnerdrevne udstillingssteder har især gjort indtryk på dig de senere år? »Jeg vil gerne anbefale Danske Grafikers Hus. De tager initiativ til gode udstillinger både i og uden for huset, udover at være et vigtigt og værdifuldt

informationscenter for danske grafikere og andre interesserede.«

Se også: www.husetiasnaes.dk www.danskegrafikere.dk

HUSET i Asnæs giver lokale og besøgende mulighed for at opleve værker og udstillinger af professionelle, anerkendte billedkunstnere og kunsthåndværkere. Her udstillingen Zacharias Heinesen – Maleri (2015). Fotos: HUSET i Asnæs.


Udstillingen Landskab, Sydhavn Station 2016. Anne Skole Overgaard: Vandingskanal. 15 dele a 120 x 80 cm. Patchwork, collage, æggetemperera, akvarel, akryl, pigment, plade, lærred, print. Foto: Sydhavn Station.

»Det kunstnerdrevne kan være langtidsholdbart« Billedkunstner Heidi Hove er medlem af udstillingsstedet Sydhavn Station, der var en af vinderne af BKF-prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder 2016. Hvilke kunstnerdrevne udstillingssteder og projekter har du medvirket i? »Jeg har medvirket i flere forskellige, men de to, som har haft mest indflydelse på mit kunstneriske virke, er Koh-i-noor og Udstillingsstedet Sydhavn Station, som jeg har været med til at stifte og opstarte i henholdsvis 2004 og 2012. Koh-i-noor lå i et lille butikslokale på Vestebro i København (et lokale som i dag huser udstillingsstedet C4 Projects). Vi var en lille gruppe kunstnere fra Det Fynske Kunstakademi, som ønskede at skabe en platform, hvor vi selv kunne sætte

dagsordenen, samarbejde på tværs af diverse grupperinger og landegrænser, og hvor der var plads til større armbevægelser i form af f.eks. solo-præsentationer af mere konceptuel karakter som et modspil til det kommercielle, som syntes at præge den danske kunstscene i 00’erne. Koh-i-noor blev opbygget ud fra simple grundprincipper og med et stort bevægelsesrum til hvert enkelt medlem, og det bevirkede, at vi var i stand til at udvikle os til en bestandig og velrenommeret udstillingsplatform for både store og små forsøg og tiltag. Efter en årrække på samme adresse og i samme stil, besluttede vi os for at skifte retning til en mobil platform med vægt på det processuelle i 2013. Det blev dog aldrig helt ført ud i livet. I stedet valgte jeg at koncentrere mig om driften af Udstillingsstedet Sydhavn Station, som jeg stadig er medlem af i dag sammen med ni andre billedkunstnere, der alle har stor erfaring

indenfor det kunstnerdrevne felt. Udstillingsstedet Sydhavn Station har den særlige, halvoffentlige beliggenhed i S-togsstationens forhenværende billetkontor samt i 15 plakatholdere i ankomsthallen, hvor mange mennesker dagligt passerer forbi, hvilket har åbnet for nye muligheder at vise kunst på. I de uprætentiøse rammer insisteres der på at vise samtidskunst af høj kvalitet i form af både solo- og gruppeudstillinger, digtoplæsninger, koncerter og performances af kunstnere af forskellige generationer fra både indog udland. En åben men fast ramme, hvori samtidskunsten kan møde et bredere publikum, uden at man nødvendigvis behøver at tivolisere, banalisere eller tygge maden for folk. På en måde er Koh-i-noor og Udstillingsstedet Sydhavn Station organiseret ud fra de samme grundprincipper, hvor fællesskabet og en form for andelstankegang forenes med et vist anarkistisk og individuelt handlerum. Det er en struktur,


Billedkunstneren nr. 4

2016

TEMA: SELVORGANISERING

  13

som syntes at virke langtidsholdbar, og som gør, at kunsten ikke underlægges for mange kompromisser under tilblivelsen.« Hvilken rolle spiller den kunstnerdrevne kunstscene for udviklingen i kunstlivet, som du ser det? »Det kunstnerdrevne felt er en væsentlig brik i kunstlivet. Det er her vækstlaget ligger; det er her, man opbygger en erfaring og et netværk, og så er det ikke mindst her, der er plads til at fejle og til at tage nogle chancer, som det er så vigtigt at turde i dette fag. Igennem de seneste år er der dog rigtig mange kunstnerdrevne udstillingssteder, der er kommet og gået. Det, synes jeg, er ærgerligt, da man gennem et mere konstant arbejde også vil opnå større synlighed og gennemslagskraft i de miljøer, man agerer i, og dermed at være med til at rykke det kunstnerdrevne ud af en snæver definition, som noget der kun opererer i undergrunden. Nogle af de fokuspunkter, som vi har med Udstillingsstedet Sydhavn Station er eksempelvis, at det er etableret ud fra en stor lyst til at gøredet-selv og til at skabe et mere bestandigt sted med en åben struktur og diversitet, som vanskeligt lader sig kategorisere. Et sted, som kan gribe de åbninger, der efterlades eller overses af mere konventionelle udstillingsprofiler i København.« Hvilke selvorganiserede projekter har især gjort indtryk på dig de seneste år? Eksempelvis: Inside Zone Residency (RU), opstartet af kunstner og forfatter, Florin Dan Prodan. Low-key artist-residency beliggende i et falliterklæret spaområde fra tiden før 1. verdenskrig: www.insidezone.eu The Luminary non-profit udstillingssted/residency i tidligere teater i St. Louis: www.theluminaryarts.com Pirpa, nyopstartet udstillingssted i nedrivningstruet lagerbygning på Grøntorvet, København, hvor billedkunstnerne Camilla Nørgaard og Cai Ulrich von Platen viser kunst, der forholder sig til denne kontekst: www.pirpa.net

Se også: www.sydhavnstation.info

Kunstnergruppen Lehman Brothers’ udstilling Ballistic First Movers på OK Corral blev i efteråret præmieret af Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst. Foto: OK Corral.

»Pejlemærker for samtidskunsten« Billedkunstner Michael Würtz Overbeck er medstifter af udstillingsstedet OK Corral, der var blandt de nominerede til BKF-prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder 2016. Hvilke kunstnerdrevne udstillingssteder og projekter har du medvirket i? »Jeg er medstifter og kuraterende medlem af OK Corral – et nonprofit kunstnerdrevet udstillingsrum og atelierfællesskab af samme navn. Efter tidligere at have til huse i Carlsberg Byen er OK Corral genopstået på Frederiksberg i en ny konstellation bestående af Johannes Sivertsen, Sofie Hertz, Hannah Skarsholm, Pelle Møller Schiødt, Berit Dröse og jeg selv. Mit personlige motiv for at starte OK Corral som udstillingssted var et behov for at skabe et netværksbaseret miljø omkring et rum, som kunne fungere som en kollegial platform. En platform, hvor vi kunne skabe nogle faglige muligheder for andre kunstnere

og kuratorer, som så frit kunne bidrage til kunstscenen med kritiske tilgange, eksperimenter og nye måder at vise visuel kultur. Eller ganske enkelt bare at give udstilleren muligheden for at følge sin lyst og realisere de vilde, nørdede og eksperimenterende ideer, vedkommende brænder for, uden at blive holdt tilbage af kommercielle eller kuratoriske benspænd. Et rum, hvor vi kunne opbygge nye og måske bedre muligheder for kunstnere og kuratorer, hvor der kunne være plads til at eksperimentere med udstillingsformer og den konstante formulering af samtidskunsten. Vi har fra start lagt en linje, hvor vi har fokuseret på at give kunstnerne og kuratorer plads og


14

TEMA: SELVORGANISERING

Kunstnergruppen Lehman Brothers’ videoinstallation First Ballistic Movers på OK Corral 2016.

rum til eksperimentet og muligheden for at udfolde deres projekt, give dem nøglerne til OK Corral, og så se, hvad der sker. Vi har ikke villet trække andre kuratoriske rammer ned over kunstnerne og kuratorerne. Det er i høj grad stadig en linje vi arbejder ud fra. Hvilken rolle spiller den selvorganiserede kunstscene for udviklingen i kunstlivet, som du ser det? »Den selvorganiserede scene blomstrer som aldrig før. Nye steder popper op, og ældre steder lukker for at genopstå i nye konstellationer. De kunstnerdrevne rum står som en god modpol til de mere etablerede og kommercielt baserede gallerier, kunstinstitutioner og museer. Og man kan måske snakke om, at de kunstnerdrevne/selvorganiserede udstillingsrum inden for de sidste otte år i højere og højere grad har fungeret som et arnested og pejlemærke for, hvilken retning samtidskunsten bevæger sig i her og nu. Det er også her, man kan finde nogle af de stærkeste bud på, hvad samtidskunsten kan. Ofte helt på niveau med gallerierne og kunstinstitutionerne. På de kunstnerdrevne udstillingssteder findes det direkte indblik i den nyeste samtidskunst set fra kunstnernes perspektiv. Jeg ser også den kunstnerdrevne scene som et første trin for mange unge kunstneres karriere, hvor rummene i mange tilfælde er de unge kunstneres første indgang til kunstscenen og første mulighed for at udstille et soloprojekt.«

