22
Kulturens Analyseinstitut
FOTO Privat
NANNA KANN-RASMUSSEN Lektor ved Institut for Kommunikation, Københavns Universitet. Forsker i bl.a. kulturpolitik, kulturledelse og organisationsteori.
Af Miriam Katz
Alene i Norden: Derfor mangler Danmark stadig kulturens analyseinstitut
I Sverige har de Myndigheden for Kulturanalyse. I Norge Telemarksforsking. Og i Finland Cupore. Navnene dækker over offentligt (med-) finansierede, kulturpolitiske forskningsinstitutioner, der systematisk kortlægger og analyserer kulturlivets vilkår i vores nordiske nabolande. Undersøgelserne foretages på bestilling fra stat og kommuner for at sikre, at den til enhver tid førte kulturpolitik bedrives på et kvalificeret vidensgrundlag. Og belyser kontinuerligt hvilke effekter, kulturpolitikken har for aktørerne i feltet, for kunstnernes arbejdsvilkår og for borgernes adgang til kunst og kultur. Herhjemme er det endnu ikke lykkedes at nå til enighed om at etablere et offentligt Kulturens Analyseinstitut, selvom coronakrisen tydeligt har vist, at det politisk-administrative system har brug for mere faktuel viden om arbejdsvilkårene i kulturlivet.
Dansk kulturpolitik skiller sig ud Forklaringen ligger i de nordiske landes meget forskellige syn på kunstens og kulturens rolle i samfundet, mener Nanna Kann-Rasmussen, Københavns Universitet. Hun forsker i kulturpolitik og kulturinstitutioner og er leder for Sektionen arkiver, biblioteker og museer ved Institut for Kommunikation på Københavns Universitet. ”Herhjemme ser politikerne i højere grad kulturlivet som en butik, hvor borgerne er kunder, der skal have noget for skattekronerne. I flere af vores nabolande ser man i højere grad kultur som en central immateriel værdi i velfærdssamfundet, som alle skal have lige adgang til. Disse meget forskellige kultursyn gennemsyrer kulturlivet og dets institutioner, fra det ministerielle niveau ud til forskningsmiljøet og kulturinstitutionerne,” siger hun. Hun peger på, at der f.eks. i Sverige er formuleret nationale mål for kulturpolitikken, som kulturforskerne så i deres undersøgelser kontinuerligt kan sammenholde med de reelle forhold ude i feltet. ”I Danmark har vi ingen national kulturpolitik. Sidste gang en kulturminister formulerede nationale mål og visioner for en national kulturpolitik herhjemme, var, da Carina Christensen (K) udgav politikprogram-