Hvilke kunstnerdrevne udstillingssteder og projekter har især gjort indtryk på dig de seneste år? »Nogle af de mest interessante selvorganiserede steder pt. er dem, man kan kalde mikro-institutionerne. F.eks. Camp / Center for Art on Migration Politics, som specialiserer sig i feltet mellem kunst og migration. Og X and Beyond, som centrerer sig omkring forskningen om katastrofeteori. Steder, der figurerer som mere specialiserede udstillingssteder, og som udfordrer de institutionelle strukturer og udstillingsformater. Interessant fordi de indeholder alt det, som strukturelt kendetegner en kunsthal, såsom udstillinger, lectures, screeninger og forskning. Af andre selvorganiserede steder vil jeg nævne Skovsnogen Deep Forrest Art Land, der ikke er et udstillingssted defineret af fire vægge. Det er en kunstpark for samtidskunst beliggende i en skov i Vestjylland, hvor der er et interessant møde mellem kunsten og værkernes ›malplacering‹ i naturen. Værkerne er i mange tilfælde blevet flyttet fra deres oprindelige kontekst efter at have udtjent deres oprindelige formål, for til sidst at forfalde og gå i ét med naturen.«

Se også: www.okcorral.dk www.campcph.org www.xandbeyond.dk www.skovsnogen.dk

Nye tiltag i Statens Kunstfond for kunstnerdrevne Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst lancerede i november nye tiltag, der skal understøtte lokale billedkunstinitiativer udenfor København. Udvalget har gennem en årrække støttet nye udstillingsplatforme. Men udvalget vil gerne fremhæve de muligheder der ligger i at etablere nye kunstnerdrevne udstillingssteder udenfor de større byer – naturligvis forudsat, at den kunstneriske kvalitet er i orden. Derfor har udvalget valgt at udskille etableringsstøtte til nye udstillingsplatforme som en selvstændig pulje, ligesom der er lavet en skabelon for projektbeskrivelsen, som kan guide ansøgere til at lave gode ansøgninger. Samtidig vil udvalget udvikle en model for, hvordan erfaringerne fra allerede støttede nye udstillingsplatforme, kan komme nye ansøgere til gode. Tilskud fra puljen Nye udstillingsplatforme kan bevilges to år. Derefter kan der søges om udstillingsstøtte i puljen Produktion, Udstilling og Formidling – eller for etablerede udstillingssteder i puljen Udstillingsprogram. Læs mere på www.kunst.dk/billedkunst


Billedkunstneren nr. 4

2016

  15

Michala Paludan: White flushing to red and red paling to blue, moist pink that is almost heavy, and lavender light as wafted on air. Installation views. Foto: YEARS.

»Et fristed og et ståsted« YEARS er en af vinderne af BKF-prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder 2016 og samtidigt kontorfællesskab for kunstnerne bag: Anna Margrethe Pedersen, Steffen Jørgensen, Søren Aagaard, Merete Vyff Slyngborg og Ditte Boen Soria. De svarer kollektivt på spørgsmålene her nedenfor. Hvilke kunstnerdrevne udstillingssteder og projekter har I medvirket i? »YEARS ligger på Tagensvej 58 på Nørrebro og er stiftet i 2012. Vi har også stået bag lillesøster-udstillingsstedet NEW YEARS i Kødbyen på Vesterbro, der kørte fra 2014 til 2015. Stedet fungerede som en midlertidig og sideløbende udstillingsmontre med selvstændige udstillinger og som parallel for eksisterende udstillinger på YEARS. Ambitionen med YEARS var og er fortsat at huse udstillinger og projekter af både yngre og ældre, nationale og internationale kunstnere med forskellig kunstnerisk baggrund. Udover udstillingssted fungerer YEARS som værksted og kontor for os og som et kunstnerfællesskab, der har stået bag

forskellige kunstprojekter og -film. YEARS blev stiftet ud fra et behov for at skabe et kunstnerisk fristed og ståsted i København.« Hvilken rolle spiller den selvorganiserede kunstscene for udviklingen i kunstlivet? »Den selvorganiserede kunstscene er en form for organisk institution i sig selv, der huser de autodidakte og de ikkeetablerede såvel som det etablerede og professionelle kunstmiljø. Det er en scene for ambitiøse og eksperimenterende projekter, der til dels åbner op for nye sprog og tendenser og reflekterer, kopierer og kritiserer de eksisterende. Nogle udstillingssteder genererer et virkeligt spændende indhold, muligvis fordi man har frihed til at gøre, hvad

man vil, og kan reagere hurtigere end de store, tungere institutioner. Økonomien er oftest forsvindende lille, og mange steder drives af en stor vilje fra kunstnere og arrangørers side til at skabe gode udstillinger. Alle arbejder gratis og udover den gavmilde og uundværlige støtte fra især Statens Kunstfond, betales mange udgifter ud af egen lomme. På den måde bliver der skabt indhold, som man som sted/ kunstner egentligt ikke har råd til, men som alligevel lykkes, fordi man arbejder overtid med flere jobs. I det lys er det imponerende, at den selvorganiserede scene består – om end på et lidt omskifteligt og vaklende grundlag – og at det lykkes den at påvirke kunstlivet og at starte debatter og nye bevægelser. Den selvorganiserede kunstscene fungerer som et vigtigt element ved siden af institutioner og kommercielle gallerier og har derudover bragt mange af de kunstnere frem i lyset, som sidenhen vises i de institutionelle og kommercielle sammenhænge.« Hvilke kunstnerdrevne projekter har især gjort indtryk på jer de seneste år? »Vores naboer Vermilion Sands og X and Beyond er ekstremt dedikerede og præcise og står bag nogle af de mest spændende ting i København for tiden. TOVES er, og har været, en levende og vigtig gruppe for den danske kunstscene igennem årene. De har især stået for at eksperimentere med form og indhold og stille spørgsmål til, hvad en udstilling kan være, og hvordan man kan drive et sted på forskellige måder. De har f.eks. pt. ikke noget fast lokale, men arbejder på tværs af rum og landegrænser.« 

Se også: www.years.dk


16

Billedkunstneren nr. 4

TEMA: SELVORGANISERING

2016

Kunstnernes egne steder blev fejret  Af Miriam Katz

Over 150 glade gæster mødte op for at hylde den selvorganiserede kunstscene, da den nye BKF-pris Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder blev uddelt for første gang. Festen foregik i Pompejisalen i Carlsberg Akademi i København 27. oktober.

»Vi ville ønske, at vi kunne præmiere langt flere, for kvaliteten, antallet og aktiviteten er overvældende,« sagde juryformand Nis Rømer, da han fra talerstolen løftede sløret for, hvem vinderne af den nye BKF-pris Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder 2016 er: Det blev udstillingsstederne YEARS, Sydhavn Station, HUSET i Asnæs samt det digitale projektrum ORAUM, som juryen valgte at tildele årets priser. Prisfesten foregik i den gamle brygger J.C. Jacobsens private villa på Carlsbergområdet, nærmere bestemt i det lyse, stemningsfulde væksthus, kaldet Pompejisalen. Huset er udsmykket af tidens kunstnere – bl.a. Bertel Thorvaldsen. En række fine relieffer og medailloner med klassiske motiver inspireret af antikken pryder både Pompejisalen selve villaen, der i en årrække tjente som æresbolig for Niels Bohr. »Villaen her og Pompeisalen, vi er samlet i, emmer af overskud. Bryggeren vidste, hvor vigtig kunsten er – både for individet og for samfundet,« sagde Nis Rømer i sin velkomsttale. »Vi synes, det er et passende sted at fejre kunstnerisk virkelyst og noget af det mest avantgardistiske, eksperimenterende og sociale vi har på kunstscenen. Det er et felt, der er flygtigt og hele tiden i forandring. Hvor kunstnere arbejder idealistisk for sammen med deres kolleger, at skabe kunst for alle. Der, hvor man som publikum får nogle af de bedste kunstoplevelser og opdager kunstnere, man kommer til at følge mange år frem,« sagde han. »Derfor er vi også glade for at sige at vi arbejder på at lave en lignende fejring næste år igen.« Nis Rømer konstaterede samtidig, at langt fra alle de mange væsentlige kunstnerdrevne udstillingssteder, vi har herhjemme, var nominerede i år: »Derfor opfordrer vi alle til at indstille endnu flere steder næste år, når prisen uddeles igen,« lød det fra BKF’s formand. 

FAKTA: Årets Kunstnerdrevne Udstillingsteder 2016 Alle kunne henover sommeren indstille et sted til den nye BKF-pris Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder. I alt var 36 kunstnerdrevne steder nominerede til prisen – nogle mange gange. Juryen bestod af billedkunstnerne Ida Thorhauge, der i år er dimitteret fra Det Jyske Kunstakademi, Henriette Heise, professor og studieleder på Det Kgl. Danske Kunstakademi og Nis Rømer, formand for Billedkunstnernes Forbund. Prisen består af tre uddelinger a 30.000 kr. samt en ekstra uddeling af 5.000 kr. De gik i år til: YEARS, Sydhavn Station, HUSET i Asnæs og det virtuelle projektrum ORAUM. Udover pengene og hæderen fik vinderne en skulptur af Anders Bonnesen, inspireret af begrebet ›Artist Run Spaces‹. Se interviews med vinderstederne på de foregående sider her i bladet. Læs juryens motiveringer, oversigten over alle de nominerede og billeder fra uddelingen på www.bkf.dk Tak til Carlsbergfondet for at stille Carlsberg Akademi til rådighed for BKF’s prisfest 2016.


Kunstneres egne udstillingssteder og projekter er vigtige for udviklingen i hele kunstlivet og fortjener mere synlighed og anerkendelse. Det fik de til BKF-prisfesten, der trak over 150 glade gæster til den smukke Pompejisal i Carlsberg Akademi. Billedkunstner Ragnhild May (feat. Stefan Maier) opførte performance med selvbygget instrument bestående af orgelpiber og industriblæsere. Fotos: Katrine Møbius.


18

Billedkunstneren nr. 4

TEMA: SELVORGANISERING

2016

ESSAY

Det Nye Andet De seneste to år har meta-projektrummet BETON undersøgt den hjemlige projektrumsscene via udstillinger og kurateringer med internationalt perspektiv. Næste år udgives erfaringerne og dokumentationen i en større publikation. Her giver stifterne af BETON, Erik Duckert og Julie Bitsch, et indblik i deres arbejde.  Af BETON, Erik Duckert og Julie Bitsch

Der er et enormt drive bag mange af de nye steder, der åbner i dag, og ideen til at lave BETON som et meta-projektrum kom dels fra en lyst til at undersøge den impuls, der ligger bag det at åbne et sted, dels en nysgerrighed på de mange eksperimenter i strukturelle former og tematiske udstillingsrækker, scenen byder på – parret med en skør lyst til at tage tanken om det tematiske udstillingssted helt ud. BETONs udstillinger i rækken om den danske projektrumsscene er sat op som interviews mellem en inviteret kunstner fra et givet projektrum og BETON. Men i stedet for talen, er det objekter i rum, der udgør spørgsmål og svar. Kunstneren inviteres til at svare med nye eller gamle værker, materialer, handlinger, kurateringer, eller hvad de nu kan finde på som reaktion på set-uppet. De konkrete udstillinger bliver på den måde mere til fremvisninger af en materiel dialogisk proces, og undersøgelsen af projektrumsscenen bliver således også en undersøgelse af betydningsdannelser og materialers sproglighed. Og hvad har vi så lært om Danmarks projektrumsscene over de sidste par år? BETON-projektet er jo ikke færdigt endnu, og vi vil gerne her undgå at konkludere tekstligt på de materielle interviews. I stedet vil vi blot pege på en sjov fejl, vi begik, før vi overhovedet var kommet i gang med undersøgelsen: Vi kom til at tale om ›den alternative kunstscene‹. Der har været en heftig tilstrømning af nyopstartede udstillingssteder de sidste godt og vel ti år. Men selvom de nye steder skriver sig ind i udviklingshistorien om Danmarks

alternative kunstscene, er et af fællestrækkene for den nye generation af steder, at den helst ikke vil kaldes alternativ.

Imod samfundet De udstillingsrækker, man oplever i projektrummene i dag, er ofte så gennemførte og tjekkede, at de føles mere som alternativer til forestillingen om det alternative udstillingssted end til den etablerede diskurs. Da vi gik i gang med at undersøge stederne var noget af det første, vi lagde mærke til, da også besværet ved overhovedet at finde begreb at italesætte projektet med. Man prøver sig frem med begreber som projektrum, udstillingssted, kunstnerdrevet, selvorganiseret, non-profit, art institute og håber på således at dække sig nogenlunde ind, men man er aldrig helt sikker. Til et symposion om projektrumsscenen på årets Alt_Cph – Crosscuts, spurgte vi Bjørn Nørgaard, hvad Eks-skolens relation var til den etablerede kunstscene. »Det er nemt nok,« svarede han, »der var ikke nogen. Vi var imod samfundet.« Eks-skolen (m.fl.) så sig selv i opposition til den etablerede orden, til samfundet som sådan, og kunne altså i 60’erne og 70’erne lave et relativt simpelt ›os og dem skel‹, hvor ›dem‹ var hele samfundet, som den alternative kunstscene netop stod udenfor. De lavede noget andet, end det der var, og ville noget andet, end det der var. Det ser noget anderledes ud med det andet i dag.


Billedkunstneren nr. 4

2016

TEMA: SELVORGANISERING

  19

Meta-projektrummet BETON har siden opstarten i 2014 inviteret en række kunstnere fra forskellige projektrum ind for at svare på spørgsmål i form af objekter i rum. Kunstnerne svarer med værker, materialer, handlinger, kurateringer eller andet. Foto: Martin Kurt Haglund

I dag er der intet til hinder for at se kunstnere udstille på et projektrum den ene måned, i en kunsthal eller på et museum den næste og så have en galleriudstilling oven i hatten.

Den ›alternative‹ kunstscene Det kunstneriske indhold kommunikerer altså fint på tværs af diverse institutionelle grænser, og det er netop et af kendetegnene ved den alternative kunstscene i dag, at den ikke længere synes at være i opposition til noget – altså lige ud over at blive sat i opposition. Vi erfarede selv på Artist Run i 2014, at hvis man omtaler et givet projektrum som et alternativt udstillingssted, bliver stemningen lidt pinlig, og man henvises til den tomme term projektrum eller til organisationsbetegnelser som ›kunstnerdrevet‹ eller ›selvorganiseret‹. Stederne vil altså i dag hellere defineres ud fra deres institutionelle struktur end ud fra en ideologisk opposition. Som alment tilgængeligt eksempel kan nævnes et interview med projektrummet Sydhavn Station i bogen Making Room om nordiske kunst- og kunstinstitutioner (redaktører: Marie Thams og Hannah Heilmann, 2013). Her siger kunstner Anne Skole Overgaard meget rammende om stedets ideologiske drive: »Our drive is positive rather than negative: It is not a drive to get away from something. It is an enthusiasm for the opportunities here.« Og hendes kollega Jens Axel Beck supplerer »we don’t see this space as an alternative.«

Hvis man tager udgangspunkt i stedernes selvforståelse – og sætter tingene lidt på spidsen – kan man altså vove påstanden, at der slet ikke er nogen alternativ kunstscene i Danmark længere. Faktisk satte kunstneren Katya Sander – der i dag er professor ved Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler – Danmarks alternative kunstscene i anførselstegn allerede i 1998 med sin artikel i kataloget for Manifesta 2, Denmark – Notes on Cultural Historical Background of the Arts. Sanders pointe er, at kunstnerne fra de alternative steder, der i starten af halvfemserne spillede en vigtig rolle i at få institutionernes øjne op for samtidskunsten, blev indoptaget i institutionsdiskursens subjektiveringsmekanismer. Og at den alternative kunstscene derfor snart efter dens undfangelse højest kunne kaldes den ›alternative‹ kunstscene. I dag har situationen så forskudt sig endnu et hak. Nu er det nærmest en fornærmelse, hvis man taler om den alternative kunstscene – også selvom det er i anførselstegn.

Det samme som det nye andet Siden i hvert fald 2008 er videreudviklingen af eksisterende institutionelle strukturer snarere blevet reglen end undtagelsen. Projektrummene tilegner sig de etablerede kunstinstitutioners formater til UG med lange stramme udstillingsprogrammer, pressemeddelelser, annoncering, fondsansøgninger, kommercielle partnerskaber, talks, screenings, bestyrelser, advisory boards – you name it.


Udstillingen Disse Tynde Steder med billedhugger Anders Bonnesen var den første i BETON’s udstillingsrække Sediments, som via procesorienterede udstillinger tegner konkrete kunstneriske portrætter af den danske projektrumsscene. Erfaringerne fra udstillingsrækken samles i stor publikation, der udgives 2017. Foto: Martin Kurt Haglund.

Den del af kunstscenen, der tidligere var kategoriseret ved sin ideologiske modstand og ›andethed‹, kan nu med rette af Pernille Albrehtsen, redaktøren for Kunstkritikk i Danmark, betegnes som ›mikro-institutioner‹: Værdige konkurrenter til de store institutioner; ikke konkurrenter, vel at mærke, fordi de er i opposition og byder ind med noget andet, men fordi de netop kommer tordnende med mere af det samme. Og det er så her, det afsløres, at en skarp opposition mellem det samme og det andet selvfølgelig må ophæves. Der har aldrig været nogen egentligt alternative udstillingssteder, som ›stod uden for‹, ligeså lidt som der findes institutioner, der ikke ›følger med tiden‹. Tænk bare over hvad der sker på institutionerne lige nu: SMK har inviteret CAMP indenfor, Jacob Fabricius har åbnet Kunsthal Aarhus for Piscine, ligesom han i sin tid gjorde for TOVES på Charlottenborg, hvor Pist Protta forresten netop har haft en stor udstilling. Og selv dengang, hvor man var imod samfundet og troede, at der ikke var nogen relation til institutionerne, var den negative relation jo netop altoverskyggende. Så måske er beskeden i projektrumsscenes ubehag ved at blive kaldt alternativ, at det ikke er så vigtigt, om den er det Ene eller det Andet, da de er to sider af samme sag – hvad Sagen så er, dét kunne være et godt spørgsmål for det næste tematiske udstillingssted at behandle. 

BETON Åbnede i 2014 som meta-projektrum under ›Artist Run‹, festivalen for kunstnerdrevne udstillingssteder. I 2015 flyttede BETON til Skudehavnsvej 25 i Nordhavn, da en ny ejer ønskede at bebygge Prags Boulevard 43, hvor BETON sammen med andre kreative havde etableret arbejdsfællesskabet PB43 i en nedlagt lakfabrik. BETONs udstillingsrække omhandler primært den danske projektrumsscene, som undersøges via en række interviewinspirerede udstillinger, men indeholder også enkelte udstillinger, residencys og kurateringer med internationalt perspektiv. Ved udgangen af 2017 udgives erfaringerne og dokumentationen fra interviewserien sammen med essays fra skribenter med forskellige indgange til scenen i en større publikation. I 2015 åbnede BETON sit residencyprogram, der undersøger globale tendenser inden for kuratering med særligt fokus på kunstner/kurator skellet. BETON drives af Julie Bitsch (MFA) og Erik Duckert (cand.fil.). Mere info: www.betonartspace.com


Billedkunstneren nr. 4

2016

  21

»Jeg kan ikke stoppe – jeg vil ikke stoppe«  Af Miriam Katz

I nyt værk reflekterer billedkunstner Marie Thams over kunstneres arbejdsforhold. Det handler bl.a. om ikke at passe ind i formelle arbejdsstrukturer, være på konstant overarbejde, se afgrunden i øjnene i mangel på fair aflønning – og at insistere på det immaterielles værdi.

»Vi kunstnere vil så gerne skabe Billedkunstneren mødte Marie Thams efterfølgende til en snak om, hvad noget at leve for, men vi skal samtidig også skabe noget at leve af. der er på spil i værket og i den fælles performance: Der ligger meget splittelse i det.« Det siger billedkunstner Marie Usikkerhed som vilkår Thams, der i publikationen/lydværket ›8 hours? 0,- desire‹, un»Jeg prøver at tage et personligt dersøger samtidskunstens komgreb om den diskussion, jeg selv plekse arbejdsforhold. har deltaget i de senere år på fagpolitisk niveau, bl.a. om kunstneVærket kombinerer tekst, stemme og print og består af 25 håndres underbetaling og underreprælavede sæt a tre lydkort. De er alle sentation. Men her forsøger jeg Marie Thams. Foto: Tono de Pedro. indspillet, samlet og trykt enkeltvære tro mod mit kunstneriske vis af kunstneren. Hvert lydkort arbejde og specielt mod min interesse i den talte stemme, og tro rummer et udsagn, der artikulerer »Som kunstner er usikkermod intentionen hos Hour Editiet aspekt af de konflikter, arbejdshed et kollektivt vilkår, ikke livet som kunstner rummer. ons, der bad mig bidrage. Værket Publikationen er den sjette udgispinder tre tråde, som løber igenet individuelt nederlag« velse i det kunstnerdrevne mikronem mit eget forhold til kunstneforlag Hour Editions’ igangværende serie Not not work. risk arbejde: Økonomi, tid og driften mod det immaterielle,« fortæller Marie Thams, der i årene 2012-15 var forkvinI forbindelse med lanceringen af publikationen i efteråret afholdt Marie Thams og kurator og kunstkritiker Maria de for organisationen Unge Kunstnere og Kunstformidlere Bordorff en performativ samtale på det københavnske ud(UKK). stillingssted SixtyEight Art Institute. I dag er hun nyindmeldt i Billedkunstnernes Forbund, og Her ›diagnosticerede‹ de to samtalepartnere kunstnerenstadig optaget af at undersøge kunstneres arbejdsliv – lige som-arbejder. Det skete med hjælp af en lyskasse, hvori de nu primært som led i sin egen praksis. hver især på skift placerede billeder af udvalgte objekter, der »Som billedkunstner arbejder man hele tiden: Jeg tager lige et billede her, det kan være jeg kan bruge det i et repræsenterede oplevelser af kunstarbejderens vilkår. Billederne blev gennemlyst på lystavlen og analyseret, som var værk. Eller – som Maria Bordoff nævnte i samtalen ved lanceringen – så tager man lige noter i den skønlitterære bog, der tale om røntgenfotografier af selve kunstarbejderens allerinderste. man er ved at læse. Det kører hele tiden i hovedet. Er det Og selvom sessionen ikke havde som mål at ende med, at kunstneriske arbejde en produktion, en identitet eller en interesse? Nok en god blanding. Og kan man som kunstner kunstarbejderen diagnosticeredes som ›rask‹ eller ›syg‹, så tegnede der sig dog et klart billede af, at kunstnere og kunstproopretholde – eller overhovedet stræbe efter – den arbejdsfessionelle i dag lever med et stærkt indre pres i det, der unstruktur, fagbevægelsen i sin tid kæmpede så hårdt for, som dervejs i samtalen blev kaldt tidens ›kognitive kapitalisme‹: hedder ›8 timers arbejde, 8 timers hvile, 8 timers fritid‹? En Det handler om, at kunstarbejdere internaliserer høje anden realitet er, at mange kunstnere ofte skal udføre 8 timers ikke-kunstnerisk lønarbejde for at have råd til at udføydre krav om succes, produktivitet og synlighed i kunstlivet – krav, der kan være umulige at opfylde. Fordi immaterire 8 timer kunstnerisk, ulønnet arbejde. Derefter kan man elt, kunstnerisk arbejde ikke anerkendes som en aktivitet af så falde om af udmattelse og sove i 8 timer! I begge tilfælde egentlig samfundsøkonomisk værdi. Og fordi kunstprodukfalder vi simpelthen uden for den arbejdsstruktur, der gæltion ikke passer i arbejdsmarkedets eksisterende strukturer. der i det øvrige samfund.«


Er det ikke et vilkår for mange freelance kultur- og vidensarbejdere i dag – det usikre, grænseløse, identitetsbårne arbejde? »Jo, det tror jeg er rigtigt. Kunstnerne er forløbere for en generel tendens i samfundet, hvor man arbejder under usikre forhold, og hvor den man er som menneske, er tæt forbundet med det arbejde, man udfører. I mit værk siger jeg f.eks. ›I can not quit, I will not quit‹ (›Jeg kan ikke stoppe, jeg vil ikke stoppe‹, red.). Netop fordi jeg er spundet helt ind i det. Jeg kan faktisk ikke lade være med at arbejde kunstnerisk, slet ikke hvis jeg skal kunne leve af det – men jeg vil jo heller ikke lade være,« siger hun.

Kunstens pris At kunstnere er en særlig udsat del af den voksende samfundsklasse, bestående af bl.a. freelancere, som sociologer kalder prekariatet, er Marie Thams enig i. Det særlige problem for kunstnerne i forhold til andre freelancere og løst ansatte er, at kunstnerisk arbejde ikke anerkendes som samfundsøkonomisk værdifuldt på samme niveau som andet arbejde: »Vi kunstnere – hvad enten vi er billedkunstnere, musikere, forfattere – producerer det, vi er fælles om i samfundet. Det lim, der holder os sammen. Men selvom der er stor økonomisk værdi i kultursektoren, går pengene ikke til indholdsproducenterne. De går til alt det udenom, administration, formidling etc. Det er en prioritering, som ikke er i orden. At man beder kunstnere om at gøre alt arbejde gratis. Samtidig gør vi det selv som kunstnere: Beder kolleger deltage og bidrage i projekter og udstillinger uden honorar, og udfører selv ubetalt arbejde. Måske fordi man skal bygge sit CV

op, måske fordi man ikke kan lade være. Det er en konstant balancegang. Eller måske snarere en ond spiral, hvor man skal være i gang hele tiden for at få nye tilbud. Spørgsmålet om kunstneres gratis arbejde er ikke sort-hvidt,« siger hun. Mange kunstnere oplever derfor, at afstanden mellem det immaterielle og den materielle verdens krav er svært at spænde over. Selv er Marie Thams inspireret af den italienske filosof Giorgio Agamben som siger, at man skal møde sin afgrund for at begribe sit fulde potentiale. Og det gør hun i sit nye værk, hvor et af kunstnerens udsagn lyder: ›Hello abyss. I see you.‹ (›Goddag afgrund. Jeg ser dig‹). »Jeg kan lige så godt hilse på min afgrund, for den er der altid, lige dér. Jeg skal altid forholde mig til den: Har jeg nok arbejde i gang, som betaler, har jeg nok ideer, nok netværk, nok invitationer for at få det til at køre? Og hvornår falder jeg ud over den faglige, økonomiske, personlige afgrund, hvis én af de ting mangler?«

Immateriel værdi Modsætningen mellem kunstlivets professionelle kalkuler og den personlige, dybe oplevelse af glæde og meningsfuldhed, som driver én som kunstner, blæses ud i lydværkets kampråb: ›For the immaterial!‹ (›Til kamp for det immaterielle!‹). »At skabe kunst er jo virkelig lystdrevet. Jeg vil gerne slå et slag for vores behov for det immaterielle – det som ikke er vores fysiske virkelighed, men som er de eksistentielle spørgsmål, der er alfa og omega i kunsten. Men jeg kan bare ikke leve af min eksponering. Og mit cv går virkelig ikke i netto. Synlighed på kunstscenen giver mig ikke tag over hovedet.«


Billedkunstneren nr. 4

2016

  23

»Selvom der er stor økonomisk værdi i kultursektoren, går pengene ikke til indholdsproducenterne. Det er en prioritering, som ikke er i orden.« Billedkunstner Marie Thams reflekterer over kunstens arbejdsvilkår i lydværket 8 hours? 0,- desire, der blev lanceret i efteråret på udstillingsstedet SixtyEight Art Institute. Det skete med en performativ samtale mellem kunstneren selv og kurator/kritiker Maria Bordorff. Fotos: SixtyEight Art Institute m.fl.

Alligevel mener Marie Thams at kunne spore fremskridt hvad angår kunstneres arbejdsvilkår: »Det er vigtigt, at vi har fået en landsdækkende udstillingsaftale herhjemme, som alle i kunstlivet bakker op om, og som kan bruges til at bryde nogle af tabuerne omkring kunstnernes betaling. Forhåbentlig baner det vej for, at det ikke længere er i orden at forvente, at kunstnere bare skal være taknemlige over at udstille. At vi nu tør insistere på, at vi skal betales for at levere det indhold, institutionerne lever af at vise. At kunstnerhonorar bliver en del af institutionernes årsbudget, og at det bliver muligt at søge om bedre honorering i forbindelse med produktionsstøtte etc. Men vi skal være fælles om det, for vi er fælles om at være udsat for disse vilkår. Den manglende betaling bunder i en skæv værdisætning af kunst i samfundet. Men ofte tror vi, at det er vores egen skyld, hvis vi ikke lykkes med at hive en rimelig indtægt hjem,« siger hun, der håber, at samtalerne om kunstneres arbejdsvilkår kan blive flere og friere: »Man deler ikke altid sine skrøbeligheder med alle og enhver, men som kunstner er usikkerhed jo et kollektivt vilkår, ikke et individuelt nederlag. Det er vejen til udbrændthed, hvis man tror, man skal kunne klare det hele. Nogen gange er det allermest værdifulde, man kan gøre, måske at tage en pause fra kunstscenen et stykke tid og være usynlig. Man er jo ikke kunstnerisk uproduktiv, bare fordi man ikke er aktiv på udstillingsscenen. Kunstnerisk arbejde foregår på mange andre måder, hele tiden.« 

Kunst om kunstens arbejdsvilkår: Den igangværende serie Not not work består af en række værker/publikationer om samtidskunstens komplekse arbejdsvilkår. Serien er initieret og udgives af forlaget Hour Editions, der drives af billedkunstnerne Kevin Malcolm og Kristina Bengtsson. De to står også bag Hour Projects, som rummer kuratering, performance, kunstnerisk produktion mv. Mere info: www.hourprojects.info Den Nye Udstillingsaftale: Udgør dansk kunstlivs første fælles standardkontrakt, der regulerer samarbejdet mellem udstillende kunstnere og kunstinstitutioner. Læs mere og download aftalen på: www.bkf.dk/standardkontrakter Marie Thams er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi (2011) og Goldsmiths College, London. Hun har i en årrække beskæftiget sig med samtidskunstens vilkår, både i sin egen kunstneriske praksis, under sin studietid i London og som forkvinde for Unge Kunstnere og Kunstformidlere (UKK) i årene 20122015. Mere info: www.mariethams.com


24

Billedkunstneren nr. 4

2016

BKF’s generalforsamling kritiserer nedskæringer i Statens Kunstfond På årets generalforsamling i Billedkunstnernes Forbund (BKF) vedtog deltagerne en resolution, der kritiserer regeringens nedskæringer i Statens Kunstfond. Forslaget om at vedtage en resolution blev stillet af billedkunstner Gunnar Bay og vedtaget af en enig generalforsamling. Det lyder: ›Generalforsamlingen for BKF har på mødet d 5. november 2016 besluttet at protestere mod de fortsatte nedskæringer af Statens Kunstfond og i stedet opfordre til, at de økonomiske midler opgraderes til glæde for offentligheden og kunstens optimale udvikling.‹ Kunstnernes kritik kommer på baggrund af, Statens Kunstfond på sidste års Finanslov blev ramt af besparelser på 36 mio. kr. over en 4-årig periode. Desuden har Dansk Folkeparti foreslået at skære yderligere 20 mio. kr. årligt i kunststøtten i dette års Finanslov. Nedskæringerne i kunststøtten, der også kritiseres i den skriftlige årsberetning fra BKF’s bestyrelse, fik hårde ord med på vejen fra de omkring 70 kunstnere, der var samlet i Statens Værksteder for Kunst i København til BKF’s årlige generalforsamling. På generalforsamlingen drøftede deltagerne bl.a. også BKF’s efteruddannelsestiltag for kunstnere, nye muligheder for kunst i det offentlige rum og behovet for bedre vilkår for kunstnere i underviserjobs.

Et større og stærkere BKF BKF’s formand Nis Rømer lagde i sin fremlægning af bestyrelsens beretning særlig vægt på forbundets strategiske udviklingsarbejde, der har resulteret i, at medlemstallet nu er på over 1.400. Det er det højeste nogensinde: »Vi har i det forgangne år fokuseret på at få flere yngre kunstnere til at melde sig ind i BKF. Det er nødvendigt, hvis vi også i årene fremover skal være den faglige organisation, der samler alle billedkunstnere, lige fra studietiden til højt oppe i alderen. Når flere kunstnere organiserer sig i BKF, får kunsten stærkere muskler at spille med over for politikere og andre beslutningstagere,« sagde han og understregede, at forbundet selvfølgelig stadig vil satse på stærke tilbud til alle medlemmer, f.eks. gratis juridisk rådgivning, gratis adgang i kunstlivet og fordelagtige ordninger om leje af bil og kunstnerboliger. »Samtidig vil vi udvikle medlemsservicen i form af endnu flere BKF-kurser og faglige arrangementer. I år har vi firedoblet antallet af BKF-kurser, og har desuden for første gang afholdt en BKF-studierejse. Næste år afholder vi endnu en

studierejse, denne gang til Documenta i Kassel. Og så fortsætter vi vores udvikling af hele efteruddannelsesområdet, bl.a. ved at undersøge mulighederne for at etablere masterog diplomuddannelser på billedkunstområdet. De tiltag, vi har lanceret særligt for yngre, nyuddannede kunstnere, bl.a. mentor- og udstillingsordninger, viderefører vi også, for de har vist sig at dække et stort behov derude,« sagde han. 

Referatet fra generalforsamlingen er udsendt med nyhedsmail til alle medlemmer af BKF. Det er også muligt at rekvirere referatet ved at sende en mail til bkf@bkf.dk. Fredsvalg i BKF En række kandidater stillede på generalforsamlingen op til valg til forbundets bestyrelse, fondsbestyrelse og optagelsesudvalg. En urafstemning blev ikke nødvendig, da kandidaterne kunne fordeles på alle ledige poster. Nye ansigter i bestyrelser og udvalg •  Billedkunstnernes Forbunds bestyrelse:

Valgt ved genopstilling: Mille Kalsmose-Hjelmborg, Camilla Nørgård og Pia Fonnesbech. Valgt ved indstilling fra bestyrelsen: Ulla Hvejsel. Indtræder som suppleant: Vibeke Stilling Larsen.

•  Billedkunstnernes Forbunds Ophavsretsfonds bestyrelse:

Valgt ved indstilling fra bestyrelsen: Pia Skogberg. Indtræder som suppleant: Gunnar Bay.

•  Billedkunstnernes Forbunds Optagelsesudvalg:

Valgt af generalforsamlingen: Ole Sporring og Karen Bjerresgaard. Indtræder som suppleant: Stefan Herrik. - valgt for perioden 1/1 2017-31/12 2018.


KUNSTNERSTAFET I kunstnerstafetten kommenterer BKF’s medlemmer aktuelle tendenser i kunstlivet. Denne gang kunstneren Gorm Spaabæk (f. 1954), uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi 1987. Se mere af hans arbejde på www.gormspaabaek.dk Han giver stafetten videre til billedkunstner Kirsten Dufour, hvis bidrag kan ses her i spalterne i næste udgave af bladet.


BKF EFTERUDDANNELSE

Portfolio og CV tjek

Kunstnerisk Entrepreneurship

Kom og få vejledning til hvordan dit dokumentationsmateriale eller CV evt. kan forbedres. Vi inviterer løbende en række kunstnere til at give individuel vejledning. En session er på 30 minutter og der er kun jer to til stede. Medbring Portfolio og CV.

1-dags workshops v/ kunsthistoriker, forretningskvinde og rådgiver Christina Wilson Tid og sted: 26. januar 2017 kl. 10-16 Ubuntu-huset, Købmagergade 43, 1., 1150 København K

30 min. session v/ kurator og gallerist Jesper Elg Tid og sted: 12. januar 2017 kl. 10-16 BKF’s sekretariat Vingårdstræde 21, 1th. 1070 København K Egenbetaling: Gratis (For ikke BKFmedlemmer er prisen kr. 300) Tilmeldingsfrist: 19. december 2016 30 min. session v/ billedkunstner Christian Schmidt-Rasmussen Tid og sted: 8. februar kl. 10-13 og 9. februar 2017 kl. 10-14 BKF’s Sekretariat Vingårdstræde 21, 1th. 1070 København K Egenbetaling: Gratis (For ikke BKFmedlemmer er prisen kr. 300) Tilmeldingsfrist: 11. januar 2017 30 min. session v/ billedkunstner Jesper Rasmussen Tid og sted:
23. marts 2017 kl. 10-16 Aarhus Billedkunstcenter Godsbanen Skovgårdsgade 3-5 8000 Aarhus C Egenbetaling: Gratis (For ikke BKFmedlemmer er prisen kr. 300) Tilmeldingsfrist: 2. marts 2017

Hold øje med www.bkf.dk/efteruddannelse samt BKF’s Facebook, hvor vi løbende annoncerer nye kurser i løbet af foråret bl.a. omhandlende: Forhandlingsteknik, ansøgningsarbejdet og sociale medier. Tilmelding foretages skriftligt pr. brev eller e-mail til BKF på bkf@bkf.dk. Kurserne gennemføres ikke ved for få tilmeldinger! NB! Vær opmærksom på muligheden for eventuel kursusstøtte fra Jobcentret.

På kurset vil vi arbejde med dit personlige lederskab, dit arbejdsliv og netværk. Vi laver en praktisk gennemgang af small business, ser på kompetencehjul og taler om, hvordan I kan balancere jeres kompetencer. Egenbetaling: kr. 300 inkl. en let frokost. (For ikke BKF-medlemmer kr. 600) Tilmeldingsfrist: 19. december 2016. Ved tilmelding send et par linjer om dig selv, dit CV og hvorfor du gerne vil deltage på kurset.

Selvangivelse, skat og moms 1-dags kursus v/musiker, revisor og rådgiver Bent Malinovsky Tid og sted: 9. marts 2017 kl. 10-16 Ubuntu-huset, Købmagergade 43, 1., 1150 København K Vi gennemgår skatte- og momsreglerne og fortæller om de særlige forhold, som gælder for en kunstnervirksomhed. Hvordan griber jeg selvangivelsen an? Hvad kan jeg trække fra i skat? Hvordan fungerer kunstnermomsen? Egenbetaling: kr. 300 inkl. en let frokost. (For ikke BKF-medlemmer kr. 600) Tilmeldingsfrist: 9. februar 2017

Værkstedsrække på Statens Værksteder for Kunst: Litografi 5-dags kursus v/litograf og kunstner Jan Andersson og kunstner og værkstedskonsulent Bjarne Werner Sørensen Tid og sted: 3. – 7.april 2017 kl. 10-17 Statens Værksteder for Kunst, Strandgade 27, 1401 København K På kurset vil vi gennemgå elementære processer og teknikker i litografi. Herunder klargøring af sten, udførelse af motiv, indvalsning af sten, korrekt brug af presse samt papirhåndtering etc. Deltagerne vil få teknisk viden og forudsætninger for at kunne give sig i kast med litografi på egnede værksteder. Kurset retter sig mod billedkunstnere, der kender til grafiske arbejdsprocesser, og som har ønske om at få udvidet deres viden om og erfaring med litografi. Egenbetaling: kr. 1.600 inkl. en let frokost samt materialer. (For ikke BKF-medlemmer kr. 3.200) Tilmeldingsfrist: 1. februar 2017. Ved tilmelding send et par linjer om dig selv, dit CV og hvorfor du gerne vil deltage på kurset.

Skriv bedre ansøgninger 2-dags workshop v/billedkunstner Maj Hasager Tid og sted: 23. marts og 30. marts 2017 kl. 10-16 Ubuntu-huset, Købmagergade 43, 1., 1150 København K Bliv bedre til at skrive ansøgninger, der klart og tydeligt formidler dit kunstneriske projekt med udgangspunkt i din kunstneriske praksis. Kurset henvender sig til kunstnere, der har erfaring med ansøgningsarbejdet men som ønsker at få vejledning i og redskaber til, hvordan ansøgningerne helt konkret på et skriftligt plan kan forbedres og målrettes yderligere. Medbring egen computer. Egenbetaling: kr. 500 inkl. en let frokost. (For ikke BKF-medlemmer kr. 1000) Tilmeldingsfrist: 23. februar 2017


Billedkunstneren nr. 4

2016

Se alle aktuelle nyheder på www.bkf.dk Presseklip Lars Bent rektor på Det Fynske Kunstakademi Bestyrelsen for Det Fynske Kunstakademi har ansat billedkunstner Lars Bent Petersen som rektor for akademiet. Han er uddannet ved Det Kgl. Danske Kunstakademi, hvor han i en årrække var studieleder og prorektor. Lars Bent var underviser på Det Fynske Kunstakademi i perioden 1999-2006 og er siden 2016 medlem af akademiets bestyrelse. Hans første og største opgave er at finde nye lokaler: I forbindelse med en kommunal spareplan i foråret, hvor akademiet med nød og næppe undgik lukning, mistede det sine nuværende lokaler på Brandts, som skal forlades ved udgangen af 2017. Unge kunstnere hos BKF Kommer du forbi BKF’s sekretariat i Vingårdstræde for at få juridisk rådgivning, holde et møde eller aflevere en ansøgning, kan du opleve nye værker af yngre kunstnere. BKF’s udstillingsordning for dimittender giver yngre kunstnere, der er medlemmer af BKF, et udstillingsvin-

  27

due. Foreløbig har følgende kunstnere udstillet: Luise Sejersen, Christian Bang Jensen, Carsten Crone Caroc, Sarah Rathje, Ida Sønder Thorhauge, Rikke Ehlers Nilsson, Anne Louise Blicher Winther, Mette Hartung Kirkegaard, Kirsten Skov Bjerre. Vil du udstille hos BKF? Se hvordan på www.bkf.dk/dimittend Nyt samarbejde om efteruddannelse Billedkunstnernes Forbund styrker i denne tid efteruddannelsesmulighederne for billedkunstnere. Som led i arbejdet har BKF indgået et samarbejde med Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. I juni opfordrede BKF’s formand Nis Rømer til, at alle kræfter i feltet samarbejder med BKF på efteruddannelsesområdet. Denne opfordring har Kunstakademiet fulgt op på, og i første omgang betyder samarbejdet, at akademiet huser en række af BKF’s kurser. Se mere på: www.bkf.dk/bkfnyheder

• Udarbejdelse af lokalt forankrede kunststrategier. Det er stadig kun den fremtidige ejer af et kunstværk i det offentlige rum, der kan søge. Dvs. kommuner og institutioner i staten, regioner og kommuner, samt institutioner og foreninger, der henvender sig til offentligheden eller har offentlig adgang. Men nu kan de første, afprøvende faser i processen med at skabe kunst til det offentlige rum støttes – hvis Legatudvalget for Billedkunst vurderer, de er tilstrækkeligt gode og stærkt forankrede. Mulighederne gælder også, hvis projekterne ender med ikke at blive realiseret. Mere info: www.kunst.dk Skovsnogen bliver selvejende fond I løbet af 2016 har udstillingsstedet med støtte fra Bikubenfonden udviklet sig fra at være et forsøgsprojekt, til at blive en selvejende fond med skoletjeneste og en social profil. Dette skift har givet Skovsnogen – Deep Forest Artland ressourcer til at

arbejde socialt og pædagogisk med særligt fokus på børn og unge. Det har bl.a. resulteret i en skoletjeneste, som i løbet af foråret har haft 800 børn gennem et oplevelsesbaseret forløb. På åbningsudstillingen i oktober i præsenteredes 16 nye, stedsspecifikke værker af blandt andre Elle Klarskov Jørgensen, Peter Land, Klaus Thejll Jakobsen og Lærke Lauta. Mere info: www.skovsnogen.dk Rettelse: I septemberudgaven af Billedkunstneren bragte vi desværre en forkert værktitel på Yvette Brackmans videoværk til Nordsjællands Kunsttriennale. Den korrekte titel er: AGIT MEM, video still 2016.

Frister for legater og fonde BKF’s medlemmer kan gratis rekvirere forbundets liste over legater og fonde relevante for billedkunstnere på: bkf@bkf.dk eller tlf. 33 12 81 70.

Kunstneres idéer i spil Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst giver nu kunstnere bedre muligheder for at igangsætte kunstprojekter i det offentlige rum i samarbejde med lokale aktører. Udvalget har skabt flere nye muligheder i ordningen ›Kunst i det offentlige rum‹. Således kan der nu søges om tilskud til: • Kunstnerhonorar til at udvikle skitseforslag • Igangsættelse af kunstneriske pilotprojekter

BKF 2016 | Billedkunstnernes Forbund er Danmarks faglige organisation for professionelle billedkunstnere med ca. 1400 medlemmer. Forbundets hovedformål er at varetage billedkunstneres faglige, sociale, økonomiske og juridiske interesser og at fremme en så bred anvendelse af billedkunst som muligt. Flere oplysninger på www.bkf.dk BKFs bestyrelse 2016 | Formand: Billedkunstner Nis Rømer. Næstformand: Billedkunstner Camilla Nørgård. Kasserer: Billedkunstner Lene Leveau. Billedkunstner Birgitte Kristensen, billedkunstner Mille Kalsmose-Hjelmborg, maler Pia Fonnesbech, billedkunstner Søren Martinsen, maler Julie Sass, billedhugger Kim T. Grønborg.

Sekretariatsleder: Klaus Pedersen. Koordinator: Vibeke Rostrup ­Bøyesen. Redaktør/kommunikationsmedarbejder: Miriam Katz. BKFs regioner 2016 | Udvalgsformænd/kontaktpersoner: Fyn: Billed­hugger Frank Fenriz Jensen. København: Billedkunstner Lise Seier Petersen. Midt­jylland: Billedkunstner Pia Möller-Light. Nordjylland: Maler Jette Wistoft Noyes. Storstrøm: Maler/grafiker Claudio Bannwart. Sydjylland: Billedkunstner Anne Lildholdt Jensen. Midt- og Vestsjælland: Billedkunstner Finn Lerkenfeld. Nordsjælland: Grafiker/billedhugger Jørgen Willerup. Bornholm: Billedkunstner Anne Sofie Meldgaard


Billedkunstneren nr. 4

28

2016

RUNDE FØDSELSDAGE Kontakt BKF’s sekretariat min. 3 måneder inden din runde fødselsdag, hvis ikke du ønsker den offentliggjort her.

40 Billedkunstner Jacob Borges – 25. februar 50 Billedkunstner Smike Käszner – 15. december | Billedkunstner Kenneth A. Balfelt – 26. december | Billedkunstner Allison Barry Rosenlund – 2. januar | Billedkunstner Marie-Louise Exner – 5. januar | Billedkunstner Marianne Markvad – 7. januar | Billedkunstner Ulla Scheinemann – 16. januar | Billedkunstner Yvette Brackman – 4. februar |  Smykkekunstner Camilla Prasch – 10. februar | Billedkunstner Peter Callesen – 2. marts 60 Skulptør Elisabeth Toubro – 8. december | Skulptør og grafiker Poul E. Nielsen – 21. december | Billedkunstner Birgit Brænder – 27. december | Billedkunstner Mette Skriver – 29. december | Maler/grafiker Carsten Rudolfsen – 1. januar |  Billedkunstner Søren Hagen – 23. januar | Billedkunstner Lone Penstoft – 27. januar | Tekstilkunstner Dorte Østergaard Jakobsen – 16. februar | Billedkunstner Rie Toft – 16. februar |  Maler Lise Malinovsky – 25. februar | Billedkunstner Nils Sloth – 2. marts | Billedhugger Kerstin Bergendal – 6. marts

Billedhugger Hanne Keis – 27. december | Billedkunstner Alfio Bonanno – 1. januar  | Maler og grafiker Gunleif Grube – 12. januar | Billedhugger Henning Elving – 21. januar | Maler Arne Møller – 22. januar | Billedkunstner Carin Larsen – 29. januar |  Maler og gobelinvæver Karen Ozmec – 8. februar | Billedkunstner Inger Diemer – 23. februar | Grafiker Birgitte Thorlacius – 7. marts | Billedhugger Palle Lindau – 8. marts 75 Grafiker Hanne Knudsdatter – 5. december | Billedkunstner Preben Franck Stelvig – 3. januar | Grafiker og billedhugger Helga Thagaard – 4. januar | Billedkunstner Grete Marie Brodersen – 9. januar | Billedhugger Poul Bækhøj – 19. januar | Maler Ronald Burns – 2. februar | Maler og grafiker Allan Nordmark – 3. marts | Billedhugger Erland Knudssøn Madsen – 11. marts 80 Billedhugger Erik Brandt – 12. januar | Maler Ole Folmer Hansen – 21. februar 85 Maler Adolf Meister – 17. december | Maler Nis Schmidt – 13. februar

70 Maler Gudrun Heyn-Johnsen – 3. december | Keramiker Gerd Baarstrøm – 11. december | Væver Charlotte Schrøder – 21. december | Maler og grafiker Per Baagøe – 24. december | 

Døde Maler og grafiker Erling Jørgensen – 1. september |  Billedkunstner Nils Erik Gjerdevik – 26. september

BKF-tur til Kassel og Münster i september 2017

Billedhugger og lyskunstner Michael Christensen (Stoffer)

BKF planlægger i samarbejde med Aarhus Billedkunstcenter en studierejse til Documenta i Kassel og den store skulpturudstilling i Münster i perioden 6.-10. september 2017. Mere info om turen, pris og tilmelding i næste nummer af Billedkunstneren.

Nyt fra BKFs sekretariat Nye medlemmer og genindmeldelser Gobelinvæver Anet Brusgaard Billedkunstner Ann Sophie von Bülow Maler Anne Torpe Grafiker Anneline Schjødt Pedersen Billedkunstner Augusta Atla Billedkunstner Bente Lindum Billedkunstner Billie Maya Johansen

Billedkunstner Hannah Heilmann Billedkunstner Iben Munnecke Video-, foto- og performancekunstner Jeannette Ehlers Billedkunstner MFA Jonas Frederiksen Lydkunstner Lars Lundehave Hansen Billedkunstner Lisbeth Hermansen

Billedkunstner Birgit Kirke

Billedkunstner Lisbeth Nielsen Lyrstrand

Billedkunstner David Ramirez Gomez

Multimediekunstner Marija Griniuk

Billedkunstner Christina Augustesen

Billedkunstner Mette Clausen Maler Mette Mailund Strong

Billedhugger Nanna Drewes Brøndum Billedkunstner Ronja Svaneborg Billedkunstner Yngvild Sæter Julelukket i sekretariatet Kontoret i Vingårdstræde holder lukket i perioden 21. dec. – 3. januar. Vi ønsker alle en god jul og et godt nytår! Nyt udstillingssted på BKF’s gratisliste Det nye udstillingssted Copenhagen Contemporary på Papirøen i København er nu kommet på listen over de udstillingssteder, der giver gratis adgang mod forevisning af BKF-kortet. Copenhagen Contemporary kan få momsreduktion, hvis de har over 100 gavegivere. Derfor opfordrer vi til at man støtter Copenhagen Contemporary med 200 kr. Brug dette link: cphco.org/om-os/gavebrev

Aktuelle ansøgnings­ frister Legatboliger/ residencies Eckerö Post- och tullhus, Åland (Finland) www.kultur.ax/gaestbostaeder Ålands landskapsregering stiller en gæstebolig på ca. 50 m2 i Eckerö Post- och tullhus til rådighed for kunstnere fra hele norden. Det statelige, gule hus blev opført af den russiske zar i 1828 og er i dag et levende kulturcentrum med udstilingslokaler, postmuseum og café. Mere info: www.kultur.ax/gaestbostaeder Ansøgningsfrist: 15. januar. Villa Bergshyddan, Stockholm www.stockholm.se Stockholm Bys Kulturforvaltning tilbyder Villa Bergshyddan, beliggende på bjerget Fåfängan, i Stockholm som gæstebolig. Boligen, 3 rum og køkken i et renoveret 1700-talshus, lejes ud gratis i sommermånederne til ska-


Billedkunstneren nr. 4

2016

  29

Billedkunstnernes Forbunds Ophavsretsfond (BKFO) Støtte til billedkunstnere til flg. formål: — Styrkelse af billedkunstnernes rettigheder juridisk og økonomisk. — Advokat- og revisorbistand i sager der fagligt vedrører billedkunstnere. — Støtte til aktiviteter der fremmer billedkunstneriske ophavsrettigheder. — Støtte til faglige og uddannelsesmæssige formål, som vedrører billedkunstnere. — Støtte til sociale og kulturelle formål, som vedrører billedkunstnere. — Tiltag, der fremmer og tilgodeser aktiviteter, hvori rettighedshavere er engageret og som efter BKFO’s bestyrelses skøn, bør nyde støtte Der ydes ikke støtte til enkeltpersoners udstillinger/ projekter/uddannelse og studierejser. Ansøgningsskema: Nej Ansøgningsfrist: 1. marts 2017 Billedkunstnernes Forbunds Ophavsretsfond (BKFO) Vingårdstræde 21, 1.th. | 1070 København K Tlf. 33 12 81 70 | www.bkf.dk

bende kulturarbejdere fra de andre nordiske hovedstæder. Alle, som er virksomme inden for kultursektoren og har folkeregistersadresse i én af de andre nordiske hovedstæder, kan søge. Mere info på: www.stockholm.se Ansøgningsfrist: 12. februar Det Danske Institut i Athen www.diathens.gr Instituttet råder over to gæsteboliger med flere rum. Man kan søge om ophold alene eller ophold med stipendium. Instituttet kan hverken huse børn eller husdyr. Instituttet råder ikke over noget atelier. Elektronisk ansøgningsskema på hjemmesiden. Ansøgningsfrist: 20. februar for ophold i perioden september 2016-januar 2017. Det Danske Institut i Rom www.acdan.it Instituttet råder over fem

enkeltværelser, et dobbeltværelse og tre mindre to-vær. lejligheder. Der er et medierum, professionelt fotoværksted, professionelt grafisk værksted og to atelierer. Der kan søges om ophold alene eller ophold med stipendium. Det er en forudsætning, at man ønsker at beskæftige sig med et konkret emne, som alene eller med fordel kan studeres i Rom. Ansøgningsfrist: medio februar (se hjemmesiden for endelig dato) for ophold i perioden september-december 2016. SIM Residency, Reykjavijk www.sim.is The SIM Residency welcomes visual artists of all media to Reykjavík for residencies lasting one to three months. The artist pays a residency fee for the stay at SIM as well as his own travel expenses and all other personal living ex-

penses during the residency. More information on: www.sim.is Deadline: 31st of January (for the period July-December 2017) Ræveskiftet, Hornbæk v/Malene Schiøtz Winding Ræveskiftet 33 Havreholm 3100 Hornbæk www.olehaslundskunstnerfond.dk/raeveskiftet/ Der er i alt 12 kunstnerhuse, fordelt på 5 ungkarlehuse med 2 sengepladser og 7 større huse med hver 4-6 sengepladser. De større huse forbeholdes i skolernes sommerferie forældre med skolesøgende børn. I perioden maj-september kan husene efter ansøgning lånes for 3-ugers perioder – dog betales for el og vand. Elektronisk ansøgningsskema på hjemmesiden. Ansøgningsfrist: 1. marts.

Søg kunstnerboliger i foråret Husk ansøgningsfrist den 1. april 2017 for: BKF’s hus i Sønderho, BKF’s lejlighed i Berlin, Huset i Provence, Skandinavisk Kunstnerhus i Rom. Tjek: www.bkf.dk/boliger


Billedkunstneren nr. 4

30

Opslagstavlen — se alle aktuelle opslag på www.bkf.dk/opslagstavle Artist-in-Residence Thurup Hus 2017 Assens Kunstråd indkalder ansøgninger til en måneds frit ophold i det unikke, tidligere kunstnerhjem Thurup Hus. Tilbuddet er henvendt til professionelt arbejdende billedkunstnere. Tidspunkt for opholdet vil være fredag den 1. september 2017 til lørdag den 30. september 2017. Billedkunstneren Børge Thurup boede indtil 2005 i Thurup Hus, en gammel landejendom fra 1800-tallet i nærheden af havnebyen Assens i Danmark. Huset er nu indrettet som refugium. Stedet er smukt restaureret i den oprindelige 1800-tals-byggestil. Det er omgivet af en stor nyttehave i tidens stil og ligger i smukke landlige omgivelser. Mere info på www.thuruphus.dk. Ansøgningsfrist: 1. februar 2017.

Portræt Nu! Det Nationalhistoriske Museum indbyder alle kunstnere i Norden til at deltage i den nordiske portrætkonkurrence Portræt Nu! Brygger Jacobsens Portrætpris. Mere info og tilmelding på www.portrait-now.com indtil den 31. december 2016. Kurser på Fyns Grafiske Værksted 2017 Se de detaljerede kursusbeskrivelser på www.bkf.dk/opslagstavle og på www.fynsgv.dk For tilmelding kontakt: fynsgrafiskevaerksted@gmail. com eller tlf. 66 13 99 73 • Grundlæggende ætseteknikker d. 27.-30. januar ved Inge Marie Mørcke • Kursus i Xerolitho for BKF og FGV fra d. 11. + 12. marts ved Thorkild Havmøller • Kursus i dybtryk fra d. 21.23. april ved Mette Marott • Kursus i fotogravure, 12.-14. maj ved Teresa Larsen • Weekend workshop for Monotypi og polyesterpladegrafik d. 17.+18. juni

Nyt om navne Billedkunstnerne Hannah Heilmann, Luca Frei og Rolf Nowotny: Er nyansatte lektorer på Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. De skal bistå undervisningen på Grundskolens nye, treårige MFA-program og Laboratoriet for Maleri og Farve. Mere info på www.kunstakademiet.dk Billedhuggerne Margrethe Sørensen, Jørgen Carlo Larsen og Hanne Nielsen & Birgit Johnsen: Er i år tildelt Danmarks største kunstpris, Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens legat. Ved en prisoverrækkelse i oktober i Den Frie Udstillingsbygning modtog de to kunstnere og kunstnerduoen hver en hæderspris på 750.000 kr. Kunstnergruppen SUPERFLEX: Er tildelt den prestigefyldte arkitekturpris Aga Khan

2016

Award sammen med medskaberne BIG og Topotek1 for deres kunstneriske bidrag til den københavnske bypark Superkilen på Nørrebro. Billedkunstner Maiken Bent: Er årets modtager af Elna og C. T. Hollesens Legat på 30.000 kr. Legatoverrækkelsen foregik den 2. november i Kunstforeningen GL STRAND. Kunstprojektet Skulpturlandsby Selde: Årets udstilling modtog i efteråret en præmiering på 100.000 kroner af Statens Kunstfond på baggrund af kunstnernes inddragende og innovative arbejdsproces. Årets udstillere er: Tina Maria Nielsen, Julie Stavad, Heine Kjærgaard Klausen, Marianne Jørgensen, Marianne Hesselbjerg, Julie Bitsch, Sara Willemoes Thomsen, Peter Olsen, Hartmut Stockter, Mathias Sæderup og de to kunstelever Siska Katrine Jørgensen og Tora Schultz Larsen.

Aktuelt på kunstscenen

Kunstnersammenslutningen MAJ93: Lena Bidstrup, Jørgen Buch, Hanne Erlandsen, Buller Hermansen, Michael Ernst Pedersen, Søren Birk Pedersen, Susanne Rubin, Marianne Schepelern, Christine Scherfig, Leo Scherfig, Kirsten Antonie Sørensen. I Helligåndshuset, Amagertorv, København K. Vises 18. januar til 29. januar 2017, dgl. 10 -18. Musik og lodtrækning lørdag d. 21. januar kl. 15.00.

DRIFT – prøverum for kunst er Silkeborgs nye platform for samtidskunst. DRIFT styres af kunstnerne Carsten Frank, Lars Bang og Jacob Juhl. Hold øje med disse sider for nyheder om kommende arrangementer: www.facebook.com/ artistjacobjuhl www.facebook.com/lars. bang.186 DRIFT er også åbent efter aftale: mail@jacobjuhl.dk / lars@larsbang.info

Dorte Jakobsen: Flower to my lover #1. Med lyd af Nigel Goulding og møbel designet af Jakob Berg. Albertslund Rådhus til d. 30. december 2016.

Vivi Linnemann: Dronninglund Kunstcenter soloudstilling i Kældergalleriet: ›Nothing but Blue‹, til d. 18. december. KunstRaum 57 Zürich Schweiz: ›Bildwelten‹, 10.-13. januar 2017.

OPSPÆNDTE LÆRREDER

Københavns Kunstnerartikler Ryesgade 58, 2100 Kbh. Ø Tlf. 3535 4826 man-fre: 10.00–17.15 www.kunstnermaterialer.dk


2016

TEGN: Lyngby Kunstforenings årlige udstilling på Sophienholm handler om tegning – ikke som skitser eller udkast, men som fremstillingsform af endelige værker – tegning i sin egen ret. Frem til 8. januar 2017 vises værker af: Johannes Balsgaard, Ronald Burns, Kristian Dahlgaard, Bodil Dam­

  31

gaard, Ken Denning, Paule Ducourtial, Jes Foms­gaard, Nils Erik Gjerdevik, Emil Westman Hertz, Sys Hindsbo, Silas Inoue, Henrik Jørgensen, Karin Birgitte Lund, Lis Nogel, Fie Norsker, Anne Skole Overgaard, Astrid Randrup, Ole Sporring, Birgitte Storm, Kirstine Vaaben. Mere info: www.sophienholm.dk

artistoftheweek.dk

KORT-TIL-KUNST

UDSTILLING OG SKRIVEKONCERT MED 24 SAMTIDSKUNSTNERE 24 FORSKELLIGE LINOLEUMSTRYK ONLINE HVER DAG I DECEMBER PÅ ARTISTOFTHEWEEK.DK STØTTET AF kulturKANten

Arne Møller: RETRO 1966 – 2016. Arne Møller udstiller malerier i Galleri Nybro, Nybrogade 30 (Kanalen v/Nationalmuseet) 1203 K. Fernisering fredag 17. februar og lørdag 18. februar kl. 15-17 Herefter åben tirsdag – søndag kl. 13-17. Sidste dag torsdag 2. marts 2017

UDSTILLING I HJØRRING BYGADE & KVADRAT 16 SKRIVEKONCERT 18. DECEMBER I HJØRRING

Billedkunstneren nr. 4

Peter Holst Henckel: Priming and Framing. Til 17. december 2016. SPECTA, Peder Skrams Gade 13 1054 Copenhagen K. www.specta.dk

Ole Schjører Hansen: Inviteret til at udstille på Salon Reàlitès Nouvelles, Park Floral de Paris efteråret 2016.

Indtryk udefra – udtrykt indefra: 8 kunstnere udstiller i Galleri Krebsen, 20. januar – 18. februar 2017. Sandra Blichert, Bodil Høyer, Gitte Harslev, Josephine Ernst, Marianne Schou Nielsen, Karen Serena, Asger Kristensen, Ghita Beck Svensen. Galleri Krebsen, Studiestræde 17A, 1455 København K, www.krebsen.net

Kirsten Justesen: Feminist Avantgarde of the 1970s. Værker fra SAMMLUNG VERBUND Collection, Wien, kurateret af Gabriele Schor. Vises i Photographers’ Gallery, London, til d. 8. januar 2017.


Afsender: Billedkunstnernes Forbund, Vingårdstræde 21, 1.th., 1070 København K

ID-nr. 46798

ANSØGNINGSFRISTER

19. januar •  Produktion, udstilling og formidling •  Udstillingsprogram •  Kommunale billedkunstråd •  Opstart af udstillings platforme 1. februar •  Arbejdslegater og –stipendier 7. marts •  Huskunstnerordningen 14. marts •  Lån af kunst Løbende behandling: •  Danske galleriers deltagelse på internationale kunstmesser •  Det internationale researchprogram •  Billedkunstneres egne hjemmesider •  Den åbne residencypulje Mere info på www.kunst.dk/kunststoette eller kontakt Slots- og Kulturstyrelsen (Billedkunst), tlf. 33 95 42 00.

Kulturkontakt Nord 6. februar •  NORDBUK Støtteprogram 13. februar •  Mobilitetsstøtte (rejser) •  Støtte til residenscentre 21. februar •  Netværksstøtte 6. marts •  Kultur – og kunstprogrammet Mere info på www.kknord.org eller program@ kulturkontaktnord.org eller tlf. +358 (0)10 583 1029.

Fagbladet Billedkunstneren #4 2016  
Fagbladet Billedkunstneren #4 2016  

Tema: Selvorganisering

Advertisement